FLENSBORG AVIS — Lørdag 1. marts 2008 — 27KULTUR

Nolde-Museum i See-büll trækker flere gæ-ster efter indvielsen afde nye bygninger. Mu-seumsdirektøren menerdog ikke blot, det ernyhederne, der er årsa-gen til fremgangen.

SEEBÜLL. Nolde-Museumkunne i 2007 notere sig enfremgang på 20.000 besøgen-de. De tidligere år har gen-nemsnittet ligget på 75.000gæster. Sidste år besøgte godt95.000 mennesker museet iSeebüll ved Aventoft.

En væsentlig årsag var ny-hedens interesse. Fra 2007 varden ny restaurant og ind-gangsbygning åben for publi-kum, ligesom store dele afudenomsarealerne var nyan-lagte. Museumsdirektør Man-fred Reuther mener dog ikke,

det er hele forklaringen.- Besøgsmønstret har helt

tydeligt ændret sig. Mangekommer med det ene formålat besøge vor restaurant ellerden biografiske udstilling oglægger ikke nødvendigvis ve-jen forbi kunstudstillingen,siger han.

Hans mål er, at museet nårop på et fast besøgstal på mi-nimum 100.000 mennesker.Det er nødvendigt, fordi mu-seet i fremtiden mister storeindtægter fra rettighedernetil Emil Noldes billeder.

Museum i BerlinI september 2007 åbnedeNolde-Stiftung en afdeling iBerlin centralt beliggendeved Gendarmenmarkt. På firemåneder trak Berlin-museet15.000 gæster, og her forven-ter Manfred Reuther omkring50.000 gæster pr. år.

Han kan notere sig besøgfra væsentlig flere skoleklas-ser, der ofte kommer lang-

vejsfra og sætter det meste afen dag af til besøget i See-büll, hvor Nolde boede og ar-bejdede de sidste 30 år af sitliv. Emil Nolde døde i 1956.

Udlån til FrankrigUdstillingerne i Seebüll ogBerlin bliver ikke den enestemulighed for at se Emil Nol-des billeder. Igen i år lånerNolde-Stiftung værker ud tilstore særudstillinger. I Biele-feld vises en udstilling tilmidten af maj. I Grand Palaiskan pariserne se en retro-spektiv udstilling med Nolde.En udstilling som i 2009 gårvidere til Montpelier. Og en-delig låner museet også bille-der ud til en udstiling syd forNantes.

Næste år står Aalborg om-sider for tur, efter at Nolde-Museum og NordjyllandsKunstmuseum i længere tidhar puslet med planer om enudstilling. Temaet for denneskal være Emil Noldes for-

hold til Danmark.En lille nyhed til de besø-

gende i Seebüll bliver der og-så i 2008. Museet har i flereår været plaget af rapserierfra haven. Mange gæster harsimpelthen nuppet et skud el-ler nogle frø for at have ensouvenir fra haven. Til foråretbegynder museet et regulærtsalg af frø og planter.

- Det har både kommerciel-le årsager, men vi håber også,at det kan nedbringe tyveri-erne, siger Manfred Reuther.

Om godt en måned udkom-mer i øvrigt Emil Noldesselvbiografi i en ny udgavemed Nolde Museum som ud-giver.

Målet er 100.000 gæster om året

Dystert og dunkelt - »Drei Russen« fra 1914. Schwüler Abend, 1930.

billederne fra Utenwarf, det gamlebondehus ved Rudbøl Sø, somEmil Nolde flyttede ind i efter rej-sen til Stillehavet. Nolde var vendthjem til det landskab, han kom fra:Den flade marsk, der både var»beskeden og berusende«, som hanselv beskrev det. Marskens karskeklima gengives i en serie land-skabsakvareller, der blev til fra1920 til 1925. Det var i årene efter

afstemningen om Nord- og Mel-lemslesvig, hvor fødebyen Noldevar blevet dansk områd og EmilNolde dansk statsborger. I 1919havde Nolde malet nogle af sinemest fantastiske akvareller påHallig Hooge, og i Utenwarf fikhan det, han havde sukket efter,mens han boede på Als: Den højehimmel, den stærke skønhed somkontrast til østkystens nogle gange

lidt lumre idyl. Det er farvegløden-de og ofte meget kontrastfyldteakvareller, der her sætter Norden ien kontrast til de oplevelser, Noldetog med sig hjem fra Stillehavet.

Nolde Museum har åbent 1.marts til 30. november. Åbnings-tiden er klokken 10 til 18.www.nolde-stiftung.de

Emil Nolde -en biografiEmil Nolde blev født i landsbyen Nolde,som efter 1920 kom til at ligge lige nordfor den dansk-tyske grænse. Emil Noldehavde dansk statsborgerskab efter 1920,hvilket han fastholdt.

Emil Nolde blev efter et ophold i Kø-benhavn i 1900-01 gift med skuespille-releven Ada Vilstrup, som han var giftmed til hendes død i 1946. Som 35-årigtog Emil Hansen, som var hans føde-navn,navn efter fødebyen Nolde og hedherefter Emil Nolde. Han var somkunstner orienteret mod tysk kunst ogblev en af hovedkræfterne i tysk impres-sionisme. I perioden 1903 til 1916 boedeparret på Als, men drog hver vinter tilBerlin for at søge inspiration i kunstner-kredse der.

I disse år malede Nolde især religiøsemotiver. Mest kendt er hans billeder om-kring Jesu lidelseshistorie, hvor Jesusportrætteres som et hærget og fattigtmenneske med tydelige jødiske træk oguden nogen form for guddommelighed.

1916-26 boede parret i Ubjerg vedTønder og flyttede derefter til Seebüllumiddelbart syd for grænsen. Her opfør-te de en stor villa og anlagde en smukblomsterhave, hvor Emil Nolde kunnefinde motiver til sine mange blomster-malerier.

På trods af Noldes sympatier for na-zismen (han blev medlem af det nord-slesvigske naziparti i 1934-35) blev hanskunst alligevel af de nazistiske magt-havere stemplet som »entartet« (sygeligtdegenereret). Han blev derfor pålagtmaleforbud. I perioden 1941-45 turdehan ikke male oliemalerier, fordi farver-ne kunne lugtes. I stedet udviklede hansig som en original akvarelmaler med si-ne mange såkaldte »umalede billeder«.Den tyske forfatter Siegfried Lenz harbeskrevet denne periode i Emil Noldesliv i romanen »Tysktime«.

Ada Nolde døde i 1946 og Nolde gifte-de sig igen to år senere med JolantheErdmann. Han døde i 1956 og ligger be-gravet i haven ved Noldemuseet.

Den største samling af Noldes kunstfindes i dag i villaen i Sebüll, hvor der i1957 blev åbnet et museum udelukkendefor hans kunst.

Ny Carlsbergfondets direktionsfor-mand Hans Edvard Nørregård-Nielsen,skrev i kataloget til Nolde-udstillingenpå Arken i 2004, at ægteparret Emil ogAda Nolde er nærværende på museet iSeebüll, og »de fleste vil vide, at man ik-ke forlader stedet, før man på en elleranden måde er blevet mærket af det«.

»Jeg siger de fleste, for jeg har besøgtmuseet sammen med fremtrædende oguomtvisteligt dygtige kunsthistorikere,som ganske enkelt ikke kunne tåle bille-derne og småløb gennem huset for hur-tigst muligt at komme under fri himmeligen. For dem er billederne udtryk for enprimitiv og skinger selvhævdelse. Uan-set nuancerne er Noldes sympatier fornazismen ligeså ubestridelige som i til-fældet Hamsun, og der er ingen tvivl om,at Nolde i forhold til sit umiddelbare ef-termæle kunne takke sin Gud for, atHitler i modsætning til Goebbels ikkebrød sig om ham. Det anbragte hammellem de entartete kunstnere og med-førte det maleforbud, som efterlod detefterhånden ældre og efter egen meningfortjente ægtepar i den dybeste vildre-de«, skrev Hans Edvard Nørregård-Nielsen.

Det eventuelle skyldsspørgsmål er li-gesom i forbindelse med den norske for-fatter Knut Hamsun ikke blevet ophæ-vet med årene, men med afstand ladersagen sig drøfte roligere og først ogfremmest med en klar bevidsthed om, athverken Hamsun eller Nolde havde no-get kendskab til nazismens overgrebmod enhver form for menneskelig an-stændighed.

Hans Edvard Nørregård-Nielsen slut-ter:

»Det skal stadig ikke være nogen bort-forklaring, men når man i dag oplever,hvor ynkeligt mange af 30ernes frem-trædende venstreorienterede prøver påat fralægge sig ethvert kendskab til Sta-lins forbrydelser, må der være plads tilat tilstå et par isolerede oldinge en poli-tisk naivitet...«

Kilder: Grænseforeningens hjemmesideog Infomedia.

Gesellschaft, 1911.

Cafégäste, 1911.