1

En dialog mellem prototypens egenskaber, sitets karakter og

programmets indplacering

Frederik Wozniak Laursen Afgangsprojekt F13 - Redegørelse

Arkitektskolen Aarhus - Studio Spatial TransformationVejleder: Peter DahlA

2

Sammenfattende redegørelseFrederik Wozniak Laursen Afgangsprojekt F13 Arkitektskolen Aarhus - Studio Spatial Transformation

Vejleder: Peter DahlIntern censor: Hans FeldthusenEksterne censore: Lars Bendrup og Steven Willacy

IndholdIndledning

Opgavens opbygning

Fase1 _Etablering af arkitektonisk materiale

Chichu Museet

Gallo Romain

Prototypen

Fase2 _konteksten

Aarhus

Frederiksbjerg Harald Jensens Plads

Indplaceringen af prototypen, bygningen

Fase3 _Funktionsprogrammet

Akvarietsomatraktion Studietur

Fase4 _Syntesen

Omsættelseafprototypen

Status

Refeksion

4

6

8

10

14

18

22

24 26

28

36

38

40

43

44

46

54

56

6

Mit afgangsprojekt udspringer direkte af min interesse for at studere og undersøge rummeligheder og rumlige forløb på bygningsniveau. Undermitkandidatforløbharjegpå7.semesterstuderetpåOpenscript. Enprocesorienterettilgangtil at skabearkitektur.Udgang-spunktet var en række abstrakte fysiske modeller, scripts. De enkelte scriptsvarresultatetafenoversættelseafeksempelvisensekvensfraCharlieChaplinsfilmModernTimestilenfysiskmodel.Omdre-jningspunktet for skitseringen af et konkret projekt, var en tolkning af disse scripts. Mit 9. semester på Redesign ved Karen Olesen har introduceret mig tilenmådeatudviklearkitekturmedafsætieksisterendearkitektur.Vedtidligtiprojektarbejdetatudvikleogarbejdemedarkitektoni-ske potentialer skabes der rum til, at undersøge arkitektoniskefænomener og egenskaber uden indblanding af ydre parametre, somkontekstenogfunktionsprogrammet.Kontekstenogprogram-metintroduceresefterfølgendeogermedtilatberigeogkvalificeredet arkitektoniske materiale. Mit afgangsprojekt tager afsæt i denne tilgang. Det arkitektoni-ske materiale betragtes som en transformerbar masse, der møder frugtbarmodstandframerepragmatiskeforholdiformafkontek-sten og programmet.

Afgangsprojektetsandetafsætharetmerealmenttilsnit,somre-flektererovermådenviudviderogbyggervoresbyerogprojekterpå. Dererentendenstilatoplevelsenafforskelligebyeristigendegradkommertilatmindeomhinanden.Detsesidenlilleskala,somenhomogenisering af det udvalg af eksempelvis kaffe, som interna-tionalekæderbyderpå.Mendetsesogså idenstoreskala,hvormåden at udvikle og bebygge eksempelvis nye havneområder har mange fælles træk. Nårderopføresnyeprojekteribyenliggerderetpotentialeforatskabe nye steder og byrum, som dermed beriger byen. Nyeprojekter har altsåmuligheden for, at give kvaliteter til byensomikkekunerikraftafprojektetsfunktionogfacade.Detteud-nyttesoftekunienlillegrad.

Tilligemener jeg,atmangeattraktionerminderomhinanden.Dekappesofteom,atværedenstørsteistedetforatskabederesegenidentitet.Hermener jeg,atarkitekturenkanspilleenvigtig rolle,som rækker udover den ydre form.

Jacques Herzog, interview fra El Croquis JH: We first set out with an attitude that was extremely straightforward, almost naïve. Ar-chitecture, like art, is an affirmation. But we were looking for a way to get closer, cautious-ly, without blinding perception with the work or the built. Architecture can be likened to art in the way that it affirms while at the same time remaining neutral, leaving room for the possibility of seeing things another way, form another perspective. That is what has always fascinated us in nature. Architecture can be open to diversity of ways of seeing, can pro-vide the option of seeing it from different an-gles, if it responds to the complexity of nature.

INDLEDNINGHvorfor, opgavens

relevans

(opgaveformuleringen)

7

Afgangsprojektets formål er, med afsæt i eksisterende arkitektur, at undersøgeogudviklearkitektoniskeegenskaberforderefteratladedemmødeenkontekstoget funktionsprogram.Denneprocesviludmundeietmerekonkretprojektforslag,dersøgeratkvalificerede blotlagte egenskaber.

Resultatetafdenneprocesbliver,udoverprocessenselv,etoffent-ligt akvarium på Harald Jensens Plads.

Valget af site er faldet på Harald Jensens Plads i Aarhus. Sitet gennemskæres af ringgaden, hvilket tydeliggør placeringen på grænsen mellem bymidten og det mere forstadsprægede område, der fører ud til Viby. Pladsen har siden sin etablering i 1929 un-dergået en del omlægning. Den største i 1952, hvor der etableredes to underjordiske parkeringsanlæg samt en mængde parkeringsplad-ser.

Pladsenharenfascinerendeuafklarethedoversig.Denerpåengangstorslåetoguforløst.Deneretsporfraentid,hvormådenattænkeby var en anden. Pladsen opleves som et stort void, der optager energienogflowet fradet store trafikeredekrydsmellemSønderRinggade og De Mezas vej/Skanderborgvej. Det er min umiddelbare fascinationafdettetomrum,derharvaktmininteresseforstedet.

Determinhensigtatbibeholdeoplevelsenafstedet.Derfortræfferjeg et valg om, at placere en større del af mit projekt under terræn. Atarbejdeunderterrænbliverforudsætningen,derliggertilgrundfor valget af, hvilke 2 projekter jeg vil tage afsæt i og det får betyd-ning for hvilke egenskaber den prototype der udvikles på baggrund heraf, overordnet set vil indeholder.

I opgaven ligger der en udfordring i at arbejde under terræn. Hvor-danskabesbevægelsefrafladenognediterrænet?Hvordansikresdagslysoghvordanerforholdetmellembyogbygning?Iforholdtilfunktionsprogrammetliggerderenafklaringaf,hvadak-variet skal rumme og hvordan forholdet mellem de forskellige funk-tionerer.

Endeligt vil etableringen af et akvarium på Harald Jensens Plads skabeennysituation,derkræverenbearbejdningafstedet.Deterklart at placeringen af et akvarium i en tæt urban kontekst vil give noglekomplikationer.Dissekunneundgåsvedatvælgeenmeretra-ditionelplacering.Jeg ser resultatet af opgaven som en undersøgelse af, hvordan der kan skabe nye kvaliteter et givent sted i byen og for byen som hel-hed.

Hvad

8

opg. opbygning

Marts

April

1. mellem

kritik 2. m

ellem kritik

Afslutende kritik

Maj

JuniFebruar

PlancherRedegørelse

Fase 1. Etablerin

g af arkitekto

nisk m

ateriale

Opg. form

uleringFase 2. Sitet, konteksts analyse

Fase 3. Funktionsprogramm

et

Fase 4. Syntesen

ProcessenProcessen deles op i 4 overlappende faser. De har hvert deres fokus,mensøgeratfastholdeogskærpearkitektoniskepotentialerfra de foregående faser.Formåletmeddenklarefaseopdelinger,atskaberumogtidtilfordybelse og undersøgelser. Hverfaseindeholderentransformation.Denførstetransformationerenoversættelseafeksisterendearkitekturtilmitarkitektoniskemateriale. Den anden sker i mødet mellem mit arkitektoniske ma-teriale og konteksten. Den tredje i mødet med programmet. Den fjerdeerenkonkretiseringafmaterialetietskitseforslag.

Fase 1. Etablering af arkitektonisk materiale Denne indledende fase tager udgangspunkt i eksisterende arkitek-tur.Toværkervilbliveudvalgtogundersøgtgennemmodelogteg-ning.Undersøgelsendannerafsættetforetableringenafenellerfleremodeller,somudgøropgavenstransformerbaremateriale.Enform for prototype eller DNA. Outputtetfradennefasebliverenrækkefysiskemodeller.

Fase 2. Sitet, konteksts analyseVed at lade det etablerede arkitektoniske materiale møde kontek-steniendirektedialog/konfrontationåbnesetmulighedsfeltaflæsninger.Deterdettemulighedsfeltdersammenmedenkontek-stanalyseogenevt.mappingdriverdenandentransformation.

Fase 3. FunktionsprogrammetIndplaceringenafbygningensfunktionsprogramsøgeratudnytteog underbygge de egenskaber og kvaliteter, der er opstået i dialo-genmellemprototypenogsitet.Dennetilgangvilværemedtilatskubbetildengængseopfattelseafhvordanetoffentligtakvariumser ud. SomendelafprogramfasenvilenstudieturtilDenblåplanet,detnye Danmarks akvarium, give indblik i hvordan et moderne akvari-umfungereroghvilkefunktionerdetrummer.

Fase 4. SyntesenI denne sidste fase gennemføres en afprøvning af de arkitektoniske egenskabersomerblevetblotlagtidetidligerefaser.MåleteratfådisseegenskabertilatfungereietsammenhængendeskitseforslagtiletakvariumpåHaraldJensensPlads.Modslutningenaffasenfærdiggøres redegørelsen og planchematerialet udvælges, redig-eresogsættesop.

Afgrænsning OpgavenharikketilhensigtatløseheleHaraldJensensPladsogdeinfrastrukturelle udfordringer der er på stedet. Arbejdetmedfunktionsprogrammetvægtesikkesåhøjt,somudviklingenogtransformationenafdetarkitektoniskemateriale.Hvilketogsåfremgåraftidsplanen.

Tidsplan

9

Opgaveformuleringenharformigværetenvigtigdelafafgangsprojektet.Jegbetragterdettesemestersommit10.semesterpåskolenmereendet egentligt svendestykke. Jegharderforvægtet,atarbejdemedeneksperimenterendetilgang,hvorresultatetikkeervigtigereendselveundersøgelsernederlederfremtilprojektet.

fase1 _etablering af arkitektonisk materiale

Analyse

11

Dethariarbejdetmedatudviklearkitektoniskmaterialeheletidenværetvigtigtformig,attageejerskabovermodellerne.Modellerneermitdirekteinputtilatskabeenbygning.Deerfritagetforderesophav og står på den måde alene. Modellerne læses konkret og for-tolkes over i mit projekt,Når det er sagt er det klart, at det indgående arbejde med to store værker,vilsættesigibevidsthedenogtrækkesporheltfremtildenendelige skitse.

CHICHUChichu Art Museum, 2004, Tadao Ando

Chichumuseetliggerimassenmenbryderoverfladenmedstoreudstansninger og lysindtag. Museet bliver på den måde målestok for solens vandring på himlen. Et opskaleret solur, der registrerer døgnets- og årets gang. Gentagelse af døgnet og året vidner på en gang om nuet og evigheden. Museetrummersamtidskunstbl.a.værket“time,space,notime”der i et rum fortæller historien om denne oplevelse.

Bygningenogudstillingenersmeltetheltsammen.Selvearkitek-turenopfattessomendelafdetudstillede.

Plan -1

Plan -3

Plan -2

13

Chichumuseet har enmeget karakteristisk plan.Den er en sam-menstillingafrenegeometriskeformer.Dettrekantedegård-rumimidtenstyrerretningerneikompositionenoggiverdynamiktilrum-mene. Flere steder bryder et rum ind i andre og skaber dermed nye over-lappende rummeligheder.Museumsfunktionenrummerogsåkvaliteter,derkanberigemådenatskabeetoffentligtakvariumpå.

Valg af projekt

Sample_lys

Principmodel_rum_bevægelse

Modelundersøgelse

Det direkte lys Rummet fyldes med himmel lys og det direkte sollys skaber en stærk kontrast

Det indirekte lys Direkte sollys Himmellys

Forholdet mellem masse og bygning Størstedelenafprojektetliggernæroverfladen Overfladenbrydesoglysfylderrummene

GALLO-ROMAIN_principmodel_bevægelse_rum

CHICHU_principmodel_bevægelse_rum

14

Samplemodellen i 1:100 er en afprøvning af lyset og rummeligheden afetkonkretrumiChichumuseet.IdetterumarbejderTadaoAndomeddet indirekte lys.Vedat trække loftskiven fri af væggeneognedsænke den, skabes der et lysrum som giver et blødt ensartet lys ihelerummet.DererikkekunstlysidetterumhvorfemafMonetsWaterLilymaleriererudstillet.Samplemodellengiveretfintindtrykafhvordanrestenafbygnin-genopleves,kanjegforstillemig.

Principmodellenerenskalaløsabstraktionoverprojektet.Denviserhvordan bevægelsen i bygningen kan opdeles i to. Det klare styrede forløboverfordenmerelabyrintiskedelafhuset.Modellen giver også forståelse for, hvordan rummene dannes.Dererhierarkiimellemrummene.Derene“hele”rumpåvirkerdeandre rum.

15

Skitser fra analysen

Gallo-RomainMusée Gallo-Romain, 1975, Bernard Zherfuss

MuseetGalloRomain ligger somen skattekiste gemtdybtnede imassen. Museet rummer kunsthistoriske genstande. Det store rum dybt inde i jorden ligger som en tidskapsel urørt hen. Bygningenfortællerpådenmådeomenkronologisforståelseaftiden.

Oplevelsen af at være inde i massen forstærkes af de dybe ly-snichernes udformning.

Museetsrumerflerestederidirektedialogmedudstillingen.F.eks.erder ietagenoverenstormosaik,ethul idækketdersvarertilmosaikkens størrelse.

17

Musée Gallo-Romain, 1975, Bernard Zherfuss

Museetbestårafenoverjordiskankomstogadministrationsbygningsamtetstortunderjordiskudstillingsrum.Jegfokusererpåudstill-ingsrummet, der modsat Chichu museet skaber et stort rum i mas-sen.Derindskrivesherefterdækogkonstruktionihulrummet.

Projektet har et meget klart, nærmest nutidigt koncept. Et stortrumdannendetrappeforløblederhelevejenfratoppentilbundenafdetstorerum.Somtilskudtil trappen løberderenrampe,derfungerer som en direkte forbindelse mellem bygningens forskellige dele.

Valg af projekt

Direkte sollys

Himmellys

Principmodel_rum_bevægelse

GALLO-ROMAIN_principmodel_bevægelse_rum

CHICHU_principmodel_bevægelse_rum

18

Sample_lys

Model-undersøgelse

Samplemodellen i 1:100 er en afprøvning af lyset og rummeligheden i en konkret lysniche. Nichen sommotiv forstærker oplevelsen af at være imassen. Enniche kan overdrives ved at lade den forsætte længere end detegentlige er nødvendigt for at trække dagslyset ind i bygningen. NichensfunktioniGallo-Romainerikkeatoplysehuset,mendelsatgive udkig, skabe stemingslys og agere pauserum. Samplemodellen formidlerfintoplevelsenaf, at være i det storerum. Jeg har været så heldig at besøge museet i 2012.

Principmodellenholdersammeproportionersomdenforegående.Den formidler den klare bevægelse i bygningen. Deenkelteniveauerpå trappeforløbet fungerer somudstillingensrum. Rummene dannes i et samspil mellem fagene i den bærende konstruktion,brystningsmureneogdeenkelteniveauer.

19

Skitser fra analysen

PROTOTYPEN_Sammenskrivning af de to principmodeller

22

Udvikling og læsning af prototypen_Sammenskrivning

En rekonfigurering af volumenerne i CC-principmodellen dannerudgangspunktet for prototypen.Forløbet fra GR-modellen indskrives i voidet omkring volumenerne. Dækkets niveauspring dikteres af volumenernes placering. Det trappeserededækflyderhelevejennedgennemmodellentilbun-den. Fradækketerderadgangtilrummeneideenkeltevolumener,somogså rummer interne forbindelser. Detsespåfotoet,hvordandækketsudformninggentagesisnittet.Prototypens“ramme”harfåetandreproportionerendprincipmod-ellerne.Denergjortstørreogvæsentligtdybereisnittet.Dettegiveretmere cirkulerendebevægelsesforløb imodsætningtil demerelangsgående i Principmodellerne.

Principmodellen frilægger rummene fra massen og skaber på den måde en ny og uudforsket rumlighed.Detledende-ogdetlabyrintiskeforløbstårtydeligtfrem i modellen

Essensen af modellen er læsningen af den klare ide ombevægelsenedtilbundenafdetstorevolumen.Iforholdtildenandenmodelstårdetklartatan-tallet af rummeter er langt større

23

Læsningen af prototypen_

Det flydende rum spænder mellem rammen og de geometriske vol-umener.Detflyderimellemrummetoggiverenkontinuerligbevæ-gelse hele vejen ned gennem modellen.

Volumenerne står frit i det store void rammen skaber.

Rammen er en konsekvens af modelteknikken men indgår på lige fodmeddeandreelementer,Rammendefinerervoidet.

Omsættelse_

Det flydende rumeretdynamiskrum,derrummerflerefunktioner.Rummet er en forlængelse af byen, den urbane logik trækkes med ned gennem projektet. Der er niveaufri forbindelse hele vejen ned ogtrappernegøresfladesådeunderbyggerdenflydendefornem-melse.

Volumenerneliggerstatiskogtungtivoidet.Deholdespåpladsafgulvogloftidetflydenderum.Dehuserspecifikkeprogrammerogharenminimalistiskæstetik.

Rammen er den tykke mur, der holder jorden tilbage og skabervoidet i massen. Den genererer lysindtag og siddenicher, der skaber pauserum i bygningen.

Det flydende rum

Volumenerne

Rammen

Analyse

fase2 _kontekst

25

Kontekstanalysen er udarbejdet som et katalog der afsøger forskel-ligepotentialeritreskalaer.Byen,bydelenogsitet.

Det følgende er et redigeret udpluk fra analysen.

26

AarhusAarhus er Danmarks anden største by. Den har et rigt handels- og kulturliv,dertrækkerfolktilfrastoredeleafJylland.Derermangekulturinstitutioner,menikkeretmangeattraktionersomharendi-rekte,ligefremunderholdningsværdi.TivoliFrihedenerdenenesterigtige forlystelse. Den gamle By rummer også en let tilgængeligoplevelse og så er der Botanisk Have med sit nye væksthus.

Sitets placering på tværs af ringgaden

Hovedstrøgetogbutiksgader

Hovedinfrastruktur,sitetflakeresafSkanderborvej/Demezasvejder er en af de store indfaldsveje

AttraktioneriAarhus,kulturaksentrædertydeligtfrem

Trøjborg

midtbyen

vesterbro ø-gaderne

Uni.

ceras byen

havnen

frederiksbjerg

27

Eksisterende og kommende kvarterer i Aarhus

Aarhus er midt i en rivende byudvikling, der udover at fokusere på havnefronten fokuserer på kulturaksen. AksenvilindenforkorttidoptageStenomuseetogNaturhistoriskmuseumsomidagliggersomendelafuniversitetet.Dettevilstyrkeaksen på godt og ondt.Jegmener,derkanstillesspørgsmålstegnvedstradigienomatsam-lesåmangeafen“lille”bysattraktionerpåetsålilleområde.Sam-lingen af attraktioner skaber et stærktmuseumskvarter,men detbetyder samtidigt, at en stordel af debesøgende vil færdes i desamme gader. Også anden og tredje gang de besøger byen.Detteermedtilatgørebyen,deriforvejenharsamletaltindenforringgadenogisærdeleshedmidtbyen,mindreitilflyttereogbesø-genes bevidsthed. Enturistellerbesøgende,derkommertilAarhusviabanegården,opleveroftekundet,derliggerforanvedkommendenårdetræderud i byen.

Jegmenerbyenkunnegøresrigereved,atplacerenyekulturinstitu-tionerudeidebydelederomkredsermidtbyen.

intentioner for Aarhus

28

FrederiksbjergFrederiksbjerg ligger syd for midtbyen, afskåret af det store banele-geme,derdelerbyen.Bydelenhængerimedallekræfterveddetovejbroer, Frederik Allé og M. P, Bruuns Gade. Her er der rigt handels- og byliv, der strækker sig godt halvvejs ind i bydelen.Centralt i bydelen ligger Ingerslev Boulevard. Skalaen i byrummet gørdenhelteneståendeiAarhus.Denaktiveres2-3gangeomugenaf torvedag og loppemarked. I sommerhalvåret bruges græsarealet rekreativtafområdetsbeboere.

Sitets placering i yderkanten af Frederiksbjerg

Butiksgader

Hoved infrastruktur i bydelen. Sitet gennemskæres af Skander-borvej/De Mezas vaj og Ringgaden

Bydelensblandedefunktioner

29

Der ligger et uforløst potentiale i at aktivere en større del af kvarteret

Frederiksbjergs puls ligger idag tæt op af Aar-hus centrum

Ved at opkvalificere Harald Jensens plads til et veldefineret byrum bliver ingerslev bou-levard en forbindelse frem for en atraktion i sig selv.Den nye forbindelse vil binde bydelen sammen og give den en stærke indentitet og defination.

intentioner for bydelen Frederiksbjerg

EtoffentligtakvariumpåHaraldJensenspladsvilværemedtilakti-vere Ingerslev Boulevard. Ved at placere akvariet for enden af boulevarden bliver den en forbindelsefremforenselvstændigdestination.Denøgedemængdeaffolkvilværemedtilattrækkebylivetlæn-gereudibydelenogvilpåsigtværemedtilatgivebydelenstørresammenhængskraft.

Derudover åbnes byen op og besøgende og turister kommer i hø-jere grad i berøring med den egentlige by.

30

Harald Jensens PladsHarald Jensens Plads har undergået en del omlægning siden sin eta-blering i 1929. Detdengangveldefineredebyrumeritidensløbblevetgradvisud-visket.Detfremståridagsomresultatetaftrafikingeniørernesforsøgpå,atafvikledenstadigstigendemængdetrafik.

Harald Jensens PladsPladseneromgivetafstoreveldefinerede5etagerskarréerirødetegl. De er bygget i løbet af få år, hvilket giver dem en homogenitet trodsdenbredevifteafvindues-opgangs-ogkarnapmotiver.

Området besidder hermed en robusthed mit projekt kan spille op mod.

Den allesteds nærværende røde tegl

transport

33

pausetransit

34

Pladsen fastholdes af de ensartede, statiske røde tegl

Pladsen opleves i dag fragmenteret og rodet med mange små lokale situationer.

Bevægelsen forgår i selve krydset og langs kanten af pladsen. Detostoregræsarealerbliverikkebrugttilandetendatskydegen-vej.

Deflestefolkbrugerkunpladsenifåminuttermensdeventerpåbussen.Tibybusserogtrerutebilerharstoppestedher.

Imyldretidenerdervirkeligtrykpåtrafikken.Køerneafbilervirkeruoverskuelige og de gule busser drøner igennem og suger folk op. Dererofte4-5busserpåpladsenpåsammetid.

35

Et sted på vejen

36

De lange lige rækker af træer gør det svært, at opleve pladsen som et sammenhængende byrum. Kigget ned af Ingerselv Boule-vard er afskærmet

Den oprindelige udlægning af pladsen er en spejling over ringgaden. De store bede med græs og linjerne i belægningne skaber en sammenhæng på tværs af ringgaden.

Idagerderenkeltespredtebutikker,klinikker,egendoms-mæglereogensandwichbar

Vedatfjernetræerneåbnespladsenop.Detbliverrandbebyg-gelsernederdefinererbyrummet

Deterlinjerneipladsensamtgentagelseafdenkarekteristiskelygtepæl der binder pladsen sammen. Byrummet fremstår åbet og i dialog med de omkinglæggende bygninger,derdefinererrummet.

Ved at styrke pladsen skabes der mulighed for nye foretninger ogrestaurationerkanfåfodslagiområdet

37

Der ligger et potentiale for at binde pladsen sammenHarald Jensens Plads er brudt op i to flader. I hver flade er der et lille ophøjet græsareal, som ikke har nogle rekrativ kvalitet

Harald Jensens Plads gives en klar defination som et byrum

intentionen for Harald Jensens Plads

ImitridstilselveHaraldJensensPladstrækkerjegpådetoprinde-lige design.

Konkret tækkes der linjer på tværs af ringgaden.

Byrummetåbnessåfladenfremstårtydeligtogsammenbindende.

Detbliverigenbygningernederdefinererbyrummet.

38

Underindplaceringsprocessenharsitetiførsteomgangskubbettilbygningensdimensionerogplacering.Herefterhardetværetbyg-ningenderharhaftførsteprioritet.Beslutningen om placering af ovenlys er først taget i bygningen og derefter forhandlet med pladsen som helhed. Forholdet mellembygning og plads er derfor jævnbyrdigt, men bygningen tager sig sinefrihedertilatarbejdemedsinegenlogik.

Dennemådeatskitserepåharværetmedtilatbibeholdecharmenved den fragmenterede oplevelse af stedet.

De første overvejelser om indplaceringen på sitet gik på at bygge under hele sitet. Detstodhurtigtklartatprototypenslogikikkevarforeneligmedensådanudnyttelseaf sitet.Programmets indholdkaldteogsåpåetmindre og mere kompakt design. Derfor placeres bygningen under denhalvdelafHJPderstøderoptilIngerslevsBoulevard.Enoffentligpassage binder projektet sammen med den anden del af pladsen.

Ideen om at tænke pladsen som sammenhængende under terræn blev fastholdt i en ny fodgængerpassage.Akvariets indgang kobles på passagen hvilket giver en lidt under-spillet og fremmedartet entre.

Dererindkigtilakvarietfrapassagen.Motivetkendesfrabla.OMAsKunsthalle og Aros.

Passagen placeres langs Skanderborgvej/De Mezas vej for at skabe en fortætning i af de urbane funktioner. At samle det primærebusstoppested med passagen og indgangen giver en urban oplev-else,hvorbyenoplevesiflerelag.Samlingengiverstørrefrihedtilatskaberumafenmererekreativkarakter.

Denuprogrammeredesideafpladsenvillepåsigtkunnebrugestilen udvidelse af akvariet eller der kunne laves en pakeringskælder. Alternativkunneenomdannelseafdeneksisterendep-kælderbru-gestilskateparkiflereniveauer.

Indplaceringen af prototypen,bygningen

39

Indplaceringen af prototypen,bygningen

offentligpassagebusstop

indgangen

projektet

rekreativzone

fase3 _Funktionsprogram

Akvarium

41

42

HvorforDetoffentligeakvariumerettropiskferskvandsakvarium.Deterdetaf tre årsager.

Ved at fokusere på tropisk ferskvand undgår man at konkurrere direkte med de andre akvarier i Danmark. De nærmeste er Aqua i Silkeborg som fokuserer på den natur der omgiver akvariet nemlig dedanskesøerogåer.OgKattegatcenteretiGrenåharhavetsominteressefelt.

Denandengrundtilatvælgedettropiskeferskvanderatdyreneiferskvand generelt er mindre end i saltvand. Det kræver store tanke og meget teknik at holde hajer og andre store havdyr, hvorimod dyrene i ferskvand kan holdes i mindre ak-varier.

Dentredjegrunder,atdetervigtigatsættefokuspåferskvandsomidagerenpressetresurse.Desudenharferskvand,iforholdtilsinbeskedneprocentdelafklodensvand,enmegetstorberøringsfladerentgeografisk.

43

UdstillingenUdstillingenbestårerfemdele.

Et videncenter hvor man kan komme helt tæt på dyrene og selv søgeinformationomakvarietsplante-ogdyreliv.Skoleklasser og andre interesserede kan komme og få viden om fer-skvandesbiologioggeografi.

Et aquascapinggalleri som fokuserer på den Japansk kunstart aquascaping,derhar sine rødder iden japanskehavetraditionogtrækker på principperne fra bonsaikulturen. I aquascaping arbejder manmedskala,kompositionen,bladformer,farverogbevægelse.

I Afrika ligger tre af verdens største søer der rummer et væld af fiskearter.Isærcichliderneharenspændendeadfærdsomkanstud-eres i akvariet. De er omsorgsfulde forældre, der har udviklet mange måderatbeskyttederesafkompå.

I Asien er der en stor spændvidde i de forskellige biotoper. Bjergsøer, bække,vandfald,floderogoversvømmederismarker.

Amazonas er uden sammenligning verdes største flod. Områdetrummer en artsrigdom der er den højeste i verden. En stor del af flodsystemet løber gennem den dybe jungle som i regntidenoversvømmes og danner verdens største vådområde.

info

cafeaquascapinggalleri

videnscenter

afrika

asien

armazonas

44

45

StudieturSomendelafprogramfasentogjegenturtilDenblåplanetdetnyeDanmarks akvarium.Den blå planet ligger placeret ved vandet i Kastrup 6 km fra Køben-havns centrum.

DeterenheltsærligoplevelseatankommetilDenblåplanet.Byg-ningensflotteformerogstorevandspejlevidneromdestoreoplev-elser der er i vente.

Kunpåudvalgtestedersvarerrummelighederneindvendigttilbyg-ningensydre.Detertilgengældogsåidisserumakvarietefterminmening fungerer bedst.

De to største oplevelser i akvariet er det store ocean og regnskovs-delenhvormankommerinærkontaktmeddetfugtigeklima.

fase4 _syntesen

Konkretisering

47

Skitseringen er forgået løbende under hele semesteret. I detteafsluttendeafsnitdykkerjegnedinogleafdeovervejelserjegharhaftunderprocessensamtgiverenstatuspåprojektet.

48

Arbejdet med syntesefasen

Imitarbejdeharjegheletidensøgtatskærpeogartikuleredelogik-ker og rummeligheder prototypen har givet. Detharværetmin intentionatskabeetrummeligt,oplevelsesrigtforløbmedfleresmåfortællinger.Konkretiseringenafprototypenharværetenåbendialogmeddeforgående fasers output.

Processen har i høj grad drejet sig om at gøre de tynde papvæge fra modellernetilbærendefunktionsholdendevægge.Jegharskitseretprimært i hånden, AutoCAD og 3d.

Dentiltiderlidtforblændende3d-modeleringerundervejsblevetundersøgt i 2d plan og snit. Derudover har jeg gentagende gange skridtet- og opmålt forskellige rum for at få ordentligt fat i skalaen og rummenes dimensionering. Jeg har også besøgt Godsbanen og Aarhus kunstbygning som har en stor underjordisk del med store ovenlys.

49

Tegnesalen

50

Konkretisering og artikulering af prototypen

Volumenernegårfraatværetyndepapvæggetilatgiveetindtrykaftyngde.Æstetikkenerminimalistisk,derarbejdesmedatskærerene åbninger i massen. De enkelte volumener huser forskellige programmer, formidlingen af akvariets indhold forgår uforstyrret. Der arbejdes med træ og an-dreblødematerialerderstårikontrasttiloplevelsenidetflydenderum.

Denførstetransformationafprototypensøgteatfåvolumenernetilat fremstå som et selvstændigt element i bygningen.Ved at trække volumenerne fri af væggene fremstår de selvstændigt og bliver et stærkt element. Dettegiverogsåenbedredefinitionaffladenidetflydenderumogtilladeroplevelsenaf rummets fuldeudstrækning.De smalle rumlangsvægengiverenoplevelseafmassenogskaberrumtilramper,derladerbevægelsenfratoptilbundforgåniveaufrit.

Arbejdet med volumenerne

Simpel plan fra prototypen Volumenerne styrkes som selvstændigt element

51

trægulv

sammebeton som vægen

kun en åbning i volumenen

52

indgangBUTIK

garderobe

Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika AfrikaAfrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika AfrikaAfrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika AfrikaAfrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika AfrikaAfrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika AfrikaAfrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika AfrikaAfrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika AfrikaAfrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika AfrikaAfrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika AfrikaAfrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika AfrikaAfrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika AfrikaAfrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika AfrikaAfrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika AfrikaAfrikaASIEN ASIEN ASIEN ASIEN Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika AfrikaAfrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika

Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika AfrikaAfrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika

AQUASCAPING GALLERI

cafe

Detflydenderumharheltfraprototypenværetetsammenhængen-de forløb med indsnævringer og udposninger. Åbningen og lukningen af rummet danner sammen med niveaus-pringene rum i rummet. Indplaceringaffunktionsprogrammetudnytterdisserumtilatskabeenflydendeovergangmellemdeforskelligefunktionerogudstillingszoner.

Arbejdet med det flydende rum

Spiralbevægelsen ned gennem bygningen

Tidligmodelstudieafdetflydenderum

53

Prototypens ramme skaber ét stort rum under jorden. Det giver et fravær af oplevelsen af at færdes under terræn.

Tidlige snittegninger afslørede et meget konventionelt snit, hvoroplevelsen af at være under jorden ikke var særlig stærk.Jeg arbejdede derfor med at få genintroduceret massen i projek-tet.Dettekommertiludtrykvedatladerammen/ydrevægenogloftsmældtesammenimaterialetogvedatknækkedenstoreloftsfladesådennærmersigvægenslodretteflader.Foldningenafloftetforstærkerdetflydenderumskarakter.Jegbru-gerdetaktivttilatforstærkeplanensind-ogudposningerogdermedskabe rum i rummet. Loftetskjulerogsådeellersklartaflæseligeniveauspringidenover-liggende etage og udvisker dermed fornemmelsen af hvor man er i forholdtiloverfladen.

Selveloftsfladenliggeritrådmedlogikfraprototypen.Ioveretagenfolder loftetmedlængderetningenogiunderetagenfolderdetpåtværs af bygningen. Denne simple foldning får dynamik fra volume-nerneogermedtilattegnedemsomstatiske.

54

Arbejdet med rammen

Rammen/ydrevægensmeltessammenmedloftetogbidragertildenomsluttendefornemmelse.

Ydrevægen danner en række nicher der agerer lysindtag og pause-rum. Det er særligt her relationen mellem byen og bygningenopleves.

Detklarekoncept,detflydenderumogdestatiskevolumenenererrobustnoktilatoptagedettetredjeelement.

55

diagramatisksnit

56

StatusProjekteterny i sinafsluttende fase.Arbejdetmedat skabesammen-hæng mellem husets forskellige dele skærpes.Fokus er også på, hvordan et underjodisk projekt med fravær af egentlige opstalter formidles.

57

58

RefleksionJegfølermigprivilegeretoverathavefåetethalvtårtilatstuderededefacetteraffaget,somjegharstorkærlighedfor.Isærarbejdetmedplanerog snit har været spændende og udfordrende.

Jeghargennemmitstudietilegnetmigentilgangtilatskabearkitekturhvor jegtidligt i processen får etableret et fysisk standpunkt i formafmodeller.Dennemådeatskitserepåkanogsåbrugesietmeretraditio-nelt arbejde med for eksempel et koncept.

Jegtrordetidligemodellervilværemedtilatskabeenstorsammen-hængskræftiprojektet.Detharaltidværetenafdetingvedfagetsominspirerer og fascinerer mig mest. Især Herzog & De Meuron skaber denne type projekter, men også et værk som Århus Universitet givere denne særlig følelse af at være inden-for bygningernes sfære.

Det har været en pointe for mig at arbejde med en metode, der skubber migudpåukendtgrundhvadlogikogæstetikangår.Vedheletidenatudforskeforskelligeformsprogbliverdetnemmereattilegnesignye.I projektet har jeg skulle lære to, Chichu og Gallo Romain, nye sprog for derefterat sammenskrivedemtiletnyt.Modslutningenafprocessenhar projektet fået sin egen natur.

Denneoplevelseharværetdendrivendekraftiprojektet.Jegergladforprojektets overraskende elementer og den rene klare fortælling om be- vægelsenfraoverfladenognedimassen.

59

Literatur

61

Frederik Wozniak LaursenTlf:51946492Mail: yo_frede@hotmail.com

kontakt

62

Marts

April

1. mellem

kritik 2. m

ellem kritik

Afslutende kritik

Maj

JuniFebruar

PlancherRedegørelse

Fase 1. Etablerin

g af arkitekto

nisk m

ateriale

Opg. form

uleringFase 2. Sitet, konteksts analyse

Fase 3. Funktionsprogramm

et

Fase 4. Syntesen