En strategisk vision for dansk metrologi - danak. · PDF fileder er brug for en stærk dansk metrologisektor med kort geografisk afstand mellem industri og metrologi

En strategisk vision for

dansk metrologi

Udarbejdet af: Søren Krøigaard, Sikkerhedsstyrelsen Jesper Høy, Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond Kim Carneiro, Dansk Fundamental Metrologi Karsten Køhlert, Delta A/S Gunnar H. Østergaard, Force Technology Kaj Bryder, Teknologisk Institut Annette Dragdahl, Dansk Industri September 2004

1

Indhold 1. Indledning ……………………………………………………………………….. 2 2. Sammenfatning og anbefalinger …..……………….…………………… 4 3. Baggrund ………………………………………………………………………… 5 4. Indsatsområder vedr. forskning og udvikling……………..……….. 9

4.1 Centre of excellence (primærlaboratorium) for elektrokemi……..… 10 4.2 Bølgelængdenormaler til fiberoptisk kommunikation…................... 12 4.3 Omlægning af primærlaboratorium for akustisk metrologi………… 14 4.4 Centre of excellence for flow measurements………………….……… 15

5. Indsats vedr. videnformidling og samarbejde …………..….…….. 19

5.1 Viden om lovkrav ……………………………………………………..…… 19 5.2 Viden om udbud ……………………………….………-…………………. 20 5.3 Danske laboratorier og forskning til gavn for industrien ……….… 20 5.4 Uddannelse som grundlag for videnopbygning .……………………. 21

6. Metrologiens organisering og finansiering i Danmark ………… 23

6.1 Eksisterende struktur ……………………….….………………………… 23 6.2 Vurdering af behov for ny struktur ………………………..…………… 22 6.3 Fremtidig struktur ………………..……………………..………………… 24 6.4 Nuværende finansiering …………………………….....………………… 26 6.5 Vurdering af behov for fremtidig finansiering ……………………..… 26

Bilag: Bilag 1: Nuværende organisation og forslag til ny organisation…………… 28 Bilag 2: Udbudte ydelser inden for (fysisk) metrologi i Danmark og samarbejde mellem udbyderne………………………………..…. 30 Bilag 3: Uddannelse og videnformidling………………………..…………………. 62 Bilag 4: Dansk metrologis økonomi og finansiering …….………………..……… 65 Bilag 5: Forkortelser ……………………………………………………………………… 71

2

1. Indledning Metrologi handler om, hvordan forskellige ting skal måles. Det er i stigende grad blevet sat i system igennem årtusinder. I Danmark blev det i forbindelse med enevældens indførelse under Christian den femte overdraget til ildsjælen Ole Rømer at indføre et ensartet målesystem baseret på pund og alen i hele kongeriget. Det var med til at sikre, at når man købte en junge mælk eller en sæk korn, så vidste man, hvad man fik. En anden historisk forsker, Lord Kelvin, udtalte i forbindelse med udvikling og forskning: "if you can´t measure it, you can´t improve it." Disse to eksempler illustrerer på sin egen måde, hvad der senere har udviklet sig til henholdsvis legal, industriel og fundamental metrologi. I det moderne samfund er metrologien blevet langt mere kompleks og omfattende, hvor anvendelse af højteknologi som nano-teknologi anvendes, og hvor samhandel mellem kontinenterne baserer sig på faste aftaler om, hvordan der måles og afregnes. Et solidt metrologisk grundlag er ofte også et springbræt for virksomheder og industrier i deres produktudvikling og markedsføring. Den moderne verden er som bekendt i en rivende udvikling. Men hvordan påvirker denne udvikling egentlig kravene til dansk metrologi nu og i fremtiden? Politisk set er den overvejende tendens, at der er et vigende fokus på området. Denne manglende politiske ledelse gør det vanskeligt at prioritere indsatserne. Her afviger Danmark fra en række af vore nabolande, for eksempel Finland, der bruger metrologien aktivt i erhvervspolitikken. Den økonomiske udvikling, hvor globaliseringen bl.a. medfører en stærkt forøget konkurrence for de danske virksomheder, tvinger i et vist omfang virksomhederne til at prioritere deres vidensresurser mere kortsigtet, og det kan risikere at gå ud over langsigtede investeringer i måleteknik og vidensopbygning. Den store globale handel betyder også, at det er væsentligt at kommunikere i et fælles sprog. For metrologi betyder det, at der stilles øgede krav til internationale konventioner om metrologiske forhold, udarbejdelse af fælles standarder og definitioner m.v.

3

Miljømæssige kræfter stræber mod at begrænse forbruget af naturlige resurser som vand og energi og udledning af skadelige stoffer i naturen. Dette fører til et øget behov for at påvirke borgernes og virksomhedernes adfærd ved at præsentere troværdige forbrugsmålinger så tæt på forbrugeren som muligt, f.eks. i form af energimålere og vandmålere. Forbrugernes ønske om mere beskyttelse trækker også i den retning. De har en stigende forventning til, at de er beskyttede i forhold til, om de får den rette mængde benzin, når der fyldes på bilen, og også en stigende forventning til, at de præcist ved, hvor meget af det ene eller andet stof, der er i de varer, de køber. Hvis man får en fartbøde, udfordrer man politiets hastighedsmåling, indtil man bliver overbevist om, at den ikke kan stilles i tvivl. Det øger også behovet for korrekte og troværdige målinger. Den hastige teknologiske udvikling trækker et stort behov for stadigt mere præcise måleteknikker med sig, både til produktudvikling, proceskontrol og til verifikationsformål. Endelig er der de lovgivningsmæssige ønsker om varernes fri bevægelse, der er en konstant kilde til forandringer. I denne sammenhæng bliver Måleinstrumentdirektivet, der skal implementeres over de næste par år, en væsentlig udfordring for metrologien i dens nuværende struktur, bl.a. fordi der stilles krav til markedskontrol og ændres radikalt på en række lovgivningsmæssige forhold. Disse kræfter sætter metrologien i Danmark under et knibtangsagtigt pres, hvor en række kræfter stiller øgede krav til den metrologiske formåen samtidig med, at den politiske opbakning mindskes, og virksomhedernes investeringer er under pres. Konsekvenserne af disse modsatrettede kræfter kan blive fatale for dansk metrologi og medvirke til at Danmark udvikler sig mod et teknologisk uland. Temadagen og nærværende rapport sætter disse problemer på dagsordenen, belyst ud fra forskellige vinkler for at skabe en levende debat samt at finde vejen frem for et velfungerende metrologimiljø i Danmark.

4

2. Sammenfatning og anbefalinger Danmark har i dag en decentral organisering på metrologi-området, hvor 8 ministerier deles om ansvaret, og hvor statslige institutioner, teknologiske serviceinstitutter og private aktører udfører metrologiopgaverne. Den decentrale organisering har mange fordele, men giver også nogle udfordringer, som tages op i anbefalingerne i denne rapport. Danmark bruger i dag, i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med, markant færre offentlige midler på metrologiområdet. Udviklingen af dansk industri er afhængig af at der er viden om metrologi på et højt forskningsmæssigt stade i Danmark, og at Danmark har adgang til den internationale metrologiske infrastruktur. Arbejdsgruppen anbefaler at:

• Indsatsen på det fundamentale metrologiske niveau bør opprioriteres og rettes mod at styrke og udvikle aktiviteter, hvor Danmark i særlig grad har forudsætninger og muligheder og ikke mindst så de kan styrke dansk erhvervsliv. Som eksempler herpå er ledningsevnemålinger (elektrokemi), optisk kommunikation, akustiske målinger og flowmålinger beskrevet.

• Arbejdet med erfaringsudveksling, samarbejde og information om den legale metrologi bør

styrkes, både for at sikre implementeringen og for at ruste danske producenter af måleinstrumenter til den kommende udvikling. ØEM, der har ansvaret for disse opgaver bør tilføres midler til gennemførelse heraf.

• De ansvarlige ministerier bør etablere en tværministeriel koordinationsgruppe for at sikre

koordinering af dansk holdning til internationale og europæiske fora, hvor standardisering og lovgivning fastlægges, og for at sikre, at myndighederne benytter den danske metrologiske infrastruktur optimalt.

• Der bør nedsættes et metrologiråd med deltagelse af myndigheder, aktører og brugere.

Metrologirådet skal rådgive regeringen for at sikre en national prioritering af offentlige midler til forskning, uddannelse og metrologisk infrastruktur.

• De udøvende aktører bør samles i DANIAmet for at sikre én interesseorganisation og for at

øge aktørernes faglige samarbejde.

5

3. Baggrund Som på mange andre områder er der også inden for metrologien en kraftig udvikling i gang. I takt med stigende automatisering, hastigere produktionstakt, mere komplicerede produkter og kortere udviklings- og leveringstider stiger også kravene til følge-/støtteprocesserne, hvor måling er en vigtig parameter1. Måling er væsentlig for fri handel, sikkerhed og udvikling, bl. a. inden for nano-teknologi, kommunikation og bioteknologi, og for at følge udviklingen og dække kravene kræves deltagelse i internationalt samarbejde, videnopsamling og -formidling, uddannelse mv. Fri handel på tværs af landegrænser kræver gensidig accept, og dette kræver igen tillid til opgivne måleresultater og mængdeopgørelser. Alle lande skal derfor have opbygget en måleteknisk ekspertise og organisation, der kan medvirke til det internationale samarbejde og opnå denne accept. Der er i Danmark derfor behov for konstant at udvikle de måletekniske laboratorier. Den fundamentale metrologi (se figur 1) skaber fundamentet for den øvrige del af metrologien via sporbarhedskæden. Det er derfor relevant at se på udviklingen af det metrologiske område som helhed i forhold til industriens kompetenceområder, således at disse styrkes. Figur 1: Sporbarhedskæden Det internationale samarbejde foregår i 1 (“Measurement procedures significant economic returns equivalent to 2,7% of EU GDP with a benefit-to-cost ratio of nearly 3:1”( kilde EU rapport 2002 fra Pembroke College Oxford))

Virksomhedens referencenormaler,

Referencenormaler

Danske primærnormaler

Udenlandske primærnormaler

Danske nationale normaler

Måleenhedens definition

Måleresultater

BIPM (Bureau des Poids et Mesures) Primærlaboratorier Danske nationale referencelaboratorier Akkrediterede laboratorier Virksomheder Slutbruger

6

• BIPM (Bureau des Poids et Mesures), som har til opgave at sikre international ensartethed

inden for måling og sporbarhed • Euromet som er det europæiske samarbejdsorgan inden for fundamental metrologi • OIML (International Organisation of Legal Metrology), som er et samarbejdsorgan på

officielt (regerings-) plan. OIML udarbejder metrologiske retningslinier for udarbejdelse af nationale og regionale krav for produktion og brug af måleinstrumenter til legalt brug.

• WELMEC (European Co-operation in Legal Metrology), som har til formål at harmonisere europæisk legal metrologi.

Dokumentation for opfyldelse af sikkerhedskrav bl.a. i EU direktiver (f. eks. vedrørende fødevarer) kræver gennemførelse af målinger, og danske virksomheder har behov for let adgang til at få disse gennemført, og samfundet har behov for tillid til, at målingerne er gennemført korrekt. Det betyder, der er brug for en stærk dansk metrologisektor med kort geografisk afstand mellem industri og metrologi. Den korte afstand giver mulighed for relativt let at transportere udstyr til kalibrering uden, at materiale og udstyr går tabt eller ændrer karakter. Mange virksomheder ønsker personligt at deltage i kalibreringen for derved at kunne få detaljerede oplysninger om deres referenceudstyrs tilstand. Yderligere er der usikkerhed vedrørende brug af udenlandske laboratorier, dels på grund af manglende serviceniveau (kommer Danmark bag i køen), dels frygt for at fortrolige oplysninger lækkes til nationale konkurrenter. Den industrielle udvikling med dels stadig mere forædlede produkter dels udvikling inden for de nye områder nævnt ovenfor stiller krav om udvikling af nye målemetoder. Dette stiller øgede krav til udviklingen af det måletekniske område, både med hensyn til krav om investeringer i udstyr, udvikling af nye metoder og uddannelse/udvikling af personale m.v., Disse øgede krav medfører øget økonomisk pres på primær- og referencelaboratorierne i de enkelte lande2. Virksomhederne har behov for adgang til viden om krav i direktiver og love, procedurer for myndighedsgodkendelser, udvikling i målemetoder og –udstyr, og i de enkelte virksomheder er der behov for personale, der er uddannet til at følge dette arbejde og gennemføre de nødvendige målinger på det rigtige grundlag. Internationalt medfører den øgede samhandel øgede krav til deltagelse i internationalt samarbejde, herunder internationale sammenligningskalibreringer, og da samtidig flere og flere lande ønsker at deltage i dette samarbejde, bliver tidsforbruget større og større. De nordiske lande har traditionelt været gode til at deltage i det internationale samarbejde, og dette gælder også for Danmarks vedkommende (jf. figur 2, som dels viser deltagelsen i projekter i 2002 for Euromet-landene, - dels deltagelsen til GNP, og figur 3, som viser deltagelsen i Eurometprojekter pr. 30. marts 2003 og 30. april 2004), men med det forøgede tidsforbrug bliver også denne deltagelse vanskeligere med mindre, de økonomiske vilkår for de deltagende laboratorier forbedres.

2 (Kilde: Nordic Innovations Center. Nordic Metrology: Now and In the Future)

7

NMERA - Helsinki 30.-31.3. 2004

Heikki Isotalo

0

100

200

GB DE FR NL IT CH SE FI CZ ES DK TR HU PL AT SK PT NO SI BE IE GR IS LU

Projects 2002 Projects / GNP

1. Map present collaboration in region

8

På europæisk og internationalt plan er der på baggrund af ovenstående en udvikling i gang hen imod øget koncentration af den højeste metrologiske viden på få organisationer (f.eks. kan deltagelse i internationale sammenligningskalibreringer blive begrænset til én eller to europæiske partnere, der så igen kan danne ringe i Europa, og med 20-25 deltagere i Europa kan der ske en yderligere fragmentering, så Danmark kan risikere at ende i tredje ring). I sammenhæng med ovennævnte kan anføres, at den offentlige medfinansiering til metrologien varierer betragteligt landene imellem, og at Danmark markerer sig ved den klart mindste finansiering. Anført i forhold til bruttonationalproduktet er den offentlige finansiering således i: - Syd Korea, ca. 0,20 promille - Tyskland, ca. 0,08 promille - Danmark, ca. 0,01 promille. Dvs. at den offentlige finansiering i forhold til bruttonationalproduktet, således er ca. 20 gange så stor i Sydkorea som i Danmark. Danmark har siden Christian den Femte haft metrologi på dagsordenen og har også haft videnskabsmænd som Ole Rømer, der har medvirket til at udvikle området, så vi har et ønske om at kunne bidrage til den teknologiske udvikling på de for Danmark vigtige punkter. Vi skal derfor sikre os, at vi deltager i det internationale, det europæiske og det nordiske område på de for os rigtige niveauer. Gennem nordisk samarbejde vil vi prøve at sikre dette på den mest optimale måde ved hjælp af aftaler om deling af arbejdsopgaverne på de enkelte metrologiske områder.

9

4. Indsatsområder vedr. forskning og udvikling

Metrologiudviklingen i Danmark blev i perioden 1986-90 støttet med midler fra det daværende Metrologiråd. Da dette blev nedlagt blev der i en kort årrække bevilliget midler først gennem Forum for Fundamental Metrologi og Center for Dansk Fundamental Metrologi, CDFM. I de senere år er der alene blevet givet penge til udvikling af metrologi via videnskabsministeriets resultatkontrakter med de GTS-institutter, som beskæftiger sig med måleteknik.

Visioner og foreslåede indsatsområder inden for metrologi er i de sidste 15 år blevet formuleret i handlingsplaner for metrologi, som er udarbejdet inden for 10 faglige hovedområder. Handlingsplanerne er som hovedregel blevet udarbejdet i et samspil mellem repræsentanter for hhv. måletekniske eksperter og målgruppen. Desuden er der særskilte afsnit om metrologi i GTS-institutternes 3-årige strategiplaner; og her er det især DFM, der har forsøgt i at formulere en samlet strategi for metrologi i Danmark.

Ser man på indsatsområderne opgjort efter industrisektorer, fokuserer metrologien ikke overraskende på de nye teknologier som nano-bio og IT-teknologi, men de specifikke problemer, der foreslås inden for de metrologiske hovedområder, afspejler hvilke nye værktøjer, der skal bringes i anvendelse for at understøtte en given industriel udvikling og konkurrenceevne.

Lovmæssige krav til måleinstrumenter af hensyn til handel, ofte kaldt legal metrologi, spiller en særlig rolle for metrologiens udvikling, da praktiske forhold omkring sikringen af, at en liter benzin er en liter benzin, er ofte afgørende for, hvordan måleinstrumenterne skal produceres. Men anden lovgivning, for eksempel i form af EU's direktiver, stiller i stigende grad krav til udviklingen af metrologi, som det er tilfældet inden for vigtige samfundsområder som fødevaresikkerhed, sundhed og miljø.

Både den industrielle og legale metrologi stiller krav om forskning og udvikling for, at praktiske målinger skal kunne leve op til øgede krav. Derfor sættes den videnskabelige eller fundamentale metrologi under pres.

Ud over ovennævnte forhold tager handlingsplanernes indsatsområder hensyn til blandt andet:

• Konkrete danske behov: Henvender indsatsen sig til en i forvejen stærk dansk industrisektor?

• Kan de fornødne resurser fremskaffes: Skal der etableres et eventuelt internationalt samarbejde eller skal indsatsen overlades til et udenlandsk initiativ.

• Fremmer indsatsen den internationale opmærksomhed omkring dansk metrologi, så videndeling på andre områder bliver lettere på grund af den danske indsats.

Inden for hvert af de ti hovedområder kommer handlingsplanerne med forslag til prioriterede indsatser, og med forslag til hvordan en række behov kan tilfredsstilles ved at gå til udlandet. Men der er endnu ikke foretaget nogen tværgående prioritering af indsatsen for metrologi i Danmark.

Nedenfor er beskrevet fire eksempler på metrologiske indsatsområder, der lever op til ovennævnte kriterier, og som indgår i arbejdsgruppens forslag. Det drejer sig om at øge indsatsen inden for følgende felter:

• Elektrokemi, hvor Danmark allerede står stærkt, og som blandt andet henvender sig til sundhedssektoren, fødevaresikkerhed og miljø.

• Optisk kommunikation, hvor Norden har mulighed for at etablere en samlet indsats inden for metrologi til støtte for IT-industrien

10

• Akustik, hvor dansk industri for eksempel inden for høreapparater, underholdning og vindmøller har meget store globale markedsandele, og hvor Danmark er i fare for at miste en førerposition.

• Flow, hvor dansk måleteknik i forbindelse med indførelsen af naturgas, fjernvarme har opnået et højt stade og hvor en øget indsats kan støtte den anselige danske produktion af måleinstrumenter.

Udover sådanne specifikke indsatser er der et stigende behov for undervisning i metrologi. Måleteknikken er i de senere år blevet nedprioriteret i de tekniske uddannelser, og det har ført til en akut mangel på specialister. Samtidig er der et stigende behov for efteruddannelse i fortolkning og bearbejdning af måledata og måleusikkerheder for brugere af målinger, der ikke er specialister.

Hvor de metrologiske handlingsplaner fokuserer på nye markante behov har det vist sig svært at skabe forståelse for behovet for vedligehold og løbende videreudvikling af eksisterende apparatur. De nuværende reference- og primærlaboratorier vurderer generelt, at laboratorierne på en række felter er nedslidte og trænger til udskiftning og forbedringer. Samtidig er det vurderingen, at der på sigt reelt kan være fare for at laboratorier vil lukke, selv om der er et øget behov for ydelserne. To af de laboratorier, der er etableret hos private virksomheder eller primært hos de private virksomheder, har således udmeldt, at de vil lukke medmindre der tilføres eksterne midler. For de øvrige sker overlevelsen via et samspil med DFM. Men dette er hidtil sket uden, at der er kommet flere midler til DFM.

Endelig stiller den decentrale struktur krav om koordinering og samarbejde på tværs af meget forskellige organisationer. Strukturen gør det også meget svært at indgå internationale aftaler, fordi de udenlandske partnere kræver, at dansk metrologi har et samlet ansigt udadtil. Men det har hidtil været meget svært at overbevise de involverede ministerier om, at noget af den gevinst, som den danske struktur giver i form af kundefokus og orientering mod anvendelser skal geninvesteres i form af tværfagligt samarbejde.

4.1 Centre of excellence (primærlaboratorium) for elektrokemi Formål og perspektiv Elektrokemi er en af de få kemiske discipliner, der anvendes inden for mange industrielle sektorer og offentlige kontrollaboratorier. For eksempel er pH-målinger den hyppigste kemiske analyse, og ledningsevnemålinger anvendes af medicinalindustrien, kraftværker, på hospitaler og i elektronikindustrien.

Det er formålet at etablere et internationalt anerkendt primærlaboratorium for elektrokemi, der kan høre til de fem bedste i verden. Laboratoriet skal gennem et samarbejde med Statens Forsknings- og Prøvningsanstalt SP udgøre det nordiske referencelaboratorium på feltet.

Et sådant center vil støtte væsentlige danske industrisektorer, og vil også betjene det internationale marked. Det vil desuden give international synlighed til dansk metrologi. Forudsætninger DFM forsker, etablerer og vedligeholder normaler og referencematerialer, samarbejder og arbejder for kunder. Inden for elektrolytisk ledningsevne er det hele gået op i en højere enhed.

11

Normaler, referencematerialer, måleinstrumenter og produkter DFMs primærnormal (til venstre med to røde hætter) benyttes ved udmålingen af vands elektriske ledningsevne. Herigennem fremstilles referencematerialet ”certificeret referencevand” (i flasken), som DFMs kunder bruger til at kalibrere deres ledningsevnemålere med, for eksempel Radiometers instrument (til højre). Det endelige produkt kan være en Novo-Nordisk éngangspen med insulin, hvor lovgivningen kræver, at vandet, der bruges til insulinproduktion, højst må have en vis ledningsevne. For at danske virksomheder kan drage nytte af disse målinger, skal de være internationalt anerkendte. Dette sker gennem deltagelse i Meterkonventionens ”Mutual Recognition Arrangement” MRA. DFMs internationale arbejde fokuserer derfor netop på MRA’en gennem en aktiv deltagelse i EUROMET og Meterkonventionens rådgivende komitéer. Teknisk ser drejer det sig om deltagelse i internationale sammenligninger, ”peer review” af måleusikkerhederne, samt et kvalitetssystem. Sidstnævnte tilfredsstillet gennem en DANAK akkreditering. Når DFMs målinger er optaget i MRA’ens ”Key Comparison Data Base” appendiks B, bliver målinger anerkendt globalt, ikke mindst af de amerikanske medicinalmyndigheder FDA.

DFMs høje internationale synlighed har givet både forsknings- og udviklingssamarbejde med senere udenlandske kunder. Således samarbejdes der for tiden med det sydsvenske firma Gambro, der er verdens største leverandør af dialyseudstyr. Hvis DFM kan måle mere nøjagtigt, vil en betragtelig del af verdens dialysepatienter få et meget lettere liv.

Som en anerkendelse af kvaliteten af DFMs arbejde, fik DFM i 1999 sæde i Meterkonventionens rådgivende komite for kemi og forestod den første sammenligning inden for elektrolytisk ledningsevne.

Som en anerkendelse af værdien af DFMs arbejde, bruger både danske og udenlandske virksomheder nu DFMs logo og tekst i deres produktinformation.

12

Der gik ca. 10 år fra DFM fik den første forespørgsel angående elektrolytisk ledningsevne, til DFM havde etableret den viste primærnormal. Den væsentligste del af det videnskabelige arbejde foregik som et ph.d. projekt i samarbejde med DTU. Der er skrevet omkring 11 artikler og givet 7 præsentationer ved konferencer. Sideløbende hermed er der lavet en bilateral aftale med USA og arbejdet aktivt på international anerkendelse, inden MRA’en faldt på plads.

For tiden deltager DFM i det regelsættende arbejde angående vands renhed, som foregår inden for rammerne af den europæiske farmakopé.

DFM arbejder blandt andet med udviklingen af en ny primærcelle, der er mere mekanisk robust og fremstillet med større nøjagtighed, og målinger gennemført i august 2003 viser, at cellen er verdens mest præcise Faglig indsats og samspil Radiometer arbejder på tilsvarende niveau inden for pH-målinger og samarbejder med DFM om at etablere et dansk primærlaboratorium inden for elektrokemi. Dette kræver især videreudvikling af ledningsevne faciliteter til højere temperaturer og lavere ledningsevner, hvilket vil sige ”ultra-rent vand”. SP i Sverige har komplementære aktiviteter til Radiometer og DFM, idet de kalibrerer på basis af teoretisk beregning for lave ledningsevner. Den faglige indsats vil derfor bestå i at sammenligne DFM’s eksperimentelle resultater med SP’s teoretiske. Det etablerede tætte samspil med slutbrugerne skal fortsættes og udvides. 4.2 Bølgelængdenormaler til fiberoptisk kommunikation Formål og perspektiv Optisk kommunikation er i kraftig vækst, og dermed opstår en række nye krav til karakterisering af materialer, komponenter og systemer. Formålet med initiativet et at tilfredsstille det mangeartede behov gennem en fælles nordisk indsats. Fra dansk metrologi deltager en række danske virksomheder og DFM, og DFM indgår i det foreslåede nordiske samarbejde med karakterisering af bølgelængder i det fiberoptiske område, nemlig ved bølgelængder mellem 800 og 1700 nanometer. Forudsætninger For at reducere omkostningerne ved optisk kommunikation og dataoverførsel, ønsker man at udnytte kapaciteten af eksisterende fiberforbindelser til det yderste. Med kendt teknologi er det muligt at sende op til 40 forskellige signaler samtidigt over en enkelt optisk fiber, såfremt signalerne sendes på hver sin kanal med en veldefineret bølgelængde. I praksis kræver dette nøje kontrol med de individuelle bølgelængder, og derfor er der behov for referencebølgelængder. For at løse dette problem har DFM satset på forskning inden for molekylære spektroskopi, fordi molekyler absorberer bølgelængder, der er uforanderlige, og kan bestemmes med stor nøjagtighed. Efter at have udvalgt egnede molekyler og konstrueret en celle, bruges molekylerne som reference for bølgelængder. Forskningen har blandt andet modtaget støtte fra EU's 5. rammeprogram og Nordisk Industrifond. Øverste figur viser molekyllinierne samlet i to bånd sammen med et lysspektrum fra en diode. Der desuden udviklet et apparat, som sammen med en celle kan bruges til praktisk kalibrering af for eksempel en spektrumanalysator, som bruges i industrien. Mellemste figur viser DFMs apparat.

13

Hele systemet er afprøvet under realistiske forhold gennem TDCs kommercielle netværk over en strækning på 400 km. Nederste signalet i den fiber, toppene viser de nævnte kanaler. Resultater fra projektet indgår i standardiseringsarbejde omkring bølgelængde referencer til optisk kommunikation, og DFM forhandler med det engelske metrologiinstitut NPL om sammen at udvikle et apparat med en bredere anvendelse.

Lyset fra en lysdiode sendes gennem en celle med hydrogencyanid molekyler, og bliver herved forsynet med et karakteristisk fingeraftryk for hver af molekylets ca. 90 linier. Linierne er på figuren samlet i to bånd. Cellerne er solgt til laboratorier i Danmark, Finland, Portugal, Sverige og England. Lys fra en fiberlaser sendes igennem en absorptionscelle med acetylenmolekyler, og laseren låses med et elektronisk kredsløb til en udvalgt absorptionslinie. Herved opnås en meget høj bølgelængdestabilitet, og denne bølgelængdereference kan nu distribueres via et optisk netværk. Fiberlaseren er udviklet under et erhvervsforskerprojekt.

EU-projektet "Certified Reference Wavelengths" (CREW) havde deltagelse af 8 partnere fra 4 lande. De andre partnere koncentrerede sig om komplementære referencematerialer baseret på atomar absorption, etaloner og fiber Bragg gittre. I modsætning til DFMs metode er de to sidstnævnte relative metoder. Alle de etablerede referencer blev testet under realistiske forhold i samarbejde med TDC. Figuren viser 7 kanaler med signaler (blå) og 7 kanaler uden (rød) samt en kanal med referencesignalet fra DFMs fiber laser.

14

Faglig indsats og samspil I den netop udarbejdede handlingsplan for optisk metrologi er den samlede problemstilling nøjere beskrevet, og samspillet med de nordiske partnere vil foregå gennem udveksling af yngre forskere. Planen foreslår følgende specifikke faglige indsatser:

• bølgelængdeområder, således at den danske primærnormal udnyttes fuldt ud • kalibreringsfacilitet til UV-A og UV-B områderne med sporbarhed til kryogen radiometret • effektmåling af stråling i det infrarøde spektralområde fra 2,5 til 20 µm • dynamikområdet for effektmålinger ved 1310 og 1550 nm bør øges til intervallet 10 pW - 500 mW • det bør undersøges om turbiditetsmålinger udføres på tilfredsstillende måde i Danmark • undersøgelse af behov for partikeltælling • det bør undersøges, om der er behov for facilitet til certificering af lasere • facilitet til kalibrering af transmittans • oprettelse af et virtuelt nordisk institut for fiberoptiske målinger • stabile frekvensreferencer i kommunikationsbåndene • studier af halvlederdetektorer egnet til brug i UV og IR områderne • deltagelse i standardiserings- og pre-standardiseringsarbejde • deltagelse i Round Robin´s på nye og allerede standardiserede områder inden for fiberoptiske målinger • akkreditering på OTDR-målinger • intensitetsstabilisering af lasere • energimåling af pulsede lasere • tunbare kilder i det synlige bølgelængdeområde • måling af liniebredde/kohærens, spektralbredde og relativ intensitetsstøj af lyskilder • måling af detektorers karakteristika (frekvensrespons og egenstøj)

4.3 Omlægning af primærlaboratorium for akustisk metrologi

Dansk industri har en styrkeposition inden for akustik Den baseres i høj grad på metrologi

Research DPLA

1 calibration laboratory (DPLA) 6 test laboratories

Hearing aids, telecommunication, wind mills, Hi-Fi, motor manufacturers, measuring

equipment Ministry of defense, service sector: public traffic,

public & private hearing clinics, consultants

15

Formål og perspektiv Akustik er et af de områder, hvor dansk industri og metrologi er gået op i en højere enhed, og hvor det derfor er værd at gøre en indsats for at klare det generationsskifte, som omstændighederne kræver.

Danske virksomheders succes inden for lyd er velkendt. Oticon og B&O er flagskibene, men der er en bred vifte af virksomheder, der er stærkt knyttet til viden om lyd. Industrien støttes af forskning især på DTU og Aalborg Universitet.

Forudsætninger I 1989 oprettedes Dansk Primærlaboratorium for Akustik, DPLA, som et samarbejde mellem det nuværende Ørsted Laboratorium ved DTU og Brüel & Kjær A/S, som det første primærlaboratorium uden for DFM. Samarbejdet har siden været med til at gøre dansk metrologi internationalt synligt og regnes inden for mikrofonkalibrering og vibrationer blandt de fem bedste i verden.3 Makkerskabet har vist sig særdeles frugtbart også for den danske laboratorieverden.

Den omvendte pyramide illustrerer, hvorledes en blomstrende industri er afhængig af ganske få kalibrerings- og prøvningslaboratorier, hvis målinger igen er sporbare til det danske primærlaboratorium, DPLA.

DTU har valgt at nedprioritere akustisk metrologi, og det har ført til en reorganisering af DPLA, der netop er startet. Med sin erfaring inden for avanceret elektrisk måling, vil DFM overtage vedligeholdet og videreudviklingen af primærnormalen for mikrofonkalibrering, nemlig en facilitet til reciprocitetskalibrering. Der er i den forbindelse ansat en elektroakustisk videnskabelig medarbejder og indledt et nyt samarbejde mellem Brüel & Kjær, DTU og DFM. Forskningen vil blive søgt finansieret gennem forskningsrådsbevillinger.

Faglig indsats og samspil Det nye DPLA er optaget som kandidat for et nordisk primærlaboratorium in N-MERA sammen med SP i Sverige.

4.4 Centre of excellence for flow measurements Formål og perspektiv Sigtet er at skabe et stærkt dansk metrologicenter inden for måling og beregning af strømninger med vand, andre væsker end vand, luft, gasser og varmeenergi inden i rør og rundt om konstruk-tioner. Centret skal styrke danske producenter af måleudstyr, procesindustrier, distributions-selskaber, myndigheder og andre både via samspil og ved at skabe resultater, som kan anerkendes internationalt. Det skal dække såvel mikrostrømninger med relevans for medicoteknik og avancerede processer, som makrostrømninger med betydning for proces- og kraftværksindustrien, for energi- og forsyningssystemer og for miljøet. Perspektivet er et flowcenter der via sit brede virke og via synergi kan skabe resultater som gør en forskel. Forudsætninger Initiativet baserer sig især på:

- at flowområdet har stor betydning både for dansk industri og for samfundet som helhed, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem en stor dansk eksport af målere og af komponenter med relation til styring og regulering

3 ”International Benchmarking of UK Calibration and Measurement Capability (CMCs)” (National Physical Laboratory, NPL report intoff 1, 2002)

16

- at der i Danmark allerede findes et betydeligt grundlag at bygge videre på, og at udbyderne i betydelig grad supplerer hinanden med mulighed for at skabe et samlet internationalt stærkt miljø

Flowområdet har stor betydning for både dansk industri og samfundet som helhed: Dansk erhvervsliv har forholdsvis mange producenter af komponenter til strømmende rørsystemer, fx målere, ventiler, vekslere og pumper. Inden for medicoteknikken og i visse processer er de helt små flow og doseringer af afgørende betydning, ligesom mikrostrømninger indgår i nogle af de MEMS-baserede mikrosensorer. Disse virksomheder er ofte i front - men for løbende at skærpe udviklingen er det vigtigt med stærke og kompetente sparringspartnere. Eksempler på komponentindustrier:

- Målere og andet måleudstyr: Kamstrup, Siemens, Brunata, Dantech Dynamics... - Pumper: Grundfos, Smedegaard - Ventiler mv.: Danfoss, AVK, Broen, Damixa……. - Varmevekslere: Danfoss

Dansk erhvervsliv har ligeledes en stor procesindustri (medico og fødevarer), hvor det ikke blot er væsentligt at kunne måle og styre store og små flow korrekt, men også at kunne foretage detaljerede bestemmelser af hastigheder, opholdstider, temperaturer og reaktioner i processerne og på produktionsstedet. Industrien er især interesseret i at forbedre processens virkemåde og effektivitet, mindske dens energiforbrug og miljøbelastning. Eksempler på procesindustrier: Novo-Nordisk, Lundbeck, Arla, Danisco ……

Danmark har samtidig en betydelig interesse i forsyningssiden, hvad enten det gælder gas, vand, andre væsker end vand eller fjernvarme. Her gælder det, at myndighederne har opstillet en række krav til målernes konstruktion og målenøjagtighed. Det er derfor vigtigt for producenterne af måleudstyr, at der findes uvildige, avancerede laboratorier, der er i stand til at eftervise, at producentens målere opfylder myndighedernes krav. Myndighedernes fokusering på rent drikkevand og ren luft stiller krav til emissionsmåling og -beregning. Her er det nødvendigt at kunne måle hvor meget, der udledes, og kunne beregne, hvordan det spredes, og hvor stor koncentrationen af skadelige stoffer er i forskellige afstande fra udledningen. Betydelig faglig styrke i dag og med mulighed for at markere sig internationalt: Vekselvirkningen mellem konstruktioner og strømninger stiller krav til målinger og beregninger af de detaljerede strømninger omkring konstruktionen. På grundlag af kendskabet til strømningen kan belastninger af konstruktionen og fordelingen af skadelige stoffer omkring konstruktionen fastlægges. FORCE Technology (FORCE) og Teknologisk Institut (TI) har hver især fokuseret meget på flowområdet med etablering af efter europæiske forhold betydelige kalibrerings- og beregningsfaciliteter dækkende forskellige felter. Samtidig er komplettering og synergimuligheder betydeligt større end overlapningen.

17

FORCE har stor styrke inden for gasflow, hvor man netop har etableret faciliteter til kalibrering af gasmålere med naturgas op til 50 bar samtidig med, at man kan tilbyde kalibrering af flowmålere ned til 1 ml/min. FORCE har samtidig flere betydelige faciliteter inden for vand, varme og andre væsker end vand. FORCE råder over store vindtunneller til måling af strømninger omkring konstruktioner og belastninger af konstruktioner. FORCE har landets største slæbetank til måling af strømning og bølger omkring skibe. FORCE har mange års erfaring med beregning af indvendige og udvendige strømninger i procesudstyr og måling og beregning af luft- og vandbåren emissioner og brug af radioaktivt sporstof til beregning af flow. Endelig har FORCE mange års erfaring med prøvning og godkendelse af målere til legal afregning. TI har nogle af Europas største faciliteter til prøvning og kalibrering af flow- og fjernvarmemålere ved varierende temperaturer, dvs. med et flow op til ca. 500 m3/h, og har tillige forskellige faciliteter til mindre målere samt til langtidsprøvning af målere, ventiler, pumper og reguleringsudstyr ved forskellige medier, tryk og temperaturer. TI arbejder med anvendelse af Laser Doppler Velocimetry (LDV), der giver mulighed for at fastlægge detaljerede strømningsprofiler samt for kontrol og kalibrering af målere on site, hvilket samtidig kan kombineres med forskellige beregningsmetoder, herunder CFD. Endelig råder TI over en vindtunnel, som benyttes ved prøvning og kalibrering af udstyr til måling af lufthastighed og –flow, samt andet udstyr beregnet til undersøgelse af strømningsforhold i forbindelse med fx indeklimaforhold og ved klimaskabe. I relation til dansk metrologi for flow dækker de to institutter hele området på reference- og primært niveau. Tilsammen råder de to institutter over: - Referencelaboratorium for gasflow (FORCE) - Referencelaboratorium for andre væsker end vand (FORCE) - Primærlaboratorium for vandflow ved varierende temperaturer (TI) - Luftlaboratorium (TI) Derudover råder de to institutter over laboratorier med tæt tilknytning til flowaktiviteterne: - Referencelaboratorium for gas- og væskedensitet (FORCE) - Referencelaboratorium for udmålt volumen (FORCE) - Referencelaboratorium for temperatur (TI) Der er samarbejde med DELTA på typeprøvninger af målinger f.eks. vedrørende EMC og vibrationstest. Begge institutter har et omfattende samarbejde med universiteter og andre læreanstalter, så som DTU og Ingeniørhøjskolen i Århus og med udenlandske institutter som NMI og PTB. Faglig indsats og samspil Indsatsen skal rettes mod at styrke de nuværende ekspertiser samt mod at udvikle og udnytte simulerings- og måleværktøjer, som kan udnyttes på tværs og samtidig styrke de nuværende ekspertiser, så området samlet endnu bedre end i dag kan betjene målgruppen og yderligere kan opnå international profilering og anseelse. Indsatsen vil bl.a. omfatte:

- Tættere samspil med udvalgte universiteter og læreanstalter i øvrigt, fx med mere formaliserede samarbejder

- Beregningsværktøjer, simulering - Måleværktøjer som LDV og andet til bred anvendelse inden for området - ”Kalibrering” af beregningsværktøjer

18

- Fra mikro til makroflow - Forskellige mediers indflydelse på flowmåling (viskositet f.eks.) - Standardolie til simulering af andre væsker end vand ved andre temperaturer end laboratorie

temperaturen - Store flow og store målere til vand, andre væsker end vand og ventilation - Små flow og dosering mindre end 1 ml/min - Dampmåling (afgiftsberegning) - Fortsat udbygning/udvikling af primær- og referencelaboratorier - Deltagelse i internationalt samarbejde

19

5. Indsats vedrørende videnformidling og samarbejde 5.1 Viden om lovkrav Legal metrologi og dens organisering Den del af metrologien, der sikrer målingers nøjagtighed, hvor disse har indflydelse på sundhed, sikkerhed og gennemskueligheden af økonomiske transaktioner, kaldes legal metrologi. Legal metrologi involverer også regelfastsættelse, markedsovervågning og typeprøvning m.v. Det er den del af metrologien, der har den største berøringsflade, idet enhver husstand har en eller flere måleinstrumenter, som er underlagt metrologisk kontrol (f.eks. vand-, varme-, el- og gasmålere). Samtidig er det den gren af metrologien, som mest direkte berører produktionsvirksomheder. Dette fordi produktionsvirksomheder, som producerer legale måleinstrumenter ikke alene bruger metrologi i forbindelse med måling, men også er underlagt de legale metrologiske bestemmelser for måleudstyrets funktion og udførelse. Ansvaret for den legale metrologi ligger i Danmark under Sikkerhedsstyrelsen, og aktiviteterne koordineres via DANAK. De forskellige aktører samarbejder i CLM (Center for Legal Metrologi). CLM har i dag ansvaret for en stor del af videnformidlingen omkring legal metrologi. Det sker fortrinsvis via etablerede erfa-grupper inden for områderne: elmålere, varmeenergimålere, vægte og dimensionsmåling, legal software, varmefordelingsmålere, gasmålere, e-mærkning, vandmålere og målere til væsker andet end vand. Der er to mål med denne videnformidling: dels at sikre korrekt implementering af lovgivningen og dels at orientere producenter af måleudstyr om den kommende udvikling, således at de kan være "på forkant" med udviklingen og fremtidssikre deres udstyr. Dette er helt nødvendigt for virksomhedernes globale konkurrenceevne. Indsatsområder Det er nødvendigt både ud fra en samfundspolitisk synsvinkel og en teknisk, at Danmark deltager aktivt i det europæiske og internationale arbejde, der sker på området med hensyn til fastlæggelse af fremtidige krav, dels gennem lovgivning og dels gennem standardisering (gennem f.eks. OIML, WELMEC og CEN). Udviklingen for at fremstille bedre og billigere instrumenter samt instrumenter med mange andre funktioner end den legale, f.eks. omkring regulering og styring af f.eks. varmeanlæg, betyder, at det er væsentligt for industrien at følge løbende med i det internationale arbejde. På lovgivningsområdet er det nyligt vedtagne EU-direktiv for måleinstrumenter (MID) en særlig udfordring, der radikalt vil ændre forudsætningerne for både brugere og producenter af måleinstrumenter. Dette ligger specielt i ændrede krav til overensstemmelsesvurdering (typegodkendelse, verifikation m.v.) samt til markedskontrol. Der bliver behov for en bedre koordinering mellem de forskellige aktører (producenter, prøvningslaboratorier og myndigheder) med hensyn til ydelser og udnyttelse af den viden, som kommer fra markedskontrollen. Ovenstående vil nødvendiggøre tilførsel af ekstra ressourcer til aktørerne (herunder myndighedssiden) og udbygning af den erfaringsudveksling, der allerede nu sker via CLM.

20

5.2 Viden om udbud For brugerne af systemet er det væsentligt at kunne få let adgang til information om, hvor de forskellige ydelser udbydes, dels i form af en database, dels i form af personlig betjening. En database skal give brugerne af måletekniske ydelser oplysninger om, hvor en ønsket ydelse kan købes: - Fundamental metrologi: hvor der kan fås højeste sporbarhed og viden (f.eks. via et dansk

primær- eller referencelaboratorium, eller en dansk koordinator i forhold til udenlandsk netværk)

- Industriel metrologi: hvor kalibrering kan foretages eller referencematerialer købes, samt udbydere af kurser, eller viden kan indhentes, f.eks. i forbindelse med produktudvikling

- Legal metrologi: oplysninger om lovkrav, inspektion, verifikation m.v. På grund af den decentrale infrastruktur for metrologien i Danmark og den nødvendige globale arbejdsdeling (se nærmere i afsnit 3) er der på længere sigt behov for et videncenter, der kan følge med i den internationale udvikling og trend, og oplyse om, hvor der findes primær- og referencelaboratorier i både indland og udland, og hvor referencemateriale kan købes. Oplysningsbehovet gælder også laboratorier, der ikke er akkrediterede, ligesom det gælder udenlandske udbydere og lovkrav. Opbygning af et sådant center vil især være en stor hjælp for små og mindre virksomheder. 5.3 Danske laboratorier og forskning til gavn for industrien På visse områder (f.eks. akustikområdet) har Danmark opnået verdensry. Det betyder, at danske akustikeksperter involveres i udviklingsopgaver globalt, og at danske eksperter er i centrum, hvor udviklingen sker. Uden at komme ind på historien om "hønen og ægget" kan man sige, at det ikk er tilfældigt, at Danmark har verdenskendte virksomheder inden for mange industriområder, der har med akustik og støj at gøre: høreapparatproducenter, vindmøllesektoren, Hi-fi udstyr, måleudstyrsproducenter o.m.fl.). Betydningen af om danske virksomheder kan benytte danske laboratorier til typeafprøvning og udvikling, og at disse følger med i det internationale arbejde, fremgår af udsagn som disse: "… Med i overvejelserne om, hvem vi skulle vælge til at udføre typeprøvningerne, var også laboratoriets internationale ry, afstanden mellem laboratoriet og vores virksomhed, samt at den daglige kommunikation kunne foregå på dansk… Det er meget vigtigt for os, at vi forholdsvis let kan få kvalificeret hjælp og vejledning, samt forholdsvis hurtigt kan få nye tillæg til en eksisterende typegodkendelse". "… Det er nødvendigt for udvikling, produktion og markedsføring af sensorteknologi, at tests og typeprøvning med certificering foregår i Danmark, idet det vil være en meget konkret handelshindring, hvis disse tests med certifikater skal opnås ved udenlandske institutter…" - Dette udsagn baseres på konkrete erfaringer med udenlandske prøvningslaboratorier. "… Udarbejdede testrapporter fra det danske laboratorium var af høj kvalitet og har siden dannet grundlag for smertefri typegodkendelse i mange andre lande… "

21

"… Det var hensigtsmæssigt at udføre disse tests ved et dansk laboratorium, da det gav gode muligheder for at være til stede under selve testen, og betød, at vi hurtigt kunne gennemføre nødvendige konstruktionsmæssige ændringer…" Tillid og samarbejde omkring udvikling For at opsummere kan siges, at der i et stærkt konkurrencepræget udviklingsmiljø, hvor nationale hensyn risikerer at spille ind, er behov for en høj grad af tillid, både i forbindelse med samarbejde omkring videreudvikling af produktion og i forbindelse med certificering. Nærhed Nærhed har stor betydning både for at muliggøre personlig tilstedeværelse ved prøvningen og for at sikre mindst mulig transporttid således, at eventuelle referencematerialer ikke ødelægges, og for at kalibreret udstyr ikke bringes ud af justering. Sprog Det letter kommunikationen i hele processen, især for små og mindre virksomheder, at arbejdet kan foregå på dansk og med en fælles baggrundsforståelse. Høj standard væsentlig Af hensyn til international anvendelse af både typeprøvninger, attester og udstyr, er det af afgørende betydning for virksomhederne, at dansk viden og danske udbydere er på højt niveau og følger den internationale udvikling. Prioritering nødvendig Industrien har forståelse for, at der ikke kan være danske primær- og referencelaboratorier og forskning på højt niveau inden for alle områder. Prioritering må ske ud fra, hvor industrien er stærk i global sammenhæng. Fokus bør som et minimum bevares på områder, hvor Danmark allerede har opbygget en stor ekspertise. En sådan ekspertise kræver imidlertid løbende vedligeholdelse og udbygning. Dette stiller krav til den danske forskningsindsats, den danske infrastruktur og det internationale netværk til supplering af den danske indsats. Denne nødvendige prioritering bør ikke være styret af rent kommercielle interesser hos udbyderne, men afgøres ud fra nationale samfundsmæssige interesser. Derfor foreslås oprettelse af et "Metrologiråd", som er nærmere beskrevet i afsnit 6. 5.4 Uddannelse som grundlag for videnopbygning Det er helt centralt for industrien såvel som for forskningen og udviklingen, at det måletekniske område har en central plads i uddannelsessystemet. En oversigt over de eksisterende uddannelser og efteruddannelser vises i bilag 3. Det faglige uddannelsesforløb blev ændret i forbindelse med reformen af de videregående teknikeruddannelser i 2000, hvorefter kvalitets- og måleteknikuddannelsen blev integreret i uddannelsen til produktionsteknolog. Det er især på maskin- og værktøjsområdet, at måleteknik indgår som en grundlæggende disciplin. Måleteknik indgår yderligere som et emne i en lang række erhvervsuddannelser.

22

Det er opfattelsen, at udbredelsen af de måletekniske elementer til mange uddannelser har haft en gavnlig effekt. Meldinger fra flere virksomheder viser dog, at der er ved at blive mangel på kvalificerede måleteknikere, ligesom den supplerende effekt af, at nogle af disse måleteknikere via ansættelse på GTS-institutternes laboratorier senere overgik til industrien, fx til laboratorier i medicinalindustrien, er forsvundet. Det er derfor samtidig opfattelsen, at den totale mangel på en mere dybtgående måleteknikeruddanelse er uheldig, og at den i et vist omfang bør reintroduceres. Med hensyn til efteruddannelsen har denne i vid udstrækning taget afsæt i GTS-institutternes laboratorier; men efterhånden tilbyder flere af de øvrige udbydere af kalibrering også måletekniske kurser på de mest gængse områder. På dette niveau synes udbudet tilfredsstillende. Endelig skal anføres, at måleteknik på forskellig vis indgår i uddannelsen af ingeniører og fysikere. Specielt blev der i 1998 gennemført enkelte specialkurser om metrologi i et samspil mellem DTU og CDFM-deltagerne, hvilket gav et nyttigt samspil og udfordringer til reference og primærlaboratorier. Grundet manglende tilskud blev dog kun dette ene kursus gennemført.

Afledt af dette er der i figuren skitseret en model for en vis vekselvirkning på tværs af uddannelserne og med DANIAmet som et væsentligt bindeled: Universitet/

Højere læreanstalt DANIAmet Tekniske skoler m.fl.

Ingeniører og fysikere Fundamental Tekniker Temperatur Tryk ….. Totalt set er der derfor behov for, at uddannelsestilbudene vurderes med baggrund i behovet både set ud fra et virksomheds- og et samfundsmæssigt synspunkt. Denne vurdering skal dels fortsat ske i et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, men også som en naturlig del af arbejdet i et foreslået, nyoprettet Metrologiråd (jf. afsnit 6).

23

6. Metrologiens organisering og finansiering i Danmark

6.1 Eksisterende struktur Danmark har i dag en decentral organisation på metrologi-området. Samlet set er systemet fordelt på et stort antal aktører, herunder otte ministerier, fire Teknologiske Serviceinstitutter, samt organisationer og fonde. Det politiske ansvar for internationalt og europæisk samarbejde samt legal metrologi ligger således i Økonomi- og Erhvervsministeriet under Sikkerhedsstyrelsen, der igen har udlagt udførelsen af deres opgaver til Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK. Den udførende del er splittet op på flere ministerier. Her har Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ansvaret for metrologi, der udføres af GTS-Institutterne, medens ministerier som Miljøministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet samt det nye Familie- og Forbrugerministerium med Fødevaredirektoratet hver især har ansvaret for laboratorier, der udfører måletekniske opgaver. Herudover er der en stribe private aktører, der arbejder som referencelaboratorier og udfører kalibreringer. De danske primær- og referencelaboratorier samarbejder i paraplyorganisationen DANIAmet. DFM (Dansk Fundamental Metrologi) arbejder som det nationale metrologiinstitut og koordinerer arbejdet i både DANIAmet og Center for Fundamental Metrologi (CDFM), der består af de godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS institutter), der har metrologi som en del af deres forretningsområde. Ud over disse grupperinger er Center for Legal Metrologi (CLM) etableret for at koordinere arbejdet med legal metrologi og udbrede viden om området. En oversigt over den eksisterende danske organisation findes i bilag 1. I et notat fra februar 2004 har Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i øvrigt beskrevet den danske struktur mere udførligt.

6.2 Vurdering af behov for ny struktur Den eksisterende struktur har både styrker og svagheder. Det er projektgruppens vurdering, at den decentrale struktur fungerer i opgavernes udførelse samtidig med, at der på flere områder allerede eksisterer et godt samarbejde mellem forskellige udbydere (se bilag 2 vedrørende udbudte ydelser). Dette samarbejde bør dog udvides til at omfatte alle aktører. Styrken ved den decentrale organisation er, at udbyderne af metrologiforskning og -serviceydelser er tæt på anvendelsen og andre tilgrænsende faglige områder. Det giver en bredere opbygning af vidensressourcer. Den tættere kontakt til kunderne betyder også, at systemet opfattes som mere tilgængeligt, om end mindre transparent, end hvis det havde været én stor central institution. Samtidig er der fleksibilitet med hensyn til at tage nye områder op. En decentral struktur kan lettere tilpasses behovet. I lyset af dels den internationale og europæiske udvikling (se afsnit 3) inden for metrologi og dels af de knappe økonomiske ressourcer er der imidlertid behov for, at der foretages en klarere national prioritering af Danmarks overordnede behov og fremtidige rolle på den metrologiske scene. En af

24

svaghederne ved det decentrale system er nemlig, at der ikke er en myndighed eller et samarbejdsforum, der kan vurdere og tage beslutning under hensyntagen til overordnede nationale interesser. Tilsvarende er der heller ikke en "myndighed", der kan vurdere hvor store offentlige midler, der skal anvendes på metrologiområdet. En decentral struktur er mindre synlig, og det er derfor også svært at skabe politisk interesse for et område som metrologi. En yderligere svaghed er, at systemet langt fra er gennemskueligt for brugerne af systemet. Det betyder, at de ikke har en let adgang til at finde de særlige faglige kompetencer, de har brug for. Mange virksomheder har brug for at kunne dokumentere deres produkters kvalitet gennem referencer og sporbarhed til anerkendte måletekniske metoder, laboratorier m.v. Det gælder f.eks. inden for det medicinske område eller for virksomheder, der selv producerer måleudstyr. Yderligere er det hensigtsmæssigt, at virksomhederne i produktudviklingsprocesser kan trække på den viden, der findes. Her kan f.eks. nævnes det akustiske område, der er basis for mange forskellige danske eksportsuccesser, eller lyslederkabler, der er blevet en god dansk nicheproduktion. Det er altså projektgruppens vurdering, at metrologien i Danmark mangler både et talerør og et hørerør! Det bør skabes for at gøre det muligt at tilpasse den eksisterende struktur til fremtidige behov.

6.3 Fremtidig struktur Når en hensigtsmæssig struktur skal vurderes, skal der tages hensyn til de forskellige typer af aktiviteter inden for metrologien: • politiske (på nationalt, europæisk og internationalt niveau) • forskningsmæssige • anvendelsesmæssige Samtidig må man se organisationen ud fra henholdsvis myndighedsvinklen og aktørvinklen. Myndighedsvinklen Gruppen forudser ikke ændringer i ansvarsområderne for henholdsvis VTU og ØEM, idet det er vores opfattelse, at overordnede politiske vurderinger hænger bedst sammen med øvrige europæiske og internationale politikområder (med aftaler inden for EU og WTO). Tilsvarende vil den forskningsmæssige side og den teknologiske service være bedst tjent med det fokus, der er i VTU. Til gengæld bør der etableres en klarere ansvarsfordeling og et tættere samarbejde mellem VTU og ØEM omkring f.eks. økonomiske midler og kontakten til de udførende aktører. Gruppen anbefaler således, at begge ministerier har rådighed over økonomiske midler, der kan bevilges til alle udførende, afhængig af indsatsens/projektets karakter. Sådanne midler skal kunne tildeles via resultatkontrakter og/eller via specifikke projektansøgninger. I dag er der således en problemstilling omkring midler til f.eks. vedligeholdelse af den teknologiske infrastruktur og informationsformidling og videndeling. Da der også i andre ministerier er områder, der har betydning i europæisk og international sammenhæng, og da også hele forskningsområdet naturligt er relevant for andre ministerier, er det endvidere væsentligt, at der etableres en tværministeriel koordineringsgruppe.

25

Eksempler på oplagte emner for drøftelse i en sådan gruppe er: • Legal metrologi (regler og kontrol). Flere myndigheder ville have udbytte af at anvende det

etablerede metrologisystem til implementering af legale metrologikrav (f.eks. Justitsministeriet og Told & Skat). Området er endvidere af særlig interesse i forbindelse med forbrugerbeskyttelse (det nye Familie- og Forbrugerministerium).

• Tværfaglig udnyttelse af viden og metoder • Koordinering af implementering af europæisk lovgivning, f.eks. MID-direktivet, der berører

både Sikkerhedsstyrelsens og Justitsministeriets område. • Mandat til møder i BIPM (Bureau International des Poids et Mesures) og information om

BIPM's initiativer. BIPM er således ved at bevæge sig ind på det kemiske område (miljø-, fødevare- og sundhedsområdet).

• Koordinering af dansk holdning til EU-initiativer på metrologiområdet Der er endvidere behov for oprettelse af et dansk "Metrologiråd", der kan være talerør for dansk metrologi. Med loven om mål og vægt (metrologi) i 1982, blev der faktisk etableret et metrologiråd. Dette råd blev imidlertid nedlagt i 1990. Rådets opgaver ligger nu primært i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det må imidlertid konstateres, at visse opgaver (jf. ovenfor) lapper ind over andre ministerier, og derfor bør koordineres på tværs. Herudover vurderer projektgruppen, at der nu er et større behov for at inddrage andre interessegrupper i arbejdet. Det foreslås derfor, at der etableres et nyt forum ("metrologiråd"), der på linie med den finske "metrologidelegation" består af sagkundskab og repræsentanter for • de myndigheder, der er involveret i tilsyn og kontrol • forskning • udbydere af metrologiske serviceydelser • brugere af metrologiske serviceydelser • producenter af måleinstrumenter og referencematerialer • forbrugerne Metrologirådet skal være et rådgivende organ for regeringen, der skal sikre overordnede politiske hensyn og nationale interesser. Det skal fremkomme med faglige vurderinger af: • prioriteringsområder med hensyn til anvendelse af offentlige midler, totalt og med hensyn til

forskningsprojekter og vedligeholdelse af infrastruktur • behov for primær- og referencelaboratorier • uddannelsesbehov (både faglig og videregående uddannelser) Det skal endvidere sørge for, at måletekniske ressourcer og viden er til stede i fornødent omfang, og at disse udnyttes hensigtsmæssigt i et koordineret samarbejde mellem offentlige og private laboratorier. Det skal således igangsætte og vurdere handlingsplaner for de enkelte metrologi-hovedområder. Rådet skal endvidere virke rådgivende og initiativtagende over for offentlige myndigheder, institutioner og andre i metrologiske anliggender. Under initiativer bør Rådet sikre en løbende og bred oplysningsindsats over for erhvervslivet og samfundet i øvrigt omkring metrologiens betydning og de servicefaciliteter, der er til rådighed, ligesom sikring af bred videnformidling bør ligge under Rådets kompetence.

26

Aktørvinklen Ligesom den decentrale struktur nødvendiggør øget myndighedssamarbejde, vil det være hensigtsmæssigt med øget tværgående samarbejde for alle udøvende aktører. Bilag 2 giver en oversigt over udbudet på det danske marked og den synergi, der sker i dag. Generelt synes der at være muligheder for større samarbejde og synergi, idet aktørerne i det store og hele supplerer hinanden udbudsmæssigt og kun er konkurrenter i begrænset omfang. Som nævnt ovenfor omfatter DANIAmet i dag alle primær- og referencelaboratorier under Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Der bør arbejdes for, at DANIAmet fremover er det samlende organ for alle danske referencelaboratorier, uanset tilhørsforhold. Det kemiske område skulle således også integreres i det omfang, det indgår i EUROMET og BIPM. Yderligere anbefaler projektgruppen, at CDFM og CLM integreres i samarbejdet, dog på en sådan måde, at de enkelte grupperingers fokus kan bevares i arbejdet. Projektgruppen foreslår, at der etableres en større samlet indsats omkring videnformidling, eventuelt med etablering af erfa-grupper, i stil med hvad der i dag eksisterer i CLM regi. Andre opgaver vil være at give indspil til det fremtidige Metrologiråd omkring behov og prioriteringer, f.eks. inden for forskning og uddannelse og Danmarks europæiske og internationale bidrag og samarbejde. DANIAmet skulle således fungere som en interesseorganisation og fagligt samarbejdsorgan for alle udbydere af metrologiydelser.

6.4 Nuværende finansiering Et samlet billede af den fysiske metrologis økonomiske omfang og finansiering fremgår af bilag 4. Opgørelsen omfatter kun de virksomheder, der af DANAK/ØEM er udpeget til at fungere som primære eller nationale referencelaboratorier. Den omfatter således ikke de sektorforskningsinstitutter, der fungerer som referencelaboratorier for deres respektive ressortministerium. Ser man på regnskaberne for 2003, omfatter den fundamentale metrologi i Danmark for 120 mio. kr. årligt med godt halvdelen fordelt på klientbetalt kalibrering og knapt 20% på rådgivning (andre ydelser). Ca. 15% anvendes til forskning og udvikling, mens de resterende 15% bruges til mere driftsbetonede opgaver. Indtægterne kommer for 81% vedkommende fra andre kilder end VTU's og ØEM's resultatkontrakter. Det er bemærkelsesværdigt, at under halvdelen af forskningen finansieres af VTU og ØEM. Totalt set anvender det offentlige i dag cirka 15 mio. kr. på forskning inden for den fysiske metrologi. Knap halvdelen kommer via VTU’s resultatkontrakter med GTS-institutterne. Den anden halvdel kommer fra Innovationskonsortier, forskningsrådsbevillinger, EU-bevillinger og fra DTU’s finansiering af egen metrologiforskning. ØEM anvender cirka 3,5 mio. kr. på DANAK’s arbejde med regeludstedelsen og implementeringen af den legale metrologi.

27

GTS- institutterne anvender cirka 4,5 mio kr. på samarbejde og formidling, og cirka 4,5 mio kr. på at vedligeholde de normaler og den viden der er fundamentet for referencelaboratorierne. Disse aktiviteter finansieres af GTS- institutternes resultatkontrakt med VTU. Flere af de private referencelaboratorier har ingen offentlig finansiering af deres metrologiaktiviteter. På miljø, fødevarer og sundhedsområdet finansieres referencelaboratoriernes forskning og formidling af de respektive ressortministerier. 6.5 Vurdering af behov for fremtidig finansiering Forskningsindsatsen inden for den fundamentale metrologi på det fysiske område bør øges, hvis Danmark også fortsat skal opfylde de stigende krav til viden om metrologi. Forudsætningen for at kunne udføre alle handlingsplaners satsområder på det fysiske er, at den offentligt støttede forskning øges fra i dag 15 mio. kr. til 25 mio. kr. årligt Ud fra handlingsplanerne for det kemiske område (fødevarer, miljø og sundhed) vurderes det, at der her er brug for en øget indsats på 5 mio. kr. Arbejdsgruppen vurderer, at en prioriteret indsats på de beskrevne fire faglige indsatsområder, således at den danske forskning og udvikling på områderne kan være i international topklasse, vil koste mellem 1 og 10 mio. kr. pr. indsatsområde, afhængigt af områdets omfang og det valgte ambitionsniveau. Vedligehold og udvikling af den metrologiske infrastruktur kræver en ekstra indsats på 5 mio. kr., dels på grund af øgede krav i fremtiden, dels fordi de reference-normaler, der i dag vedligeholdes af private virksomheder til gavn for dansk metrologi, i fremtiden har brug for en offentlig medfinansiering, hvis de skal opretholdes. Endelig er der brug for en øget indsats på 5 mio. kr. til samarbejde og formidling til at styrke samarbejdet med henblik på at få de nødvendige synergieffekter i den decentrale danske organisation; at kunne deltage i de internationale samarbejdsorganisationer (herunder standardisering) med henblik på videndeling og –hjemtagning; at etablere den nødvendige videnformidling i Danmark; samt til formidling i forbindelse med implementeringen af EU-direktivet for måleinstrumenter (MID). Denne indsats skal dels mindske problemerne for alle, der berøres af direktivet, dels sikre at danske producenter af måleinstrumenter er på forkant med udviklingen og dermed internationalt konkurrencedygtige.

Ansvaret for den legale metrologi og metrologiske infrastruktur på det fysiske metrologiområde ligger hos Sikkerhedsstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Midlerne til den nuværende indsats, såvel som midlerne til denne ekstra indsats bør således styres derfra.

28Bilag 1

Nuværende Organisation

29Forslag til ny organisation

30

Bilag 2 Udbudte ydelser inden for (fysisk) metrologi i Danmark og samarbejde mellem udbyderne Baggrund Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK), Dansk Industri (DI) og Sikkerhedsstyrelsen har i samarbejde med aktører4 fra DANIAmet, Center for Legal Metrologi (CLM) og Center for Fundamental Metrologi (CDFM) haft en række drøftelser, som skal føre frem til udarbejdelse af en samlet strategiplan for metrologiområdet i Danmark. Som led i disse drøftelser er denne oversigt over danske metrologiydelser og samarbejdsrelationer mellem udbyderne udarbejdet. Metode Ultimo marts 2004 blev et spørgeskema udsendt til alle primær- og referencelaboratorier, typeprøvningslaboratorier, kalibreringslaboratorier og verifikationslaboratorier. Spørgeskemaet var inddelt i en række overordnede ydelser (regeludstedelse og håndhævelse, akkreditering, typeprøvning, kalibrering, verifikation, forskning og udvikling samt videnformidling). Under hver af disse ydelser bad vi om information om, hvilke ydelser den enkelte virksomhed udbyder, hvem virksomheden eventuelt samarbejder med for at kunne tilbyde ydelsen og endelig hvilke eventuelle begrænsninger i ydelsen i forhold til markedets behov, virksomheden har (som en totalbetragtning for virksomheden og dens eventuelle samarbejdspartner vedrørende ydelsen). Resultat Der er modtaget svar fra 51 % af dem, som har fået tilsendt spørgeskemaerne. Det er især kalibreringslaboratorierne, som har en lav svarprocent. De indkomne resultater er samlet i vedhæftede skemaer – ét for hver overordnet ydelse. I skemaerne er der, for ydelser med flere udbydere, lavet et konklusionsfelt (kaldet DK), hvor begrænsningerne i udbydernes samlede udbud – altså det nationale udbud - i forhold til kundernes behov er anført. Konklusioner De overordnede konklusioner er: - Regeludstedelse og håndhævelse

Området er tilfredsstillende dækket af udbyderne. Internationalt samarbejde foregår i OIML og WELMEC. Dansk samarbejde foregår i CLM. Der er begrænsninger som følge af begrænsede bevillinger.

- Akkreditering Området er tilfredsstillende dækket af udbyderen. Internationalt samarbejde foregår i EA, ILAC og IAF.

- Typeprøvning Der kan ikke udføres typeprøvning af elmålere og varmefordelingsmålere i Danmark. På de øvrige områder kan udbyderne til sammen dække kundernes behov bortset fra meget store målere/vejeceller. Der er på flere områder samarbejde mellem de danske udbydere samt med udenlandske laboratorier.

4 Disse er Dansk Fundamental Metrologi (DFM), DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik, Force Technology og Teknologisk Institut

31

- Kalibrering Det er svært at drage nogen klar konklusion på grund af den lave svarprocent. Der er dog anført en række begrænsninger for specifikke kalibreringer mht. til såvel måleområde som nøjagtighed. Betydningen heraf bør undersøges nærmere ved sammenholdelse med industriens behov. Nogle udbydere har samarbejde med andre danske eller udenlandske laboratorier, men det er bemærkelsesværdigt, at mange ikke har et teknisk samarbejde med andre.

- Verifikation Området er tilfredsstillende dækket af udbyderne. Der er kun ganske ringe samarbejde med andre vedrørende ydelserne.

- Forskning og udvikling Der er et udstrakt samarbejde med andre danske og udenlandske laboratorier vedr. forskning og udvikling.

- Videnformidling På legal metrologiområdet referer mange udbydere til at videnvedligeholdelse og videnformidling (bl.a i forhold til OIML og WELMEC) foregår i CLMs ERFA-grupper. Nogle få nævner andre ERFA-grupper og det bør undersøges om der kan ske et nærmere samarbejde mellem CLM og disse. På primær- og referencelaboratorier samt kalibreringslaboratorierne i øvrigt er der ikke noget klart billede af hvorledes videnvedligeholdelse og videnformidling (bl.a. i forhold til Meterkonventionen og Euromet) foregår. Det bør undersøges, om der kan ske en effektivisering og synliggørelse ved koordinere videnformidlingen i ét organ efter samme model som CLM.

Generelt synes der at være muligheder for større samarbejde og synergi, enten via en øget koordinering af ydelserne eller ved øget opmærksomhed på dette felt ved de enkelte aktører, på visse af ydelserne. Dette vil være til gavn for såvel udbydere som kunder.

32

Regeludstedelse og håndhævning Tekniske samarbejdspartnere (ikke

kundeforhold) blandt andre virksomheder eller institutter

Begrænsninger i ydelserne i forhold til behovet hos kunderne før indførelse af MID

Begrænsninger i ydelserne i forhold til behovet hos kunderne efter indførelse af MID

Ansvar for regeludstedelse Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond

Sikkerhedsstyrelsen Ingen ingen

Ansvar for og deltagelse i regelfortolkning Teknologisk Institut CLM og WELMEC Ingen ingen DELTA DANAK, Metrologi, CLM EnergiMidt Erhvervs-& Boligstyrelsen FORCE Technology DANAK, CLM Kamstrup A/S DELTA, PTB, BEV, NMI, SP samt EMATEM

Ansvar for typegodkendelse Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond

akkrediterede laboratorier ikke NAWI, som varetages af notificerede organer

kun varmefordeling, øvrige varetages af notificerede organer

DELTA Notified body NAWI FORCE Technology Notified body NAWI

Ansvar for notificering af organer Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond

DANAK -akkreditering kun iht NAWI-direktivet iht NAWI og MID

Ansvar for bemyndigelse af laboratorier Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond

DANAK -akkreditering ingen ingen

Ansvar for og udførende for tilsyn/markedsovervågning Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond

akkrediterede inspektionsorganer kun økonomiske kun økonomiske

FORCE Technology DANAK, CLM e-mærkning

33

Regeludstedelse og håndhævning Tekniske samarbejdspartnere (ikke


Begrænsninger i ydelserne i forhold til behovet hos kunderne før indførelse af MID

Begrænsninger i ydelserne i forhold til behovet hos kunderne efter indførelse af MID

Deltagelse i OIML arbejde DELTA DANAK, Metrologi Kunder forespørger mere information Kunder forespørger mere information Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond

CLM ingen ingen

FORCE Technology DANAK, CLM

Deltagelse i WELMEC arbejde DELTA DANAK, Metrologi Kunder forespørger mere information Kunder forespørger mere information Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond

CLM ingen ingen

FORCE Technology DANAK, CLM

34

Akkreditering Tekniske samarbejdspartnere (ikke


Begrænsninger i ydelserne i forhold til behovet hos kunderne

Ansvar for akkreditering af prøvning Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond

EA, ILAC ingen

Ansvar for akkreditering af kalibrering Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond

EA, ILAC ingen

Kvalitetsstyringssystemer Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond

EA, ILAC ingen

Inspektion Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond

EA, ILAC ingen

35

Typeprøvning Tekniske samarbejdspartnere (ikke



Hvor hentes sporbarheden til aktiviteten

Flowmålinger vand DELTA FORCE, SP og Teknologisk Institut (udfører

performancemålinger på målere hvor gennemstrømningen overstiger DELTA's målebænkes kapacitet)

Problemer med EMC og klimaprøvninger hvis 0,7(Q2+Q3) for mindste målerstørrelse i typeserie overstiger 3 m3/h Problemer hvis PN overstiger 16 bar

Masse: DKD Temperatur: Teknologisk Institut Elektriske parametre: Arepa

FORCE Technology DELTA Kun op til 150 m3/h Masse: FORCE Densitet: Tabel Temperatur: FORCE

Kamstrup A/S DELTA, FORCE, Teknologisk Institut, PTB, BEV

Kun durability prøvning

Teknologisk Institut Jf. Danak-akkr. Tryk: TI, Temperatur: TI, Masse-små lodder: TI, -store: Force Elektriske parametre: Arepa/Agilent

DK Kunderne ønsker ofte typeprøvning udført på større målere. Max. kapaciteten i DK er 500 m3/h, hvilket ikke er nok. 1000 m3/h er ønskværdigt. EMC test kan ikke udføres ved korrekt flow på større målere.

Flowmålinger andre væsker end vand FORCE Technology Ingen Ingen

Kan ikke udføre elektronik test Elektrisk: Arepa Volumen: FORCE

DK LPG: Problemer med de hydrauliske tests

36





Varmeenergimålinger DELTA PTB, SP, FORCE, Teknologisk Institut med

flere(udfører performancemålinger på målere hvor gennemstrømningen overstiger DELTA's målebænkes kapacitet)

Durability prøvninger Masse: DKD Temperatur: Teknologisk Institut Elektriske parametre: Arepa

FORCE Technology DELTA, TI Kun op til 150 m3/h. Op til 70C. Kundeønske op til 85C. Er under udbygning Kan ikke udføre elektronik test

Masse: FORCE Densitet: Tabel Temperatur: FORCE

Kamstrup A/S DELTA, PTB Kun durability prøvning Teknologisk Institut Jf. Danak-akkr. Tryk: TI, Temperatur: TI,

Masse-små lodder: TI, -store: Force Elektriske parametre: Arepa/Agilent

DK DELTA, FORCE, TI og Kamstrup kan i samarbejde udføre typeprøvning på målere og underparter

Begrænsninger: Volumenflow over 500 m3/h Differenstemperatur mindre end til 3 K Der kan ikke udføres flowforstyrrelser på de store målere Durability kan kun udføres for små målere op til en vandtemperatur på 130°C. Behov: Der er behov for at udbygge faciliteterne for durability prøvning, flowforstyrrelser på store målere og funktionsmålinger (se kalibrering) af målere over 500 m3/h

Varmeenergi temperaturfølerpar DELTA PTB Ingen Temperatur: Teknologisk Institut

Elektriske parametre: Arepa DK Der er pt. Ingen begrænsninger.

Begrænsninger kan komme såfremt CEN/TC 176 ændre målemetode hvilket er under diskussion

37





Gasmålere FORCE Technology DELTA Kun op til 10 m3/h

Kan ikke udføre elektronik test Volumen: FORCE Temperatur: FORCE Tryk: FORCE

DELTA FORCE Kan ikke udføre mekanisk test DK

Elektroniske målere. Hvis elektronisk indeks skal prøves sammen med måler, er der begrænsninger i prøvninger, i de tilfælde, hvor elektronisk prøvning kræver luftflow

Gaskorrektorer DELTA FORCE Kan ikke etablerer varierende tryk Tryk: Force

Temperatur: Teknologisk Institut Elektriske parametre: Arepa

FORCE Technology DELTA Kan ikke udføre elektronik test Volumen: FORCE Temperatur: FORCE Tryk: FORCE Elektrisk: Arepa

DK DELTA, FORCE Ingen begrænsninger

Elmålere DK Ingen kundebehov

Vægte NAWI DELTA Ingen Ingen Masse: DKD

Elektriske parametre: Arepa FORCE Technology DELTA Kan ikke udføre elektronik test DFM DK Ingen begrænsninger

Vægte AWI DELTA PTB og Force Force assisterer ved markprøvninger for store

vægte Masse: DKD Elektriske parametre: Arepa

FORCE Technology DELTA Ingen Kan ikke udføre elektronik test

DFM

DK DELTA, FORCE Ingen begrænsninger

38





Vejeceller DELTA PTB og SP PTB og SP udfører prøvninger for vejeceller

over 1200 kg som er maks belastning for DELTA's dead load tester

Masse: DKD Elektriske parametre: Arepa

DK Der kan udføres typeprøvning på vejeceller op til 1200 kg. Der er kundeønsker op til over 10.000 kg

Varmefordelingsmålere Teknologisk Institut Vi har prøvningsfaciliteter dækkende de

danske supplerende krav, men ikke komplette faciliteter til prøvninger svarende til EN 834 og EN 835 og sådanne prøvninger må udføres på udenlandsk laboratorium.

DK Der kan ikke udføres typeprøvning i DK

Længdemål, maskemålere Teknologisk Institut Ingen NMI'er og akkrediterede laboratorier, normalt DKD

og DANAK DK Ingen begrænsninger

Rummål til servering FORCE Technology Ingen Ingen FORCE DK Ingen begrænsninger

39

Kalibrering Tekniske samarbejdspartnere (ikke



Hvor hentes sporbarheden til aktiviteten

Spænding DC Brüel & Kjær Sound & Vibration

Ingen Arepa

Dansk Fundamental Metrologi - DFM

NIST / PTB Behovet er 0- 1000 V, DFM dækker 0-10 V DFM har Primærnormal, sporbarhed for frekvens hentes hos PTB

Forskningscenter Risø Arepa Saab Metech Ingen DFM, Fluke UK Teknologisk Institut Ingen Jf. Danak-akkr. Arepa/Agilent DK Ingen begrænsning

Spænding AC Brüel & Kjær Sound & Vibration

ingen 1 Hz - 300 kHz Arepa

Dansk Fundamental Metrologi - DFM

AREPA, DFM leverer sporbarhed til Arepa Konkurrenceforhold betyder at AREPA ikke leverer sporbarhed til alle potentielle kunder i Danmark

DFM leverer sporbarhed Til Arepa

EnergiMidt AREPA AREPA Forskningscenter Risø KE Partner A/S Max 400 Volt NVE, Comperator NVE Net A/S Ingen Ingen Arepa Saab Metech Ingen Fluke UK Teknologisk Institut Ingen Jf. Danak-akkr. Arepa/Agilent DK Sporbarhed for spænding af

transmissionsforbindelser op til 400 kV er pt. ikke mulig i DK

Strøm DC Saab Metech ingen Kun til 20 A Fluke UK Teknologisk Institut Ingen Jf. Danak-akkr. Arepa/Agilent DK Sporbarhed i kA området ikke muligt at

etablere i DK

40





Strøm AC EnergiMidt AREPA AREPA KE Partner A/S Max 100 amp NVE, Comperator NVE Net A/S Ingen Ingen Arepa Saab Metech ingen Kun til 20 A Fluke UK Teknologisk Institut Ingen Jf. Danak-akkr. Arepa/Agilent DK Sporbarhed for strøm i

transmissionsforbindelser er pt. ikke mulig i DK

Resistans DFM HCØ / PTB / NIM(Kina) / Euromet Behov: fra < 1mΩ til > 1 GΩ, DFM leverer i

dag 1Ω - 10 kΩ BIPM, DFM sigter mod at blive primærlaboratorium

RISØ Arepa Saab Metech Ingen DFM, SP, Fluke UK DK Er et helt udækket område i DK, hvad

angår sporbarhed/akkrediteret kalibrering

Kapacitans Saab Metech ingen Kun til 10 kHz SP DK

Induktans Saab Metech ingen Kun til 10 kHz SP DK

Frekvens Brüel & Kjær Sound & Vibration

ingen Arepa

Saab Metech ingen PTB (via DCF-77) DK Der findes ingen dansk normal for

frekvens., DF77 benyttes i DK. Der er behov for at bruge GPS-systemet til frekvens, men der ingen overvågning af systemet i DK

41





HF Dæmpning Saab Metech AB Agilent DK Forvrængning ingen Fluke UK HF-effekt Saab Metech AB Saab Metech AB, W&G Kalibreringsfaktor Saab Metech AB Saab Metech AB Modulation AM&FM Saab Metech AB Agilent DK

Saab Metech

Reflektionskoefficient Saab Metech AB Måleevne ikke tilstrækkelig Agilent UK DK Der er store udækkede områder i DK,

specielt vedrørende signalparametre og kalibrering af antenner

Akustik og vibration Acceleration ingen 1000 rad/s DPLA, PTB, NIST Brüel & Kjær Sound &

Vibration Lydtryksniveau ingen 31 Hz - 16 kHz; 94 - 124 dBSPL DPLA, PTB, NIST FORCE Technology Ultralydhydrofoner Ingen Ingen PTB, NPL DK Ingen begrænsning

Opto Optisk bølgelængde ingen DFM Optisk dæmpning ingen DFM Optisk effekt ingen DFM

Saab Metech

Optisk responsivitet ingen DFM DK

Elektrokemi Elektrolytisk ledningsevne NIST / Euromet Lavere ledningsevner < 90 µS/m, samt

kalibrering af processinstrumenter - in situ

DFM har primærnormal, sporbarhed for geometri hentes hos NGM, for Impedans kommer sporbarhed fra DFM

DFM

Ion-analyse DEKS Nyt metrologiområde

DK Begrænsning: Lave ledningsevner under 90 µS/m

42





Temperatur EnergiMidt AREPA AREPA FORCE Technology Ingen Ingen RISØ Forskningscenter Risø NPL NVE Net A/S Ingen Ingen Arepa

IR temperatur ingen Måleevne ikke tilstrækkelig, 23 - 500 °C Teknologisk Saab Metech ingen Måleevne ikke tilstrækkelig, -45 til 650

°C Teknologisk

Teknologisk Institut Ingen Vi har ITS 90-fikspunkter, som dækker området -38 gr C til +660 gr. C, men der forekommer løbende ønsker om udvidelse af området og især på de lave temperaturer. Aktuelt har en producent af måleudstyr ønske om at vi inden for ca. 1 år kan udvide med et fikspunkt til -180 gr C.

Eget reflab for temperatur

DK

Flowmåling vand FORCE Technology Flow, væske Ingen Der er ønsker om < 5 l/h og > 150 m3/h FORCE, Vandtabel Kamstrup A/S TI, reg. nr. 200 Maks. flow er 400 m3/h hvor minimum

1000 m3/h er ønskværdigt TI, reg. nr. 200

KE Partner A/S Vand. Koldt:550 m3/h. Varmt 110 m3/h. Gas: 10 m3/h

Vand: SP, Borås og FORCE Vejen. Gas: RISØ, FORCE, Brøndby, AREPA

Siemens Flow Instruments A/S

DANAK og Siemens Flow Instrument Ltd. Stonehouse GB

Kan ikke kalibrere mekaniske målere uden elektronisk udgang. Større flow krav overføres til SFI GB eller Delft Hydraulic, Holland.

Danfoss -TI - Force - Arepa

43





Flowmåling vand Teknologisk Institut Ingen Vi dækker i laboratorium vandflow op til

425 - 500 m3/h, men kan med disse faciliteter ikke dække kalibrering og verifikation af større flow, som er aktuelt for de største vand- og fjernvarmemålere. Vi er blevet akkrediteret til on site at anvende Laser Doppler Velocimetry til flowmåling op til en rørdimension DN 500 mm (ca. 2000 m3/h) og påregner hvis nødvendigt at gå længere op, hvis der kan skaffes finansiering herfor. . On site målinger kan dog ikke altid tilpasses de aktuelle verifikationskrav, hvorfor der er behov for at finde en løsning herpå.

Tryk: TI, Temperatur: TI, Masse-små lodder: TI, -store: Force Elektriske parametre: Arepa/Agilent

DK Begrænsning: 500 m3/h Behov: 1000 m3/h

Flowmåling andre væsker end vand FORCE Technology Måleanlæg til andre væsker

end vand Begrænsning: 400 m3/h

Behov: 750 m3/h Der kan ikke udføres LPG med tilstrækkelig nøjagtighed

FORCE

DK Begrænsning: 400 m3/h Behov: 750 m3/h Der kan ikke udføres LPG med tilstrækkelig nøjagtighed

44




Hvor hentes sporbar- Heden til aktiviteten

Flowmåling gas (Volumen) FORCE Technology Flow, gas Ingen Ingen NMi, FORCE DK Begrænsning: 5.500 m3/h

Behov 10.000 m3/h Begrænsning: 50 bar Behov 80 bar Begrænsning: Rørdiameter: 16" Behov: Rørdiameter: 24 " Begrænsning: 1 ml/min Behov: 0,5 ml/min Højt flow og små rørdimensioner medfører begrænsninger pga. stort tryktab (over måleren)

Flowmåling luft (Hastighed) FORCE Technology Kopanemometer Ingen Ingen FORCE, AREPA, DELTA Teknologisk Institut Lufthastighed & flow Ingen Jf. Danak-akkr. Tryk og flow: Force,

Temperatur: TI DK, kopanemometre Ingen begrænsning i fht. Kundebehov DK, lufthastighed

Begrænsning: 28 m/s Behov: 40 m/s Begrænsning: kalibreringsusikkerhed: 0,7-2 m/s Behov: bedre

Fugt DELTA NPL Saab Metech Ingen Måleevne ikke tilstrækkelig DELTA Teknologisk Institut Ingen Jf. Danak-akkr. Fugt: Cetiat/F,

Temperatur: TI, Ingen begrænsning

45





Masseflow Siemens Flow Instruments A/S DANAK Danfoss -TI - Force - Arepa Saab Metech ingen DFM Teknologisk Institut Ingen Se "Flowmåling vand" Tryk: TI,

Temperatur: TI, Masse-små lodder: TI, -store: Force Elektriske parametre: Arepa/Agilent

DK Begrænsning: 500 t/h Behov: 1000 t/h

Masse BIZERBA Akk. Nr. 200 og

DKD-K-16601 DFM Ingen Forbedring af måleusikkerhed i området 2-20 kg DFM er primærlaboratorium.

Benytter den danske prototype- kopi K48. Sporbarhed til BIPM

DFM Ingen Bestemmelse af magnetiske egenskaber af lodder iht OIML R111 foretages ikke pt.

-

FORCE Technology DFM Op til 1000 kg. Op til E2 lodder DFM Teknologisk Institut Ingen Jf. Danak-akkr. DFM DK Begrænsning: Kontrol af E1 lodders magnetiske

egenskaber.

Kraft DSB Momentmåleudstyr

(momentnøgler 4- 500Nm)

Vi udfører kun akkrediterede kalibreringer indenfor de grænser vi er godkendt til af DANAK. Hvis kunder har andre opgaver, anvendes andre akkrediterede laboratorier som underleverandører. F.eks. TI, CM, AREPA, m.fl.

TI, CM

Generelt Ingen Ønskes bedre nøjagtighed. Er under udbygning PTB

Vejning (Kraft) Ingen Ingen PTB, NPL Vejning Ingen Ingen DFM

FORCE Technology

Moment Ingen Ønskes bedre nøjagtighed. Er under udbygning TI, PTB

46





Kraft Saab Metech Moment ingen Ikke under 0,6 Nm DFM Teknologisk Institut Ingen Jf. Danak-akkr. PTB DK, moment De eksisterende måleområder dækker kundernes

behov, men der er et ønske om bedre nøjagtighed i området 0,005 til 1 Nm

DK, kraft De eksisterende måleområder dækker kundernes behov, men der er et ønske om bedre nøjagtighed i området 10 til 100 kN

Tryk DSB Trykmåleudstyr

(manometre og tryktransducere 0-700bar)


Force

FORCE Technology PTB Ønsker tryk < 0,1 Pa PTB RISØ Force

Absolut tryk ingen Saab Metech A/S Relativt tryk Ingen Måleevne ikke tilstrækkelig Teknologisk

Saab Metech

Differenstryk Ingen Måleevne ikke tilstrækkelig Saab Metech A/S Teknologisk Institut Ingen Jf. Danak-akkr. Tryk: LNE og Force DK Der er forespørgsler på kalibrering ved lavere tryk

end 0,1 Pa, hvilket er mindre en det, der kan leveresMedicinalindustrien efterspørger in-situ kalibreringer af differenstrykmålere med et måleområde mindre end 10 Pa. Det kan ikke leveres i øjeblikket

Energi elektrisk SEAS Ingen Ingen Elektrisk: NVE. Temperatur:

Celsius Metech Effekt (kW) Ingen Ingen Arepa NVE Energi (kWh) Ingen Ingen Arepa

Kamstrup A/S Ingen Arepa reg. nr. 22 EnergiMidt AREPA AREPA DK Ingen begrænsning

47

Kalibrering Tekniske

samarbejdspartnere (ikke kundeforhold) blandt andre virksomheder eller institutter

Begrænsninger i ydelserne i forhold til behovet hos kunderne Hvor hentes sporbarheden til aktiviteten

Energi varme FORCE Technology Ingen Op til 150 m3/h RISØ, FORCE KE Visse målertyper kan ikke kalibreres RISØ, SP Borås,

FORCE Vejen Kamstrup A/S TI, reg. nr. 200 TI, reg. nr. 200 Teknologisk Institut Op til 400 m3/h DK Begrænsning: 500 m3/h

Behov: 1000 m3/h

Dimension og volumen Længde uformelt samarbejde

med DANIAmet-NGM

Sporbarhed for 2 – og 3 dimensionelle målinger i området 1 - 1000 mm DFM har Danmarks primærnormal for længde

Volumen FORCE Technology Volumenbestemmelse af lodder over 2 kg pt. ikke muligt. PTB, METAS

DFM

Volumen FORCE Technology Behov for bestemmelse af volumen/densitet af små emner - ned til under 1 mm3

-

DSB Længde (div. geometrisk/mekanisk håndmåleudstyr), se DANAK´s register


TI, CM

FORCE Technology Volumen Ingen Ingen FORCE Saab Metech Ingen DFM, SP, CGM Teknologisk Institut Længde CGM Der forekommer jævnligt behov på primært niveau, som ikke dækkes,

fx vedr. måleklodser over 100 mm og referencering under 3 mm og over 150 mm. Desuden forskellige mangler i relation til gevind og vinkelmåling.

NMI'er og akkrediterede laboratorier, normalt DKD og DANAK

Unimerco A/S NAMAS 0001, DANAK 255, SP RMP 01, NMI, NAMAS 0026

48




Hvor hentes sporbar- Heden til aktiviteten

DK Der forekommer jævnligt behov på primært niveau, som ikke dækkes, fx vedr. måleklodser over 100 mm og referencering under 3 mm og over 150 mm. Desuden forskellige mangler i relation til gevind og vinkelmåling.

Andet Overflade topologi - pitch Image Metrology ApS; Teknologisk Institut Stephøjde, liniebredde, ruhed i nano-meter

skala. NPL, PTB, METAS

Radiometri - Bølgelængde EUROMET/SP/NJv/HUT Ingen Referencemateriale – bølgelængdetabeller i litteraturen benyttes

DFM

Radiometri - Optisk effekt EUROMET/SP/NJv/HUT Kalibrering med UV, kalibrering i fiberoptisk område over 200 mW

DFM har Danmarks primærnormal for radiometri

Densitet, gas Ruhrgas, Solartron Ingen RISØ, FORCE Densitet, væske DFM Ingen PTB Gaskompressibilitet Ruhrgas, DTU Ingen FORCE, RISØ Hårdhed MPA, Hannover Ingen DKD

FORCE Technology

Slagsejhed Ingen Ingen TI, PTB Ruhed Ingen Kun ruhedsmålere Taylor Hobson Saab Metech Tidsinterval Ingen PTB (via DCF-77)

49

Verifikation Tekniske samarbejdspartnere (ikke




Flowmålinger vand Koldtvandsmålere Ingen Ingen FORCE Masseflowmålere Ingen Ingen FORCE Varmtvandsmålere Ingen Ingen FORCE

FORCE

Volumenmålere til fjernvarme Ingen Ingen FORCE


- Kun kalibrering på koldt vand Danfoss –TI - Force - Arepa

Teknologisk Institut Ingen

Jf. Danak-akkr. Tryk: TI, Temperatur: TI, Masse-små lodder: TI, -store: Force Elektriske parametre: Arepa/Agilent

Flowmålinger andre væsker en vand Volumenmålere til væsker med undtagelse af vand

SP <= 400 m3/h FORCE

Varmeenergimålinger FORCE Energimålere til fjernvarme Ingen Ingen FORCE, RISØ Kamstrup A/S TI, reg. nr. 200, EnergiGruppen Jylland reg. nr.

299, HYDROMETER GmbH TI reg. nr. 200

KE Partner A/S Max flow. Koldt:550 m3/h. Varmt 110 m3/h. Max temperatur 85°C

Bemyndigelse til at udføre verifikation


- Kun flowmålerdel Danfoss –TI - Force - Arepa

Teknologisk Institut Ingen Jf. Danak-akkr. Tryk: TI, Temperatur: TI, Masse-små lodder: TI, -store: Force Elektriske parametre: Arepa/Agilent

Varmeenergi temperaturfølerpar Kamstrup A/S TI, reg. nr. 200 TI reg. nr. 200

Gasmålere FORCE Ingen Ingen FORCE KE Partner A/S Bemyndigelse til at

udføre Verifikation

50

Verifikation Tekniske samarbejdspartnere (ikke




Elmålere EnergiMidt DANAK AREPA Kamstrup A/S EnergiGruppen Jylland reg. nr. 299, EMH

Elektrizitätszähler Arepa reg. nr. 22

KE Partner A/S Bemyndigelse til at udføre verifikation

NVE Net A/S (CLM, DFM, DANAK omkring know how) Ingen Arepa SEAS Distribution A.m.b.A. Ingen Ingen Elektrisk: NVE.

Temperatur: Celsius Metech

Vægte NAWI BIZERBA Akk. Nr. 200 og

DKD-K-16601 Vægte/EF-verifikation Ingen Ingen DFM FORCE Vægte/EF-enhedsverifikation Ingen Ingen DFM

Vægte AWI BIZERBA Akk. Nr. 200 og

DKD-K-16602 FORCE Vægte/DK-verifikation Ingen Ingen DFM

Teknologisk Maskemålere Ingen Der er sjældent behov TI

NVE Justerstationer Ingen Arepa

Kamstrup Volumenmålinger, væske TI, reg. nr. 200, EnergiGruppen Jylland reg. nr.

299, HYDROMETER GmbH TI reg. nr. 200

FORCE Dæktryksmålere Ingen Ingen PTB e- og epsilonmærk-ningskontrol

Ingen Ingen FORCE, Unimerco

Lodder/verifikation DFM <= E2, < 1000 kg DFM

51

Forskning og udvikling

Tekniske samarbejdspartnere (ikke kundeforhold) blandt andre virksomheder eller institutter

Samarbejdspartnere blandt andre virksomheder eller institutter i udlandet


FORCE

Gasflow, etablering af primær reference

Gasflow, højtrykskalibrering

DFM

Elektrisk Metrologi Akronymer:

AC/DC Arepa SP Behov for forbedret måleusikkerhed ved: Sporbarhed baseret på beregnbar impedans for højfrekvent AC , og Lavfrekvent AC spænding via Josephson normal.

CAUAC

Kolde atomer og ultrapræcise atomure

AC-resistans Arepa / Celsius-Metech SP, NJv, NPL Behov for lavere måleusikkerhed baseret på Kvante Hall effekten

CEMOST

Center for Mikrooptiske Strukturer (2003-2006)

Akustik Brüel & Kjær A/S, DTU Videreføring af aktiviteten i DTU-regi er usikker

IPL Institut for Produktion og Ledelse, DTU

Elektrokemi DEKS, Radiometer Omfatter nyt metrologiområde. Videreføring af pH i Radiometer-regi er usikker

WGDM Working Group Dimensional Metrology, BIPM

Elektrolytisk ledningsevne Gambro, Hamilton, Radiometer(Frankrig)

Sporbarhed og måleusikkerhed for lave ledningsevner

IC Mikroelektronik Centret, DTU

Elektrontunnellering HCØ NIST, NPL, PTB, EUROMET Etablering af kvantestrømnormal, sporbarhed for ultralave strømme (pA - nA)

COM Center for kommunikation, Optik og Materialer, COM-centret, DTU

52





DFM

Kryogen strømkom-parator (CCC) HCØ / Danfysik PTB / NIM(Kina) Etablering af sporbarhed for resistans til Kvante Hall effekt. Absolutmåling af strømforhold med stor præcision.

DEKS

Optisk metrologi:

HCØ

Sporgas analyser, ulineær optik, radiometri, fiberoptik, UV, laserkølede atomer

KU, COM, SDU, Crystal Fibre, Koheras, Ibsen Photonics

HUT, SP, NPL, EUROMET, Academia Sinica(Taiwan), CAUAC partnere (BNM, PTB, Hannover Universitet, Hamborg Universitet, m. fl.)

Grundforskning. En del af forskningsresultaterne udmyntes i de behov som er refereret under "Kalibrering"

KU

Nanometrologi: SDU Etablering af sporbarhed til dansk primærnormal for længde

Ibsen Photonics (CEMOST) EUROMET Se under fanebladet "Kalibrering": Overflade topologi, sporbarhed til primærnormal ved interferometri

AUC

Instrument- og kompetencecenter IPL, COM, MIC, AUC WGDM (BIPM) Bedre udnyttelse af kompetence og instrumenter

WGDM (BIPM)

Karakterisering af overflader Virksomheder i CEMOST: Luka Optoscope, Hymite, OVC

WGDM (BIPM) Se under fanebladet "Kalibrering": Overflade topologi, Stephøjde, Liniebredde, ruhed i nano-meter skala.

HUT

Matematiske metoder: NJv Integrering af volumen og massebestemmelse

FORCE Technology EUROMET Rationalisering af volumenbestemmelse

53





DFM

Metoder for måleusikkerhed Metoder for analyse af nøglesammenligninger

NPL, PTB, IMGC, NIST, BIPM Efterspørgsel efter en ensartet metode til analyse af nøglesammenligninger på tværs af de metrologiske områder

Multivariate metoder - PTB, NPL Behov for en multivariat version af DFM-GUM programmet

Optimal vægtkalibrering - - Kit til intern kalibrering af vægte Partikeltælling Novo Nordisk A/S Sporbarhed på antallet af talte partikler Udbygning af volumen/densitetsbestemmelse

FORCE Technology EUROMET Udvidelse af eksisterende måleområde

54

Videnformidling

Formål og målgruppe Tekniske samarbejdspartnere (ikke kundeforhold) blandt andre virksomheder eller institutter

Hvorledes vedligeholdes den viden der skal formidles


ERFA gruppe

CLM-erfa-grupper OIML-, WELMEC-arbejdsgrupper

DANAK

CLM-faggrupper OIML-, WELMEC-arbejdsgrupper

Erfaringsudveksling samt videnformidling om standardisering og national/international lovgivning Målgruppe: Fabrikanter, leverandører, målelaboratorier og brugere

CLM og DANAK, Metrologi Deltagelse i international standardisering. WELMEC

CLM Erfa Vand Erfaringsudveksling samt videnformidling om standardisering og national/international lovgivning Målgruppe: Fabrikanter, leverandører, målelaboratorier og brugere

CLM og DANAK, Metrologi Deltagelse i international standardisering. CEN og OIML

DELTA

CLM Erfa Varmeenergi

Erfaringsudveksling samt videnformidling om standardisering og national/international lovgivning Målgruppe: Fabrikanter, leverandører, målelaboratorier og brugere

CLM og DANAK, Metrologi Deltagelse i national og international standardisering. DS222, CEN og OIML Medlem af EMATEM

55

Videnformidling


Hvorledes vedligeholdes den viden der skal formidles


ERFA gruppe

CLM Erfa Vægte Erfaringsudveksling samt videnformidling om standardisering og national/international lovgivning Målgruppe: Fabrikanter, leverandører, målelaboratorier og brugere

CLM og DANAK, Metrologi

Deltagelse i international standardisering. OIML og WELMEC

CLM Fag Vægte standardisering og national/international lovgivning Målgruppe: målelaboratorier

DANAK, Metrologi Deltagelse i internatio- Nal standardisering. OIML og WELMEC

DELTA

CLM Nyt, Informationsblad

Generel information om Legal Metrologi i Danmark Målgruppe: Fabrikanter, leverandører, målelaboratorier, brancheforeninger og brugere af legale måleinstrumenter

CLM og DANAK, Metrologi

Informationsindsam-ling via erfagrupper, faggrupper, brancheforeninger, kontakt til offentlige myndigheder og den offentlige debat.

Finansiering af aktiviteterne idet de ikke kan dækkes af kundebetalte opgaver

Energi Midt ERFA-elmålerlaboratorier

Elmålerlaboratorier Kursus, møde Finansiering af aktiviteterne idet de ikke kan dækkes af kundebetalte opgaver

56

Videnformidling



Begrænsninger i ydelserne i for-hold til behovet hos kunderne

ERFA gruppe

FORCE Technology Vandmålere Gasmålere Målere til andre væsker end vand e- og epsilon mærkning

CLM Deltagelse i standardiseringsarbejde, WELMEC, OIML Deltagelse i messer og konferencer

Finansiering af aktiviteterne Idet de ikke kan dækkes af kundebetalte opgaver

Kamstrup A/S Varmeenergi Vandmålere Elmålere Laboratorie-ERFA vedr. elmålere


CLM-erfagr. Elmålere Erfaringsudveksling mellem myndigheder, laboratorier, leverandører og brugere

CLM, DFM, DANAK Kurser, tidsskrifter, branchemøder (f.eks. DEFU) m.v.

Finansiering af aktiviteterne Idet de ikke kan dækkes af kundebetalte opgaver

NVE

ERFA-gr Elmålerlab. Erfaringsudveksling og uddannelse af personale omkring elmålerlaboratorier i DK


57

Videnformidling


Hvorledes vedlige-holdes den viden der skal formidles

Begrænsninger i ydelserne i forhold til behovet hos kunderne

ERFA gruppe

SEAS ERFA-gruppe for danske elmålerlaboratorier

Udveksling af viden omkring især standardiseringsarbejde imellem danske elmåler-laboratorier

Kurser og branche-organisationer

Saab Metech Information om GPS (geometriske Produkt Specifikationer). Målgruppen er konstruktører og måleteknikere hos kunder m.v.

Metrologic

Kurser

FORCE Technology Tryk Flow Usikkerhed og kvalitetsstyring

RISØ kurser og informationsblade højne målestandard og reklame, laboratorieledere og øvrige personale

Bie & Berntsen, Ellab, Danfoss, Holm & Halby, Heto

Dagligt arbejde, forskning og kurser i f.eks. Udlandet

Saab Metech Videnformidling om områderne. Målgruppen er primært ansatte hos kunder.

Metrologic, Palcon Instruments Gennem arbejdet med akkrediteringen

58

Videnformidling




Kurser

Teknologisk Institut Kurser, temadage, artikler mv.

Viden om måleteknik, kvalitetssikring og kalibrering inden for alle de områder, som er dækket af TI's kalibreringslaboratorier (dvs. såvel de nationale som øvrige), og som er beregnet på dansk erhvervsliv, myndigheder m.fl.

CGM, Risø m.fl Ved videnhjemtagning og udvikling af ny viden og udvikling af formidlingsværktøjer

Der er behov for at vi udvikler vor viden løbende for at kunne imødekomme kundernes behov.

FORCE

Hjemmeside Produktblade Temadage Koldtvandsmålere og -måling

DFM

Måleteknisk samarbejde - væsentlige fora:

Vedligehold sker for DFM gennem aktiviteterne "Forskning og udvikling", "Kalibrering" samt deltagelse i de metrologiske samarbejdsfora, arbejdsgrupper og samarbejdsprojekter, nationalt og internationalt. Denne bemærkning gælder for alle felter i denne søjle.

TKAEK

BIPM Det internationale samarbejde om metrologi

De fleste NMI'er i verden

59

Videnformidling



Begrænsninger i ydelserne i for hold til behovet hos kunderne

DFM

Brugergrupper Udveksling af information og formidling af behov fra DFM's brugere på udvalgte metrologiområder.

Deltagere er også kunder

CDFM Koordinering og samarbejdet vedr. metrologi

GTS institutter med metrologi: Teknologisk Institut, FORCE Technology, Delta, DFM

DANIAmet Samarbejdsorgan for danske primær- og referencelaboratorier

danske primær- og referencelaboratorier

EUROLAB-Danmark, herunder TKAEK

Interesseorganisation for kalibrerings- og prøvningslaboratorier i Danmark

Kalibrerings- og prøvningslaboratorier i Danmark

EUROMET Det europæiske samarbejde om metrologi

Europæiske NMI'er

EUSPEN Førende europæiske samarbejde om nanometrologi

Undervisning Der er behov i markedet som DFM ikke dækker fuldstændigt

IT i metrologi, herunder anvendelse af edb i akkrediteret kalibrering og prøvning

DANAK/EUROLAB-Danmark/DTU

60

Videnformidling




DFM

Metrologiundervisning på universitetsniveau

DTU

Interaktiv undervisning (Vision on-line)

EUSPEN, Vision on-line partnere

Metrologi i det kemiske område Laboratorier inden for: elektrokemi, analytisk kemi, miljø, levnedsmidler, farmaci, laboratoriemedicin,

Konsulentydelser DFM dækker kun i en be-grænset del af de metrologiske felter.

Opbygning af metrologisk infrastruktur i EU's nye medlemslande

CDFM's medlemmer

Bedømmelse af laboratoriers og metrologiorganisationers tekniske kompetence, danske og udenlandske laboratorier

DANAK (er også "kunde")

Bedømmelse af ansøgere til danske primær- eller referencelaboratorium

Dansk Metrologi

Koordinering af præstationsprøvninger

Informationsteknologi i metrologi for virksomheder

Assistance til metrologi i virksomheder, herunder beregning af måleusikkerhed

61

Videnformidling




DANAK

CLM-erfa-grupper OIML-, WELMEC- arbejdsgrupper

CLM-faggrupper OIML-, WELMEC- arbejdsgrupper

BIZERBA

Møder med det notificerede organ

At fremme viden, brug og kundepleje omkring verifikation af vægte

Delta, Force, DANAK, Dansk Kalibreringsteknik, Dansk Vægtkalibrering, PostDanmark,

Mødereferater, Måle- tekniske direktiver og standarder.

Kurser og møder arrangeret af DANAK

Ny viden og forståelse omkring nye standarder og regler for akkrediterede laboratorier

DANAK Standarder, retningslinier og mødereferater.

62

Bilag 3

Uddannelse og videnformidling

I nærværende bilag er givet en foreløbig (ikke verificeret og ikke nødvendigvis helt udtømmende) oversigt over kursusaktiviteter på det måletekniske område omfattende dels tekniske uddannelser med måletekniske elementer, dels efteruddannelseskurser og erfagrupper. Måleteknik i uddannelserne

(Uddannelser markeret med * har måleteknik som et centralt fagområde) Erhvervsuddannelser Maskin- og værktøjsområdet:

Måleteknik er en helt grundlæggende disciplin i alle erhvervsuddannelser under maskin- og værktøjsområdet:

* Industriteknikuddannelsen (5 specialer)

* Værktøjsmageruddannelsen

* Finmekanikuddannelsen (3 specialer)

Kølemontøruddannelsen Industrielle erhvervsuddannelser :

Industrioperatøruddannelsen - Samlet varighed max. 5 dage

Procesoperatøruddannelsen - Samlet varighed max. 2 dage

* Plastmageruddannelsen - Samlet varighed max. 3 dage I disse uddannelser fremstår måleteknik ikke som et selvstændigt fag, men indgår derimod i en række forskellige fag. Teknisk designer Områdefag i grundforløb Introduktion til konstruktion, teknologi og tegningsforståelse: Måleteknik er integreret i faget, selv om det ikke er nævnt. Områdefag i hovedforløbet Videregående konstruktion, teknologi og tegningsforståelse: Måleteknik er integreret i faget, selv om det ikke er nævnt. Specialefag i hovedforløbet Anlægsteknik: Delmål - ”kan betjene nivelleringsinstrumenter.., kan opmåle arealer…” Muligvis integreret i flere fag uden at være nævnt direkte. Korte Videregående uddannelser (Erhvervsakademiuddannelser) * Produktionsteknolog (KVU):

Obligatorisk emneområde Materiale- og fremstillingsteknik:

Underemne: Måleteknik og udstyr

63

Installatør (KVU) - specialer i stærkstrøm og VVS:

Obligatorisk emneområde Alment:

Underemner: Teknisk matematik og fysik - evt. integreret, men ikke nævnt Laboratorie- og måleteknik Desuden uden tvivl integreret i specialefagene, selv om det ikke er nævnt i bekendtgørelsen. IT- og elektronikteknolog (KVU): Obligatorisk emneområde Alment: Underemner: Elektronik - måling på elektriske og elektroniske kredsløb er uden tvivl integreret, selv om det ikke er nævnt. Bundet valgemne Elektronik og data: Underemne: Elektroniske kredsløb - som Alment - elektronik Bundet valgemne Kommunikationsteknik: Underemne: Netværkssystemer og netværkshardware - som Alment - elektronik (skal bl.a. kunne diagnosticere på systemer og hardware) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser)

Måleteknik indgår i alle efteruddannelser i maskin- og værktøjsområdet. Der er i alt 65 uddannelser inden for området. 16 af disse er uddannelser med måleteknik som hovedtema.

Under Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser er der følgende uddannelsestilbud: * Måleteknik for operatører trin 1 - (10 dage) * Måleteknik for operatører trin 2 - (5 dage) * Dataopsamling og statistik (SPC) - (5 dage)

64

Måletekniske efteruddannlseskurser samt erfa-grupper

Aktivitet og udbyder

Måleteknisk område Kurser ved CFM-partner

Kurser ved andre CLM-Erfagrupper

Akustik (Lydtryk) X

Datakommunikation X

Elektrisk

XX X X

Flow-Gas X X

Flow-Vand (vol,masse,energi) X XXX

Fugtighed X

Geometrisk XXX XX

Masse X X

Måleteknik, generelt XXX XX

Software X X

Statistik X

Temperatur XX XX

Tryk X X

Usikkerhedsberegning XX X

Kommentar:

X = 1 kursus XX = 2 kurser XXX= 3 eller flere kurser

65

Bilag 4

Baggrund og finansiering

Formål Det er formålet at give det første samlede billede af metrologiens økonomiske omfang og finansiering fordi de mange forskelligartede operatører i den decentrale økonomiske organisation hidtil ikke har arbejdet med sammenlignelige budgetter. Der er lagt særlig vægt på fordelingen mellem finansieringen fra VTU og ØEM, fordi disse to ministerier har et delt ansvar for metrologien, således som det er beskrevet af VTU i ”baggrundsnotat vedrørende metrologi”.

Opgørelserne begrænser sig til de virksomheder, der af DANAK på vegne af ØEM er udpeget til at fungere som primære eller nationale reference laboratorier og omfatter for eksempel ikke de sektorforskningsinstitutter, der fungerer som referencelaboratorier for deres respektive ressortministerium.

Økonomiskemaernes opbygning. Hver af de 10 operatører har udfyldt to skemaer, hvor omkostninger og finansiering er fordelt på følgende opgavetyper.


Samarbejde og formidling

Vedligehold af normaler

Kalibrering, prøvning, certificering og verifikation

Akkreditering

Regeludstedelse m.v.

Markedsovervågning

Andre ydelser

Der er udfyldt skemaer for 2003, som er i overensstemmelse med årsregnskabet for 2003, samt for 2006 i overensstemmelse med de lagte strategier. I strategibudgetterne er der desuden medtaget aktiviteter fra de metrologiske handlingsplaner, som DANAK lader udarbejde.

Omkostningerne Omkostningerne opgøres på basis af afregningssatserne med VTU, det vil sige ”totalomkostninger”, hvor for eksempel investeringer er inkluderet via afskrivninger. Der regnes typisk med at et årsværk koster omkring 1 million kroner.

Finansieringen Finansieringen er opdelt i

• Resultatkontrakter til metrologi fra henholdsvis VTU og ØEM.

• Andre kilder som kommer fra:

- Innovationskonsortier, forskningsråds bevillinger samt EU bevillinger

- DTUs finansiering af metrologiaktiviteter

66

- Klientbetalte ydelser.

• Egenfinansiering, som kommer fra virksomhedernes overskud fra driften på andre aktiviteter.

Konklusioner

STATUS 2003

OMKOSTNING FINANSIERING RESULTATKONTRAKTER ANDEN OVERSKUD (+)

VTU ØEM FINANSIERING UNDERSKUD (-)

Forskning og udvikling 19,1 7,4 8,0 -3,7

Samarbejde og formidling 7,1 4,3 0,8 1,6 -0,4

Vedligehold af normaler 6,4 4,7 -1,7

Kalibrering, prøvning, certificering, verifikation 62,0 0,2 63,3 1,5

Regeludstedelse m.v. 2,3 2,3

Markedsovervågning 0,3 0,3

Andre ydelser 23,1 0,7 0,2 24,7 2,5

TOTAL 120,3 17,3 3,6 97,6 -1,8

STRATEGI 2006




Samarbejde og formidling 11,7 3,2 1,0 7,5

Vedligehold af normaler 10,4 5,6 3,8 -1,0

Kalibrering, prøvning, certificering, verifikation 71,7 77,1 5,4



Andre ydelser 20,1 0,7 22,5 3,1

TOTAL 151,2 17,2 3,6 135,2 4,8

De to skemaer viser sammentællingerne af de enkelte skemaer og kan sammenfattes således:

Ser man på regnskaberne for 2003, omsætter den fundamentale metrologi i Danmark for 120 millioner kr. årligt med godt halvdelen fordelt på klientbetalt kalibrering og knapt 20 % på rådgivning (andre ydelser). Ca. 15% anvendes til forskning og udvikling, mens de resterende 15% bruges til mere driftsbetonede opgaver.

Indtægterne kommer for 81% vedkommende fra andre kilder end VTU's og ØEM's resultatkontrakter. Det er bemærkelsesværdigt, at under halvdelen af forskningen finansieres af VTU og ØEM. Ser man på metrologien som et virtuelt GTS-institut udgør VTUs resultatkontrakt 15%, men det for GTS-nettet udgør 11%.

Det samlede økonomiske resultat er et lille underskud, som i skemaerne fremstår som positiv egenfinansiering. Ser man på de enkelte opgavetyper, har forskningen den største egenfinansiering, og den kommer for en stor del fra operatørerne uden for CDFM. Desuden er der en tendens til at laboratorierne sætter til på vedligehold, hvad de tjener på kalibrering.

Det skal bemærkes, at det varierer en del, hvad laboratorierne opgiver som kalibrering og andre ydelser. Dette hænger sammen med, at metrologi er indplaceret meget forskelligt i de forskellige organisationer; og det er derfor ikke entydigt, hvilke opgaver der naturligt hænger sammen med metrologi. Således har DFM medtaget samtlige aktiviteter, resten af CDFM har taget de

67

pågældende afdelingers eller sektioners omsætning, mens de øvrige gennemgående har foretaget en mere snæver afgrænsning.

Ser man på de strategiske budgetter i 2006 for de 10 operatører, er der foretaget en meget forsigtig fremskrivning, dog således at alle budgetterer med at vende det aktuelle underskud til et mindre overskud. En undtagelse er DFM, der i sin strategiplan har indskrevet en aktivitetsøgning på 9 millioner kr., inden for indsatsområder, som DFM kan tilbyde.

Størstedelen af den visionære strategi for metrologi ligger i de handlingsplaner, som DANAK løbende lader udarbejde for de 9 metrologiske hovedområder, bortset fra ”ioniserende stråling og radioaktivitet”. Strategibudgettet omfatter aktiviteter, som planernes forfattere, der repræsenterer operatører, myndigheder og slutbrugere af metrologi har anbefalet som prioriterede indsatser. Der er ved den økonomiske opgørelse taget højde for, at nogle af aktiviteterne kan være sat i gang blandt de 10 nuværende operatører, kan være blevet overflødige eller med fordel kan henvises til udenlandske operatører, for eksempel inden for det nordiske N-MERA projekt eller det europæiske i-MERA projekt.

Det samlede strategibudget viser en øget aktivitet på i alt 25 millioner kr. fordelt på: Forskning og udvikling: 15 millioner kr. til opbygning af nye kompetencer, inden for indsatsområder som fødevarer, sundhed, nano og bioteknologi, med særlig henblik på opfyldning af EU-lovgivning.

Samarbejde og formidling: 5 millioner kr. til at styrke samarbejdet med henblik på at få de nødvendige synergieffekter i den decentrale danske organisation, at kunne deltage i de internationale samarbejdsorganisationer (herunder standardisering) med henblik på videndeling og –hjemtagning samt at etablere den nødvendige videnformidling i Danmark.

Vedligehold af normaler: 5 millioner kr. til at vedligeholde og videreudvikle de eksisterende faciliteter.

På de følgende sider findes skemaer, der indeholder sammentællinger i henhold til den opdeling, der er skitsere ovenfor, sammen med specifikke kommentarer.

68

Skemaerne for DANAK, DANIAmet og Handlingsplanerne: Nedenfor er givet skemaer for

• DANAK, der spiller en speciel rolle for i dansk metrologi, idet DANAK både udfører myndighedsopgaver og er operatør på udvalgte opgaver.

• DANIAmet, der er brancheorganisation for de 10 operatører, der opererer inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets metrologisystem

• Handlingsplanerne, der beskriver de indsatsområder, der ikke er indeholdt i DANIAmets nuværende planer.

DANAK

STATUS 2003




Samarbejde og formidling 0,6 0,6


Kalibrering, prøvning, certificering, verifikation



Andre ydelser 0,4 0,4

TOTAL 3,6 0,0 3,2 0,4 0,0

STRATEGI 2006




Samarbejde og formidling 0,6 0,6


Kalibrering, prøvning, certificering, verifikation



Andre ydelser 0,4 0,4

TOTAL 3,6 0,0 3,2 0,4 0,0

Noter:

1. DANAK har en resultatkontrakt med Sikkerhedsstyrelsen, og den andel, der anvendes inden for metrologi, er angivet under ØEM5. Underleverancer fra andre operatører er angivet under disses opgørelser.

5 Økonomi- og Erhvervsministeriet.

69

DANIAmet

STATUS 2003




Samarbejde og formidling 6,5 4,3 0,2 1,6 -0,4

Vedligehold af normaler 6,4 4,7 -1,7

Kalibrering, prøvning, certificering, verifikation 62,0 0,2 63,3 1,5



Andre ydelser 22,7 0,7 0,2 24,3 2,5

TOTAL 116,7 17,3 0,4 97,2 -1,8

STRATEGI 2006




Samarbejde og formidling 7,9 3,2 0,4 4,3

Vedligehold af normaler 7,5 5,6 1,4 -0,5

Kalibrering, prøvning, certificering, verifikation 67,8 72,2 4,4

Regeludstedelse m.v.

Markedsovervågning

Andre ydelser 19,7 0,7 22,1 3,1

TOTAL 132,3 17,2 0,4 119,5 4,8

Noter:

1. Medlemmer er for tiden Dansk Primærlaboratorium for Akustik (som består af Brüel & Kjær, Danmarks Tekniske Universitet samt i strategien DFM), Radiometer Medical A/S, Danmarks Tekniske Universitet (som driver Nationalt Laboratorium for Geometri samen med DTI) Arepa Test & Kalibrering A/S og Forsknings center Risø.

2. CDFM, er en undergruppe af DANIAmet, der består af Teknologisk Institut DTI, FORCE Technology, DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik samt Dansk Fundamental Metrologi DFM, som for tiden er de GTS institutter, der driver primær- og reference laboratorier, som er udpeget af DANAK.

3. VTUs finansiering udgøres af aftalte resultatkontrakter, mens innovationskonsortier, forskningsrådsbevillinger m.m. er opført under ANDRE

4. ØEMs finansiering er den uddelegerede del af DANAKs resultatkontrakt med Sikkerhedsstyrelsen. Strategibudgettet indeholder nye resultatkontrakt med ØEM, foreslået af CDFM.

5. Andre ydelser dækker fortrinsvis over rådgivning, som leveres af primær- og referencelaboratoriernes personale, ikke mindst i EU's nye medlemsstater og kandidatlande.

6. Forskningen til DANIAmet medlemmer udenfor CDFM finansieres fortrinsvis gennem Videnskabsministeriets bevillinger til DTU, samt projektbevillinger, men også fra de indgående selskaber egne midler.

70

Handlingsplaner STRATEGI 2006

OMKOSTNING

FINANSIERING

RESULTATKONTRAKTER ANDEN OVERSKUD (+)


Forskning og udvikling 5,3 0,0 0,0 4,8 -0,5

Samarbejde og formidling 3,2 0,0 0,0 3,2 0,0

Vedligehold af normaler 2,9 0,0 0,0 2,4 -0,5

Kalibrering, prøvning, certificering, verifikation 3,9 0,0 0,0 4,9 1,0

Regeludstedelse m.v. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Markedsovervågning 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Andre ydelser 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

TOTAL 15,3 0,0 0,0 15,3 0,0

Noter:

1. DANAK udarbejder i samarbejde med CDFM handlingsplaner for de 10 metrologiske hovedområder: Masse, Elektricitet, Længde, Tid og Frekvens, Termometri, Ioniserede stråling og radioaktivitet, fotometri og Radiometri, Flow, Akustik og Kemi.

2. Handlingsplanerne skrives af en forfatter gruppe på mellem 4 og 24 personer, der repræsenterer udbydere af metrologi, myndigheder og slutbrugere.

3. Strategibudgettet er fremkommet ved at de enkelte handlingsplaners (Termometri og Flow arbejdes der stadigt med) anbefalinger er blevet gennemgået og givet ”karakteren”:

• Stadig aktuel i Danmark

• Inkluderet i et DANIAmet-medlems planer

• Stadig aktuel men henvises til udlandet

• Ikke aktuelt mere

Kun anbefalinger med den øverste karakter er medtaget i strategiprojektet. Herved kommer det samlede strategibudget til at omfatte de gennemarbejdede handlingsplaner, selv om de endnu ikke er indarbejdet i de enkelte operatørers individuelle budgetter.

4. Ioniserede stråling og radioaktivitet er ikke medtaget, idet dette hovedområde, repræsenteret ved Statens Institut for Strålingshygiejne har vist sig meget svært at få information fra. Det bør dog nævnes, at Nordisk Ministerråd i forbindelse med N-MERA projektet har bedt om en særlig redegørelse for netop dette hovedområde.

71

Bilag 5

Forkortelser og referencer BIPM Bureau International des Poids et Mesures (Meterkonventionen) CDFM Center for Dansk Fundamental Metrologi CLM Center for Legal Metrologi CEN European committee for Standardisation DANIAmet Sammenslutning af danske primær- og referencelaboratorier DELTA DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik DFM Dansk institut for Fundamental Metrologi DPLA Dansk Primær Laboratorium for Akustik DTU Danmarks Tekniske Universitet EUROMET National Metrology Institutes in Europe (Europæisk samarabejdsorgan for

fundamental metrologi) FDA Federal Drug Administration (USA´s medicinmyndighed) FORCE FORCE Technology GTS Godkendt Teknologisk Serviceinstitut Meterkonventionen (Regeringskonvention om fundamental metrologi) MRA Mutual Recognition Arrangement NMI Nederlands Meetinstituut (Hollandsk metrologiinstitut) NPL National Physical Laboratory (Engelsk metrologiinstitut) OIML Organisation International de Metrologie Legale (Regeringskonvention om legal

metrologi) PTB Physikalisch-Technische Bundesanstalt (Tysk metrologiinstitut) SP Statens Provning (Svensk metrologiinstitut) TI Teknologisk Institut VTU Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling WELMEC European cooperation in legal metrology (samarbejdsorgan for legal metrologiske

myndigheder) WTO World Trade Organization ØEM Økonomi- og Erhvervsministeriet BIPM Bureau Internationale des Poids et Mesures (Meterkonventionen) Euromet Europæisk samarbejdsorgan for fundamental metrologi MRA Mutual Recognition Arrangement

Øvrige rapporter og materiale om metrologi: • Metrology - in short, udgivet af DFM

• Baggrundsnotat for metrologi i den teknologiske service, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, februar 2002

• The Future of Nordic Metrology: Innovation, Growth and Competitiveness by Increased Co-ordination of National Metrology, conclusions of the N-MERA project, 2003

• Diverse handlingsplaner for 10 metrologiområder, udgivet af DFM

Documents

En strategisk vision for dansk metrologi - danak. · PDF fileder er brug for en stærk dansk metrologisektor med kort geografisk afstand mellem industri og metrologi