S O C I E TA S   H E R A L D I C A   S C A N D I N AV I C AHeraldisk Selskab • Heraldinen Seura • Skjaldfræðafélagið

Heraldisk Selskap • Heraldiska Sällskapet

H E R A L D I S K T I D S S K R I F T

19 6 2 • B I N D 1 • N R 5 • S I D E 19 0 – 19 2

En korsridders seglstampeAf O. H. M. Baron Haxthausen

En Korsridders Seglstampe Af O. H. M. Baron Haxthausen

U NDER MIT ophold som militxr FN-observat!6r i Palxstina opda­

gede jeg en dag i 1959 en seglstampe i en lilIe antikvitetshandel i Jerusalem.

Antikvitetshandleren kunne (eller ville?) kun oplyse, at genstanden var fundet »et ell er andet sted« i nxrheden af byen. Prxcist hvor og af hvem var det mig af forskellige grunde umuligt at fa at vide. Til mit held var hverken han elIer jeg selv pa dav;erende tids­punkt klar over stampens sjxldenhed, og jeg erhvervede den til en meget rimelig pris.

F!6rst for nylig er det lykkedes mig at fa samlet sa mange oplysninger, at jeg nu finder en offentligg!6relse bade for­svarlig og pakrxvet.

Det er en rund bronzestampe med en diameter pa 37 mm og en tykkelse pa 2 mm (figur 2). Pa bagsiden er loddet et simpelt lille !6je i samme ende som korset (figur I). Skriftranden begrxn­ses af to smalle striber. Omskriften skal lxses saledes:

S(igillum) FRERE ODES DE MON (S)

FRERE angiver, at stamp ens ejer var »broder« i en af de militxre ordener, Tempelherrerne eller Hospitaliterne. Da ikke enhver lxgbroder besad en

1. Bagsiden at Frh-e Odes de Mons' stampe.

190

stampe, har denne mand mindst vxret ridder.

Det bemxrkes, at der er anvendt den franske form, frere. Det latinske frater er nok xldre og mere almindeligt, men frh-e trxffes sidel!6bende i hvert fald fra omkring 1250. Man kan ikke sige, at nogle af ordenerne fortrinsvis har anvendt den ene eller den anden form, men man kan regne med, at person er, der anvender formen frere i deres segl, normalt har vxret fransktalende.

ODES er navnet, et almindeligt mandsnavn der ogsa kendes i former­ne Odo, Eudes, Ostes, Oles og senere Otto.

MON(S) er sikkert byen Mons (Ber­gen) i Flandern (Hainaut). Det kunne ellers ogsa vxre en abbreviation for et stednavn muligvis begyndende med M onto. Det spejlvendte S kan nemlig enten blot vxre en »trykfejl« for et S, elIer det kan vxre et sxrligt abbrevia­tionstegn, der ofte indeholder et T. Endelig kan S'et vxre spejlvendt med vilje for - sammen med S'et hvormed legenden begynder - at skabe symme­tri omkring korset.

Fra hele den latinske orient kendes i dag henved 300 segl, og ca. 25 stam­per er bevarede. Kun U af disse segl og stamper er imidlertid af den heral­diske type og af dem er der, sa vidt jeg ved, kun end nu een stampe, der med sikkerhed kan f!6res tilbage til selve Palxstina pa korsfarertiden. Det drejer sig igen om en rund bronze stampe (figur 3). Den blev fundet ved Chateau Pelerin pa kysten lidt syd for Karmel

En Korsridders Seglstampe Af O. H. M. Baron Haxthausen

U NDER MIT ophold som militær FN-observatør i Palæstina opda­

gede jeg en dag i 1959 en seglstampe i en lille antikvitetshandel i Jerusalem.

Antikvitetshandleren kunne (eller ville?) kun oplyse, at genstanden var fundet »et eller andet sted« i nærheden af byen. Præcist hvor og af hvem var det mig af forskellige grunde umuligt at få at vide. Til mit held var hverken han eller jeg selv på daværende tids­punkt klar over stampens sjældenhed, og jeg erhvervede den til en meget rimelig pris.

FØrst for nylig er det lykkedes mig at få samlet så mange oplysninger, at jeg nu finder en offentliggØrelse både for­svarlig og påkrævet.

Det er en rund bronzestampe med en diameter på 37 mm og en tykkelse på 2 mm (figur 2). På bagsiden er loddet et simpelt lille øje i samme ende som korset (figur l). Skriftranden begræn­ses af to smalle striber. Omskriften skal læses således:

S(igillum) FRERE ODES DE MON (S)

FRERE angiver, at stampens ejer var »broder« i en af de militære ordener, Tempelherrerne eller Hospitaliterne. Da ikke enhver lægbroder besad en

1. Bagsiden af Frh"e Odes de Mons' stampe.

190

stampe, har denne mand mindst været ridder.

Det bemærkes, at der er anvendt den franske form, frere. Det latinske frater er nok ældre og mere almindeligt, men frh"e træffes sidelØbende i hvert fald fra omkring 1250. Man kan ikke sige, at nogle af ordenerne fortrinsvis har anvendt den ene eller den anden form, men man kan regne med, at personer, der anvender formen frere i deres segl, normalt har været fransktalende.

ODES er navnet, et almindeligt mandsnavn der også kendes i former­ne Odo, Eudes, Ostes, Oles og senere Otto.

MON (S) er sikkert byen Mons (Ber­gen) i Flandern (Hainaut). Det kunne ellers også være en abbreviation for et stednavn muligvis begyndende med M ont-. Det spejlvendte S kan nemlig enten blot være en »trykfejl« for et S, eller det kan være et særligt abbrevia­tionstegn, der ofte indeholder et T. Endelig kan S'et være spejlvendt med vilje for - sammen med S'et hvormed legenden begynder - at skabe symme­tri omkring korset.

Fra hele den latinske orient kendes i dag henved 300 segl, og ca. 25 stam­per er bevarede. Kun få af disse segl og stamper er imidlertid af den heral­diske type og af dem er der, så vidt jeg ved, kun endnu een stampe, der med sikkerhed kan fØres tilbage til selve Palæstina på korsfarertiden. Det drejer sig igen om en rund bronze stampe (figur 3). Den blev fundet ved Chåteau Pelerin på kysten lidt syd for Karmel

2. Frere Odes de Mons' stampe. Billedet er spejl­vendt tor at lette ltesnin­gen at omskritten og give et indtryk at, hvor­ledes et segl ville se ud. (Foto: Lennart Larsen, N ationalmuseet).

bjerget i 1930. Denne borg blev bygget i 1218 af Tempelherrerne med hjcelp af Den Tyske Orden og andre, og den blev forladt i 1291.

Simon d'Guinecort ma derfor have levet pa et tidspunkt mellem 1218 og 1291, og man formoder, at han var Tempelherre. Som man viI se, ligner de to stamp er hinanden p~ flere punk­ter. Denne lighed indicerer i sig selv ikke, at Odes ogsa var Tempelherre, men den st\6tter en datering af hans stampe til samme tidsrum.

Jerusalem var i korsfarernes besid­delse fra 1099 til 1187 og senere igen fra 1228 til 1244. I 1244 erobredes byen af Kwarismianer Tyrkerne. Om forholdene for de kristne i byen efter dette ar vides ikke meget. Prcester og munke har s~ledes sikkert kun med besvcer, fare og afbrydelser kunnet ud­f\6re tjeneste ved kirkerne, og det er tvivlsomt, om pilgrimme i st\6rre tal kunne bes\6ge de hellige steder f\6rend

Korsridders seglstampe

omkring midten af 1300-tallet. Gfr. Valdemar Atterdags Jerusalemsfcerd 1347).

Selv om stampens stil peger mod perioden 1250-1350, viI jeg anse det for mest sandsynligt, at den ma stamme fra tiden 1228-1244 og muligvis er g~et tabt under kampene dette sidste ar. Tempelherrerne havde kommandoen i J erusalem p~ denne tid, og Tempel­herrerne havde ganske scerlige tradi­tionsrige forbindelser med Flandern. Af disse grunde er det sandsynligt, at Odes ogs~ tilh\6rte denne orden.

Men nu til den egentlige heraldik. Skjoldet er 6 gange tvcerdelt - et me­get almindeligt vaben, om hvilket der ncesten ikke er andet at sige, end at det i sin natur forudszetter tinkturer for overhovedet at give nogen »me­ning«. Med et s~ gammelt segl er det svcert at afg\6re, om man skal lcegge vcegt pa antallet af tvzerdelinger eller

191

2. Frere Odes de Mons' stampe. Billedet er spejl­vendt for at lette læsnin­gen af omskriften og give et indtryk af, hvor­ledes et segl ville se ud. (Foto: Lennart Larsen, Nationalmuseet).

bjerget i 1930. Denne borg blev bygget i 1218 af Tempelherrerne med hjælp af Den Tyske Orden og andre, og den blev forladt i 1291.

Simon d'Guinecort må derfor have levet på et tidspunkt mellem 1218 og 1291, og man formoder, at han var Tempelherre. Som man vil se, ligner de to stamper hinanden på flere punk­ter. Denne lighed indicerer i sig selv ikke, at Odes også var Tempelherre, men den støtter en datering af hans stampe til samme tidsrum.

] erusalem var i korsfarernes besid­delse fra 1099 til 1187 og senere igen fra 1228 til 1244. I 1244 erobredes byen af Kwarismianer Tyrkerne. Om forholdene for de kristne i byen efter dette år vides ikke meget. Præster og munke har således sikkert kun med besvær, fare og afbrydelser kunnet ud­fØre tjeneste ved kirkerne, og det er tvivlsomt, om pilgrimme i større tal kunne besØge de hellige steder fØrend

Korsridders seglstampe

omkring midten af 1300-tallet. Gfr. Valdemar Atterdags ]erusalemsfærd 1347).

Selvom stampens stil peger mod perioden 1250-1350, vil jeg anse det for mest sandsynligt, at den må stamme fra tiden 1228-1244 og muligvis er gået tabt under kampene dette sidste år. Tempelherrerne havde kommandoen i ] erusalem på denne tid, og Tempel­herrerne havde ganske særlige tradi­tionsrige forbindelser med Flandern. Af disse grunde er det sandsynligt, at Odes også tilhØrte denne orden.

Men nu til den egentlige heraldik. Skjoldet er 6 gange tværdelt - et me­get almindeligt våben, om hvilket der næsten ikke er andet at sige, end at det i sin natur forudsætter tinkturer for overhovedet at give nogen »me­ning«. Med et så gammelt segl er det svært at afgØre, om man skal lægge vægt på antallet af tværdelinger eller

191

Korsridders seglstampe

3. Frere Simon d'C;uinecorts stampe.

bjrelker, ell er om man blot skal op­fatte feltet som »tvrerstribet«. Maske bpr det dog nrevnes, at den berpmte flanderske slregt Croy fprte: i spIv, tre rpde bjrelker.

Ved en nrermere betragtning af af­bildningen aner man, at der. er mere i sk joldet end tvrerdelinger og tilfrel­dige mrerker af »tidens tand«; jeg er tilbpjelig til at mene, at det ma vrere en (mod sinister vendt?) kronet lpve. Fra det nordlige Frankrig og Flandern kendes Here vabener visende tvrer­delinger belagt med en lpve. Som eks­empel kan nrevnesLuxembourgs vaben.

Det viI her bemrerkes, at figuren ikke bryder tvrerlinierne. Der er grund til at tro, at vi her star overfor en heraldisk kuriositet - en sakaldt .skyg­ge«.

En .skygge af en lpve«, pa fransk un lion en ombre eller une ombre de lion, er en lpvefigur af samme tinktur som det felt (eller de felter) den star i; det er derfor kun omridset af figuren der ses. Dette omrids vil i farvede gen­givelser, medmindre andet udtrykke­ligt nrevnes i blasoneringen, fremtrrede som en tynd sort streg. Frenomenet kendes nres ten kun i forbindelse med lpver, og er i pvrigt nreppe noget op­rindeligt i et vaben, snarere en senere tilfpjelse, f. eks. en hreders-augmenta­tion eller en brisure.

192

Heraldiske skygger kendes tidligst netop fra egnen ved Mons, hvor der fra ca. ar 1275 omkring ~lregten Tra­zegnies grupperer sig en del vabener med skygge-Ipver. Skjoldfeltet i denne gruppe er imidlertid altid flere gange skradelt. Fra samme egn kendes endnu en gruppe med en skygge-Ipve, nemlig Courtrasin-gruppen. »Baggrunden« i felteter her 3 eller 4 sparrer.

Hvis min datering af Mons-stampen er rigtig, er skyggevabenernes frem­komst hermed rykket tilbage til om­kring ar 1244, og samtidig er konsta­teret tilstedevrerelsen af et hidtil ukendt skygge-vaben, nemlig lpven pa et flere gange tvrerdelt felt. Men da det endnu ikke er lykkedes mig at fa Odes tra Mons helt prrecist placeret, understreger jeg, at ovenstaende kun er en hypotese.

For tilskyndelse og vrerdifulde op­lysninger pnsker jeg specielt at takke:

C. W. Scott-Giles, Esq., Fitzalan Pur­suivant Extry.,

British Museum, Department of Ma­nuscripts,

The Hon. Sir Steven Runciman og Reklamechef Jan Raneke.

For dem som viI vide mere om den heraldiske skygge hidsrettes - ved Dr. Ole Rostocks hjrelp - en lille littera­turliste:

H. Stanford London: The Ghost or Shadow as a Charge in Heraldry, Archaeologia Vol. 93, Oxford 1949, p. 125-49 + 2 plancher (52 illustra­tioner).

D. L. Galbreath: Manue1 du Blason, Lausanne 1942, p. 89, 90, 92.

Ju1ian Frank1yn: Shield and Crest, London 1960, p. 270-71.

Korsridders segls tampe

3. Frere Simon d'Guinecorts stampe.

bjælker, eller om man blot skal op­fatte feltet som »tværstribet«. Måske bØr det dog nævnes, at den berØmte flanderske slægt Croy fØrte: i SØlv, tre rØde bjælker.

Ved en nærmere betragtning af af­bildningen aner man, at der. er mere i skjoldet end tværdelinger og tilfæl­dige mærker af »tidens tand«; jeg er tilbØjelig til at mene, at det må være en (mod sinister vendt?) kronet lØve. Fra det nordlige Frankrig og Flandern kendes flere våbener visende tvær­delinger belagt med en lØve. Som eks­empel kan nævnes Luxembourgs våben.

Det vil her bemærkes, at figuren ikke bryder tværlinierne. Der er grund til at tro, at vi her står overfor en heraldisk kuriositet - en såkaldt .skyg­ge«.

En .skygge af en lØve«, på fransk un lion en ombre eller une ombre de lion, er en lØvefigur af samme tinktur som det felt (eller de felter) den står i; det er derfor kun omridset af figuren der ses. Dette omrids vil i farvede gen­givelser, medmindre andet udtrykke­ligt nævnes i blasoneringen, fremtræde som en tynd sort streg. Fænomenet kendes næsten kun i forbindelse med lØver, og er i Øvrigt næppe noget op­rindeligt i et våben, snarere en senere tilfØjelse, f. eks. en hæders-augmenta­tion eller en brisure.

192

Heraldiske skygger kendes tidligst netop fra egnen ved Mons, hvor der fra ca. år 1275 omkring ~lægten Tra­zegnies grupperer sig en del våbener med skygge-lØver. Skjoldfeltet i denne gruppe er imidlertid altid flere gange skrådelt. Fra samme egn kendes endnu en gruppe med en skygge-lØve, nemlig Courtrasin-gruppen. »Baggrunden« i feltet er her 3 eller 4 sparrer.

Hvis min datering af Mons-stampen er rigtig, er skyggevåbenernes frem­komst hermed rykket tilbage til om­kring år 1244, og samtidig er konsta­teret tilstedeværelsen af et hidtil ukendt skygge-våben, nemlig lØven på et flere gange tværdelt felt. Men da det endnu ikke er lykkedes mig at få Odes fra Mons helt præcist placeret, understreger jeg, at ovenstående kun er en hypotese.

For tilskyndelse og værdifulde op­lysninger Ønsker jeg specielt at takke:

C. W. Scott-Giles, Esq., Fitzalan Pur­suivant Extry.,

British Museum, Department of Ma­nuscripts,

The Hon. Sir Steven Runciman og Reklamechef Jan Raneke.

For dem som vil vide mere om den heraldiske skygge hidsættes - ved Dr. Ole Rostocks hjælp - en lille littera­turliste:

H. Stanford London: The Ghost or Shadow as a Charge in Heraldry, Archaeologia Vol. 93, Oxford 1949, p. 125-49 + 2 plancher (52 illustra­tioner).

D. L. Galbreath: Manuel du Blason, Lausanne 1942, p. 89, 90, 92.

Julian Franklyn: Shield and Crest, London 1960, p. 270-71.

[da] Dette materiale er beskyttet af ophavsret. Det kan downloades, lagres og udskrives til personlig brug og til ikke-­kommerciel brug i forbindelse med undervisning og forskning. Bearbejdning, tilgængeliggørelse samt fremstilling af kopier er ellers kun tilladt i det omfang, der følger af lov eller aftale.

[no] Dette materialet er beskyttet av opphavsrett. Det kan lastes ned, lagres og skrives ut for personlig bruk og for ikke-­kommersiell bruk i forbindelse med undervisning og forskning. Bearbeidning, tilgjengeliggjøring og fremstilling av kopier er ellers bare tillatt i den grad som følger av lov eller avtale.

[sv] Detta material är skyddat av upphovsrätt. Det får laddas ned, sparas och skrivas ut för enskilt bruk samt för icke-­kommersiellt bruk i samband med undervisning och forskning. Bearbetning, tillgängliggörande samt fram-­ställning av kopior är i övrigt bara tillåtet i den utsträckning som följer av lag eller avtal.

[en] This material is protected by copyright. It may be downloaded, saved and printed for personal use and for non-­commercial use in connection with teaching and research. Altering, making it available or producing copies is otherwise only permitted to the extent that follows from law or contract.