Ergonomi itandplejen

Branchevejledning

2

Branchevejledning Ergonomi i tandplejen

Udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed

Styregruppen bag vejledningen har bestået af:

Mogens Hyldahl, Dansk Tandlægeforening

Birgitte Madsen, HK/Kommunal

Preben Meier Pedersen, KL

Anne Kjeldgaard, Dansk Tandplejerforening

Ole Marker, Dansk Tandlægeforening

Svend Erik Hermansen, HK/Service

Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn, og finder at indholdet

i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og

har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden

for det pågældende område.

Tekst: BST job + miljø, Charlotte Sandvej

Illustrationer: Anne-Sofie Helger, Climo v. Kate Reenberg

Lay-out: replic

Tryk: Knudtzon’s Bogtrykkeri

ISBN: 87-90998-30-8

Varenr. 152024

Branchevejledningen kan bestilles hos:

Arbejdsmiljørådets Servicecenter, ASC, på telefon 3314 3131

eller i Arbejdsmiljøbutikken på www.asc.amr.dk

Vejledningen kan også hentes i en printervenlig version på

internettet på www.bar-sosu.dk

IndholdIndledning 3

Arbejdet på klinikken 4

Tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet 6

Indretning af arbejdspladsen 10

Arbejdspladsvurdering 15

Her kan du få mere at vide 15

På baggrund af dette og det faktum, at visse former

for arbejde inden for tandplejen er ensidigt belasten-

de, blev det besluttet at iværksætte en række fore-

byggende initiativer, der kan medvirke til at mindske

risikoen for skader i bevægeapparatet. På såvel kort

som langt sigt. Denne branchevejledning er resulta-

tet af ét af disse initiativer, og med afsæt i den kan

man på den enkelte arbejdsplads tage fat på det

forebyggende arbejde.

Branchevejledningens formålDenne branchevejledning giver gode råd til ledere

og medarbejdere om ergonomi på arbejdspladser-

ne i tandplejen med det formål at styrke forebyggel-

sesindsatsen på den enkelte klinik.

Branchevejledningen beskriver:

■ Konkrete løsningsforslag, der kan optimere de

ergonomiske forhold på arbejdspladsen.

■ Nogle af de muligheder, der er i forbindelse med

ergonomisk indretning af arbejdsrum i tandplejen.

■ De forhold, som det er vigtigt at tage hensyn til,

når der skal indrettes nye arbejdsrum i tandplej-

en.

Vejledningen er tænkt som et opslagsmateriale,

hvor ledere og medarbejdere kan hente inspiration

til løsning af aktuelle ergonomiske problemer i hver-

dagen. Den henvender sig til tandlæger, klinikassis-

tenter og tandplejere på private og offentlige klinik-

ker.

Branchevejledningens tilblivelse og baggrundBaggrunden for udarbejdelsen af vejledningen er

rapporten "Tandplejens arbejdsmiljø – Ergonomi i

tandplejen" udarbejdet af ergonomigruppen fra

Tandplejens Råds miljøudvalg, 1998.

Indledning

3

Denne rapport dokumenterer:

■ ”at der er høj forekomst af besvær fra bevæ-

geapparatet blandt tandplejepersonale“

■ ”at der er tale om et sundhedsproblem for

tandplejefaget“

■ ”at hver tredje ansatte inden for tandpleje-

sektoren inden for det sidste år har søgt

læge, fysioterapeut, kiropraktor eller andre

former for undersøgelse og/eller behandling.“

4

Arbejdet på klinikken

Arbejdet på en klinik er tilrettelagt med patienten i

fokus. Det er i sig selv naturligt, men det betyder, at

tandlæger, klinikassistenter og tandplejere ofte

glemmer hensynet til sig selv i arbejdet.

Arbejdspladsen er ofte indrettet, så arbejdet

udføres siddende i uhensigtsmæssige arbejdsstil-

linger med foroverbøjet, drejet ryg og nakke og løf-

tede skuldre og arme. Hertil kommer, at der arbej-

des statisk, hvad der kan være lige så belastende

for musklerne som fysisk hårdt arbejde. Med andre

ord er der tale om ensidigt belastende arbejde.

Der findes flere begrundelser for de uhensigts-

mæssige arbejdsstillinger: arbejdspladsens indret-

ning, udstyrets udformning og placering, patientens

placering, hvordan samarbejdet er aftalt eller ikke

aftalt, vaner, traditioner mv. Det kan synes svært at

lave om på, men det er nødvendigt for at forbedre

det fysiske arbejdsmiljø. Vejledningen fortæller om,

hvordan man med små ændringer og lidt ekstra

omtanke konkret kan gribe det an.

Belastning af ryg, nakke, skuldre, arme oghænderBelastning af ryg, nakke, skuldre, arme og hæn-

der forekommer også ofte i forbindelse med ar-

bejdet i tandplejen:

■ Ryggen belastes ved arbejdsstillinger, hvor

den fx foroverbøjes, vrides og/eller sidebøjes.

Man øger belastningen, hvis man holder

arbejdsstillingerne i længere tid af gangen eller

gentager bevægelsen ofte. Man øger den

ligeledes, hvis man samtidig løfter en byrde

eller løfter armene ud fra kroppen.

■ Nakke og skuldre belastes meget i arbejdsstil-

linger, hvor man løfter armene frem og/eller op

og holder hovedet i en fastlåst position. Eller

hvis arbejdet stiller høje krav til syn og præci-

sion.

■ Arme og hænder belastes væsentligt af hyp-

pigt gentagne bevægelser, hvor man samtidig

bruger forholdsvis stor kraft i forhold til stør-

relsen af de involverede muskler, og hvor man

arbejder med hånd- og albueled i en yderstil-

ling. Det ses fx ved tandudtrækning og manu-

el depuration.

Typiske ergonomiske belastninger i arbejdet på klinikken

5

Statisk muskelarbejdeNår en muskel arbejder statisk, er den i en kon-

stant spændingstilstand. Det betyder, at den ikke

får tilført den ilt og de næringsstoffer med blodet,

som den har brug for. Ligesom affaldsstoffer ikke

kan blive transporteret væk fra musklen.

Selv ved kortere tids statisk muskelarbejde kan

der opstå træthed, ømhed, smerter, hævelse og

stivhed i muskler, sener og led. Symptomerne

forsvinder dog, når belastningen ophører.

Ved længere tids statisk arbejde kan der opstå

deciderede skader på muskler, sener og led. Det

kan være skader som tennisalbue, seneskede-

hindebetændelse, muskelømhed mv. Selvom

smerterne forsvinder, når belastningen ophører,

er der øget risiko for, at de vender tilbage ved for-

nyet belastning.

Grunde til at der forekommer statiske belastnin-

ger er:

■ at skulderbæltet skal fikseres, når man udfører

præcisionsarbejde. Evt. med løftede arme

■ at en foroverbøjning af nakken er nødvendig

for at få en passende synsafstand til arbejds-

feltet

■ at en fiksering af hovedet er nødvendig for at

kunne udføre et synskrævende arbejde.

Ved dynamisk muskelarbejde derimod foregår

der en vekselvirkning mellem spænding og af-

spænding af musklen. Det betyder, at musklen

får tilført både ilt og næringsstoffer til arbejdet, og

at affaldsstofferne bliver ført væk. Dynamisk

arbejde forekommer, når man i løbet af arbejdsti-

den skifter mellem forskellige arbejdsfunktioner,

eller når man inden for samme arbejdsfunktion

veksler mellem forskellige arbejdsstillinger.

I det følgende vil der blive givet en række konkrete

forslag til, hvordan arbejdet kan tilrettelægges og

udføres, så den enkelte medarbejder udsættes

mindst muligt for uhensigtsmæssige belastninger i

løbet af arbejdstiden.

Den enkelte medarbejders kropsbevidsthed har

også indflydelse på effekten af forslagene. Derfor er

det vigtigt, at medarbejderen selv mærker efter. Fx

om der er ubehag eller smerter.

Rotation Arbejdet bør være tilrettelagt, så den enkelte har

mulighed for at variere mellem forskellige arbejds-

funktioner i løbet af arbejdstiden. Denne form for va-

riation kaldes også rotation.

Rotation på arbejdspladsen betyder, at arbejds-

opgaver, som ikke knytter sig til ét bestemt fagområ-

de, fordeles mellem flest mulige medarbejdere i det

omfang, det er muligt og relevant. Denne måde at

arbejde på giver mulighed for at bruge kroppen vari-

eret, hvilket har den fordel, at det minimerer den

vedvarende belastning på bestemte muskelgrup-

per. Ligesom det betyder en afveksling mht. ar-

bejdstempo, koncentration mv.

For at kunne indføre rotationsprincippet i arbejdet

på en klinik, må man se arbejdspladsen som en hel-

hed. Det kan være nødvendigt at kortlægge alle

6

arbejdsfunktioner for at vurdere, hvilke belastninger

de medfører for den enkelte medarbejder. Herefter

vurderes det, hvordan arbejdet kan organiseres, så

medarbejderne ikke udsættes for de samme belast-

ninger hele tiden.

Det mest belastende i arbejdet er de fastlåste sid-

dende arbejdsstillinger. Hvis rotation skal have en

effekt, er det derfor nødvendigt, at man veksler mel-

lem forskellige arbejdsstillinger, der giver mulighed

for også at arbejde fx stående med ret ryg og nakke

og med sænkede arme og skuldre.

Rotation er således ønskværdigt ud fra ergonomi-

ske hensyn, men kan selvsagt kun praktiseres på

klinikker med flere ansatte og flere afgrænsede

funktioner af en vis varighed og et vist omfang.

Hvis det ikke er muligt at praktisere rotationsprin-

cippet, er det vigtigt at udnytte de korte afbrydelser i

arbejdet, hvor der er mulighed for fx at lave cirkula-

tions- og afspændingsøvelser.

Tilrettelæggelse og udførelse

De konkrete forslag vedrører emnerne:

■ Rotation mellem forskellige arbejdsfunktioner

■ Variation af arbejdsstillinger

■ Den siddende og stående arbejdsstilling

■ Synsafstand og arbejdsstilling

■ Arbejde i teams

■ Tunge løft

Den siddende arbejdsstillingNår der arbejdes i den siddende stilling, kan der

være begrænset plads til medarbejdernes ben

under behandlingsstolen. Ofte bliver klinikassisten-

ten, tandplejeren eller tandlægen derfor nødt til at

dreje benene væk, samtidig med at de sidder med

front mod patienten. Det betyder, at de arbejder med

vrid i ryggen. For at skabe mere plads bør behand-

lingsstolen og operatørstolene køres højere op.

En højere placering af operatørstolen kræver, at der

er mulighed for at vippe stolesædet, eller at sædet

har saddelform.

Fra siddende til stående arbejdsstillingVed at ændre arbejdsstilling fra siddende til stående

sker der ofte det ergonomisk set hensigtsmæssige,

at overkroppen rettes væsentligt, armene sænkes

og andre muskelgrupper bliver aktive. Derfor an-

befales det at veksle mellem siddende og stående

stilling i løbet af arbejdstiden. Den stående stilling

egner sig specielt til kraftbetonet enearbejde som fx

en tandudtrækning.

Den stående stilling kan i nogen grad efterlignes

ved at vælge en stå-støtte-stol, der kan køres så

højt op, at medarbejderen kun skal bøje let i knæ-

ene for at sidde.

Det er ikke nok at se isoleret på selve siddestil-

lingen. Det er vigtigt også at vurdere, hvilke øvrige

forhold der medfører uhensigtsmæssige arbejdsstil-

linger. Det kan dreje sig om rutiner, patientens pla-

cering, hvordan samarbejdet er aftalt mv.

af arbejdet

7

Fordele ved en højere placering af operatørstolen:

■ Lændesvajet bevares.

■ Større bevægelsesfrihed – dvs. mindre vrid i

ryggen.

■ Grundarealet bliver mindre, og dermed kom-

mer man tættere på arbejdet.

■ Bedre overblik over arbejdet.

■ Mulighed for at arbejde med sænkede skul-

dre og arme.

Synsafstand og arbejdsstillingDen arbejdsstilling, en person spontant indtager,

indebærer som regel en optimal synsafstand til ar-

bejdsfeltet. Dette betyder imidlertid ofte, at nakken

bøjes forover og hovedet fikseres, så nakkens og

ryggens muskler arbejder statisk.

Generelt forholder det sig sådan, at hvis arbejds-

opgaven er krævende i henseende til præcision og

koncentration, afkortes afstanden til arbejdsfeltet.

Og tilsvarende – hvis arbejdsopgaven er mindre

kompliceret, kan afstanden til arbejdsfeltet øges.

Men det er faktorer som syn, alder og arbejdsopga-

vens karakter, der er bestemmende for, hvor stor

synsafstand den enkelte person har brug for. Det

betyder, at det ikke er muligt at definere en optimal

synsafstand, der gælder alle. Man skal derfor være

opmærksom på sin egen optimale synsafstand, fx

når man anvender lupbriller.

Tilrettelæggelse og udførelse

8

Arbejdsstillingen kan forbedres ved at:

■ dreje øjnene mod arbejdsfeltet i stedet for at

bøje nakken

■ lade patienten bøje nakken bagover eller

dreje hovedet til den ene eller anden side

■ bruge evt. mulighed for indstilling af nakke-

støtte på behandlingsstolen

■ bruge spejl til arbejdet

■ bruge armstøtte

■ ændre arbejdshøjde

■ udnytte behandlingsstolens funktioner og

køre arbejdsfeltet op mod øjnene i stedet for

at bøje nakken

Bed patienten dreje

hovedet, så synsforhol-

dene optimeres uden at

det går ud over arbejds-

stillingen.

Gravides arbejdsmiljøDer skal tages særlige hensyn til den gravides fysis-

ke arbejdsmiljø, idet tunge løft og langvarigt stående

og gående arbejde udgør en risiko for, at hun abor-

terer eller føder for tidligt. Derfor skal man sørge for,

at den gravide ikke får tunge løfteopgaver, og at hun

har mulighed for at veksle mellem siddende, ståen-

de og gående arbejde.

For den gravide gælder, at hun i:

■ 1.-6. graviditetsmåned maksimalt må løfte

10-12 kg

■ 7.-9. graviditetsmåned maksimalt må løfte

5-6 kg

Det betragtes ikke som noget problem i det daglige

arbejde på en tandklinik at efterkomme disse løfte-

grænser.

af arbejdet

9

Arbejde i teamsArbejde i teams kan forårsage uhensigtsmæssige

arbejdsstillinger, hvis arbejdspladsens indretning kun

passer til den ene af de involverede. Et typisk

eksempel er, hvis en meget høj og en mindre person

arbejder sammen.

Hvis det er muligt, bør man derfor danne teams,

hvor de involverede er ca. lige høje. Hvis der ikke er

mulighed for det, bør man tage hensyn til de forskel-

lige højder, så højdeforskellen udlignes mest muligt.

Det kan fx gøres ved, at den høje person arbejder

siddende, mens den mindre person sidder på en

stå-støtte-stol. På denne måde arbejdes der i stil-

linger, der er acceptable for begge parter.

Når der skal arbejdes i teams, er det derfor en for-

del, at medarbejderne har hhv. stole til siddende

arbejdsstilling og stå-støtte-stole til høj siddende

arbejdsstilling til rådighed.

Tunge løftRelativt tunge løft i tandplejen kan fx forekomme, når

der arbejdes med sterilisationsbakker. Bakkerne kan

være tunge, hvis de er meget fyldte. Og hvis de løf-

tes i armsafstand, må det betegnes som et tungt

løft, der belaster ryg, nakke, skuldre, arme og hæn-

der.

Et andet eksempel er løft af 25-liters dunke med

sprit eller destilleret vand, som typisk løftes fra gulv til

bord for at blive omhældt til mindre portioner.

Disse løft er uhensigtsmæssige og kan undgås:

■ ved at undlade at overfylde sterilisationsbakkerne

■ ved at indkøbe hospitalssprit og destilleret vand i

mindre dunke (fx 1, 5 eller 10 liter)

Det er imidlertid ikke kun vægten af en byrde, der er

bestemmende for, om et løft er sundhedsskadeligt.

Det er også afgørende, hvor byrden befinder sig i

forhold til kroppen. En tommelfingerregel er, at jo

tungere en byrde er, jo tættere på kroppen skal den

løftes.

BehandlingsrummetPlacering af behandlingsstolen og bestykning af unit

er udgangspunkt for, hvordan resten af behand-

lingsrummet er indrettet, og for hvordan medarbej-

derne kan arbejde.

Belysningen i behandlingsrummetBelysningen i tandklinikker skal tage hensyn til både

medarbejdere og patienter. Det nødvendiggør, at

der i forbindelse med indretningen af et behand-

lingsrum tages hensyn til og planlægges i forhold til

alle overflader, former, materialer og farver.

Belysningen af operationsfeltet skal være sådan, at

den inden for et afgrænset område og på en afstand

af 800 mm fra patientens ansigt giver en lysstyrke,

der kan reguleres fra 12 000 lux til 20 000 lux.

Operationslampen bør belyse et rektangulært

eller elliptisk felt på mindst 200 mm i vandret retning

og ca. 100 mm i retningen vinkelret herpå.

Belysningen af arbejdsfeltet ved behandlingssto-

len skal være af en lysstyrke på 1000 lux. Belys-

ningen i den øvrige del af behandlingsrummet skal

være sådan, at den giver en lysstyrke på 500 lux.

Indretning af arbejdspladsen

10

Belysningen må ikke afstedkomme direkte blæn-

ding eller store blændende kontraster, da det kan

betyde, at man indtager uhensigtsmæssige ar-

bejdsstillinger for at undgå blændingen.

Krav til belysning er beskrevet i Dansk Standard

705, 3. udg. 2002-11-06, Kunstig belysning i tand-

lægeklinikker.

ArbejdsbordVed arbejdsbordet arbejdes der typisk i stående stil-

ling og i kortere tid af gangen. Derfor er det tilstræk-

keligt med et fast bord i arbejdshøjde til stående

arbejde.

Arbejdsbordet kan normalt ikke anvendes som

skærmarbejdsplads.

MobilbordHvis klinikassistenten eller tandplejeren arbejder ved

et mobilbord, skal bordpladen dimensioneres, så

der er plads til alle de instrumenter, der kan blive

behov for i løbet af en behandling.

Instrumentbord og -bakkeInstrumentbord og -bakke står på en svingarm, så

det kan flyttes i forhold til, hvilken position der arbej-

des i, og hvilken arbejdsopgave der skal udføres.

På den måde kan instrumenterne være inden for

rækkevidde uafhængigt af arbejdsposition.

Det vigtigste i forhold til placeringen af instrument-

bord og -bakke er, at man stiller det, så der kan

arbejdes med korte rækkeafstande.

Derfor bør der være:

■ så god plads omkring behandlingsstolen, at

man kan arbejde i den position, der passer

bedst

■ mulighed for at arbejde i både siddende og

stående stilling

■ mulighed for at indrette arbejdspladsen, så

den passer til den arbejdsopgave der udfø-

res. Det kan være meget forskelligt, hvordan

man placerer sig i forhold til patienten af-

hængigt af, om behandlingen fx foregår i

over- eller underkæbe

■ mulighed for, at arbejdsfunktionerne kan

spejlvendes, hvis fx tandlægen er venstre-

håndet

11

Placeringen af behandlingsstolen i rummet er bestemmende for, hvordan

resten af behandlingsrummet er indrettet. Sørg for god plads omkring stolen,

så det er muligt at arbejde i forskellige arbejdsstillinger og med forskellige

arbejdsopgaver.

OperatørstoleOperatørstolene bør have vippefunktion i sædet og

mulighed for højde- og hældningsindstilling af evt.

lændestøtte. Ligesom der bør være mulighed for at

køre stolen så højt op, at den enkelte kan sidde

med en åben vinkel i hoften (> 90°).

For nogen kan det være en fordel at bruge en

stå-støtte-stol. Da stolen skal fungere som støtte i

den stående stilling, er sædet ofte formet som en

saddel, der på nogle stoletyper er udstyret med en

forhøjning fortil. Forhøjningen gør imidlertid stolen

ubehagelig at bruge, hvis den stilles for lavt. Man

bør derfor vælge stole uden denne forhøjning, hvis

de skal bruges til både siddende og stående stilling

I behandlingssituationen kan det være en fordel

for nogle medarbejdere at sidde omvendt på en stol

med ryglæn og bruge ryglænet som "mavelæn".

Indretning af arbejdspladsen

12

Der bør være adgang til forskellige

typer stole – fx stole med vippe-

funktion i sædet, stå-støtte-stole,

eller saddelstole. Få altid stole på

prøve

Gode råd i forbindelse med indkøbaf nye operatørstole:

■ stolene bør være betrukket med et vaskbart

materiale

■ stolene bør have bløde hjul, så stolen ikke

kører for let på et hårdt underlag

■ stolene bør have indstillingsmuligheder af

sæde og lændestøtte

■ stolene bør kunne køres forholdsvis højt op

■ stolen skal have fem hjul for at være stabil

■ vurder om stå-støtte-stolene kun skal bruges

til ståstøtte, eller om de også skal bruges til

siddende arbejdsstilling

■ få altid stolene til afprøvning, inden I køber

■ vær opmærksom på at tage individuelle hen-

syn, da ikke alle medarbejdere kan bruge

samme stole

hvor mange maskiner der skal være plads til.

Da der er et stort behov for opbevaringsplads i

rummet, bør det være indrettet hensigtsmæssigt

med skuffer og skabe.

SkærmarbejdspladsHvis der er en eller flere skærmarbejdspladser i re-

ceptionen, skal den/de indrettes i overensstemmel-

se med de regler, der gælder på området.

For yderligere information se: www.bar-foka.dk

og www.barkontor.dk

Tekniske hjælpemidlerTekniske hjælpemidler er fx unit, behandlingsstol,

operationslamper, instrumenter, sug, tastatur, mus

mv.

De tekniske hjælpemidler skal tilpasses de perso-

ner, som anvender dem. Dvs., at de bør være ud-

formet og placeret, så de ikke medfører uhensigts-

mæssige arbejdsstillinger for den enkelte.

13

SterilisationsrumEt sterilisationsrum er indrettet med fast bordhøjde

til stående arbejde, og der arbejdes kun i kort tid af

gangen.

Det er vigtigt at planlægge rummet i forhold til,

hvor mange arbejdsfunktioner der skal foregå, og

Ved indretning eller ændringaf sterilisationsrum:

■ hvis flere medarbejdere skal arbejde i rum-

met på samme tid, skal man være opmærk-

som på, at der skal være tilstrækkelig bord-

plads

■ hvis flere medarbejdere skal arbejde i rummet

på samme tid, skal man være opmærksom

på, at der skal være et tilstrækkeligt gang-

areal mellem bordene

■ hvis der er meget høje skabe, skal der være

en trappestige til rådighed.

Opvaskemaskinen bør

placeres i en højde, så

man undgår at skulle stå

foroverbøjet, når den fyl-

des og tømmes.

Autoklaven til sterilisation

af roterende instrumenter

placeres på en udtræks-

plade i et lavere niveau

end det øvrige bord.

Ledningsfri hjælpemidlerDer findes mange ledningsfri hjælpemidler, fx hær-

delampe, tastatur og mus. De ledningsfri modeller

er at foretrække, fordi de giver brugeren større frihed

til at indtage hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

BehandlingsstoleBehandlingsstole giver gode muligheder for indstil-

ling af forskellige højder og positioner, og ofte kan

de mest brugte indstillinger kodes ind. Det gør sto-

lens indstillingsfunktioner nemmere at anvende.

Stolen kan være unitmonteret eller fritstående,

dens sokkel skal optage så lidt plads som muligt,

og units fodpedal bør være skridsikker og nem at

betjene. Der bør være mulighed for individuel indstil-

ling af nakkestøtte.

Placering af en pc-skærm i forbindelse med unit er

en god ide, fordi det betyder, at de oplysninger, der

er behov for i forbindelse med arbejdet, er nemme

at komme til. På den måde behøver den der udfører

arbejdet ikke dreje væk fra patienten for at se skær-

men og kan derfor undgå vrid i ryggen. Skærmen

skal kunne indstilles, så den passer til alle arbejds-

stillinger.

InstrumenterInstrumenters vægt og form af greb har stor betyd-

ning for, hvordan de er at arbejde med. Som allere-

de nævnt arbejder tandlæger, klinikassistenter og

Indretning af arbejdspladsen

14

tandplejere overvejende i stillinger, der i sig selv

belaster nakke, skuldre, arme og hænder. Derfor

bør instrumenterne have så lav en vægt, som det er

teknisk muligt.

Der findes forskellige tykkelser på skafterne

afhængig af håndens størrelse og arbejdsopgaven.

Instrumenterne bør have fortykkede skafter for at

minimere belastningen på hånden. Desuden bør

de være let riflede, så de ligger stabilt i hånden.

Herudover gælder:

■ at instrumenterne skal være udformet, så de

ligger godt og stabilt i hånden

■ at evt. kontakter skal være placeret, så hånd

og fingre kan arbejde i naturlige stillinger

uden statisk belastning af musklerne

■ at der bør være en sådan afstand mellem

kontakterne, så man ikke behøver se på

instrumentet for at ramme den rigtige kontakt

Vær opmærksom på følgende ved indkøb afbehandlingsstol:

■ at stolen kan bruges til både siddende og

stående arbejdsstilling

■ at der er plads nok til benene under stolens

ryg til siddende arbejdsstilling

■ at nakkestøtten kan indstilles frit, og om den

passer til børn

Her kan du få mere at vide

15

På nettet:Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed: www.bar-sosu.dkHer findes branchevejledninger og andre udgivelser. Hjemmesiden indehol-der desuden oplysninger om mange forskellige forhold omkring arbejdsmil-jøet. Siden opdateres løbende og giver en god fornemmelse af, hvilkearbejdsmiljøforhold der bør arbejdes med.

Dansk Tandlægeforening: www.dtfnet.dkHer kan tandlæger og deres ansatte hente hjælp til APV og andre vejled-ninger vedrørende arbejdsmiljøet på tandklinikker

KL: www.kl.dkHer findes værktøjer til arbejdet med arbejdsmiljø. Ligeledes findes vej vide-re til andre relevante links om arbejdsmiljø på internettet

HK/Service PTA klinikassistenter: www.hk-service.dkHK´s sektor for privatansatte tandklinikassistenter. Her kan man finde vejled-ning om arbejdsmiljø på tandklinikker, herunder vejledning om APV.

HK/kommunal: www.hk-kommunal.dkHer kan kommunalt ansatte tandklinikassistenter hente vejledning omarbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøbutikken: www.asc.amr.dkI arbejdsmiljøbutikken findes aktuelle informationsmaterialer om arbejdsmil-jø. Det kan være bøger, pjecer og videoer, branchevejledninger, forsknings-rapporter eller spil. Der er mere end 900 produkter, bl.a. alle udgivelser fraBranchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljøinstituttet, ligesom der kan fin-des materialer fra Lederne og DA.

Regler og vejledninger:Regler og vejledninger kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside:www.arbejdstilsynet.dk

Arbejdsmiljøloven

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni2002 om arbejdets udførelseAt-vejledning D.1.1 Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejds-pladsvurderingAt-vejledning D.3.1 Løft, træk og skubAt-vejledning D.3.2 Ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentagetarbejdeAt-meddelelse 4.05.3 Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevæ-gelserAt-meddelelse 4.10.2 Siddende arbejdeAt-meddelelse 4.10.3 Ryg, nakke og skulderbesvær

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 omfaste arbejdssteders indretningAt-vejledning A.1.8 Gravide og ammendes arbejdsmiljø At-meddelelse 1.01.14 Inventar på faste arbejdssteder

Arbejdsmiljøvejviser 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeutermv.

Andet:Dansk standard 705 Kunstig belysning i tandlægeklinikker

Ældre og handicappede patienterSom hovedregel skal medarbejdere på tandklinikker

ikke varetage forflytninger af ældre og handicappe-

de. Denne funktion skal udføres af plejepersonale

eller andre samarbejdspartnere.

ArbejdspladsvurderingAlle virksomheder skal udarbejde en skriftlig ar-

bejdspladsvurdering (APV). På virksomheder, hvor

der er etableret en sikkerhedsorganisation, vil udar-

bejdelse af APV være en del af sikkerhedsorgani-

sationens arbejde. APV’en er virksomhedens eget

redskab til at kortlægge, prioritere og løse arbejds-

miljøproblemer. Denne branchevejledning kan bru-

ges i forbindelse med udarbejdelsen af en APV, idet

vejledningen kan anvendes til at identificere ergono-

miske arbejdsmiljøproblemer og til at udarbejde løs-

ningsforslag og handlingsplan.

På virksomheder, hvor der ikke er en sikkerheds-

organisation, skal udarbejdelsen forgå i et samar-

bejde mellem ledelse og medarbejdere. Arbejds-

tilsynet har udarbejdet brancherettede APV-tjeklister,

som kan anvendes.

I øvrigt kan man hente råd og vejledning om ergo-

nomiske forhold hos ergonomiske ressourceper-

soner som fx ergo- eller fysioterapeuter eller hos

Bedriftssundhedstjenesten.

Denne branchevejledning giver gode råd til ledere

og medarbejdere om ergonomi på arbejdspladserne

i tandplejen med det formål at styrke forebyggel-

sesindsatsen på den enkelte klinik.

Vejledningen er tænkt som et opslagsmateriale, hvor

ledere og medarbejdere kan hente inspiration til løs-

ning af aktuelle ergonomiske problemer i hverdagen.

Den henvender sig til tandlæger, klinikassistenter og

tandplejere på private og offentlige klinikker.

Varenr. 152024

Ergonomi i tandplejen

Branchevejledning