ELSEBETH GLOB

Allerede i 1880’erne begyndte DanskBiologisk Station at besejle de indre dan-ske farvande for at undersøge udbredel-sen af bl.a. bunddyr. Formålet var den-gang at undersøge fødegrundlaget forfisk. Bundfaunaen blev undersøgt på etutal af stationer hvert år både forår og ef-terår. Der foreligger således et eneståendemateriale til sammenligning af dyrelivetden gang og nu, som kan give et finger-peg om, hvorvidt miljøtilstanden harændret sig. Nedenstående er der set nær-mere på resultater af originale bundfau-naundersøgelser foretaget i Langelands-sund for 100 år siden og i nyere tid. Sta-tionerne er nærmere beskrevet i Kystvan-de 2001 /1/.

Undersøgelse

Dansk Biologisk Station har i perioden1917-33 undersøgt 45 stationer i Lange-landssund. Stationerne blev besøgt togange årligt frem til 1927, herefter éngang. 25 stationer betegnet som b-statio-ner var beliggende på 8-14 meters vand-dybde og 20 stationer betegnet som d-stationer var beliggende på 14-21 me-ters vanddybde. d-stationerne var blød-bundsstationer, mens b-stationerne vardelvis hårdbundsstationer /2/. Der blevudtaget 0,1 m2 havbundsprøver med vanveen grab. Prøverne blev efterfølgendesigtet gennem 1,5 mm sigte og dyrenes

biomasse opgjort som vådvægt, jf. origi-naldata og /2, 3/.

Fyns Amt har undersøgt bundfaunaen iLangelandssund fra 1975 til i dag. I dettidsrum har 20 stationer været undersøgt.8 stationer har været besøgt flere gange,heraf har 5 stationer været besøgt jævn-ligt, mens 12 stationer kun blev under-

søgt i 1975. Herudover har Fyns Amt i1997 også genbesøgt 28 af Dansk Biolo-gisk Stations stationer. Havbundsprøverblev ved den lejlighed udtaget med 0,1m2 van veen grab, det blev de også i deførste år efter 1975. Siden blev havbunds-prøver udtaget med 0,0123 m2 Haps.Prøverne blev sigtet gennem en 1 mmsigte og biomassen opgjort som vådvægtaf spritkonserverede dyr. Stationernesplacering før og nu fremgår af figur 1.

Dyreliv før og nu

Fordelingen mellem de taxonomiske ho-vedgrupper af havbundens dyreliv (boks1) kan ændres i takt med bl.a. en øgetnæringsstofberigelse af havbunden ogiltsvindshændelser. I Langelandssund sesen ændring nu om dage i forhold til for100 år siden i fordelingen af de taxono-miske hovedgrupper: Børsteorme (Po-lychaeta), snegle og muslinger (Mollusca),pighude (Echinodermata), krebsdyr (Cru-stacea) og andre dyr, se figur 2.

I perioden 1917-34 var de taxonomi-ske grupper på den bløde havbund (d-sta-tioner) mere ligeligt fordelt og udgjorde20-30% hver af den samlede pulje af dyr,mens billedet helt er forrykket i perioden1975-2000. I den nyere periode udgør

Emnekolumnetitel

9. årgang, nr. 2, maj 2002 • 59

Dyreliv på havbundennu og for 100 år sidenDyrelivet på havbunden afspejler det miljø dyrene lever i. Nogle

dyr favoriseres med en øget næringsstofbelastning, mens andre

bukker under. Nogle er bedre til at klare iltsvind end andre.

Dyrelivets sammensætning og udbredelse på havbunden er der-

for en god indikator på miljøtilstanden. 100 år gamle bund-

fauna undersøgelser giver mulighed for at vurdere, om miljø-

tilstanden har ændret sig.

Fyn

Lang

elan

d

D7D18D3

D15

B23

FR3B

FR2302

FR53

FR3A

FR2203

FR230113DSØ

10DSØ

DSØ15

DS

Ø19

25DSØ

DSØ16DSØ18

21DSØ

B1B2

B3B6

B8

B10

B12

B14B16

B18

B21

B24

D1

D2

D5

D6

D8

D9

D10

D12

D19

D20

FR03

FR3

FR6

DSØ17

DSØ20

11DSØ

12DSØ

Figur 1. Bundfauna stationer i Langelandssund. 1917-33 (tv) og 1975-2000 (th).

muslinger og snegle således ca. 80% afden samlede pulje, børsteorme ca. 15%,se figur 2. På den hårdere havbund (b-sta-tioner) dominerede pighude før i tidenmed 40% af den samlede pulje af dyr,mens de er meget fåtallige i nyere tid. Inyere tid er det også muslinger og børste-orme, der dominerer, og tæller med 85%af puljen af dyr, mens pighude udgørmindre en 2% af den samlede individ-tæthed, se figur 2.

De absolutte tal fra den bløde havbundviser også, at der gennemsnitligt var flerepighude for 100 år siden end nu, mensindividtætheden er langt større for mus-linger og noget større for børsteorme nuend før. Således er muslingernes gennem-snitlige biomasse også langt større nu end

tidligere, mens det er modsat for pig-hude, se figur 3. Dog med forbehold i demetodemæssige forskelle i indsamling ogsortering af dyr før og nu.

Krebsdyr og iltsvind

Krebsdyr er følsomme overfor iltsvind oger som oftest dem, der forsvinder førstved iltsvindshændelser. Iltsvind optræderhyppigst og kraftigst om efteråret, hvor-for det normalt vil være om efteråret an-tallet af krebsdyr reduceres eller i værstefald forsvinder helt. Når der ikke fore-kommer iltsvind øges populationstæthe-den ofte henover sommeren. Alle år hvordyrene er indsamlet både forår og efterårer derfor undersøgt med hensyn til krebs-dyrenes individantal for de to årstider førog nu, se figur 4.

I perioden 1917-26 var der en tydeligforøgelse af individtætheden af krebsdyrfra forår til efterår, og de optrådte i alleprøver både forår og efterår hele periodenigennem. I perioden 1978-2000 er der enbetydelig fluktuation i krebsdyrenes op-træden. De er ofte slået ud om efteråret,hvilket kan strække sig hen i det efterføl-gende forår, hvor de nogle år fortsat mang-ler. Dette kan sandsynligvis tilskrives etforudgående kraftigt iltsvind, der i tid ogrum har været så kraftigt, at krebsdyreneikke har nået at genindvandre områdetdet efterfølgende forår. Dette ses specielt

i årene 1989 og 1990, hvor krebsdyreneslet ikke forekommer i prøverne. Langtden overvejende del af krebsdyrene er re-præsenteret ved kommakrebsen, Diastylisrathkei, se figur 5, både før og nu, og deter den der giver anledning til fluktuatio-nen.

År til år variation

Antallet af dyr på havbunden kan svingebetydeligt fra år til år. Det er en variationsom også fandt sted for 100 år siden idyrelivet, sådan som det bl.a. ses medkrebsdyrene i Langelandssund, se figur 4.Dyrelivet udviser dog en stabilitet i denperiode ved at være til stede i alle indhen-tede prøver både forår og efterår. Densamme stabilitet gør sig ikke gældende inyere tid, se figur 4. Ud over at dyreneofte ikke forekommer i prøverne især omefteråret, så er der også et kolossalt ud-sving i antallet fra år til år sammenlignetmed antallet af krebsdyr for 100 år siden.

Forsvundne arter

Nogle arter er stort set forsvundet i Lan-gelandssund. Det drejer sig om søpind-svinet, Echinus sp., og sømusene Echino-cardium cordatum og Echinocyamus pusil-lus, se figur 6, som ikke er fundet siden1975. Konksneglene Buccinum undatumog Nassa reticulata, se figur 7, er også gåetstærkt tilbage. Buccinum undatum var al-mindelig udbredt på den hårdere hav-bund, og Nassa reticulatum blev stort setfundet i alle prøver for 100 år siden. I ny-ere tid optræder de meget sjældent. Buc-cinum undatum er fundet en enkelt gangi 1978 og Nassa reticulatum er fundet en-kelte gange i 1977, 1997 og 2000. Sø-pindsvin og sømus er iltsvindsfølsommeindivider og konksnegle er tillige følsom-me over for miljøfremmede stoffer somorganotin, som benyttes i bundmaling tilskibe.

Diskussion

Bundfaunaen nu og for 100 år siden viseri nærværende undersøgelse betragteligeforskelle. Forskelle som kommer til ud-tryk dels i den indbyrdes fordeling af detaxonomiske hovedgrupper, dels i stabili-teten hvormed de forekommer og delsved forsvundne arter i nyere tid. Lignen-de er observeret i Lillebælt, i havet Nordfor Fyn og i Storebælt /4/, /5/.

Udledning af kvælstof og fosfor fraland og by til havet får bl.a. fytoplankton

Havbundens dyreliv

60 • Vand & Jord60 • Vand & Jord

Boks 1.

Dyrelivet i havbunden inddeles i taxonomiske hovedgrupper, hvoraf de største er:

• Mollusca (bløddyrene: snegle ogmuslinger)

• Annelida (Polychaeta (havbørsteor-me) og Oligochaeta (marine regn-orme))

• Crustacea (krebsdyr)• Echinodermata (pighudene: søstjer-

ner, søpindsvin, søpølser og slange-stjerner)

Figur 2. Taxonomiske hovedgrupper fordelt påbørsteorme (poly), muslinger og snegle (moll), pig-hude (echi), krebsdyr (crus) og andre dyr (andr) iperioden 1917-33 og 1975-2000 i Langelands-sund. Den relative procentvise fordeling er baseretpå antal individer/m2. d-stationer er blød havbund,mens b-stationer er delvis hård havbund.

Figur 3. Individ- og biomassetæthed på blødbund i Langelandssund. Det gennemsnitlige antalindivider/m2 og biomasse g/m2 er fordelt på hoved-grupperne, børsteorme (poly), muslinger og snegle(moll), pighude (echi), krebsdyr (crus) og andre dyr(andr) i perioden 1917-33 og 1975-2000. Biomas-sen blev først målt i den nyere periode fra 1986.

Havbundens dyreliv

9. årgang, nr. 2, maj 2002 • 61

i vandmasserne til at gro. Dette synkerned på havbunden som organisk stof oggiver fødegrundlag for en række dyr. Etøget fødegrundlag giver en øget bundfau-nabiomasse og individtæthed /6/. Mangemuslinger får føde ved at filtrere de over-liggende vandmasser. Et stort fytoplank-ton indhold i vandet favoriserer såledesmuslingerne, hvilket er kommet til ud-tryk i Langelandssund, hvor tætheden afmuslinger er tiltaget, og udgør den størsteindividtæthed.

En øget tilførsel af organisk stof til hav-bunden kan til gengæld også øge ilt-svindshændelsernes udbredelse og varig-hed. Nogle dyr er mere følsomme overfor iltsvind end andre. Flere undersøgel-ser peger på, at der er forskel på hvordanforskellige rækker af dyr responderer påen øget belastning af havbunden med or-

ganisk stof. De mindst følsomme synes atvære børsteorme og muslinger, mens pig-hude og krebsdyr er de mest følsomme/7/. Dette understøttes af nærværendeundersøgelse, der viser en stærk fluktua-tion af krebsdyr fra år til år og i nogle årmangler de helt. Pighude, som forekomved alle prøvetagninger for 100 år siden,forekommer yderst sjældent i prøverne,mens muslinger og børsteorme er dem,der overlever iltsvindshændelser bedst.Det er en observation som er generelt foriltsvindsområderne omkring Fyn. Når ilt-svindet er kraftigt og langvarigt, er detkun ganske få arter af børsteorme ogmuslinger, der overlever. Og i megetsvære tilfælde uddør hele bundfaunaen iområdet. Jo længere tid iltsvindet har va-ret, jo længere tid tager det de forsvund-ne arter at genindvandre området.

Metodemæssige forskelle på indsam-ling og sortering af bunddyrene må na-turligvis også tages i betragtning. Her kanden 2 mm mindre maskevidde, som bru-ges nu om dage, tilbageholde flere indivi-der i forhold til før i tiden. Men det for-klarer ikke, at der er blevet færre pighudeog konksnegle. Den relative fordeling afrækken af dyr i de to perioder må ogsåforventes at være den samme. Det synessåledes ikke umiddelbart at kunne forkla-re, at der er ti gange så mange muslinger,som udgør 80% af individtætheden mod30%. Den kan heller ikke forklare, atkrebsdyrene ofte er fraværende i nyere tid– specielt om efteråret. Ligesom den hel-ler ikke kan forklare, at visse arter er for-svundet. Biomassen af dyr bestemmes idag ved vådvægt af dyr opbevaret i sprit.

Figur 4. Krebsdyr (individer/m2) fordelt på forår og efterår i perioden 1917-26 og 1978-2000. d-statio-ner er blød havbund, mens b-stationer er delvis hård havbund. Kun år hvor der er taget bundfaunaprøverbåde forår og efterår er afbildet på x-aksen.

Figur 5. Stor kommakrebs, Diastylis rathkei.Tegning: Susanne Weitemeyer.

Figur 6. Almindelig sømus, Echinocardium cor-datum.Tegning: Susanne Weitemeyer.

Figur 7. Almindeligdværgkonk, Nassareticulatum.Teg-ning: Susanne Wei-temeyer.

Havbundens dyreliv

62 • Vand & Jord

Før blev de ikke opbevaret i sprit indenvejningen. Sprit kan udtrække vand ogfedt af dyrene og således være årsag til enmindre biomasse. Forskelle i vægtbestem-melse af dyrene før og nu forklarer såledesikke, at biomassen af muslinger er blevetså mange gange større nu end før. Hellerikke selvom flere små individer kan væretilbageholdt i sigten, da små individertæller forholdsvis lidt i muslingebiomas-sen.

Vandrammedirektivet

Vandrammedirektivet, vedtaget i EU i2000, foreskriver at alle vandområdermindst skal opfylde kravet til en ‘god øko-logisk tilstand’ i 2015 /8/. Dette mål skalbl.a. fastsættes ved den biologiske struk-tur i havbundens dyreliv. Det er derfornødvendigt at kende referencetilstandenfor dyrelivet på havbunden svarende til na-turgivne eller næsten naturgivne forhold.

I nærværende undersøgelse må det udfra de historiske data vurderes, at referen-cetilstanden for dyrelivet på havbunden iLangelandssund stort set udgør en ligeligfordeling mellem de taxonomiske hoved-grupper, muslinger, børsteorme, pighudeog krebsdyr på den bløde havbund. End-videre var de iltsvindsfølsomme krebsdyraltid repræsenteret i prøverne både forår

og efterår med en tilsyneladende tilvæksti antallet henover sommeren. Ligesom enrække arter herunder søpindsvin, sømusog konksnegle, der ikke er fundet i de se-nere år, var repræsenteret hvert år i perio-den 1917-34.

I Langelandssund viser de historiskedata en stabilitet i forekomsten af krebs-dyr forår og efterår med en tilvækst af in-divider fra forår til efterår, mens de nyereresultater viser en kraftig fluktuation,hvor kebsdyrene ofte forekommer omforåret, mens de pga hyppige langvarigeiltsvind ofte er fraværende om efteråret.Dette kan næppe leve op til en god øko-logisk tilstand, som Vandrammedirekti-vet foreskriver, sammenlignet med til-standen for 100 år siden. Imidlertid vardette billede ikke kommet til udtryk isamme grad, hvis der kun havde væretforetaget undersøgelser om foråret, somdet er gængs praksis i overvågningen afbundfauna i dag.

Generelt er der gennem 25 års overvåg-ning af havbundens dyreliv i kystvandeneomkring Fyn observeret, at der kan fore-komme store fluktuationer fra år til år ibundfaunaen. Nogle år er bundfaunaenrigt repræsenteret, og nogle år er kunhårdføre arter repræsenteret. Det betyder,at målene for vandområderne kan væreopfyldt et år men ikke næste år. Der bør

således være et nærmere fastsat antal årmed god økologisk tilstand, for at måletfor et vandområde kan siges at være op-fyldt.

Konklusion

Det må vurderes, at nærværende under-søgelse af historiske data fra Dansk Biolo-gisk Station giver et fingerpeg om, atdyrelivet i havbunden har ændre sig igen-nem de seneste 100 år i Langelandssund.Muslinger er blevet hyppigere med denstigende eutrofiering, mens pighude ermere eller mindre forsvundet sammenmed konksnegle. Fluktuationer i krebs-dyrene i nyere tid tyder på, at iltsvindet ertaget til i styrke. Det slår især krebsdyre-ne ud om efteråret. Det historiske mate-riale fra Dansk Biologisk Station er såle-des et enestående materiale, der kan væreretningsgivende i beskrivelsen af en refe-rencetilstand til fastlæggelse af kvalitets-målene for kystvande i forbindelse medVandrammedirektivet.

REFERENCER

/1/ Fyns Amt 2002. Kystvande 2001. Vand-miljøovervågning. Natur- og Vandmiljø-afdelingen, Fyns Amt.

/2/ Petersen, C.G.J. 1925. Fortsatte undersø-gelser over mængden af fiskeføde på hav-bunden. Beretning til Landbrugsministerietfra Dansk Biologisk Station IV.

/3/ Petersen, C.G.J. 1918. Havbunden ogfiskenes ernæring. Beretning XXV til Land-brugsministeriet fra Dansk Biologisk Sta-tion.

/4/ Lillebæltsamarbejdet 1988 (Vejle, Fyns ogSønderjyllands Amter): Bundfaunaunder-søgelser i Lillebælt 1891-1987. Rapport ud-arbejdet af Marin ID for Lillebæltsamarbej-det, 1988.

/5/ Fyns Amt 1997. Kystvande 1996. Vand-miljøovervågning. Natur- og Vandmiljø-afdelingen, Fyns Amt.

/6/ Person, T.H. & Rosenberg, R.1978.Macrobenthic succession in relation toorganic enrichment and pollution of themarine environment. Oceanogr. Mar. Biol.Ann. Rev. 16: 229-311.

/7/Jensen, J.N. 1995. Effekter af eutrofieringpå blødbundsmakrofaunaen. Ph.d.-afhand-ling. Miljø- og Energiministeriet. DanmarksMiljøundersøgelser.

/8/ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2000/60/EF om fastlæggelse af en rammefor fællesskabets vandpolitiske foranstalt-ninger.

ELSEBETH GLOB, biolog, har siden 1987 været an-sat ved Fyns Amt. Først i spildevandssektionen ogsiden 1996 i Havsektionen. Har tidligere været ansatpå Århus Universitet og arbejdet med mikrobiel om-sætning i marine sedimenter.

Fra Vandkvindens LeksikonOm Ø foran vand:Ørredvand er ikke vand fra ørreder, men derimod vand med ørreder i. Ja, mankan ikke engang være sikker på, at der er ørreder i ørredvand. Det er nogenlundedet samme som med laksefiskevand, hvor der heller ikke altid er laks i, selv om etamtsråd har besluttet det i regionplanen.

Ørredvand og laksefiskevand, der jo som nævnt er nogenlunde det samme, hørertil Danmarks dyreste vand. Siden man for en menneskealder siden opfandt reci-pientkvalitetsplanlægningen og dermed udnævnte laks og ørreder til det ultimative

mål for vores ferske vande, har amter og kommuner oglandbruget ofret milliarder af kroner på at få vandløb ogsøer til at blive så fine, at de kan bruges som ørredvand.Folketinget har også været i sving, og det har vedtagetNpo-handlingsplanen og vandmiljøplanerne for at ørre-derne kunne få noget rart vand at svømme rundt i. Detgælder både i vandløb, søer og havet omkring Danmark.

Ørredvand er så fint, at nogle biologer er parate til atudrydde en masse andre fisk for at få plads til ørrederne.Det kaldes biomanipulation eller naturpleje, selv om detsnarere burde kaldes etnisk udrensning.