Embed Size (px)
Citation preview
Erfarings-
konference
Kristansand
2014
CAMS
CHRISTIAN MØLLER PEDERSEN
LEDENDE PSYKOLOG
SPECIALPSYKOLOG I PSYKIATRI
ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL RISSKOV
Golden Gate
Br idge,
San Franc isco,
USA
INTRODUKTION
2014 CMP 2
Problemer med det udsagn ifølge David Jobes
både patient og terapeut ved at dette ikke er sandt
hvis patienten skal lade som om, at det er sandt, for at få
hjælp, er det et falsk grundlag for samarbejde, som kan
skade behandlingen
benægtelse af det åbenlyse er en invalidering af
patientens psykologiske oplevelse – et dårligt
udgangspunkt for terapeutisk dialog
dette kan medføre en gentagelse af tidligere psykologisk
invalidering i patientens liv – som kan være én af
baggrundsfaktorerne for nuværende suicidale krise
kan føre til magtkamp om hvad der er sandhed
”DU HAR IKKE RETTEN TIL AT BEGÅ
SELVMORD”
2014 CMP 3
Model
VEDVARENDE KOMPETENCEUDVIKLING
2014 CMP 4
Tiltag
Metode
Teori
Kultur
KULTUR
2014 5 CMP
David Jobes
Aaron Beck
Edwin Schneidman
Marsha Linehan
Konrad Michel
Carl Rogers
CAMS
2014 CMP 6
Historisk baggrund
hjælpe terapeuten til at håndtere uhensigtmæssige
reaktioner på patientens selvmordsproblematik
angst, vrede, tristhed
lyst til at kontrollere, indlægge eller afslutte patienten
hjælpe patienten ud af en passiv, demoraliseret,
håbløs og hjælpeløs position
CAMS
2014 CMP 7
På tværs af forskellige behandlingsformer
FÆLLES VIRKSOMME ELEMENTER
Enighed om rammen om
behandlingen
Opmærksomhed på affekt
Aktiv terapeut
Analyse og forståelse af
selvmordsadfærd
Forandring i tænkning og
adfærd
Aftalt strategi for håndtering af suicidal krise
CBT, DBT, Mentaliseringsbaseret terapi, Overføringsfokuseret terapi, Skemafokuseret terapi
2014 CMP 8
TEORI
2014 9 CMP
Collaborative Assessment and Management of Suicidality
ikke bestemt terapiretning eller behandlingsform – men en terapeutisk filosofi / holdning vedrørende selvmordsforebyggelse – og et dertil knyttet sæt terapeutiske strategier og procedurer til kollaborativ vurdering og håndtering af selvmordsrisiko samt behandlingsplanlægning
kompatibel med samtlige psykoterapeutiske referencerammer / hovedretninger og decideret egnet til at kunne kombineres med disse
modeller og metoder fra referencerammerne får derved et specifikt selvmordsforebyggende fokus
DEFINITION AF CAMS
2014 CMP 10
Collaborative Assessment and Management of
Suicidality
en terapeutisk ramme, der sikrer et
selvmordsspecifikt fokus, indenfor hvilken forskellige
metoder kan anvendes til at nå de opstillede mål –
hvor patientens sikkerhed og forebyggelse af
selvmordshandlinger har højeste prioritet, samtidig
med at der vises stor respekt for patientens egen
forståelse af sin subjektivt oplevede tilstand
DEFINITION AF CAMS
2014 CMP 11
Collaborative Assessment and Management of Suicidality
begrebet ”terapeutisk ramme” beskriver at CAMS ikke foreskriver én bestemt teoretisk forståelse eller terapeutisk metode men giver klinikeren en stor fleksibilitet i caseformuleringen og udvælgelsen af interventioner for at adressere selvmordsspecifikke faktorer
klinikeren kan frit trække på sin professionelle erfaringer og repertoire af interventioner, således disse anvendes til at adressere selvmordsproblematikken
DEFINITION AF CAMS
2014 CMP 12
Fleksibilitet Struktur
Evidens-baserede metoder
Behov for at sikre suicidalt
fokus
Terapeutens erfaringer og præferencer
Patientens problematik,
behov og præferencer
DEFINITION AF CAMS
2014 CMP 13
Terapeutisk ramme
Overblik
lærebog (teoretisk fundament)
terapimanual (essentielle elementer for at opnå
adhærens + praktiske forslag til at arbejde indenfor
rammen)
et sæt arbejdspapirer (SSF + CTW)
”cheat sheets”
EBRG
adherence scale
DEFINITION AF CAMS
2014 CMP 14
Hovedpointer
psykiatrisk indlæggelse skal så vidt muligt undgås
patienten skal hurtigt engageres i vurdering og
håndtering af egen selvmordsrisiko i ambulant regi
patientens sikkerhed og stabilitet skal sikres i
behandlingens første fase
terapeuten respekterer patientens måde at forstå
sine selvmordstanker og selvmordsadfærd på
BEHANDLINGSFILOSOFI
2014 CMP 15
Hovedpointer langt de fleste selvmordstruede patienter er ambivalente
– har på en og samme tid et ønske om at dø og et ønske om at leve – og gode grunde til at have begge typer ønsker
patienten fører en løbende indre debat med sig selv, om fordele og ulemper ved at leve, hhv. dø
selvom selvmord er blandt de forskellige muligheder, patienten overvejer som en løsning på ubærlig psykologisk smerte, har han endnu ikke truffet den endegyldige beslutning, om det er den bedste løsning
grundene til at dø udspringer af fysiske, psykiske og sociale problemer, som patienten ikke besidder de nødvendige færdigheder til at løse
BEHANDLINGSFILOSOFI
2014 CMP 16
Hovedpointer
dødsønsket handler kun sjældent om at ende sin biologiske eksistens – men snarere om at opnå en form for forandring
flugt – selv at komme væk fra smerten
kommunikation – at få andre til at ændre adfærd, for at mindske smerten
den suicidale tilstand er en forståelig men dysfunktionel måde at søge at skabe forandring på – og kan erstattes med en alternativ og mere adaptiv form for coping, således at den suicidale strategi bliver obsolet
BEHANDLINGSFILOSOFI
2014 CMP 17
Indre dilemma
AMBIVALENS
2014 CMP 18
Grunde til at leve
Grunde til at dø
”To be or not to
be”
AMBIVALENS
2014 CMP 19
Langt størstedelen af selvmordstruede patienter:
har psykiske, sociale og fysiske problemer – og mindre
effektive metoder til at håndtere dem med
ønsker ikke at ende deres fysiske eksistens men ønsker
en forandring
standse psykisk smerte
kommunikere problemer
overvejer selvmord som en blandt flere handlemuligheder
men har endnu ikke truffet den endegyldige beslutning,
om det er den bedste løsning
fortæller andre (herunder deres behandlere) at de
overvejer selvmord som en løsning
AMBIVALENS
2014 CMP 20
AMBIVALENS
2014
Spørgsmål hvis selvmord er den lidende persons bedste
handlemulighed – hvorfor taler personen så med mig nu?
Svar fordi personen er ambivalent og endnu ikke har besluttet
sig endeligt for at selvmord er den bedste løsning, selvom selvmord er blandt de handlemuligheder, en person, der oplever ubærlig lidelse, overvejer
Konklusion ambivalensen er den terapeutiske dør, du kan bruge til at
opstille planer, der redder liv
tid er den nøgle, der kan åbne døren
CMP 21
”A s ingle man”
AMBIVALENS
2014 CMP 22
Øvelse
Fælles refleksion
Observér mandens adfærd på filmklippet
hvad tyder på et ønske om at dø?
hvad tyder på et ønske om at leve?
AMBIVALENS
2014 CMP 23
Golde Gate
Br idge
San Franc isco,
USA
2014 CMP 24
AMBIVALENS
METODE
2014 25 CMP
Hovedpointer
empowerment af terapeuten gennem empowerment af klienten
etablere en stærk terapeutisk samarbejdsalliance, der gør den suicidale proces til genstand for vurdering, forståelse og intervention
betyder ikke at ignorere evt. psykisk lidelse, men behandlingen har et specifikt selvmordsforebyggende fokus, så længe der er en aktiv selvmordsrisiko
holdningsændring – mindske angst og håbløshed hos behandleren – og passivitet og demoralisering hos patienten
TERAPEUTISK STRATEGI
2014 CMP 26
Hovedpointer
samarbejde er at terapeut og klient arbejder
sammen i retning af et fælles mål
empati med det suicidale ønske fremmer samarbejde
empati forudsætter at
terapeuten forstår hvordan patientens tanker, følelser og
adfærd er relateret til den selvmordstruede tilstand – direkte
og indirekte drivers, der har ført til patientens dødsønske
terapeuten kommunikerer en akkurat emotionel forståelse
og accept af patientens oplevelse af det at være suicidal –
at det, givet patientens ”drivers”, er forståeligt at
vedkommende oplever et dødsønske
TERAPEUTISK STRATEGI
2014 CMP 27
Hovedpointer
empati med dødsønsket er ikke ensbetydende med
accept af selvmord som en løsning
empati med dødsønsket deeskalerer mulig
magtkamp, signalerer forståelse af at det at være
suicidal er patientens hidtil bedste måde at håndtere
smerte på og kan, paradoksalt nok, gøre det lettere
for patienten at opgive selvmord som løsning
TERAPEUTISK STRATEGI
2014 CMP 28
Hovedpointer
enhver selvmordsproblematik udspringer af legitime,
frustrerede behov
spørgsmålet er hvordan disse behov kan tilgodeses
på alternative måder
fremme grunde til at leve – håb, mål og drømme
TERAPEUTISK STRATEGI
2014 CMP 29
Terapeut isk
st rategi
CAMS
2014 CMP 30
Terapeut isk
st rategi
CAMS
2014 CMP 31
Suicidalt fokus
alt materiale der bringes op i terapien diskuteres i lyset af
fortidig / fremtidig selvmordsadfærd (i bred betydning)
faktorer der er identificeret som relateret til
selvmordsproblematikken (direkte og indirekte) er i
direkte fokus
faktorer, der muligvis er relateret til
selvmordsproblematikken, undersøges nærmere
f.eks. ”hvad fortæller det os, at du kan lytte til din kones ønske
om skilsmisse, uden at få selvmordstanker?”
faktorer, der ikke har relation til
selvmordsproblematikken, berøres ikke
TERAPEUTISK STRATEGI
2014 CMP 32
TERAPEUTISK STRATEGI
CAMS: ”hvordan”
Generelle strategier til at opnå motivation, samarbejde og forpligtelse
Specifikke strategier til at gennemføre faserne i SSF
SSF-IV: ”hvad”
Fase 1: Begyndelse
Assessment, stabiliseringsplan og behandlingsplanlægning
Fase 2: Midte
Serie sessioner med løbende klinisk monitorering, caseformulering samt anbefalinger til behandling
Fase 3: Afslutning
Vurdering af klinisk udfald
2014 33 CMP
TILTAG
2014 34 CMP
Den suicidale fænomenologi
for bedst muligt at foretage en fuldstændig
risikovurdering
som brikker i et puslespil
fælles forståelse
hvordan den suicidale tilstand er blevet til en
problemløsningsstrategi?
resultater danner udgangspunkt for
selvmordsspecifik behandlingsplan og
caseformulering – at bygge en fælles psykologisk
forståelse af patientens selvmordsproblematik
SSF-IV SEKTION A
2014 CMP 35
Ind ledende
samtale ,
Sekt ion A
2014 CMP 36
SSF-IV
Maksimalt engagement
afgørende for at patienten bliver en fuldgyldig og
aktiv deltager i risikovurderingen
fremmes ved at terapeuten
oplyser åbent om samtalens formål
normaliserer selvmordstanker som en forståelig reaktion på
psykisk smerte
bekræfter patienten i at have truffet det rette valg ved at
søge hjælp
spørge direkte ind til risikofaktorer
SSF-IV SEKTION A
2014 CMP 37
Terapeutiske ”bivirkninger”
begyndende opbygning af samarbejdsalliance
afmystificering af selvmordsproblematikken
identifikation af grunde til at dø gør det lettere at se
forandringsmuligheder
normalisering og aftabuisering af emnet
styrkelse af det håb, der ligger i ambivalensen
stimulerer metakognitive færdigheder
kriseintervention
SSF-IV SEKTION A
2014 CMP 38
Behandlingsplan
aftale om planlagt selvmordsspecifik behandling der
adresserer de vigtigste risikofaktorer i forhold til
selvmordsproblematikken
det ultimative mål med planen er at bringe patienten
i en position, hvor selvmord end ikke opleves som en
løsningsmodel, fordi der er etableret så mange andre
løsninger
SSF-IV SEKTION C
2014 CMP 39
Ind ledende
samtale ,
Sekt ion C
SSF - IV
2014 CMP 40
BEHANDLINGSPLAN
Metafor
patientens liv som et bord, hvor selvmord fylder
meget, og der er få alternative løsninger
selvmord
løsning
1
løsning
2
2014 CMP 41
CAMS ”TERAPEUTISK RAMME”
Metafor
ved behandlingens afslutning er bordet udvidet, og
der er mange alternative løsningsmuligheder
SM
løsning
1
løsning
2
løsning
3
løsning
13
løsning
4
løsning
7
løsning
10 løsning
6
løsning
5
løsning
8 løsning
12
løsning
9
løsning
11
2014 CMP 42
Kollaborativ målsætning
spørg patienten: “Når du på et tidspunkt ikke
længere har behov for at være i terapi – hvordan vil
du så vide det?”
undersøg om denne definition matcher dine
forestillinger?
er målsætningen realistisk og opnåelig indenfor den
forhåndenværende tidsramme?
BEHANDLINGSPLAN
2014 CMP 43
STABILISERINGSPLAN
”Don’t kill yourself when you’re suicidal”
2014 CMP 44
Jeg kan godt forstå, at den
måde, du har det på lige nu, kan
give dig grund til at ønske at dø.
Og selvmord er en løsning, du
kan vælge hele resten af dit liv –
en mulighed, du altid kan vende
tilbage til.
Men det at tage sit eget liv er en
meget stor og svær beslutning at
tage – én du ikke skal tage nu,
hvor du har det så skidt og har
svært ved at tænke klart.
Og vi har mange erfaringer med,
at det kan lykkes at finde en
anden udvej af lidelsen.
Jeg vil gerne forhandle med dig,
om du kan udskyde
beslutningen og afprøve nogle
andre løsninger i mellemtiden.
Du har alt at vinde og intet at
tabe.
Definition bred paraplybetegnelse der også omfatter elementerne i
relaterede tilgange som sikkerhedsplan / krisekort
skriftlig plan for håndtering af akutte suicidale kriser
beror på antagelse om at disse altid er forbigående og at de kan forkortes, hvis patienten benytter de aftalte copingmetoder
har til formål at tilstrækkelig sikkerhed og stabilitet
fundamentet for behandlingen – forudsætning for at løse problemer og nå mere langsigtede mål
stabiliseringsplan (kort sigt) skal tydeligt adskilles fra behandlingsplanen (længere sigt), som den er første trin i
skal udarbejdes i første session – og ikke når den første krise opstår
skal være let tilgængelig under en suicidal krise kan opbevares i patientens pengepung – eller smartphone (som foto /
dokument / app)
STABILISERINGSPLAN
2014 CMP 45
Kernekomponenter i planen plan for at blokere eller reducere adgang til dødelige
midler i omgivelserne skydevåben, reb og andre stranguleringsmetoder, skarpe knive
og barberblade, medicin, høje steder, bilnøgler, alkohol / rusmidler
vigtigt at psykoedukere patient og pårørende om betydningen heraf
vigtigt at opnå kvittering fra tredjepart ved deponering af skydevåben
advarselstegn – DK: forvarselstegn tanker, følelser, adfærd, situationer som øger
selvmordsrisikoen
vigtigt at patienten kan genkende disse som advarselstegn, når de opstår, for at igangsætte copingstrategier
STABILISERINGSPLAN
2014 CMP 46
Kernekomponenter i planen (fortsat) brainstorm over kortsigtede problemløsningsfærdigheder
/ copingstrategier individet kan benytte – typisk 4-5 metoder ofte forskellige former for afledning / emotionsregulering
kan trænes i sessionen, videooptages og udleveres til patienten
kontaktoplysninger på akuttelefon(er)
kontaktoplysninger på pårørende i privat og professionelt netværk der kan være en støtte, navnlig hvis den suicidale krise fortsætter kan også indarbejdes i samtykkeerklæring, hvis klinikeren skal
kontakte dem
strategier for at mindske barrierer for fremmøde til behandlingen
STABILISERINGSPLAN
2014 CMP 47
STABILISERINGSPLAN
Djævelens advokat
metode til drøftelse af fremtidige risikosituationer
rationalet skal forklares tydeligt for patienten – brandøvelse kan bruges som metafor
forbereder patienten på svære fremtidige situationer
tager udgangspunkt i det værst tænkelige, meningsfulde scenarie frem til næste samtale
går til grænsen af patientens stresstolerance
skal kobles til stabiliseringsplanen
øger den selvmordsforebyggende samarbejdsalliance og patientens fornemmelse af håb
2014 CMP 48
Ufravigelige krav til at tilbyde ambulant
behandling
villighed til at fjerne eller mindske adgang til
dødelige midler
udvikling af en stabiliseringsplan
villighed til at øge interpersonel støtte
deltage i sessioner og identificere barrierer for
fremmøde for en aftalt periode
STABILISERINGSPLAN
2014 CMP 49
CTW
Personlig teori om selvmordsproblematikken
hvorfor er du selvmordstruet?
hvordan forstår du din selvmordsproblematik?
hvordan forstår du dit forhold til selvmord?
hvad er din teori?
”Drivers”
hvad er direkte årsager til min selvmordsproblematik?
specifikke tanker:
specifikke følelser:
specifik adfærd:
specifikke temaer (selvbillede / mønstre i relationer):
hvad er indirekte årsager til min selvmordsproblematik?
medvirkende årsager der ikke direkte forårsager selvmordskriser
CASEFORMULERING
2014 CMP 50
CT W
CASE-
FORMULERING
2014 CMP 51
CTW
ikke en obligatorisk del af CAMS
udviklet som en hjælp til at undersøge link mellem
direkte og indirekte ”drivers” – “connecting the dots”
anvendes typisk i 2. eller 3. session
ikke krav om at alle sider i CTW anvendes – de sider,
der er mest anvendelige i den givne sag, kan frit
udvælges
til gengæld et krav at caseformuleringen udarbejdes
kollaborativt, og at den giver mening for patienten
CASEFORMULERING
2014 CMP 52
Direkte “drivers”
de elementer, der går umiddelbar forud for paitentens mest intense selvmordstanker eller -adfærd
specifikke tanker (“Jeg er en byrde for min familie”)
specifikke følelser (skam, raseri)
specifik adfærd (isolation, manglende bekræftelse)
specifikke temaer
afdækkes gennem følgende spørgsmål
“hvad får dig til at ønske ikke at leve?”
“hvad får dig til at ønske at slå dig selv ihjel?”
“hvad får dig til at ønske, du var død”?
CASEFORMULERING
2014 CMP 53
Direkte ”drivers”
eksempel
”Når jeg sidder på sofaen dagen lang, begynder jeg at tænke
på, at der ikke er noget ved mit liv, og at jeg er en dårlig far.
Jeg føler mig overvældet af selvhad og får bare lyst til at dø”
adfærd: sidde på sofaen
tanker: livet er ikke værd at leve, jeg er en dårlig far
følelse: selvhad
CASEFORMULERING
2014 CMP 54
Direkte ”drivers”
formål med afdækning
forståelse af den oplevelse hos patienten, der har ført til den aktuelle selvmordstruede tilstand
hjælp til identifikation af kommende risikosituationer (”triggers”, advarselstegn)
bygge fælles psykologisk forståelsesmodel
kollaborativt identificere og prioritere områder der skal gøres til genstand for intervention
hvordan kan patienten lære at reagere på ”drivers” på en ikke-suicidal måde?
målestok for fremskridt i terapi (når de direkte ”drivers” er mindre fremtrædende)
CASEFORMULERING
2014 CMP 55
Indirekte “drivers”
faktorer som øger patientens risiko for at opleve
selvmordstanker som reaktion på stressende
begivenheder
kan f.eks. være depression, PTSD,
disse tilstande er ikke direkte årsag til selvmord
genererer de direkte “drivers”
giver et billede af patientens baseline stressniveau
CASEFORMULERING
2014 CMP 56
Mand, 43 år
CASE-
FORMULERING
2014 CMP 57
Mange skoleskift Mønsterbryder Kerneantagelse: Jeg er alene
Konflikter med ekskoner Tanke: Jeg skal klare det selv Adfærd: Isolerer mig og drikker øl
Tror ikke andre kan give mig noget godt Bliver let bekræftet i at livet ikke er noget for mig
Så slipper jeg for smerten Så kan de lære at behandle mig ordentligt
Kvinde, 19 år
CASE-
FORMULERING
2014 CMP 58
Depression Svigt fra far Mange flytninger Kærestebrud
Alene i byen efter druktur – har mødt ekskæreste Føler mig usikker på mig selv Stor psykisk smerte
Føler livet er uretfærdigt imod mig Ser beviser på at jeg ikke er god nok
Bare lyst til at få fred
Interventioner i forhold til ”drivers” direkte ”drivers” prioriteres over indirekte ”drivers” fordi det
første primære mål er at reducere selvmordstanker og –adfærd (terapeutisk hierarki)
direkte ”drivers” er ofte direkte tilgængelige for psykoterapeutiske strategier og kan modificeres på relativt kort tid
indirekte ”drivers” tager længere tid at behandle – er mindre modtagelige for intervention, når de direkte ”drivers” er aktive – og interventionen skal undertiden ske i en senere fase
i længden er det terapeutisk mindre holdbart at søge at reducere en direkte ”driver” ved at forsøge at reducere den bagvedliggende indirekte ”driver” – større tilbagefaldsrisko ved stress, hvis de direkte ”drivers” ikke mindskes
terapeuten vælger selv metoder fra sin sædvanlige kliniske praksis i forhold til både direkte og indirekte ”drivers”
CASEFORMULERING
2014 CMP 59
Terapeutisk ramme / klinisk fleksibilitet
CAMS foreskriver ikke én bestemt teoretisk
forståelse eller terapeutisk metode
udgør en ramme der tillader at risikofaktorer /
”drivers” kan identificeres og adresseres
giver klinikeren en stor frihed i caseformuleringen og
udvælgelsen af interventioner klinikeren kan frit
trække på sin professionelle erfaringer og repertoire
af interventioner, således disse anvendes til at
adressere selvmordsproblematikken
BEHANDLINGEN
2014 CMP 60
CAMS-ERBG Evidence Based Resource Guide
Means Restriction
Crisis Card
Safety Planning
Hope Kit
Four-Step Problem Solving
Chain Analysis
Mindfulness (from DBT)
Emotion Regulation Skills
Distress Tolerance
Behavioral Activation
Future Planning Skills
BEHANDLINGEN
2014 CMP 61
CAMS – KRAV TIL
ADHÆRENS
2014 62 CMP
Del 1 – Terapeutisk filosofi
Samarbejde
1. empati med det suicidale ønske
2. assessment foregår interaktivt, med input fra både
patient og behandler
3. behandlingsplan designes og modificeres interaktivt, med
input fra både patient og behandler
4. alle interventioner udvælges og modificeres interaktivt,
med deltagelse af både patient og behandler
5. suicidalt fokus - agenda
CRS 3
2014 CMP 63
Del 2 – Den enkelte session
Risikovurdering
6. SSF
Behandlingsplanlægning
7. kriseplan / sikkerhedsplan / stabiliseringsplan
8. behandlingsplan identificerer og adresserer de vigtigste direkte og indirekte ”drivers”
9. selvmordsspecifikke, problemløsende interventioner rettet imod ”drivers”
Intervention
10. selvmordsspecifikke, problemløsende interventioner
11. håb, grunde til at leve, planer og mål for fremtiden
CRS 3
2014 CMP 64
Del 3 – Overordnet vurdering 12. klinikerens overordnede adhærens
13. patientens modtagelighed for metoden
14. klinikerens veltilpashed
CRS 3
2014 CMP 65
IMPLEMENTERING
2014 66 CMP
Refleksionsøvelse
Interview 2 og 2
hvad er min største læringspointe i dag?
hvordan kan vi arbejde videre med CAMS? – hvilke dele?
hvilke ressourcer kan jeg trække på i implementeringen?
hvor tror jeg, jeg vil møde udfordringer? – hvordan kan de
overvindes?
Opsamling på plenum
VEDVARENDE KOMPETENCEUDVIKLING
2014 CMP 67
Kevin Ber thia
og Kev in Br iggs
GOLDEN GATE
BRIDGE, 11.
MARTS 2005
2014 CMP 68
Kevin Ber thia
og Kev in Br iggs
GOLDEN GATE
BRIDGE, 11.
MARTS 2005
2014 CMP 69
Kevin Ber thia
og Kev in Br iggs
AMERICAN
FOUNDATION
FOR SUICIDE
PREVENTION,
12. MAJ 2013
2014 CMP 70
CHRISTIAN MØLLER PEDERSEN
SPECIALPSYKOLOG I PSYKIATRI
SPECIALIST OG SUPERVISOR I PSYKOTERAPI OG
PSYKOPATOLOGI
LEDENDE PSYKOLOG
KLINIK FOR SELVMORDSFOREBYGGELSE
ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL RISSKOV
SKOVAGERVEJ 2, 8240 RISSKOV
