Danmark | 11Denne side er redigeret af Hannibal Erngaard

Kristeligt Dagblad Onsdag 26. februar 2014

Følgende ledige stillinger kan du læse mere om på

www.k.dk/job

Stillinger

www.k.dk/job

Stillingsbetegnelse Arbejdsgiver I avisen 1. gang AnsøgningsfristPartisekretær Kristendemokraterne 7.februar 28.februar2014

Præst GaltenValgmenighed 5.februar 1.marts2014

Organist ØsterlarsogGudhjemKirker 14.februar 4.marts2014

Præst AarsKirke 5.marts2014

Forstander DanskeDiakonhjem,Ringkøbing 21.februar 13.marts2014

STENBY TRYK

STENBY TRYK A/S – Transformervej 11 – DK-2730 Herlev

Sogneblade / Kirkebladeegen produktion og fordelagtige priser

kontakt os for et uforpligtende tilbud tlf. 44 94 18 99 stenbytryk@stenbytryk.dk

Er du

DANSKE DIAKONHJEMsnye FORSTANDER på

RINGKØBING PLEJEHJEM6950 Ringkøbing

Klik ind på: www.diakon.dkog se, hvad vi kan tilbyde,

og hvad vi forventer af dig.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fåsi uge 10 ved kontakt til:

Direktør Emil Tang, tlf. 76 401 401

Din ansøgning skal være os i hænde senest 13.3.2014, kl.12.00 på Islandsvej 5, 7100 Vejle

Udlæg for restancertil det offentlige

SKAT foretager fra den 6. marts 2014 udlæg forrestancer til det offentlige,som inddrives af restance -inddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse afgæld til det offentlige, oghvor betalingsfristens udløber den 25. februar 2014 ellertidligere.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe tilSKAT på 72 22 18 18.

Med venlig hilsen

SKATwww.skat.dk

Off. bek.gør.

Trykkerier Rubrikannoncer Officielle stillinger

Annnoncerne skal bestilles samlet

4 indrykninger: 25% 8 indrykninger: 30%12 indrykninger: 35%26 indrykninger: 40%52 indrykninger: 50%

Rabatter

Vi er altid klar til at hjælpe dig med at finde de gode og velkvalifice-rede kandidater.

Indryk din stillings-annonce både onsdag og fredag, sammen med visning af din job-annonce i fuld længde på vores hjemmeside samt Jobzonen og få resultatgaranti!

Ring til 31 55 93 92 og hør nærmere eller send en e-mail til annonce@k.dk, så kontakter vi dig gerne!

Stillingsannoncer

AF ANNE KATRINE RESTRUP OG LASSE HEMMINGSEN

restrup@k.dk

Den 28-årige Christina Berg Gregersen har besluttet sig: Når hendes sygdom og de smerter, der medfølger, bliver for svære at leve med tager hun turen til Schweiz, hvor assisteret selvmord er lovligt. Hun lider af den uhelbredeli-ge, arvelige Huntingtons Chorea.

I 2003 døde Christina Berg Gregersens mor af samme sygdom i en alder af bare 45 år og ligger nu begravet ved siden af tre af sine søskende, som alle er døde af samme sygdom. Ud af en søskende-flok på syv er fire således i dag døde af sygdommen.

Christina Berg Gregersens sygdom er stadig i en tidlig fase, men den griber alligevel kraftigt ind i hendes liv i dag. Ud over depression og angst som følge af sygdommen har hun i dag både problemer med at holde balancen og med hukommelsen. Hun er blevet vant til at have blå mærker og er efterhånden blevet god til at falde på grund af den dårlige balance, som sygdommen medfører. Fremtidsudsigterne er ikke gode, og hun ved ikke, hvor lang tid der går, før sygdom-men bliver værre. Derfor er hendes plan da heller ikke at tage til Schweiz lige nu, men det vigtigste for hende er, at hun med tiden kan sikre sig, at hun ikke skal gennemgå det samme smertefulde for-løb i sygdommens sidste fa-ser, som hun oplevede, at det skete for hendes mor.

Moderen fik konstateret sygdommen kort tid efter

Christinas fødsel, og efter at forældrene gik fra hinanden, levede hun og hendes bror alene med deres syge mor. Det gjorde, at Christina og hendes bror på et tidligt tids-punkt oplevede, at de havde et stort ansvar for at passe på moderen: ”Vi skulle gøre rig-tig mange ting for hende, vi skulle ligesom være den voksne og gøre alt for hen-de,” husker hun.

I slutningen af 2012 blev Christina Berg Gregersen un-dersøgt for at finde ud af, om hun også havde Huntingtons Chorea. Selvom hun på det

tidspunkt havde lidt af svære depressioner og angst, og sygdommen har været så gennemgående i hendes fa-milie, kom det alligevel som et chok for hende, da hun fik at vide, at hun havde syg-dommen:

”Jeg var ked af det og bange og græd hver dag, for jeg hav-de ikke nogen at dele tingene med,” siger hun. På det tids-punkt vidste Christina ikke, at hendes bror også havde sygdommen. Det fandt de ef-terfølgende ud af, da brode-ren efter Christinas diagnose også fik foretaget en undersø-gelse.

Det var gennem en veninde, at Christina Berg Gregersen først blev opmærksom på muligheden for assisteret selvmord i Schweiz:

”Jeg blev faktisk rigtig glad, og der lettede en sten fra mit hjerte. Jeg er blevet mere en livsnyder i dag,” siger hun.

Beslutningen om at starte en indsamling for at kunne få råd til rejsen blev dog først truffet efter mere end et halvt år med grundige overvejelser. Men det har ikke været nemt for Christinas omgivelser at acceptere tanken om, at hun ønsker et assisteret selvmord, når livet med Huntington Ch-orea bliver ensbetydende med voldsomme smerter:

”De, der kender mig, ved, hvad jeg har været udsat for, og de accepterer det. De har vænnet sig til tanken og lært at leve med, at jeg vil til Schweiz.”

Det var især storebroderen, der i starten var stærkt imod beslutningen. Selvom han også lider af sygdommen, øn-sker han ikke selv at ende li-

vet på samme måde. Han har dog efterhånden vænnet sig til søsterens beslutning. Chri-stina tilskriver det selv, at det er, fordi at han kan se, at det er en beslutning, der gør hen-de glad.

Selvom Christina har ople-vet på egen krop, hvor kræ-vende det kan være for pårø-rende at leve med en person med Huntingtons Chorea i de senere stadier, understreger hun dog, at det udelukkende er for sin egen skyld, at hun har truffet beslutningen om at gøre ende på livet ved assi-steret selvmord på en klinik i Schweiz. Oplevelserne med moderens sygdom har også gjort, at tanken om at skulle dø tidligere end ellers ikke længere gør hende bange:

”Jeg er ikke bange for at dø, det vil bare være en lettelse for mig, at jeg får en værdig død i stedet for at skulle lide i smerte. Da min mor døde, var det ikke en værdig død. Da plejehjemmet ringede til mig og sagde, at nu var det mors sidste dag, var det ikke så-dan, at jeg blev ked af det. Jeg blev lettet og tænkte, at nu skulle hun ikke lide mere. Nu fik hun fred”

Skønt hendes indsamling på caremaker.dk nu er luk-ket, er Christina Berg Greger-sen meget takenemmelig for de bidrag, som folk har ind-betalt, og håber og tror på, at indsamlingen åbnes op igen. Selvom indsamlingen forbli-ver lukket, er hun dog fast besluttet på at skaffe de pen-ge, der skal til for at betale for rejsen til Schweiz.

For i hendes optik er en død af Huntingtons Chorea som den, hun så sin mor gen-nemgå, ikke en værdig død.

En værdig død vil være en lettelseNår Christina Berg Gregersen forsøger at indsamle penge til at tage sit eget liv på en klinik i Schweiz, handler det især om at vælge en mere værdig død end den, som livet med Huntingtons Chorea giver udsigt til

AF ANNE KATRINE RESTRUP OG LASSE HEMMINGSEN

restrup@k.dk

Efter flere henvendelser om lovligheden i en omstridt ind-samling til assisteret selv-mord valgte folkene bag hjemmesiden caremaker.dk i går midlertidigt at lukke for donationerne til indsamlin-gen:

”Vi har valgt at lukke ind-samlingen midlertidigt, fordi der er en uafklaret juridisk udfordring i denne her ind-samling. Det er klart, at vi ik-ke skal risikere, at vores do-norer bliver retsforfulgt for at støtte en indsamling på vores side,” forklarer direktør for caremaker.dk Søren Nør- gaard.

Som beskrevet i Kristeligt

Dagblad er indsamlingen op-rettet af den 28-årige Christi-na Berg Gregersen, som vil indsamle 120.000 kroner, så hun kan betale for assisteret selvmord på en klinik i Schweiz, da hun er diagnosti-ceret med den uhelbredelige sygdom Huntingtons chorea.

Strafferetsadvokat og med-lem af Advokatrådet Sysette Vinding Kruse kan godt for-stå, at folkene bag carema-ker.dk nu har valgt at lukke indsamlingen. For i modsæt-ning til en indsamling på Facebook eller en privatdre-vet hjemmeside godkender caremaker.dk, hvilke ind-samlinger, der kan lægges på hjemmesiden. Derfor bliver de også medansvarlige, hvis det viser sig, at sagen falder ind under straffelovens para-

graf 240, der handler om medvirken til andres død, vurderer hun, men under-streger samtidig, at det altid må bero på en konkret vurde-ring, hvorvidt der faktisk er tale om en overtrædelse af straffeloven:

”Straffeloven er på mange måder så generel, at den ofte lader rigtig mange ting være op til fortolkning. I denne sag kommer man ind i et grænse-område, hvor det centrale er, om man kan sige, at nogen er så medvirkende til andres død, at de skal straffes,” siger hun.

Sysette Vinding Kruse me-ner, at det er underordnet, om man giver et økonomisk bidrag eller står for siden bag indsamlingen, for i begge til-fælde er man vidende om,

hvad formålet med og konse-kvensen af handlingen er.

Omvendt risikerer spørgsmå-let om, hvornår nogen kan si-ges at være medvirkende år-sag til andres død, også at blive skruen uden ende, og det er da også noget, som domstolene vil have in mente i vurderingen af en eventuel sag, mener hun:

”Det handler om, hvor langt ud man strækker spørgsmålet om, hvad med-virken til en andens død er. De færreste vil jo for eksem-pel mene, at en knivfabrikant er ansvarlig for, at nogle bli-ver stukket ned, selv om han er vidende om, at en kniv og-så kan anvendes til det for-mål,” siger Sysette Vinding Kruse.

Hjemmeside lukker indsamling til dødshjælp

AF CHRISTIAN BIRKbirk@k.dk

Kvinde, protestant, højt ud-dannet og bybo.

Sådan lyder nogle af de mest gennemgående træk ved de schweizere, der væl-ger at begå assisteret selv-mord i landet. Det viser en undersøgelse fra universite-tet i Bern i Schweiz. I den har et forskerhold blandt andet kortlagt, hvilken religiøs, æg-teskabelig og uddannelses-mæssig baggrund de 1329 schweizere, der valgte at be-gå assisteret selvmord mel-lem 2003 og 2008, havde. Un-dersøgelsen tager blandt an-det afsæt i en debat om, at de mest sårbare og mindst be-gunstigede borgere i Schweiz vil være mere villige til at be-slutte sig for assisteret selv-mord end den øvrige del af befolkningen. I forbindelse med den debat kalder profes-sor Matthias Egger, der har stået i spidsen for projektet, resultaterne ”relevante”.

”Den højere andel af højt-uddannede og af folk, der bor i kvarterer med høj socioøko-nomisk status, understøtter ikke argumentet om, at assi-steret selvmord kan føre til en glidebane, hvor andre typer

af assisteret selvmord også kan praktiseres, men resulta-terne kan afspejle uligheder i adgangen til assisteret selv-mord. På den anden side fandt vi en højere andel af personer, der bor alene, og fraskilte. Social isolation og ensomhed er velkendte risi-kofaktorer for ikke-assisteret selvmord, og vores resultater viser, at de faktorer kan spille en rolle ved assisteret selv-mord.”

Helle Timm, professor og le-der af Palliativt Videncenter, hæfter sig blandt andet ved, at enlige er overrepræsente-rede blandt de mennesker, der har valgt assisteret selv-mord.

”Det kan på den ene side betyde, at der ikke er nogen, der kan hjælpe en hele vejen. På den anden side er man ik-ke bundet til at holde ud, hvis man ikke ønsker det. Og det, at man ikke er bundet til nogen, kan både være godt og ondt. Det kan være en fri-hed, hvis man virkelig ikke orker mere, men det kan også være et problem, hvis man vælger assisteret selvmord med den begrundelse, at man alligevel ikke har nære relationer, der binder en til li-

vet. Det siger også noget, at den yngre gruppe med børn er underrepræsenteret. For det kan både være menings-fuldt at have børn i sådan en situation, men det kan også være en belastning. Der er ik-ke noget sort-hvidt i denne her sammenhæng.”

Derfor forholder Helle Timm sig også positivt til, at den schweiziske forskergrup-pe åbner for yderligere un-

dersøgelser af de motiver, der ligger til grund for en beslut-ning om assisteret selvmord. Det vil kvalificere debatten herhjemme yderligere, også selvom det langtfra vil blive nemmere at tage stilling til spørgsmålet, påpeger hun.

Formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler hilser undersø-gelsen velkommen, da den kan være med til at styrke de-batten i Danmark. Han håber dog også på, at det kan blive belyst, hvor mange døende der ønsker dødshjælp i Dan-mark, og hvad der ønskes, som ikke tilbydes i dag. Der-udover springer det ham i øj-nene, at der er en overrepræ-sentation af skilte og enker blandt de personer, der væl-ger assisteret selvmord.

”Det er et argument, der kan bruges af begge parter i debatten. For at give et ek-sempel så vil argumentet om et indirekte pres fra de pårø-rende stå svagt i forhold til undersøgelsen, hvis der altså slet ikke er nogen pårørende. Omvendt kan det styrke argu-mentet om, at man skal hjæl-pe de mennesker, der står alene i sådan en situation, så man ikke blot opfylder det ønske, som ensomheden kan forårsage.”

Assisteret selvmord begås af enlige, højt-uddannede kvinder En undersøgelse af 1329 personer, der har begået assisteret selvmordi Schweiz, viser, at de fleste er kvinder, enlige, højtuddannede, religiøse og bosiddende i byerne

Assisteret selvmord i schweiz

Det ved forskerne om de menne-sker, der begik assisteret selv-mord i Schweiz:Køn:

3 Kvinder: 56,9 procent 3Mænd: 43,1 procent

religion: 3 Protestanter: 47 procent 3 Katolikker: 20,9 procent 3 Ingen tilknytning: 25,4 procent 3 Anden/ukendt: 6,6 procent

Bopæl 3 By: 43,9 procent 3 Land: 13,2 procent 3Mellem land og by:

42,9 procent

huntingtons choreA 3Huntingtons Chorea er en

arvelig sygdom, der medfører, at nerveceller i hjernen dør.

3Hvert barn af en person med arveanlægget for Huntingtons Chorea har 50 procents risiko for at arve det, uafhængigt af køn. Har man det syge arveanlæg, er sandsynligheden for at udvikle sygdommen næsten 100 procent.

3 Den begynder oftest i alderen 35-45 år med uregelmæssige bevægelser, men kan starte både meget senere og tidligere.

3 Sygdommen kan medføre en ændring af personlighed og adfærd, forårsage demens og føre til svær invaliditet.

3 Der findes ingen effektiv behandling mod Huntingtons Chorea, og antallet af leveår efter sygdomsudbruddet anslås at være 10-25 år

3 Sygdommen rammer cirka fire ud af 100.000 personer.

KilDE: DEn StOrE DanSKE Og SunDHED.DK

3 Den 28-årige Christina Berg Gregersen vil undgå at få samme uværdige død, som hendes mor fik. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

AKtiv dØdshJÆlP 3 Ved aktiv dødshjælp er det

lægen, der efter patientens ønske tager hans eller hendes liv ved hjælp af medicin – typisk en ind-sprøjtning. Det er lovligt i blandt andet Holland og Belgien.

3 Aktiv dødshjælp er ulovlig i Danmark ifølge paragraf 239 i Straffeloven.

Assisteret selvmord 3 Ved assisteret selvmord er det

patienten selv, der tager sit eget liv. Men vedkommende får hjælp til det, for eksempel ved at en læge udskriver dødbringende medicin. Det er lovligt i blandt andet Schweiz og visse stater i USA.

3 Assisteret selvmord er ulovligt i Danmark ifølge paragraf 240 i straffeloven