Erhverv Lolland-Falster marts 2010

1ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER | 01 | marts2010

ERHVERVSRÅDLOL LAND - FALS T ER

MpNvRgUvLbPf Fb

- vi skaber vækst...

Kurs RødbyhavnScandlines samler aktiviteter på Lolland

• Borgmestrenes erhvervspolitik: Fokus på Femern-forbindelsen

• Kulturel succes på Lolland: Lille teater mod nye højder

| MAGASINET ERHVERV 01 marts 20102

Ordet samarbejde løb som en rød tråd gennem hele mødet, da Erhvervs-råd Lolland-Falster i begyndelsen af marts havde inviteret borgmestrene Stig Vestergaard og John Brædder til debat om lokal erhvervspolitik, et arrangement der samlede omkring 70 aktivt deltagende erhvervsfolk fra hele landsdelen. Betydningen af samarbejdet mellem Lolland og Guldborgsund kommuner udbygges i de interviews med de to borgmestre, som bringes i denne ud-gave af ”Erhverv Lolland-Falster”.

Sød MUSiKNår borgmestrene netop nu går på banen med dette klare samarbejds-budskab, skal det ikke mindst ses i lyset af den kommende faste forbin-delse over Femern Bælt, hvor en koor-dineret indsats fra kommunal side vil være én af forudsætningerne for at få det optimale udbytte af de muligheder, der opstår som en konsekvens af det store bygge-projekt – ”århundredets chance for Lolland-Falster”. Det er sød musik at høre de to kom-muners politiske førstemænd slå til lyd for at fremme en situation, hvor Lolland-Falster ikke mindst i forhold til omverdenen fremstår som en samlet enhed. Markedsføringen af landsdelen vil kunne gennemføres med større effekt, når profileringen af området og for-bedringen af landsdelens image gen-nemføres i et koordineret samarbejde.

Profilering og image er forudsæt-ninger for at tiltrække investorer og projekter til gavn for fortsat øget vækst og udvikling på Lolland-Falster, som netop er ét af Erhvervsrådets hovedformål.

KooRdiNeReNde RoLLeVi arbejder på flere fronter for at nå dette mål, og Erhvervsrådet indtager på mange måder en koordinerende rolle i det arbejde, der ikke mindst har fokus på at tiltrække investeringer til Lolland-Falster i form af virksom-hedsetableringer samt vækst og udvikling i bestående virksomheder og medvirken til at fremme udviklingspro-jekter indenfor eksempelvis transport og logistik. En sådan vækst vil ofte kræve kapital, myndighedsgodkendelser, fremskaffelse af kvalificeret arbejds-kraft og andre nødvendige betingelser for et succesrigt forløb. Erhvervsrådet kan placere sig i cen-trum af en sådan koordineret proces og skabe det rette samspil mellem erhvervsliv, private og offentlige inve-storer og offentlige myndigheder. Og vi gør det gerne, for samarbejde er også et fokusområde for Erhvervs-råd Lolland-Falster.

Med venlig hilsen

Tina Charlotte Koeffoed,direktør for Erhvervsråd Lolland-Falster

erhvervsråd Lolland-Falsters fokusområder:

• Profilering• Lobbyisme• Udvikling• Rådgivning• Netværk• Medlemsplejesamt• Femern Bælt

erhverv Lolland-Falsterudgives af:

Erhvervsråd Lolland-FalsterRåhavegårdMaribovej 94960 Holeby

Telefon 7022 8901www.erhverv-lolland-falster.dkinfo@erhverv-lolland-falster.dk

Ansvarshavende:Tina Charlotte Koeffoed

Redaktion:Finn Sørensen,First Link Kommunikation

Design/produktion:Celcius360 Reklamebureau

Tryk:Grafikom

Forside:Steen Wæver, Scandlines. (Foto: Ingrid Riis)

Direktør Tina Charlotte Koeffoed

FOKUS PÅ SAMARBEJDE

3ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER |

Indholdsfortegnelse

4 Scandlines stævner mod Rødbyhavn 5 Nu gælder det Femern-forbindelsen

8 Stigende interesse for Femern-byggeriet hos alle

erhvervsgrupper

10 Camp Fornebu som rollemodel for Camp Femern

11 Svejsearbejde på bro eller skib er ét fedt

14 Mod nye højder

15 Klumme

Multimedieskatten – en ny byrde...

3

14

5

4

ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTER |

5

Foto: Ingrid Riis

Foto

: Ing

rid

Riis

Foto

: Ing

rid

Riis

Foto

: Ing

rid

Riis


SCANDLINES STæVNER MOD RøDByHAVN

gang med en lignende operation, hvor administrative opgaver bl.a. flyttes fra Warnemünde til rederiets nye tysk hovedcenter i Puttgarden.

For uanset en kommende fast forbindelse over Femern Bælt ser Scandlines i hvert fald sin admini-strative fremtid i korridoren Rødby-Puttgarden.

”Vi agerer ud fra, at der kom-mer en fast forbindelse i 2018, men Scandlines vil fortsat være et rederi med fokus på østersøen. Vi satser stort på at udvide vores aktiviteter på Gedser-Rostock ruten med nye færger, flere afgange og udvidelser af havnen i Gedser, og vi vil også fremadrettet fortsat have business-aktiviteter rela-teret til Rødby-Puttgarden overfarten. Derfor er Rødbyhavn også interessant for os i fremtiden”, siger Steen Wæver.

StøRRe oPeRatioNScandlines indledte opbygningen af det nye kompetencecenter i Rødby-havn i 2009, og det fortsætter frem til eftersommeren i år, hvor operatio-nen ventes gennemført.

Første skridt var udflytningen af økonomifunktionen fra København til Lolland, hvilket medførte ansættelse af 11 nye medarbejdere i afdelingen, fordi ikke alle ville med fra hovedsta-den til Lolland.

Medarbejderne i økonomiafdelingen får følgeskab af de øvrige administra-tive afdelinger, servicefunktionen for rederiets skibe og havne, fragtsektio-nen, indkøb, IT og personale.

I eftersommeren vil 60 nye medar-bejdere være på plads i Rødbyhavn, og 1. januar 2011 kommer yderligere 10 medarbejdere til, når Scandlines flyt-ter det nuværende kundeservicecenter fra Rudkøbing til Lolland.

”Det er en stor operation, vi er ude i, men indtil videre er alt forløbet godt, og vi glæder os meget til at alle kommer på plads, så vi for alvor kan koncentrere os om rederiets fremtid”, siger Steen Wæver.

KoRRidoReNPå den tyske side er Scandlines i

RedeRiet ceNtRaLiSeReR eN RæKKe FUNKtioNeR På LoLLaNd, hvoR deR oPRetteS 70 Nye aRBejdSPLadSeRAf Finn Sørensen

Scandlines har sat kursen mod Lol-land. I løbet af i år opbygger rederiet en shared service-enhed (et kompe-tencecenter) med omkring 120 med-arbejdere i Rødbyhavn.

Centraliseringen af en række af rederiets landbaserede funktioner i Scandlines Danmark A/S betyder omkring 70 nye arbejdspladser på Lolland i den eksisterende administra-tionsbygning i tilknytning til stations-bygningen samt ved nyindretning af en eksisterende bygning på havnearealet.

Samlet investerer Scandlines omkring 3 mio. kr. i indretning af kontorlokaler og rekruttering af nye medarbejdere i forbindelse med etab-leringen af den nye, centrale enhed.

MaKSiMaL SyNeRgi”Vi har ønsket at samle en række af koncernens væsentlige funktioner på ét sted for at opnå den maksimale synergi”, siger den ansvarlige for rederiets forretningsudvikling, Steen Wæver, Scandlines Danmark.

Det nye kompetencecenter skal være back-office for alle Scandlines´ nuværende 8 færgeruter på øster-søen.

”Men udover at servicere de ek-sisterende, får vi også til opgave at skabe fremtidens Scandlines-ruter, hvad enten dette kommer til at ske ved opkøb eller i form af partnerska-ber”, siger Steen Wæver.

”HvorforharScandlinesfokuspånetopRødbyhavn,nårderkommerenfastforbindelseoverFemernBælt?”

FaKta oM ScaNdLiNeSScandlines har årligt omkring 140.000 af-gange, hvor der transporteres 1 mio. last-biler, 4 mio. biler og 17,3 mio. passagerer på de 17 færger, der sejler på disse 8 ru-ter: Rødby-Puttgarden, Helsingør-Helsing-borg, Gedser-Rostock, Trelleborg-Rostock , Trelleborg-Sassnitz, Nynäshamn-Ventspils, Travemünde-Ventspils og Rostock-Hanko. (Trafiktal fra 2008)

Scandlines GmbH er moderselskab for Scandlines Deutschland GmbH og Scandli-nes Danmark A/S.

Scandlines GmbH ejes af et konsortium bestående af de to kapitalfonde, 3i Group og Allianz Capital Partners GmbH samt Deutsche Seereederei GmbH.

Scandlines, der er et af Europas største færgeselskaber, blev etableret som et aktieselskab i 1998 ved en fusion mel-lem de største nationale færgeselskaber i henholdsvis Danmark og Tyskland.

Foto

: Ing

rid

Riis


Ved årsskiftet indledte to nye kommunalbestyrelser på Lolland-Falster 4 års politisk arbejde. De har taget hul på en periode, hvor landsdelen bliver centrum for ét af Europa´s største byggeprojekter, den faste forbin-delse over Femern Bælt, der efter planen sættes i gang i 2012.

”Århundredets chance for Lolland-Falster,” mener mange.Men hvordan kan chancen udnyttes?

”Erhverv Lolland-Falster” har spurgt de to borgmestre, Stig Vestergaard, Lolland Kommune og John Brædder, Guldborgsund Kommune.

SiKRiNg aF eRhveRvSaReaLeR LaNgS MotoRvejeN og SMidig SagSBehaNdLiNg eR eN deL aF LoLLaNd KoMMUNeS iNdSatS FoR at StiMULeRe væKSteNAf Finn Sørensen

Flere års sats på energi og miljø har skærpet Lolland Kommunes profil og styrket områdets image.

”Vi vil fortsat satse på disse om-råder, men de kommende år retter vi fokus mod vores Femern Bælt-indsats,” siger borgmester Stig Vestergaard.

Han ser den faste forbindelse som et kærkomment projekt, der øger aktivi-teten på Lolland-Falster. Det frem-mer et positivt udviklingsperspektiv og ændrer øjebliksbilledet præget af finanskrisens negative indflydelse på optimisme og vækst.

”Hvis vi spoler tiden to år tilbage, så vi en stærk udvikling, men krisen har medført en opbremsning, som vi også har mærket omkring kommunens

satsninger på miljø- og energiområdet. De virksomhedsetableringer, der var under opsejling, netop fordi vi har en grøn profil, lader vente på sig, bortset fra virksomheden Dansk Solenergi, der rykker til Holeby. Det samme gælder de viden- og uddannelsesinstitutioner, vi har prøvet af skabe grundlaget for. Vores arbejde er ikke blevet fulgt op af landspolitisk handling. Desværre går for meget i disse år i retning af centralisering. Folketinget mangler at leve op til festtalernes flotte ord om ”et Danmark i balance,” siger Stig Vestergaard.

Han drømmer stadig om et Energi- og Klimauniversitet på Lolland.

FeMeRNS MULighedeRMens Lolland Kommune endnu mang-ler at se det fulde udbytte af flere års ihærdige satsning på energi- og miljøområdet, rettes forventningerne mod den faste forbindelse over Femern Bælt.

”Vi brænder ikke vore broer til energi- og miljøområdet, men vi vil flytte flere af vore ressourcer over mod Femern Bælt-projektet. For vi får aldrig den samme mulighed for at skabe udvikling og vækst, som der ligger omkring dette projekt.”

”Jo nærmere vi kommer bygge-start, des større positiv virkning vil vi opleve lokalt. Landsdelens virksom-heder bliver inddraget, og interessen for vores område vil stige,” siger Stig Vestergaard.

Omverdenens interesse for det store byggeprojekt giver mulighed for yderligere at styrke den branding, Lolland Kommune har lagt grunden til med sine initiativer på energi- og miljøområdet, og som har vakt opsigt langt udenfor landets grænser.

KoMMUNeNS tiLtagErhvervsarealer og erhvervsservice er nøgleord i kommunens indsats for at få det optimale udbytte af ...

NU GæLDER DET FEMERN-FORBINDELSEN

Foto

: Ing

rid

Riis

Foto

: Ing

rid

Riis


SaMaRBejde, MaRKedSFøRiNg, eRhveRvSaReaLeR og FiNaN-SieRiNg eR hovedoveRSKRiFteR i gULdBoRgSUNd KoMMUNeS eRhveRvSPoLitiKAf Finn Sørensen

”Femern Bælt-forbindelsen kan blive den løftestang og det signal, der for altid ændrer Lolland-Falsters status som udkantområde. Vi skal ikke lægge alle vore æg i ”Femern-kurven”, men det er omdrejningspunktet i vores erhvervs-indsats. Projektet er af uvur-derlig betydning og skaber en positiv eufori i landsdelen. Det er en ”once-in-a-lifetime”-chance. Hvis vi ikke lykkes nu, så gør vi aldrig, og så må vi erkende, at vi er et udkantområde.”

Så skarpt tegner Guldborgsund Kommunes nyvalgte borgmester, John Brædder, landsdelens aktuelle situation.

Han vil påtage sig sin del af ansva-ret for at få projektet til at lykkes ved at stille sig i spidsen for en mere aktiv erhvervspolitik end den, Guldborgsund Kommune hidtil har stået for. Det klare mål er at medvirke til placering af Lolland-Falster og Sydsjælland som et vækstområde på aksen mellem metropolerne Hamborg og København/Malmø.

af opgaven, så den kommende faste forbindelse over Femern Bælt i videst muligt omfang bliver til gavn for ud-viklingen lokalt.

”Vi er parate, men vi kan ikke klar opgaven alene. Det er vigtigt at se Lolland-Falster som én enhed, ét arbejdsmarked.”

”HavdedetogsåværetenfordelmedkunénkommunepåLolland-Falster?”

”For et år siden ville jeg havde sagt ja, men sådan ser jeg det ikke i dag. Når man ser på de udfordringer, der er for yderområderne, ville én kommune have været en ulempe og betydet for stor afstand til borgerne. Men selvom vi ikke er én kommune, er det vigtigt, vi arbejder tæt sam-men, både på Lolland-Falster og med Sydsjælland. Og jeg glæder mig over, at samarbejdet også fungerer på det regionale plan, og at vi har så stærk en medspiller som Vækstforum,” siger Stig Vestergaard.

mulighederne omkring den faste forbindelse.

Med købet af industrihavnen i Rødbyhavn har kommunen gjort sit til at skaffe velbeliggende arealer til virksomheder, der skal være med på det gigantiske byggeri.

Som en anden væsentlig indsats pe-ger Stig Vestergaard på, at kommunen – udover de eksisterende erhvervsom-råder i Rødbyhavn og Holeby med le-dige grunde - skal sikre tilstrækkeligt med erhvervsarealer langs motorvejen mellem Maribo og Rødbyhavn til ek-sisterende virksomheder, der udvider, eller tilflyttende.

I løbet af det næste halve år regner han med, at kommunen har de nød-vendige tilladelser til at etablere de motorvejsnære erhvervsarealer.

”Vi vil også optimere vores service overfor erhvervslivet i form af hurtig, effektiv sagsbehandling, både for at stabilisere landsdelens eksisterende erhvervsliv og for nye virksomhe-der. Vi skal være enormt fleksible og parate til at sende vores medarbejdere på overarbejde, indtil en given opgave er løst,” siger Stig Vestergaard.

SaMaRBejdetLolland Kommune er parat til at tage sin del af ansvaret og løfte sin del

Foto

: Ing

rid

Riis


”Jeg vil bruge de næste 4 år på projektet. Hvis det ikke lykkes, ser jeg ingen grund til at blive siddende som borgmester,” fastslår John Brædder.

Hovedoverskrifterne for John Bræd-ders erhvervspolitik er: Samarbejde, markedsføring, erhvervsarealer og finansiering.

Nye eRhveRvSaReaLeRÈn af John Brædders første handlinger som nyvalgt borgmester har været at fremskynde færdiggørelsen af et nyt,45 hektar stort erhvervsareal ved Nørre Alslev, tæt på motorvej E47.

”Det SKAL være klar, inden bygge-riet af Femern Bælt-forbindelsen går i gang. Udfordringen for os er at finde penge til byggemodningen af områ-det – og det GøR vi,” fastslår John Brædder. ”Jeg mærker en stigende interesse, såvel fra virksomheder som investorer, der tidligere ikke kunne drømme om at kigge denne vej. Væksten i det jyske trekant-område er ved at gå i stå, og investorer ser sig om efter næste sted, hvor væksten vil ske. Vi har i Guldborgsund Kommune haft nogle møder med investorer, der klart har vist, at i hvert fald de ser Lolland-Falster som et kæmpe fremti-digt vækstområde. Derfor skal vi bl.a. være klar med velbeliggende erhvervs-

arealer.” John Brædder har derfor planer

om at invitere såvel investorer som erhvervsfolk på besøg, så de selv kan opleve de muligheder og den opti-misme, der præger landsdelen.

Det skal ske i et samarbejde med Lolland Kommune, og han ser meget gerne Vordingborg Kommune ind-draget i samarbejdet om at fremme udviklingen.

BRaNdiNgDet brede kommunale samarbejde ser John Brædder ikke mindst udviklet omkring markedsføring.

”Vi må have et bedre brand som erhvervsområde, og det skal vi samarbejde om, ikke kun på Lolland-Falster. Jeg ser en udfordring i at få Vordingborg Kommune til at interes-sere sig sydover. Hvis vi puljer vores midler til branding og erhvervsfremme, vil vi nå meget længere, end hvis vi gør det hver for sig, men det er ikke kun af økonomiske årsager, jeg ønsker samarbejde.”

”Villedetidensammenhængikkehaveværetletteremedkunénkom-munepåLolland-Falster?”

”Nej, for så ville vi have brugt læ-gere tid på at gennemføre sammem-

lægningen. Det har taget 4 år at nå hertil, og nu er vi klar til at handle.”

FaLSteRS MULighedeRFemern-forbindelsen er naturligt nok med til at rette fokus mod Lolland og områderne langs motorvejen, og nogle tror, at det er her, det hele kommer til at ske. Men John Brædder peger på, at der også er udviklingsmuligheder i eksem-pelvis Gedser.

”Vækstpotentialet i øst er stort, og når lavkonjunkturen er forbi, vil det gamle østeuropa hurtigt slå sig op, og det kan komme byer som Gedser til gavn på grund af en central belig-genhed. Det er væsentligt at hæfte sig ved, at Scandlines jo ikke giver op, fordi der kommer en fast forbindelse, men at rederiet tvært imod planlægger betyde-lige investeringer, bl.a. i nye færger og timedrift på ruten,” siger John Brædder.

I forbindelse med Femern Bælt-projektet ser han først og fremmest Nykøbing Falster som byen, der opfylder det kulturelle behov, de mange tusinde arbejdende på projektet har i fritiden.

”Og så bliver opgaven for såvel Nykøbing som for hele landsdelen at po-sitionere sig så positivt i forhold til alle disse nytilkomne, at de bliver boende, når det store byggeprojekt er færdigt,” siger John Brædder.

Foto

: Ing

rid

Riis


fingeren på pulsen, når det drejer sig om daglige aktiviteter med relationer til byggeprojektet. Det er også ham, der bliver kimet ned, når en erhvervs-drivende er nysgerrig for at høre nyt om Femern-projektet, og om hvordan man skal forholde sig, hvis man ønsker at få del i byggeriet, enten på den ene eller anden måde.

tøMReR, FotogRaF og BageRAntallet af virksomhedshenvendel-

løbende kan følge udviklingen på Femern-byggeriet. Den røde bygning, som oprindelig er hovedbygningen til et jernskifteværk, vil under hele byg-geperioden komme til at summe af liv, når pressefolk, politikere og gæster fra nær og fjern vil valfarte til Europas største byggeplads.

På første sal i bygningen har Mogens Hansen, Area Manager hos Femern A/S, sit kontor med udsigt ud over Femern Bælt. Mogens Hansen har

yderst på havnefronten i Rødbyhavn ligger et stort rødt hus af ældre dato, der bærer præg af netop overstået renovering. Her har Femern A/S, der er bygherre på den faste forbindelse over Femern Bælt, indrettet en slags lokal indgang til Femern-projektet. Her har ingeniører og geologer siden foråret haft deres gang under arbejdet med undersøgelser af bundforholdene ude i Femern Bælt. Senere på året skal her indrettes infocenter, hvor publikum

STIGENDE INTERESSE FOR FEMERN-ByGGERIET HOS ALLE ERHVERVSGRUPPER SMÅ OG STORE VIRKSOMHEDER FRA HELE LANDET VIL HøRE OM FEMERN-PROJEKTET - OG HVORDAN DE KAN FÅ DEL I PROJEKTET.Af Bjarne Winther

Foto

: Ing

rid

Riis


ser har været støt stigende siden kontorets åbning i 2009. De fleste er fra Lolland-Falster – men Sjælland og det øvrige Danmark er ved at komme godt med. Det er de mange opfordrin-ger fra Erhvervsråd Lolland-Falster og Fonden Femern Bælt Development til virksomhederne om, at de skal gøre sig klar til Femern-byggeriet, der er ved at slå igennem, lyder vurderingen fra Mogens Hansen.

Og hvilke brancher er det så, der kimer kontoret ned yderst på kajen i Rødbyhavn? Umiddelbart kunne man forvente, at håndværkere og service-branchen ville optræde øverst på en top ti liste. Men sådan er det ikke. På spørgsmålet slår Mogens Hansen ud med armene og lader blikket glide ud af vinduet - ud over Femern Bælt. Han har tydeligvis svært ved at give et enkelt svar.

”Vi får henvendelser fra alle brancher. Det kan være en fotograf. Det kan være en automekaniker - en tømrer eller en boligudlejer. Det kan også være et smedeværksted eller en journalist. Alle brancher – ganske enkelt. Jeg kan ikke udpege nogen brancher for at være mere udfarende end andre. De ringer alle om det samme. De vil vide hvilke opgaver, der venter, og hvad de skal gøre for at få del i dem,” fortæller Mogens Hansen.

oPFoRdRiNg tiL FoRBeRedeLSeRHenvendelserne har fokus på enten det, der knytter sig til selve bygge-riet eller på det, der handler om at servicere de mange mennesker, der de kommende år skal have et sted at bo, noget at spise, have vasket tøj og meget andet.

Til den håndværksmester, der ringer og udtrykker ønske om at byde ind på opgaver, kan Mogens Hansen foreslå det samme som Erhvervsrådet og Femern Bælt Development også peger på. De kan overveje om folk fagligt er dygtige nok, om de er indstillet på andre arbejdstider end i dag, og om de behersker engelsk godt nok. Arbejdssproget på Femern-byggeriet bliver engelsk. Ventetiden på bygge-riet kommer i gang kan f.eks. bruges på engelskundervisning, lyder en af mange opfordringer fra Mogens Hansen.

”Jeg kan fortælle dem om hvilke muligheder og udfordringer, der ligger og venter – og stille dem spørgsmål, som de gør klogt i at kunne besvare, inden de byder ind på projektet. Men virksomhederne må selv skaffe sig opgaverne. Femern A/S er bygherre på projektet – vi bygger ikke forbindel-sen. Det gør entreprenørerne. Og dem kender vi ikke i dag. Men virksomhe-derne skal ikke vente med at forbe-rede sig af den grund. De skal derimod være klædt på den dag, vi kender entreprenørerne”, lyder opfordringen fra Mogens Hansen.

Mogens Hansen konstaterer en ge-nerel stigende interesse for Femern-projektet. Telefonen ringer og folk kommer forbi og stiller spørgsmål – og foreninger inviterer til at holde fore-drag om projektet og dets betydning for landsdelen – ikke mindst i forhold til arbejdspladser. Der bliver mere end nok at rive i, mener han…

iNFoRMatioN og diaLogUanset om man er borger eller er-hvervsdrivende, så vil interessen for

byggeriet af den faste forbindelse over Femern Bælt være påvirket af de informationer, der løbende bliver givet om projektet – ligesom dialog mellem bygherre og det omgivende samfund også vil være af stor betydning.

Femern A/S yderst på havnefronten i Rødbyhavn er som nævnt bygher-rens domicil lokalt. Den overordnede styring af projektet finder sted hos Femern A/S, Sund og Bælt, inde i Ve-ster Søgade i København. Det gælder også information – og dialog.

Sund og Bælt prioriterede informa-tion højt under byggeriet på Store-bælt og øresund. Det samme vil ske på Femern Bælt. Men denne gang er ambitionen også en dialog i bygge-fasen så tidligt som muligt, fortæller kommunikationschef hos Femern A/S, Ajs Dam.

”Alle interesseorganisationer, NGO’er, politikere, presse og befolk-ning skal have mulighed for at komme i dialog med os – og det er uanset om det gælder bekymringer eller ønsker i forhold til projektet. Alle skal have mulighed for indsigt i og indflydelse på både planlægning og selve byg-geprocessen. Vi tror på, at det kun vil gavne processen, hvis alle parter bliver inddraget så tidligt som muligt. Vi har en ambition om, at Europas største byggeprojekt skal være ken-detegnet ved information og dialog på højt niveau”, siger kommunikations-chef hos Femern A/S, Ajs Dam.

I øvrigt anbefaler han virksomheder, der vil følge med i projektet, at holde sig orienteret på hjemmesiderne fra Femern A/S og Erhvervsråd Lolland-Falster.

FaKta:Her får du mere at videFemern A/S – www.femern.dkFonden Femern Bælt Development: www.femern.infoErhvervsråd Lolland-Falster: www.erhverv-lolland-falster.dk


snavsede støvler, når de kommer ind i barakkerne. ”Når man er væk længe, skal hotellet opleves som at være hjemme,” siger Noralf Langeland.

haN eR StoLt Oprindelig idemand til denne form for indkvartering, nu nestoren i selska-bet og ham, der forhandler det mere politiske på plads med politikere, interessenter og store kunder. Fra at være en blandt flere udbydere af ar-bejdshoteller er Forpleiningstjenester nu den største og den eneste, der ikke konstant skal forny lejekontrakten på grunden, som hotellet ligger på. For der er bud efter jorden: Arbejds-hotellet ligger placeret i udkanten af det, der tidligere var landingsbanerne. I de sidste ti år har der været en kolossal byggeaktivitet på området, som er ved at blive omdannet til center for Norges IT-branche blandet med bolig. Byggeriet på Fornebu vil strække sig over fire-fem år mere, og

500-600 mand, der arbejder enten på byggepladsen på det gamle lufthavns-område Fornebu nogle kilometer uden for Oslos centrum, eller på byggeplad-ser op til 50 kilometer væk.Det norske Forpleiningstjenester a/s, der står for vedligeholdelse af de i alt ni riggs, sætter en ære i, at omgivelserne er i meget god stand, og gæsterne er selv med til dette – de tager pænt små blå plasticposer omkring de snevåde og

De lange stålvaske i vaskerummet skinner uden et spor af olie eller betonstøv. Det lyddæmpende linoleum på de brede gange og i alle rummene er blankt og nypoleret, malingen på paneler og vægge er intakt og kun overfladisk skrammet. Det er ikke til at se, at de ni langstrakte rødmalede mandskabsbarakker eller Arbejdsho-tellet, som det også kaldes, er mere end seks år gamle og til daglig huser

CAMP FORNEBU SOM ROLLEMODEL FOR CAMP FEMERN GOD MAD, SøVN OG VIDENSUDVEKSLING ER MED TIL AT øGE PRODUKTIVITETEN, VISER NORSKE ERFARINGER

NoRaLF og RiggeNe:Noralf Langeland har en ide om at bygge solfangere på taget for at klare energiforsyningen på eventuelle danske barakker i samarbejde med lokale udbydere.

NåR ByggeRiet ved FeMeRN FoR aLvoR gåR i gaNg, FoRveNteS aNLægS-aRBejdet at KRæve oP tiL 6.000 - 7.000 aRBejdeRe oM åRet i de SeKS åR, aRBejdet StåR På. FeMeRN a/S aNSLåR, at i hveRt FaLd 500-800 MaNd viL væRe BeSKæFtiget På SeLve aRBejdSPLadSeN, og eN deL aF MaNdSKaBet MeLLeM 200 og 600 – aFhæNgigt aF oM ByggeRiet BLiveR BRo eLLeR tUNNeL - SKaL hUSeS i eN caMP På oMRådet, MeNS aNdRe FoRveNteS at FiNde egNet BeBoeLSe i LoKaLoMRådet. MeN hvoRdaN eN SådaN caMP SKaL Se Ud, eR deR eNdNU iKKe taget BeSLUtNiNg oM. eRhveRv LoLLaNd FaLSteR tog deRFoR tiL oSLo FoR at Se På MULighe-deRNe FoR at Lave Noget, deR KUNNe BLive tiL PeRMaNeNt gavN FoR oMRådet. Af Abelone Glahn


derfor giver det mening at etablere et semi-permanent arbejdshotel af denne størrelse. At opbygge og senere nedrive en skurby er yderst bekoste-ligt. At samle overnatningerne et sted og drive forplejning som forretning i sig selv, kan derimod godt betale sig. For alle parter: ”God forplejning med friske og varierede råvarer, god søvn, godt socialt samvær og vidensudveks-ling mellem kollegerne giver en øget produktivitet”, slår Noralf Langeland fast. ”Der er tidligere lavet en under-søgelse, som viste, at produktiviteten steg med 30-35 procent hos folk, der fik den rette føde, dels fordi der var mindre sygdom, mindre fravær, færre ulykker og større arbejdsevne på grund af mindre træthed. På arbejds-hotellet er der også mindre alkohol-forbrug, tyveri og slagsmål.” ”Desuden ser vi, at der opstår en form for community omkring hotellet, selv om folk kommer fra forskellige arbejdsgivere og ind imellem ligefrem

er konkurrenter. I opholdsrummene foregår der en livlig vidensudveksling, og man tager sig lidt af hinanden, selv om man ikke nødvendigvis på forhånd er venner eller kolleger”, siger Noralf Langeland.

FeMeRN caMPeNDet er endnu ikke besluttet, hvordan en camp omkring Femern Bælt-pro-jektet skal se ud, eller hvor den skal ligge, da størrelsen også afhænger af, om der bliver tale om en bro eller en tunnel, og hvor delene til hver af løsningerne skal fremstilles. Lolland Kommune foretrækker en camp, der kan blive stående eventuelt i et samarbejde med det nærliggende Lalandia. Kan dette ikke lade sig gøre, er borgmester Stig Vestergaard indstillet på, at campen skal tages ned efter brug: ”Men det er i sidste ende entrepre-nøren, der har mest indflydelse på campen,” siger ham.

Hvis Forpleiningstjenester skulle oprette et arbejdshotel ved Femern-byggeriet, ville Noralf Langeland begynde med 100-200 pladser og gøre det i samarbejde med lokale, dels for meget tidligt at tage stilling til den alternative anvendelse efter byggepe-rioden, dels for at bygge energirigtigt og måske med solfangere på taget, for i Danmark er der jo ikke den billige strøm som i Norge. ”Bygningsmassen kan bruges mindst tyve år, hvis man undlader at tage riggene op og ned for ofte. Kunne man beslutte den alternative anven-delse tidligt, vil man kunne sætte prisen ned med 20-30 procent fra starten. Desuden ville jeg give folkene topforplejning fra første dag og åbne kantinen også for dem, der bor nær byggepladsen. Jeg vil gerne sætte mig et mål om at øge produktiviteten med 20 procent for alle, inklusive dem, der bor i egne campingvogne”, vover Noralf Langeland.

PRiSeR:Overnatning og forplejning koster mellem 366-508 danske kroner om dagen alt efter om er det én dag eller 30 dage. Forplejningen består af morgenmad, frokost og aftensmad, to madpakker. Adgang til koldt bord hele dagen for aften og natarbejdere. Gratis kaffe the og chokolade i automater.Rum med eget bad og toilet, tv, trådløst net og standard møbler. Rengøring to gange om ugen, sengetøjsskift en gang om ugen og håndklædeskift hver dag. Desuden er der fællesrum for rygere/ikkerygere, udlejning af cykler, plads i det nærliggende træningscenter og en lille kiosk. FoRPLeiNiNgStjeNeSteRForpleiningstjenster a/s er ejet af seks forskellige aktører, nemlig en catering virk-somhed, Norges største entreprenørvirksomhed Veidekke, to barakejere, arbejdsta-gerorganisationen LO og Noralf Langeland, der er initiativtager til tjenesten. Forpleiningstjenester’s forretningside er at tilbyde totaltjeneste i forbindelse med forlægning og forplejning af personale ved større byggeprojekter, herunder planlæg-ning anskaffelse og fysisk bygning af lejrfaciliteter, samt den daglige drift af anlægs-lejren med beslægtede tjenester.

I begyndelsen benyttede man lufthavnens gamle bygninger, men de rives langsomt ned for at blive erstattet af nyt. Lige for tiden rives det store P-hus ned, som tidligere rummede alle de rejsendes biler, for at give plads til et nyt hovedsæde for en større virksomhed, og snart ryger også den sidste ”finger”, den som rejsende til USA blev afsendt fra. Kontroltår-net ser ud til at overleve og kan ses fra flere af barakkerne.


SVEJSEARBEJDE PÅ BRO ELLER SKIB ER éT FEDTBM STEEL CONSTRUCTION A/S HAR HøSTET ERFARINGER PÅ STOREBæLT, SOM KAN VæRE NyTTIGE PÅ EN BRO OVER FEMERN. MEN BANDHOLM-VIRKSOMHEDEN HAR MERE FOKUS PÅ SERVICEOPGAVER PÅ LAND – I FøRSTE OMGANG Af Bjarne Winther

Foto

: Ing

rid

Riis


På havnen i Rødbyhavn er anbragt en container med tekst og logo, der ikke er til at overse - BM Steel Construc-tion A/S, står der. Et reklamefremstød for Bandholmvirksomheden, der her-med markedsfører sine kompetencer indenfor for produktion og montage af stålkonstruktioner, smedearbejde, udlejning af mandskab, industriservice og meget mere. Årsagen til virksom-hedens brand på havnen er meget enkel. BM Steel ønsker at være tidligt ude i forhold til opgaver på den faste forbindelse over Femern Bælt.

Virksomheden har dog ingen ambi-tioner om opgaver på selve byggeriet ude på Femern Bælt i første omgang – men derimod på serviceopgaver inde på land.

BM Steel kan ellers se tilbage på vellykket smedearbejde på Store-bæltsbroen i 1990érne, dengang den franske entreprenør, der havde opgaven, måtte give op, og BM Steel sprang til og gennemførte arbejdet med stor succes.

BM eR aFveNteNde”Men dengang lå det ikke i kortene, at BM Steel skulle udføre smedearbejde på broen over Storebælt, og sådan er det også i dag med de opgaver, der må komme på Femern. I hvert fald i første omgang. Det vil kun blive aktuelt, hvis noget går galt ligesom på Storebælt. Vores virksomhed vil heller ikke i udgangspositionen kunne konkurrere på prisen med udenlandske virksomheder”, siger driftsleder Hen-rik Penther, men tilføjer dog, at BM Steel selvfølgelig kan løfte opgaven med svejsearbejde på en bro – hvis det skulle blive nødvendigt.

”Indtil videre forholder vi os afventende. Vi ved jo ikke, om det

bliver en bro eller en tunnel. Hvis det bliver en stålbro som på Storebælt, vil vi kunne klare opgaven. Vi har også en del erfaring i tilfælde af en kombineret beton- og stålbro som på øresund. Den type svejsearbejde er jo ikke anderledes end det, vi udfører på skibsværterne. Det er ét fedt om der skal bygges bro eller skib. Vi har også mandskabet. Der er ikke noget nyt i det her for os. Vi er vant til at have 2-300 mennesker beskæftiget i virksomheden spredt ud i Tyskland og Norden. Til daglig er vi under 100 ansatte – resten er underentrepre-nører. Vi har et godt netværk”, siger Henrik Penther.

FLeSt oPgaveR På LaNdDerimod har BM Steel fokus på ser-viceopgaver på land. Her ligger der meget arbejde og venter. Også hvis det bliver en tunnel, for så skal der bl.a. bygges fabrikker til beton. Der skal også bygges fabrikker til asfalt, der skal bygges motorvejsbroer, og jernbaner skal omlægges. Uanset om det bliver bro eller tunnel – så vil der for os være langt flere opgaver, der skal løses på land, end ude på Femern Bælt, mener Henrik Penther.

”Vi er uinteressante i den nuvæ-rende fase. Først skal det besluttes, om det skal være bro eller tunnel – og dernæst hvem der skal bygge. Vi er langt nede i fødekæden og ikke inte-ressante på nuværende tidspunkt.

Det sker først i 2012. Vi står stand by. Vi kan hurtigt stille med det rig-tige mandskab på en byggeplads. Men vi er afventende. Vi kan ikke andet. Vi har ikke nogen at henvende os til”, siger Henrik Penther, og tilføjer, at det heller ikke nytter at løbe mulige en-treprenører på dørene. Det ender bare

med, at de bliver trætte af os – de ved, hvor de kan finde os”, siger han.

SyNLighed – og eN døR På KLeMOg det kan der ikke herske tvivl om ifølge virksomhedens referenceliste over samarbejdspartnere. Den er alen lang. Men derfor holder BM Steel al-ligevel et skarpt øje med udviklingen på Femern, ligesom den fastholder en so-lid markedsføring af sine kompetencer. Virksomheden gør sig synlig gennem Erhvervsråd Lolland-Falster, herunder i det nye katalog, BUSINESSLINK 2010, og samtidig holder den tæt kontakt med Femern Bælt A/S i Rødbyhavn.

Men også en ny brochure har set dagens lys. Budskabet på forsiden er ikke til at tage fejl af. BM Steel holder en dør på klem i forhold til svejseop-gaver på en eventuel bro på Femern. På brochurens forside et foto af en halvfærdig Storebæltsbro med følgen-de tekst: Broen er beviset. Og videre inde i brochuren: I al beskedenhed har vi faktisk fået broen til at blive en fast forbindelse – vi har svejset brofagene.

BM Steel står stand by til den dag, det sker. Reklame-containeren på kajen i Rødbyhavn, tæt på bygningen hvor Femern Bælt A/S holder til, har BM Steel fået lov at placere gratis af det engelske firma, der har lejet grunden i forbindelse med målinger i Femern Bælts undergrund. Til gengæld har BM Steel til fordelagtige priser hjulpet det engelske firma med værk-tøj til målinger ude på Femern.

”Det er også en form for netværk”, siger driftsleder, Henrik Penther.

Så på en måde er BM Steel Con-struction A/S allerede i gang på Femern-byggeriet…

BM SteeL FaKtaBM Steel Construction blev grundlagt i 1959 som Bandholm Maskinfabrik. I 1985 ændrede firmaet struktur til et selskab under navnet BM Contracting A/S. I 1998 blev aktionærkredsen udvidet og navnet ændret til BM Steel Construction A/S med samme ledelse og medarbejdere. Administrerende direktør er i dag Jan Pedersen.BM Steel Construction A/SBirketvej 13DK-4941 BandholmHjemmeside: www.bmsc.dk


økonomisk bidrag til teateret er imponerende, men vi er kun i stand til at gøre det, vi gør, i kraft af den kolossale interesse, der er i lokalom-rådet for vores projekt. Vi vil meget gerne bidrage til at højne det kultu-relle udbud på Lolland, men vi lægger også vægt på det sociale samvær, der er omkring vores aktiviteter. Det er fantastisk at være med i”, siger han.

aNMeLdeR-ReSPeKt”Jeg har stor respekt for det, de gør. De er på alle måder vokset år efter år”, siger dagbladet Lolland-Falsters Folketidendes kulturredaktør, K.E. Watz, der gennem mange år har fulgt teateret. ”Frank Rubæk har som skuespiller, instruktør og kunstnerisk leder skabt noget meget fantastisk. Nørregade-Teatret har stor betydning for det lokale kulturliv. Teateret har fostret en række af talentfulde skuespillere. Med friluftsforestillingerne er det lykkedes at bringe amatører og professionelle sammen på scenen, og når det som her sker under de rette betingelser, slår det virkelig gnister. ” Derfor er det heller ikke svært at trække andre professionelle til Lol-land, så når tæppet går for ”Sommer i Tyrol”, er Frank Rubæk på scenen omgivet af bl.a. Kirsten Price, Kristian Boland, Mikkel Vadsholt, Torben Zeller, Ditte Meisler, Jan Meyer og Nis Bank-Mikkelsen

trets faste scene, Kulturværket midt i Maribo, der tidligere rummede byens elværk. 10 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål har fået følgeskab af tilskud og lån fra Lolland Kommune og Sparekassen Lolland, der gør såvel udvendig som indvendig renovering af kulturhuset mulig og samtidig styrker forventningen om, at de sidste millio-ner til nyt teknisk udstyr også kommer i hus.

daNMaRKS-PReMieReNørregadeTeatrets kunstneriske leder, Frank Rubæk, der fik overbevist de ellers modstræbende engelske ret-tighedshavere om det lille lollandske teaters evner til at sætte så store forestillinger op som ”Les Miserable” og ”The Producers”, er allerede klar med endnu et brag af en forestilling til åbning af det ombyggede teater i maj 2011. Han vil endnu ikke løfte tæp-pet mere, end at det drejer sig om Danmarks-premiere på én af den ver-denskendte musicalkomponist Andrew Lloyd Webber´s forestillinger.

KoLoSSaL oPBaKNiNgNørregadeTeatret samler omkring 200 frivillige på og bag scenen til små og store roller, og i flere måneder såvel forud som efter de store frilufts-forestillinger ”bliver der virkelig truk-ket alt ud af folk”, som Frank Rubæk udtrykker det. ”At Lolland Kommune yder et stort

LoLLaNdS egNSteateR, NøRRe-gadeteatRet, eR eN KULtUR-iNStitUtioN i væKSt. MiLLio-NeRNe eR FULgt i KøLvaNdet aF KUNStNeRiSK og PUBLiKUMS-MæSSig SUcceS, Så NU gøReS KLaR tiL eN iNveSteRiNg På 25 MiLLioNeR KR. i SPiLLeStedet KULtURvæRKet Af Finn Sørensen

Med NørregadeTeatret har Lolland en kulturinstitution, der rækker langt ud over landsdelens grænser. Opsætningen af store, krævende forestillinger som ”Aladdin”, ”Les Miserables” og ”The Produceres” på den smukt beliggende friluftsscene Hylddalen i Maribo har vakt opsigt i teaterverdenen, begejstret anmelderne og henført et talstærkt publikum. En amatørscene etableret i begyn-delsen af 1990érne er blevet til et egnsteater i konstant vækst, og i den kommende sommer sættes kursen mod nye højder, når NørregadeTeatret inviterer til ”Sommer i Tyrol”. 3. juni begynder løjerne på det kendte alpehotel ”Den hvide hest”, og forhåndsinteressen er så stor, at teateret håber på at slå publikums-rekorden på ”Les Miserable”, der blev set af 10.000. a.P. MøLLeR-MiLLioNeRIkke kun publikum strømmer til det lille teater på Lolland. Millionerne følger efter. De seneste år er det lykkedes at rejse 22 mio. kr. til NørregadeTea-

MOD NyE HøJDER Foto

: Ing

rid

Riis

Foto

: Ing

rid

Riis


TæNK DIG OM – DET KAN BETALE SIG!

gode Råd

Michael Højlund Larsen

MichaeL højLUNd LaRSeN oM PRaKtiSK FiLoSoFi og LedeLSe

MULTIMEDIESKATTEN – EN Ny ByRDE...

Ny SKat eR iKKe jUSt i tideNS åNd eLLeR i oveReNSSteMMeLSe Med taLRige PoLitiSKe LøFteR oM aFBUReaUKRatiSeRiNg aF eRhveRvSLivetS ByRdeR Af statsautoriseret revisor Ole Olsen, Revision Syd

I foråret 2009 vedtog regeringen sin store skatteomlægningspakke, hvor man fra 2010 reducerer skat på arbejdsindkomster for 30 – 35 mia. kr. mod at øge skat og afgifter på en lang række områder med nogenlunde samme beløb, altså en selvfinansie-rende skattereform set over et par år. En af de yderligere skatteområder er multimedieskatten, der i lovforslaget forventedes at indbringe 525 mio. kr.

Multimedieskatten beskatter rå-digheden af telefoner og pcér med 3.000 kr. årligt, hvilket vil medføre en skattebetaling pr. beskattet person på 1.600 – 1.700 kr.

Det er vigtigt at hæfte sig ved at det er rådigheden, der beskattes, og ikke en faktisk privat anvendelse. Hvis man vil undgå beskatning, giver det en række praktiske problemer i den hidtidige fleksible og rationelle brug af arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner og bærbare pcér, der er praktiseret uden beskatning af medarbejderne.

Samtidig bliver arbejdsgiveren pålagt en kontrolfunktion.

MoBiLteLeFoNeRMedarbejderen kan undgå beskatning af en mobiltelefon, såfremt der afgives tro og love erklæring på at mobiltele-fonen kun anvendes erhvervsmæssigt, og såfremt arbejdsgiveren fører kontrol med anvendelsen. Det drejer sig pri-mært om mobiltelefoner, der anvendes i forbindelse med vagttjeneste eller i et arbejde som f.eks. sælger, hvor sælge-ren sjældent kommer i virksomheden.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, at medarbejderen ikke foretager private opkald fra arbejdsmobiltelefonen, og det gælder både opkald i arbejdstiden og udenfor arbejdstiden. Kontrollen skal ske ved at alle telefonregninger gennemgås for at vurdere, om regnin-gen overstiger det normale erhvervs-mæssige forbrug. Der udtages på dette grundlag stikprøver i opkaldslisterne omfattende 5% af virksomhedens mo-biltelefoner i en måned, og konstateres der private samtaler, skal stikprøverne udvides, og der skal ske beskatning fra det tidspunkt, hvor den første private samtale er registreret.

BæRBaR coMPUteRHvis arbejdsgiveren har indgået en af-tale med medarbejderne om at bærbare computere ikke må forlade arbejds-pladsen, kan medarbejderen undgå beskatning. Kun i forbindelse

med tjenesterejser og arbejdsgiver-betalt uddannelse må den bærbare tages med hjem, uden der sker beskat-ning.

Hvis der foreligger en aftale om, at den bærbare pc ikke må forlade arbejdspladsen, skal arbejdsgiveren et par gange om året sikre sig ved uanmeldt kontrol, at den bærbare befinder sig på arbejdspladen udenfor arbejdstid, og skal overfor SKAT kunne dokumentere disse kontroller.

SaMMeNFatNiNgOvennævnte hovedregler er i løbet af 2009 og 2010 udbygget med en række afgørelser fra Skatterådet, hvor de mere specifikke spørgsmål er besvaret.

Hvis man ikke blot accepterer beskatningen, er der ingen tvivl om, at ordningen indskrænker fleksibili-teten, bl.a. fordi det nu ikke fremover er muligt at medarbejderen arbejder hjemmefra med arbejdsgiverbetalt bærbar computer uden at blive beskat-tet af rådigheden, altså den teoretiske mulighed for at anvende pcén privat.

Hertil kommer at arbejdsgiveren bliver pålagt en ganske omfattende, og lidt utiltalende kontrol af deres medarbejdere – ikke just i tidens ånd eller i overensstemmelse med talrige politiske løfter om afbureaukratisering af erhvervslivets byrder.


Arrangementer2010Der kan forekomme ændringer

GøR DIG SyNLIG GENNEM SOCIALE MEDIERTorsdag 8. april kl. 16.30 - 18.30 Sted: Råhavegård, Grønt Center, Maribovej 9, 4960 Holeby Gratis for medlemmer Tilmeldingsfrist 31. marts

GENERALFORSAMLING I ERHVERVSRÅD LOLLAND-FALSTEROnsdag 28. april kl. 15 - 19 Tilmeldingsfrist 23. april

SÅDAN STyRKER DU DIT NETVæRKTorsdag den 20. maj kl. 16.30 - 18.30 Sted: Råhavegård, Grønt Center, Maribovej 9, 4960 Holeby Gratis for medlemmer Tilmeldingsfrist 12. maj 2010

FASTEARRANGEMENTER

IværksættervagtenÅben tredje mandag i månedenKl. 16.00-17.00

Dan Revision,Danagade 11, Nakskov

eller

øernes Revision,Havnepladsen 8, Nykøbing F.

LæS MERE OM ERHVERVSRÅDETS ARRANGEMENTERunder aktivitetskalender påwww.erhverv-lolland-falster.dk

Documents

Erhverv Lolland-Falster marts 2010