ENGHAVEGÅRD SKOLE - Forside skolen/trivselsplan.14.15.pdf · † Forbedre Husets og den store skoles legeplads ... † Har udarbejdet en ABC for mellemtrin-net, og udskolingen og

1TrivselsplanEnghavegård Skole

11

ENG

HA

VEG

ÅR

D S

KO

LE

TRIVSELSPLAN2014/2015

2 TrivselsplanEnghavegård Skole

Kolofon

RedaktionAnnette Smidt Jørgensen,Lene Sølver Pedersen,Inge Thamsborg og Lisbet Pedersen

FotosPersonale på skolen

SatsLayoutGladsaxe Pædagogiske Viden-og Dokumentationscenter • GPV

Januar 2014

Indhold

Forord 3Gode fysiske rammer 4Skole-hjemsamarbejdet 6Modtagelse af nye 8Stresshåndtering 10Er du med mod mobning? 12Ro i klassen og god omgangstone 14Traditioner 16Sport og bevægelse 18Trivsel i læseklasserne 20Konfl ikthåndtering 21Forventninger til ... 24


Undervisning og skolelivet er for os langt mere end fag og bøger. Et barns læring er tæt forbundet med barnets trivsel og sociale udvikling. Børn har både hjerte, hjerne og krop og lærer bedst, når disse virker sam-men.

Vi arbejder ud fra en grundlæggende respekt for barnet og det fællesskab, barnet indgår i

Vi lægger vægt på, at børns udvikling og læring foregår i et socialt samspil med omgivelserne

Vi har erfaring med, at det er i aktivi-tet, nysgerrighed, dialog og udforskning at barnet lærer og udvikler sig

Vi vil gerne lykkes med, at barnet har lyst til at lære, tilegne sig gode arbejds-vaner og faglig fordybelse

Vi mener det er vigtigt, at barnet lærer at tackle modgang og oplever succeser

Kort og godt

Vi vil gerne kendes for god trivsel, omsorg og respektfulde relationer

Skolen har siden 2006 haft fokus på Trivsel. Personale, forældre og børn har været ind-draget i arbejdet med trivsel og processen frem mod en trivselsplan. Resultatet af arbejdet kan allerede ses i mange konkrete tiltag på skolen i dagligdagen. Der er trivsels-møder i børnehaveklassen. Alle klassetrins udviklingsplaner har et punkt om trivsel og skolen har fra skoleåret 2008/09 en trivsels-dag for hele skolen i marts måned.

Trivselsplanen beskriver, hvad vi allerede gør, hvad vi gerne vil og hvilke tiltag, der skal sættes i gang for at nå frem til det, vi gerne vil. Overskrifterne er blevet til ud fra de ønsker personale, forældre og elever har sat fokus på undervejs i arbejdet. Planen tages løbende op i klasser, blandt personale og forældre, når der arbejdes med trivsel. Planen evalueres én gang årligt blandt personale, elever og forældre og justeres i forhold til mål og konkrete tiltag.

Vi har arbejdet under otte forskellige over-skrifter: Gode fysiske rammer Skole-hjemsamarbejdet Modtagelse af nye Stresshåndtering Er du med mod mobning Ro i klassen og god omgangstone Traditioner Sport og bevægelse Trivsel i læseskolen Konfl ikthåndtering

Derudover har vi beskrevet de forventnin-ger, vi har til hinanden på skolen til: Lærere Pædagoger Børn Forældre Ledelse

Revideret januar 2014

Trivselsplan forEnghavegård Skole


Børn

Det gør vi

• Der er udarbejdet regler for gode toi-letvaner

• Der er en plan for indkøb af skolemøbler og andet inventar i klasserne

• Der er købt vandautomater til skolens børn på den store skole

• Har fokus på mad, motion og sundhed .

• Har et sted, hvor de store elever kan være i pauserne

• Har fokus på klasseledelse

Det vil vi gerne

• Have bedre legeforhold for børnene på den store skole

Personale

Det sætter vi i gang

• Har plan for udbygning af fl ere toiletter.

Det gør vi

• Har arbejdsrum til ro og fordybelse for lærere og pædagoger i Huset og på den store skole

• Har et funktionelt og hyggeligt lærer-værelse

• Har planer for oprydning i fælles lokaler på den store skole og i Huset

• Taler løbende om, hvordan et hus med fællesanvendelse af skole og SFO fun-gerer bedst

• Har konkrete planer for, hvordan der kan skabes ro og fordybelse i et hus med dobbeltanvendelse

Gode fysiske rammer


• Sørger for at der løbende sættes penge af i skolens budget til at forbedre de fysiske rammer

Det vil vi gerne

• Have lyse og varme gange på den store skole

• Have fl ere indendørs være- og arbejds-steder

• Forbedre Husets og den store skoles legeplads


• Etablering af arbjdsrum til lærere og pædagogert

Målet er

• At lokaler og områder på skolen og SFO bærer præg af, at der er plads til ro og fordybelse for børn og voksne.

• At udearealer inviterer til leg og læring, bevægelse og aktiviteter.


Personale

Det gør vi• Afholder forældremøder, samtaler og

sociale arrangementer• Ved den første samtale i børnehave-

klassen fortæller forældrene om deres barn

• Skriver udviklingsplaner for de enkelte klassetrin og elevplaner for det enkelte barn

• Informerer om dagligdagen via skole-intra

• Kontakter forældre, hvis der er behov for at tale sammen

• Afholder kontaktforældremøder • Har en velkomstfolder om skolen og

SFO • Har en folder om kontaktforældrenes

arbejde

Skole-hjemsamarbejdet

Personale • Har en fælles plan for, hvad indholdet kan være på forældremøderne på Eng-havegård Skole fra 0.-9. klasse. Temaer, aldersrelevante emner mm.

• Taler sammen når noget er svært

Det vil vi gerne• Beskrive struktur på skole-hjemmøder i

forhold til forældredeltagelse. Plan for, hvordan gode erfaringer gives videre, have en rød tråd mappe

• Være tydeligere i afklaring af forventnin-ger mellem skole og hjem

Det sætter vi i gang• Iforbindelse med realiseringen af ny

skolereform skal skolebestyrelsen udar-bejde principper for det mere forpligti-gende skole-hjemsamarbejde reformen lægger op til


Forældre

Det gør vi • Møder op til forældremøder, samtaler

og sociale arrangementer• Ringer, hvis man undrer sig• Fortæller skolen, hvad den har brug for

at vide i forhold til barnets hverdag og trivsel

• Taler pænt om vores skole med vores børn

Det vil vi gerne • Have at vide, hvad skolen forventer fra

starten• Lære hinanden godt at kende som

forældre• Kontakte hinanden, hvis der er proble-

mer pr. telefon, via intra• Kontakte andre forældre, der ikke del-

tager så meget og forsøge at få dem med

• Være gode rollemodeller for vores børn


• Klasselærere udarbejder i samarbejde med forældrene trivselsplaner. Lærerne er tovholdere.

Målet er

• At opbygge et positivt, åbent og tillids-fuldt skole-hjemsamarbejde, som kan medvirke til en god skolegang for det enkelte barn.


Personale

Det gør vi

• På SFO står der velkommen på døren, når en ny kommer

• Har en velkomstfolder til nye lærere, pædagogerne får en indføring af kol-leger og ledelse

• Har en hest/følordning for nye lærere ved teamdannelse/ kontaktperson på SFO

• Har en fest for de nye lærere den sidste fredag i august

• Ledelsen og TR inviterer til frokost i efteråret for nye lærere

• Ledelsen holder samtale med alle nye i september, oktober/ på SFO efter 14 dage med kontaktperson

• Ledelsen har et møde med de nye inden teamdannelsen

• Har en tavle med billeder af nyt og ”gammelt” personale ved skolens kontor.

• Holder overleveringsmøder med nye kolleger, når det er muligt

Det vil vi gerne

• Have en tutorordning på trinnet

• Lave et cafearrangement for de nye lærere i den første uge

• Skemalagt time, hvor en tutor kan være med, når de nye underviser

• Have et overlap med den man skal af-løse, hvor det er muligt

• Sende besked ud over intra, at en ny starter

• At den nye skriver lidt om sig selv på intra

• Arrangere fredagscafé for de nye


• Lærere, pædagoger og kontaktforældre taler i klasserne om, hvordan nye foræl-dre kan modtages godt

Det gør vi

• Der er kontakt til forældre inden barnet starter fra ledelsen først og derefter klasselærere

• Opdaterer klasselister, når et nyt barn kommer til

• Skriver i nyhedsbreve, at der er kommet et nyt barn i klassen

Det vil vi gerne

• Fotos af alle børn i begge SFO afde-lingen

• Velkomstplakat til det ”enkelte” barn der starter i løbet af et skoleår

Det gør vi

• Laver spiseaftener i indskolingen

Det vil vi gerne

• Lave en introduktionsplan/velkomst-folder for nye forældre, så man lærer hinanden at kende

• Lade kontaktforældrene få en rolle i for-hold til modtagelse af nye forældre

• Fortælle om klassens traditioner, der opdateres jævnligt på intra.

Modtagelse af nye

Forældre

Børn

Personale


Målet er

• At man føler sig velkommen

• At man hurtigt kan fi nde rundt

• At man får de informationer, man har brug for

• At man føler sig tryg og ikke er bange for at spørge


Børn

Personale

Det gør vi

• Laver DCUM trivselsundersøgelser hvert tredie år

• Læreren er opmærksom på, at der i løbet af en time skal arbejdes på forskellige måder

• Læreren ved, at der skal være bevægelse i alle timer

• Læreren har metoder, der signalerer, at der skal være ro i klassen

• Huset har et rum om eftermiddagen til mindfullness

Det vil vi gerne

• Det skal være en vane, at når læreren kommer ind i klassen, bliver der ro

Målet er

• At have en skole, hvor børn trives

Det gør vi

• Ledelsens dør er altid åben over for per-sonale, der har brug for en samtale

• Der kan gives supervision af skolens psykolog efter aftale

• Teamsamarbejdet lægger op til at tale om arbejdssituationer – også de svære

• Skolen har personalearbejdsrum, hvor der er mulighed for ro og fordybelse

• Der er massagestol både i Huset og på den store skole

• Der er afholdt kursus i stresshåndtering for hele personalet

• Personalet er opmærksomme på om kolleger har stresssymptomer

• Udarbejder APV-undersøgelser hvert tredje år

• Skolens ledelse holder team-, pus- og sygesamtaler

• Har udarbejdet en ABC for mellemtrin-net, og udskolingen og en beskrivelse af indskolingen.

• Har styr på itteknik og der er kort reak-tionstid

Det vil vi gerne• Have mulighed for akut stresshjælp

• Arbejde forebyggende med stresshånd-tering, fx på specialteammøder i forhold til supervision

• Følge op på kurset i stresshåndtering i forbindelse med APV-arbejdet


• Have fokus på stresshåndtering på med-møder, afholde jævnlige kurser i stressehåndtering

• Se teamet som stressopfanger

Målet er

• At have en arbejdsplads, hvor medar-bejdere trives

Stresshåndtering



DCUM’s (Dansk Center for Undervisnings Miljøer) defi nition af mobning

Mobning:

• er en eller gentagne krænkende hand-linger, der overskrider den enkeltes grænser

• indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/dem, der mobber og den, der bliver mobbet

• er et socialt fænomen, der involverer to eller fl ere personer

Det gør vi for at forebygge mobning

• Holder klassens tid med punkt om trivsel

• Har et punkt i alle klassers udviklings-planer om trivsel

• Holder børnemøder i indskolingen

• Har Giraffer i gården (elevmæglere)

• Børn på skolen kan komme til mægling hos andre børn og hos voksne

• Fokus på giraf- og ulvesprog i indsko-lingen

• Kurser i ”Vi skal alle sammen være her” for 4. klassetrin i samarbejde med Ung-domsbyen

• Kurser i ”Hvornår er nok, nok”? på 6. klassetrin i samarbejde med Ungdoms-byen

• Laver en DCUM trivselsundersøgelse hvert tredje år

• Arbejder med forebyggende tiltag bl.a. ved at gribe ind over for drillerier og hårdt sprog

• Har venskabsklasser

• Har fokusbørn

• Aftaler spisegrupper i klassekammera-ters hjem

• Holder klassearrangementer for at frem-me det sociale miljø og fremme trivsel

• Taler om trivsel i elevrådene og børne-skabet

• Har fokus på det gode frikvarter

• Holder strukturerede klassemøder

Det gør vi, når mobning er konstateret

• Taler med elever

• Taler med forældre

• Bruger skolens specialteam

• Bruger skolens socio-emotionelle vej-leder

• Indkalder kommunens supportteam, hvis det er nødvendigt

Det vil vi gerne

• Have en skole, hvor ingen føler sig mobbet

• Have en kultur, hvor man kan tale om mobning og handle mod mobning

• Samle de forskellige klassers tiltag mod mobning et fælles sted som ide-katalog

• Udvikle skolens venskabsklasseordning

Det gør vi

• Har fælles arrangementer, hvor vi lærer hinanden bedre at kende

• Holder øje med tegn der viser sig ved mobning

• Handler hvis vi opdager mobning

• Iværksætter mægling

Er du med mod mobning?

Personale


Forældre

Det vil vi gerne

• Undgå at der foregår mobning

Det gør vi

• Forædre taler pænt om hinanden, andre ”folks” børn, lærere og pædagoger

• Handler når vi opdager mobning

• Holder øje med tegn, der viser sig ved mobning

• Kontakter hinanden som forældre-gruppe

• Skriver trivselsplaner i børnehaveklassen

• Har fokus på mobning på forældre-møder

Det vil vi gerne

• Undgå at der foregår mobning


• Forældrene taler på forældremøder om, hvordan de kan kontakte hinanden og støtte deres børn til at undgå mobning, forebygge mobning og gribe ind overfor mobning

Målet er

• At alle børn og voksne på skolen tri-ves og er glade for at gå i skole og på arbejde


Ro i klassen og godomgangstoneElever og forældre skal i samarbejde med skolens leder og medarbejdere medvirke til et godt undervisningsmiljø i skolen og i de enkelte klasser.(Citat fra bekendtgørelse om fremme af god orden i skolen).

Vi er enige om at

• Vi har arbejdsro i klassen

• Vi lytter til læreren og kammerater

• Vi taler pænt og respektfuldt til hinanden

• Vi kommer præcist til undervisningen

• Vi hjælper hinanden

• Vi gør, hvad læreren siger

• Vi holder arme og ben for os selv ved borde og i rundkreds

• Vi respekterer, når andre siger stop

• Vi passer på egne og andres ting

Det gør vi

• Skriver trivselsplan i indskolingen

• Har trivselsespunkter i teamenes udviklingsplaner på mellemtrin og i udskolingen

• Holder klassemøder på alle trin m. fokus på sprog (hvad betyder ordene, hvad går de ved os)

• Har elevteams i udskolingen med for-ventningsafstemning

• Har Giraffer i gården

• Deltager i kurser i Ungdomsbyen om konfl ikthåndtering

Det vil vi gerne

• Have Rotte og Rutte i indskolingen (teaterdukker, der opdrager)

• Have fast punkt på forældremøder på alle trin i skolen om trivsel

• Have fælles temadag for hele skolen (kendskab giver venskab)

Børn



Børn

Det gør vi

• Enghavegårduge/Enghavegårddag

• Musical

• Venskabsklasser

• Luciaoptog

• Hjerteløb

• Idrætsdage

• Store legedag i indskolingen

• Fastelavn

• Velkomstarrangement på mellemtrinnet for nye 4. klasser

• Fastelavnsfest for alle på mellemtrinnet

• Velkomstarrangement for nye 7. klasser i udskolingen

• Påskefrokost i indskolingen

• Julefrokost og stjerneløb i indskolingen

• Morgenssang i indskolingen

• Husuge i indskolingen

• Klippe-klistredag i indskoling

• 9. klassernes sidste skoledag med show, fodbold morgenmad og frokost

• Skolefodbold

• SFO: scenen er din, det gyldne bat, bil-lard turnering, afslutning for 3.klasse, indkøring af nye børnhaveklassebørn

• Lejrskole i 4. og 7. klasse

• Projektopgavefremvisning for yngre klasser

• Skolepatrulje i 7. klasse

• Motionsløb arrangeret af 8. klassetrin

• Naturfagsdag for hele skolen

• Elevteams i udskolingen

• Grønt fl ag tema på mellemtrinnet

Det vil vi gerne• Have en årlig skolefest

Det gør vi

• Jubilæumsfest ved skolestart

• Festen for de nye i august Tour de Chambre

• Julefrokost for alle medarbejdere i de-cember

• Forårsfest for alle medarbejdere

• Sommerferiefrokost den dag vi får som-merferie

• Cafefredage

• Crazy Christmas Cabaret

• Vollyturnering

Det vil vi gerne

• Fælles tværsuge på skolen

• De store underviser de små

• Årlig skolefest

• Pædagogisk weekend fredag/lørdag for hele skolens personale

Traditioner

Personale


Det sætter vi i gang• Fælles tværsdage/uge på skolen• Afdelingsarrangementer i indskolingen,

på mellemtrinnet og i udskolingen.

Målet er• At børn og voksne på skolen har det

godt og trives

• At børn og voksne gennem fælles akti-viteter lærer hinanden at kende

• At børn og voksne på skolen oplever fællesskab


Det gør vi

• SFO deltager i idrætsdage

• Deltager i hjerteløbet

• Der er cykelprøver og cykelkørekort på SFO

• Deltager i skolefodbold

• Deltager i ti-kamp, når det udbydes

• SFO-en deltager i forskellige sports-stævner i kommunen

• SFO har ugentlige fysiske aktiviteter: svømning, boldhal, skøjtning, vinter-badning, wave board

• Morgenløb i indskolingen

• Bevægelse i fagene

• Idræt og bevægelse som valgfag i ud-skolingen

Det vil vi gerne

• Kunne bruge idrætsfaciliteter mere end i dag

• Udedag hver uge med fokus på leg og bevægelse

• Have skolegårde, der motiverer til leg, læring og bevægelse

Det gør vi

• Deltager i volleyturnering

• Deltager i DHL-stafet

• Deltager i diverse kvindeløb og gåture

• De voksne er rollemodeller og deltager selv i sportsaktiviteter

• Har fodboldeftermiddage med grill

• Har to sundhedsmedarbejdere

• Mange løber stærkt i hverdagen

• Har et motionsrum for personalet på Blaagaard

• Har en politik og handleplan for mad, måltider og bevægelse.

Det vil vi gerne

• Indtænke mere bevægelse i hverdagen

Målet er

• At børn og voksne får lyst til at bevæge sig

• At børn og voksne på skolen er mere fysisk aktive og færre bliver overvæg-tige.

Personale Børn

Sport og bevægelse



BørnDet gør vi

• Tilbyder en lille gruppe der arbejder med fokus på læsning

• Skriver handleplaner for det enkelte barn

• Arbejder på, at børnene i læseskolen får kammerater i parallelklasser

• Holder fælles arrangementer i Læse-skolen

• Har ture ud af huset fl ere klasser sam-men

• Tilbyder it-rygsæk og kurser i brug af it-rygsæk til både elever, lærere og forældre

Det vil vi gerne

• Have fokus på trivsel i overgangen fra mellemtrin til udskoling

• Have et bibliotek, der tilgodeser læse-svage elever mere end i dag

• Arbejde med Klassemødet

Det gør vi

• Har et tæt skole-hjemsamarbejde

• Skriver kontrakt med forældre

• Præsentation af eget barn på første skole-hjemmøde

• Introforældremøder hvor forældrene får mere information om deres børns ”handicap”

• Opfordrer til at arrangere spisegrupper og afholde fælles fødselsdage

Det vil vi gerne• Have mulighed for at forældre kommer

i lektiecafe og ser, hvordan der arbejdes

med deres børn

• Tilbyde forældrekurser i at hjælpe eget barn

Det sætter vi i gang• Alle der underviser i læseskolen tilbydes

kursus i specialpædagogik

Målet er• At forældre får en større forståelse for,

hvad det betyder at have et barn med læsevanskeligheder. Og hvilke forvent-ninger, vi har til deres engagement.

Trivsel i læseklasserne

Personale Forældre


Børn

PersonaleDefi nition af ordet konfl ikter ifølge Center for Konfl iktløsning: Konfl ikter er uoverensstem-melser, der indebærer spændinger mellem mennesker.

Det gør vi

• Uddanner elevmægler på 6. klassetrin (Giraffer i gården)

• 4. klasser og 6. klasser er på obligato-riske konfl ikthåndteringskurser i Ung-domsbyen

• Indskolingen har fokus på giraf- og ulvesprog

• Arbejder forebyggende i forhold til hårdt sprog og griber ind over for drillerier

• Konfl ikter i klasser/mellem elever tages alvorligt og tages op

• Arbejder med konfl ikttrappen

• Har elever, der kan mægle i mindre konfl ikter

• Har lærere, der kan mægle i større konfl ikter

• Alle klassetrin har et punkt i deres ud-viklingsplan, der har fokus på trivsel.

• Afholder en trivselsdag den første fredag i marts som DCUM anbefaler

Det vil vi gerne

• Have at skolens elever er bevidste om sprogbrug og taler pænt til og om hinanden


• Afholder en fælles feature i afdelingerne på tværs af klassetrin for at lære hinan-den bedre at kende

Det gør vi

• Alt personale fi k i 2007 et grundkursus i konfl ikthåndtering

• Har en gruppe lærere og pædagoger, der kan gruppemægle

• Skolens ledelse har uddannelse i coa-ching

• Personer/team kan få supervision i konfl ikter hos skolens psykolog

• Arbejder forebyggende ved at spørge til trivsel ved pus- og teamsamtaler

• Konflikter mellem personalet tages alvorligt og tages op

Det vil vi gerne

• Have skolens samlede personale på mæglerkursus

• Blive dygtigere til at arbejde anerken-dende

• Bruge teamene som base og ansvarlig for at konfl ikter løses


• Kursus der vedligeholder den anerken dende tilgang

Forældre

Det gør vi

• Reagerer hvis vores børn bliver drillet, mistrives

• Kontakter lærere/pædagoger og eller andre forældre

• Taler med børnene om konfl ikter og forsøger at fi nde nuancer

Konfl ikthåndtering


Det vil vi gerne

• Kunne kontakte hinanden også når det handler om mistrivsel hos børnene

• Aftale hvordan og hvornår vi kontakter hinanden


• Deltager i trivselsmøder i børnehave-klassen, hvor vi afstemmer synspunkter og laver aftaler

Målet er

• At skolens voksne og børn har en viden om konfl ikter og metoder til at håndtere dem, så mobning og mistrivsel undgås

• At skolen udvikler en skolekultur, hvor konfl ikthåndtering er en del af daglig-dagen

• At mægling er en måde at arbejde på blandt voksne og børn

• At skolens voksne er gode rollemodeller for børnene

• At både voksne og børn på skolen trives

• At skolens børn og voksne kan håndtere konfl ikter, så det bliver til udvikling


Husets grundlov


De forventninger, der er beskrevet nedenunder er kommet frem ved at spørge personale, forældre og elever.

Den gode lærer • Er en lærer som kan skelne mellem sjov

og alvor

• Kan skabe tryghed.

• Arbejder med gode metoder og varierer undervisningen

• Taler højt og tydeligt

• Griber ind, når der er problemer

• Kan være en god ”ven” samtidig med at være lærer

• Har ambitioner på børnenes vegne

• Har plads til forskellige meninger

Hvordan får man en god lærer?Man får en god og glad lærer, hvis børnene er stille. Man kan få en sjov og alvorlig læ-rer, hvis børnene hjælper med at få en god stemning i klassen.

Man kan gøre sin lærer glad ved at være sød og aktiv.

Den gode pædagog• Kan skabe trygge rammer

• Giver udfordringer

• Arbejder med relationer

• Giver relevante tilbud/aktiviteter

• Er rummelig, lyttende og anerkendende

• Bevarer overblikket

• Håndterer konfl ikter

• Arbejder med gode metoder

Forventninger til ….

• Kan være en god ven samtidig med at være den voksne

• Er en god rollemodel (blandt andet ved at rydde op efter sig selv, tale pænt)

• Tager sig tid til det enkelte barn

• Kan sætte sig ind i det enkelte barns situation, har empati

• Har respekt for børnene

• Er tydelig

• Er faglig dygtig

• Har god forældrekontakt

Hvordan får man en god pædagog?Man får en god pædagog, hvis børnene lyt-ter til og respekterer deres pædagog

Den gode elev• Er stille når læreren taler

• Laver sine lektier

• Siger sin mening

• Hjælper sine kammerater

• Arbejder godt i timerne

• Stræber efter at blive til noget

• Opfylder sine krav til sig selv

• Engagerer sig i klassens liv

• Respekterer andre

• Respekterer andres arbejde

• Spiser morgenmad

• Spiser frokost

• Har sine ting med

• Respekterer regler


Hvordan får man en god elev?

Man får en god elev, hvis man giver sig tid til at lære eleven at kende og respektere at alle er unikke mennesker, der kan noget forskelligt

Den gode ledelse• Er synlig i hverdagen

• Er tydelig overfor personale, børn og forældre

• Hjælper når noget er vanskeligt

• Kan bruges som sparring i hverdagen

• Går forrest i udviklingen af skolen

• Har humor og positiv livsindstilling

• Kan holde til at høre når ting er svære

• Ansætter godt personale

Hvordan får man en god ledelse• Man har tillid til at ledelsen arbejder for

den fælles sag, der hedder Enghavegård Skole.

Den gode forælder• Deltager i skolens aktiviteter, møder og

sociale arrangementer

• Ringer til lærerne, hvis man undrer sig over noget, eller hvis der er sket noget, man har brug for at tale om

• Støtter barnet i arbejdet i skolen i for-hold til trivsel og læring – respekterer at det er barnets arbejdsplads

• Taler pænt om de voksne i skolen

• Ringer til andre forældre, hvis der er noget, man har brug for at tale om

• Bruger tid på at lære de andre børns forældre at kende

• Bakker op om de beslutninger, der tages på forældremøder og ved samtaler

• Tager sin tørn som kontaktforælder i de to år man har opgaven i løbet af et skoleforløb

• Sørger for at barnet møder udhvilet og mæt i skole

• Kan se ting fra fl ere sider – har mit barn altid ret?

Hvordan får man en god forælder?• Man giver sig tid til at lære hinanden at

kende både lærer/ forældre og forældre hinanden imellem.

• Man er tydelig i afklaringen af forvent-ninger mellem skole og hjem


Documents

ENGHAVEGÅRD SKOLE - Forside skolen/trivselsplan.14.15.pdf · † Forbedre Husets og den store skoles legeplads ... † Har udarbejdet en ABC for mellemtrin-net, og udskolingen og