Erhvervsanalyse - Rute 23 Holbæk-Kalundborg · del af transport, som foregår på Rute 23, er mellem 20% og 25%, mens det tilsvarende tal for øvrige virksomheder er mellem 10% og

1

Erhvervsanalyse - Rute 23 Holbæk-Kalundborg

Rapport 3222008

Erhvervsanalyse for regionen omkring Rute 23 Holbæk-Kalundborg

2


3


1 Resumé 3

2 Indledning 92.1 Baggrund 92.2 Formål 102.3 Metode 102.4 Rapportstruktur 11

3 Erhvervsudvikling i oplandet for Rute 23 133.1 Total beskæftigelse og arbejdsløshed 143.2 Beskæftigelse og aktivitet fordelt på brancher 153.3 Perspektiverne for den fremtidige erhvervsudvikling 18

4 Virksomhedernes transportadfærd 214.1 Beskrivelse af virksomhederne 224.2 Virksomhedernes køretøjer og transport 244.3 Vurdering af Rute 23 25

5 Vejenes betydning for erhvervslivet 295.1 Danske virksomheders forbrug af vejtransport 295.2 Erhvervslivet gevinster ved en udbygning af Rute 23 31

6 Erhvervslivets ønsker til den fremtidige infrastruktur 336.1 Behov for udbygning af Rute 23 336.2 Prioritering af Rute 23 i forhold til andre vejstrækninger 34

BilagsfortegnelseBilag 1: Case-studierBilag 2: SpørgeskemaBilag 3: Besvarelse af spørgeskema

Indholdsfortegnelse

4


5


1. Resumé

BaggrundTransportministeriet har anmodet Vejdirektoratet om at gennemføre et planlægnings-arbejde, der belyser behov og muligheder for en fremtidig udformning af en højklasset vejforbindelse på Rute 23 mellem Holbæk og Kalundborg (Skovvejen).

Denne undersøgelse omfatter dels en analyse af mulige højklassede vejløsninger (mo-tortrafikvej eller motorvej) og dels en erhvervsanalyse. Nærværende rapport omfatter erhvervsanalysen.

Undersøgelserne er fulgt af et Teknikerudvalg, som er nedsat specielt til denne opgave.

FormålErhvervsanalysens primære formål er at beskrive erhvervslivets behov for vejtransport i området og de mulige effekter for erhvervslivet af at udbygge vejen.Analysen danner således overblik over den regionale situation omkring Rute 23 og formidler erhvervslivets holdninger og ønsker til infrastrukturen.

Analysen er gennemført på basis af to hovedkomponenter; dels en mindre kvantitativ analyse baseret primært på data fra Danmarks Statistik, dels en kvalitativ analyse base-ret på interviews og en spørgeskemaundersøgelse.

Rute 23 mellem Holbækmotorvejen og Kalundborg ligger i Holbæk og Kalundborg kommuner1. Analysen er derfor afgrænset til disse to kommuner, som omfatter et rela-tivt stort opland på begge sider af vejen (jf. Figur 1).

Rute 23 og oplandet i de to kommunerRute 23 er den vigtigste vejforbindelse mellem de to hovedbyer Kalundborg og Hol-bæk samt adgangsvej til hovedstadsområdet i øst og Kalundborg Havn i vest. Den er vigtig for såvel erhvervslivets godstransport som for pendlertrafikken, både den lokale og trafikken til og fra København.

Færgen mellem Kalundborg og Århus fragter dagligt ca. 1.000 lastbiler, hovedsage-ligt som løstrailere, hvilket svarer til 16% af den samlede øst-vest gående godstrafik i Danmark.

1 Før 1. januar 2007 bestod de nuværende Holbæk og Kalundborg Kommuner af Bjergsted, Gørlev, Hvidebæk, Høng, Kalundborg, Holbæk, Jernløse, Svinnninge, Tornved, Tølløse. Statistik er derfor udtrukket for disse kommuner.

6


ErhvervsudviklingOmrådets historiske erhvervsudvikling og dets fremtidsperspektiver kan beskrives ved en række punkter:

• Beskæftigelsen har tidligere været lidt lavere end gennemsnittet i Danmark, men gennem opsvinget i 1990'erne har dette forhold rettet sig, og beskæftigelsen er nu på niveau med resten af landet.

• Kalundborg kommune har haft vækst i antal ansatte i industrierhvervene - særligt inden for medicinal og kemisk industri. Kalundborg fremstår derfor som en kommune, som er specialiseret i industri. Der er ingen grund til at forvente, at dette skulle ændre sig i fremtiden, hvis Kalundborg kan vedblive med at fremstå som en attraktiv lokalitet for såvel større som mindre industrivirksomheder. I regionplanen for Vestsjællands Amt blev der også lagt op til, at Kalundborg satser på netop dette område.

• Det indsamlede talmateriale viser endvidere, at stigningen i værditilvæksten per ansat har været større i industrien end i andre overordnede brancher over den seneste 20-års periode på landsplan. Alt andet lige tyder dette på, at lønninger og virksomhedsoverskud i Kalundborg vil have en relativt bedre udvikling end landsgennemsnittet.

• I Holbæk Kommune sker jobtilvæksten især indenfor privat og offentlig service. Hermed ligner Holbæk Kommune i høj grad resten af landet. Dette stemmer godt med Holbæks satsning på uddannelse og boligopland til København.

Figur 1 Rute 23 og de omkringliggende kommuner

7


• Både Holbæk og Kalundborg Kommune forventes at have et nogenlunde konstant befolkningstal for personer i den arbejdsdygtige alder frem til omkring 2020. I resten af landet forventes befolkningstallet for personer i den arbejdsdygtige alder derimod at falde. Befolkningsfremskrivningerne på kommunalt niveau skal dog tages med det forbehold, at behandlingen af flytninger er baseret på de sidste få års trend. Her har især Holbæk haft relativt stor succes med at tiltrække Københavner-pendlere.

Virksomhedernes transportadfærd For at undersøge transportadfærden hos virksomheder i området og få deres vurdering af Rute 23 er der er udført interviews med hhv. Kalundborgegnens og Holbækregio-nens Erhvervsråd samt centrale virksomheder i regionen. Til at underbygge resulta-terne fra interviewene er der lavet en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, hvor der er sendt spørgeskemaer ud til 821 virksomheder. Der er indkommet svar fra 160 virksomheder, hvilket giver en svarprocent på 19%. Dette er en forholdsvis lav svar-procent, hvilket kan skyldes, at undersøgelsen ikke opfattes relevant for alle virksom-heder i området.

I spørgeskemaundersøgelsen angiver en tredjedel af respondenterne, at de benytter Rute 23 til mere end 20% af deres kørte km på vej, hvilket er relativt meget. Ca. en femtedel af virksomhederne benytter Rute 23 til mindre end 5% af virksomhedens kørte km, mens de resterende skønner, at de benytter Rute 23 til mellem 5% og 20% af virksomhedens kørte km.

Et kig på virksomhedernes arbejdskraft viser, at de mindste virksomheder i høj grad henter arbejdskraften lokalt, mens de største virksomheder henter arbejdskraft fra et større opland. Således bor kun ca. 40% af de ansatte i de store virksomheder (>50 an-satte) i samme kommune som virksomheden, mens knap 50% kommer fra regionen. Det tyder på, at Rute 23 alt andet lige er vigtigere for de store og mellemstore virk-somheder i forhold til de ansattes transportbehov mellem bolig og arbejdsplads.

Virksomhedernes vurdering af Rute 23I spørgeskemaundersøgelsen er virksomhederne blevet bedt om at vurdere Rute 23.

På parametrene fremkommelighed og skiltning er holdningen til Rute 23 i dens nuvæ-rende form overvejende positiv, da over halvdelen af de adspurgte giver vurderingen "god" eller "meget god". For trafiksikkerheden er respondenterne en smule mere nega-tive, og af kommentarerne fremgår det, at respondenterne især betragter indsnævrin-gerne fra fire til to spor som et risikomoment.

Virksomhederne er blevet spurgt om genevirkningerne ved en række konkrete forhold på Rute 23. Heraf fremgår det, at det især er variationer i vejens forløb, der giver gener for trafikanterne. To tredjedele af de adspurgte oplever nogen eller stor gene som følge af de varierende hastighedsgrænser, mens 62% oplever gener som følge af varierende antal kørespor. Dette afspejles også i de kommentarer, der er givet i forbindelse med spørgsmålet, hvor mange af de adspurgte klager over netop disse forhold.

8


Et andet gennemgående punkt i kommentarerne er rundkørslerne, hvilket navnlig er en gene for lastbiler, og i mindre grad for personbiler. Specielt rundkørslen i Bjergsted nævnes, fordi den ligger på en bakke, hvorfor en lastbil skal accelerere op ad bakke, når den er kommet igennem rundkørslen. Det kræver brændstof og giver forsinkelser, både for lastbilen selv og for bagvedkørende biler. Endvidere ligger rundkørslen på en skolevej, hvorfor der er skolebørn på tværs af Rute 23 i rundkørslen.

Der er en lille tendens til, at store virksomheder med megen transport er lidt mere ne-gative end gennemsnittet over for genevirkningerne, men der er ikke stor forskel på virksomhedernes holdning.

Erhvervslivets gevinster ved en udbygning af Rute 23Til sidst i spørgeskemaet er respondenterne blevet bedt om at angive de fordele, som de kunne opnå ved en udbygning af Rute 23. Det er muligt at angive mere end et svar, og svarene fordeler sig som følger:

• Halvdelen af de adspurgte siger, at de ville spare transporttid.

• 21% siger, at det ville være nemmere at tiltrække arbejdskraft.

• Der er 7%, som nævner "andre fordele", herunder specielt at det ville være nemmere at forudsige sin rejsetid ved ture til København.

• Der er 38%, som angiver, at virksomheden ikke ville opnå fordele. Den høje andel kan skyldes, at det kan være svært på stående fod at angive konkrete fordele. En anden forklaring kan være, at respondenterne som privatpersoner opnår fordele men ikke som virksomhed.

Som supplement til virksomhedernes egen angivelse af gevinsterne er det opgjort, hvor stor gevinstens værdi for virksomhederne kunne tænke sig at være.

Ud fra data fra Danmarks Statistisk er områdets forbrug af transportydelser beregnet til en værdi på knapt 600 millioner kroner årligt.

På basis af spørgeskemaundersøgelsen er det skønnet, at industrivirksomhedernes an-del af transport, som foregår på Rute 23, er mellem 20% og 25%, mens det tilsvarende tal for øvrige virksomheder er mellem 10% og 15%.

Det er forudsat, at besparelsen i kroner er proportional med reduktionen i rejsetid. Re-duktionen i rejsetid ved en udbygning af Rute 23 er afhængig af vejløsningen, men også afhængig af de enkelte køretøjstyper (f.eks. vil en lastbils tidsgevinst ikke nød-vendigvis være forskellig afhængig af om vejen bliver motorvej eller motortrafikvej). I denne analyse er det antaget, at den er mellem 5% og 152%. Med disse antagelser giver de høje og lave skøn for andelen af transport på Rute 23 og rejsetidsreduktion en årlig besparelse på mellem 4 og 16 millioner kroner, jf. Tabel 1.

9


Beregningen skal tages med et vist forbehold, men den giver et fingerpeg om størrel-sesordenen af erhvervslivets direkte økonomiske gevinster ved en udbygning af Rute 23.

Det er vigtigt at påpege, at udbygning af vejnettet skal ses i et tilgængelighedsper-spektiv på regionaløkonomisk plan. Kalundborg Kommune satser eksempelvis på at tiltrække endnu flere industriarbejdspladser, og tilgængelighed er naturligvis et vigtigt spørgsmål i alle virksomheders lokaliseringsbeslutninger.

Dertil kommer også, at den stadigt stigende integration af det sjællandske arbejdsmar-ked også kan fremmes ved en øget tilgængelighed. Det vil betyde, at andre kommuner i området end Kalundborg også vil nyde godt af ekstra skabte industriarbejdspladser i Kalundborg, og på den vis føre til en øget indkomstudligning mellem by og land i Danmark.

Erhvervslivets ønsker til den fremtidige vejinfrastrukturVirksomhederne i spørgeskemaundersøgelsen er blevet spurgt om deres vurdering af behovet for udbygning af Rute 23. Ca. 70% af de adspurgte ser et stort eller meget stort behov for en udbygning. Ikke overraskende er det primært de respondenter, der i dag oplever store gener på ruten, som ser et stort behov. Blandt de adspurgte virksom-heder, er der kun 2% – eller 3 virksomheder blandt de 160 adspurgte – der mener, at der ikke er behov for en udbygning.

Samtidig har 38% angivet, at deres virksomhed ikke ville opnå fordele ved en udbyg-ning. Det tyder på, at spørgsmålet om behov for udbygning til dels er besvaret ud fra en mere personlig synsvinkel snarere end ud fra en rational vurdering af virksomhe-dens behov.

Virksomhederne er blevet bedt om at prioritere deres ønsker til udbygning af overord-net infrastruktur i området og naboområderne. Af denne prioritering fremgår det, at i relation til godstransport prioriteres Holbækmotorvejen ved Roskilde - Fløng højest,

2 Ved afslutningen af denne rapport forelå ikke de endelige rejsetidsbesparelser som følge af en evt. udvidelse. Skønnet på mellem 5% og 15 % er derfor baseret på fjernelse af 4 rundkørsler med en tidsbesparelse på mellem 30 og 90 sekunder per rundkørsel.

Tabel 1 Opgørelse over sparede årlige transportudgifterKilde: Egne beregninger

Lavt skøn Højt skøn

Industri Øvrige Industri Øvrige

Andel af transport på rute 23 20% 10% 25% 15%

Transportudgifter på Rute 23 (mio. kroner) 34,1 42,6 42,6 63,8

Transportudgifter på rute 23 i alt 77 mio. kroner 106 mio. kroner

Besparelse med 5% kortere rejsetid 3,8 mio. kroner 5,3 mio. kroner


10


men Rute 23 er det næstmest efterspurgte infrastruktur, som ønskes udbygget. Rute 21, Rute 22, Rute 57 og færgeforbindelsen Kalundborg-Århus prioriteres væsentligt lavere.

Samme spørgsmål er stillet i relation til persontransport, og her er 1. og 2.-prioriterin-gen den samme, men Rute 21 mod færgen på Sjællands Odde og sommerhusområder-ne i Odsherred prioriteres klart som nummer 3.

Sammenfattende kan det siges, at de adspurgte ser et stort behov for en udbygning af Rute 23, der betragtes som den vigtigste del af infrastrukturen i området. Samtidig kan det dog konkluderes, at respondenterne opfatter Holbækmotorvejen ved Fløng som den største flaskehals for transport til og fra København.

KonklusionerAnalysen giver et billede af et erhvervsliv i området omkring Rute 23, som er inde i en positiv udvikling med god beskæftigelse og lav ledighed. Set over en årrække har kommunerne forbedret deres situation i forhold til udviklingen i resten af landet.

Kalundborg har etableret sig som et industricentrum på Sjælland, mens specielt Hol-bæk har haft succes med at tiltrække personer i den erhvervsaktive alder. Hvis dette fastholdes, vil kommunerne have et godt udgangspunkt for et aktivt erhvervsliv.

Denne udvikling gør, at infrastrukturen - herunder Rute 23 - vil blive sat under pres fremover, idet det er en helt central del af infrastrukturen i området. Regionplanen pe-ger da netop også på, at man ønsker at udvikle den øst-vest-gående infrastruktur for at støtte erhvervslivets udvikling.

Selv om der udtrykkes en generel tilfredshed med fremkommeligheden giver Rute 23 i sin nuværende form anledning til nogen kritik, og to tredjedele af erhvervsvirksomhe-derne angiver, at de vil opnå gevinster ved en udbygning af Rute 23. Dette er under-støttet af opgørelsen af erhvervslivets besparelser ved en sådan opgradering.

I det større perspektiv kan en udbygning af Rute 23 således bidrage til den positive ud-vikling i området.

11


2. Indledning

2.1 Baggrund

Transportministeriet har anmodet Vejdirektoratet om at gennemføre et planlægnings-arbejde, der belyser behov og muligheder for en fremtidig udformning af en højklasset vejforbindelse på Rute 23 mellem Holbæk og Kalundborg (Skovvejen).

Denne undersøgelse omfatter dels en analyse af mulige højklassede vejløsninger (mo-tortrafikvej eller motorvej) og dels en erhvervsanalyse.

Nærværende rapport omfatter erhvervsanalysen.

Undersøgelserne er fulgt af et Teknikerudvalg med deltagelse fra de berørte kommu-ner, som er nedsat specielt til denne opgave. Rute 23Rute 23 er den vigtigste vejforbindelse mellem de to hovedbyer Kalundborg og Hol-bæk samt som adgangsvej til hovedstadsområdet i øst og Kalundborg Havn i vest. Den er vigtig for såvel erhvervslivets godstransport som for pendlertrafikken, både den lo-kale og trafikken til og fra København.

12


Rute 23 beskrives i sin nuværende form som forvirrende på grund af de mange æn-dringer i standard i form af varierende hastighedsgrænser og varierende antal kørespor. De tosporede strækninger samt rundkørslerne fremhæves som flaskehalse, der øger rejsetiden.

Kalundborg Havn er den næststørste havn på Sjælland. Kalundborg har den fordel, at de største skibe på grund af vanddybden ikke kan sejle gennem Øresund på grund af vanddybden, men istedet må gennem Storebælt, hvor de kan anløbe Kalundborg Havn.

Færgeruten fra Kalundborg til Århus er vigtig for godstrafikken mellem landsdelene, men ikke for persontrafik, der i stedet benytter hurtigfærgen fra Sjællands Odde eller broen over Storebælt. Færgen mellem Kalundborg og Århus fragter dagligt ca. 1.000 lastbiler, hovedsageligt som løstrailere, hvilket svarer til 16% af den samlede øst-vest gående godstrafik i Danmark.

2.2 FormålErhvervsanalysens primære formål er at beskrive erhvervslivets behov for vejtransport i området og de mulige effekter for erhvervslivet af at udbygge vejen.

Analysen danner således overblik over den regionale situation omkring Rute 23 og formidler erhvervslivets holdninger og ønsker til infrastrukturen.

2.3 MetodeAnalysen er gennemført på basis af to hovedkomponenter; dels en mindre kvantitativ makroanalyse og dels en kvalitativ analyse.

Figur 2 Rute 23 og de omkringliggende kommuner

13


Den kvantitative analyse omfatter den historiske erhvervsudvikling såvel som per-spektiverne for den fremtidige erhvervsudvikling i Kalundborg og Holbæk Kommune. Analysen tager udgangspunkt i oplysninger fra Danmarks Statistik, der beskriver be-skæftigelsen i hovederhverv i oplandet siden 1984. Dette datagrundlag suppleret med Danmarks Statistiks befolkningsprognose og vurderinger fra regionplaner og øvrige regional-dokumenter er herefter benyttet til at vurdere perspektiverne for den fremti-dige erhvervsudvikling i oplandet til Rute 23.

Den kvalitative analyse omhandler virksomhedernes transportadfærd og erhvervslivets ønsker til den fremtidige vejinfrastruktur. Den kvalitative analyse er udført på basis af interviews, case-studier og en spørgeskemaundersøgelse.

Der er udført interviews med hhv. Kalundborgegnens og Holbækregionens Erhvervs-råd. På dette grundlag er der udvalgt nogle virksomheder i oplandet til Rute 23, som der er udført case studier af. Case-studierne har fokuseret på virksomhedernes ople-vede aktuelle problemer. Interviews og case-studier er udført i perioden fra december 2006 til marts 2007.

Til at underbygge resultaterne fra case-studierne er der lavet en spørgeskemaundersø-gelse blandt virksomheder i Kalundborg og Holbæk Kommune. Spørgeskemaunder-søgelsen er gennemført elektronisk på den måde, at erhvervscheferne i Kalundborgeg-nens og Holbækregionens Erhvervsråd har udsendt e-mails med link til det elektroni-ske spørgeskema til deres medlemmer. Spørgeskemaet er udsendt til 821 virksomheder og er blevet besvaret af 160. Undersøgelsen er gennemført i februar 2007.

Endelig er virksomhedernes kvalitative informationer suppleret med en kvantitativ analyse af virksomhedernes forbrug af transportydelser baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik. Denne opgørelse er brugt til at anslå en størrelsesorden af virk-somhedernes mulige besparelser ved at forbedre Rute 23.

2.4 RapportstrukturRapportens struktur er som følger.

I kapitel 3 beskrives erhvervsudviklingen i oplandet til Rute 23. Kapitel 4 omhand-ler spørgeskemaundersøgelsen og fokuserer på virksomhedernes transportadfærd og vurdering af Rute 23. I kapitel 5 analyseres vejenes betydning for erhvervslivet kvanti-tativt, og det opgøres hvor stor gevinst erhvervslivet vil have af en udbygning af Rute 23. Endelig omhandler kapitel 6 erhvervslivets ønsker til den fremtidige vejstruktur.

2. Indledning -

14

Erhvervsanalyse - Rute 23 Holbæk-Kalundborg - 2. Indledning

15


3. Erhvervsudvikling i oplandet for Rute 23

I dette kapitel belyses den historiske erhvervsudvikling i de nye storkommuner Hol-bæk og Kalundborg kommuner. Hvor det er relevant, sættes udviklingen i de to kom-muner i forhold til udviklingen i hele landet, for også at belyse om de to kommuner er præget af anderledes mønstre end i resten af landet. De præsenterede tal stammer alle fra Danmarks Statistik, og er tilgængelige via www.statistikbanken.dk.

Erhvervsudviklingen beskrives ved antal beskæftigede i virksomheder beliggende i en af de to kommuner 3 , dels totalt dels fordelt på de 27 brancher, som Danmarks Stati-stik offentliggør arbejdsmarkedsstatistik for på kommuneniveau.

Beskrivelsen af områdets historiske erhvervsudvikling og dens fremtidsperspektiver kan opsummeres i følgende:

• Beskæftigelsen har tidligere været lidt lavere end gennemsnittet i Danmark, men gennem opsvinget i 1990'erne har dette forhold rettet sig, og beskæftigelsen er nu på niveau med resten af landet.

• Kalundborg kommune har haft vækst i antal ansatte i industrierhvervene – særligt inden for medicinal og kemisk industri. I talmaterialet fremstår Kalundborg derfor som en kommune, som er specialiseret i industri, og der er ingen grund til at forvente at dette skulle ændre sig i fremtiden. I regionplanen for Vestsjællands Amt blev der også lagt op til, at Kalundborg satser på netop dette område.

• Det indsamlede talmateriale viser endvidere, at stigningen i værditilvæksten per ansat har været større i industrien end i andre overordnede brancher over den seneste 20-års periode. Alt andet lige tyder dette på, at lønninger og virksomhedsoverskud i Kalundborg vil have en relativt bedre udvikling end landsgennemsnittet. Hvorvidt denne udvikling fortsætter afhænger af, om hastigheden af effektiviseringen i industrien fortsat vil være højere end i servicesektoren.

• Holbæk kommune ligner i langt højere grad resten af landet i og med, at privat og offentlig service er de brancher, hvor udviklingen i jobs findes. Dette stemmer godt med Holbæks satsning på uddannelse og boligopland til København.

3 Før 1. januar 2007 bestod de nuværende Holbæk og Kalundborg Kommuner af Bjergsted, Gørlev, Hvidebæk, Høng, Kalundborg, Holbæk, Jernløse, Svinnninge, Tornved, Tølløse. Statistik er derfor udtrukket for disse kommuner.

16


3.1 Total beskæftigelse og arbejdsløshedUdviklingen fra 1983 til 2005 i den totale beskæftigelse er stærkt præget af de lands-dækkende konjunktursving, jf. Figur 3. Både højkonjunkturerne omkring 1988 og 2003 og lavkonjunkturerne i 1983 og 1994 ses tydeligt både på den samlede danske beskæftigelse såvel som i de to kommuner. Det fremgår også af figuren at udsvingene fremkommer lidt forsinket i forhold til resten af landet i Holbæk og Kalundborg i den belyste periode.

Af figuren fremgår også at særligt Kalundborg kommune i midten af 1990'erne havde det lidt sværere end Holbæk og resten af landet. Siden da har der dog været en betyde-lig fremgang i beskæftigelsen i Kalundborg, sådan at begge de to kommuner har ind-hentet deres position siden sidste højkonjunktur i 1988.

Også ledigheden i de to storkommuner sammenlignet med ledigheden for hele landet afspejler konjunkturfølsomheden i den generelle udvikling i erhvervslivet. Som det ses af Figur 4 har ledigheden i de to kommuner fulgt landsgennemsnittet stadigt tættere over de sidste 20 år.

90

92

94

96

98

100

102

104

106

108

110

1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005

år

inde

ks

Hele landet Ny Holbæk kommune Ny Kalundborg kommune Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel RAS6xx, og PEND11.

Figur 3 Beskæftigelsen i Danmark, Holbæk (øverst) og Kalundborg Kommuner (nederst) (1993=100)

17


0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004

år

inde

ks

Hele landet Ny Holbæk kommune Ny Kalundborg kommune Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel AAR og RAS33.

3.2 Beskæftigelse og aktivitet fordelt på brancherDen konjunkturbetingede udvikling i beskæftigelse og arbejdsløshed gør at udviklingen i beskæftigelsen i de forskellige brancher bedst beskrives som andele af den samlede beskæftigelse. Herved ses hvilke brancher som relativt set vinder frem i området omkring rute 23. Derimod renses den konjunkturbetingede andel af beskæftigelsesændringer ud af fremstillingen.

Udviklingen på landsplan indebærer en stadigt større beskæftigelsesmæssig vægt på de service-orienterede brancher, dvs. handel, privat og offentlig servicevirksomhed, mens landbrugets og industriens andel af beskæftigelsen er svagt, men konstant fal-dende. Transportbranchens beskæftigelsesandel har været omtrentligt konstant over perioden, jf. Figur 5.

Figur 4 Ledigheden i Danmark, Holbæk og Kalundborg kommuner

3. Erhvervsudvikling i oplandet for Rute 23 -

18


0%

20%

40%

60%

80%

100%

1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005år

% a

f sam

let b

eskæ

ftige

lse Landbrug og Fiskeri

Off. service mv.Byggeri og ServiceKemi, medicnal mv.MetalindustriAnden industriTransport

Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel RAS6xx, og PEND11.

For Holbæk kommune er mønstret omtrent det samme, dog ligger niveauet for indu-stribeskæftigelsen lidt lavere end landsgennemsnittet. For Kalundborg er billedet deri-mod stik modsat. Over de sidste 20 år er industriens andel af beskæftigelsen vokset fra 19% til knapt 24%. Kigger man kun på kemi (inkl. plastic og raffinaderi) og medici-nalindustri er andelen vokset fra 3,4% til omkring 16% over den belyste periode. De industribeskæftigede er først og fremmest hentet fra landbrugssektoren, mens handel, offentlig og privat service har haft en uændret andel af beskæftigelsen. Dette fremgår af Figur 6.

0%

20%

40%

60%

80%

100%

1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005år

% a

f sam

let b

eskæ

ftige

lse

Landbrug og FiskeriOff. service mv.Byggeri og ServiceKemi, medicnal mv.MetalindustriAnden industriTransport

Figur 5 Beskæftigelsen fordelt på brancher, hele landet 1983-2005

Figur 6 Beskæftigelsen fordelt på brancher, Holbæk (øverst) og Kalundborg (nederst) 1983-2005

0%

20%

40%

60%

80%

100%

1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005år

% a

f sam

let b

eskæ

ftige

lse Landbrug og Fiskeri

Off. service mv.Byggeri og ServiceKemi, medicnal mv.MetalindustriAnden industriTransport

Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel RAS6xx, og PEND11.

19


Udviklingen i beskæftigelsen i de forskellige brancher viser dog kun delvis hvilken værdi de enkelte brancher skaber for samfundet i form af aflønning til de ansatte og overskud til ejerne, den såkaldte bruttoværditilvækst (denne er kun opgjort brancheop-delt på landsplan).

I Figur 7 ses bruttoværditilvæksten for hele landet for den belyste periode. Af figuren fremgår det, at industrien og transportens andel af den skabte værdi har været svagt stigende de sidste 20 år. Af Figur 5 fremgik det, at andelen af industribeskæftigede på landsplan har været faldende. Kombineret betyder dette, at værditilvæksten per ansat i industri og transport er steget relativt mere end for de øvrige brancher i den belyste periode. Ud fra dette kan man argumentere for, at industrien og transportens relative vigtighed har været stigende gennem den belyste periode.

Endelig kan man også se på industriens eksportandel. Denne opgøres kun på amtsba-sis, og derfor er eksporten per ansat i industrien vist for Vestsjællands Amt i Figur 8. Det fremgår at industrivirksomhedernes eksportandel i Vestsjællands Amt ligger under landsgennemsnittet hvad angår eksportens andel af den totale omsætning, men at an-delen generelt udviser en voksende tendens.

0%

20%

40%

60%

80%

100%

1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005år

% a

f bru

ttovæ

rditi

lvæ

kst

Landbrug og FiskeriOff. service mv.Byggeri og ServiceKemi, medicnal mv.MetalindustriAnden industriTransport

Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel NAT07.

Figur 7 Bruttoværditilvækst, hele landet (1983-2005)

3. Erhvervsudvikling i oplandet for Rute 23 -

20


3.3 Perspektiverne for den fremtidige erhvervsudviklingI forbindelse med planlægning af nye veje og udbygning af eksisterende er det vigtigt at analysere den fremtidige erhvervsudvikling.

Formålet med dette afsnit er at beskrive, hvordan udviklingen i området kan forventes at blive fremover for at kunne vurdere vejenes rolle for denne udviklingsproces.

Fortsætter de hidtidige trends?Den hidtidige udvikling i erhvervssammensætningen i de to nye kommuner har vist en klar tendens mod at Kalundborg kommune i højere og højere grad har styrket sin po-sition inden for industrivirksomhed, især kemi- og medicinalindustri. Modsat har Hol-bæk fået en profil som i stadigt stigende grad er præget af servicesektoren.

Andelen af beskæftigede i industrien i Kalundborg er steget fra knapt 18% i 1983 til knapt 24% i 2005, dvs. 6% point over 22 år, eller lidt under 0,3% point om året. Med fastholdelse af den nuværende arbejdsstyrke svarer dette til lidt under 60 ansatte om året. Det vil være naturligt, at denne udvikling kan fortsætte de kommende år, hvis Kalundborg kan vedblive med at fremstå som en attraktiv lokalitet for såvel større som mindre industrivirksomheder. Man skal dog også være opmærksom på at servicesekto-ren (f.eks. forretningsservice, offentlig service mv.) også er et nødvendigt input i indu-strivirksomheder. Så væksten i industrisektoren kan godt fortsætte, så længe der stadig er arbejdskraft til rådighed for servicesektoren.

Andelen af beskæftigede i servicesektoren i Holbæk er steget fra godt 72% til godt 84% fra 1983 til 2005. Dette svarer til omkring 0,5% point per år, eller knapt 250 per-soner per år med fastholdelse af Holbæks nuværende arbejdsstyrke. På landsplan har stigningen været fra 69% til 77%. Holbæk har – målt på andelen af ansatte – oplevet en større vækst i servicesektoren end resten af landet.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003

år

eksp

ort,

% a

f om

sætn

ing

Hele landet Vestsjællands Amt Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel GF4 og MOMS8.

Figur 8 Eksporten per ansat i industrien (% af omsætning)

21


Fordi servicesektoren i Holbæk aftager så stor en andel af de beskæftigede, forekom-mer det mindre vigtigt, om andelen af serviceansatte stiger eller falder i fremtiden. Ud fra et regionaløkonomisk synspunkt virker det relativt mere relevant, at Holbæks servicevirksomheder er spredt på brancher. Herved vil serviceerhvervene set under ét være mindre udsatte for sektorbetingede udsving, således at det samlede antal jobs og indtjening lettere kan fastholdes.

ArbejdsstyrkenEn vigtig faktor for industri- og andre virksomheders lokaliseringsvalg er tilstedevæ-relsen af arbejdskraft. Da der er en lille "pukkel" af 35-45 årige i den danske befolk-ning, må man forudse at arbejdsstyrken begynder at skrumpe om 15-25 år. På kommu-nalt niveau vil dette dog også afhænge af flyttemønstre og den specifikke alderssam-mensætning i hver enkelt kommune.

I nedenstående figur ses det, at både Holbæk og Kalundborg forventes at have en no-genlunde konstant befolkning i den arbejdsdygtige alder frem til omkring 2020, hvor-efter dette tal begynder at falde. Dette er i modsætning til udviklingen i hele landet, som udviser et fald over hele perioden.

Befolkningsfremskrivningerne fra Danmarks Statistik på kommunalt niveau skal dog tages med det forbehold, at behandlingen af flytninger er baseret på de sidste få års trend. Her har især Holbæk haft relativt stor succes med at tiltrække Københavner-pendlere.

90

92

94

96

98

100

102

104

106

108

110

2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030

år

inde

ks

Hele landet Ny Holbæk kommune Ny Kalundborg kommune Kilde: www.statistikbanken.dk, tabel PROG7a og PROG1.

Figur 9 Indeks for antallet af personer i alderen 16 til 62 år (2006=100)

22


Kvalitativ vurderingOvenstående vurdering, som er baseret på tilgængelige økonomiske og statistiske data, er suppleret med en mere kvalitativ vurdering, som primært er gennemført ved inter-view med cheferne for erhvervsrådene i Kalundborg og Holbæk. Endvidere har de gennemførte case interviews med store virksomheder givet anledning til nogle kvalita-tive bemærkninger, som også er medtaget her.

Der er en række forskelle mellem de to hovedbyer - Holbæk og Kalundborg - som ad-skiller dem fra hinanden, men som også bidrager til, at de to byer og områder kan sup-plere hinanden på en række områder.

Kalundborg er et af de største sjællandske industriområder uden for København, og er-hvervslivet er præget af en række meget store industrivirksomheder. Holbæk er i langt højere grad præget af mindre virksomheder, typisk inden for håndværk og service, og den er desuden kendt som områdets uddannelsescenter med bl.a. et seminarium og en teknisk skole. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at der er et tæt samarbej-de med Odsherred, som tilbyder natur og fritidsaktiviteter.

Som vist i Figur 9 er den forventede udvikling i arbejdsstyrken bedre end landsgen-nemsnittet, forstået på den måde, at der kun sker et lille fald i antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder.

Det skyldes primært tilflytning af nye indbyggere, som kommer fra Københavnsområ-det. Denne tilflytning er positiv for området på flere måder. Der er ofte tale om relativt vellønnede personer, som bidrager positivt til kommunernes økonomi. Tilflytningen er også med til at skabe arbejdspladser i området. På kort sigt skabes arbejdspladser i serviceerhvervene, og på længere sigt er der set flere eksempler på, at tilflyttere selv skaber nye arbejdspladser i området, når de efter et par år er blevet trætte af at pendle til og fra København.

Hvad angår infrastrukturen, er Rute 23 den vigtigste vejforbindelse mellem de to ho-vedbyer Kalundborg og Holbæk samt som adgangsvej til hovedstadsområdet i øst og Kalundborg Havn i vest. Den er vigtig for såvel erhvervslivets godstransport som for pendlertrafikken, både den lokale og trafikken til og fra København. En god adgangs-vej til havnen er en vigtig forudsætning for, at den store andel af godstransporten mel-lem Øst- og Vestdanmark kan bevares.

Kommunerne og erhvervslivet har gjort en stor indsats for at få Rute 23 med i forsøgs-ordningen med modulvogntog, som træder i kraft 1. januar 2008. Rute 23 er således den eneste længere strækning uden for motorvejsnettet, som er med i forsøget.

Regionplanen peger da netop også på, at man ønsker at udvikle den øst-vest-gående infrastruktur for at støtte erhvervslivets udvikling. I det større perspektiv må det vurde-res, at en udbygning af Rute 23 kan bidrage til den positive udvikling i området.

23


4. Virksomheders transportadfærd

Virksomhedernes transportadfærd er undersøgt ved en spørgeskemaundersøgelse på internettet. Spørgeskemaundersøgelsen er udarbejdet på basis af de udførte case-inter-views, der er resumeret i Bilag 1.

I udvælgelsen af respondenter har de to erhvervsråd bidraget med udsendelse af en op-fordring til at deltage i undersøgelsen. Da erhvervsrådene ikke udleverer e-mail adres-ser fra deres adressekartotek til tredjepart, blev det valgt at benytte den fremgangsmå-de, at erhvervscheferne udsendte e-mails til deres medlemmer med en kort orientering om undersøgelsen og et link til spørgeskemaet på internettet. Det har formentlig øget motivationen for at svare, at opfordringen kom fra erhvervscheferne, som responden-terne kender i forvejen.

Der blev udsendt mails til i alt 821 virksomheder fra de to erhvervschefer. Der er mulig-vis et overlap mellem de to medlemslister, men det vurderes af erhvervscheferne at være så lille, at det er uden betydning. Der blev i alt udfyldt 160 spørgeskemaer, svarende til en svarprocent på ca. 19%. Dette er en forholdsvis lav svarprocent, hvilket kan skyldes, at en del af de mulige respondenter har betragtet undersøgelsen som irrelevant.

Det fulde spørgeskema kan ses i Bilag 2.

Dette kapitel beskriver virksomhedernes transportadfærd på basis af spørgeskemaun-dersøgelsen. Konklusionerne af kapitlet er som følger.

• Beliggenheden af de interviewede virksomheder i regionen er i høj grad betinget af tradition og historik, mens de mere politisk erhvervsaktive tiltag som f.eks. store og billige erhvervsarealer nævnes af færre virksomheder. Den lokale arbejdskraft fremhæves ikke af virksomhederne som en væsentlig årsag, men ikke desto

24


mindre gør virksomhederne i høj grad brug af arbejdskraft, der hentes inden for kommunegrænsen.

• Rute 23 er vigtig for virksomhederne, hvilket ikke kun afspejles i deres egne udsagn, men også i det faktum, at en stor del af virksomhedernes kørte km foregår på Rute 23. Den nuværende Rute 23 mellem Holbæk og Kalundborg vurderes positivt af respondenterne, især hvad angår skiltningen, men også med hensyn til fremkommelighed og trafiksikkerhed. Der er dog også en række gener ved de nuværende forhold. Den væsentligste er, at hastighedsgrænsen er sænket ved alle større vejkryds, hvorfor man som trafikant oplever hyppige ændringer i hastighedsgrænserne. Også rundkørslerne, sidevejene, det varierende antal kørespor, langsomme køretøjer og trafikmængden generelt vurderes som generende af over halvdelen af de adspurgte.

4.1 Beskrivelse af virksomhederneDe resultater, der gengives i det følgende, er baseret på samtlige svar. Det er under-søgt, om særlige grupper skiller sig ud, herunder store virksomheder, eller virksomhe-der med godstransport, men det har vist sig ikke at være tilfældet.

En fordeling af besvarelserne efter brancher og antal ansatte er vist i Tabel 2.

Inddelingen i brancher er taget fra Danmarks Statistik, dog med undtagelse af grup-perne "butik", "en gros handel" og "liberalt erhverv", som er foretaget ved en efterkod-ning af de indkomne svar.

Årsagerne til virksomhedernes geografiske lokalisering er vist i Tabel 3. Det var mu-ligt at angive flere svar, hvorfor tallene summerer til mere en 160.

0-9 ansatte 10-49 ansatte 50 eller flere I alt

Landbrug og fiskeri 6 0 0 6

Byggeri og service 24 26 1 51

Kemi, medicinal mv. 2 2 5 9

Metalindustri 6 4 0 10

Anden industri 9 5 4 18

Transport 1 4 3 8

Butik 3 2 1 6

En gros handel 7 2 0 9

Liberalt erhverv 25 17 0 42

Andet 0 0 1 1

I alt 83 62 15 160

Tabel 2 Brancher og antal ansatte for deltagerne i spørgeskemaunder-søgelsen

25


Som det ses af spørgeskemaet, var der angivet en række årsager, der kunne afkrydses. Svarmuligheden "tradition, historik" var dog ikke angivet i spørgeskemaet, men den er defineret efterfølgende, da 41 af de adspurgte angav grunde, der kunne henføres til dette. Der er typisk tale om familiedrevne virksomheder, der er blevet overtaget af næ-ste generation. Svarmuligheden "kundegrundlag" dækker over lidt af de samme aspek-ter, da der formentlig er tale om en lokal tilknytning, der gør at virksomheden har et etableret, kendt kundegrundlag i området.

Det er værd at bemærke, at svar som "billig jord", "arealbehov" og "adgang til Kalund-borg Havn" nævnes af relativt få respondenter (8-15%), selv om disse aspekter tillæg-ges meget vægt hos kommunerne og erhvervsrådene.

Antal Procent

Kundegrundlag 69 43%

Adgangsforhold til vejnettet 52 33%

Tradition, historik 41 26%

Billig jord 24 15%

Kvalificeret arbejdskraft 21 13%

Arealbehov 16 10%

Kalundborg Havn 12 8%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

0-9 ansatte 10-49 ansatte > 50 ansatte Alle

KommunenRegionen SjællandØvrige

Figur 10 Oplande for ansatte

Tabel 3 Virksomhedernes årsag til lokalisering i området

26


Oplandene for virksomhedernes ansatte er vist i følgende figur.

I de mindste virksomheder (med 9 eller færre ansatte) er der 74% af de ansatte, som kommer fra samme kommune, som virksomheden ligger i. I mellemstore virksomhe-der (med 10-49 ansatte) er der 54% af de ansatte, der kommer fra samme kommune, mens det for de største virksomheders vedkommende er 39%.

Det ses, at de mindste virksomheder i høj grad henter arbejdskraften lokalt, mens de største virksomheder henter arbejdskraft fra et større opland, hvilket også forekommer logisk. Det tyder på, at Rute 23 alt andet lige er vigtigere for de store og mellemstore virksomheder i forhold til at skaffe arbejdskraft.

På spørgsmålet om, hvor let det er at tiltrække arbejdskraft, er der 40%, som siger at det er let eller meget let, mens 60% siger svært eller meget svært. Denne fordeling er formentlig ikke speciel for området omkring Rute 23, men er snarere et udtryk for den generelle situation på arbejdsmarkedet.

4.2 Virksomhedernes køretøjer og transportBesvarelserne viser, at 67% af de deltagende virksomheder har egne biler, enten per-son-, vare- eller lastbiler. Fordelingen er angivet i nedenstående tabel.

Som det ses af tabellen, har virksomhederne overvejende varebiler, mens blot 14% af virksomhederne selv ejer lastbiler.

For lastbilernes vedkommende er der dog meget stor spredning, idet de største bilejere har vognparker på 200 lastbiler.

Respondenterne blev spurgt om, hvor stor en andel af de kørte km, der foregår på Rute 23 mellem Holbæk og Kalundborg. Besvarelserne ses i Figur 11.

Tabel 4 Fordeling af antallet af køretøjer af en given type for de deltagende virksomheder

Antal køretøjer af en given type

Personbiler Varebiler Lastbiler

0 57% 44% 86%

1 20% 24% 6%

2-5 18% 21% 3%

6-10 4% 7% 1%

>10 1% 4% 4%

I alt 100% 100% 100%

27


Det ses, at en tredjedel af respondenterne angiver, at de benytter Rute 23 til mere end 20% af deres kørsel. Dette er en høj andel, som selvfølgelig er forbundet med en vis usikkerhed, da den er baseret på et hurtigt skøn fra respondenten.

Endelig er respondenterne spurgt om deres brug af Kalundborg Havn. For færgehav-nens vedkommende er der 67%, som aldrig bruger den, mens 18% bruger den sjæl-dent, og 15% bruger den oftere.

For fragtskibenes vedkommende er brugen endnu mindre, idet 88% angiver, at de al-drig bruger fragtskibe, mens 6% sjældent bruger dem, og 6% gør det oftere.

Disse tal er umiddelbart ikke helt i overensstemmelse med udtalelserne fra erhvervs-cheferne og fra de gennemførte case interviews, hvor havnen blev tillagt meget stor betydning, både for erhvervslivet og for regionen generelt. En mulig årsag kan være den lave svarprocent, idet det kan tænkes, at brugere af havnen har været mindre moti-verede for at besvare spørgeskemaet.

4.3 Vurdering af Rute 23Respondenterne blev bedt om at vurdere den nuværende Rute 23 mellem Holbæk og Kalundborg med hensyn til fremkommelighed, trafiksikkerhed og skiltning.

Besvarelserne er vist i Figur 12 - Figur 14.

Figur 11 Andel af kørte km på Rute 23

< 5%5 - 10%10 - 15%15-20%> 20%

28


2%

50%

29%

13%

6%

Meget godGodDårligMeget dårligVed ikke

Figur 12 Vurdering af fremkommelighed på nuværende Rute 23

Figur 13 Vurdering af trafiksikkerhed på nuværende Rute 23

Figur 14 Vurdering af skiltning på nuværende Rute 23

1%

42%

34%

13%

10%


3%

57%19%

11%

10%


29


Der var bevidst ikke medtaget en "neutral" svarmulighed, da respondenterne skulle "tvinges" til at tages stilling.

Holdningen må tolkes som overvejende positiv hvad angår fremkommelighed og skilt-ning, da over halvdelen af de adspurgte siger "god" eller "meget god". For trafiksikker-heden er respondenterne en smule mere negative, og af kommentarerne fremgår det, at respondenterne især betragter indsnævringerne fra fire til to spor som et risikomoment.

Respondenterne blev også bedt om at angive deres oplevede gener som følge af en række konkrete forhold.

Rundkørsler

21%

35%

23%

14%

7%

Varierende hastighedsgrænser

31%

37%

14%

11%

7%

Mange sideveje

22%

36%

21%

14%

7%

Langsomme køretøjer

25%

36%

22%

9%

8%

Trafikmængden

17%

49%

19%

7%8%

27%

35%

20%

11%7%

Stor Nogen Næsten ingen Ingen Ved ikke

Varierende antal kørespor

27%

35%

20%

11%

7%

Figur 15 Oplevede genevirkninger på nuværende Rute 23

30


Det ses, at det især er variationer i vejens forløb, der giver gener for trafikanterne. To tredjedele af de adspurgte oplever nogen eller stor gene som følge af de varierende ha-stighedsgrænser, mens 62% oplever gener som følge af varierende antal kørespor.

Dette afspejles også i de kommentarer, der er givet i forbindelse med spørgsmålet, hvor mange af de adspurgte klager over netop disse forhold. Et andet gennemgående punkt i kommentarerne er rundkørslerne, hvilket navnlig er en gene for lastbiler, men i mindre grad for personbiler.

Specielt rundkørslen i Bjergsted nævnes, fordi den ligger på en bakke, hvorfor en last-bil skal accelerere op ad bakke, når den er kommet igennem rundkørslen. Det kræver brændstof og giver forsinkelser, både for lastbilen selv og for bagvedkørende biler. Endvidere ligger rundkørslen på en skolevej, hvorfor der er skolebørn på tværs af Rute 23 i rundkørslen, hvilket giver anledning til farlige situationer med konflikter mellem lastbiler og fodgængere/cyklister.

Der er en lille tendens til, at store virksomheder med megen transport er lidt mere ne-gative end gennemsnittet over for genevirkningerne, men der er ikke stor forskel.

31


5. Vejenes betydning for erhvervslivet

Vejtransport er en vigtig bestanddel i alle virksomheders aktiviteter, men trods alt kun én blandt mange.

I dette afsnit gives først et økonomisk overslag over vejenes betydning for erhvervsli-vet generelt. Dernæst gives et overslag over betydningen af opgradering af Rute 23 for erhversvlivet. Konklusionerne i afsnittet er:

• Hvis opgraderingen af Rute 23 kan spare mellem 5% og 15 % af transporttiden på ruten, vil virksomhederne i området spare mellem 4 og 15 millioner kroner om året i forbruget af transportydelser.

• Besparelserne vil fortrinsvist tilkomme de virksomheder, som har et relativt stort transportbehov i kombination med en stor andel af transporttiden på Rute 23.

• Øvrige virksomheder kan dog også have glæde af opgraderingen, idet øget tilgængelighed forbedrer arbejdsudbuddet, samt kunde- og leverandørunderlag.

5.1 Danske virksomheders forbrug af vejtransportDatagrundlaget til opgørelsen af vejenes betydning for erhvervslivet er nationale data for danske virksomheders gennemsnitlige indkøb af transporttjenester. Disse kombine-res med tallene for den branchefordelte beskæftigelse i Holbæk og Kalundborg kom-muner.

En væsentlig begrænsning i en sådan beregning er, at disse data i sagens natur ikke kan give noget billede af betydningen af Rute 23, men af vejnettet og transportbehov ge-nerelt i forhold til andre af virksomhedernes inputs, såsom f.eks. arbejdskraft og rå- og mellemprodukter. Tallene beskriver derfor virksomhedernes samlede vejtransportbehov målt som andel af øvrige inputs, hvoraf altså kun en mindre del ligger på Rute 23.

De forskellige branchers forbrug af vejtransport ydelser er illustreret i Tabel 5.

Tabellen viser, at branchernes transportbehov er ganske forskellige. Detailhandel og øvrig service har et transportbehov som er hhv. 83% og 36% større (indeks 183 og 136) end gennemsnittet for alle brancher. Dette er ikke overraskende, idet særligt de-tailhandel har et stort behov for daglig eller ugentlig vareudbringning. Kemisk industri ligger også over, men kun med 9%.

Medicinal, metal og øvrig industri ligger under gennemsnittet for alle brancher. Disse tal antyder ikke, at transport er uvigtig for disse brancher, men snarere at en transport kun er et ud af flere inputs, der er nødvendige for virksomhedernes produktion.

32


Kilde: www.statistikbanken.dk/inputoutput. Note: Indeks for transportbehov er udregnet som forholdet mellem branchens og alle branchers transportandel (% tallet), dvs. at indeks 100 svarer til gennemsnittet for alle brancher.

Endvidere kan der også være stor forskel på, hvilke transportmidler og ruter der an-vendes i de forskellige brancher. For dagligvarehandel bruges formentlig den største del af udbringningstiden med at losse og læsse, samt på bykørsel, dvs. ikke på Rute 23 eller andre større veje. For f.eks. raffinaderiet i Kalundborg vil en væsentlig større del af vejtransporttiden foregå på Rute 23 end for f.eks. dagligvareudbringning.

Områdets forbrug af transportydelser kan beregnes ud fra datamateriale for antal an-satte i regionen i de forskellige brancher kombineret med branchens danske gennem-snitstal for omsætning per ansat og oplysningerne i Tabel 5. Erhvervslivets forbrug af transportydelser i området er med denne metode beregnet til knapt 600 millioner kroner årligt.

5.2 Erhvervslivet gevinster ved en udbygning af Rute 23 Som nævnt foregår kun en mindre andel af områdets virksomheders transportarbejde på Rute 23. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsens skøn er det opgjort, at in-dustrivirksomhedernes andel af transport, som foregår på rute 23, er mellem 20% og 25%, mens det tilsvarende tal for øvrige virksomheder er mellem 10% og 15%.

Herved kan man opgøre en værdi for erhvervslivets sparede transportudgifter. Det er forudsat, at besparelsen i kroner er proportional med reduktionen i rejsetid. Reduk-tionen i rejsetid ved en udbygning af Rute 23 er afhængig af vejløsningen, men også afhængig af de enkelte køretøjstyper (f.eks. vil en lastbils tidsgevinst ikke nødvendig-vis være forskellig afhængig af om vejen bliver motorvej eller motortrafikvej). I denne analyse er det antaget, at den er mellem 5% og 15%.

Transport andel af Indeks for

Indeks fortransportbehov

Landbrug og Fiskeri 0,4% 29

Raffinaderi 0,6% 41

Kemisk 1,7% 109

Medicinal 1,2% 78

Metal mv. 0,9% 59

Øvrig industri 1,3% 84

Byggeri 1,1% 73

Øvrig transport 1,0% 68

Detailhandel 2,8% 183

Øvrig service 2,0% 136

Offentlig service mv. 1,0% 66

Total 1,5% = 100

Tabel 5 Danske branchers forbrug af vejtransport ydelser

33


Med disse antagelser giver de høje og lave skøn for andelen af transport på Rute 23 og rejsetidsreduktion en årlig besparelse på mellem 3,8 og 16,0 millioner kroner, jf. Tabel 6.

Kilde: Egne beregninger.

Lavt skøn Højt skøn

Industri Øvrige Industri Øvrige

Andel af transport på rute 23 20% 10% 25% 15%

Transportudgifter på Rute 23 (mio. kroner) 34,1 42,6 42,6 63,8

Transportudgifter på rute 23 i alt 77 mio. kroner 106 mio. kroner



Det er vigtigt at understrege, at denne opgørelse kun dækker direkte observerbare ud-gifter beregnet med meget forsimplede antagelser om gennemsnitlige transportudgifter i forskellige brancher i forholdt til landsgennemsnittet.

En alternativ beregning af besparelserne ved bedre fremkommelighed på rute 23 kan laves som en traditionel cost-benefit-analyse af en vejinvestering, hvor antallet af spa-rede minutter, færre færdselsuheld mv. vejes op imod investerings- og andre omkost-ninger. Dette har imidlertid ikke været opdraget i dette projekt.

Beregningen skal således tages med et vist forbehold, men den giver et fingerpeg om størrelsesordenen af erhvervslivets direkte økonomiske gevinster ved en udbygning af Rute 23. Der er tale erhvervsgevinster, der kan opgøres i størrelsesordenen på et-til-to cifret millionbeløb årligt.

Det er dog også vigtigt at påpege, at udbygning af vejnettet skal ses i et tilgængelig-hedsperspektiv på regionaløkonomisk plan. Som beskrevet andetsteds i denne rapport satser Kalundborg kommune på at tiltrække endnu flere industriarbejdspladser, og til-gængelighed er naturligvis et vigtigt spørgsmål i alle virksomheders lokaliseringsbe-slutninger. Dertil kommer også, at den stadigt stigende integration af det sjællandske arbejdsmarked også kan fremmes ved en øget tilgængelighed. Det vil betyde, at andre kommuner i området end Kalundborg også vil nyde godt af ekstra skabte industriar-bejdspladser i Kalundborg, og på den vis føre til en øget indkomstudligning mellem by og land i Danmark.

Tabel 6 Opgørelse over sparede årlige transportudgifter

5. Vejens betydning for erhvervslivet -

34


35


6. Erhvervslivets ønsker til den fremtidige infrastruktur

Erhvervslivets ønsker til den fremtidige vejstruktur er belyst i både case interviewene og i spørgeskemaundersøgelsen på internettet.

Dette kapitel beskriver erhverslivets behov for udbygning og erhvervslivets priorite-ring af udbygning af Rute 23 i forhold til andre infrastrukturforbedringer. Konklusio-nerne af kapitlet er som følger:

• De adspurgte ser et stort behov for en udbygning af Rute 23, der betragtes som den vigtigste del af infrastrukturen i lokalområdet. Samtidig viser undersøgelsen, at den vigtigste infrastruktur overordnet set ikke ligger i lokalområdet, men tættere på København, idet motorvejen ved Fløng udpeges som den mest betydelige flaskehals for trafik til og fra København.

• I lokalområdet udpeges Rute 21 som den vej, der har det næststørste behov i forhold til persontransporten (motorvejen ved Fløng regnes i den forbindelse udenfor lokalområdet). I modsætning til Rute 23 er det især persontransport, der er vigtig for Rute 21, da den bl.a. betjener sommerhusområderne i Odsherred samt færgehavnen på Odden. Rute 23 er derimod vigtig for erhvervstrafikken til og fra industriområderne i Kalundborg samt til Kalundborg Havn.

• Der er 38% af de adspurgte, som angiver at virksomheden ikke ville opnå fordele ved en udbygning - selv om flere af dem ser et behov for en udbygning. Årsagen kan være, at fordelene er af en lidt diffus karakter, der kan være vanskelig at beskrive i få ord i et spørgeskema. Endvidere kan dette svar skyldes, at man som privatperson opnår fordele men ikke som virksomhed.

6.1 Behov for udbygning af Rute 23De adspurgte i case interviewene fremhæver, at Rute 23 er en nødvendig forudsætning for den fortsatte positive udvikling, navnlig i Kalundborgområdet.

Det vil være ønskeligt at få opgraderet vejen, så adgangen til og fra Kalundborg og ikke mindst til og fra havnen bliver nemmere. Rute 23 er dog kun én forudsætning blandt flere. Af øvrige vigtige forudsætninger kan nævnes udbygning af havnen samt hensyntagen til industrien i udarbejdelse af lokalplaner.

Virksomhederne i spørgeskemaundersøgelsen er blevet spurgt om deres vurdering af behovet for udbygning af Rute 23. Besvarelsen ses i følgende figur.

36


29%

41%

13%

4%

2%

11%

Meget stortStortLilleMeget lilleIkke behovVed ikke

Figur 16 Vurdering af behov for udbygning

Det ses, at 70% af de adspurgte ser et stort eller meget stort behov for en udbygning. Ikke overraskende er det primært de respondenter, som i dag oplever store gener på ru-ten, der ser et stort behov.

Der er kun 2% – eller 3 virksomheder blandt de 160 adspurgte – der mener, at der ikke er behov for en udbygning.

6.2 Prioritering af Rute 23 i forhold til andre vejstrækningerDe respondenter, der foretager godstransport, blev bedt om at prioritere de tre vigtig-ste blandt nedenstående seks forslag til en udbygning af infrastrukturen med hensyn til godstransport:

• Udbygning af Rute 21 (Holbæk - Sjællands Odde)• Udbygning af Rute 22 (Kalundborg - Slagelse - Næstved)• Udbygning af Rute 23 (Kalundborg - Holbæk)• Udbygning af Rute 57 (Holbæk - Sorø)• Udvidelse af Holbækmotorvejen ved Roskilde - Fløng• Bedre færgeforbindelse (hurtigere/hyppigere) mellem Kalundborg og Århus

37


Spørgeskemaet indeholdt ikke oplysninger om økonomien i forbindelse med de seks forslag. Ideelt set skulle de adspurgte blot prioritere uden hensyntagen til økonomien, men det kan ikke udelukkes, at enkelte respondenter har ladet dette påvirke besvarel-sen. Besvarelserne er vist i Tabel 7.

Tabel 7 Prioritering i forhold til godstransport

1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Ikke valgt I alt

Fløng 37 13 7 14 71

Rute 23 21 25 16 9 71

Rute 21 2 16 22 31 71

Rute 22 7 11 14 39 71

Rute 57 3 3 4 61 71

Færgen 1 2 3 65 71

Det ses, at Holbækmotorvejen ved Roskilde - Fløng prioriteres højst, mens ønsket om bedre færgeforbindelse til Århus priorteres lavest.

Prioriteringerne er søgt vægtet, således at en 1. prioritet vægtes med 3, en 2. priori-tet med 2 og en 3. prioritet med 1. På den måde fremkommer de vægtninger, der er illustreret i Figur 17. Figuren illustrerer tydeligt, at Holbækmotorvejen ved Roskilde - Fløng og Rute 23 betragtes som langt væsentligere end de øvrige forslag til udbyg-ning.

0 20 40 60 80 100 120 140 160

Fløng

Rute 23

Rute 21

Rute 22

Rute 57

FærgeFigur 17 Vægtning af prioriteringer, godstransport

38


Samtlige respondenter blev desuden bedt om at prioritere de samme seks forslag plus en udbygning af jernbanen mellem Kalundborg og København i forhold til persontra-fik. Besvarelserne er vist i Tabel 8.

Tabel 8 Prioritering i forhold til persontransport

0 50 100 150 200 250 300

Fløng

Rute 23

Rute 21

Rute 22

Rute 57

Færge

Tog Figur 18 Vægtning af prioriteringer, persontransport

Også her er der foretaget en vægtning af prioriteringerne, hvilket giver resultatet i Figur 18.

Også her er det især Holbækmotorvejen ved Roskilde - Fløng og Rute 23, der skil-ler sig ud, mens færgen og toget tillægges meget lille vægt. Den væsentligste forskel i forhold til godstransport er, at Rute 21 vægtes højere, hvilket hænger sammen med, at den primært er vigtig for persontrafik i form af trafik til færgen på Sjællands Odde samt til sommerhusområderne i Odsherred.

Til sidst i spørgeskemaet blev respondenterne bedt om at angive de fordele, som de kunne opnå ved en opgradering af Rute 23.


Fløng 73 23 12 44 152

Rute 23 31 40 32 49 152

Rute 21 21 34 27 70 152

Rute 22 11 21 20 100 152

Rute 57 6 14 20 112 152

Færgen 2 6 16 128 152

Toget 2 6 16 128 152

39


Halvdelen af de adspurgte siger, at de ville spare transporttid, mens 21% siger, at det ville være nemmere at tiltrække arbejdskraft. Der er 7%, som nævner "andre fordele", herunder specielt at det ville være nemmere at forudsige sin rejsetid ved ture til Kø-benhavn. 38% har angivet, at deres virksomhed ikke ville opnå fordele ved en udbyg-ning, hvilket er et interessant tal i forhold til, at 70% ser et stort behov for en udbyg-ning. Det tyder på, at spørgsmålet om behov for udbygning til dels er besvaret ud fra en mere personlig og følelsesmæssig synsvinkel snarere end ud fra en rational vurde-ring af virksomhedens behov.

Sammenfattende kan det siges, at de adspurgte ser et stort behov for en udbygning af Rute 23, der betragtes som den vigtigste del af infrastrukturen i oplandet. Samtidig kan det dog konkluderes, at respondenterne opfatter Holbækmotorvejen ved Roskilde - Fløng som den største flaskehals for transport til og fra København.

40

Erhvervsanalyse - Rute 23 Holbæk-Kalundborg- 6. Erhvervslivets ønsker til den fremtidige infrastruktur

41


Bilag 1. Case-studier

Vognmand Johannes Rasmussen, SvebølleJohannes Rasmussen er en af landets største vognmandsvirksomheder med en vognpark på 240 trækkende enheder.

Virksomheden Lokaliseringen i Svebølle er historisk betinget, idet firmaets grundlægger (den nuvæ-rende direktørs farfar, som grundlagde firmaet i 1932) var født og opvokset i byen. Det har ikke været overvejet at flytte.

Firmaet kører over hele landet, og har endvidere 10% af sin omsætning i udlandet, pri-mært Skandinavien og Benelux-landene.

Firmaet er storkunde hos Mols-Linien med 15-25 overførte løstrailere om dagen. Som tommelfingerregel benyttes færgen til al trafik til og fra området nord for Horsens-Ringkøbing. Til det sydlige Jylland benyttes Storebæltsbroen.

Transport til landene syd for grænsen sker via Storebæltsbroen eller færgen fra Rødby. I begge tilfælde benyttes landevejen til Høng og derfra Rute 22 mod Slagelse, hvor man enten kan køre på motorvejen mod vest eller fortsætte mod Næstved og motorve-jen mod syd.

Firmaet er fast tilknyttet Novo og transporterer dagligt 800 tons gods for Novo mellem Kalundborg og København, hvilket svarer til 24 fuldt lastede sættevogne. De ansatte kommer fra et meget stort opland, og der er flere, som bor i København. Stort set alle ansatte benytter egen bil til pendling, og en bedre vejforbindelse ville derfor gøre det nemmere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Rute 23Rute 23 er den vigtigste færdselsåre for virksomheden, idet 65% af transporterne kører ad denne. De sidste 35% kører ad Rute 22.

Direktøren bor i Kalundborg og kører hver morgen til Svebølle, hvor han kan se, at der er decideret køkørsel ind mod Kalundborg.

De største genevirkninger på Rute 23 skyldes rundkørslerne, som giver lastbilerne et betydeligt ekstra brændstofforbrug med deraf følgende øget miljøbelastning. Især rundkørslen ved Bjergsted er generende, fordi den ligger på en stigning, hvilket vil sige at bilerne skal accelerere op ad bakke, hvilket er meget energikrævende.

42


De varierende hastighedsgrænser er generende og medfører ujævn kørsel - nogle chauffører omtaler Rute 23 som galopruten.

Sidevejene ses ikke som et problem, bortset fra de steder, hvor der er rundkørsel. Man-ge sidevejstilslutninger er blevet nedlagt i de seneste år.

Ud over rundkørslerne er det mest generende sted strækningen ind mod Kalundborg, hvor vejen er 2-sporet, og hvor der ofte er kø.

I relation til det øvrige vejnet vurderes Rute 23 at være mindre problematisk end Hol-bækmotorvejen ved Roskilde / Fløng, som må have højeste prioritet. En udbygning af denne ville give større tidsbesparelser end en udbygning af Rute 23.

En udbygning af Rute 23 ville naturligvis være vigtig for Johs. Rasmussen, idet der kunne etableres et bedre flow i transporterne, hvilket ikke mindst er væsentligt i for-bindelse med skærpelserne af køre- hviletidsreglerne. En udbygning ville også kunne mærkes økonomisk, om end det ikke er muligt at sætte tal på.

Virksomheden har ved flere lejligheder nævnt for transportministeren og andre, at hvis vi ikke snart gør noget ved vejnettet, så står vi om 5-10 år med problemer svarende til de nuværende problemer på jernbanenettet. Alle prognoser peger på en fortsat vækst i godstransporten, og en udbygning af vejnettet er derfor bydende nødvendig.

43


Kalundborg Havn Havnechefen for Kalundborg Havn har deltaget i mange møder og arbejdsgrupper vedrørende Rute 23 og har bl.a. haft Folketingets trafikudvalg på besøg kort før jul.

Kalundborg HavnHavneområdet består i virkeligheden af 3 havne, idet Asnæs og Statoil har egne havne. Hertil kommer så den egentlige Kalundborg Havn, der med en årlig godsomsætning på 3,9 mill. tons er Danmarks femtestørste havn. Den er i en rapport fra Trafikministeriet nævnt som en havn af national betydning.

Havnen kan opdeles i henholdsvis færgehavn, regionalhavn og lokalhavn.

FærgehavnenMols-Linien sejler ti gange dagligt mellem Kalundborg og Århus. Det er primært en lastbilfærge, idet personbiler tager Storebæltsbroen eller hurtigfærgen fra Sjællands Odde. Der kan ikke sejles med hurtigfærge i Kalundborg Fjord pga. miljøhensyn.

Mols-Linien overfører 354.000 lastbilenheder pr. år, hvilket er 16% af den totale øst-vest gående lastbiltrafik i Danmark. 82% af enhederne er løstrailere. Der forventes en stigende trafik i de kommende år, da godstransporten generelt er i vækst, og Mols-Li-nien forventer at fastholde eller øge sin markedsandel.

Der er et vigtigt segment i de personbiler, der er prisfølsomme og har god tid, hvilket bl.a. gælder en del ferierejsende.

Hvad angår de mere specifikke spørgsmål om færgeoverfarten til Århus anbefalede havnechefen at tage kontakt til Mols-Liniens overfartschef Ole Mørk.

RegionalhavnKalundborg Havn har den største vanddybde blandt de sjællandske havne og kan der-for tage de største skibe. Den er Danmarks største havn for korneksport, hvilket også hænger sammen med, at størstedelen af produktionen sker på Sjælland. En væsentlig del af skibstransporten går til markeder uden for EU.

Lokalhavn Sidst, men ikke mindst, er havnen lokalhavn for industrien, som efter København er det største industriområde på Sjælland.

Havnen bliver også brugt af krydstogtsskibe. I 2007 var der planlagt 11 anløb.

Masterplan Havnechefen udleverede et eksemplar af den masterplan, der er udarbejdet for havnen frem til år 2015. De væsentligste punkter i planen er en helt ny færgeterminal vest for Asnæs-havnen samt en pier til krydstogtsskibe på nordsiden af fjorden, hvorfra der er direkte adgang til Kalundborg centrum.

44


Der er netop lavet VVM for Masterplanen.

Rute 23Fra Kalundborgs side er der presset på for at få Rute 23 med i vejnettet til modulvogn-tog. En rapport fra Carl Bro anslår, at vejen skal bygges om for 600.000 kr., men der er lavet flere indsnævringer mv. efter at rapporten blev udgivet.

Der har tidligere været mange uheld og sorte pletter på Rute 23, så der har været be-hov for ombygninger. Vejen er formentlig mere sikker nu, men til gengæld er frem-kommeligheden blevet forringet.

De væsentligste flaskehalse er rundkørslerne, som ikke betyder så meget for personbi-ler, men som medfører et betydeligt tidstab for lastbiler, der desuden får øget energi-forbrug, når de skal op i fart igen efter rundkørslen.

Desuden er det et problem, at vejen er tosporet på de sidste 15 km mellem Viskinge og Kalundborg. Hvis man havner bag et langsomtkørende køretøj, kan man opleve en betydelig forsinkelse.

I forhold til det øvrige vejnet er Rute 23 dog mindre vigtig end Holbækmotorvejen, hvor der især er behov for udbygning ved Roskilde-Fløng.

En anden vigtig rute er Rute 22 fra Kalundborg til Slagelse og Næstved. Der er ikke behov for en større opgradering af den, men det kunne være ønskeligt, at den på del-strækninger blev gjort 3- eller 4-sporet, så det ville være lettere at overhale. Ser man på den anden ende af Mols-linien - dvs. Århus - er der gode forhold, idet der er motorvej næsten helt til havnen.

Jernbanen Der er jernbane mellem Kalundborg og København, men godstrafikken blev indstillet for et års tid siden. Der vil næppe være godstransport af betydning på jernbanen, men der er et potentiale for persontrafik.

Novo Nordisk Novo er en af verdens største medicinalvirksomheder og er verdens førende producent af insulin til behandling af diabetes.

Insulinproduktionen foregår på fabrikken i Kalundborg, som beskæftiger lidt over 3.000 ansatte.

Firmaet er oprindelig grundlagt i København, men har siden spredt sig til resten af lan-det og til hele verden. At netop insulinproduktionen blev anbragt i Kalundborg skyl-des til dels tilfældigheder, men nogle vigtige årsager var muligheden for at erhverve et stort areal, en relativt god infrastruktur (havn og landevej) samt muligheden for at etablere sig et sted, hvor der i forvejen var både by og industri.

45


PersonaletDe ansatte kommer fra hele Sjælland, og en betydelig andel kommer fra Københavns-området, navnlig blandt de akademiske medarbejdere. Der er dog en tendens til, at folk med tiden flytter tættere på Kalundborg, hvilket har flere årsager. Dels betyder de relativt høje lønninger og de lave huspriser, at familieøkonomien godt kan bære en flytning, der indebærer at ægtefællen må være arbejdsløs i en periode. En anden ting er, at der er mange ægtepar ansat i Novo, hvorfor der ikke er problemer med at flytte til Kalundborg.

Virksomheden oplever stigende problemer med at tiltrække arbejdskraft i takt med den faldende arbejdsløshed. Novo som sådan har et meget stærkt brand og image, men det er arbejdspladserne i Københavnsområdet, der er de mest attraktive.

Transport Insulinen transporteres med lastbil til det meste af Europa og med skib eller fly til de fjernere markeder. Flytransport kan være relevant, da der er tale om relativt let gods af høj værdi.

Bilag 1. Case-studier -

46

Erhvervsanalyse - Rute 23 Holbæk-Kalundborg- Bilag 1. Case-studier

47


Novo ejer ikke selv biler, men har udliciteret al biltransport til Johs. Rasmussen i Sve-bølle, som der henvises til for nærmere informationer om forholdene på Rute 23. Johs. Rasmussen kører dagligt mellem 20 og 30 fyldte sættevogne for Novo.

Novo har formuleret en ambitiøs miljøpolitik, hvor målet er at nedbringe virksomhedens CO2-udslip med 10% fra 2004 til 2014. Målet er fastlagt i samarbejde med Verdensna-turfonden, og dermed er Novo den 10. virksomhed i verden, der bliver medlem af det så-kaldte Climate Savers program. Virksomhedens transport indgår naturligvis også i disse planer, og det gælder generelt for alle Novos leverandører - herunder transportører - at de skal kunne redegøre for miljøforhold. I miljøstrategien for 2005 er der udpeget seks fokusområder, hvoraf det ene hedder transport og bæredygtighed i leverandørkæden. I relation til disse planer har vognmanden påpeget, at miljøforholdene på Rute 23 kunne forbedres, hvis det var muligt at køre med konstant hastighed. Nedbremsninger og acce-lerationer i forbindelse med rundkørsler er meget energikrævende.

Novo har dog nogle bemærkninger om Rute 23 ud fra et personbil-synspunkt: Der er ikke de store problemer med at komme til og fra arbejdspladsen, heller ikke i myldre-tiderne. Novo ligger lige ud til hovedvejen med nemme adgangsforhold. Der kan være tæt kørsel i morgenspidstimen, men ikke deciderede stillestående køer, som det ople-ves i København.

Et væsentligt aspekt er forretningsrejser med fly. Når man skal nå et morgenfly ud af Kastrup, kan bilturen være stressende. Det skyldes dog ikke Holbæk-Kalundborgvejen, men snarere motorvejen ved Roskilde og Fløng samt ned over Avedøre Holme. Det ville være meget ønskeligt med en hurtigere togforbindelse til København. Turen varer i dag halvanden time, hvilket er for meget for ca. 100 km. Det burde være muligt at køre strækningen på under en time. Novo ser hellere en hurtigere togforbindelse end en udvidet Rute 23, men understreger, at det alene er ud fra hensyn til persontrafik.

Der er ikke udprægede flaskehalse på Rute 23, om end man på de tosporede stræknin-ger kan komme til at køre bag en langsom lastbil. De varierende hastighedsgrænser virker forvirrende, og de må give anledning til mange fartbøder.

Mols-LinienMols-Linien driver færgeruterne Kalundborg-Århus, Odden-Århus og Odden-Ebeltoft.

Virksomheden Mols-Linien er et rent privat, kommercielt foretagende, der ikke modtager offentlige tilskud.

Firmaet driver tre færgeruter, hvoraf de to fra Odden udelukkende sejler med person-biler, da der anvendes hurtigfærger. Ruten mellem Kalundborg og Århus er primært en godsrute, men benyttes også af personbiler, da den er væsentligt billigere end hur-tigfærgerne. Der er derfor et betydeligt kundesegment i de bilister, der har god tid og gerne vil spare penge på færgebilletten.

48


På Kalundborg-Århus transporteres årligt 100.000 personbiler og 370.000 lastbiler, hvoraf 75% er løstrailere.

De to grupper supplerer hinanden godt, idet personbiler især overføres fra midt på formiddagen til hen på eftermiddagen, hvorefter der overføres lastbiler på de sidste af-gange frem til midnat.

Mols-Linien prioriterer ikke godstrafik over persontrafik eller omvendt. Begge dele er lige vigtige.

I øjeblikket har Mols-Linien ca. 14% af den øst-vest gående godstrafik i Danmark. Den øvrige trafik kører via Storebæltsbroen.

Der forventes en generel vækst i godstrafikken i de kommende år, og dermed stiger trafikken på færgeruten også, selvom markedsandelen måske ikke stiger. For at imøde-komme behovet øger Mols-Linien færgernes kapacitet fra år 2009.

Der er af og til trængselsproblemer på den fynske motorvej, og hvis de forværres som følge af den stigende trafik, vil Mols-Linien muligvis få en større markedsandel.

Rute 23Rute 23 betragtes som den vigtigste af de fire tilkørselsveje til havnene (Odden, Ebel-toft, Århus og Kalundborg). Hvad angår Odden og Århus, er der allerede planlagt be-tydelige ændringer, og i Ebeltoft er trafikken så beskeden, at den ikke volder proble-mer. Overfartschef Ole Mørk konstaterer dog, at linjeføringen ikke er hensigtsmæssig.

For Rute 23 er der et akut behov for opgraderinger til kørsel med modulvogntog. Be-hovet er måske ikke så stort som oprindeligt antaget, idet en nylig gennemført forsøgs-kørsel med modulvogntog fra Helsingør til Kalundborg forløb uden problemer. For selve færgerne betyder modulvogntogene ikke det helt store, da de kan køre til og fra borde uden problemer.

Et andet vigtigt aspekt er, at færgehavnen flyttes som led i havnens masterplan, og det må forudsættes, at der etableres en ordentlig adgangsvej til færgeterminalen, hvilket vil være en forbedring i forhold til i dag.

På lidt længere sigt er der behov for en væsentlig udbygning af Rute 23, så den kan afvikle de trafikmængder, der forventes i fremtiden. Overfartschef Ole Mørk anser en motortrafikvej for at være minimumsløsningen, mens det optimale vil være en udbyg-ning til motorvej.

Mols-Liniens indflydelseMolslinien har stor betydning for trafikken på tværs af Storebælt.

Når Storebæltsbroen lukker pga. stærk vind, kan Mols-Linien som regel godt sejle, navnlig hvis vinden kommer fra øst eller vest. Hvis Storebæltsbroen skulle lukke i

49


længere tid (f.eks. som følge af påsejling eller terrorhandlinger) har Molslinien et nød-beredskab, der går ud på at indsætte de konventionelle færger mellem Odden og Ebel-toft, hvor distancen er kortere, og hvor der derfor kan sejles med højere frekvens.

Vikar Tjenesten Vikartjenesten er et vikarbureau, som servicerer kontorvirksomheder i hele Vestsjælland.

Firmaet drives fra et kontor med 4 personer i Ugerløse ved Kalundborg og råder over en stab på ca. 400 vikarer, der med kort varsel kan tiltræde på arbejdspladser i regio-nen. Vikarerne kører direkte fra deres egen bopæl til virksomheden. Firmaets lokalise-ring er en følge af grundlæggerens private bopæl i området; alle vikarerne bor i Ka-lundborgområdet.

Erfaringerne tyder på, at vikarer er villige til at køre i op til 40-50 minutter til en given arbejdsplads, men i de seneste år er dette blevet til en kortere aktionsradius i kilometer som følge af den stigende trafik og en uhensigtsmæssig udbygning af infrastrukturen. I dag er det f.eks. vanskeligt at få en vikar til at køre til Kirke Hvalsø, der ligger lidt vest for Roskilde.

50


Rute 23Der er sket mange ombygninger på Rute 23 i de seneste år, og det har bestemt ikke været til det bedre. Man kan undertiden have Vejdirektoratet mistænkt for at gennem-føre disse ombygninger for at kunne bruge dem som argument imod en opgradering til motorvej, forstået på den måde, at man ikke vil opgradere en vej til motorvej, da de brugte ressourcer i så fald ville være spildt.

I sin nuværende form giver Rute 23 et forvirret billede med de mange indsnævringer, hastighedsændringer osv. Indsnævringerne fra fire til to spor fører ofte til farlige situa-tioner, fordi mange prøver en hurtig overhaling af en lastbil inden indsnævringen. Ve-jens forløb kan derfor ikke være fremmende for trafiksikkerheden.

På de tosporede strækninger risikerer man at blive forsinket af langsomtkørende land-brugsmaskiner eller store lastbiler, og det er vanskeligt at overhale. Også her opstår farlige situationer, når en utålmodig bilist alligevel forsøger en overhaling.

Rundkørslerne er derimod ikke generende i samme grad, medmindre man kommer til at køre bag en stor sættevogn, som kan være meget længe om at komme rundt.

Det værste ved den nuværende vej er, at det er umuligt at forudsige sin rejsetid. En tur, der på gode dage tager 20 minutter, kan i uheldige tilfælde tage mere end det dobbelte, hvis man f.eks. kommer til at ligge bag en traktor.

Virksomheden oplever som nævnt, at oplandet for kunder skrumper ind, og den direk-te årsag til dette er den øgede rejsetid på Rute 23 (og på flere af de øvrige veje i regio-nen). En opgradering, der muliggør hurtigere og mere forudsigelig transport, er derfor meget ønskværdig.

51


Bilag 2. Spørgeskema

Tekst til følgemail:

Til virksomheder i Holbæk-Kalundborg området.

COWI gennemfører for Vejdirektoratet en analyse af Rute 23 - Skovvejen - mellem Holbæk og Kalundborg. Analysen omfatter blandt andet erhvervslivets opfattelse af de nuværende forhold på strækningen. Som led i undersøgelsen gennemføres en spørge-skemaundersøgelse blandt virksomheder i regionen.

Vi vil derfor bede virksomheden om at besvare det spørgeskema, som kan findes på ne-denstående link. Skemaet udfyldes på Internettet, og det tager kun få minutter at besva-re det. Skemaet bør besvares af den person i virksomheden, der ved mest om virksom-hedens godstransport.

Det tager 10-15 minutter at udfylde skemaet.

Det er vigtigt for undersøgelsens resultater, at så mange som muligt besvarer skemaet, og vi vil derfor bede dig om at udfylde skemaet senest den 12. februar 2007. Blandt de indkomne besvarelser trækker vi lod om 6 flasker rødvin. Du kan gennemføre besvarel-sen anonymt, men hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen, bliver du bedt om at op-give navn og adresse.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Henrik Køster, COWI, tlf. 4597 2617, e-mail [email protected]

Spørgeskemaet åbnes ved at klikke her: www.cowi.dk/Rute23

Tak for hjælpen Med venlig hilsen Niels Larsen / Kenny JensbyErhvervschef i Kalundborg / Holbæk


52


Interviewundersøgelse om Rute 23

Velkommen til spørgeskemaundersøgelsen om Rute 23. Det tager ca. 10-15 minutter at udfylde skemaet. Hvis du bliver afbrudt i udfyldelsen, kan du prøve igen på et senere tidspunkt, men i så fald er du nødt til at starte forfra på besvarelsen.

Om virksomheden

Inden for hvilken branche opererer virksomheden?

__ Landbrug og fiskeri__ Byggeri og service__ Kemi, medicinal mv. __ Metalindustri__ Anden industri __ Transport __ Andet _____________________

Virksomhedens lokalisering

Hvad har haft indflydelse på virksomhedens lokalisering i Vestsjælland (gerne flere svar)?

__ Adgangsforhold til Kalundborg Havn __ Adgangsforhold til vejnettet__ Virksomhedens arealbehov __ Billig jord __ Kundegrundlag__ Kvalificeret arbejdskraft__ Andet _____________________ (tekstboks) __ Ved ikke

Virksomhedens ansatte

Hvor mange ansatte har virksomheden (cirka) på denne adresse? ________

Angiv hvor stor en andel af de ansatte, der bor i nedenstående områder:

___% kommunen ___% regionen (Vestsjælland)___% øvrige Sjælland___% øvrige områder


53


Er det let at skaffe kvalificeret arbejdskraft til virksomheden?

__ Ja, meget let__ Ja, i nogen grad__ Nej, det kan være svært__ Nej, det er meget svært__ Ved ikke / Har ikke søgt arbejdskraft for nylig

Virksomhedens transport

Har virksomheden egne biler? __ Ja__ Nej

Hvis ja, hvor mange?__ personbiler__ varebiler__ lastbiler

Hvis virksomhedstypen er "transport", så spring næste spørgsmål over.Foretager virksomheden - eller får virksomheden foretaget - godstransport med vare- eller lastbiler? __ Ja, egen kørsel__ Ja, vognmandskørsel __ Ja, begge dele __ Nej GÅ TIL SPM. OM RUTE 23

Hvilke godstransportformer indgår i virksomhedens aktiviteter (gerne flere svar)?__ transport af hellæs (én afsender -> én modtager)__ distributionskørsel (én afsender -> flere modtagere) __ indsamling af gods (flere afsendere -> én modtager)

Angiv om muligt fordelingen af godset på følgende områder:

___% kommunen ___% regionen (Vestsjælland) ___% øvrige Sjælland___% øvrige Danmark ___% resten af verden

Ca. hvor stor en del af virksomhedens vejgodstransport foregår på rute 23 mellem Holbæk og Kalundborg:___<5%___5-10%___10-15%___15-20%___>20%


54


Benytter virksomheden færger fra Kalundborg Havn til godstransport på lastbil? __ Ja, ofte __ Ja, af og til__ Ja, sjældent__ Nej, aldrig

Benytter virksomheden fragtskibe fra Kalundborg Havn? __ Ja, ofte __ Ja, af og til__ Ja, sjældent__ Nej, aldrig

Benytter virksomheden andre havne til godstransport (på lastbil eller fragtskib)?__ Ja, København__ Ja, Køge__ Ja, andre ________________________ Nej

Rute 23

Hvis der er svaret "Egen kørsel" eller "Begge dele" til transport, skrives:

De følgende spørgsmål omhandler virksomhedens opfattelse af Rute 23 på stræknin-gen mellem Holbæk og Kalundborg (Skovvejen) set i relation til virksomhedens trans-port af gods.

Hvis der er svaret "Vognmandskørsel" eller "Nej" til transport, skrives:

De følgende spørgsmål omhandler virksomhedens opfattelse af Rute 23 på stræk-ningen mellem Holbæk og Kalundborg (Skovvejen) set i relation til persontransport, f.eks. i forbindelse med pendling eller kørsel i forbindelse med arbejdet.

Hvordan oplever virksomheden fremkommeligheden på Rute 23 (Holbæk-Kalund-borg)? __ Meget god__ God__ Dårlig__ Meget dårlig__ Ved ikke

Hvordan oplever virksomheden trafiksikkerheden på Rute 23 (Holbæk-Kalundborg)? __ Meget god__ God__ Dårlig__ Meget dårlig__ Ved ikke


55


Hvordan oplever virksomheden skiltningen (markering af hastighedsgrænser, overha-lingsforbud, rundkørsler osv.) på Rute 23 (Holbæk-Kalundborg)? __ Meget god__ God__ Dårlig__ Meget dårlig__ Ved ikke

Hvor stor genevirkning oplever virksomheden på rute 23 (Holbæk-Kalundborg) som følge af rundkørsler? __ stor gene __ nogen gene __ næsten ingen gene __ ingen gene__ Ved ikke

Hvor stor genevirkning oplever virksomheden på rute 23 (Holbæk-Kalundborg) som følge af varierende hastighedsgrænser?__ stor gene __ nogen gene __ næsten ingen gene __ ingen gene__ Ved ikke

Hvor stor genevirkning oplever virksomheden på rute 23 (Holbæk-Kalundborg) som følge af varierende antal kørespor?__ stor gene __ nogen gene __ næsten ingen gene __ ingen gene__ Ved ikke

Hvor stor genevirkning oplever virksomheden på rute 23 (Holbæk-Kalundborg) som følge af mange sideveje?__ stor gene __ nogen gene __ næsten ingen gene __ ingen gene__ Ved ikke

Hvor stor genevirkning oplever virksomheden på rute 23 (Holbæk-Kalundborg) som følge af langsomme køretøjer (landbrugsmaskiner osv.)? __ stor gene __ nogen gene __ næsten ingen gene __ ingen gene__ Ved ikke


56


Hvor stor genevirkning oplever virksomheden på rute 23 (Holbæk-Kalundborg) som følge af trafikmængden? __ stor gene __ nogen gene __ næsten ingen gene __ ingen gene__ Ved ikke

Kan virksomheden udpege konkrete flaskehalse (steder, hvor der ofte opstår forsinkel-ser) på Rute 23 (Holbæk-Kalundborg)? __ Ja, angiv stedet (bynavn el. lign.) __________________________ Nej __ Ved ikke

Udbygning og prioritering

De følgende spørgsmål handler om udbygning af veje. Med udbygning menes tiltag, der kan forbedre trafikforholdene og reducere rejsetiden på en strækning. Det kan f.eks. være etablering af et ekstra kørespor, øget hastighed eller færre rundkørsler og kryds.

Hvor stort et behov ser virksomheden for en udbygning af Rute 23 (Holbæk-Kalund-borg)? __ Meget stort__ Stort__ Lille__ Meget lille__ Der er ikke behov for en udbygning__ Ved ikke

Prioritering ift. godstransport stilles kun til respondenter med "egen transport" eller "begge dele".

Nu vil vi bede dig vælge de tre vigtigste blandt følgende forslag til udbygning af infra-strukturen set i forhold til godstransport:

• Udbygning af Rute 21 (Holbæk - Sjællands Odde)• Udbygning af Rute 22 (Kalundborg-Slagelse-Næstved)• Udbygning af Rute 23 (Holbæk - Kalundborg)• Udbygning af Rute 57 (Holbæk - Sorø) • Udvidelse af Holbækmotorvejen ved Fløng/Roskilde • Bedre færgeforbindelse (hurtigere og hyppigere) mellem Kalundborg og Århus

Vælg først det vigtigste forslag: ___________________________________

Vælg dernæst det næstvigtigste: ___________________________________

Vælg til sidst det tredjevigtigste: ___________________________________


57


Prioritering ift .persontransport stilles til alle

Nu vil vi bede dig vælge de tre vigtigste blandt følgende forslag til udbygning af infra-strukturen set i forhold til persontransport:

• Udbygning af Rute 21 (Holbæk - Sjællands Odde)• Udbygning af Rute 22 (Kalundborg-Slagelse-Næstved)• Udbygning af Rute 23 (Holbæk - Kalundborg)• Udbygning af Rute 57 (Holbæk - Sorø) • Udvidelse af Holbækmotorvejen ved Fløng/Roskilde • Bedre togforbindelse (hurtigere og hyppigere) mellem Kalundborg og København• Bedre færgeforbindelse (hurtigere og hyppigere) mellem Kalundborg og Århus

Vælg først det vigtigste forslag: ___________________________________Vælg dernæst det næstvigtigste: ___________________________________Vælg til sidst det tredjevigtigste: ___________________________________

Konsekvenser af udbygningVille virksomheden opnå fordele ved en udbygning af rute 23 (Holbæk-Kalundborg) (gerne flere svar)?

__ Ja, sparet transporttid__ Ja, mindre bemanding__ Ja, sparet lagerkapacitet__ Ja, nemmere at tiltrække arbejdskraft__ Ja, nemmere at planlægge__ Ja, andre fordele __________________________________________ Nej, ingen fordele

Ville en udbygning af rute 23 (Holbæk-Kalundborg) medføre ændrede strategier for din virksomhed på længere sigt, for eksempel for kundegrundlaget, produktionsmåde, eksportmuligheder mv.? __ Ja __ Nej __ Ved ikke

Hvis ja, specificér: _____________________________________________________

Besvarelsen er nu afsluttet. Ønsker du at deltage i lodtrækningen om 6 flasker rødvin? __ Ja__ Nej

Hvis Ja: Angiv navn og adresse:

_____________________________________________________________________TAK FOR HJÆLPEN !


58


59


Bilag 3. Besvarelse af spørgeskema

Inden for hvilken branche oprerer virksomheden?

Q1a Frequency PercentCumulative Frequency

Culmulative Percent

Landbrug og fiskeri 6 3.75 6 3.75

Byggeri og service 51 31.88 57 35.63

Kemi, medicinal mv. 9 5.63 66 41.25

Metalindustri 10 6.25 76 47.50

Anden industri 18 11.25 94 58.75

Transport 8 5.00 102 63.75

Andet (beskriv) 1 0.63 103 64.38

Butik, restauration mv 6 3.75 109 68.13

Liberalt erhverv 42 26.25 151 94.38

Engros handel 9 5.63 160 100.00

Antal ansatte på adressen:

0-9 10-49 50 + I alt

N N N N

Landbrug og fiskeri 6 . . 6

Byggeri og service 24 26 1 51

Kemi, medicinal mv. 2 2 5 9

Metalindustri 6 4 . 10

Anden industri 9 5 4 18

Transport 1 4 3 8

Andet (beskriv) . . 1 1

Butik, restauration mv 3 2 1 6

Liberalt erhverv 25 17 . 42

Engros handel 7 2 . 9

I alt 83 62 15 160

Dette bilag indeholder de absolutte tal for hvert enkelt spørgsmål samt de kommenta-rer, som respondenterne har angivet. Der er ikke foretaget nogen form for redigering af svarene.

60


Hvad har haft indflydelse på virksom-hedens lokalisering i Vestsjælland ?

Ikke afkrydset Afkrydset I alt

% N % N % N

1. Adgangsforhold til Kalundborg Havn 92.45 147 7.55 12 100.00 159

2. Adgangsforhold til vejnettet 67.30 107 32.70 52 100.00 159

3. Virksomhedens arealbehov 89.94 143 10.06 16 100.00 159

4. Billig jord 84.91 135 15.09 24 100.00 159

5. Kundegrundlag 56.60 90 43.40 69 100.00 159

6. Kvalificeret arbejdskraft 86.79 138 13.21 21 100.00 159

7. Andet 74.21 118 25.79 41 100.00 159

8. Ved ikke 74.21 118 25.79 41 100.00 159

Uddyb venligst hvad du mener med andet:

Bosiddende i forvejen.

Det er her jeg bor

Bor i lokalområdet

Ved etableringen af virksomheden mente man, at den var placeret ideelt i forhold til Hovedstaden for kursus og konferenceafholdelse. Siden er transporttiderne til både Jylland og især København blevet forøget væsentligt. For 15 år siden kørte der flere toge dagligt til KBH på 1 time og 20 minutter. Der var hurtige katameranfærger til Århus med busforbindelse, og der var ikke så me-gen hastighedsbegrænsning, vejchikaner, rundkørsler samt så tær trafik på vejen til København.

Fik tilbudt virksomheden ved generationsskifte, derfor intet valg omkring placering.

Der var førhen (catlink) nem adgang til Jylland. Relationer

OPvokset i området

Da vi startede omkring 1990, var det vigtigt for os, at vi lå i midten af Danmark med gode og hurtige forbindeler til jylland. Senere skiftede vi branche til vikar og lagde hovedvægten på Vest-Sjællands- og Storstrøms Amter.

Jeg boede her da jeg besluttede at blive selvstændig.

Fiskeproduktion pga kraftværket

Jeg har altid boet i området og så er det jo ligemeget hvor revisionskontoret ligger.

Tæt på min bopæl.

I nærhed af bopæl

Vi er en byggevirksomhed med kundeunderlag i området

Jeg boede her i forvejen

Jeg bor i området

Min bopæl

Født og opvokset i Kalundborg - det var derfor naturligt at etablere sig her

Jeg bor selv i vestsjælland

Historik

61


Uddyb venligst hvad du mener med andet:

Jeg bor i jyderup = ingen transport til arbejde

Historisk tilhørsforhold til Holbæk

Bor i nærheden

Det er vigtig at virksomheder og ansatte, dvs også vikar har nemt til gode transportforhold.

Kalundborg Fjord vandressourcer

Vi boede her i forvejen, og havde andet arbejde, da virksomheden startede.

Var allerede bosiddende i området privat

Offentlig service

Mulighed for afledning af store mængder bioaffald og renset spildevand

Egen bopæl,Et vikarbureau,kan placeres et hvilket som helst sted. Infrastrukturen har stor betyd-ning for alle vores vikarer.Se tidligere.

Ønsket om at komme lidt væk fra "byen"

central placering på Sjælland

Ejer bor privat i Holbæk og foretrækker ikke at besvæliggøre livet med for meget rejsen

Virksomheden har været placeret i Holbæk i 102 år og har derfor pr. tradition hjemsted i Holbæk.

Virksomheden er startet i Kalundborg, derfor er det selvfølgelig her virksomheden har hjemme, Virksomheden har kunder i både Holbæk, København og mod Slagelse, Korsør og Næstved - der er de to vejmuligheder katastrofale, både mod øst og syd!

Jeg er født her og overtaget min familie bedrift

Bosiddende i Kalundborg.

Jeg bor i byen og ønsker ikke at have lang transport til og fra virksomheden.

Vi flyttede hertil pga. en billig god bolig og der var potentiale i byggeriet

Vi bor i Holbæk. Byen er geografisk rimelig godt placeret i relation til vores branche. Der er rela-tivt billige lokaler at leje lokalt.

Q3a Hvor mange ansatte har virksomheden (cirka) på denne adresse ?

N Mean Std Dev Minimum Maximum

160 42.7562500 205.6409445 0 2500.00

Variable Label N Mean Std Dev Minimum Maximum

N4a_0 Procentdel i Kommunen 160 63.1562500 35.9103613 0 100.000000

N4a_1 Procentdel i Regionen 160 27.7750000 33.1651006 0 100.000000

N4a_2 Procentdel i Øvrige Sjælland 160 7.3812500 16.2870755 0 100.000000

N4a_3 Procentdel i Øvrige områder 160 1.6875000 8.2333785 0 100.000000

62


Er det let at skaffe kvalificeret arbejdskraft til virksomheden?

Q5a Frequency PercentCumulativeFrequency

CumulativeFrequency

Ja, meget let 8 5.00 8 5.00

Ja, i nogen grad 45 28.13 53 33.13

Nej, det kan være svært 49 30.63 102 63.75

Nej, det er meget svært 30 18.75 132 82.50

Ved ikke \ Har ikke søgt arbejdskraft for nylig

28 17.50 160 100.00

Har virksomheden egne biler?

Q6a Frequency PercentCumula-

tiveFrequency

Cumula-tive

Percent

Ja 103 67.32 103 67.32

Nej 50 32.68 153 100.00

Angiv for hver type hvor mange biler virksomheden har ? : Personbiler

Q7a_0 Frequency PercentCumulativeFrequency

CumulativePercent

0 24 26.09 24 26.09

1 32 34.78 56 60.87

10 4 4.35 60 65.22

2 14 15.22 74 80.43

20 2 2.17 76 82.61

3 8 8.70 84 91.30

4 2 2.17 86 93.48

5 4 4.35 90 97.83

6 1 1.09 91 98.91

7 1 1.09 92 100.00

63


Angiv for hver type hvor mange biler virksomheden har ? : Varebiler


Cumulative Percent

0 5 5.38 5 5.38

1 38 40.86 43 46.24

10 4 4.30 47 50.54

11 2 2.15 49 52.69

13 1 1.08 50 53.76

14 2 2.15 52 55.91

15 1 1.08 53 56.99

2 17 18.28 70 75.27

3 4 4.30 74 79.57

4 7 7.53 81 87.10

5 5 5.38 86 92.47

6 2 2.15 88 94.62

7 5 5.38 93 100.00

Angiv for hver type hvor mange biler virksomheden har ? : Lastbiler


CumulativePercent

0 40 64.52 40 64.52

1 9 14.52 49 79.03

10 1 1.61 50 80.65

15 1 1.61 51 82.26

16 busser 1 1.61 52 83.87

2 5 8.06 57 91.94

200 1 1.61 58 93.55

200 busser 1 1.61 59 95.16

25 1 1.61 60 96.77

28 1 1.61 61 98.39

6 1 1.61 62 100.00

64


Foretager virksomheden - eller får virksomheden foretaget -godstransport med vare- eller lastbiler?


CumulativePercent

Ja, egen kørsel 10 6.54 10 6.54

Ja, vognmandskørsel 35 22.88 45 29.41

Ja, begge dele 57 37.25 102 66.67

Nej 51 33.33 153 100.00

Hvilke godstransportformer indgår i virksomhedens aktiviteter ?

Ikke afkrydset

Afkrydset I alt

% N % N % N

1. Transport af hellæs (én afsender -> én modtager) 39.62 42 60.38 64 100.00 106

2. Distributionskørsel (én afsender -> flere modtagere) 30.19 32 69.81 74 100.00 106

3. Indsamling af gods (flere afsendere -> én modtager) 79.25 84 20.75 22 100.00 106

Ca. hvor stor en del af de kilometer, der bliver kørt med virksomhedens gods foregår på rute 23 mellem Holbæk og Kalundborg ?

Q10b Frequency PercentCumulativeFrequency

CumulativePercent

<5% 23 21.30 23 21.30

5-10% 22 20.37 45 41.67

10-15% 13 12.04 58 53.70

15-20% 11 10.19 69 63.89

>20% 39 36.11 108 100.00

Benytter virksomheden færger fra Kalundborg Havn til godstransport på lastbil ?


CumulativePercent

Ja, ofte 7 6.42 7 6.42

Ja, af og til 9 8.26 16 14.68

Ja, sjældent 20 18.35 36 33.03

Nej, aldrig 73 66.97 109 100.00

65


Benytter virksomheden fragtskibe fra Kalundborg Havn?

Q11b Frequency PercentCumulativeFrequency

CumulativePercent

Ja, ofte 4 3.67 4 3.67

Ja, af og til 3 2.75 7 6.42

Ja, sjældent 6 5.50 13 11.93

Nej, aldrig 96 88.07 109 100.00

Benytter virksomheden andre havne til godstransport ?


% N % N % N

1. Ja, København 93.46 100 6.54 7 100.00 107

2. Ja, Køge 95.33 102 4.67 5 100.00 107

3. Ja, andre 90.65 97 9.35 10 100.00 107

4. Nej 14.95 16 85.05 91 100.00 107

Hvordan oplever virk-somheden følgende forhold omkring Rute 23 (Holbæk-Kalundborg) ?

Meget god

God Dårlig Meget Dårlig Ved ikke I alt

% N % N % N % N % N % N

1. Fremkommeligheden 2.50 4 48.75 78 29.38 47 13.13 21 6.25 10 100.00 160

2. Trafiksikkerheden 1.25 2 41.88 67 33.75 54 13.13 21 10.00 16 100.00 160

3. Skiltningen 3.13 5 56.25 90 19.38 31 11.25 18 10.00 16 100.00 160

Hvor stor gene-virkning oplever virksomheden på Rute 23 (Holbæk-Kalundborg) som følge af:?

Stor NogenNæsten ingen

Ingen Ved ikke I alt

% N % N % N % N % N % N

1. Rundkørsler 21.38 34 35.22 56 22.64 36 13.84 22 6.92 11 100.00 159

2. Varierende hastighedsgrænser

31.01 49 37.34 59 13.92 22 10.76 17 6.96 11 100.00 158

3. Varierende antal kørespor

27.22 43 35.44 56 19.62 31 10.76 17 6.96 11 100.00 158

4. Mange sideveje 22.08 34 35.71 55 21.43 33 13.64 21 7.14 11 100.00 154

5. Langsomme køretøjer

25.00 38 36.18 55 21.71 33 9.21 14 7.89 12 100.00 152

6. Trafikmængden 16.88 26 49.35 76 18.83 29 7.14 11 7.79 12 100.00 154

66


Kan virksomheden udpege konkrete flaskehalse (steder, hvor der ofte opstår forsinkelser)

på Rute 23 (Holbæk-Kalundborg) ?


CumulativePercent

Ja 64 40.51 64 40.51

Nej 55 34.81 119 75.32

Ved ikke 39 24.68 158 100.00

Beskriv venligst hvor der er flaskehalse på Rute 23 (Holbæk-Kalundborg):

Rundkørsel

Ved de små sideveje, hvor hastigheden skal nedsættes.

Afkørsel ved Gislinge

Bjergsted

Hvor vejen mellem Rundkørslen i Jernløse og benzintanken v/Dramstrup er 2-sporet

Skovvejens frakørsel til Holbæk - Ringstedvej

Afkørsel fra Jyderup mod Holbæk og speciel indtil næste kryds hvor vejen indsnævrer til et spor og gør det farligt at svinge til højre

Rundkørsler Indsnævringer

Første rundkørsel efter motorvejen. rundkørslen ved Jernløse

På vej ud af Kalundborg til Jyderup - ofte meget langsom kørsel som går helt i stå inden den bremses fuldstændig i den nye rundkørsel ved Bjergsted inden bakken opad Jyderupskoven. Og der er alt for mange rundkørsler i det heletaget.

Ved indsnævringher til en vejbane

På den ensporede vej efter Regstrup i retning Holbæk (ca. 3 km)

Indfaldsvej v/kalundborg

Rundkørslen ved Vipperød Indsnævringen ved Jernløse Indsnævringen melle Jernløse og Knapstrup Strækningen fra Svebølle til Kalundborg

Alle de nye rundkørsler er der kø ved, især i mylrer-tiden. Den 2-spret strækning mellem bjergsted og kalundborg.

Ved rundkørslen Tømmerup

Ved rundkørslen i Tømmerup 4 km uden for Kalundborg

Brejninge - Kalundborg

Hver gang vejen er enkelt sporet

Kalundborg - Bjergsted. Knabstrup - Nr. Jernløse.

Hvor vejen ændres fra 2 til 1 spor

Det gamle Jernløse

Alle rundkørsler, indsnævringer bl. a ved Industrivej i Jyderup.

67



Alle de steder der er blevet lavet til een kørebane ,ved at indsnævre banen, og glemme at folk skal til højre og venstre. Ved at lave rundkørsler og ikke nok med det, så veksles der med 50 km. 70 km. 90.km.i et væk. Den sidste rundkørsel der er ved at blive færdig (den kort før motorvejen) er en ren flaskehals, begge veje. Specielt når man kommer fra motorvejen ved arbejdstidsophør, kan der dannes kø helt ud til motorvejen.Før indsnævringer og rundkørsler var vejen nem at køre på, nu er den difinitivt lavet så man aldrig får motorvej, begrundelsen vil være at man har kostet alt for meget allerede ved etablering af ovenstående.

Ved kalundborg - viskinge og jyderup samt omkring jernløse med 1 spor

Rundkørslen ved regstrup - det lange stykke på skovejen der kun har to spor er livfarligt - og der foretages livsfarlige overhalinger. rundkørslen ved Bjergsted - alt for dårligt markere og alt for dårlig belysning og den der er er ofte gået i stykker - lysmasterne står forkert. den sidste rundkør-sel inden det sudste stykke før motorvejen. Det er hamrende farligt at skolebørnene ved Bjerg-sted skal passere rundkørslen - de burde have enten en tunnel el. en gangbro

Den nye rundkørsel ved Bjergsted, de tunge lastbiler mod øst går totalt i stå og skaber derved kø. Samtidig er der fra øst, ved frakørsel fra motorvejen ligeledes kø op til den første rundkørsel. Det er simpelthen noget godt og gammeldags l... der er lavet. En ordentlig vej burde forlængst være etableret på denne rute, istedet for de lappeløsninger der er udført! Samtidig har selve Kalund-borg brug for en omfartsvej nord om byen, mod Røsnæs og ligeledes mod syd!

Lige når man er kørt af motorvejen ved den første nylavede rundkørsel.

Her ville det være rart med et kort, men jeg tror det er stykket fra Jernløse til lige før Uno-X tan-ken, hvor der kun er 1 spor og så på det sidste stykke før rundkørslen ved Kalundborg, hvor der også kun er 1 spor.

Ved viskinge, jyderup

Forekommer fra Rundkørsel ved Tømmerup til man når Bjergsted, hvor vejen bliver 2-sporet.

Fra Løgtved til Tømmerup

Skiftet mellem 2 og 1 vejbane i køreretningen.

Det det stykke hvoer der ikke er motortrafikvej.

Især hvor vejen kun er tosporet og alle de steder, hvor trafikken ledes ind i ét spor som følge af valg af svingende vognbaner, lyskryds og lignende.

Ved trafik uheld i rundkørelser

Fra bjergsted mod Kalundborg

Fra Kalundborg til Skovvejen bliver firsporet.

Der er flaskehals ved næsten samtlige i rundkørsler ved tæt trafik morgen og aften det er et kæmpe problem. der koster meget tid ligesom der ved det smalle stykke ved JET mod Øst er meget langsom trafik og dårlig sammenflætning.

Alle de steder, hvor der er ét spor.

Det 2-sporede stykke i vestlig retning fra Jernløse. Det er livsfarligt, da der forekommer sindsyge overhalinger pga. den pludselige fartnedsættelse. Det 2-sporede vejstykke mellem rundkørslen i Bregninge og helt frem til Kalundborg. Det er livsfarligt, da der forekommer sindsyge overhalin-ger pga. den pludselige fartnedsættelse samt de lange stræk med fuldt optrukket kombineret med den meget store mængde af tung og langsont kørende trafik.

Fra Regstrup til Kalundborg på de strækninger hvor der kun er 2-spor

68



Ved rundkørsler og indsnævringer - samt ved Birkendegård

Bjergsted, Jernløse (en gang i mellem ved rundkørsel mellem Jyderup og Mørkøv)

Omkring Regstrup

Udkørsel fra Viskinge

Ved Regstrup Mellem kalundborg og Svebølle

Morgen trafikken ved novo giver forsinkelser,ellers ikke nogen

Fra Skovvejens ophør ved Bjergsted til Kalundborg (meget stor flaskehals) og ved Jernløse 1 spor før rundkørsel.

Ved rundkørsler og vejindsnævringer til 1 spor

Ved Birkenegård og ved 1. rundkørslen ind til Kalundborg.

To-sporet strækning - specielt mellem Bjergsted/Løgtved.

Især på strækningen mellem Kalundborg og Bjergsted. Desuden på strækningen fra Dramstrup og østpå.

Rundkørsel ved Nr. Jernløse Indsnævring ved Sdr. Jernløse Indsnævring ved Knabstrup - 2 steder

Specielt på strækningen Bjergsted (hvor motertrafikvejen ophører) til Kalundborg - der er ofte kø pga. landbrugsmaskiner, lastbiler og i øvrigt en øget trafik.

Fra Kalundborg til Skovvejen og i Regstrup området.

Rundkørsel øst for Kalundborg

Mod Kalundborg og efter Jyderup hvor vejen ved Bregningebakkerne bliver ensporet - ligeså retur ruten og omkring Regstrup v/nye rundkørsel

Knabstrup hovedgård, da rute 23 skal krydses. Sønder Asmindrup, skal vi krydse rute 23. Nybyvej og Vipperødvej skal vi også krydse rute 23. Sønder Jernløse skal busserne lave et venstresving, hvilket er næsten umuligt. Fra Viskinge skal vi på ruten foretage venstresving.

De to vejstykker med 2-sporet vej mellem Viskinge og Kalundborg samt Regstrup og Knabstrup

Ved rundkørsler ved 2 spors dele hvor der er højresving uden vigespor

De 5 kilometer tættest på Kalundborg

Alle rundkørsler - ved indsnævring af vejbaner - varierende hastighed Giver megen ustabil trafik = usikker trafik

69


De følgende spørgsmål handler om udbygning af veje. Med udbygning menes tiltag, der kan forbedre trafikforholdene og reducererejsetiden på en strækning. Det kan f.eks. være etablering af et ekstra kørespor,øget hastighed eller færre rundkørsler og kryds.


CumulativePercent

Meget stort 45 28.66 45 28.66

Stort 64 40.76 109 69.43

Lille 20 12.74 129 82.17

Meget lille 7 4.46 136 86.62

Der er ikke behov for en udbygning

3 1.91 139 88.54

Ved ikke 18 11.46 157 100.00

Nu vil vi bede dig vælge de tre vigtigste blandt følgende forslag til udbygning af infrastrukturen set i forhold til godstransport:


% N % N % N % N % N

1. Udbygning af Rute 21 (Holbæk - Sjællands Odde) 2.82 2 22.54 16 30.99 22 43.66 31 100.00 71

2. Udbygning af Rute 22 (Kalundborg-Slagelse-Næstved) 9.86 7 15.49 11 19.72 14 54.93 39 100.00 71

3. Udbygning af Rute 23 (Holbæk - Kalundborg) 29.58 21 35.21 25 22.54 16 12.68 9 100.00 71

4. Udbygning af Rute 57 (Holbæk - Sorø) 4.23 3 4.23 3 5.63 4 85.92 61 100.00 71

5. Udvidelse af Holbækmotorvejen ved Fløng\Roskilde 52.11 37 18.31 13 9.86 7 19.72 14 100.00 71

6. Bedre færgeforbindelse (hurtigere og hyppigere) mellem Kalundborg og Århus

1.41 1 2.82 2 4.23 3 91.55 65 100.00 71

Nu vil vi bede dig vælge de tre vigtigste blandt føl-gende forslag til udbygning af infrastrukturen set i forhold til persontransport:


% N % N % N % N % N

1. Udbygning af Rute 21 (Holbæk - Sjællands Odde) 13.82 21 22.37 34 17.76 27 46.05 70 100.00 152

2. Udbygning af Rute 22 (Kalundborg-Slagelse-Næstved) 7.24 11 13.82 21 13.16 20 65.79 100 100.00 152

3. Udbygning af Rute 23 (Holbæk - Kalundborg) 20.39 31 26.32 40 21.05 32 32.24 49 100.00 152

4. Udbygning af Rute 57 (Holbæk - Sorø) 3.95 6 9.21 14 13.16 20 73.68 112 100.00 152

5. Udvidelse af Holbækmotorvejen ved Fløng\Roskilde 48.03 73 15.13 23 7.89 12 28.95 44 100.00 152

6. Bedre færgeforbindelse (hurtigere og hyppigere) mellem Kalundborg og Århus

1.32 2 3.95 6 10.53 16 84.21 128 100.00 152

7. Bedre togforbindelse (hurtigere og hyppigere) mellem Kalundborg og København

1.32 2 3.95 6 10.53 16 84.21 128 100.00 152

70


Ville virksomheden opnå fordele ved en opgradering af Rute 23?


% N % N % N

1. Ja, sparet transporttid 50.33 77 49.67 76 100.00 153

2. Ja, mindre bemanding 96.08 147 3.92 6 100.00 153

3. Ja, sparet lagerkapacitet 98.04 150 1.96 3 100.00 153

4. Ja, nemmere at tiltrække arbejdskraft 79.08 121 20.92 32 100.00 153

5. Ja, nemmere at planlægge 95.42 146 4.58 7 100.00 153

6. Ja, andre fordele (uddyb) 92.81 142 7.19 11 100.00 153

7. Nej, ingen fordele 62.09 95 37.91 58 100.00 153

Ville virksomheden opnå fordele ved en opgradering af Rute 23 (Holbæk-Kalundborg) ? (Sæt gerne flere kryds) : Ja, andre fordele (uddyb) : Text

Flere indbygger

Vores vikarer ville få en sikre transport.

Større sikkerhed en det der nu er lavet!

Mange konferencegæster og turister fravælger Kalundborg på grund af den urimeligt lange transporttid fra København og Jylland. Det ville også være nemmere at skaffe personale.

Vækst

Lettere for kursister at komme frem

Nemmere at kende transporttid

Mere kvalificeret arbejdskraft

Tilflytning til området

Trafiksikkerhed

Trafiksikkerhed

Ville en opgradering af Rute 23 (Holbæk-Kalundborg) medføre ændrede strategier for din virksomhed på længere sigt, for eksempel forkundegrundlaget, produktionsmåde, eksportmuligheder mv. ?


CumulativePercent

Ja 31 20.39 31 20.39

Nej 73 48.03 104 68.42

Ved ikke 48 31.58 152 100.00

71


Uddyb venligst hvilke ændringer:

På sigt ville det betyde mulighed for at etablere kontor i nærheden. Hvis ikke bedre infrastruktur er det nok mere sansynligt at vælge Holbæk eller roskilde - altså placere sig i en by.

Mer salg

Nemmere at betjene kunder i f.eks Hovedstadsområdet. Nemmere at få kunderne til at komme til Kalundborg.

Har for alvor overvejet at stoppe med virksomheden grundet de ringere og ringere forhold for lastbilkørsel. Bedre vejforhold vil ændre denne holdning.

Transport fordele, lagerplads kun et sted

Større kundkreds

Vil ændre beslutning og ikke som nu sige nej til arbejde i hovedstads området

Placering af virksomheden i fremtiden.

Transport-tid til København

Hurtigere/nemmere tilgang af opgaver. Bedre fremkommelighed i forbindelse med opgaver, møder og lignende

Det er lettere at udvide når arbejdskraft kan tiltrækkes

Ville ikke være så bange for transporttid mod øst, udbygning af virksomheden ville være mere attraktiv.

En ændring ville betyde noget i forbindelse med ekspansion og mulig flytning af virksomheden. Nu ligger vi i valgt max. transporttid fra Roskilde/Kbh. med en udbygning vil vi muligvis overveje at flytte længere vestpå.

Vil gøre at flere vil flytte til Kalundborg.

Mange af vore tidligere gæster ( kursus, konference ) har fravalgt os ( det er hurtigere, at komme til Fyn og Jylland )på grund af de forlængede transporttider. Disse kunder plus mange nye ville komme igen, hvis transporttiden blev kortere. Det gælder især togtider og kørselstider til Køben-havn

Bedre samarbejde med filial i Klbg.

Det ville være muligt at lave arbejder i Hovedestadsområdet uden at det skulle tage 2 timer eller mer at køre der ind. I dag er det sådan at medarbejder bosidende i kalundborg ikke gider arbejde i KBH. og folk i KBH ikke gider arbejde i Kalundborg pga. transport broblemer. dette er virkeligt noget der isolere en by. Problemet er hvis der sker uheld bruger vi som regl en halv dag på trans-port fordi vejen ikke kan rydes.

Større opmærksomhed på servicering af Kalundborg

Vi kan tiltrække flere kunder og opererer i et større område samtidig med, at vi kan være mere attraktive for nye medarbejdere, der får lettere/hurtigere ved at komme hertil.

I dag vælges f.eks. kurser på Fyn frem for i hovedstadsområdet, idet vi nøjagtigt kender trans-porttiden til Odense.(1t og 10 min. konstant). Vor kundekreds kan udviddes når vejtiden bliver kortere og vi kender transporttiden.

Ikke "offentlig tilgængelig"

Bedre tiltrækning af arbejdeskraft.

Tilflytning af medarbejder til de store virksomheder i Kalundborg, betyder flere kunder til os.

Nem og mere sikker vejfobindelse. Giver også kortere transporttid.

72


Uddyb venligst hvilke ændringer:

Større mulighed for at tiltrække tilflyttere. Nyt / større kundepotentiale i købere til helårsboliger fra hovedstaden.

Vi har en køreplan, busserne på nuværende ikke er istan til at efterleve, pga. rute 23 skal krydses, og busserne ofte spiller hasard med egne og kundernes liv. Vores kunder når ofte ikke andre kospendanger, da busserne er meget forsinket. Vi mister kunder i vores busser, men tilgængæld får vi flere trafikanter på rute 23. ØV

At vi vil fortsætte vores udbygning i området

Documents

Erhvervsanalyse - Rute 23 Holbæk-Kalundborg · del af transport, som foregår på Rute 23, er mellem 20% og 25%, mens det tilsvarende tal for øvrige virksomheder er mellem 10% og