En model for den borgertilpassede genbrugsplads · 3 En model for den borgertilpassede genbrugsplads – juli 2018 De 3 mål 62 Ad 1.) 62 Ad 2.) 63 Ad 3.) 63 15. Konklusion 64 Ad

En model for den

borgertilpassede

genbrugsplads

1 En model for den borgertilpassede genbrugsplads – juli 2018

Indholdsfortegnelse 1. Forord 4

2. Resumé 5

3. Introduktion til projektet 6

Opbygning af projektet og dets faser 7

Myndighedskrav til projektet 8

4. Forundersøgelse af brugeradfærd

og behov 9

5. Borgerinddragelse 11

Frivillighed på de lokale genbrugspladser 11

Retorik 11

Behovet for frivillige 11

De frivilliges rolle ude på pladserne 12

Ledelse af de frivillige 13

Motivationer og alternativ valuta 13

Rekruttering og fastholdelse af frivillige 14

Processen: 14

Frivillighed i praksis på pladserne 15

Den borgerinddragende workshop 16

6. Designprocessen: Konceptudvikling & formgivning 18

Konceptudvikling 18

Filskov 18

Indretning 18

Fraktioner 19

Funktioner 19

Sdr. Omme 22 Indretning 22

Fraktioner 23

Funktioner 23

Stenderup-krogager 26 Indretning 26

Fraktioner 27

Funktioner 27

Vorbasse 30

Indretning 30

Fraktioner 31

Funktioner 31

Formgivning og anlæg af pladserne 33

7. Kommunikation på pladserne 35

Kommunikationskoncept 35

Elementer 35


Indgangsskilt 35

Koncept-skilt (inden man rammer bytteområdet) 36

Bytte- / klunse-skilt på container 36

Fraktions-skilt ved indkørsel til sorteringsområdet 36

Info- /videns-skilt/skilte på container / ved frivilligskur 36

Fraktionsskilte 37

Asfaltikoner 37

Andre elementer 37

Flag 37

Flag ved Bytteområde 37

Vimpler ved bytteområde 37

Informationsfolder 37

Den tilrettede kommunikation 38

8. Fuldskalatest af pladserne 39

Kvantitativt data 39

Mængder 39

Runderinger 43

Trafiktæling 43

Sdr. Omme 44

Filskov 46

Vorbasse 48

Generelt for de tre byer 49

Kvalitative data 49

Erfaringer ved fuldskalatesten 50

9. Ekstern kommunikationsplan 53

10. Overdragelse af pladserne 54

Skole 54

Drift 54

Byernes/vejlederne 54

Politisk system 54

11. Bæredygtighed og ressourcer 55

3 bæredygtigheder 55

Ad. 1) 55

Ad. 2) 55

Ad 3) 55

Ressourceudnyttelse 56

Klima/affald 56

Frivillighed 57

12. Tidsforbrug og økonomi 58

13. En model for den borgertilpassede genbrugsplads 59

14. Målopfyldelse 62


De 3 mål 62

Ad 1.) 62

Ad 2.) 63

Ad 3.) 63

15. Konklusion 64

Ad 1) 64

Ad 2) 64

Ad 3) 65

Ad 4) 65

Ad 5) 65

Ad 6) 66

16. Referencer 67


1. Forord

Du sidder med et projekt i hånden, der bygger på erfaringer høstet gennem ca. 2,5 år.

Det er et projekt, hvor der er anvendt samskabelse i meget stort omfang. Samskabelse ligger os i Billund Kommune meget på

sinde.

I og med at vi har fået støtte til projektet via Kommunepuljen, har vi haft flere muskler til at gå mere analytisk til værks end

tidligere.

Projektet er blevet til for at føre et af Ressourceplan 2014s mål ud i livet og derigennem øge servicen for borgerne, samtidig med

der er blevet mere fokus på håndtering af affald og udnyttelse af ressourcer i affald i de mindre byer. Desuden forfølger projek-

tet, at opfylde målet om minimum 50 % genanvendelse af husholdningsaffald.

Jeg skal takke alle de ildsjæle, der har fået dette projekt til at lykkes, det være sig lokalråd og genbrugsvejledere, foruden dem

ville projektet aldrig være blevet en realitet.

God læselyst.

Per Nyhus

Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Billund Kommune


2. Resumé

I dette projekt har fokus været på at etablere nye nærgenbrugspladser i Billund Kommune i henholdsvis Sdr. Omme, Vorbasse,

Filskov og Stenderup-Krogager. Det særlige med nærgenbrugspladser er, at de kiler sig ind mellem husstandens

sorteringsskraldespande og de store genbrugspladser. På den måde får borgerne en mulighed for lokalt at komme af med

affaldsfraktionerne, som der ikke er plads til i deres egne skraldespande, og som de ikke er motiverede til at køre langt efter at

komme af med. Formålet med projektet var nemlig, at gøre det nemmere for borgerne at komme af med deres affald, og dermed

få flere borgere til at sortere deres affald.

Det der adskiller denne type genbrugspladser fra de traditionelle er, at projektet har placeret borgerne i centrum. Dette betyder at

borgerne i de fire byer er blevet inviteret til at deltage i designprocessen igennem ideworkshops samt at der har været løbende

dialog og møder med byens lokalråd. Derudover har borgerne også en vigtig betydning i pladsens daglige gænge, da der er

oprettet et krops af frivillige - Genbrugsvejledere - som vejleder byens andre borgere i pladsens affaldssortering samt sikre at

pladsen er rar at befinde sig på. Ydermere har pladserne to ekstra funktioner ud over de traditionelle affaldsfraktioner. De har

Byttecontaineren og Reparationscontaineren, hvor borgerne kan aflevere ting, de ikke længere har brug for, og tage ting med

hjem, som de kan bruge. Nærgenbrugspladserne i Sdr. Omme, Filskov og Vorbasse er i skrivende stund blevet etableret og

bruges flittigt af byernes borgere. I Stenderup-Krogager afventer man de sidste beslutninger før pladsen anlægges.

Udover at projektet har etableret nærgenbrugspladser, så har projektet også udviklet en generisk model

til hvordan man kan skabe genbrugspladser med hjælp fra borgere. Modellen hedder “En model for den borgertilpassede

genbrugsplads”, som tydeliggør, hvordan borgere kan inddrages i udviklingen af nye pladser eller i forbedringen af eksisterende.

Modellen er tænkt således, at den ikke er fastlåst til en specifik inddragelsesproces, men at den kan skaleres op eller ned alt

afhængigt af til hvilket formål man ønsker at anvende den. Modellen er skabt ud fra alle de erfaringer projektet har gjort sig på

baggrund af projektets afvikling de sidste par år.

Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsens tilskudspulje kommunepuljen. Det skal bemærkes at offentliggørelsen af

projekterne ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen

betyder midlertidig, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

Der må gerne citeres fra rapporten, når kildeangivelse anvendes.


3. Introduktion til projektet

Dette projekt har arbejdet med at skabe en løsning for etableringen af lokale mindre genbrugspladser, som skal gøre det nemmere

for borgerne at komme af med deres affald, og dermed få flere borgere til at sortere mere af deres affald. Der er et nationalt stort

uudnyttede potentiale i øget udsortering af ressourcer på genbrugspladserne. Ifølge statens ressourceplan skal 50 % af alt hus-

holdning genanvendes i 2022, hvilket på landsplan får kommunerne til at skabe nye løsninger og tiltag, der hæver den kommu-

nale affaldssorteringsprocent (Miljøstyrelsen, u.d). Det er op til den enkelte kommune at skabe den bedste løsning, således at må-

let nåes og mange kommuner står over for en svær opgave, da det vil kræve en stærk indsats med både at få øget sortering i hus-

standens containere i indkørslen i kombination med at bruge genbrugspladserne mere og bedre. Dette projekt kiler sig ind mellem

husstandscontainerne og de store genbrugspladser ved at give borgerne en mulighed for lokalt at komme af med affaldsfraktio-

nerne, som der ikke er plads til eller mulighed for i deres egne containere i indkørslen, og som de ikke er motiverede til at køre

langt efter for at komme af med.

Helt konkret ønsker dette projekt at udvikle og etablere nye lokale genbrugspladser, der kan øge sorteringen hos borgerne. Om-

drejningspunktet for dette ønske er, at inddrage borgerne i designet af dem. Dette skyldes, at man vil lave en brugertilpasset løs-

ning, der taler direkte til borgerne og giver dem mere viden samt ejerskab over genbrugspladserne. Derfor er det også igennem

den borgerinddragende proces at projektet adresserer den klimabetingede udfordring med at udnytte affaldsressourcerne bedre.

For at få borgere til at sortere både mere og bedre, mener vi i projektet, at det er nødvendigt at inddrage borgerne i etablering og

drift af genbrugspladserne. Hvis borgerne skal benytte genbrugspladserne mere, for herigennem at øge den samlede sorterings-

procent i Billund kommune, så er man nødt til at finde ud af, hvilke ønsker og behov borgerne har. Disse behov skal danne funda-

mentet i den borgertilpassede genbrugsplads, da dette kan være med til at flere har lyst til at bruge genbrugspladsen, og dermed

også nemmere kan finde ud af affaldssorteringen på pladsen. Projektets hypotese er derfor, at netop dette fokus kan være med til

at øge udsorteringsprocenten på genbrugspladserne.

Omdrejningspunktet for projektet er derfor, at tydeliggøre at nærgenbrugspladsen tilhører byens borgere, og at det er dem der er

med til at skabe den, bruge den og drive den. Med udgangspunkt heri har projektet to formål:

1. Udvikle en generisk model for lokale genbrugspladser, der er designet efter borgernes ønsker og behov, og får dem til

at sortere mere og bedre.

2. Motivere borgere i lokalområder til mere og bedre sortering på genbrugspladserne samt at hjælpe til at øge forståelse

af, hvad det betyder og afhjælper, så flere ressourcer kan genanvendes.

Projektets formål tydeliggør også at borgerne er i centrum, og at det er gennem involvering og forståelse af borgerne, deres hver-

dagspraksis samt deres brug af genbrugspladsen og deres behov i denne sammenhæng, at projektet foldes ud og forankres. Sagt

på en anden måde, det er gennem multilaterale dialoger - borger til borger (genbrugsvejleder/frivillig) og fra Billund Kommune

til borger, at pladsen designes, drives og videreudvikles. Projektet har en række overordnet aktiviteter, som på hver deres måde

danner fundamentet for projektets forløb og udvikling gennem de sidste par år.

De overordnet aktiviteter er:

1. Forundersøgelse af borgeradfærd og behov i eksisterende projekter på landsplan

2. Borgerinddragende initativer i de forskellige udvalgte byer

3. Konceptudvikling og design af genbrugspladserne

4. Engagere og motivere borgerne til at tage del i genbrugspladserne

5. Anlæg af genbrugspladserne

6. Fuldskala test og analyse af pladserne

7. Udvikling af modellen til den brugertilpassede genbrugsplads


Projektets udfoldelse finder sted i Billund Kommune, og mere præcist i fire forskellige landsbyer; Filskov, Sdr. Omme, Vorbasse

og Stenderup Krogager. Der bliver derfor foretaget borgerinddragende initativer i hver by, da de forskellige byer, har forskellige

borgere, som muligvis har forskellige behov. I rapporten vil der, derfor blive skelnet mellem de forskellige byer og deres resulta-

ter.

Neden for ses et kort over Billund Kommune. De blå krydser er selvfølgelig nærgenbrugspladserne og de røde er kommunens to

store eksisterende.

Opbygning af projektet og dets faser Da projektet blev beskrevet og opbygget skete det ud fra devisen, at der var tale om et tidsmæssigt langt projekt, -et agilt projekt

der skulle kunne omstille sig hurtigt. Det skyldes primært, der er tale om et projekt hvor borgernes samarbejde, viden og ønsker

er taget med ind i maskinrummet.

I projektet er der ”lånt” lidt fra PRINCE2TM for at gøre projektet lettere at navigere med (PRINCE2, 2009).

Fx er der valgt faser i stedet for milestones og detaljeregulering ned på specifik aktivitetsniveau.


Ved at bygge projektet op med 7 faser og med overgange gives der mulighed for at stoppe op ved hver faseovergang for at vur-

dere på om vi er på ret kurs samt at give mulighed for at planlægge næste fase. Det vil sige at det har åbnet mulighed for at plan-

lægge tæt på, og lige inden tingene sker og med størst muligt vidensniveau om hvad næste fase rummer.

Ved at indføre faseovergange er der en stærk ledelsesforankring i projektet til gavn for hele projektet. Herved trækker hele pro-

jektorganisationen på samme hammel.

Det har vist sig at være en stærk konstruktion i dette projekt, som har været meget agil og som har haft knopskydninger under-

vejs.

Selve Ganntdiagrammet tager således udgangspunkt i de respektive faser med underark der pin pointer hvem der skal anvende

hvor mange ressourcer i den givne fase (Se bilag 1). Dette har også været med til at være et veldefineret projekt, når den ene hånd

ved hvad den anden gør. Det koster på kommunikationskontoen, men det vindes ind på fejlkontoen og dobbelt udført arbejde.

Ydermere arbejdes der med logbog for hver fase, hvori der er inddateret hvad vi er blevet klogere på i den enkelte fase. Der rettes

naturligvis ind efter dette undervejs. Med andre ord drages der erfaringer i løbet af projektet som anvendes umiddelbart efter (Se

bilag 2).

Endelig har der været fokus på produkter i projektet i stedet for processer. Dvs. at der er styret på at få håndgribelige ting ud af

projektet – for derigennem at opfylde interessenternes forventninger og behov.

Dette udkrystalliseres også ifm. selve borgermøderne hvor der er fokus på produktbeskrivelsen; hvad kan den? Hvad skal den

kunne osv.

Sat på spidsen har der været fokus på at få en genbrugsplads op at stå og drifte samt at den er tilpasset de lokale forhold, ikke at

der er krav om forskellige processer.

Processerne er identificeret ud fra hvad er nødvendigt for at bygge en

genbrugsplads hvor borgerinddragelse og frivillighed er hjørnesten.

Myndighedskrav til projektet For at få implementeret projektet er der naturligvis nogle lovmæssige krav som man skal have gjort op med.

Følgende tilladelser være nødvendige for at honorere lovkravene:

● Byggetilladelse

● VVM-screeningsafgørelse

● Miljøgodkendelse inkl. håndtering af vand

● En dialog med vejmyndigheder herunder politiet

Disse tilladelser har naturligvis krævet at der udformes ansøgninger efter gældende regler. Hvilket er sket i projektets tid.

Det er klar at det skal planlægges hvor lang tid en ansøgning tager, men også hvor lang tid en sagsbehandling tager, før vi står

med en tilladelse i hånden.

Det skal siges i dette projekt har disse forhold været fint afpasset. Og ansøgningerne er lavet på en dag og der har været god dia-

log om hvornår vi har brug for at modtage tilladelserne. De hurtigste lå ca. 1 måned efter indsendt ansøgning.

Modtagelser af tilladelser har således aldrig været en flaskehals, da vi har været bevidste om at en ansøgning tager tid for at blive

behandlet og der har været dialog om rækkefølgen for hvilke pladser der først skulle godkendes.

Ydermere er der andre lovmæssige forhold der skal vurderes på, her kan nævnes placeringskrav, grundvandsforhold og planmæs-

sige forhold m. fl. Disse skal naturligvis også vurderes på.


4. Forundersøgelse af brugeradfærd og behov

En af de første opgaver vi foretog os i projektet var at udarbejde en forundersøgelse af brugeradfærd og behov i forhold til pro-

jektets udfordringer - affaldssortering hos borgerne. Derfor valgte vi at se nærmere på de allerede eksisterende projekter i Dan-

mark, som også befinder sig inden for samme problemfelt, og som allerede har gjort sig nogle erfaringer eller som har udviklet

konkrete løsningsforslag. På den måde kunne vi indsamle en masse erfaringer og viden fra disse projekter, som kunne komme til

gavn for udviklingen af “Den borgertilpassede genbrugsplads” i Billund Kommune. Forundersøgelsen blev derfor brugt til at

skabe det bedst mulige afsæt til at løse de problemstillinger, vi havde opstillet for projektet inden dets start. Samtidig har vi også

brugt undersøgelsen som inspiration undervejs i projektet.

Forundersøgelsen blev struktureret således, at vi på forhånd opstillede otte emner, som vi ønskede at få mere viden om. De otte

var valgt ud fra projektbeskrivelsen og de problemstillinger vi ønskede at løse i gennem udviklingen af projektet. Derfor bidrager

hvert af de otte emner på hver sin måde med forskellige perspektiver. Neden for er de otte emner listet op.

1. Formidling og inddragelse

2. Frivillighed

3. Ressource-/genbrugsstationer,

4. Nudging

5. Kommunikation

6. Pladsmænd

7. Sortering

8. Bruger-/borgeradfærd

I vores research fandt vi en lang række igangværende og afsluttede projekter, som alle indeholdte elementer der passede til de

ovennævnte emner. I det vi dykkede ned i det forskellige fundne projekter, blev det tydelig at flere af projekterne ikke blot pas-

sede ind i et emne, men at de havde elementer, der knyttede sig til flere af emnerne. Herved linker mange af emnerne til hinanden

på kryds og tværs, og de bliver derfor aktualiserede i flere forskellige sammenhænge. På den måde har flere af projekterne været

inspiration til flere forskellige områder af vores projekt.

Nogle projekter inspirerede os til gode idéer til inddragelseselementer. Blandt andet lærte et projekt fra Udbyhøj ved Randers, et

projekt fra Mariagerfjord Kommune og et projekt fra landsbyen Studsgård os vigtigheden af at lytte til borgerne og have god tid

til inddragelsen. Det her med at inddrage borgerne giver dem ejerskab og ansvar ind i et projekt. Den samme læring kommer fra

et projekt i Billund Kommune, ‘Sammen finder vi ud af det’, hvor samskabelse og borgerdrevet innovation er nøgleord (se bilag

3).

I forhold til frivillighed og adfærdsændring kunne vi bruge det arbejde som NorthSide festivalen i Aarhus har gjort, nemlig netop

ved at uddanne et korps af frivillige som kan fortælle om den rette adfærd til gæsterne, har NorthSide fået deres værdier kommu-

nikeret ud og fået involveret gæster og frivillige direkte.

Genbrug er også et vigtigt emne, fordi vi netop tænker at direkte genbrug skal bruges på nærgenbrugspladserne. Her viser et pro-

jekt fra Sejerø, hvordan man anvender brugbare affaldsprodukter fra genbrugsstationen i loppemarkeder. REUSE i Aarhus har

også vist os at det kan lade sig gøre med et genbrugsstation, hvor alt kan tages, og hvor kommunens egen storskraldsordning gør

det muligt for borgerne at sende ting direkte derned.

I forhold til begrebet nudging tales der i de indsamlede projekter om at brugen af dette kommunikation middel kan bruges til at

hjælpe borgerne til bedre sortering. KL og the nudging Company har lavet nogle principper som man med fordel kan bruge rettet

mod borgerne (Se bilag 3).

I forhold til kommunikation, så handler inspirationen rigtig meget om den visuelle kommunikation. Det handler om kommunika-

tion som ikke bruger rigtig mange ord, men mere billeder og piktogrammer. KL har udviklet et fælles system som de gerne vil

have at alle kommuner bruger, fordi herved bliver det nemmere på landsplan at kommunikere de forskellige fraktioner. Ligeledes


handler det om at kommunikere på lidt andre medier end man som kommune er vant til, fx gennem facebook, Dette er noget som

et projekt i Mørke, Djursland, har stor succes med. Og så skal kommunikation opleves og ikke kun læses, derfor skal man tale til

flere sanser, her spiller det også ind i forhold til nudging. Dette har både Renosyd og Hold Danmark rent arbejdet med.

Pladsmændene er rigtig rigtig vigtige at få med ombord i de forskellige projekter som omhandler dem som ressourcepersoner. Og

her viser et projekt fra RenoDjurs at uddannelse eller efteruddannelse af pladsmændene giver et øget fokus på problem-fraktio-

ner, således at pladsmændene aktivt og konstruktivt faktisk løste disse problemer.

I forhold til sortering har Billund Kommune selv en stor erfaring i at indkøre mange fraktioner til udsortering i hjemmene, derfor

viser deres erfaring at kommunikation er vigtig. Ligeledes har Genbrugsvognen, et projekt med AffaldVarme i Aarhus, vist at et

mobilt indsamlingssystem kan komme til at fungere rigtig med den rette visuelle kommunikation.

Helt overordnet har forundersøgelsen givet os en masse viden om, hvad der er blevet testet og implementeret, hvad der fungerede

godt, og hvad der fungerede mindre godt. Generelt viste undersøgelsen vigtigheden i at få involveret borgerne i affaldssorterings-

processen, da det i sidste ende er dem, der skal sortere affaldet. På den måde understregede forundersøgelsen vores opstillede

hypotese omkring vigtigheden af, at få skabt en ejerskabsfølelse hos borgerne, da de er en væsentlig brik i at få skabt et velfunge-

rende projekt.

I bilag 3 kan man læse mere om de forskellige projekter, vi har researchet os frem til, og som vi har brugt som inspiration for

udviklingen af projektet. I dokumentet bliver projekternes pointer præsenteret kort, så deres tilknytning til et eller flere emner

tydeliggjort. Hvis man ønsker mere viden, kan man benytte de kilder, der bliver henvist til i hver case.


5. Borgerinddragelse

Med udgangspunkt i den viden og de erfaringer vi indsamlede gennem forundersøgelsen, blev borgerinddragelsen udformet og

udført. I dette kapitel vil projektets fokus på frivillighed blive præsenteret og de resultater der fremkom af borgerinddragelses-

workshoppene og møderne.

Frivillighed er et nøgleorderne i projektet, idet projektet ønsker at involvere byens borgere i den pågældende bys plads. Inden den

borgerinddragende proces i de fire enkelte byer udformede vi projektets formål med frivillighed på pladserne, samt hvad det vil

indebære at være frivillige og hvordan rekrutteringen skulle forløbe. Udgangspunktet for at udføre denne aktivitet var at få sat ord

på tilgangen til frivillighed, således at vi kunne skabe de bedste forudsætninger for de frivillige på pladserne. Grunden til at til-

gangen til arbejde med frivillighed i projektet blev defineret inden de borgerinddragende workshops og møder, skyldes at disse

aktiviteter også kunne være med til at øge interessen for genbrugspladserne, og dermed få nogle til at synes det kunne være sjovt

og nødvendigt at blive frivillig på deres egen genbrugsplads. Derfor vil strukturen i dette kapitel forløbe således, at projektets

tilgang til frivillighed præsenteres først og efterfølgende vil de borgerinddragende processer og dets resultater blive præsenteret.

Frivillighed på de lokale genbrugspladser Frivillighed er fællesskab, og det er først og fremmest baseret på mennesker - individer med forskellige hverdage, jobs, ambitio-

ner, drømme og motivationer. Frivillige må ikke ses som en grå masse af gratis arbejdskraft, men som mennesker, der bidrager

hver især med deres sparsomme fritid, fordi det giver mening for dem. Det er vigtigt at lytte til dem og motivere dem, så de føler,

at de bidrager med noget vigtigt. At være frivillig betyder at man tager sig tid til at yde en indsats, og det er utroligt vigtigt at an-

erkende det.

Derfor er de vigtigste råd ikke at undervurdere indsatsen med at rekruttere frivillige, få et frivillig-team til at fungere, tidsforbru-

get til det samt at frivillighed er ulønnet arbejde. De motiveres ikke af penge, men af individuelle og personlige motiver. Der plæ-

deres ikke for en masse kaffemøder med hver eneste borger eller at skulle ud og stemme dørklokker, men at man holder sig for

øje at indsatsen ikke er gjort med et minimum.

Retorik

I det daglige italesætter vi det som frivillige og frivillighed. Det er meget åbne termer/koncepter og siger meget lidt om, hvad man

kan forvente som frivillig. Derfor anbefales det, at man blandt borgerne kalder og italesætter det som den funktion de skal have, i

dette tilfælde: genbrugsvejleder. Ved at italesætte det med en funktions-titel tales til motivation, og dermed anerkendelse af funk-

tionen som værdiskabende og kan afhjælpe forventninger til arbejdet og opgaverne, hvilket kan være med til at gøre rekrutterin-

gen lettere.

Behovet for frivillige

Første skridt i arbejdet med frivillighed på genbrugspladserne er at definere behovene fra de vigtigste interessenter. Med ud-

gangspunkt i disse kan man definere hvilke opgaver det er de frivillige skal løfte på pladserne. Derefter er det lettere at lave en

målrettet rekruttering. Følgende behov og ønsker er til stede i forbindelse med genbrugspladserne:

● Serviceforøgelse til lokalsamfundene, herunder at gøre genbrugspladserne til mere end 5 nedgravede molokker på en

stor asfaltplads

● Nå minimum 50 procent genanvendelse af husholdningsaffaldet som beskrevet i Ressourcestrategien

● Gøre landsbyerne mere attraktive for tilflyttere

● Gå nye veje/lave pilotprojekter for at skabe fremtidens løsninger, der er knap så drifttunge

● Indtænke strategien “Sammen finder vi ud af det”


De frivilliges rolle ude på pladserne

Med udgangspunkt i de behov og ønsker der er til stede i projektet, kan frivilligområdet defineres. Det er vigtigt at definere kon-

krete opgaver, hvad det kræver af tid, kompetencer, samt hvad de frivillige får af ansvar, indflydelse og “alternativ valuta”. Med

alternativ valuta menes, hvad de frivillige får ud af det, som ikke er lønkroner. F.eks. sammenhold, fællesskab, mulighed for at

udvikle og få indflydelse, en sommerfest, meningsfyldt frivilligt arbejde, ny viden og indsigt etc.

Mulige konkrete opgaver på genbrugspladserne som frivillige kan vælge at tage ansvar eller ej:

● Administrere byttecentralen og reparationsområdet

○ Holde orden på området og sørge for, at det ser indbydende ud

○ Sikre at de ting, som er placeret i området er korrekt placeret, f.eks. at ting til reparation ikke står i bytteområ-

det og omvendt

○ Fjerne ting som ikke vurderes mulige at reparere

● Vejlede deres medborgere om/på pladsen

○ Almindelig samtale/hyggesnak

○ Oplyse om genbrug, affaldssortering og ressourcegenanvendelse af materialerne

○ Evt. afholde informationsaften om affaldssortering og motivere medborgere til øget sortering

● Stå for det sociale på pladsen

○ lave arrangementer, workshops, sæson/temadage, hyggedage mv.

○ Rekruttere andre frivillige til arrangementer mv.

● Let/daglig vedligeholdelse af pladsen

○ De grønne områder

○ Hyggeområdet

○ Tarzanbanen/naturlegepladsen

○ Sørge for at der er opryddet på pladsen - at der ikke ligger affald ved siden af containerne eller andre steder.

○ Lave vagtplan for bemanding af pladsen

○ Formidle ud til de andre borgere om bemanding på pladsen, arrangementer osv.

○ Kontakte en kommunal pladsansvarlig, hvis der er større ting, der skal laves, eller der er tvivl om noget

Ukonkrete opgaver:

● Bidrage til sammenhængskraften i lokalsamfundene

● Bidrage til at landsbyerne bliver attraktive for tilflyttere

● Er med til at opfylde strategien om “Sammen finder vi ud af det”

Hvor tit skal genbrugsvejlederne være på pladsen?

- De frivillige bør være på pladsen i de timer, hvor der kommer flest borgere, da det giver dem mulighed for at gå i dialog

om og hjælpe med affaldssorteringen1. Det kunne være hver onsdag og hver lørdag og på udvalgte helligdage, men pri-

mært skal være i peak-tiderne på pladsen. Det skal testes af i test-perioden.

- Maks. 2 timer ad gangen, da der ikke er toiletmuligheder på pladsen

Kompetencer de kernefrivillige kan komme til bruge:

● Viden om affaldssortering

● Viden om pladsen og konceptet for den

● Håndtering af farligt affald (hvis nogle skulle “dumpe” noget bag en container)

1 Evalueringsrapport fra Varde viser, at de fleste borgere benytter deres lokale pladser eftermiddagen og aften.


● Sociale kompetencer for de skal indgå i megen dialog

Ovenstående definerede opgaver afstemmes med den drift-ansvarlige i Billund Kommune og med de frivillige, så vi sikrer, at der

er overensstemmelse mellem deres motivationer, og de opgaver de skal varetage.

Når de frivillige er på pladsen, skal de have en jakke, vest eller andet, der indikerer, at de er frivillig og gerne vil hjælpe. Dette

kan også være en måde at vise dem, at de er anerkendt som vejleder/hjælper.

Der bør rekrutteres en gruppe af kernefrivillige (dem kalder vi “genbrugsvejledere”) til at stå for disse opgaver, og de kan så

trække på løst tilknyttede frivillige til at hjælpe til helt konkrete og specifikke opgaver som arrangementer, byg-selv-dage, be-

manding af pladsen bestemte dage mv. (læs mere om dette i afsnittet om rekruttering). Antallet af kernefrivillige afhænger af

hvor tit de skal være på pladsen, men en gruppe på minimum 4-5 stykker til at starte med vil være oplagt. Ambitionsniveau og

aktivitetsniveau afhænger af, hvor meget de kernefrivillige kan ligge i opgaverne.

Det er vigtigt, at de kernefrivillige får et opstarts-kursus, og at der bliver lavet noget materiale om affaldssortering og pladsen til

dem, så de er klædt på til at klare opgaverne. Hvis der kommer nye kernefrivillige til skal de allerhelst have et kursus også, men

af hensyn til driften i det, anbefales det at en ny frivillig som minimum bliver sidemands-oplært af en anden kernefrivillig. Her er

det vigtig at gå i dialog med borgerne (forstået som dem, der melder sig som frivillige) om hvordan de mener de er bedst klædt på

samt evaluere på dette i test-perioden.

Ledelse af de frivillige

Der skal være en kommunal medarbejder tilknyttet som en go-to person - en der kan skabe nogle rammer for de frivillige, og som

kan være bindeleddet mellem dem og kommunen. Det kunne f.eks. være en pladsmedarbejder fra en af de andre pladser med

gode sociale kompetencer. Det er essentielt, at de kernefrivillige har en form for en leder/go-to-person, så de ikke føler at de står

med opgaven helt selv, og denne person skal også kunne motivere dem til at tage ansvar. Det er netop i dialogen om f.eks. løs-

ning af opgaverne, at man som frivillig føler, at man bliver hørt og anerkendt. Her skal man selvfølgelig være klar over at dette

kræver meget tid i forhold at give sig tid til at lytte og håndtere kommentarer og idéer.

Motivationer og alternativ valuta

Når man vælger at være frivillig, har man et motiv. Der er 8 motiver, der generelt gør sig gældende: værdier, sagen, læring, ind-

flydelse og magt, sociale forventninger, identitet, kammeratskab og karriere. De kan ændre sig over tid og er forskellig fra person

til person. Man kender først motivationerne, når man har spurgt - det er derfor vigtigt at tage udgangspunkt i de frivilliges moti-

vationer, når man skal rekruttere og fastholde dem. Det er vigtigt at fortælle dem hvorfor de skal være frivillige på genbrugsplad-

sen.


Hvad får de frivillige ud af det - defineret af projektet:

- Den frivillige skal føle sig værdsat; at denne bidrager og at denne bliver hørt

- Man skal have mulighed for at “klunse” først fra byttecentralen og reparationszonen før tingene sættes ud på pladsen

(en frynsegode).

- Frivilligheden på pladsen skal være socialt drevet. Der skal skabes et fællesskab.

- Man skal have ansvar og involveres i udvikling af pladsen

- Der skal være et sted man kan opholde sig, når man er frivillig.

- Læring og viden om affald

- En social position i lokalsamfundet (bidrage lokalt)

- Mulighed for at facilitere mini-kursus/lave sidemandsoplæring for nye frivillige (nogle elsker at lære fra sig)

- Den årlige frivilligfest, hvor man kårer den bedste plads ift. sorteringsprocent, antal besøgende, antal aktiviteter etc.

Vi kan tilføje flere specifikke motivationer og alternative valutaer, når der er rekrutteret frivillige, fordi disse også er afhængige

af målgrupper. F.eks. kan det være, at spejderne har nogle meget specifikke motivationer eller ønsker om alternativ valuta.

Rekruttering og fastholdelse af frivillige

Det væsentligste ved rekrutteringen af frivillige er først at få defineret målgruppen ud fra de opgaver man ønsker at få løst. Hvad

er deres interesser? Hvordan ser deres hverdag ud? Tænk over hvilken type frivillig opgaverne og rollerne appellerer til. Er det

en, der skal have ledelse og/eller nogen, der selv ønsker at tage ejerskab. På den måde ved man, hvad man skal pointere i sit op-

slag (tale til deres interesser), og hvordan man skal kommunikere om det (Facebook, en artikel i lokalavisen eller en seddel op

nede i Brugsen).

Som nævnt tidligere bør de frivillige blive kaldet genbrugsvejledere, fordi det fortæller noget om de opgaver, de skal varetage.

En anden og mindst lige så væsentlig ting i rekrutteringen er at få de frivillige til at føle, at de gør en forskel. At de er værdsatte,

og at deres arbejde er med til at gøre genbrugspladsen til et spændende, nyttigt, sjovt og hyggeligt sted at være. Derfor skal der

også lægges vægt på den alternative valuta og en kortlægning af deres motivationer.

At rekruttere frivillige tager tid. Til at starte med skal interessenter defineres og nøglepersoner i de 4 landsbyer skal findes fra

flere interessentgrupper: idrætsforeningen, borgerforeningen, ældreforeningen, skolen, forældregruppen i børnehaven osv. Med

nøglepersoner mener vi en person, der personligt kan “prikke” andre på skulderen og rekruttere dem som potentielle kernefrivil-

lige. Ved at gå bredt ud sikres det, at det eksempelvis ikke kun er én gruppe borgere, der er repræsenteret på pladsen.

Den videre proces for rekrutteringen af frivillige er beskrevet i punktform i næste afsnit. Det vigtigste råd i forhold til rekrutterin-

gen er, at få vækket den rette interesse, hvilket skal arbejdes med ved at skabe dialog om hvorfor borgerne skal melde sig som

frivillig, og hvilke opgaver de skal løse. Det er vigtigt at inddrage borgerne i definitionen af opgaverne, fordi det vil give indsig-

ter i deres motivationer, og på samme tid skabe ejerskab, som er vigtigt for genbrugspladsernes succes.

Processen:

1. Projektdeltagerne forholder sig til frivilligheden på pladserne på et overordnet plan.

2. Billund kommune + lokalrådene/arbejdsgrupperne fra de fire byer mødes og har dialog om:

a. Rekruttering

- strategi for rekruttering

- måden vi kommunikerer til borgerne

b. Interessenter/interessentanalyse

c. Få lokalråd, arbejdsgrupper og udvalgte “nøglepersoner” til at “prikke” medborgere på skulderen og invitere

dem til et opstartsmøde

Et prik på skulderen er den mest effektive måde at rekruttere på. Dette område tager tid og må ikke undervur-

deres fordi ellers kommer der ikke mange potentielle kernefrivillige til opstartsmøderne.

d. Planlæg opstartsmøde


3. Opstartsmøde i hver by. Det kan ikke være ét stort opstartsmøde for alle 4 byer fordi der vil være specifikke lokale kon-

tekster som forskellige foreninger, grad af interesse fra skolen etc.

a. Inddrag borgerne i at definere opgaverne + fortæl om hvorfor kommunen har brug for dem som frivillige for

at lykkes med projektet. Herunder få vækket deres interesse ved at få dem til at snakke om hvad deres motiva-

tioner er/ville være

4. Dan frivilliggruppe og lav frivillige-kontrakter med dem - skriftlig eller mundtlig. Altså en kontrakt om, at man er fri-

villig, løser de og de opgaver, skal “sige op” sådan og sådan. Det er med til at tage den frivillige seriøs og sikre fasthol-

delsen af dem, men også at man sikrer sig, at det er de engagerede, der melder sig. Dem, der gerne vil være løsttilknyt-

tede kan man så trække på, når man skal lave arrangementer osv.

5. Hold et mini-kursus for de frivillige

6. Årlig ressource-fest

a. Opfølgning (konkurrence mellem genbrugspladserne om bedste sorteringsprocent, størst mængde byttede

ting, flest ting repareret, bedste aktiviteter m.v. – gamification virker og alle har et konkurrencegen i sig)

b. Vidensdeling

c. Hygge

Frivillighed i praksis på pladserne

Frivillighedsprogrammet blev igangsat på hver af de etableret genbrugspladser. Som nævnt i den beskrevne proces ovenover er

der blevet afholdt infomøder i de 3 respektive landsbyer (Stenderup Krogager har ikke sit eget frivilliggruppe endnu, idet pladsen

ikke er anlagt). Både for at gøre reklame for muligheden for at være frivillig, men også for at informere om hvad man siger ja til

hvis man melder sig til som frivillig genbrugsvejleder (læs mere om dette i afsnittet nedenunder).

Herefter er der afholdt uddannelsessessioner i alle 3 landsbyer. Sessionerne strakte sig over ca. 4 timer med dialog og undervis-

ning. Herefter fik vejlederne udleveret en gul vest hver, som de kan vælge at tage på når de er på pladsen.


I Filskov er der i skrivende stund 8 vejledere, 21 i Vorbasse og 18 i Sdr. Omme. Der afholdes statusmøder med de frivillige jævn-

ligt for at korrigere og vejre stemningen, så det bliver ved med at give mening at være frivillig. Indtil nu er vejlederne tilfreds

med ordningen og koordinerer selv hvornår de er på pladserne. I nogle af byerne har genbrugsvejlederne valgt at offentliggøre

hvornår de kan træffes på pladserne. En af pladserne har overvejet at ændre dette. Der kom på alle statusmøder også en masse

nye idéer frem til alternativ skiltning og andre ting. Disse er vigtige at imødekomme, dog er der en tidsmæssig problematik i at

efterkomme alle idéer, hvorfor nogle også stadig afventer at blive ført ud i livet. Kommunikationen på pladserne er et vigtigt

emne til alle møder, dette bliver behandlet i denne rapport under afsnittet om kommunikation på pladserne.

Det skal sluttelig nævnes, at de frivillige tænker meget på kommunikation til byens borgere, hvorfor alle har oprettet en hjemme-

side for deres genbrugsplads.

Den borgerinddragende workshop Som der blev nævnt i starten af kapitlet, så blev arbejdet med frivillighed på pladserne startet op før involveringen af de fire byers

borgere. I dette afsnit vil fokus ikke længere være på frivillighed, men vil i stedet blive flyttet over på borgernes input til selve

pladsernes udformning og koncept.

Inden workshoppen blev der uddelt invitationer til borgerne i de fire forskellige byer, som kort introducerede projektet, work-

shoppen og programmet for dagen (Se bilag 4). Inddragelsen af borgerne blev foretaget for hver by, idet byernes borgere kan

have forskellige behov, ønsker og ideer på tværs af bygrænserne. Selvom der blev afholdt fire individuelle workshop, så var

workshopdesignet ens for dem alle, da det var de samme ting, vi ønskede at blive klogere på.

Introduktionen til workshoppen blev foretaget af de enkelte byers formand for Kontaktudvalget/lokaludvalg/lokalråd. Dernæst

præsenterede formanden for teknik- og miljøudvalget projektets overordnet formål. Efterfølgende blev projektets rammer og

baggrund tydeliggjort af Billund Kommune, så borgerne kunne blive trygge ved projektets meget åbne rammer. Til at afslutte

første del af workshoppen afholdte Worldperfect et inspirationsoplæg, hvis formål var, som navnet indikerer, at inspirere bor-

gerne til at tænke ‘ud af boksen’, og på samme tid gøre dem klart at alle ideer er velkommen.


Anden del af workshoppen var den involverende del, hvor borgerne aktivt kom på banen. Ide-genereringen blev inddelt i fire

overordnet kategorier; 1) Placering, 2) fraktioner, 3) de vilde ideer og 4) funktioner. Processen blev struktureret således at bor-

gerne blev inddelt i mindre grupper, hvor de til en start i stilhed selv skulle skrive deres personlige ideer ned til de fire overord-

nede kategorier (metode: idebålet). Derefter blev ideerne delt internt i grupperne, hvorfra gruppen også kunne finde på nye ideer i

fællesskab. Afslutningsvis skulle hver gruppe udvælge en god ide fra hver kategori, som de skulle præsentere for resten af delta-

gerne. Dermed fik vi til slut en planche med gruppernes udvalgte ideer, og en planche fra hver gruppe med de resterende ideer.

Det var en åben workshop i Filskov og Stenderup Krogager, mens det i Sdr. Omme var et stormøde. Stormødet var også bygget

op omkring de samme fire kategorier i workshopdesignets idegerneringsproces. I Vorbasse ønskede man ikke en proces, men

ønskede derimod en dialog på deres allerede-eksisterende genbrugsplads. Derfor gik vi i dialog med borgerne derude i Vorbasse

og indsamlede deres holdninger den vej.

På baggrund af de fire forskellige borgerinddragende processer blev det tydeligt, at der var nogle generelle ideer, som gik igen på

tværs af byerne, mens enkelte andre ideer var specielle for den enkelte by. Der blev udviklet et samlet idekatalog for alle fire pro-

cesser, hvor alle ideerne er nedskrevet. Idekataloget er struktureret således, at de generelle ideer, som gik igen hos de fire indivi-

duelle workshops er præsenteret samlet, mens alle de idéer borgerne kom med er listet op for hver by sidst i dokumentet (Se bilag

5).

Det var tydeligt at processerne med den mere inddragende proces i Filskov og Stenderup Krogager gav de bedste og mest brug-

bare resultater og idéer, fordi det her også var muligt at tage dialogen med borgerne. I Sdr. Omme fungerede det også rigtig fint,

selvom det var en anden metode. Disse tre byer var alle meget positive og interesserede i at arbejde for at de fik så god en plads

som muligt, og alle var positive over for at kommunen ville hjælpe med til dette. I Vorbasse var omdrejningspunktet fra starten

en helt andet. I Vorbasse havde de allerede en genbrugsplads, derfor var de bekymret for at de ville få ringere vilkår end den eksi-

sterende. Det betød at de fleste borgere på dagen, hvor der var mulighed for at indsamle idéer og kommentarer, mest bare sagde

at det de havde var godt, og hvorfor ændre på det. Processen i Vorbasse har derfor fra starten skilt sig ud fra de andre, idet der her

var tale om en renovering af en eksisterende genbrugsplads.


6. Designprocessen: Konceptudvikling &

formgivning

Som ovenstående kapitel viste, fremkom der en masse interessante ideer fra borgerne i de forskellige byer. Disse ideer blev taget

med videre og var omdrejningspunktet for konceptudviklingen samt formgivningen og anlæg af pladserne. I dette kapitel vil kon-

ceptet for de fire forskellige pladser blive præsenteret samt det endelig design af pladserne.

Konceptudvikling Til en start blev ideerne fra de forskellige byer kategoriseret, så vi fik et overblik over de forskellige typer af ideer, der var til

stede i de enkelte byer. Dette gav os et overblik over alle ideerne, samt hvilke ideer der var unikke for de enkelte byer. Kategori-

seringen var vigtig for den næste fase i konceptudviklingen, da det gav os et klart billede af de enkelte byers særlige ønsker og

behov. Med udgangspunkt i dette foretog vi en kondensering af ideerne, så de mange ideer blev kogt sammen til forskellige større

ideer. Ud fra kondenseringen blev de individuelle koncepter for de fire byers genbrugspladser udviklet. Det blev tydeligt for os

igennem denne proces, at nogle af ideerne gik igen hos alle fire byer. Dette viste, at der eksisterede nogle fællestræk i borgernes

ønsker og behov til deres genbrugsplads, som gik på tværs af bygrænserne. Ud fra kondenseringen blev der udviklet et overord-

net koncept for hver af de fire byer. På mange områder har de enkelte byers koncepter ligheder til hinanden på grund af de sam-

menfaldende ideer, og på nogle områder adskiller de sig fra hinanden grundet den enkelte bys specifikke behov. I det nedenstå-

ende afsnit vil konceptet for de enkelte pladser blive beskrevet.

Koncepterne skal ses som udgangspunktet for skabelsen af den endelige formgivning af pladserne, og ikke som en facitliste på

hvad der er på de endelig pladser. Det er første skridt som er blevet anlagt nu og byerne kan selv videreudvikle på deres plads ud

fra konceptoplægget. Koncepterne er dermed blevet brugt som afsæt i skabelsen af fire pladser der imødegår borgernes ønsker og

projektets økonomisk rammesætning.

I afsnittet efter konceptbeskrivelserne, Formgivning og anlæg af pladserne, beskrives det hvad der er blevet anlagt.

Filskov

I Filskov siger de at “den mest effektive måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den”. Dette stemmer overens med bor-

gernes ønsket om at inkludere skolen i pladsen, da byens børn og unge herved vil øge kendskabet til affaldets betydning og kreds-

løb. Derfor handler det om at give skolen en samskabende rolle, der etablerer en følelse af medejerskab og herved også et enga-

gement.

Indretning

Man kører ind på pladsen gennem en indgang og rundt på en forhøjet vej, så beholderne virker som nedsænkede og er lettere at

tilgå for alle aldre. Angivelse af kørselsretning er med pile og piktogrammer, så det er nemt for borgerne at komme rundt på plad-

sen. Udgangen er i samme ende af pladsen som indgangen, så man kører mod uret rundt. Før man kører op på den forhøjede vej

forgrener vejen sig i to og borgerne kan også vælge at køre ind i midten og parkere - her kaldet indercirklen.

På den forhøjede vej kører man forbi alle fraktionerne, der er sat i en bevidst rækkefølge, så de nudger borgeren til at sortere. De

første fraktioner man kører forbi er f.eks. en byttecentral og et reparationsområde, hvor borgerne kan aflevere effekter, der kan

være brugbare for andre (koncepterne er beskrevet længere nede). Før metal- og jernbeholderen kommer beholderen til alu-dåser,

så aludåserne bliver sorteret fra. Ligeledes er stort og småt brændbart placeret til slut. Foran de forskellige fraktioner er der etab-

leret aflæsnings-lommer, så bilerne kan parkere der, og man sikrer, at trafikken kan flyde på vejen.

Beholderne kan tømmes med lastbil fra indercirklen.


Indercirklen er primært til fodgængere og sociale aktiviteter. Der er en gåsti rundt langs beholderne, så borgerne kan køre ind på

pladsen og videre ind på parkeringspladsen, hvorefter de kan gå rundt med deres sorteret affald.

I forlængelse af p-pladsen er der et “frivilligskur”, hvor de frivillige har mulighed for at opholde sig, når de ikke er på pladsen.

I indercirklen er der et område, som er dedikeret skolen, hvilket vil sige at skolen har medindflydelse på hvad området skal inde-

bære og indeholde. Det kan eksempelvis være pallehaver, affaldseksperimenter mv. (yderligere beskrivelse længere nede). I for-

længelse af skolens område er der placeret et læringsrum, et hyggeområde til sociale aktiviteter, en mindre tarzanbane til børn og

voksne samt beplantning i form af buske og hække, der skal være vild og dermed vedligeholdelsesfrit.

Inden man kører ud af pladsen er der et område til haveaffald, hvor borgerne kan læsse haveaffaldet af. Ved udgangen er det også

muligt at afhente kompost.

Se bilag 6 for en koncepttegning af det første udkast.

Fraktioner

Nedenstående fraktioner, er de fraktioner som borgerne har ønsket under workshoppen:

- Haveaffald

- Metal

- Plast

- Glas & flasker

- Stort pap

- Papir

Derudover foreslår vi:

At tekstil skal tilføjes som en fraktion - hermed menes de tekstiler, der ofte ender i skraldespanden, fordi de er hullede, har pletter

og ikke kan genbruges direkte.

At plast-fraktionen bliver opdelt således at borgerne kan sortere i hård, blød og PVC plast.

At deponi ændres til at hedde Porcelæn, så man kommer væk fra deponi-tanken.

Der vil også være mulighed for at komme af med træ og murbrokker.

-

Det er vigtigt at genbrugsvejlederne og borgerne ikke skal håndtere farligt affald, defor kan man ikke aflevere dette på

pladsen. Dog er der disse fraktioner:

- Batterier

- Lyskilder

Funktioner

Byttecentral - hvor man kan stille de ting, som andre måske kan bruge, og hvor man kan tage de ting, som man selv kan bruge.

For at fordre det positive og medborgerlige skal kommunikationen være: “Tag det du kan bruge og lad resten stå til andre”, så

man undgår at nogle tager det hele. Byttecentralen skal være overdækket, og kan f.eks. administreres af en af foreningerne der ser

til den én gang om ugen. Derudover vil der blive placeret mindre byttestationer forskellige steder på pladsen, hvor borgerne kan

tage og stille ting. Disse vil være markeret med den samme grønne farve, som den større byttecentral på pladsen.


Reparationsområde - her skal man kunne stille og reparere ting som bare kræver en snild hånd og måske lidt kærlighed. Der må

gerne være et overdække. Området kan også danne ramme om reperationsaktiviteter, som frivillige igangsætter og afholder.

- I området vil der også være mulighed for, at afholde arbejdsdage hvor unge og ældre der kan udfolde ønskede arbejds-

projekter.

- Det vil også være muligt at opsætte bure/beholdere, hvor der kan foregå særlige indsamlinger af materialer, som efter-

følgende bliver behandlet et andet sted.

Læringsrum - hvor borgerne kan lære om affald og genbrug. Skal være overdækket, så det kan bruges hele året og i al slags vejr.

Det kunne være et simpelt setup i træ og planker med bagvæg til plakater osv. Her kan man virkelig afprøve samarbejdet med

skolen og lave tema-uger m.v

Hyggeområde - genbrugsstationen skal være en oplevelse af et byrum - også selvom placeringen ikke er midt i byen. En anderle-

des indretning er med til at omdefinere affald fra at være affald og noget ubrugeligt til at være ressourcer, som skal sorteres og

genanvendes.

- Tarzanbane, enkelt opsat med stolper og pæle samt reb, der indbyder til leg for både børn og voksne

- Overdækket siddeområde, hvor man kan få en velfortjent kop kaffe, øl eller sodavand når man har sorteret sit affald


- Jordvolde med spiselig beplantning for at få det grønne naturelement ind på pladsen også. Jordvoldene skal også fun-

gere som plads- og rumdeling

-

Informationstavler - med centrale placeringer, så borgerne får noget information og viden om affaldet og dets vej, så de bliver

mere motiverede til at sortere mere.

- Indsamlet affald i kg. per borger (og selvfølgelig hvad vores mål er så borgerne kan “jagte” det (gamification)).

- Sorteringsprocenter (og selvfølgelig hvad vores mål er så borgerne kan “jagte” det (gamification)).

- Hvad bliver affaldet til?

Indsamling af affald hos de ældre - Idéen er en buddy-ordning, hvor f.eks. spejderne i byen laver en indsamlingsordning hos Hr.

og Fru Jensen, der ikke selv kan komme på genbrugspladsen. Spejderne kan få stillet en cykeltrailer til rådighed, og så kan de

cykle rundt til de ældre i byen. De kan evt. blive givet et mindre beløb eller tilskud til deres egne aktiviteter for deres arbejde.


Skolens område

- Et område til undervisning og formidling

- Skolen har råderet og medindflydelse på hvad der skal ske i og med området. Der er eksempelvis mulighed for at bygge

pallehaver, lave affalds eksperimenter mm.

- Området skal gøre, at skolen bliver en samskabenende aktør

- Området bliver også en mulighed for at give byens børn og unge en tilknytning og herigennem et medejerskab i plad-

sen.

Døgnåbent og bemanding

- Frivillige forventes på skift at bemande pladsen. Deres opgaver er at holde den pæn og ren og melde det til en central

person, hvis der er uregelmæssigheder. De kan også stå for aktiviteter på pladsen på skift. På sigt kan man snakke om

overvågning, men som udgangspunkt vil vi gerne undgå det.

- En gang om ugen kommer en konsulent/pladsmedarbejder til pladsen for at holde opsyn og svare på spørgsmål fra bor-

gerne

Sdr. Omme

I Sønder Omme blev der også givet udtryk for at genbrugspladsen skulle være et supplement til den eksisterende sortering i hjem-

met. Derfor er fraktionerne på pladsen en udvidelse og uddybelse af den eksisterende ordning, hvilket skal gøre det muligt for

borgerne at sortere mere og nemmere. Samtidig er naturen tænkt ind i pladsens udformning, så der bliver skabt en lille grøn oase

med ambitioner midt i affaldshåndteringen.

Indretning





På den forhøjede vej kører man forbi alle fraktionerne, der er sat i en bevidst rækkefølge, så de nudger borgeren til at sortere. De

første fraktioner man kører forbi er f.eks. en byttecentral og et reparationsområde, hvor borgerne kan aflevere effekter, der kan

være brugbare for andre (koncepterne er beskrevet længere nede). Før metal- og jernbeholderen kommer beholderen til alu-dåser,

så aludåserne bliver sorteret fra. Ligeledes er stort og småt brændbart placeret til slut. Foran de forskellige fraktioner er der etab-

leret aflæsnings-lommer, så bilerne kan parkere der, og man sikrer, at trafikken kan flyde på vejen.


Indercirklen er primært til fodgængere og sociale aktiviteter. Der er en gåsti rundt langs beholderne, så borgerne kan køre ind på

pladsen og videre ind på parkeringspladsen, hvorefter de kan gå rundt med deres sorteret affald.


I forlængelse af p-pladsen er der et “frivilligskur”, hvor de frivillige har mulighed for at opholde sig, når de ikke er på pladsen.

Ved siden af hyggeområdet er der placeret et læringsrum. Disse to områder er begge placeret i pladsens frugtlund, som er fyldt

med forskellige frugttræer og buske, som byens borgere kan få glæde af. Frugtlunden vil tage udgangspunkt i permakultur prin-

cipper, hvor træerne og spiseplanterne kan passe sig selv.




Fraktioner

Nedenstående fraktioner, er de fraktioner som borgerne har ønsket under workshoppen:

- Haveaffald

- Metal

- Plast

- Glas & flasker

- Stort pap

- Papir

- Kaffegrums


At tekstil skal tilføjes som en fraktion - hermed menes de tekstiler, der ofte ender i skraldespanden, fordi de er hullede, har pletter


At plast fraktionen bliver opdelt således at borgerne kan sortere i hård, blød og PVC plast.



Kaffegrumsen vil blive indsamlet i en beholder, da den er god næring for planter og træer.

Det er vigtigt at genbrugsvejlederne og borgerne ikke skal håndtere farligt affald, defor kan man ikke aflevere dette på pladsen.

Dog er der disse fraktioner:

- Batterier

- Lyskilder

Funktioner





tage og stille ting. Disse vil være markeret med den samme grønne farve, som den større byttecentral på pladsen.


Reparationsområde - her skal man kunne stille og reparere ting som bare kræver en snild hånd og måske lidt kærlighed. Der må

gerne være et overdække. Området kan også danne ramme om reparationsaktiviteter, som frivillige igangsætter og afholder.

Læringsrum - hvor skolen + institutioner kan lære om affald og genbrug. Skal være overdækket, så det kan bruges hele året og i

al slags vejr. Det kunne være et simpelt setup i træ og planker med bagvæg til plakater osv.

Hyggeområde - genbrugsstationen skal være en oplevelse af et byrum - også selvom placeringen ikke er midt i byen. En anderle-

des indretning er med til at omdefinere affald fra at være affald og noget ubrugeligt til at være ressourcer, som skal sorteres og

genanvendes.











Frugtlunden

- På pladsens indercirkel bliver der etableret en frugtplantage med forskellige frugter. Frugtplantagen vil blive plantet

efter permakultur principperne.

- Plantagen tilføre pladsen en hyggelig atmosfære, hvor der er plads til socialt samvær og leg

- I området vil der også være en spand til kaffegrums, da det er god næring for både træer og planter. Det vil også være

muligt for borgerne at afhente lidt af den indsamlede kaffegrums til deres private have



- Pladsen skal være døgnåben


person, hvis der er uregelmæssigheder. De kan også stå for aktiviteter på pladsen på skift. Borgerne er godt klar over, at

det er deres eget ansvar, og de ønsker, at den sociale kontrol skal styre stedet. På sigt kan man snakke om overvågning,

men som udgangspunkt vil man gerne undgå det.

- En gang om ugen kommer en konsulent/ pladsmedarbejder til pladsen for at holde opsyn og svare på spørgsmål fra bor-

gerne

Stenderup-krogager

Pladsen skal være et supplement til de grønne spande med mulighed for udvikling over tid. Borgerne er meget bevidste om, at de

selv skal være med til at udvikle pladsen, derfor handler det meget om at kunne tilbyde eksisterende og fremtidige borgere god

service og et fællesskab om det.

Området vi har valgt til byens nye genbrugsplads har en del eksisterende natur, som skal indtænke i pladsdesignet, så det bliver et

grønt byrum, hvilket borgerne har ønsket.

Indretning

Man vil gerne have en central placering i byen plus en ensrettet plads, så man kan køre rundt på den. Den ensrettet vej rundt til

beholderne skal øge trafiksikkerheden og pladsens overskuelighed, hvilket var et væsentligt element for borgerne. Der skal være

plads til at bakke med trailer, så mændene kan vise sig for hinanden.





På den forhøjede vej kører man forbi alle fraktionerne, der er sat i en bevidst rækkefølge, så de nudger borgeren til at sortere.

De første fraktioner man kører forbi er f.eks. en byttecentral og et reparationsområde, hvor borgerne kan aflevere effekter, der

kan være brugbare for andre (koncepterne er beskrevet længere nede). Før metal- og jernbeholderen kommer beholderen til alu-

dåser, så aludåserne bliver sorteret fra. Ligeledes er stort og småt brændbart placeret til slut. Foran de forskellige fraktioner er der

etableret aflæsnings-lommer, så bilerne kan parkere der, og man sikrer, at trafikken kan flyde på vejen.



Indercirklen er primært til fodgængere og aktiviteter. Der er en gåsti rundt langs containerne, så borgerne kan køre ind på pladsen

og herigennem ind på parkeringspladsen, hvorefter de kan gå rundt med deres sorteret affald.

Indercirklen har også et hyggeområde til sociale aktiviteter, en mindre tarzanbane til børn og voksne samt beplantning i form af

buske og hække, der skal være vild og dermed vedligeholdelsesfrit. I forbindelse med p-pladsen er der et “frivilligskur”, hvor de

frivillige har mulighed for at opholde sig, når de ikke befinder sig på pladsen.




Fraktioner

Følgende fraktioner er ønsket af borgerne:

- Haveaffald (meget vigtig!)

- Metal

- Plast

- Glas & flasker

- Stort pap

- Papir

- Tøj og sko til at bytte


At tekstil tilføjes som en fraktion - hermed menes de tekstiler, der ofte ender i skraldespanden, fordi de er hullede, har pletter og

ikke kan genbruges direkte.

At plast fraktionen bliver opdelt således at borgerne kan sortere i hård, blød og PVC plast.



Det er vigtigt at genbrugsvejlederne og borgerne ikke skal håndtere farligt affald, defor kan man ikke aflevere dette på pladsen.

Dog er der disse fraktioner:

- Batterier

- Lyskilder

Funktioner

Byttecentral- hvor man kan stille de ting, som andre måske kan bruge, og hvor man kan tage de ting, som man selv kan bruge.




tage og stille ting. Disse vil være markeret med den samme grønne farve, som den større byttecentral på pladsen


Reparationsområde - her skal man kunne stille og reparere ting som bare kræver en snild hånd og måske lidt kærlighed. Det må

gerne være overdækket. Området kan også danne ramme om reparationsaktiviteter, som frivillige igangsætter og afholder.


al slags vejr. Det kunne være et simpelt setup i træ og planker med bagvæg til plakater osv.

Hyggeområde - genbrugsstationen skal være en oplevelse af at være et byrum. En anderledes indretning er med til at omdefinere

affald fra at være affald og noget ubrugeligt til at være ressourcer, som skal sorteres og genanvendes











Tøj og sko ordning - på pladsen vil der være mulighed for at bytte sit tøj/sko og/eller give det til genbrug. Derfor vil der være et

overdækket område hvor tøjet vil være tilgængeligt.

Borger uddanner borger - borgerne i byen er meget opmærksomme på, at de selv spiller en stor rolle i pladsen og de var allerede

til workshoppen meget opmærksomme på at dele fif og tricks med hinanden. Derfor introducerer vi konceptet borger-videoer,

hvor det er borger til borger, der forklarer hvordan man sorterer. De skal ligge online, så man kan se dem. Man skal evt. også


kunne se dem på pladsen på en skærm, hvor man trykker på videoerne for at se dem. Det kan senere udbredes til andre pladser.

En frivilliggruppe i byen kan stå for det i samråd med Billund Kommune


- Pladsen skal være døgnåben


person, hvis der er uregelmæssigheder. De kan også stå for aktiviteter på pladsen på skift. Borgerne er godt klar over, at

det er deres eget ansvar, og de ønsker, at den sociale kontrol skal styre stedet. På sigt kan man snakke om overvågning,

men som udgangspunkt vil man gerne undgå det.

- En gang om ugen kommer en konsulent/ pladsmedarbejder til pladsen for at holde opsyn og svare på spørgsmål fra bor-

gerne

Vorbasse

Pladsen i Vorbasse udnyttes ikke til sit fulde og derfor foreslår vi, at man udvider pladsen og inddrager både huset og hele grun-

den til pladsen.

I Vorbasse siger de selv, “Vi er vant til at være first movers”, og det vil vi gerne bringe ind i konceptet for deres plads, så de får

“Danmarks flotteste genbrugsplads”. Derfor er det væsentligt at arbejde med mere direkte genbrug og med inkorporeringen af

natur og det sociale i pladsen, så det ikke bliver en stor asfalteret plads.

Indretning

Man kører ind på pladsen gennem en indgang og rundt på en forhøjet vej, så beholderne/containerne virker som nedsænkede og

er lettere at tilgå direkte fra traileren eller bilen for alle aldre. Angivelse af kørselsretning er med pile og piktogrammer, så det er

nemt for borgerne at komme rundt på pladsen. Udgangen er i samme ende af pladsen som indgangen. Før man kører op på den

forhøjede vej forgrener vejen sig i to og borgerne kan også vælge at køre ind i midten til “gå-sortering” og parkere - her kaldet

indercirklen.

På den forhøjede vej kører man forbi alle fraktionerne, der er sat i en hel bestemt rækkefølge, så rækkefølgen nudger borgeren til

at sortere bedst muligt. De første fraktioner man kører forbi er f.eks. en byttecentral og et reparationsområde, hvor borgerne kan

aflevere effekter/ting, der kan være brugbare for andre (koncepterne er beskrevet længere nede). Før metal- og jernbeholderen

kommer beholderen til alu-dåser, så aludåserne bliver sorteret fra. Ligeledes er stort og småt brændbart placeret til slut. Foran de

forskellige fraktioner er der etableret aflæsnings-lommer, så bilerne kan parkere der, og man sikrer, at trafikken kan flyde på ve-

jen. Det første stykke af vejen er den tosporet.


Indercirklen er primært til fodgængere og aktiviteter. Der er en gåsti rundt langs beholderne, så borgerne kan køre ind på pladsen

og videre ind på parkeringspladsen, hvorefter de kan gå rundt med deres sorteret affald.

Den eksisterende bygning ligger i indercirklen, hvor der er et rum til pladsmændene og de frivillige og et læringsrum.

Indercirklen har også et hyggeområde til sociale aktiviteter, en simpel naturtarzanbane til børn og voksne samt beplantning i form

af buske og hække, der skal være vilde og vedligeholdelsesfri.





Fraktioner

Tekstil skal tilføjes som en fraktion - hermed menes de tekstiler, der ofte ender i skraldespanden, fordi de er hullede, har pletter


Plast tilføjes som fraktion, hvor borgerne kan sortere i hård, blød og PVC plast.

Deponi ændres til at hedde Porcelæn, så man kommer væk fra deponi-tanken over for brugerne som i stedet får fokus på de en-

kelte fraktioner.


Farligt affald skal man ikke kunne aflevere, derfor er der disse fraktioner:

- Batterier

- Lyskilder

Funktioner





tage og stille ting. Disse vil være markeret med den samme grønne farve, som den større byttecentral på pladsen

Reparationsområde - her skal man kunne stille og reparere ting som bare kræver en snild hånd eller måske bare lidt kærlighed.

Området kan også være overdækket og måske være en del af den eksisterende bygning. Fraktionen kan også danne ramme om

reparationsaktiviteter, som frivillige igangsætter og afholder.



al slags vejr. Vi foreslår, at man bruger en del af huset på grunden til dette. Læringsrummet skal indeholde plancher og mulighe-

der for at børn og unge kan lære om affaldssortering

Hyggeområde - genbrugsstationen skal være en oplevelse at komme på uden at man får følelsen af at man er i Tivoli.





- Grillplads

- Kaffeautomat - hvor man kan trække en kop kaffe og få sig en sludder med naboen. Noget man alligevel gør, når man

er der, så hvorfor ikke over en kop kaffe? Det kan være den samme forening, der ser efter byttepladsen, der passer auto-

maten også.








- Borgerne er meget glade for de to pladsmænd lige så vel som pladsmændene får opfyldt et socialt behov ved at være på

pladsen. Derfor skal de bibeholdes, men pladsen gøres døgnåben.

- For at komme ind på pladsen, når den ikke er bemandet, kan man få adgang via sit sygesikringsbevis eller en anden

ordning, hvor man tilmelder sig og får en personlig kode eller lign.

Formgivning og anlæg af pladserne Som nævnt danner konceptbeskrivelserne grundlaget for formgivningen og anlæg af de fire pladser. Der er flere grundlæggende

elementer som er ændret under processen med at udarbejde byggetegninger ud fra koncepttegningerne. Dette både grundet øko-

nomiske betragtninger og idéen om at byerne selv skal videreudvikle på del-elementer fra konceptbeskrivelsen. De ændrede ele-

menter er beskrevet herunder.

Designet af pladserne er betinget af, at der er en høj grad af fleksibilitet, da det skal være muligt at rette til efter testperioden, i fx

beholderløsninger og placeringer heraf. Alle bygninger er lavet som skibscontainere, der kan flyttes rundt og beholderne til af-

faldsfraktionerne ligeså. Vorbasse Genbrugsplads er den eneste, der er anderledes, da der her var en eksisterende bygningsmasse

fra den tidligere genbrugsplads. I skibscontainerne er der ligeledes skabt plads til at de frivillige få læ, sidde i en sofa og have

deres redskaber. Derved er dette erstatningen for et særskilt frivilligskur og hyggeområde.

Køreveje og containerpladserne er små for at imødekomme anlægsbudgetterne, men også bevidst holdt nede i størrelse for at

skabe en intim atmosfære. Vejene er smalle og svinger, hvilket er med til at sænke farten. Grundet økonomiske overvejelser blev

der ikke hævet kørevej i anlægsfasen, men indretningen blev således at lastbiler bliver vist bag ved containerne og biler, gående

og cykler holder sig inderst i en slags ‘shared space’. Derfor er der også vendt om på fordelingen af personbiler og den tunge tra-

fik, fx når lastbiler skal komme og tømme containerne; det er på de anlagte pladser således at personbiler kører inde i den inder-

ste cirkel i ‘shared space’, og lastbiler og andet tung trafik kører i den yderste cirkel. Dette er markeret ved at dele vejen op, som

nævnt ovenover.

Pladserne er bygget op af et affaldshierarki i 3 niveauer:

Niveau 1: Minimering af affald (byttezone + reparationszone)

Niveau 2: Affald til genanvendelse (sorteringsområde)

Niveau 3: Affaldsressourcer til destruktion (usorteret/brændbart)

Pladsernes flow er tilrettelagt, således at de besøgende først kommer igennem en bytte- og reparationszone, hvor de har mulighe-

den for at stille alle direkte brugbare ting samt ting, der kræver en mindre reparation. Her kan man også spotte nogle produkter,

som man kan bruge. Regel nr. 1 ved affaldsminimering er at holde produkter som produkter – det er det byttezonen gør. Det ser

man også på andre genbrugspladser i Danmark. Nyeste tiltag er derimod reparationszonen, der faktisk løfter affaldsprodukter

(altså produkter, der ER gået lidt i stykker og som de besøgende ville smide ud) væk fra at være affald og tilbage som produkter.


Når de besøgende er kommet af med de ting, som kan have en værdi for andre, fortsætter de ind i sorteringsområdet, hvor ud-

valgte fraktioner hjælper med sortering til genanvendelse. Sidste stop er containeren til småt brændbart affald.

Dette projekt og anlægsfasen heri er så at sige fundamentet til byernes egne genbrugspladser. Flere af borgernes ideer fra kon-

ceptbeskrivelserne er ikke lavet af kommunen men det er derimod byerne selv, der skal løse disse opgaver. Fx er udeladt tarzan-

bane og skolens områder, da skolerne i byerne har tilkendegivet, at de gerne vil deltage i den videre udvikling af genbrugsplad-

serne og trække det ind som en del af undervisningen. Genbrugsvejleder-grupperne har allerede indrettet hyggeområder i/ved

bytteområdet, som sagt ved at bruge møbler som er kommet ind i byttezonen.

Nærgenbrugspladserne skal derfor fungere som et fundament for den videre lokale udvikling, hvor byerne langsomt skal tage

mere og mere ejerskab og bygge ovenpå. Vi som kommune skaber fundamentet for den lokale videreudvikling og det er derfor

tydeligt pointeret, at nærgenbrugspladserne skabes i et samarbejde mellem borgerne og kommunen.

Nærgenbrugspladsen i Stenderup/Krogager er forsinket grundet manglende afklaring af placering heraf, så derfor er den af gode

grunde ikke medtaget i testfasen af projektet.

I Bilag 7 & 8 kan man se udbudsmaterialet og de tekniske tegninger af pladserne.


7. Kommunikation på pladserne

Kommunikationen på pladserne er ekstrem vigtigt, derfor var det vigtigt at skabe et design, som både var legende og nytænkende,

men som samtidig skulle kommunikere alt det som folk forventer og gerne vil finde på en genbrugsplads, for at kunne orientere

sig ordentlig og dermed sortere så godt som muligt.

Vi lavede derfor et kommunikationskoncept for alle pladser, som blev tilpasset de lokale steder/byer med forskellige grundfarve

og designelementer. Samtidig var det vigtigt at fraktionsskiltene blev de samme på alle pladser og ligeledes på de kommende

hovedpladser i Grindsted og Billund.

Kommunikationskonceptet er blevet vendt med styregruppen og genbrugsvejlederne i alle byerne, og i hver by er der blevet rettet

til efterhånden, i det alle genbrugsvejleder-grupper er kommet med gode idéer og tanker for tilrettelser.

Nu kommer først den overordnede beskrivelse for konceptet og de forskellige tænkte elementer.

Så kommer til sidst i kapitlet nogle beskrivelser af de tilrettelser som er sket i de forskellige byer.

Kommunikationskoncept Kommunikationskonceptet er bygget op over to overordnede dogmer:

1. Konceptet For borgerne, med borgerne

2. Konceptet Affald er ressourcer

3. Brugervenlighed

1. Konceptet For borgerne, med borgerne er nyt og skal derfor forklares. Genbrugspladsen er lavet af borgerne, med bor-

gerne, for borgerne. Det er vigtigt at formidle meget tydeligt, da det har betydning for borgernes adfærd. Der kommer

ingen og rydder op. “Det er os selv, der driver det.”

2. For at få folk til at ville affaldssortere er det vigtigt at italesætte værdien i genbrugsaspektet tydeligt. Det skal være tyde-

ligt for alle at sorteret affald har en værdi, hvor usorteret affald er en udgift. Det er bl.a. derfor, vi opprioriterer det grafi-

ske - det skal se lækkert ud.

3. Brugervenligheden er prioriteret op, også i kommunikationen. Det skal være nemt at finde rundt, og skiltene skal være

tydelige og gennemdesignede. Der arbejdes med et tydeligt, flot og inspirerende oversigtskort, som ikke kun gør det

nemmere at finde rundt, men også kan tillade os at fremhæve de områder, som vi gerne vil have borgerne til at bruge og

lære at kende, nemlig fx bytteområdet og læringsområde.

Pladsen i tre ord:

Klunsning – Sortering – Læring

Elementer

Indgangsskilt

"Borgernes Genbrugsplads Filskov",

“ - af borgerne, med borgerne, for borgerne”

Forklaring af enkeltdele


“Borgernes Genbrugsplads”:

Det er good vibes-agtigt at skrive så direkte, at det er borgernes. Det skal helst omtales som “borgernes genbrugsplads” alle ste-

der, i daglig tale, i presse, i al materiale.

“Filskov”: Borgerne har ønsket, at byens navn italesættes – det spiller på samhørigheden og fællesskabet.

“ - af borgerne, med borgerne, for borgerne”

Taglinen forklarer superkort konceptet og lægger samtidig op til en historie (Hvordan er borgerne inddraget, hvad bidrager de

med, hvorfor er dette en service for borgerne? ...).

OBS: Sprogligt set er Borgerne i centrum, og det er en pointe.

Laves som

● indgangsskilt

Koncept-skilt (inden man rammer bytteområdet)

Viser et kort over pladsen, hvor de vigtige områder er markeret.

1. Bytte-/klunse-området, 2. Sorteringsområdet, 3. læringsområdet

Bytte- / klunse-skilt på container

På fronten af containeren finder man igen kortet over genbrugspladsen, hvor bytteområdet er markeret. Samtidig er der et stem-

ningsskilt som fortæller hvad man kan/skal gøre i dette område.

Fraktions-skilt ved indkørsel til sorteringsområdet

Her vises nummereringen med de forskellige fraktioner listet op i siden af kortet.

Evt. igen med en stemningssætning nederst, a la ‘sorter dit affald, det er penge værd’.

Info- /videns-skilt/skilte på container / ved frivilligskur

På ‘bytte’containeren ud mod pladsen sidder et større informationsskilt igen med kort over genbrugspladsen og listet med de for-

skellige fraktioner. På/under/ved siden af kortet er der vist kredsløb for nogle udvalgte fraktioner, som skal fortælle borgerne,

hvad der sker med deres affald af den givne type. Dette for at give den enkelte borger viden og forståelse for de enkelte fraktioner

og affaldssortering generelt.

1 ton aludåser i alu = +2000 kr

1 ton aludåser i rest brændbart = -800 kr

[Evt tilføjelse]

Hvert år afleveres 45 tons = +90.000 kr eller -36.000 kr

Hvad vælger du?

Eller:

– Status på indsamlede materialer –

Denne måneds fokus:

PAP: 2,4 tons = 960 kr.


Fraktionsskilte

Design af fraktionsskiltene på genbrugspladserne er et produkt af to andre projekter under samme kommunepulje – ”Nationale

piktogrammer” og ” Affaldsfotobank – til fotodeling mellem danske kommuner og forsyninger”.

Projektet med Affaldsfotobanken var endnu ikke færdigt, men i det omfang det har været muligt er fotos herfra anvendt.

Fraktionsskiltene på genbrugspladserne følger piktogramsystemets designmanual og er således de første af dette design i landet,

hvor både farvekoder og piktogramvalg under workshops er blevet betragtet og diskuteret af alle deltagende kommuners repræ-

sentanter.

Det hvide felt over piktogrammet giver plads til nummer på den pågældende fraktion og bliver det samme på alle seks pladser i

kommunen.

Ud for hver fraktion er der derfor opstillet et skilt. Her er tallet for hver fraktion meget stort og derved tydeligt (hvis man står

ovre ved info-skiltet), ligeledes er fraktionsnavnet og piktogrammet som sagt taget fra KL-projektet.

Der er skabt mulighed for ekstra information til enkelte fraktioner, hvis fx der er behov for yderligere specifikationer for den en-

kelte fraktion eller mulighed for at vise kredsløb ved enkelte fraktioner (begge dele for at vise vigtigheden i ‘rigtige’ og rene frak-

tioner, MEN uden negativ kommunikation og løftede pegefingre). Såkaldt “hjælpeskilte”.

Asfaltikoner

Der er ikke tænkt i asfalt-ikoner, men der er tænkt en markering med en tyk hvid streg over vejen, hvor det kun er lastbiler som

må køre ind.

Ligeledes er der tænkt en stiplet linie på jorden ved indkørslen til sorteringsområdet, som skal guide/nudge borgerne til at køre

ind til fraktionerne og ikke bare drøne over til rest-affald.

En yderligere mulighed her er at tegne en saks eller pacman ind på/ved den stiplede linie, ift at tænke en humoristisk vinkel ind.

Én ide var at lave et "cykel med cykeltrailer (med en stole og en sofa i)"-ikon, så man ser muligheden for at cykle på genbrugssta-

tionen.

Andre elementer

Flag

Vi tænker at et-to flag ved indgangen ville virke godt ift at få markeret genbrugspladsen når man kommer langvejs fra. Det er dog

vigtigt at dette bliver enkelt (= ikke en gengivelse af indgangsskiltet), idet dette måske sjældent vil være foldet ud.

Flag ved Bytteområde

Der er tænkt i fire flag, et i hvert hjørne af området. Meget enkle flag, a la vimpler/tre-kant-flag, på en 2-meter høj stolpe.

Vimpler ved bytteområde

Verdens længste tibetanske vimpelguirlande lavet i samarbejde med skolen ud fra en skabelon. Kan bindes sammen og forlænges

for evigt.

Vimplerne hænger rundt langs containerens overkant, og evt. langs det overdækkede områdes tag også. Ved at inddrage skolen

“markedsføres” den nye genbrugsplads også, og vi kan via selve markedsføringsmaterialet lære eleverne om genbrug, når fx vim-

plerne laves af gamle plastikposer, gammelt tøj eller lignende.

Informationsfolder

Vi bruger informationskortet med listen over fraktionerne som informationsfolder til borgerne.


Den tilrettede kommunikation Der er kommet nogle rettelser eller tilføjelser til det overordnede koncept, beskrevet ovenover. Den vigtigste tilføjelse er hjælpe-

tekst-skilte under flere af fraktionsskiltene. Dette er blevet til med hjælp og idéer fra genbrugsvejlederne. Idet det er dem som går

derude, og samtidig giver det dem en endnu større følelse af at det er deres plads. Det har været vigtigt med deres hjælp for at få

deres medborgere til at sortere rigtigt. De fraktioner som vi har udviklet hjælpeskilte til er Indendørs træ, Udendørs træ, Mursten

og tegl. Disse er meget svære for borgerne at sortere rigtigt.

Den lille grønspættebog vi lavede til genbrugsvejlederne, havde ikke den ønskede effekt og kunne ikke give den ønskede hjælp.

Her ville genbrugsvejlederne hellere have Affaldets ABC, som er blevet udarbejdet over alle fraktioner, ift afsættelsessted og

håndtering. Grønspættebogen er derfor blevet erstattet af dette opslagsværk, som nu befinder sig på alle tre anlagte pladser, som

et opslagsværk (4 A4-sider) der kan bruges der, og Grønspættebogen bliver derfor ikke opdateret i projektet på nuværende tids-

punkt.

Den lille informationsfolder som vi også lavede er faktisk i Filskov blevet til en del at velkomstbrevet til nye beboere. I en ny

udformning som er lavet af en af genbrugsvejlederne, kunne denne lille folder ny bruges i en ny kontekst.

De lasercuttede skilte er blevet droppet på de endelige pladser, pga. vind og vejr, og er i stedet blevet til magnetskilte til bytte- og

reparations-containeren. Ligeledes er der endnu ikke blevet brugt kommunikationen med vidensskilte, selvom der i Filskov blev

hængt to kredsløb op som inspiration da pladsen åbnede.


8. Fuldskalatest af pladserne

Dette kapitel har fokus på fuldskalatesten af pladserne, som blev sat i gang med en “åbningsfest” i hver by. Pladserne er blevet

anlagt på forskellige tidspunkter, derfor er længden på de byers fuldskalatests varierende. Den første af de tre, der er anlagt, blev

åbnet i september 2017, mens den sidste af åbnede i december 2017.2 I nedenstående afsnit vil både de kvantitative og kvalitative

data blive præsenteret samt erfaringerne fra driften af pladserne.

Kvantitativt data For at undersøge hvorledes pladserne fungerer, er det nødvendigt at indsamle nogle data der kan kvantificere hvilken forskel en

plads gør mængdemæssigt. Desuden er der et mål herfor i projektet.

Pladserne testes under fuld drift og tilrettes undervejs.

Der er derfor udviklet 2 skemaer til vurdering af pladserne. 1 skema der hardcore går på hvilke fraktioner der er indsamlet og

hvor meget. Ikke alt kan dog vejes, derfor er der lavet kvalificeret skøn for den del som Billund Kommune selv afhenter: hård

plast, batterier, blød plast, aluminium, batterier (husholdning), lysstofrør, porcelæn, aviser og glas.

Billund Kommunes bil der afhenter de mindre mængder fraktioner vejes før og efter. Således er selve mængden kendt dog ikke

den helt eksakte fordeling på de forskellige fraktioner. Skemaerne kan ses i bilag 9.

Mængder

Nedenfor ses de registrerede mængder, der er indsamlet på de 3 pladser.

For detailtal henvises til bilag hvor hver måneds indsamling kan ses.

Filskov

Filskov er den plads der har været i drift længst tid. Den startede 23. September 2017 og har således været driftet i ca. 6 måneder

(fra oktober til og med marts måned), hvor der blev foretaget test på pladsen.

Nedenfor ses opgørelse for indsamlede mængder og typer affald.

Fraktion Mængde [tons] Periode

Rent træ

(indendørs træ)

22,79 Okt. 2017 - Mar. 2018

Trykimpræg.

(udendørs træ)

15,88 Okt. 2017 - Mar. 2018

Jern/metal 6,08 Okt. 2017 - Mar. 2018

Beton/tegl 41,27¤ Okt. 2017 - Mar. 2018

Småt brændbart 37,06 Okt. 2017 - Mar. 2018

2 Stenderup-Krogager er i skrivende stund endnu ikke anlagt.


Pap 3,921 Okt. 2017 - Mar. 2018

Batterier 0* Okt. 2017 - Mar. 2018

Lysstofrør 0* Okt. 2017 - Mar. 2018

Aviser 0,25* Okt. 2017 - Mar. 2018

Hård plast 0,265* Okt. 2017 - Mar. 2018

Flasker 0,3* Okt. 2017 - Mar. 2018

Porcelæn 0,04* Okt. 2017 - Mar. 2018

Blød plast 0,05* Okt. 2017 - Mar. 2018

Andet 0,425* (**) Okt. 2017 - Mar. 2018 (**)

*Ingen data for første del af perioden.

(**) kan være store udtjente møbler, komfurer, EE-affald og sågar kemikalier. ¤Det vurderes at op mod 70-90% af mængden i denne fraktion er korrekt sorteret, men den kontamineres med urene fraktioner

som glaseret fliser og asbest. Dette bevirker at hele fraktionen ikke kan genanvendes som oprindeligt tiltænkt. Det skyldes, at den

sammenblandet fraktion ikke kan udsorteres bagefter.

Figur: Oversigt over indsamlede mængder for Filskov i testperioden.

Ialt andrager det således 128 tons affald der er indsamlet på ca. et halvt år på Filskovs genbrugsplads.

Der er identificeret, at der bor 1.036 antal mennesker i Filskov sogn pr. 1. Januar 2018 jf. Danmarks Statistik, hvilket giver ca. 21

kg affald pr. borger pr. måned.

Det ses, at anlægget bruges flittigt og at topscorerne mængdemæssigt er beton/tegl, træfraktionerne (indendørs og udendørs træ)

og småt brændbart. Den store mængde beton/tegl skyldes dog fejlsortering, hvor beton/tegl ses som byggeaffald generelt, hvilket

konkret ses ved, at der i beton/tegl-containeren også findes diverse andre typer byggeaffald.

En ny fraktion, der er er introduceret på nærgenbrugspladserne, er “aludåser”, som udsorteres fra jern/metal. Denne fraktion har

brugerne endnu ikke haft stor fokus på, hvilket har betydet, at der ikke har været behov for tømning endnu.

Det kan dog konkluderes, at den store brug af pladsen indikerer, at pladsen er et gode som borgerne er glade for; hvilket også er

hvad vi hører fra alle kanaler. Pladsen gør det nemmere for borgerne at bortskaffe affald fra hjemmet.

Sdr. Omme

Sdr. Omme-pladsen er åbnet senest af de 3 pladser dvs. d. 2. december 2017.

Således har pladsen været i drift i ca. 4 måneder (fra december til og med marts måned).


Nedenfor ses opgørelse for indsamlede mængder og typer affald.


Rent træ

(indendørs træ)

32,33 Dec. 2017 - Mar. 2018

Trykimpræg.

(udendørs træ)

7 Dec. 2017 - Mar. 2018

Jern/metal 5,04 Dec. 2017 - Mar. 2018

Beton/tegl 35,1¤ Dec. 2017 - Mar. 2018

Småt brændbart 29,396 Dec. 2017 - Mar. 2018

Pap 4,736 Dec. 2017 - Mar. 2018

Aludåser 0,08* Dec. 2017 - Mar. 2018*

Batterier 0,15* Dec. 2017 - Mar. 2018*

Lysstofrør 0* Dec. 2017 - Mar. 2018*

Aviser 0,56* Dec. 2017 - Mar. 2018*

Hård plast 0,43* Dec. 2017 - Mar. 2018*

Flasker 0,45* Dec. 2017 - Mar. 2018*

Porcelæn 0,12* Dec. 2017 - Mar. 2018*

Blød plast 0,125* Dec. 2017 - Mar. 2018*

Andet 0,57* (**) Dec. 2017 - Mar. 2018* (**)

*mangler data for december 2017

(**)kan være store udtjente møbler, komfurer, EE-affald og sågar kemikalier. ¤Det vurderes at op mod 70-90% af mængden i denne fraktion er korrekt sorteret, men den kontamineres med urene fraktioner



Figur: Oversigt over indsamlede mængder for Sdr. Omme i testperioden.

I alt andrager det således 116 tons affald der er indsamlet på 4 måneder på Sdr. Ommes genbrugsplads.

Der er identificeret at der bor 2.350 antal mennesker i Sdr. Omme sogn jf. pr. 1. Januar 2018 jf. Danmarks Statistik, hvilket giver

ca. 12 kg affald pr. borger pr. måned.






hvad vi hører fra alle kanaler. Pladsen gør det nemmere for borgerne at bortskaffe affald fra hjemmet.

Vorbasse

Vorbasse pladsen blev åbnet som nr. 2 plads dvs. d. 21. oktober 2017.

Således har pladsen været i drift i ca. 4,5 måneder (fra november til og med marts måned).


Rent træ (indendørs træ)

34,64 Nov. 2017 - Mar. 2018

Trykimpræg.

(udendørs træ)

9,62 Nov. 2017 - Mar. 2018

Jern/metal 13,22 Nov. 2017 - Mar. 2018

Beton/tegl 53,2¤ Nov. 2017 - Mar. 2018

Småt brændbart 44,485 Nov. 2017 - Mar. 2018

Pap 6,525 Nov. 2017 - Mar. 2018

Aludåser 1,69* Nov. 2017 - Mar. 2018*

Batterier 0* Nov. 2017 - Mar. 2018*

Lysstofrør 0* Nov. 2017 - Mar. 2018*

Aviser 0,27** Nov. 2017 - Mar. 2018**

Hård plast 0,267* Nov. 2017 - Mar. 2018*

Flasker 0,3*** Nov. 2017 - Mar. 2018***

Porcelæn 0,215* Nov. 2017 - Mar. 2018*

Blød plast 0,108* Nov. 2017 - Mar. 2018*

Andet 0,695* (**) Nov. 2017 - Mar. 2018* (**)


*Sedlen til registrering af mængder har været væk i ugerne 10-13.

** anført der yderligere er hentet 2 beholdere (vægten er ikke anslået)

*** anført der yderligere er hentet 1 beholder (vægten er ikke anslået)

(**) kan være store udtjente møbler, komfurer, EE-affald og sågar kemikalier. ¤Det vurderes at op mod 70-90% af mængden i denne fraktion er korrekt sorteret, men den kontamineres med urene fraktioner



Figur: Oversigt over indsamlede mængder for Vorbasse i testperioden.

Ialt andrager det således 165 tons affald der er indsamlet på ca. 5 måneder på Vorbasses genbrugsplads.

Der er identificeret at der bor 1841 antal mennesker i Vorbasse sogn pr. 1. Januar 2018 jf. Danmarks Statistik, hvilket giver ca.

20 kg affald pr. borger pr. måned.





hvad vi hører fra alle kanaler. Pladsen gør det nemmere for borgerne at bortskaffe affald fra hjemmet. Dog havde vi en oplevelse

af at der var samlet utroligt meget affald sammen til aflevering når pladsen genåbnede i den nye facon, hvilket har påvirket af-

faldstallene.

Runderinger

Der udføres ligeledes en rundering på pladserne. Her udfyldes også et skema for støtte til hvordan pladserne vurderes drevet (Se

bilag 10)

Noget af det, der er en udfordring, er sortering af affaldsfraktionerne træ (både indendørs og udendørs træ), småt brændbart (fordi

der kommer for mange affaldsemner heri som burde udsorteres til andre containere), metal (der findes en del dåser heri som skal i

aluminium) samt der afleveres EE affald, hvilket pladsen ikke er bestemt til at skulle modtage.

Trafiktæling

Endelig har vi udført trafiktælling på alle 3 pladser, således vi kan skabe os et overblik over hvor meget pladserne bruges, hvor-

når og af hvilke typer.

Trafiktæller udstyret der anvendtes var MetroCount.

Der blev opsat 3 trafiktællere som anvendes ved vejmonitering, dvs. en på hver plads. De blev sat op d. 20. Marts 2018 og data-

indsamlingen sluttede d. 2. april 2018. Spolerne blev lagt ved indkørslen således alle indkørende køretøjer blev registreret.

Dataene behandles via “Count on me” programmet.

Nedenfor ses antal køretøjer der har kørt ind på pladsen og i klokkeslæt intervaller.

Tællingen viser generelt at pladserne benyttes mest på helligdage og i weekender.


Sdr. Omme

Figur X: Antal køretøjer i perioden 20. - 26. Marts 2018 Sdr. Omme.

Figur X: Antal køretøjer i perioden 27. - 2.4. Marts/april 2018 Sdr. Omme.


Figur X: Fordeling af køretøjer på den travleste dag i Sdr. Omme (2.4.2018)

Af graferne ses at i den målte periode har der været et besøg på ca. 1000 biler.

Det ses at aktiviteten på pladsen er nogenlunde jævn fra om formiddagen til om aftenen.


Filskov

Figur X: Antal køretøjer i perioden 20. - 26. Marts 2018 Filskov.

Figur X: Antal køretøjer i perioden 27. - 2.4. Marts/april 2018 Filskov.


Figur X: Fordeling af køretøjer på den travleste dag i Filskov (2.4.2018)


Topscoreren for hvornår pladsen benyttes ses her at være ved frokosttid kl. 12 -13.


Vorbasse

Figur X: Antal køretøjer i perioden 20. - 26. Marts 2018 Vorbasse.

Figur X: Antal køretøjer i perioden 27. - 2.4. Marts/april 2018 Vorbasse.


Figur X: Fordeling af køretøjer på den travleste dag i Vorbasse (2.4.2018)


Det ses at der er to toppe for hvornår pladsen benyttes mest flittigt, om formiddagen og om eftermiddagen.

Generelt for de tre byer

Det kan konstateres, at pladserne benyttes meget forskelligt set ud fra disse grafer. Dog skal det nævnes at man ikke kan sige no-

get statistisk om hændelserne, da der er tale om en stikprøve.

Besøgskulturen på genbrugspladserne har ikke været et specifikt indsatsområde i dette projekt men de varierende besøgstids-

punkter på pladserne fra by til by er pudsige og måske er der en forskellige kultur i byerne mht hvornår det er mest praktisk at

køre affaldsressourcer på genbrugspladsen.

Det ses også at den mest aktive dag er mandag d. 2/4 – den sidste dag i påsken. Uden at have belæg for det våges det ene øje, og

tilskriver det at vejret endelig var slået om til at blive bedre (varme og solskin) og derfor kaldte haven. Det betyder der muligvis

er blevet generet meget mere haveaffald end tidligere i den målte periode, hvor det var koldt og haven ikke indbød til at arbejde i.

Kvalitativ data Kvalitative dataindsamling har en stor betydning i dette projekt, da borgerne er i centrum for projektet, idet de er blevet involve-

ret i udviklingen af pladserne. Derfor er der også blevet foretaget en kvalitativ dataindsamling i fuldskalatesten på henholdsvis

Filskov og Sdr. Omme for at høre, hvad borgerne synes om pladserne, efter de har taget dem i brug. Metoden bag denne dataind-

samlingen tager afsæt i det uformelle og ustrukturerede interview.

Dette betyder, at der ikke på forhånd er udarbejdet en interviewguide, men at der i stedet er fokus på et bestemt emne eller nogle

få spørgsmål, hvilket gør at intervieweren ikke har/ønsker kontrol over svarene. På den måde bliver spørgsmålene ofte meget

uformelle og de kan også varierer fra interview til interview. Grunden til at vi har valgt denne type dataindsamling, skyldes at


denne interviewtype er god til, at få borgerne til at åbne sig op, idet interviewet mere tager form af en samtale i stedet for et fak-

tisk interview.

Formålet med dataindsamling var, at få borgerne til at udtrykke hvordan de synes pladserne fungerer i praksis. Emnet for samta-

lerne tog derfor udgangspunkt i deres brug af pladsen, og hvorvidt den lever op til deres forventninger. Samtalerne blev ikke op-

taget med diktafon idet udgangspunktet for dataindsamlingen var uformelle tone. Derimod blev der taget noter under samtalerne

(Se bilag 11).

På baggrund af samtalerne med de borgere, som kom forbi genbrugspladserne de to dage hvor dataindsamlingen fandt sted, teg-

nede der sig et billede af, at de var meget tilfredse med, hvordan pladserne fungerede. Mange synes at pladserne havde gjort det

nemmere for dem at komme af deres ting, og at de derfor ikke så ofte skulle kører til de større genbrugspladser i kommunen.

Nogle af borgerne nævnt også, at det var rart at genbrugspladsen lå tættere på, fordi at man så ikke behøvede en trailer. Det var

også tydeligt at se, da mange af de borgere der kom de to dage ikke havde trailer med, men blot havde deres affald i bilen. De der

havde trailer med, havde haveaffald med i den. Der var også flere af borgerne, der fortalte at de brugte byttecontaineren til at af-

levere deres brugbare ting og på samme tid tjekke om, der stod noget de kunne bruge. En herre fortalte, at hans børnebørn el-

skede at komme op i byttecontaineren, når de besøgte ham og hans kone. En anden fortalte, at hun tit kørte med hendes søn forbi

byttecontaineren efter arbejde, da sønnen godt kunne lide at se om, der var noget sjovt i containeren, han kunne tage med hjem.

En bedstemor fortalte, at hun tog sit barnebarn med ned til byttecontaineren og at aftalen var, at han måtte tage tre ting med hjem-

mefra som han kunne bytte til tre nye ting. Overordnet var der meget positive tilbagemeldinger på etableringen af pladserne, og

på hvordan de fungerede indtil videre.

Erfaringer ved fuldskalatesten En vigtig erfaring ved fuldskalatesten er at borgerne ikke sorterer ligeså godt på de små nærgenbrugspladser som på kommunens

to store bemandede genbrugspladser – faktisk sorteres der betydelig dårligere. Det står klart at flertallet virkelig prøver at gøre det

rigtige, men der er desværre en mindre procentdel som ikke gør tingene rigtigt. Fejlsortering er et stort problem, da få kan øde-

lægge det for mange. Nye navne på træfraktionerne fra KL og Dansk Affaldsforenings nye piktogramsæt til genbrugspladser vol-

der naturligvis startvanskeligheder og vi kan også konstatere, at det er for svært at have blot én byggeaffaldsfraktion (beton/tegl)

ud af flere på de store genbrugspladser.

Herunder er beskrevet de største problematikker og de løsninger som vi sætter i gang.

Men først lige et andet problem som er opstået. Folk stiller nemlig affald ved siden af containeren, og det er meget uhensigtmæs-

sigt for tømning af fraktionerne. Det er uvist om det er enkelte personer som gør dette eller om det er et generelt problem, men

det skal håndteres, både af genbrugsvejlederne og af kommunens folk.

I forbindelse med genbrugsvejlederevaluering blev det oplyst, at det er observeret, at pladserne bliver

benyttet af det lokale erhvervsliv. For at afbøde dette blev der i samråd med kontaktpersoner fra de

3 genbrugsvejlederkorps, aftalt at få fabrikeret nye yderligere skilte som anviser erhvervsaffald til de store pladser.

Det har vist sig, at der har været udfordringer med at få udsorteret alle typer affald korrekt. Derfor er der nu udviklet underskilte

der endnu mere eksplicit anviser hvorledes der skal sorteres.

Det var forventeligt, at der ville være udfordringer med flere fraktioner og at vi efter en testperiode skulle eftermontere hjælpes-

kilte/underskilte, der hjælper borgerne med sortering. Det var dog vigtigt for os at foretage en seriøs test af det nye skiltekommu-

nikationssæt fra KL/Dansk Affaldsforening inden vi begyndte at lave lokale tilføjelser/forbedringer.


For at imødegå denne udfordring har vi fået udviklet nye underskilte til følgende fraktioner:

En af udfordringerne er, at der afleveres affald som pladsen ikke er godkendt til at modtage. Eksempelvis stilles EE-affald i bytte-

zonen, selvom det nok ikke er anvendeligt i praksis.

Desuden ser vejlederne også at der på nogle fraktioner er svært at følge med mht. Tømning af fx småt brændbart i helligedage,

noget som Billund Kommune ligeledes har erfaret.

Vejlederne oplyser også at de også ser at sorteringen ikke altid er for god fx mht. indendørs og udendørs træ, beton/tegl-fraktio-

nen som oftest ses som en byggeaffaldsfraktion, hvilket den ikke er.

Desuden har testperioden lært os, at der er mest pres på pladsernes kapacitet i weekender og helligdage/ferie, Derfor er det ret

vigtigt der laves runderinger umiddelbart efter sådanne perioder for at få bestilt tømninger.

Generelt ønsker vejlederne mere vejledning til brugerne af pladserne, fx skilte der forklarer mere om hvorledes der skal udsorte-

res. Derfor er der udviklet underskilte til de mest problematiske fraktioner.

Ydermere ønskes der også, at der var en total vejledning der viser alle typer affald hvordan det skal håndteres.

Derfor er der udviklet en Affalds ABC - som skal monteres på alle pladserne. Denne er meget omfangsrig og anviser stort set alt

tænkeligt affald (Se bilag 12).

Endelig er der ytret ønske om, at der bør være en pjece som kan afleveres til tilflyttere og alle i byen til orientering om hvad der

kan og hvad der ikke kan afleveres på de små lokale pladser.

En plads har således ved egen kraft lavet en pjece, der nu gives alle nye tilflyttere og lægges op på deres hjemmeside for byen.

(Se bilag 13)

Lokalsamfundene er meget glade for deres nye pladser da de letter affaldsbortskaffelsen samt det giver et mindre CO2 aftryk,

hører vi flere steder.

Det er ligeledes blevet fortalt at reparationszonen ikke fungerer efter hensigten. Denne container bliver mest brugt at afsætte småt

elektronik, som faktisk ikke må afsættes på genbrugspladsen. Det er et stort problem. Og måske skal man lave en ekstra bytte-

zone i stedet for reparationszonen, selvom det ville være fint at afprøve dette i lidt længere tid.

I forhold til at det ses at flertallet bruger pladsen godt, men at der stadig ikke sorteres godt nok, her skal der helt sikkert kommu-

nikeres yderligere til borgerne i byen. Der skal kommunikeres mere i forhold at fortælle hvad folk skal hjælpe med at gøre bedre.


I Vorbasse har der været en ret forskellig situation end de andre to anlagte pladser, da byen er gået fra at have en bemandet gen-

brugsplads med mange fraktioner til en ubemandet med færre fraktioner. Her har byen haft en mere negativ holdning til renove-

ringen af deres eksisterende plads, der er blevet snakket om ‘service-forringelse’. Det har gjort at der opstår større problemer og

mere negative attituder fra borgerne end de to andre steder. I denne situation er det endnu vigtigere med kommunikation.


9. Ekstern kommunikationsplan

Fra starten af projektet var vi meget opmærksomme på at få lavet en plan for den eksterne kommunikation. Vi var klar over at

dette projekt kunne have interesse for en masse uden for Billund Kommune, derfor lavede vi en plan sammen med kommunikati-

onschef for Billund kommune, Søren Madsen.

Vi lavede en plan på tre niveauer: 1) det lokale samfund, fx de små byer og deres lokale websites og lokalaviser, 2) kommunalt

og regionalt plan, fx kommunens eget website og de regionale aviser såsom Jyske vestkysten, 3) de nationale kanaler, såsom de

landsdækkende TV-kanaler og de landsdækkende aviser.

Vi har gjort en masse og ligeledes fået opfyldt store dele af vores kommunikationsplan og faktisk har det grebet om sig, idet fx

begge landsdækkende TV-kanaler har bragt historier om projektet (Se bilag 14 med eksempler på artikler).

Vi sørgede for at dække det lokale niveau meget hurtigt i projektet, idet det var vigtigt at lokalsamfundene blev oplyst om projek-

terne og deres muligheder. Dette var også som invitation til inddragelsesprocesserne. Denne kommunikation har været brugt lø-

bende gennem projektet med stor succes. Det er efterhånden blevet styret af de frivillige grupper i hver by. Dog kunne vi alligel-

vel godt have været bedre til at følge op med endnu mere information til borgerne i de tre byer.

Det andet niveau brugte vi til at fortælle historien om at det overordnede projekt og kom både i Jyske Vestkysten og Vejleamts

Folkeblad på regionalt plan. Her anvendte vi vores kommunikationschef Søren Madsen til at sparke døre ind.

Som nævnt er det nationale plan gået over al forventning, idet projektet har fundet spalteplads i begge landsdækkende TV-kana-

ler. TV 2 nyhederne bragte en inspirationshistorie på knap 3 minutter i 19 nyhederne der fortalte om projektet, hvor DR bragte en

artikel på deres online-nyhedsplatform. Og ligeledes er der blevet til en nominering til Klima100 for de 100 mest innovative

kommunale løsninger i Danmark. Og er i skrivende stund udvalgt til Klima100.

Udover dette kom der meget hurtigt ønsker om at høre mere om projektet gennem oplæg og foredrag:

- Holstebro (Kommuneners Landsforening-arrangement)

- Aarhus (Dakofa-arrangement)

- Munkebjerg (Kommunernes Landsforening-arrangement)

Rundvisninger:

- Vestforbrændingen

Der har ellers været mange andre interesserede som har kommunikeret deres interesse gennem mail, fx har flere private virksom-

heder, bl.a. Naboskab, skrevet i forhold at høre mere om projektet og måske kunne blive tilknyttet på et senere tidspunkt.


10. Overdragelse af pladserne

Når projektet nu stopper og går over i en driftsfase, skal der vurderes på hvad betyder det, I forhold til driften og interessenter.

Dette afdækkes nedenfor.

Skole For at udnytte pladsernes kapacitet fuldt ud, er der taget kontakt til skolerne i de respektive landsbyer.

Der er blevet fortalt om pladsernes koncept og hvordan vi ser skolen kan anvende pladsen.

Fx kan den anvendes til at få ”hands on” med affaldsudnyttelse og ressourceforbrug.

Ydermere kan de anvendes til at lave naturvidenskabelige projekter på samt navnligt i Vorbasse kunne det overvejes at lave en

skolehave, som kan anvendes som led i undervisningen, alt sammen noget der er forelagt de respektive skoler.

Dette har skolerne taget imod og overvejer hvordan de ønsker at udnytte pladserne. Det er gjort klart at det nu er op til skolerne at

tage handsken op.

Billund Kommune, virksomheds og affaldsteamet vil naturligvis bakke op om evt. Tiltag.

Drift Pladserne overdrages nu til driftsleder for affald Peter Skov. Det er en glidende overgang da Peter Skov har fulgt etableringen og

evalueringen af pladserne meget tæt og selv været med til evaluere på tættest hold.

Derfor er det aftalt, at pladserne overgår fuldt ud til Peter Skov, når rapporten er afleveret og projektet hermed er afsluttet.

Der er stadig en del udfordringer der skal løses efter projektet overgår til drift. Det være sig korrekt afleveret affald på pladserne

og herunder at der ikke må forefindes EE-affald i reparationszonen.

Derfor er der brug for at få fundet en løsning på disse afvigelser fra den oprindelige tiltænkte plan.

Byernes/vejlederne Den efterfølgende kontakt med byerne og vejlederne vil primært være mellem Peter Skov og vejlederne.

Det betyder at det er aftalt, at der vil være nogle kontaktmøder mellem disse hvert år for at korrigere for optimal drift.

Ydermere ventes der at afholdes en årlig sparring og faglige input samt lidt festivitas.

Politisk system Etableringen og godkendelse af bevilling til pladserne er sket i tæt og nysgerrigt samarbejde med Teknik og Miljø-Udvalget.

De har været gode sparringspartnere som efter pladserne overgår til drift nok heller ikke må ventes, at få helt så mange opdaterin-

ger som tidligere.


11. Bæredygtighed og ressourcer

3 bæredygtigheder I forbindelse med dette projekt arbejdes der med 3 bundlinjer i stedet for traditionelt kun én (den økonomiske), hvilket er med til

at give projektet legitimitet og sikre forankringen. De 3 bundlinjer (triple bottom line) er:

1. Økonomisk bæredygtighed

2. Miljømæssig bæredygtighed

3. Social bæredygtighed

Ad. 1)

Den økonomiske bæredygtighed vurderes ud fra hvad der puttes ind i projekt af kroner øre og hvad den økonomiske gevinst er.

Udvikling og anlæg er faste engangsomkostninger.

Der ydes et tilskud via Kommunepulje fra Miljøstyrelsen til udførelse af alt vidensarbejde, mens alle udgifter til anlægsarbejde er

blevet afholdt Billund Kommune.

Driftsudgifter er en vigtig del af at drive en genbrugsstation, og de borgerdrevne små nærgenbrugspladser har også kun kunne

lade sig gøre ved at etablere et tæt samarbejde mellem borgere og kommunen. Dette samarbejde udspiller sig på den måde, at

kommunen står for at servicere pladserne og tømninger, mens borgerne står for at passe pladserne og vejlede brugerne.

En vigtig pointe er, at de danske kommuner er forpligtet til at opnå en sorteringsprocent på 50 % af husholdningsaffaldet, hvilket

har en omkostning frem for at brænde alt affald af. Testperioden er for kort til at vi kan sige om vi opnår en tilpas høj sorterings-

grad til at de samlede affaldsafgifter falder. I starten af testperioden er affaldsudgifterne højere end på de store pladser. Det er dog

tydeligt, at der sorteres dårligere på en ubemandet genbrugsplads end på en bemandet genbrugsplads, hvorved en større eftersor-

teringsindsats er nødvendig.

Ad. 2)

Miljømæssig bæredygtighed; her er der tale om hvad en øget udsortering vil betyde for kommunens affaldssorteringsprocent og

øget ressourcegenanvendelse. Færre affaldsressourcer bliver brændt af, og genanvendelsen af ressourcer gør Billund Kommune

mere grøn.

Det er dog tydeligt, at der sorteres dårligere på en ubemandet genbrugsplads end på en bemandet genbrugsplads, hvorved en

større eftersorteringsindsats er nødvendig. Herved bidrager pladserne ikke til den miljømæssige bæredygtighed som tiltænkt ved

dette projekt.

Projektet tilfører desuden vigtig viden til borgerne, og herigennem øger bevidstheden om de miljømæssige fordele, som de på sigt

vil agere efter, og dermed øge mængden af det udsorteret affald endnu mere. Involvering af skolerne er et stort plus i at få øget

bevidstheden og kendskabet til affaldssortering i hjemmet.

Og ved at rekruttere genbrugsvejledere, er der skabt lokale ambassadører for at værne om miljøet og affaldssortering nytter.

Ad 3)

Social bæredygtighed handler om borgeren. Alle borgere har mulighed for at tage et medansvar, føle sig inddraget og betydnings-

fuld i den større kontekst. Helt grundlæggende er kommunen borgerne, og borgerne er kommunen.

Projektet arbejder med værdsættelse og anerkendelse som to vigtige begreber, der er med til at få borgerne til at tage medejerskab

for deres nærgenbrugsplads i deres by. De kan dermed se sig selv som en samarbejdspartner med deres kommune.


Implementering af projektet vil på nogle parametre ramme dette begreb. Her tænkes på at det at være med til at designe, stå for

driften af pladserne, og tilbyde en endnu bedre service for medborgere er med til at skabe social bæredygtighed. Det er her fx

udsatte borgere kan vise, at de kan løfte opgaven og pensionister samt efterlønnere kan give noget tilbage til deres lokalsamfund

og kommunen.

Ressourceudnyttelse Pladserne italesætter og sætter fokus på cirkulær økonomi og direkte genbrug. Det sker ved at der er reserveret relativ meget

plads til en byttezone, hvor funktionsduelig ting sættes således andre brugere kan tage disse – kvit og frit. Derved får produkter

forlænget deres liv, hvilket er den vigtigste form for affaldsminimering. Ligeledes er det med til at bremse det hastigt voksende

forbrug global set, da de brugte produkter ofte udfylder et behov og erstatter køb af nye produkter.

Desuden findes der også et område der er reserveret til ting, der kan genbruges, men som kræver en reparation/renovering inden

de kan anvendes igen. Vi kan konstatere, at der er flere borgere, der gerne vil gøre den ekstra indsats for at gøre produkterne fuld

funktionsdygtige igen. Reparationsområdet er hermed til at skabe en vigtig affaldsminimering, da ødelagte produkter som ud-

gangspunkt er affald, men i denne sammenhæng kan få et nyt liv.

Bytte- og Reparationszonen har en central placering og fylder arealmæssigt en stor del af nærgenbrugspladserne.

Klima/affald Nærgenbrugspladserne er designet, således at der er naturlig vandnedsivningsområder og alle grønne områder er tilsået med en

udvalgt enggræs med blomsterblanding for at styrke biodiversiteten og tilgodese bier og insekter. Kommunens naturmedarbejder

har været med i processen og rådgivet os på dette punkt, så vi får det bedst mulige resultat.

Farligt affald må ikke afleveres på nærgenbrugspladserne, da der ikke kan etableres sikre nok forhold for håndtering heraf grun-

det pladserne er ubemandede. Her henvises til kommunens to store genbrugspladser.


Frivillighed Frivilligheden på pladsen er essentiel for nærgenbrugspladsernes fremtid. Det er borgere der vejledere borgere, hvilket gør, at

informationen om korrekt sortering foregår fra personer man måske kender godt, har set før eller som man har en eller anden re-

lation til. På den måde bliver vejledningen nærværende og den kommer på den måde i øjenhøjde med borgerne. Udfordringerne

er selvfølgelig, at genbrugsvejlederne ikke kan være på genbrugspladserne hele tiden, så scenariet når de ikke er der er anderle-

des.

Det frivillige aspekt gør også, at der bliver skabt et ejerskab i blandt byernes genbrugsvejledere. Igennem deres status som beboer

i de respektive byer, kan de være med til at give denne ejerskabsfølelse videre til byens andre borgere i kraft af deres direkte rela-

tion til byen og dens beboer. Herved kan frivilligheden være med til at skabe et engagement, hvor de frivillige i fællesskab med

byens beboer investerer tid i pladsen og på den måde er med til at holde den pæn. Dette er ikke kun gældende for pladsens uden-

dørsarealer, men også de to skibscontainere til bytte- og reparation af ting. De frivillige hjælper med at holde orden i de to skibs-

containere, hvilket har en positiv effekt på borgernes brug af containerne. Ydermere er etableringen af ejerskabsfølelsen også

med til at sikre pladsens fremtidige brug og udvikling. Dette skyldes, at der herigennem er skabt en lyst til at bruge pladsen og på

den måde også et grundlag for en løbende udvikling af pladsens udseende og aktiviteter samt eksempelvis finde på helt nye tiltag.

Involvering af byens borgere i pladsen er derfor med til at sikre pladsens fremtid idet det bliver mere attraktivt at anvende plad-

sen og mere præcis at anvende pladsen funktioner korrekt, da hjælpen og vejledningen går fra borgere til borgere. På den måde er

frivilligheden også med til at sikre den bæredygtige indsats, da lysten til at bruge pladsen kan højne sorteringen hos borgerne.

Derudover kan kommunikationen fra borgere til borgere også være med til at gøre formidlingen af bæredygtighed mere nærvæ-

rende og jordnær.


12. Tidsforbrug og økonomi

Der er anvendt mandetimer på projektet i form af ledelse, udførelse af projektet, borgerkontakt, konceptudvikle, test/monitering

af pladserne, anlægsprojektering og rapportskrivning.

Vi har delt det op i 3 klumper; udvikling og administrationstimer, driftsudgifter i testperioden og anlægsudgifter.

Der er rundt regnet anvendt 1700 timer til udvikling og administration (eks. anlægsstyring), hvilket omfatter Billund Kommunes

del og WorldPerfect.

Der er dog lavet et tilkøb til mere dybdegående arbejde med frivillighed det være sig et notat herom samt udvikling og afholdelse

af workshops med de frivillige for give dem mere viden på området. Disse timer figurerer som anlægsudgifter.

På anlægsdelen er der rundt regnet anvendt 200 timer på projektering, udbudsmaterialeudformning, byggemøder og udbudsafhol-

delse.

Der er afholdt driftsudgifter for testperioden (fra september 2017 til og med marts 2018) på ca. 280.000 kr. Beløbet indeholder

overhead. I perioden er der indsamlet ca. 410 tons affald.

Samlet set har der således været anlægsudgifter på knap 2,8 mio. kr. for de 3 pladser.

Økonomisk har projektet udgifter ved brug af rådgiver Worldperfect og egne timer. Worldperfects timer dækkes af Kommune-

puljen; det sker delvist for Billund Kommunes timer.

Kommunepuljen støtter projektet med 857.500 kr.

Ydermere er der afholdt udgifter til forplejninger ved diverse borgermøder/lokalrådsmøder/vejledermøder og ved fabrikation/be-

stilling af ekstra skilte til pladserne fx ved underskilte samt at erhvervsaffald har adgang forbudt.


13. En model for den borgertilpassede gen-

brugsplads

Alle de ovenstående erfaringer og handlinger har fået os til at finde frem til denne overordnede model:


Modellen viser de forskellige faser som en sådan projekt går igennem. Faserne er næsten identiske til faserne i gennem hele pro-

jektet, dog er der nogle enkelte som er slået sammen efter erfaring med ovenstående projekt og progressionen i evt videreudvik-

linger.

Modellen er en slags opskrift til hvordan man får genbrugspladsen forankret i et mindre lokalsamfund. Overordnet set skal mo-

dellen forståes sådan at det er en cirkulær model som fortsætter med at udvikles. Der er uanede muligheder for at videreudvikle

projektet med genbrugspladsen. Faserne kan derved gentages fra fase 2 til og med fase 5. Dette vises på modellen med den skif-

tende farve fra blå til grøn med gentagelse af faserne. Faserne kan gentages lige så mange gange man vil, derfor afsluttes model-

len med den stiplede linie.

Faserne i den overordnede model er ligeledes de faser som.har båret hele dette projekt igennem og som ligeledes er beskrevet i

denne rapport, dog som nævnt med mindre afvigelser. Modellens faser er beskrevet herunder.

Involvering:

Det er vigtigt at forklare involveringsbegrebet, fordi dette er helt centralt i modellen. Involvering skal ske på alle niveauer og

mellem alle faser af projektet. Resultaterne og delmålene fra hver fase skal vises til de grupper man samarbejder med, og disse

grupper skal involveres. En så grundig involvering vil give de involverede en rigtig stor følelse af medindflydelse og dermed

også være villige til at tage det nødvendige ansvar. Det er klart at involvering af flere grupper i flere forskellige omgange kom-

mer til at tage længere tid, også fordi der helt givet vil komme flere gode idéer og tanker frem under diverse involveringsseancer,

men det er vigtigt at få hørt grupperne, så de føler sig involveret.

Fase 1, Præfase og forundersøgelse:

Få fundet det rigtige hold, både inden for kommunen selv og ikke mindst i det lokale miljø/byen hvor man vil opføre genbrugs-

pladsen.

Få lavet en interessent-analyse, således at man ved hvor de største bidragsydere og ikke mindst de mulige største modstandere.

Få kigget ind i byens DNA og se om der ligger nogle åbenlyse indgangsvinkler/projekter som genbrugspladsen kan tale ind i.

Fase 2, Borgerinddragelsesfase:

I denne fase skal der inddrages hos alle de interessenter som præfasen kunne finde. Det er vigtigt med en stærk lokal forankring,

og det sker kun hvis folk føler sig inddraget og involveret.

Sørg for at få nedsat en arbejdsgruppe i lokalområdet, denne kunne nemt udgå fra et eventuelt lokalråd eller lignende. Det er vig-

tigt med dette ift. at have en klar kommunikationskanal. Dog skal der laves en klar plan for kommunikationen ud til resten af bor-

gergruppen og interesserede.

Samtidig er det vigtigt med god inspiration! Borgerne skal inspireres til også at se, hvad de måske ikke ved, de gerne vil have,

derfor skal de inspireres gennem andre projekter og andre byer, således at de kan se hvilke muligheder der er, udover bare at

grave et stort hul.

Fase 3, Konceptudviklingsfase og designfase:

Nu skal alle borgernes idéer skitseres på papir, så det bliver konkret at der faktisk kommer en plads ud af deres inddragelse.

Husk at vise på skitse-forslag hvor de lokale idéer er indtegnet, således at det bliver tydeligt for lokalbefolkningen, hvor i deres

bidrag ligger.

I denne fase vil der være mange diskussioner i forhold til ting og idéer som borgerne gerne vil have, men som man kommunalt

eller økonomisk ikke kan honorere. Derfor er det ekstremt vigtigt at fortælle borgergrupperne at man sammen laver første skridt

af projektet, og borgerne selv har mulighed for at videreudvikle på et senere tidspunkt. Men derfor er det netop også vigtigt med

grundig involvering og informering af arbejdsgruppen, så de føler sig hørt.

Fase 4, Anlægsfase og etableringsfase:

I anlægfasen er det vigtigt at få lavet en god plan mht udbuddet. Her kan spares med den lokale gruppe.

I anlægsfase kan det også være en god idé at bringe den eksterne kommunikation i spil. Her kan den lokale gruppe måske også

bruges aktivt.


Mens anlægsfasen sker, kan det også være her, man gør en ekstra indsats for at finde flere frivillige. Således at man sikrer at man

har en kernegruppe af frivillige, fx arbejdsgruppen, samt flere frivillige til at håndtere pladsen.

Anlægsfasen skal selvfølgelig afsluttes med en stor åbningsfest, hvor alle borgere kan komme ned og tage pladsen i brug og være

stolte af deres plads.

Fase 5, Tilretningsfase og videreudviklingsfase:

Sørg for at fortælle at det er det første skridt, og det er nu den egentlige lokale tilretning og udvikling sker. Idet det er nu de lo-

kale borgere har mulighed for at komme med konstruktive idéer og ønsker.

Og ikke mindst er det herfra pladsen kan udvikles alt efter hvilke borgergruppe som har interesse i det, er det fx skolen, så bliver

læringsrummet hurtigt videreudviklet; er det spejderne, så bliver driften måske optimeret; er en blandet gruppe, er det måske det

funktionelle som får et løft.

Spiralen kan nu fortsætte med endnu en inddragelse og derudfra kan der skabes nogle flere gode delprojekter og områderne på

genbrugspladsen kan videreudvikles. Udviklingsprojekterne kan være af forskellige størrelser og omfang


14. Målopfyldelse

Et hvert projekt har udstukket mål, der retfærdiggør projektet og som også henviser til businesscasen. Opsætningen af mål er

også med til at identificere, hvornår et projekt er slut.

De 3 mål For dette projekt er der opstillet 3 mål. Målene falder i 2 kategorier. Den nationale - den generiske model som kan være til gavn

for hele landet og den lokale der er til gavn for Billund Kommune.

Projektet har følgende mål:

1) At borgere bliver engagerede i at udvikle og bruge deres egen gentænkte genbrugsplads, altså få udviklet en medejer-

skabsmodel.

2) At de nye lokale genbrugspladser bliver brugt, og hver plads generer min. 150 kg affald pr. år pr. borger.

3) At udvikle en model som kan implementeres i mindre byer over hele landet

Ad 1.)

Der har været afholdt mange møder med lokalrådene, som velvilligt har øst ud af deres lokal kendskab og været nysgerrig og

støttende i hele processen.

Der har været afholdt borgermøder med ca. 30 deltagere i 3 af byerne samt gode interviews på den allerede eksisterende plads.

Dette mål er nået i det der i skrivende stund er et vejlederkorps på henholdsvis 18, 21 og 8.

Der har været afholdt evalueringsmøder i alle 3 byer, hvor pladserne er i drift. På disse møder har vejlederne deltaget meget en-

gageret og aktivt.

Endelig har der i Fase 6 - “Erfaringsopsamling + korrektioner af model” været rigtigt mange gode forslag til ændringer herunder

forslag til skilte og rettelser til allerede anvendte skilte.

Herigennem har der været et aktivt deltagende lokalsamfund.


Ad 2.)

Målet vurderes nået.

Nedenfor ses de konkrete tal.

By Total mængde

indsamlet i tespe-

rioden [t]

Testperiode

[måneder]

Omregnet total-

mængde pr. år

[t/år]

Indbyggertal for

sognet [mennes-

ker]

Antal kg affald

indsamlet på

plads pr. borger

pr. år

Filskov 128 6 256 1036 247

Sdr. Omme 116 4 348 2350 148

Vorbasse 165 5 396 1841 215

Det skal dog nævnes, at Sdr. Omme evt. lige akkurat ikke har nået målet. Der skal dog knyttes den kommentar til at haveaffald

IKKE er med i opgørelsen og der er ikke målt på et helt år. Ydermere er der ikke målt på hvor meget affald, der placeres til di-

rekte genbrug og til reparation, med det i mente vurderes det at målet er nået for alle pladserne.

Desuden skal der gøres opmærksom på, at hvem der benytter pladserne, kan vi ikke vide. Derfor er der gjort den antagelse at bru-

gerne af pladserne kommer fra det sogn som pladsen er placeret i.

Dette har naturligvis en ubestemhed i sig, som ikke kan kvantificeres.

Ydermere kan det ses at der er et vist flow på pladserne både affaldsmæssigt og Billund Kommune ser og hører at byttezonerne

anvendes flittigt.

Lokalsamfundene har taget godt imod pladserne og er meget glade for dem.

Ad 3.)

Målet nåes ved at skrive denne rapport, da det er et mål i selv at afrapportere og give erfaringer og viden videre til andre kommu-

ner.

I projektets forløb er der såedes opbygget en model som nu afrapporteres i denne rapport.


15. Konklusion

Projektet er nu afsluttet ved at aflevere nærværende rapport.

Projektet kan deles op i flere emner:

1. At få etableret genbrugspladser

2. At få engageret borgerne

3. At få pladserne til at fungere

4. At få projektet til at køre

5. Kommunikation af projektet

6. Indsamlet affald

Ad 1)

At få lokalbefolkningen med på at placere pladsen har helt sikkert været en fordel, det giver forankring og opbakning.

Vi valgte at lade borgere komme med ideer til placeringer for de 2 nye pladser igennem borgermøder. Derved fik også trukket på

lokalt kendskab.

At anvende kommunale grunde var en nødvendighed både økonomisk og tidsmæssigt.

Det indskrænkede mulighederne lidt, men faktisk var det ikke nævnt på borgermøderne og mange ramte områder som var i det

regi.

Anlægsarbejdet kræver at man har en der koncentrerer sig om dette og som kan tage alle drøftelserne med entreprenøren og iøv-

rigt også lave det tekniske udbudsmateriale.

Der er en del regler som skal håndteres, det være sig byggelovgivning, trafikregulering på pladsen, planforhold og miljømæssige

regler.

Dette blev naturligvis også udført og vi havde vurderet på sagsbehandlingstider således projektet ikke blev forsinket af dette.

Dette fungerede perfekt.

Vi fandt det vigtigt at informere lokalrådene om hvornår anlæggene blev etableret og hvornår vi havde brug for genbrugsvejle-

dere.

Ydermere blev lokalrådene og frivilligteamet engageret meget i forbindelse med åbning af pladserne, der alle blev markeret med

en lille reception.

Receptionen afholdtes som reklame for pladsen og for at hædre genbrugsvejlederne og anerkende deres funktion samt således

lokal befolkning kendte til funktionen.

Ad 2)

Det lykkedes at få engageret borgerne og rekrutteret nogle som genbrugsvejledere, deltage i borgermøder og mange interne mø-

der om gensidige koordinering og informationsflow med lokalrådene.


At det lykkedes er nok grundet opbakning fra lokalrådene og mange kaffemøder med disse, at der har været borgerinddragelse

med reel indflydelse på projektet. Samt at vi har været meget dialogsøgende og altid haft tid til at tale med borgere ang. Udveks-

ling af ideer.

I og med projektet er langt henad vejen et samskabelsesprojekt med lokalsamfundene, har projektet været meget agilt og det har

været fornuftigt kun at detailplanlægge for en fase adgangen.

Man skal dog gøre sig klart at der kan være brodne kar blandt borgerne, og disse enkelte brodne kar kan desværre ødelægge det

for flertallet, hvis de sorterer forkert med vilje eller bevidst stiller affald uden for beholderne. Dette skal håndteres og derfor er

vedblivende kommunikation essentielt.

Ad 3)

At pladserne fungerer er naturligvis et must.

Det betyder, at affald- og genbrugsafdelingen har været meget indover mht. Guide og oprydde hvor det har været nødvendigt.

Afdelingen har også været meget fleksibel mht. borgerhenvendelse ang. akutte tømninger og grebet ind hurtigst muligt.

Mht. skilte er der først forsøgt med minimalistisk tilgang mht. skilte opsætning, dette har dog vist sig som ikke værende nok i

forhold til en ordentlig sortering.

Derfor er det i samarbejde med de lokale genbrugsvejledere udviklet flere skilte med informationer, det være sig underskilte der

præcisere hvad der må komme i de forskellige containere.

Ydermere har en plads lavet en pjece, der viser hvad der ikke kan modtages, for det er et af de problemer der har været.

Der anvendes også hjemmesider der angiver hvad der kan afleveres på pladserne, det drives af genbrugsvejlederne.

I weekender, ferier (helligdage) er pladserne udfordret på kapacitet, da mange gerne vil bruge dem og der er ikke mulighed for

tømninger.

Det tager dog tid at få pladserne til at fungere optimalt og derved har testperioden for Vorbasse og Sdr. Omme nok været for kort.

Ad 4)

Der har været en god fremdrift i projektet, når den nødvendige politiske opbakning har været til stede. Derfor har det været godt

med den faseinddelte projektplan. Det har været tidskrævende på mandskabstimer, idet det er i fire forskellige byer projektet er

blevet kørt. Der vil altid være dialog og kommunikation som skal køres med personer i de enkelte byer, og dette kan være tids-

krævende, men også nødvendigt, idet det kan være vigtige informationer, som borgerne og de frivillige har om og til projektet.

For at der kan være fremdrift i projektet er det vigtigt at sikre sig den politiske opbakning hele vejen i gennem projektet.

Ad 5)

Kommunikation er et vigtigt middel i et projekt, både den interne kommunikation mellem projektets partnere og samarbejdspart-

nere og også ekstern kommunikation til omverdenen.

Den lokale kommunikation kan skabe fundamentet til hele projektet, derfor er det et vigtigt middel i forhold at skabe forståelse

og inspiration til lokalsamfundet. Samtidig kan man gennem kommunikationen vise at verden uden for bliver inspireret af ens

projekt, det skaber igen en god energi og stolthed. Derfor er det vigtigt også at tage kommunikationsindsatserne seriøst fra starten

og fx skabe en kommunikationsplan.

Der kan være mange kanaler at bruge til kommunikationen, og her er det vigtigt ikke at ville det hele fra starten, men lade tingene

udvikle sig og lade kommunikationen udvikle sig med projektet. Det så vi fx med kommunikationsmaterialerne til pladserne,

hvor vi troede vi skulle i en retning, valgte genbrugsvejlederne at vi skulle i en anden, som gav mere mening for dem.

Samtidig kan et enkelt projekt være med til at gøre livet nemmere for mange andre fremover, hvis man får kommunikeret resulta-

ter og erfaringer.


Ad 6)

Hovedformålet med dette projekt har været at få nogle mennesker til at sortere deres affald. Det er lykkes. Vi er ikke nået hele

vejen, men vi har sået et frø som kan spire i forskellige retninger alt efter hvordan det bliver passet og plejet. Dvs. sorteringen er

på nuværende ikke god nok til at det kan skabe nok miljømæssig værdi endsige være økonomisk fordelagtig.

Vores mål med at få indsamlet affald er lykkedes og få 50% af affaldet til genanvendelse er også lykkedes, dog med det in mente

at der er fejlsorteringer (se ovenstående beskrivelse under kapitel 8). Nu kan og skal der arbejdes på at gøre det endnu bedre, og

der er ligeledes gode muligheder for forbedringer.

Forbedringer skal bare laves i samarbejde med lokalsamfundene, så der kan samles endnu mere affald ind og sorteres endnu

bedre.


16. Referencer

Referencerne er til rapporten og bilag appendix.

Billund Kommune & Mandag Morgen Innovation (2015). “Kommune betyder fællesskab: i Billund finder vi ud af det sammen”,

Billund: Billund Kommune

Boll, F.C & Hunt, J. B ( 2016a) “5-trins guiden til en samskabelsesprocess del 1” Lokaliseret 12.04.2018 på http://www.inger-

fair.dk/samskabelsesproces-del1/

Boll, F.C & Hunt, J. B ( 2016b) “5-trins guiden til en samskabelsesprocess del 1” Lokaliseret 12.04.2018 på http://www.inger-

fair.dk/samskabelsesprocesser-del-2/

Econet AS (2016) “Uforløste Potentialer på genbrugsstationen” Lokaliseret 12.04.2018 på http://genanvend.mst.dk/me-

dia/175995/potentialer-paa-genbrugsstationer.pdf

Grontmij & Miljøstyrelsen (2015), “ Affaldsløsninger i og uden for boligen” Lokaliseret 12.04.2018 på https://albertslund.dk/me-

dia/1709328/affaldsloesninger-i-og-udenfor-boligen-miljoestyrelsen.pdf

Hold Danmarks Rent & Friluftrådet (2015), “Henkastet affald: strategi & værktøjer”. København: Hold Danmark Rent

Koch & Falk (2015) “FÆLLES FARVE- OG PIKTOGRAMSYSTEM TIL VISUEL AFFALDSKOMMUNIKATION. En under-

søgelse af muligheder og barrierer” Lokaliseret 12.04.2018 på http://genanvend.mst.dk/media/160758/rapport-forberedelse-af-

faelles-farve-og-piktogramsystem.pdf

Kommunernes landsforening (u.d) “Nudging for øget affaldssortering. En guide til miljømedarbejdere”. Lokaliseret 12.04.2018

på http://genanvend.mst.dk/media/160754/nudging-en-guide-til-miljoemedarbejdere.pdf

Miljøstyrelsen (u.d), [Website]. Lokaliseret 12.04.2018 på http://mst.dk/affald-jord/affald/affaldshaandtering-strategi-aktivite-

ter/danmark-uden-affald-strategi-plan/

Miljøstyrelsen (2015a). “Disse projekter får støtte af kommunepuljen”Lokaliseret 12.04.2018 på http://genanvend.mst.dk/nyhe-

der/nyhedsarkiv/2015/disse-projekter-faar-stoette-af-kommunepuljen/

Miljøstyrelsen (2015b). “Skyldes fejlsortering manglende vidn eller manglende motivation?” Lokaliseret 12.04.2018 på

http://genanvend.mst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2015/skyldes-fejlsortering-manglende-viden-eller-manglende-motivation/

Miljøstyrelsen (2015c), “Alle borgere i Billund sorterer seks fraktioner”. Lokaliseret 12.04.2018 på http://genanvend.mst.dk/me-

dia/149830/billund.pdf

PRINCE2 (2017), Managing Successfull Projects with PRINCE2,

Provice ApS & Kommunernes landsforening (2015) “Demonstrationsprojekt om udfoldelse af ressourcestrategier på øer” Lokali-

seret 12.04.2018 på http://genanvend.mst.dk/media/136000/demonstrationsprojekt-om-udfoldelse-af-ressourcestrategier-paa-

oeer.pdf

Rambøll (2014) “ Sammen finder vi ud af det” Lokaliseret 12.04.2018 på https://billund.dk/media/374977/62-Sammen-finder-vi-

ud-af-det-Projektbeskrivelse.pdf

Renosyd (u.d) “Fra stort og småt til mindre” Lokaliseret 12.04.2018 på http://genanvend.mst.dk/media/184896/rapporten-fra-

stort-og-smaat-til-mindre-renosyd.pdf

http://www.ingerfair.dk/samskabelsesproces-del1/

http://www.ingerfair.dk/samskabelsesproces-del1/

http://www.ingerfair.dk/samskabelsesprocesser-del-2/

http://www.ingerfair.dk/samskabelsesprocesser-del-2/

http://genanvend.mst.dk/media/175995/potentialer-paa-genbrugsstationer.pdf

http://genanvend.mst.dk/media/175995/potentialer-paa-genbrugsstationer.pdf

https://albertslund.dk/media/1709328/affaldsloesninger-i-og-udenfor-boligen-miljoestyrelsen.pdf

https://albertslund.dk/media/1709328/affaldsloesninger-i-og-udenfor-boligen-miljoestyrelsen.pdf

http://genanvend.mst.dk/media/160758/rapport-forberedelse-af-faelles-farve-og-piktogramsystem.pdf

http://genanvend.mst.dk/media/160758/rapport-forberedelse-af-faelles-farve-og-piktogramsystem.pdf

http://genanvend.mst.dk/media/160754/nudging-en-guide-til-miljoemedarbejdere.pdf

http://mst.dk/affald-jord/affald/affaldshaandtering-strategi-aktiviteter/danmark-uden-affald-strategi-plan/

http://mst.dk/affald-jord/affald/affaldshaandtering-strategi-aktiviteter/danmark-uden-affald-strategi-plan/

http://genanvend.mst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2015/disse-projekter-faar-stoette-af-kommunepuljen/

http://genanvend.mst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2015/disse-projekter-faar-stoette-af-kommunepuljen/

http://genanvend.mst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2015/skyldes-fejlsortering-manglende-viden-eller-manglende-motivation/

http://genanvend.mst.dk/media/136000/demonstrationsprojekt-om-udfoldelse-af-ressourcestrategier-paa-oeer.pdf

http://genanvend.mst.dk/media/136000/demonstrationsprojekt-om-udfoldelse-af-ressourcestrategier-paa-oeer.pdf

https://billund.dk/media/374977/62-Sammen-finder-vi-ud-af-det-Projektbeskrivelse.pdf

https://billund.dk/media/374977/62-Sammen-finder-vi-ud-af-det-Projektbeskrivelse.pdf

http://genanvend.mst.dk/media/184896/rapporten-fra-stort-og-smaat-til-mindre-renosyd.pdf

http://genanvend.mst.dk/media/184896/rapporten-fra-stort-og-smaat-til-mindre-renosyd.pdf


REUSE (u.d), [Website]. Lokaliseret 12.04.2018 på http://www.reuseaarhus.dk/

Documents

En model for den borgertilpassede genbrugsplads · 3 En model for den borgertilpassede genbrugsplads – juli 2018 De 3 mål 62 Ad 1.) 62 Ad 2.) 63 Ad 3.) 63 15. Konklusion 64 Ad