16
INTERVIEW MED LARS BOM Folkekirkens Nødhjælp har talt med NØDSTRØM ambassadør, Lars Bom, om hvorfor han støtter NØDSTRØM projektet Side 4-7 NØDSTRØM gør en forskel Natur-Energis direktør har været i Malawi for at se, hvordan NØDSTRØM er med til at give verdens fattigste ny chance. Side 8-9 En vindmølle på taget er bedre end... Byvindmøller er en ny tek- nologi under udvikling, der kan give byboere mulighed for at bidrage til en grønnere energiforsyning.Side 10-11 Forbrugere tager klimasagen i egen hånd - COP15-skuffelsen har ikke taget modet fra de grønne forbru- gere. Mere end hver fjerde dansker vil forbruge mere klimavenligt. Side 12-13 ET GRØNT MAGASIN TIL DIG FRA NATUR-ENERGI 2. KVARTAL 2010 WWF ÅBNER BUTIK 14 NYT BLOGSAMARBEJDE 14 SNART SLUT MED TO REGNINGER? 15 KORT NYT

ENERGISK 2. kvartal 2010

Embed Size (px)

DESCRIPTION

I vores første udgave kan I blandt andet læse et interview med NØDSTRØMambassadøren Lars Bom. I kan også læse om vores nye byvindmøller, der tiltrækker sig stor opmærksomhed, og om vores direktør Rasmus, der giver en personlig beretning fra Malawi, hvor han har besøgt et af de klimaprojekter, NØDSTRØM støtter.

Citation preview

IntervIew med Lars BomFolkekirkens Nødhjælp har talt med NØDSTRØM ambassadør, Lars Bom, om hvorfor han støtter NØDSTRØM projektet Side 4-7

NØDSTRØM gør en forskelNatur-Energis direktør har været i Malawi for at se, hvordan NØDSTRØM er med til at give verdens fattigste ny chance. Side 8-9

En vindmølle på taget er bedre end... Byvindmøller er en ny tek-nologi under udvikling, der kan give byboere mulighed for at bidrage til en grønnere energiforsyning.Side 10-11

Forbrugere tager klimasagen i egen hånd - COP15-skuffelsen har ikke taget modet fra de grønne forbru-gere. Mere end hver fjerde dansker vil forbruge mere klimavenligt. Side 12-13

et grønt magasIn tIL dIg fra natur-energI 2. kvartaL 2010

wwf åBner ButIk 14 nyt BLogsamarBejde 14 snart sLut med to regnInger? 15kort nyt

2 EnErgisk 2. kvartaL 2010 DEl mED anDrE

kÆre kundervELKOMMEN TIL “ENERGISK”

Det er en fornøjelse for os at byde jer velkommen til vores nye onlinemagasin. Vi er utrolig stolte af, at så mange mennesker vil gøre en forskel med deres elforbrug, og derfor ønsker vi at tilbyde jer lidt mere end en faktura hvert kvartal. Vi vil være mere end et traditionelt elselskab for dig.

Af samme årsag har flere medarbej-dere igennem det sidste år blogget, udviklet facebook-site og lagt videoer ud, der viser, hvem der arbejder i huset bag mailsignaturer, website og telefonstemmer. ENERGISK er vores sidste nye initiativ, og vi forventer, at formatet giver os mulighed for at fortælle nogle historier med lidt mere dybde. Recepten er enkelt; Få, gode artikler og ikke så meget pjat.

I vores første udgave kan I blandt andet læse et interview med NØDSTRØM-ambassadøren Lars Bom. I kan også læse om vores nye byvindmøller, der tiltrækker sig stor opmærksomhed, og om vores direktør Rasmus, der giver en personlig beretning fra Malawi, hvor han har besøgt et af de klimaprojekter, NØDSTRØM støtter.

Vi håber at lave et par udgaver af ENERGISK om året – alt efter mængden af tid og gode historier. Som altid vil vi gerne blive dygtigere, så skriv til os med gode råd og kommen-tarer til magasinet.

God fornøjelse

Energiske hilsnerNatur-Energi

Spred det grønne budskabOver 2000 mennesker følger allerede Natur-Energi på Facebook. Her pub-licerer vi løbende spændende artikler om klimaet samt video- og billedmate-riale, der bringer dig ind bag facaden hos Natur-Energi. Klik på knappen og vær med til at sprede det grønne budskab på Facebook.

Følg os på

Besøg vores blog

3DEl mED anDrE EnErgisk 2. kvartaL 2010

FAKTA OM LARS BOM

Det er en travl mand, der har sagt ja til at være ambassadør for NØDSTRØM.

Lars Bom er 49 år gammel og bor i Virum. Han har for nylig været med til at udgive DVD’en CYKL sammen med cykelrytter Brian Holm og fysiolog Hans Søndergaard.

I øjeblikket arbejder han blandt andet på opsætningen af en forestilling i 2011 og 2012, han forbereder sig til opsæt-ningen af klassikeren ”Carbaret” på Horsens Ny Teater, holder foredrag, kører en cykeltræningshold for erh-vervsledere, og snart skal han være med til at indspille en efterfølger til filmen Max Pinlig.

FAKTA OM NØDSTRØM

Om konceptet:Udviklet af Natur-Energi og Folkekirkens Nødhjælp. Kunderne donerer automatisk 8% af deres el-regning til klimaprojekter i verdens fattigste lande

Doneret 2009: Ca. 400.000 kr.Foventet doneret 2010: 1,5 mill. kr.

Det går pengene bl.a. til:Soldrevne vandingsanlæg, vandforsyn-inger drevet af vedvarende energi samt fødevarehjælp til børn i tørkeramte områder.

4 EnErgisk 2. kvartaL 2010 DEl mED anDrE FOTO søren jonesen

FOLKEKIRKENS NØDhjæLp hAR TALT MED NØDSTRØM AMBASSADØR, LARS BOM, OMKRING NØDSTRØM pROjEKTET OG u-LANDSARBEjDE

tigdommen. Hvis man hiver folk ud af fattigdom, så betyder det mindre kor-ruption, mindre krig, mindre religiøs fanatisme og mindre sult.”

Hvad synes du som om denne her måde at hjælpe på, gennem forbruget?

”Det er en god idé. Det er jo en måde at integrere hjælpearbejdet i ens hush-oldning. Lidt ligesom en grøn afgift til staten.”

Tænker du selv på, hvordan du køber ind?

”Jeg forsøger at være forbruger med omtanke. Jeg forsøger for eksempel ikke at købe buræg og den slags. Man kan så sige, at Nødstrøm er at tage det et skridt videre, og det har jeg ikke prøvet før. Så jeg ved jo ikke, hvad det kommer til at betyde for vores hush-oldning. Men det er jo ikke nogen stor udgift.” Han smiler.

Man kan jo godt finde strøm, der er billigere end NØDSTRØM?

”Ja, det kan man. Man kan også købe buræg. Ikke? Man kan altid spare, men hvad er det så man køber? Strøm er i dag en vare ligesom så mange andre, og man kan jo hele tiden spare. Men vi har altså valgt at spare andre steder: På parkeringsbøderne og gebyrerne,” siger Lars Bom med et smil.

Hvorfor er du med i det her projekt?

”Jamen, jeg er kommet med i det, fordi jeg er blevet inviteret af Folkekirkens Nødhjælp, men…” han tænker mens han kigger ud af vinduet, ”jeg har altid støttet nødhjælp. Og jeg har altid støttet social hjælp - også her hjemme. Vi lever desværre i en verden, hvor der er brug for private initiativer.”

”Altså, hvis man skal tage det globale perspektiv, så er der jo nogen, der har meget, og andre, der har lidt.” Han smiler og fortsætter:”Og vi ligger højt, når vi giver 0,75 procent i u-landsbistand, og det er trist. Hele det globale regnestykke ville gå op, hvis man fordelte ressourcerne. Det gælder om at hive folk ud af fat-

IntervIew med Lars Bom

5DEl mED anDrE EnErgisk 2. kvartaL 2010

skrevet af: nikolaj søndergaard, journalist folkekirkens nødhjælp

fortsættes på side 8

når man er I kenya BLIver ens egne materIeLLe Behov også sat I perspektIv. jeg har mødt LøBere, der deLtes om et par LøBesko. de deLte LøBesko!? har jeg noget at kLage over?

nej!

6 EnErgisk 2. kvartaL 2010 DEl mED anDrE

ind for Røde Kors, Kræftens Bekæm-pelse og Folkekirkens Nødhjælp.”

Tror du, hjælpen virker?

”Ja, det tror jeg. Jeg har også set dokumentation for, at det lykkes. Det handler om, at man skal tænke langsigtet. Udviklingshjælpen er jo at forsøge at skabe vækst. Og hvis man skaber vækst, så hiver man også folk ud af fattigdom.”

Der er jo også korruption?

”Ja, det er der. Sådan er det, hvis du vil arbejde i Afrika. Så må man acceptere nogle ting. Nogle gange må man acceptere, at det finder sted, uden at acceptere fænomenet korruption som sådan. For man må jo også spørge sig selv: Hvad er alternativet? Skulle vi bare sidde på vores hænder og se på? Det kan vi jo ikke.”

”Det handler i stedet om, at vi alle skal støtte op …også USA.”

Hvad er dine forhåbninger med Nødstrøm?

”Jeg håber, at folk vil tage det til sig, så det ikke bliver en eksklusiv ting, som der kun er nogle få, der bruger.””Jeg håber også, at virksomheder vil tage det til sig. De kan gøre det til deres egen form for social ans-varlighed. Store virksomheder kunne jo lave deres helt egne Nødstrømspro-jekter, hvis de gik over til det her.”

Nu handler det her om at hjælpe u-landene. Kan vi i Danmark få noget igen?

”Ja, vi kan få en masse igen. Mange her har måske et mærkeligt forhold til u-landene, som om vores kultur er bedre bare fordi, vi er rigere. Jeg

mener sagtens, vi kunne få noget kulturel bistand fra Afrika. Vi kan godt lære af afrikanerne. De har noget sjæl og noget ånd, vi godt kunne lære noget af. Jeg tror virkelig, vi kunne få noget tilbage.”

Hvad har du selv fået med hjem fra dine rejser til Kenya?

”Noget af det, jeg har fået med tilbage, og som jeg kan lære af, det er, at afri-kanerne tager skæbnen med ophøjet ro. De er vant til at vente. De er gode til behovsudskydelser. Og så er de stolte.”

”Når man er i Kenya bliver ens egne materielle behov også sat i perspektiv. Jeg har mødt løbere, der deltes om et par løbesko. De delte løbesko!? Har jeg noget at klage over? Nej!”

Giver det dig noget personligt at hjælpe?

”Det giver mig selvfølgelig en god fornemmelse, at jeg har gjort, hvad jeg kunne for de her organisationer. (Han støtter også en mængde andre organisationer. Bl.a. Dansk Røde Kors.) Jeg synes, det er trist, at der er brug for de her private initiativer. Jeg mener i princippet at solidaritet er en samfundsopgave.”

Hvor gode synes du, danskerne er til at huske u-landene?

”Jeg synes faktisk, at danskerne hjælper rigtig meget. Det ser man jo for eksempel med Haiti. Vi har også råd til det, ligesom vi har råd til at spille lotto. Sådan tror jeg, der er mange, der tænker: Når jeg har råd til at spille lotto, så har jeg også råd til at hjælpe.”

”Selvfølgelig er der også folk, der synes, at alt der ligger uden for er ligegyldigt, men det er det ikke. Hvis man bare lader folk sejle deres egen sø, så rammer det også på et tidspunkt os selv. Sådan er det, når verden er så globaliseret, som den er.”

Hvor har du din lyst til at hjælpe fra?

”Jeg tror, det er noget, man har med hjemme fra. Jeg bliver også enormt stolt, når mine børn kommer og selv har meldt sig til indsamlinger. For det gør de. De melder sig selv til at samle

det handler om, at man skal tænke langsigtet. udviklingshjælpen er jo at forsøge at skabe vækst. og hvis man skaber vækst, så hiver man også folk ud af fattigdom.

vi kan godt lære af afrikanerne. de har noget sjæl og noget ånd, vi godt kunne lære noget af. jeg tror virkelig, vi kunne få noget tilbage.”

7DEl mED anDrE EnErgisk 2. kvartaL 2010

vERDENS FATTIGSTE OpLEvER KLIMAFORANDRINGERNE I KILO OG GRAM. NATuR-ENERGIS DIREKTØR hAR væRET I MALAwI FOR AT SE, hvORDAN NØDSTRØM ER MED TIL AT GIvE DEM EN Ny chANcE.

abstrakte forhold, men dernede handler det om fødevaresikkerhed og om en masse menneskers muligheder for at skabe deres eget liv. Det er benhårdt, siger han. Rejsen til Malawi har blandt andet ført ham til nogle af de projekter, som en del kunder hos Natur-Energi støtter via NØDSTRØM.

Et af de projekter, som Rasmus besøgte, er et soldrevent vandingsan-læg i Shire Valley, Nsanje District, som Folkekirkens Nødhjælp arbejder på i samarbejde med den lokale partner CARD. Anlægget har bidraget til at mindske områdets problemer med uregelmæssig regn, som klimaforan-dringerne har forsaget.

- Klimaforandringerne har betydet, at regnen falder på forkerte tidspunkter og i de forkerte mængder. De lokale bønder fortalte mig, at den uregelmæs-

nødstrøm gør en forskeL

For bønderne i Malawi handler klimaforandringerne om føde-varesikkerhed. Uregelmæssig nedbør ødelægger høsten, men vandingsanlæg og vedvarende energi giver de lokale bønder en mulighed for at dyrke afgrøder og give deres børn en fremtid. Vores kunder har grund til at være stolte, fortæller Natur-Energis direktør, der har været i Malawi for at se, hvordan NØDSTRØM er med til at give verdens fattigste en ny chance.

- Verdens fattigste er ligeglade med, om Kina saboterede forhandlingerne ved COP15, eller om Lars Løkke ikke kendte procedurerne i FN. I Malawi handler klimaforandringerne om kilo og gram. Det handler om at skaffe mad og blive mæt.

Sådan lyder svaret fra Rasmus Chris-tensen, direktør hos Natur-Energi, på spørgsmålet om, hvordan han ser forholdet mellem klimadebat-ten i Danmark og de mennesker, han netop har mødt under en rejse med Folkekirkens Nødhjælp til Malawi.- Vi taler om CO2-kvoter og andre

jeg blev dybt imponeret og berørt af de stærke kvinder. de arbejder fra morgen til aften uden at vide, om deres arbejde bærer frugt.

8 EnErgisk 2. kvartaL 2010 DEl mED anDrE FOTO CarL gusse

skrevet af: mikkel Brandrup, presseansvarlig , natur-energi

sige nedbør blandt andet skaber voldsom tørke, der ødelægger høsten, og derfor giver det nye anlæg dem store forventninger til fremtiden. Nu kan de høste flere gange om året og få fyldt deres forrådskamre. Samtidig kan de dyrke nye afgrøder såsom tomater og andre grøntsager, der kan være med til at modvirke fejlernæring, fortæller Rasmus og pointerer, at bønderne frem for alt håber at blive mætte.

De stærke kvinderVandingsanlægget sikrer, at markerne bliver overrislet via en soldreven pumpe, der trækker vandet op i store tanke og derfra ud over markerne. Men det er ikke teknikken bag, der har gjort størst indtryk på Rasmus undervejs på turen rundt i Malawi.

- Jeg blev dybt imponeret og berørt af de stærke kvinder. De arbejder fra morgen til aften uden at vide, om deres arbejde bærer frugt. De knokler for at skaffe mad på bordet og for at kunne sende deres børn i skole. Det er utroligt at se deres arbejdsomhed og glæde, når de kæmper for ting, vi andre opfatter som selvfølgeligheder.

Projekterne er med til at give dem magt over deres eget liv, en slags hjælp til selvhjælp, og det var en enormt livs-bekræftende oplevelse for mig, siger Rasmus, hvorefter han fortæller om en halvtime lang samtale, han havde med en 48-årig kvinde, der med en stålsat-vilje kæmpede for sine børns fremtid ude på markerne. Se video her

Det er ofte kvinderne, der bliver tilbage, når mændene på grund af de vanskelige forhold rejser til udlandet for at finde arbejde. Klimaforandring-erne i Malawi er på den måde med til at splitte familier og sætte de små landsbyer under et endnu hårdere pres.

- Det er en enorm solidaritet mellem folk, og alle hjælper hinanden, selvom

de ydre forhold er imod dem. Jeg er glad for at Folkekirkens Nødhjælp arbejder i Malawi, da jeg kan se, de hjælper mennesker til at skabe sig en bedre fremtid – ikke bare overlev-else nu og her, men også nogle bedre muligheder for næste generation. Det har gjort mig utrolig stolt af projektet og alle de mennesker i Danmark, der har været med til at sikre hjælp til de, der er allerhårdest ramt af klimaforan-dringerne, siger Rasmus Christensen.

NØDSTRØM har i dag mere end 9000 kunder og har i 2009 givet en donation på flere hundrede tusind kroner. Na-tur-Energi og Folkekirkens Nødhjælp forventer, at donationen runder 1,5 millioner kroner i 2010.

SE vIDEO FRA MALAwI

Amoni er mor til tre. Det nye NØDSTRØM vandingsanlæg sørger for at hun kan høste tre gange om året i stedet for en. Dermed kan hun forsyne hele familien med mad året rundt.

Klik her for at se videoKlik her for at se billeder

jeg er glad for at folkekirkens nødhjælp arbejder i malawi, da jeg kan se, de hjælper mennesker til at skabe sig en bedre fremtid

9DEl mED anDrE EnErgisk 2. kvartaL 2010

10 EnErgisk 2. kvartaL 2010 DEl mED anDrE FOTO jesper hansen

To af de første testmodeller pryder allerede taget på Na-tur-Energi og WWF Verdens-naturfondens kontorbygning i København.

Vingerne glimter i solen og sender lange skygger over mod nabobygn-ingens gavl. De to nye byvindmøller på den nyistandsatte kontorbygning fanger blikket hos to forbipasserende, der helt tydeligt ikke er vant til at se vindmøller midt i byen. De stopper op og ser forundret op mod de to små, grønne vidundere, før de går videre ned ad Svanevej i Københavns nordvest kvarter.

Grøn energi til byenDe to menneskers reaktion er ikke udsædvanlig, og at overraske de lokale beboere har ligefrem været en del af formålet med byvindmøllerne, lyder det fra det grønne energiselskab Natur-Energi, der også har til huse i bygningen, og som står bag de nye møller.

- Byvindmøller er et nyt initiativ, der kan vise mennesker i byen, hvad ved-varende energi er og kan. Vi vil gerne

engagere almindelige mennesker i arbejdet for en grønnere energiforsyn-ing, og derfor er vi også særlig glade for alle de positive tilbagemeldinger, vi har fået fra folk i området, siger Rasmus Christensen, direktør hos Natur-Energi.

Bygningen kører i forvejen på Natur-Energis klimavenlige strøm, der sikrer ny vedvarende energi, hver gang der bliver trykket på stikkontakterne rundt omkring på kontorerne. Men de nye møller sætter en tyk streg under, at her bliver vedvarende energi taget alvorligt.

Et lille skridt i den rigtige retningTeknologien er dog stadig i testfasen, og derfor er de to eksemplarer en del af et forsøg, der skal give ny viden om vindforhold og energiproduktion i byområder. Men selvom en vindmølle på taget ikke kan revolutionere ener-giforsyningen, er WWF glade for at lægge tag til et projekt.

- Vi vil gerne være med til at sikre mere og bedre viden om en ny teknologi, der kan bidrage til at trække

energisektoren i en grønnere retning,” siger John Nordbo, leder af WWF’s klimaprogram.

Forventningen er, at byvindmøllerne kan producere i omegnen af 1400 kWh om året, eller hvad der svarer til det årlige strømforbrug for en toværelses lejlighed.

Det er byggefirmaet Logik & Co der har sat møllerne op og tester teknolo-gien.

vINDMØLLER KRævER IKKE NØDvENDIGvIS STORE MARKER ELLER LANGE KyST-STRæKNINGER. ByvINDMØLLER ER EN Ny TEKNOLOGI uNDER uDvIKLING, DER KAN GIvE ByBOERE MuLIGhED FOR AT BIDRAGE TIL EN GRØNNERE ENERGIFORSyNING.

en vIndmøLLe på taget er Bedre end...

Klik her for at se video fra op-sætningen af vindmøllerne

11DEl mED anDrE EnErgisk 2. kvartaL 2010

skrevet af: rasmus helveg petersen, kommunikationschef, wwf

cOp15-SKuFFELSEN hAR IKKE TAGET MODET FRA DE GRØNNE FORBRu-GERE. IFØLGE NyE TAL hAR TOpMØDERESuLTATET BETyDET, AT MERE END hvER FjERDE DANSKER vIL FORBRuGE MERE KLIMAvENLIGT.

grønne forBrugere tager kLImasagen I egen hånd

12 EnErgisk 2. kvartaL 2010 DEl mED anDrE

skrevet af: mikkel Brandrup, presseansvarlig , natur-energi

COP15-skuffelsen har ikke taget modet fra de grønne forbrugere. Ifølge nye tal har topmødere-sultatet betydet, at mere end hver fjerde dansker vil forbruge mere klimavenligt. Natur-Energi mærker interessen og vurderer, at modgangen vil gøre forbrug-erne mere handlekraftige.

Mens de kritiske klimahistorier er blevet flere, vil de såkaldte ”grønne forbrugere” kaste sig ind i klimakam-pen via forbruget. Hele 27 procent af danskerne angiver, at de vil gøre mere for klimaet via forbruget, mens blot én procent vil forbruge mindre klimaven-ligt end før topmødet. Det viser en ny repræsentativ undersøgelse, Capacent har foretaget for Natur-Energi.

- Vi forventede egentlig, at forbrugerne ville være mere tilbageholdende, men i tråd med de nye tal, kan vi fortsat mærke opbakningen. Det handler formentlig om en trodsreaktion, hvor

forbrugerne reagerer på COP15-resul-tatet og tager en del af ansvaret på sig, siger Rasmus Christensen, direktør hos Natur-Energi.

Natur-Energi har oplevet en mindre stigning i kundetilgangen efter COP15, men på længere sigt er forventningen, at forbrugernes engagement vil sikre en stabil kundetilvækst.

Ikke blot afladTopmøderesultatet er heller ikke gået ud over opbakningen til Danmark som klimafrontløber. Knap 8 ud af 10 danskere mener, at Danmark skal gå forrest på klimaområdet, mens blot fire procent er uenige.

Ifølge Natur-Energi viser tallene, at forbrugerne kan drive klimaarbejdet frem, men at virksomhederne har til opgave at tilbyde dem reelle handl-emuligheder.

- Forbrugerne er meget fokuserede på

at se positive effekter og være med til at bygge noget op. De vil ikke blot købe aflad. Hvis vi skal aktivere flere af de, der fortsat gerne vil gøre en forskel, skal de kunne se, at deres indsats nytter, siger Rasmus Christensen.

Natur-Energi har især oplevet en øget efterspørgsel på NØDSTRØM, der både skaber mere vedvarende energi og samtidig støtter projekter, der ruster verdens fattigste til at modstå klimaforandringerne.

Hvad har resultatet af klimatopmødet betydet for dit forbrug?

Ved ikke

Jeg vil gøre mindre for klimaet via forbruget

Jeg vil forbruge ligesom, jeg gjorde før klimatopmødet

Jeg vil gøre mere for klimaet via forbruget

Jeg vil gøre mindre for klimaet via forbruget | 1% Jeg vil forbruge ligesom, jeg gjorde før klimatopmødet | 60% Jeg vil gøre mere for klimaet via forbruget | 27% Ved ikke | 12%

Kild

e: C

apac

ent f

or N

atur

-Ene

rgi

Danmark bør være et foregangsland inden for klima-området?

Ved ikke

Meget uenig

Uenig

Hverken enig eller uenig

Enig

Meget enig

Ved ikke | 2% Meget uenig | 2%Uenig | 2%Hverken enig eller uenig | 15%

Kild

e: C

apac

ent f

or N

atur

-Ene

rgi

Enig | 40%Meget enig | 38%

13DEl mED anDrE EnErgisk 2. kvartaL 2010

kort nyt

wwF åBNER BuTIK

WWF Verdensnaturfonden åbnede i marts en butik på Højbro Plads i København. Butikkens sortiment består blandt andet af tøjdyr, økolo-giske t-shirts og lækkert WWF merchandise - alt sammen produceret bæredygtigt og miljøvenligt. WWF har tidligere haft en butik på H. C. Andersens Boulevard, men nu er det igen - efter ti års fravær - muligt at købe små gaver og samtidig støtte WWFs arbejde for natur og miljø.

WWF Shoppen er åben dagligt mandag-torsdag 10.00-18.00, fredag 10.00-19.00, lørdag 10.00-15.00 og første søndag i måneden 11.00-16.00.

NyT BLOGSAMARBEjDE

Flere medarbejdere hos Natur-Energi blogger allerede på livet løs, men fremover får bloguniverset også besøg udefra. Natur-Energi har lavet et samarbejde med Klimabloggen.dk, der er en ny, uafhængig blog om grøn transport. Samarbejdet går ud på, at folkene bag Klimabloggen.dk gæsteblogger i Natur-Energis blogunivers, så kunder og andre interesserede kan følge flere grønne dagsordener på samme platform. Bloggen findes på blog.natur-energi.dk. Har du gode idéer til hvad vi skal blogge om? Så send os en mail på [email protected]

14 EnErgisk 2. kvartaL 2010 DEl mED anDrE

Elforbrugere, der har skiftet elselskab, har oplevet, at de fortsat får regninger fra deres lokale selskab. Det skyldes, at det lokale netselskab, der ejer ledningerne, står for transporten af el og samtidig har retten til at opkræve de statslige afgifter på strøm. Men måske vil situationen snart blive mere gennemskuelig for forbrugerne, da de Konservative er kommet med et forslag om at sikre såkaldt samfakture ring ved lov.

SNART SLuT MED 2 REGNINGER?

”Det svarer til, at når man køber en togbillet, så skal man både betale til DSB for at køre i deres tog og til Bane-danmark, som ejer skinnerne. Det er fuldstændig pip i låget, udtalte de Konservatives energiordfører, Jakob Axel Nielsen, til Berlingske Tidende i april. De penge, dobbeltfaktureringen koster, kan ifølge ordføreren bruges bedre. ”Tænk, hvis de penge kunne blive brugt til at sænke elpriserne. Det skal vi sikre. Så jeg mener, at energi¬ministeren bør have travlt med at få det ændret”.

Udmeldingen har vakt begejstring hos Natur-Energi.”Vi har stor forståelse for, at to regninger for en ydelse er generende for kunderne, og derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at få branchen og politikerne til at finde en løsning. Det er vigtigt for konkurrencen på elmarkedet”, siger Ole Vestergaard, COO, Natur-Energi. Det lille selskab håber, at samfakturering vil gøre det mere attraktivt at vælge klimavenlig strøm.

på GENSyN!

15DEl mED anDrE EnErgisk 2. kvartaL 2010

Giv os din meningVi arbejder hele tiden på at gøre ENERGISK bedre og derfor er du velkommen til at sende ris og ros til [email protected]