Energistrategi på virksomheden/media/files/theme/... · Vi er afhængige af, at medarbejderne er medspillere frem for modspillere. For der er medarbejdere i produktionen døgnet

Energistrategi påvirksomheden– med udgangspunkt imedarbejderinddragelse

FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Energistrategi:Layout 1 03/09/09 14.33 Side 1

Fagligt Fælles ForbundKampmannsgade 41790 København V

Telefon 70 300 300

Mail: [email protected]

www.3f.dk

Layout: zentens

Varenr. 6017

Oplag: 1.000


Det er krisetider - virksomhederne harøkonomiske problemer, og klimaet liderunder vores energiforbrug. Derfor er detvigtigt for 3F at komme med et bud på,hvordan medarbejderne kan være medtil at sætte gang i energibesparelser ivirksomhederne, med det formål at re-ducere omkostningerne og på den mådestyrke økonomien og ikke mindst væremed til at forbedre klimaet. Og samtidigbliver både det fysiske og det psykiskearbejdsmiljø forbedret betydeligt.

Som medarbejdere kan I bruge dennelille pjece som udgangspunkt til at sættefokus på energiforbruget og energi -besparelse, som kan ende op i en kam-pagne for hele virksomheden og med-føre en længerevarende energibesparel-sesstrategi.

Hvordan kan du bidrage med energibe-sparelser eller endda være med til atstarte en energibesparelseskampagne idin virksomhed?

Vi kender det vel alle hjemmefra - vi skalspare på energien! Ingen kunnedrømme om at lade lyset stå tændt,selvom vi ikke længere opholder os i lo-

kalet, lade døren til køleskabet eller fry-seren stå åben eller for den sags skyldlade vandet løbe.

Hvorfor så ikke tage de “gode” vanermed på arbejde? Til forskel fra hjemme,så er det jo her, det virkelig batter. Typiskbruger vi 50-1000 gange mere energi pr.person, når vi går på arbejde, end når vier hjemme. Så i virkeligheden drejer detsig først og fremmest om at tage fornuf-ten og de gode energivaner med på ar-bejde og ikke bare lade dem blivehjemme.

Den gode nyhed er, at du og dine kolle-gaer sagtens kan bidrage til at opnågode energibesparelser med ganske fåog enkle tiltag. Det er nemt og sjovt - ogkan faktisk udvikle sig til lidt af en sportfor dig og dine kolleger - ja, endda forhele virksomheden.

( 3 )

Energistrategi på virksomheden – med udgangspunkt i medarbejderinddragelse


Se på virksomheden med lidt kritiskeøjne! Brug dine sanser, dvs. øjne, ører,hænder og mund. En hel del energisyn-dere er faktisk “synlige” og kræver kun, at vi ser eller hører dem. Ja, oftestkender vi dem allerede godt i forvejen -vandet, der løber ud på gulvet og deref-ter i kloakken; trykluftslangen, som erutæt; maskinen, som står tændt, selvomder ikke er nogen produktion; lyset; kaf-femaskinen; pc m.m., der står tændtdøgnet rundt. De har altid været der - deter bare blevet en del af hverdagen. Dethandler faktisk om at sige hov og rea-gere på det!

Se på din virksomhed med nye energi-briller. Læg mærke til, hvor meget deregentlig står tændt, når du enten møderpå arbejde, går til frokostpause eller for-lader arbejdspladsen ved fyraften. Du

finder sandsynligvis ret hurtigt ud af, atder er noget at gå i gang med. Snak meddine kollegaer om, hvor meget deregentlig står tændt, og hvordan denne“kultur/vane” kan ændres. Spørg dem,om de også kender til spild til forslag, derkan mindske energiforbruget. Det gør dehelt sikkert.

Vær også lidt kritisk over for de vaner ogrutiner, der forekommer. Mange energi-besparelser kan faktisk opnås ved atændre den måde, vi gør tingene på, ogved at ændre rutiner i produktionen. Deter faktisk ikke unormalt at se, at alle pro-duktionsmaskiner og linjer startes op ommorgenen, og så viser det sig senere, atde alligevel ikke skal anvendes den dag.Eller at de først skal bruges midt pådagen.

( 4 )

MEDARBEJDERE KAN NOGET SÆRLIGT

Vi har samlet et energiteam på 14 medarbejdere. De er blevetuddannet til at se på vores energiforbrug med kritiske øjne,og det er meget centralt for projektet. Vi er afhængige af, atmedarbejderne er medspillere frem for modspillere. For derer medarbejdere i produktionen døgnet rundt, og de kan senogle muligheder, vi andre ikke kan.

Martin K. Madsen, fabriksdirektør på Danisco i Grindsted, der har satsig det mål, at spare 8-9 procent på energiforbruget (6.000 tons CO2)inden juli 2010.

“

Hvordan kan jeg som medarbejder bidrage?


Kan der laves om på det? Og vær forbe-redt på svaret, “det har vi altid gjort”,eller “det kan vi ikke lave om på - detskal være sådan”.

Der er i langt de fleste tilfælde tale omvanens magt - og den er som regel bådegammel og dyr!

Hvordan kommer vi i gang?Når først du og evt. nogle af dine kolle-gaer har set “lyset” - ja, så handler det ivirkeligheden om at starte processen op.Det er som regel ikke nok, at man selveller de få ildsjæle, der er med, bare gårrundt og gennemfører energibesparel-ser. Man vil bare gå død i det i længden.Du er nødt til at få alle i virksomheden tilat forstå, hvordan det står til; at dette kanændres; og at I faktisk både kan spareenergi, penge samt styrke virksomheden

( 5 )

Man Diesel i Frederikshavn. Foto: Joachim Rode


og samtidig have et nyt mål og fælles-skab - og ikke mindst have det sjovt.Hvem siger, det skal være kedeligt?

Det er og skal være let at igang-sætte energibesparelser - og såer det sjovt at deltage i!

Henvend dig til dine kollegaer eller dinchef. Snak med chefen for teknisk afde-ling. Udarbejd et forslag til ledelsen, omat der skal igangsættes en energikam-pagne, hvor der fremover fokuseres pårigtig omgang med energien og energi-besparelser. I længden er det dog en for-udsætning, at I kan få ledelsen med påidéen. Men husk at fortælle dem, at detfaktisk ikke behøver at koste megethverken målt i kroner eller tid. Hvad ko-ster det at huske at slukke lyset eller pro-duktionsudstyret? Ikke noget - det erbare en ny vane og kultur, der skal op-arbejdes!

Foreslå, at der nedsættes en lille energi-eller arbejdsgruppe på tværs af afdelin-gerne, og udarbejd noget informations-materiale og nogle kampagneidéer. Harvirksomheden en energiansvarlig - så in-vitér hende/ham med. Men arbejdsgrup-pen må ikke være for stor, for så er derrisiko for, at den kommer til at fungeredårligt og langsomt.

Forslag til sammensætningen af med-arbejdere i arbejdsgruppen:

l Produktionen, da det største energi-forbrug er her, og det derfor også er iproduktionen, at man kan iværksættede største besparelser.

l Kontorpersonalet og it-afdelingen,da der også her er et forholdsvis stortenergiforbrug i dagligdagen.

l Produktudvikling, fordi der bør tæn-kes på, om fremtidens produkter kanproduceres på en mere energivenligmåde.

l Bygningsansvarlig/inspektør, idethan eller hun styrer energiforbruget idagligdagen.

l Økonomiafdelingen for at sikre, ateventuelle investeringer i nye tekno-logier m.m. kan betales via de spa-rede energiudgifter.

l Personale/HR-afdeling, da de skalvære med til at engagere medarbej-derne, så de bliver endnu mere moti-verede til at gøre virksomhedensenergiforbrug mindre.

l Kommunikationsafdelingen for atskabe en sammenhæng mellem det,man gør for at spare på energien, ogden måde, virksomheden markedsfø-rer sig selv på.

Undersøg, hvor meget din virksomhed ivirkeligheden bruger på energi, dvs.elektricitet, gas, olie, varme, vand, spil-

( 6 )


devand, affald, tekniske gasser m.m. ikroner om året. Der er sandsynligvis ikkemange på virksomheden, der kenderdette tal. Ingen ved, at en trykluftlækagefaktisk kan koste 70.000 kr. om året, ogi visse tilfælde går mere end 50 % af el-forbruget til trykluft til at dække lækager,og ingen ved, hvad det koster at haveproduktionslinjen, maskinerne, pc’ereog kaffemaskine tændt pr. time.

Noget af det nemmeste at gå i gang meder at finde synlige luft- og vandlækagersamt andet spild, dernæst undersøge,hvad der står tændt, når der ikke produ-ceres, om natten eller i weekenden. Etsådan forbrug kan sagtens udgøre 10-25 % eller mere af energiforbruget og erfaktisk lige til højrebenet.

Udarbejd en informationskampagnemed simple budskaber om omkostninger

m.m. Diskutér det på afdelingsmødereller med dine kollegaer i kantinen.Igangsæt konkurrencer og “energijagter”- og lad alle have muligheden for at del-tage med forslag og gode idéer. Husk atgive feedback til alle, som deltager. Oghusk løbende at rapportere, hvor langt Ier kommet - hvor mange idéer der er,hvor mange er blevet behandlet og im-plementeret. Prøv at prioritere forsla-gene, så de bedste - dvs. dem medstørst besparelse med mindst indsats -igangsættes først.

Husk at få nogle teknikere fx fra teknisk-og vedligeholdelsesafdelingen med iteamet. Ikke alene kan de sørge for, atden bedste løsning findes, og idéerneudføres, og de kan faktisk også være engod hjælp til at kunne prioritere. Husk, atder findes mange løsninger til et pro-blem, og en hel del af dem kan afhjæl-

( 7 )

DET HAR SKABT EN FÆLLES GEJST

Det der har gjort størst indtryk er, at vi på gulvet i den grad erblevet inddraget i projektet. Vi er virkeligt blevet taget alvorligtog der er blevet lyttet til vores forslag. Og det smitter. Under densystematiske energi gennemgang af afdelingerne har alle bidra-get utroligt positivt med kreative ideer. Det er tydeligt at mærke,at det her er noget alle føler for, og et projekt der har samlet osmed den fælles interesse, at vi på sigt får en bedre arbejdspladsogså hvad angår arbejdsmiljøet.

Kaj Kristensen fra vedligeholdelsesafdelingen på Danisco i Grindsted.

“


pes ved at ændre på nogle holdningereller indgroede vaner. Ikke alt hverkenkan eller behøver at blive løst ved hjælpaf teknik! Husk det!

Overvej også, om I kan hente ekspert-hjælp udefra. Den behøver ikke nødven-digvis at koste noget. Leverandører ersom regel villige til at hjælpe. Energi -selskaberne har rådgivning. Og på destørre projekter kan I jo overveje at fådeciderede energibesparelseseksperterind i virksomheden.

Se, om I også kan måle besparelsen.Bliver energiregningen mindre? Er dermålere rundt om i fabrikken, som kanhjælpe jer med at måle besparelsen?Der er ikke noget mere motiverende endat se og synliggøre for alle, at det, I gårrundt og laver, faktisk gør en forskel, ogat besparelser opnås. Det er i virkelighe-den også på den måde, at I kan sikre le-delsens opbakning!

På næste side er der et tjek-skema, somI med fordel kan anvende i jeres jagt påenergibesparelser.

( 8 )

Energibesparelser betaler sig.

Medarbejderne bliver mere tilfredse,

virksomheden sparer penge, og klimaet får det bedre.

Jo før virksomheden kommer i gang,

jo hurtigere opnås resultater.

Så brug denne lille folder som inspiration

til at komme i gang.


( 9 )

✖ Elektricitet– pumper, der kører unødigt eller

ved for højt tryk eller flow

– transportbånd, maskiner oglinjer, der kører unødigt

– mange start/stop, produktskiftog dårlige udnyttelsesgraderpå produktionslinjer

– trykluftlækager

– lys, ventilationsanlæg m.m.,som er tændt unødigt fx i om-råder efter arbejdstidens ophør

– dårligt isolerede kølerør, venti-ler m.m. medfører forøget el-forbrug på kølekompressorer- ne i energicentralen

✖ Bygninger– lys, som er tændt unødigt

– åbne porte og døre

– dryppende/rindende vand fravandhaner

– manglende eller forkert indstil-lede radiatortermostater, dårligeller manglende automatik ognatsænkning

– dårlig vedligehold af bygningerog tekniske installationer

✖ Skyllemaskine– varmelækager, såsom varmt

vand, der spildes i kloak, over-løb fra beholdere mv.

– dårlig eller ødelagt isolering afrør, ventiler mv. medfører var-metab

✖ Varme– dårlig eller ødelagt isolering af

rør, ventiler og tanke mv. med-fører varmetab

– varmelækager, såsom varmtvand, der spildes i kloak, over-løb fra beholdere mv.

– for høj temperatur i lokaler –max. 21ºC

– unødigt høje driftstemperaturerpå maskiner betyder øget be -hov for ventilation

– åbne porte og døre

– utætte ventiler, rør, varme -vekslere på varmtvandssyste-mer

Kilde: Danfoss Solutions

Idéer til indsatsområder


Ét er at starte en kampagne op. Nogethelt andet er at sikre, at den bliver vedmed at fungere og være effektiv. Herkræver det, at ledelsen er 100 % med påidéen og faktisk er en af de drivendekræfter.

For ikke alene at sikre at de nye gode til-tag, kultur og vaner bibeholdes - menogså for at komme et skridt videre, er detnødvendigt, at der etableres et effektivtenergiledelsessystem. I et energiledel-sessystem skal der udvikles systemer,processer på alle niveauer i virksomhe-

den. Først og fremmest skal der udarbej-des en synlig og aktiv energipolitik - ogen energikultur, som er del af dagligda-gen. Der skal udvikles et energistyrings-system, som kan måle besparelsen i allevigtige dele af virksomheden og hermedholde dem, der bruger energien ansvar-lige. Mennesker på alle niveauer skalinddrages, og der skal opstilles et sy-stem, der sikrer, at alle gode idéer ogforbedringer implementeres. Og det ernetop her virksomheden skal overveje atsøge eksperthjælp udefra.

( 10 )

Hvad kan vi gøre på længere sigt?

LEDELSEVision og kultur

Strategier og planlægningRapportering og kommunikation

Sikring af ressourcer og opbakningOpfølgning på resultater

ENERGISTYRINGOpsamling af data

Analyse og rapporteringKorrigerende handlingerFastholde god praksis

Evaluere resultater

MENNESKERInformation og træningRutiner og procedurer

MotivationKampagner

Resultater og succeser

ENERGILEDELSESSYSTEM

FORBEDRINGERIdentifikation/nye idéer

Evaluering og implementeringOpfølgning

FokustemaerDokumentere resultater

Kilde: Danfoss Solutions A/S


For at det skal blive en succes på læn -gere sigt, skal en energistrategi planlæg-ges og udføres trin for trin:

1. Både ledelsen og medarbejderne skalbakke op om energistrategien.

2. Der skal opstilles en synlig energipo-litik og -kultur, konkrete mål og strate-gier fra ledelsen.

3. Ledelsen skal udpege en energigrup -pe og -ansvarlig på arbejdspladsen.

4. Virksomhedens energiforbrug og vi-dere besparelsespotentiale skal ana-lyseres.

5. Der skal opstilles mål for energibe-sparelserne.

6. Der skal udarbejdes en energihand-lingsplan.

7. Der skal udarbejdes en plan for, hvor-dan medarbejderne inddrages samten kommunikationsplan.

8. Energistrategien skal gennemføres.9. Resultaterne af energistrategien skal

evalueres og fastholdes.

Ledelsens og medarbejdernes opbakningHvis det skal lykkes at udarbejde enmålrettet og effektiv energistrategi forvirksomheden, er det meget vigtigt, at le-delsen ikke alene bakker op om projek-tet, men også går aktivt ind i processen.Ledelsen skal være villig til at investerei samt foretage ændringer i virksomhe-den. Tilsvarende skal medarbejderneogså være indstillede på forandringer ihverdagen. Hvis ikke begge parter ermed på planen, er det ikke muligt at gen-nemføre energibesparelser.

( 11 )

GODE VANER MED PÅ ARBEJDE

I vores øjne er alle medarbejdere energi-ansvarlige. Derfor ar-bejder vi målrettet sammen om at finde steder, hvor der kan spa-res, og udfordrer dem på deres måde at gøre tingene på. For titkan der spares energi bare ved at ændre nogle vaner. Akkuratsom de fleste gør for at spare energi hjemme, skal de også tagede gode vaner med på arbejde. En ændret adfærd, som næstenaltid overrasker positivt, ved at give endnu større besparelserend forventet.

Morten B. Vagner, projektleder fra Danfoss Solutions A/S, arbejder pt.med Danisco i Grindsted.

“


Husk, at resultatet af investeringerne vilkomme både virksomheden og medar-bejderne til gavn i form af:l økonomiske besparelser og mere ef-

fektive arbejdsgangel fastholdelse af flere arbejdspladserl grøn profilering over for medarbej-

dere, investorer og kunde. Brug detaktivt i virksomhedens PR og marke-ting

l bedre komfort og indeklima på virk-somheden (mindre støj og varmepå-virkning)

l større glæde ved at gå på arbejde, daman selv er en del af processen!

Der skal udarbejdes en energipolitik,som alle kan gå ind for, og denne skalomsættes til nogle konkrete målsætnin-ger. Det kunne være 25 % absolut ener-

( 12 )

Micromatic. Foto: Joachim Rode


gibesparelse eller CO2-reduktion indenår 2025. Målene skal nedbrydes til del-mål m.m., og der skal opstilles en stra-tegi for, hvordan virksomheden hartænkt sig at nå dette mål. Planen skalendvidere indeholde en plan for, hvor-dan kulturen ændres, og energi kommerpå dagsorden, således at alle er klarover, at dette er noget, virksomhedenmener alvorligt.

Energiansvarlige på arbejdspladsenDet er vigtigt, at virksomheden gør dem,som bruger energien, ansvarlige. Medandre ord bør hver afdelings- eller pro-duktionslinjes energiforbrug bør kunne

måles, så hver afdeling eller linje kangøres ansvarlig - på lige fod med alleandre udgifter. Det er et stort skridt attage, da mange virksomheder betragterenergi som en fast omkostning. Energi-forbruget bør kunne måles på dags- ellerugebasis (måned o.k. for mindre virk-somheder) og i øvrigt sammenholdesmed produktionsvolumen.

Herudover bør din virksomhed have enenergiansvarlig. Har din virksomhed ikkeallerede en energiansvarlig, så er næstetrin er at udpege en energiansvarlig påarbejdspladsen. Det er vigtigt, at denenergiansvarlige er udpeget af ledelsen,så ingen er i tvivl om, at han eller hun harden nødvendige opbakning og ledelsens

( 13 )

GODT FOR BÅDE PENGEPUNG OG ARBEJDSMILJØ

Vi har varmerør, der ikke er ordentligt isoleret. Det koster bådeenergi og giver en for høj temperatur i lokalet. Så når vi får løstdet, sparer vi både udgifter og får et bedre arbejdsmiljø. Og såer der lagret med de mange lysstofrør, der lyser, når der ikke erbehov for det. Det samme i baderummet, hvor vi med skilte min-der hinanden om at slukke lyset. Men mest overraskende er en-gagementet. Alle går til den og vil godt bidrage med gode idéer.Så selvom dialogen og vores måde at omgås på altid har væretvores styrke, så har denne fælles udfordring bragt os endnu tæt-tere på hinanden.

Viggo Kaldahl, driftsleder for emulgator-, spray- og blandeafdelingernepå Danisco i Grindsted.

“


tillid til at gennemføre energistrategien. Som energiansvarlig er du den, der skalsikre, at virksomhedens energistrategiigangsættes og gennemføres, men duer ikke ansvarlig for energiforbruget!

Det er vigtigt, at I fortsætter med invol-vering af medarbejdere.

Analyse af virksomhedensenergiforbrugI dag er der mange muligheder for at fåvirksomheders energiforbrug analyseret.

Den lokale energileverandør kan oftehjælpe med gennemgang af bygnin-gerne, mens ESCO-virksomheder(Ener gy Service Company) kan tilbydeen totalleverance, hvor de både er ener-girådgiver, investerer i energirenoverin-gen og står for selve energirenove-ringen.

Schneider Electric, Grontmij Carl Bro,COWI samt Korsbæk og Partnere er eksempler på ESCO-virksomheder.

Andre selskaber tilbyder også totalleve-rancer i lighed med ESCO-virksomhe-der, men har den ekstra vinkel, at deinddrager medarbejderne i hele forløbet.Som eksempel kan nævnes DanfossSolutions, som har gode erfaring på om-rådet.

Hvad skal tage med i analysen - Hvor kan vi spare?

Produktion: Optimering af ud-styr og linjer, produktionsplan-lægning og linjeeffektivisering,start/pause/stop-procedure, reduktion af tomgangsforbrug ogspild, ændre rutiner og proce-dure

Bygninger: Isolering, vinduer,døre, solafskærmning

Elforbrug: Udskiftning af lyskil-der, installation af rumføler, uden-dørslys, varmepumper, hårdehvidevarer, køk kenma skiner

Vandforbrug: Udskiftning af toi-letter, udskiftning af vandhaner,hårde hvidevarer, vandforbrugudendørs

Varmeforbrug: Udskiftning afvarmekilde, udskiftning af radia-torer, ventilation, køling

Kontorhold: Servere, pc’ere, kopimaskiner, printere

Affald: Sortering af affald, så detmeste bliver genbrugt eller recir-kuleret

( 14 )


( 15 )

Opstil mål for energibesparelser og handlingsplanMed hjælp fra de eksterne konsulentfir-maer vil virksomheden ud fra resulta-terne af analysen kunne opsætte mål for,hvor meget der skal spares, både i virk-somheden samlet og inden for de en-kelte afdelinger.

For at kunne opstille disse mål er detvigtigt at have et basisår som udgangs-punkt.

Basisåret kan enten være et bestemt åreller et gennemsnit af flere år, afhængigtaf hvordan udviklingen har været i virk-somheden de seneste år.

Og det er også meget vigtigt at vurdere,hvor meget virksomheden ønsker atskære i energiforbruget, samt hvormange år man vil gøre det over.

Dette er selvfølgelig også afhængigt af,hvordan afskrivningsperioderne for deenkelte besparelser ser ud.

For nogle vil det være et år, og for andrevil det måske være fem eller ti år.

Det er også en god idé at opstille enrække delmål, og løbende offentliggøreom delmålene er nået, eller om man erforan eller bagud i forhold til handlings-planen.

Fra bil til cykelI sommeren 2008 stod sikkerhedsrepræsentant DanBaransinski og sludrede med kollegerne. De er allekranførere på havnen i Fredericia. Og snakken gik om,at det da egentligt var fjollet, at de kørte rundt i bilermellem kranerne, også når de skulle til og fra spise-pause. Og så kom idéen om cyklerne. Den var firmaethelt med på, så der blev indkøbt 19 cykler. Og nu harde cyklet rundt et års tid. Det har været godt både formotion og CO2-udslippet, og så sparer de enddabrændstof, for det løb jo op med de mange korte turepå kold motor.


Udarbejdelse af handlingsplanenI energistrategien er det vigtigt at opstilleen række indsatsområder og prioritereimellem dem.

Inden for hvert indsatsområde kan virk-somheden herefter opstille de(t) kon -krete reduktionsmål. Det er her, hand-lingsplanen kommer ind i billedetl

Handlingsplanen skal arbejdsgruppenbruge til at styre og strukturere arbejdetfor at nå de fastsatte mål om energibe-sparelse.

KommunikationsstrategiEt vigtigt emne i handlingsplanen er,hvordan virksomhedens tiltag omkringenergibesparelserne først og fremmestkommer ud til medarbejderne, men her-

efter også til lokalbefolkningen, kommu-nalpolitikerne og virksomhedens kunder.

Det er derfor vigtigt, at der bliver udar-bejdet en kommunikationsplan i forbin-delse med energistrategien. I kommuni-kationsplanen skal man overveje enrække ting:

l Hvordan præsenterer vi energitilta-gene over for medarbejderne?

l Hvordan inddrager vi medarbejdernei projektet?

l Hvordan orienterer vi løbende medar-bejderne om, hvor langt vi er nået iprojektet, og hvordan det går?

l Hvordan orienterer vi virksomhedenskunder om, at vi er i gang med ener-gistrategien?

l Hvordan orienterer vi borgerne, poli-tikerne og virksomhederne i lokalom-rådet om, at vi er i gang med energistrategien?

( 16 )

Ansatte sparede fem millioner kronerEgentlig regnede de kun med at kunne spare to millionerkroner på energiforbruget på Tuborg i Fredericia. Menda de gjorde status i juni 2005 havde de på mindre endto år reduceret bryggeriets energiforbrug med ti procent.Hvilket svarede til en årlig besparelse på fem millionerkroner. En succes, som ledelsen tilskrev medarbejderne,der havde været utroligt aktive med gode idéer.


Denne løbende information er med til atskabe større interesse fra flere sider omenergispareprojektet. På den måde bli-ver både ledelsen og medarbejderneogså indirekte forpligtede til at tage aktivdel i projektet og sikre, at det gennem-føres.

Hvem skal fx kontaktes, når man har enny idé eller ser en dryppende vand-hane? Det er også et vigtigt budskab tilalle i virksomheden.

Gennemfør energistrategienFor at energistrategien kan blive en suc-ces, er det vigtigt, at den energiansvar-lige og arbejdsgruppen inddrager allemedarbejdere i arbejdet.

Ligeledes skal arbejdsgruppen sikre, atden nødvendige koordinering af de for-skellige tiltag finder sted.

Men allervigtigst er det dog, at alle påvirksomheden får kendskab til, at mannu er i gang med en energistrategi ogskaber de rette motivationer for, at kolle-gaerne også har lyst til at deltage.

Her er nogle forslag til, hvad I kan gørefor at motivere medarbejderne og bedresikre, at energistrategien gennemføres.

Idékonkurrence:En måde at sikre, at medarbejderne harlyst til at deltage i virksomhedens ener-gistrategi, er at opfordre alle til at afle-vere idéer til, hvordan man kan spare påenergiforbruget. På den måde følermedarbejderne, at deres viden tages se-riøst, og virksomheden vil opleve, atflere medarbejdere vil arbejde for at nåenergistrategiens mål.

( 17 )

Toms Chokoladefabrik. Foto: Gitte Sofie Hansen.


l Afdelingsspecifikke mål:En målsætning kan være, at afdelingenskal reducere sit el-forbrug med 10 % ogvandforbruget med 5 % pr. måned detnæste år.

l Bonusordninger:En bonusordning, hvor noget af over-skuddet fra de sparede energiudgiftergår til medarbejdernes skovturskasseeller lignende, er en god motivation. Detkan være med til at sikre, at medarbej-derne også har lyst til at medvirke, hvisde bliver belønnet for deres indsats.

l Anerkendelse:Anerkendelse af de enkelte afdelingereller medarbejderes indsats er også vig-tig. Et eksempel på anerkendelse kanvære, at der udpeges en “månedensenergimedarbejder eller -afdeling”, somfår en eller anden lille præmie.

l Interne konkurrencer:For at motivere kan man igangsætte enkonkurrence mellem forskellige afdelin-ger om, hvem der sparer mest energi ien given periode. Den afdeling, der spa-rer mest, kan for eksempel vinde enpræmie.

l Kapacitetsopbygning:Et meget vigtigt område er kapacitetsop-bygning. Det er vigtigt, at medarbejderne

og cheferne forstår nødvendigheden af,hvorfor man skal spare på energien, oghvordan man kan hjælpe hinanden, såenergistrategien bliver en succes.

Her kan det igen være nødvendigt medeksterne konsulenter, der har erfaringeromkring medarbejderinddragelse i ener-giprojekter.

Evaluering af energistrategienNår der er opstillet et mål for virksomhe-dens energireduktion, og den er offent-liggjort internt og måske også til kunderog lokalområdet, er det meget vigtigt, atder løbende følges op på, om virksom-heden og de enkelte når målene.

For hvis ikke, skal handlingsplanen oggennemførelsen genovervejes, så detsikres, at energistrategien ikke bliver enfiasko og får negativ omtale.

Dette gør, at både ledelse og medarbej-dere løbende kan følge med i, hvor langti processen man er, om der skal ske æn-dringer i handlingsplanen, eller om derskal gøres en ekstra indsats for at nådelmålene.

( 18 )


( 19 )

For virksomheden kan en energi-strategi betyde mange ting.

For det første kan det betyde enøkonomisk besparelse, da virksom-heden kan spare mange penge,hvis det lykkes at opnå et mindreenergiforbrug.

Når virksomheden sparer penge,bliver den mere konkurrencedygtigog har større mulighed for at fast-holde markedsandele og muligvisforøge disse og dermed fastholdejobbene.

For det andet kan en energistra-tegi, hvor medarbejderne er driv-kraften i besparelserne, få medar-bejderne til at føle sig mere værd-satte. Dermed bliver medarbejdernemere tilfredse med arbejdspladsen.

Dette kan igen være med til at gøremedarbejderne til gode ambassadø-rer for virksomheden, da de vil om-tale virksomheden i mere positivevendinger til familie og omgangs-kreds, hvilket igen kan få en positivindflydelse på bundlinjen.

Og for det tredje kan det betyde enforbedring af det fysiske arbejds-miljø. Nogle virksomheder, som hararbejdet med energibesparelser, haroplevet, at støjniveauet blev sæn-ket, idet maskiner, trykluftsslangerog vand ikke var tændt konstant,men kun når det skulle bruges.

Så det fysiske og det psykiske ar-bejdsmiljø vil kunne forbedres vedat indføre en energistrategi, somsamtidig er til gavn for klimaet.

Værdien af en energistrategi


( 20 )


Varenr. 6017


Documents

Energistrategi på virksomheden/media/files/theme/... · Vi er afhængige af, at medarbejderne er medspillere frem for modspillere. For der er medarbejdere i produktionen døgnet