Undervisningsbeskrivelse Biotek A 3g 2018-2019 · - beskrive cellers opbygning og redegøre for sammenhæng mellem struktur, egenskaber og funktion - beskrive stoffers opbygning og

Side 1 af 24

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes:

maj 2019

Institution Hotel og Restaurantskolen / Det naturvidenskabelige Gymnasium

Uddannelse Højere teknisk eksamen - HTX

Fag og niveau Bioteknologi A

Lærer(e) Ditte Elsborg/ Laura Friis Christensen / Jacob Damgaard/ Carsten Østergaard Pedersen/ Gurid Kallsberg Kristensen/ Christian Herrstedt Hammelev

Hold 3u 2018/2019

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1 Celler og liv

Titel 2 Sammenhængende udvikling (vandmiljø og spildevandsrensning) – SO understøttende forløb

Titel 3 Kroppen og kosten

Titel 4 Cellens biologi og kemi

Titel 5 Bioteknologiske produktion: ost

Titel 6 Planter og redox kemi

Titel 7 Økologi: DNA og Liv

Titel 8 Kemiske mængdeberegninger

Titel 9 Infektionsbiologi – immunologi

Titel 10 Enzymer, Fermentering og gensplejsning

Titel 11 Genetik fra A-Z

Titel 12 Hormonregulering og forplantning

Titel 13 Sanser, smerte og nervesystemet

Titel 14 Kemiske ligevægte

Titel 15 Syre-basereaktioner, puffere og isomeri

Side 2 af 24

Titel 16 Repetition og eksamenstræning

Side 3 af 24

Titel 1

Celler og Liv

Indhold Kernestof: Fra skadhede, Thomas et al (2016), Yubio: Prokaryote celler: s.10-17, 20-22 Eukaryote celler s. 41-48, 52-55 Kromosomers opbygning og DNA, s.736-769 Opbygning af- og transport over cellemembranen s.46-52 Svampe og vira: s.62-67 Supplerende stof: YouTube: The Cell Song Øvelser: Øvelsesvejledning: Mikroskopi af forskellige celletyper

Omfang

7 lektioner á 45 min

Særlige fo-kuspunkter

Faglige mål: - Udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet under hensyntagen til

almindelig laboratoriesikkerhed Kernestof:

- Cellers opbygning og funktion samt udvalgte celleorganellers overordnede funktion, herunder den overordnede forskel på plante-, svampe- og bakterie-celler

Konkrete mål:

- Introduktion til funktion af centrale organeller og cellestrukturer som mito-chondrie, grønkorn, ER, Golgi, cytoskelet, kernen og ribosomer

- Cellens opbygning og funktion, herunder forskelle og ligheder mellem proka-ryote og eukaryote celler, og forskelle og ligheder mellem plante-, svampe og dyreceller

- Opbygning af cellemembranen og transport af stoffer over cellemembranen, eksemplificeret ved osmose, aktiv transport, passiv og faciliteret diffusion.

Væsentlig-ste arbejds-former

Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer ved elev-produktion af Google doku-ment med begreber, kollaborativt arbejde, pararbejde, skriftligt arbejde med fremstil-ling af journaler, eksperimentelt arbejde, samt formativ og summativ evaluering.

Side 4 af 24

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2

Sammenhængende udvikling (vandmiljø og spildevandsrensning) – SO understøttende forløb

Indhold Kernestof: Videnskab.dk (3.juni 2014), Iltsvind; Endelig lysner det for danske farvande. Via internettet (23.oktober 2015) http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/iltsvind-endelig-lysner-det-danske-farvande Videnskabelig dokumentation, analyse og eksperimenter: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011) SOhtx studieområdet. Aarhus systime. S.86-87 Fra skadhede, Thomas et al. 2016, Yubio: Økosystemet d.362-368 Fødekæder og kamp om føden s. 368-372 Søen som økosystem: s. 174-387 Vandforurening s. 413-438, herunder

- Primær forurening - Sekunder forurening - Pesticider og andre gifte - Hormonforstyrrende stoffer - Forurening af søer – herunder iltsvind - Forurening af vandløb/åer - Forurening af havet - Forurening af grundvandet

Økotoksikologi: Tungmetaller Hormonforstyrrende stoffer Stofkredsløb s. 398-409, herunder vandets-, nitrogen, og carbonkredsløb og aquapo-nics som eksempler. Vandrensning (som optakt til spildevandsrensning på Kloak Lab), s. 439-446 + filmen vandets vej Eget udarbejdet materiale: Vejledning til biologirapport + logbog til dokumentation af feltarbejde og besøg i ZOO. Supplerende stof: Artikel om Aquaponics Esbjerg forsyning A/S mf. (2014) vandets vej – film om hele vandets vej. Via internettet (25 oktober 2014) http://www.vandetsvej.dk/Film-364.aspx

Side 5 af 24

Øvelser: Indsamling og analyse af vandprøver fra vnadløb og søer i og omkring København, fo-kus på

- Ammonium - Nitrat - Nitrit - Phosphat - pH - Hårdhed (Mg/Ca)

Ekskursioner til Zoologisk Have med fokus på bæredygtighed og vandrensning hos flodheste og Kloak Lab.

Omfang


Særlige fo-kuspunk-ter

Faglige mål: - Gøre rede for eksempler på samfundsmæssige og bioetiske problemstillinger

under inddragelse af relevant biologisk viden - Opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative eksperimenter og undersøgelser

under vejledning - Gøre rede for eksempler på praktiske anvendelse af biologiske viden og biolo-

gisker processer - Demonstrere viden om og formulere enkle biologiske problemstillinger - Opstille enkle hypoteser som udgangspunkt for biologiske eksperimenter og

forklare betydningen af kontrolforsøg - Udføre eksperimenter og undersøgelser i ekskursions-laboratorie under hen-

syntagen til almindelig laboratoriesikkerhed - Dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater fra eksperimentelt ar-

bejde Kernestof:

- Grundlæggende energiomsætninger i celle, individ og økosystem ig eksempler på samspil mellem arter

Konkrete mål:

- Vandkredsløbet - Grundvand - Spildevandsrensning - Pesticider - Udvaskning af nitrogen og fosfor - Kontrolforsøg - Feltundersøgelser - Udarbejdelse af biologirapport

Væsentlig-ste ar-bejdsfor-mer

Klasseundervisning, virtuel kollaborativ arbejdsform med elev-produktion af google dokument med begreber, skriftligt arbejde med introduktion til og fremstilling af biolo-girapport og eksperimentelt arbejde i form af feltarbejde og efterfølgende laboratorie-analyse, elevoplæg, samt formativ og summativ evaluering, projektarbejde

Side 6 af 24

Titel 3

Kroppen og kosten

Indhold Kernestof: DR1 udsendelsen Bitz og Frisk om sund og billig mad Kostrådene på altomkost.dk Fra Skadhede, Thomas et al, 2015, Yubio: s.87-91, 91-94, 94-100, 100-103, 107-144 Supplerende stof: Artikel af Spilde, Ingrid, 2013 ”Kan type-2 diabetes kureres med kostændringer?” + tilhørende arbejdsspørgsmål Øvelser: Fordøjelse af stivelse med spytamylase – delvist elevfremstillig øv. Vejl. + fremstilling af videnskabelige postere i samarbejde med Komm/IT Kostanalyse over forskellige diæter Andet og opgaver: Gruppepræsentation over den biologiske baggrund for kostrådene. Projektarbejde om elev-valgte temaer inden for fødevarer og sundhed Quiz om madvaner på altomkost.dk Arbejdsspørgsmål om næringsstoffer i føden og fordøjelse Gruppeopgave om kostanalyse på forskellige diæter med fokus på jerns betydning i ko-sten. Arbejdsspørgsmål om blodsukker og diabetes Evaluerings-brætspil over forløbet

Omfang


Særlige fo-kuspunk-ter

Faglige mål: - Dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater fra eksperimentelt ar-

bejde - Uddrage og forklare biologisk teori fra litteratur og anvende denne i diskussion

af resultater fra eksperimentelt arbejde - Opstille enkle hypoteser som udgangspunkt for biologiske eksperimenter og

forklare betydningen af kontrolforsøg - Udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet under hensyntagen til al-

mindelige laboratoriesikkerhed - Opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative eksperimenter og undersøgelser

under vejledning - Analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hen-

syntagen til fejlkilder og usikkerhed Kernestof:

- Et udvalgt organsystems opbygning og funktion set i et sundhedsmæssigt per-spektiv

- Et eksempel på anvendelse af biologisk viden i sygdomsforebyggelse og be-handling

Side 7 af 24

- Et eksempel på bioteknologisk produktion (enzymproduktion) Konkrete mål:

- Eksempler på de organiske stoffer i kostens sammensætning: fedt, protein og kulhydrat, samt deres kemiske opbygning og funktion i forhold til næringsopta-gelse, og i hvilke fødevarer de findes.

- Gennemgang af fordøjelsessystemet - Kostanalyse af elevens fødeindtag gennem en gel dag, med energiberegninger

og energifordeling på de 3 makronutrienter fedt, protein og kulhydrat, herun-der inddragelse af de 10 kostråd, madpyramiden og mikronutrienter

- Beregning af energiforbrug og energifordelinger - Opstilling af enkle hypoteser som udgangspunkt for eksperiment med spyta-

mylase, og forklare betydningen af tilhørende kontrolforsøg - Opbygning og funktion af organsystemer i fordøjelsessystemet set i et

sundhedsmæssigt perspektiv - Grundlæggende energiomsætning i celle og individ ift. nedbrydning af føde og

optagelse af denne - Bearbejdning af resultater fra forsøg med spytamylase, ved at lave en videnska-

belig poster (i samarbejde med Komm/IT)

Væsentlig-ste ar-bejdsfor-mer

Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer med elev-produktion af Google dokumen-ter med begreber, skriftligt projekt arbejde med fremstilling af videnskabelig poster og eksperimentelt arbejde, formativ og summativ evaluering, pararbejde, individuelt ar-bejde, gruppearbejde

Side 8 af 24


Cellens biologi og kemi

Indhold Kernestof: Bidstrup, B.B og Jensen, J (2009), Bioteknologibogen 1 s. 6-47 Diverse YouTube animationer om cellen DR dokumentar: Store Videnskabsfolk: Ebba Lund (om bekæmpelse af poliovirus) Opgaver: Forskelligheder og ligheder Planteceller og dyreceller_arbejdsark.docx Dansk Bioteknologis historie – de første 75 år (Biokemisk forening) Membrantransportprocesser-opgave Hvad er mælkesyrebakterier? – artikel fra hjemmeriet.pdf Arbejdsspørgsmål.docx Cellens kemi og biologi_PP-pptx Membrantransportprocesser_opgave.pdf Navngivning af alkaner og alkoholer_opgaver-pdf Diverse opgaver om navngivning af organiske forbindelser (92+93 mfl.) Strukturformler for umættede fedtsyrer_opgave.pdf Øvelser: Øvelsesvejledning og øvelse: Osmose i kartofler

Omfang


Særlige fokus-punkter

Forløbet har til formål at gøre eleverne fortrolige med den væsentlige brug af biologiske fagtermer i cellerbiologi, ligesom eleverne også introduceres til kemien i cellen, for at in-troducere til hvordan bioteknologien integrerer kemi og biologi. Dette vil blive opnået på baggrund af en progression fra den basale cellebiologi og stofmængdeberegninge fra grundforløbets biologi C og Kemi B. Kernestof: - virus og pro- og eukaryote cellers opbygning, funktion og vækst - biologisk og kemisk fagsprog, herunder kemiske symboler, nomenklatur og reaktionsskemaer - kemiske mængdeberegninger - biokemiske forbindelser med særlig vægt på deres struktur og egenskaber - carbohydrater - lipider - proteiner - DNA og RNA Arbejdet med kernestoffet sikrer sikrer opnåelse af flg.

Side 9 af 24

Faglige mål: - beskrive cellers opbygning og redegøre for sammenhæng mellem struktur, egenskaber og funktion - beskrive stoffers opbygning og redegøre for sammenhæng mellem struk-tur, egenskaber ogfunktion - relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden - opskrive og afstemme kemiske reaktionsskemaer - foretage kvantitative beregninger

Væsent-ligste ar-bejdsfor-mer

Klasseundervisning Virtuelle arbejdsformer med kollaborativt Google BioLex Skriftligt arbejde gennem journal- og rapportskrivning, samt posterfremstilling Eksperi-mentelt arbejde med celler i mikroskoper

Side 10 af 24

Titel 5

Bioteknologisk produktion: ost

Indhold Kernestof: Bioteknologibogen 1, Bidstrup et al. 2009: s.49-59 Bioteknologibogen 2, Bugge et al, 2010 s.51-56, 60-66 Enzymer - Biotech academy Supplerende stof: Mælk, mælk og atter mælk (artikel) Om osteproduktion fra hjemmeriet.dk Opgaver: DNA og RNA.pptx DNA, mutationer og den genetiske kode_opgave.docx Proteiner(1).pptx Lactoseintolerence (1).pdf Eksamensopgave om lactoseintolerens Kasein_arbejdsseddel .docx Øvelser: Isolering af DNA fra selvvalgt plantemateriale Bestemmelse af proteinindhold i æggehvide Osteproduktion

Omfang

20 lektioner á 45min

Særlige fokuspunkter DNA og RNAs opbygning og funktion Enzymers og proteiners opbygning og funktion Det centrale dogme Proteinsyntese Mutationer

Væsentligste arbejds-former

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/ ekspe-rimentelt arbejde

Side 11 af 24


Planter og Redox-kemi

Indhold Kernestof: Bioteknologibogen 3, Bidstrup et al, 2010: s.13-17, 17-23, 24-33 Basiskemi C, Mygind et al. 2014: 172-181, 182-185 Øvelser: Simple vækst og spiringsforsøg i væksthuser Mangans oxidationstal.pdf Brunfarvning af frugter_øvelsesvejledning.pdf Opgaver: Viten.no – opgaver og animationer om fotosyntese Opgaver om fotosyntese

Omfang


Særlige fokuspunk-ter

Planters opbygning Spevialiserede planteceller Fotosyntese Respiration Redoxreaktioner og oxidationstal Spændingsrækken

Væsentligste ar-bejdsformer

Klasseundervisning/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperi-mentelt arbejde/ poster fremstilling

Side 12 af 24

Titel 7

Økologi: DNA og liv

Indhold Kernestof: Bioteknologibogen 1, Bidstrup et al. 2009 s.49-54, 62-68 Økologibogen, Arvedlund et al., 3. udgave, 2015 s. 23-26, 27-28, 29-31, 34-40, 41-42 Supplerende stof: Hvaffor en fisk.pdf YouTube om ATP synthease (visuel animation) Øvelser: Feltundersøgelse af sø_øvelsesvejledning fra undersøg naturen.docx Besøg på KU: molekylærbiologisk undersøgelse af søen i Vlabyparken i projek-tet DNA og liv – øv. Vejl. Opgaver: Opgaver til PCR.docx Arbejdsspm. Til Respiration økologi.docx Opgaver om N, P, C-kredsløb Miniprojekt om selvvalgt naturtype – selvvalgt naturtype.docx

Omfang

30 lektion á 45min


Fotosyntese Respiration Energiomsætninger Fødekæder Biodiversitet Kredsløb; N, P og C PCR Gelelektroforese qPCR Biologiske metoder og sammenligning af


Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde

Side 13 af 24


Kemiske mængdeberegninger

Indhold Kernestof: Basiskemi C, Mygind et al. 2014 s.89-96 Opgaver: 50+51, 55+56+58+59+60 3.2_Beregningsskema et-pdf 3.3_Begraensende_faktor.pdf 3.4_Beregning_paa_gasser.pdf Øvelser Kage mængdeberegnings øvelser.pdf

Omfang



Beregningsskema Mængdeberegninger Ækivalente mængder



Side 14 af 24

Titel 9

Infektionsbiologi og immunologi

Indhold Kernestof: Bioteknologibogen 4, Bidstrup et al, 2011 s.6-20, 21-29, 30-38,38-47 Immunologi (Biotechacademy).doc Læs om ELISA på biotechacademy Supplerende stof: Tegnefilm om immunforsvaret Immunologi præsentation.pptx Diagnostik af sygdomme.pptx Selvvalgte artikler om immunologi Øvelser: Sterilt arbejde/teknik – øvelsesvejledning – delforsøg B Elisa HIV_øvelsesvejledning.doc Opgaver: Arbejdsseddel til vacciner.docx Elevproduktioner af kahoots

Omfang



Immunologi Vira Bakterier Infektionssygdomme Sterilteknik ELISA



Side 15 af 24


Enzymer, fermentering og gensplejsning

Indhold Kernestof: Bioteknologibogen 2, Bugge et al, 2010 s.5-17, 18-24, 25-32, 32-44, 44-47, 50-60, 60-66, 66-73, 78-83 Supplerende stof: Elevvalgte artikler om gensplejsning i bakterier, svampe og planter Artikler fra etisk råd om kloning + arb. Spm. Artikler fra etisk råd om CRISPR + behandling af sygdomme ved hjælp af CRISPR Podcast om CRISPR – spørg professoren Mickey Palmgren, Radio 24/7 Opgaver: Funktionelle grupper i organisk kemi.pdf Organiske reaktionstyper.docx Aflevering bioteknologi A – respirationens samlede processer.docx (video afl.) Arbejdsseddel ENZYMER.docx Eksamensopgave: August 2014.pdf, Skriftlig eksamen 2011_maj.pdf (kamel-mælk) Planche fremstilling om enzymer Lave flowdiagram over gensplejsning CRISPR.docx Øvelser: Ginger beer_øvelsesvejledning Transformation med pGLO: pGLO_elevvejledning.pdf

Omfang



Organiske reaktionstyper Fermentering Enzymer: opbygning, funktion, klassifikation Enzymkinetik Reaktionstyper Funktionelle grupper Gensplejsning Rekombination Vektorer og plasmider Bioetiske problemstillinger CRISPR Kloning – reproduktion og terapeutisk

Væsentligste arbejdsformer

Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde (træning af eksamensopgave)/eksperimentelt ar-bejde

Side 16 af 24


Genetik fra A-Z

Indhold Kernestof: Videoer fra biotecacademy.dk, http://www.biotechacademy.dk/e-lear-ning/biostriben/genetik Bioteknologibogen 1, Bidstrup et al. 2009 s. 66-68 Bioteknologibogen 5, Bidstrup et al, 2011 s.41-46 Bioteknologibogen 6, Jørgensen, 2012 s. 12-14 og 67-72 Bioteknologi – en basisbog, Gasbjerg, Peder k., s. 57-68 Supplerende: Sjøgren, Kasper., ”3 mutationer der ændrede mennesket” ( 14 december 2011) fra videnskab.dk https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/tre-mutationer-der-aendrede-mennesket Video om stamcelleforskning: https://www.eurostemcell.org/stem-cell-story Bioteknologibogen 6, Jørgensen, 2012 s. 61-65 Andet: Analyse af stamtræer.pptx Opgaver til mutationer og aminosyre.docx Arbejdsspørgsmål til genregulering i eukaryoter.docx Øvelser: Øvelsesvejledning Variation og selektion hos den ægyptiske origami fugl.docx Øvelse til mitose og meiose.docx

Omfang 27 lektioner á 45min

Særlige fokuspunkter Eleverne arbejder med genetikkens molekylære og cellulære grundlag. Herunder arbejdes der med:

• Det centrale dogme • Meiose og mitose • Nedarvningsprincipper • Mutationer • Stamceller

Side 17 af 24

• PCR og Gelelektroforese • Genekspression, Transskriptionsfaktorer og genregulering • Genetisk variation og selektion

Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning

Gruppearbejde Pararbejde Eksperimentelt arbejde Posterproduktion og præsentation

Side 18 af 24

Titel 12

Hormonregulering og forplantning

Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og sup-plerende stof Kernestof: Grundbog i bioteknologi bind 1 HTX, Brunn et al., 2018 s.74-84 Biologi i udvikling, C-niveau, Frøsig et al 2014: s.132-141, 142-151 Biologi i udvikling, B-niveau, Frøsig et al 2017: s.14-15 Forplantning – Biologi, medicinsk teknologi og barnløshed, Jens Fedder, 2002 s.42-52, 62-69 Supplerende: Arbejdsspørgsmål omkring hormonregulering.docx Skema til fordele og ulemper omkring forskellige præventionstyper 2016-2,3 ufrivillig barnløshed.pdf (uddrag fra tidligere eksamensopgave) Arbejdsspørgsmål til barnløshedsbehandling.docx Dokumentar: ”Sandheden om fertilitet” vist oprindeligt på DR2, juni 2017 Øvelser: Risikoadfærd-sexologi (smitteveje).

Omfang

Anvendt uddannelsestid 20 lektioner á 45min


Kompetencer, læreplanens mål, progression I forløbet undervises eleverne i kroppens signaleringsveje med specifikt fokus på hormonsystemet, dets regulering samt dets rolle i den menneskelige forplantning. Eleverne arbejder ligeledes med forskellige typer af medicinske teknologier som bruges med fokus på behandlingen af ufrivillig barnløshed. Ydermere så berøres forskellige seksuelle overførte sygdomme og disses påvirk-ninger på den menneskelige organisme. Fokuspunkter:

- Forståelse af den menneskelige hormonproduktion og hvordan denne på-virker dannelsen af kønsceller hos mænd og kvinder, samt reguleringen heraf.

- Forskellige bioteknologiske/medicinske teknologier til behandlingen af ufrivillig barnløshed

- Seksuelt overførte sygdomme samt præventionsmetoder

Side 19 af 24

Væsentligste arbejdsformer

Klasseundervisning Gruppearbejde Pararbejde Eksperimentielt arbejde

Side 20 af 24

Titel 13

Sanser, smerte og nervesystemet

Indhold Kernestof: Fysiologibogen, Bidstrup et al., 2.udgave, 2016 s.31-38, 58-65 Bioteknologibogen 5, Bidstrup et al, 2011: s.65-76, 77-86, 87-98, Basiskemi A, Axelsen et al. 2017: s.226-229 Supplerende stof: Nervesystemet_opgaver.docx Sanseceller.docx H og P sætninger – syntese af acetylsalicylsyre Øvelser: Sensorisk analyse af chokolade – en organoleptisk undersøgelse (øvelsesvejledning) Syntese af acetylsalicylsyre (aspirin) (øvelsesvejledning)

Omfang


Særlige fo-kuspunkter

Biologisk arbejder eleverne med forståelse af hvordan vores nervesystem er opbyg-get, fungerer og reguleres ift. til bl.a. vores sanser og smertepåvirkning. Kemisk opnår og bruges kemisk viden til at fremstille acetylsalicylsyre (aspirin), hvorefter der undervejs bruges seperatations og oprensningsmetoder og efterføl-gende Tyndtlagchromatografi og smeltepunktsanalyse.

- Nervecellens opbygning og funktion - Overførsel af nerveimpuls fra nervecelle til nervecelle - Aktionspotentiale - Inhiberende og eksalterende impuls - Generel opbygning og funktion af sanseceller - Smertesignalets opståen og effekten af smertestillinde stoffer på signalet - Kemisk fremstilling af aspirin under brug af separations og oprenningsme-

toder. - Tyndlagschromatografi - Smeltepunktsanalyse

Væsentligste arbejdsfor-mer

Klasseundervisning Gruppearbejde Pararbejde Mundtlig fremlæggelse Eksperimentielt arbejde Kemisk syntese

Side 21 af 24

Titel 14

Kemiske ligevægte

Indhold Kernestof: Basiskemi B, 1. udgave, af H. Mygind m.fl.:, s.29-55, 62-63 Øvelser

- Indgreb i en ligevægt (Le Chateliers princip)

Omfang


Særlige fokuspunk-ter

Faglige mål: – redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau – anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener – gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger – demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder – tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser – omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier – opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumen-tere eksperimentelt arbejde – sammenknytte teori og eksperimenter – formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog

Kernestof:

– kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktions-skema – simple kemiske beregninger, herunder stofmængdeberegning og pH-beregning – kemisk ligevægt – kemikalier og sikkerhed – anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og tek-nologi.

Fokuspunkter:

- Ligevægtsbegrebet - Ligevægtsloven - Ligevægtskonstanten - Le Chateliers princip - Forskydning af ligevægt - Kp

Side 22 af 24


Klasseundervisning Laboratoriearbejde Rapportskrivning

Titel 15

Syre-basereaktion, puffere og isomeri.

Indhold Kernestof: Basiskemi B, 1.udgave af H.Mygind m.fl.: s.73-99, 107-112. Øvelser: Bestemmelse af ethansyreindholdet i hvidvinseddike

Omfang



Faglige mål - redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og symbolniveau - anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske

fænomener - gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger - demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige del-

områder - tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil op-

stille og afprøve hypoteser - omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier - opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere

eksperimentelt arbejde - sammenknytte teori og eksperimenter - indsamle, forholde sig kritisk til og anvende informationer om kemiske

emner - formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og

dagligsprog - anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske

problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle de-bat.

Kernestof

– kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur, reaktionsskema – simple kemiske beregninger, herunder stofmængdeberegning og pH-bereg-ning – udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse – udvalgte reaktionstyper, herunder redox- og syre-basereaktioner – kemisk ligevægt – kvantitative og kvalitative analyser

Side 23 af 24

– kemikalier og sikkerhed – anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi.

Fokuspunkter

- Syrer og baser (definition) - Korresponderende syre-basepar - Vands autoprotolyse - pH-måling - Pufferopløsninger - Syre- og basestyrke - Syre-basetitrering - pH-beregninger for stærke og svage syrer og baser


Klasseundervisning Eksperimentielt arbejde Journalskrivning

Side 24 af 24

Titel 16

Repetition og eksamenstræning

Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Opgaver: Eksamensæt fra august 2017 Slankemidler og bioethanol Phosphatase og fotosyntese Gelelektroforese og penicillin G

Omfang


Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression

- Repetition af tidligere gennemgået stof - Træning af skriftlige eksamensopgaver

Væsentligste arbejds-former

Klasseundervisning Gruppearbejde Pararbejde

Documents

Undervisningsbeskrivelse Biotek A 3g 2018-2019 · - beskrive cellers opbygning og redegøre for sammenhæng mellem struktur, egenskaber og funktion - beskrive stoffers opbygning og