8
Vi kan så lidt hver for sig, men SAMMEN KAN VI ALT Fjord Line udvider i Hirtshals 3 klik med musen! Biogas kræver mod og vilje Erhvervsmagasin udgivet af Hjørring Kommune marts 2015

Erhvervsmagasin marts 2015

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Et erhvervsliv i vækst er forudsætningen for en kommune i udvikling. Omvendt skaber kommunen i vid udstrækning de rammer, som erhvervslivet skal udfolde sig i. Derfor giver det ikke megen mening, hvis vi lever i hver vores verden uden at kende hinandens mål og udfordringer. Læs Hjørring Kommunes erhvervsmagasin 2015 her.

Citation preview

Vi kan så lidt hver for sig, men

SAMMEN KAN VI ALT

Fjord Line udvider i Hirtshals

3 klikmed musen!

Biogaskræver mod og vilje

Erhvervsmagasin udgivet af Hjørring Kommune marts 2015

Netværket for Bæredygtig Erhvervsudvikling

NordDanmark (NBE) er en forening bestående

af Aalborg Kommune, Hjørring Kommune,

kommunernes erhvervscentre, Aalborg Uni-

versitet, Energi Nord og en række nordjyske

virksomheder.

Gennem deres medlemskab af foreningen

fremmer og sikrer virksomhederne arbejdet

med bæredygtig udvikling.

De deltagende virksomheder får adgang til 4

årlige netværksmøder, videndeling, bæredyg-

tighedsscreening af virksomhedens produk-

tioner og produkter, samarbejdsaftaler og

meget andet.

De foreløbige resultater fra virksomhederne i

netværket taler deres tydelige sprog:

• 63% har oplevet reduceret miljø-

belastning og økonomiske besparelser

• 67% har oplevet energibesparelser

• 52% har oplevet produktionsoptimering

• 37% har oplevet produktoptimering

• 67% har oplevet nytænkning, forandring

og symbiose

• 59% har oplevet forbedret image

Du har mulighed for at deltage i netværket i

en gratis prøveperiode. Kontakt kommunen,

og hør mere om mulighederne.

Du kan også læse mere på

www.baeredygtigterhverv.hjoerring.dk

Det betaler sig at være

BÆREDYGTIG Vidste du, at en bæredygtig udvikling af din virksomhed rent faktisk kan forbedre din konkurrenceevne? Det viser resultaterne fra den nordjyske erhvervsforening NBE.

Vraa dampvaskeri a/s har altid haft en markant miljøprofil. Med deltagelse i NBE kan vi få belyst mulighederne for anven-delse af de nyeste energiformer med henblik på yderligere at kunne minimere vores miljø-belastning. Marketingkoodinator Pernille Teistrup,

Vraa Dampvaskeri (medlem af NBE)

VI SKAL SAMME VEJEt erhvervsliv i vækst er forudsætningen for

en kommune i udvikling. Omvendt skaber

kommunen i vid udstrækning de rammer,

som erhvervslivet skal udfolde sig i. Derfor

giver det ikke megen mening, hvis vi lever i

hver vores verden uden at kende hinandens

mål og udfordringer.

I Hjørring Kommune ser vi dialogen som den

vej, der kan bringe os tættere på vores fælles

mål: et bæredygtigt erhvervsliv, som er rustet

til fremtidens krav.

Uanset om du møder os ved et miljøtilsyn, når

du har brug for nye medarbejdere eller øn-

sker at etablere eller udvide din virksomhed -

så vil du møde en kommune, som er indstillet

på at gå langt for at finde den bedste løsning

for dig og din virksomhed.

I dette lille magasin har vi samlet en håndfuld

gode eksempler på, hvordan den tætte dialog

mellem erhvervsliv og kommune kan føre

til udvikling og resultater. Vi håber, at du her

kan finde inspiration i forhold til netop din

virksomhed.

Har du gode idéer eller ønsker til vores frem-

tidige samarbejde, så hører vi gerne fra dig.

Du finder de relevante kontaktoplysninger på

bagsiden.

Med venlig hilsen

Arne Boelt, borgmester

2

Det gode samarbejde handler om at

HAKKE EN HÆL OG KLIPPE EN TÅ

Dialogen mellem Fjord Line og Hjørring

Kommune blev etableret i oktober 2008, hvor

Fjord Line første gang lagde til kaj i Hirtshals

Havn. Siden har rederiet med sine støt sti-

gende passagertal sat sit præg på områdets

udvikling med mange projekter, som blandt

andet har krævet et tæt samarbejde med

kommunen.

Etablering af en ny terminalbygning, med

ankomst- og afgangshal til de rejsende pas-

sagerer, gav anledning til den første kontakt.

Projektet krævede en ny lokalplan, og ifølge

Gert Balling blev der her etableret et godt,

pragmatisk og konstruktivt samarbejde, som

kun har udviklet sig lige siden.

»Fra første kontakt med Hjørring Kommune

oplevede vi et rigtig fint samarbejde med

hurtig sagsbehandling og overholdelse af

aftalerne«, fortæller Gert Balling, som også

gerne vil citeres for, at sagsbehandlingstiden

i Danmark er væsentlig hurtigere end i rederi-

ets hjemland, Norge.

»Det gode samarbejde handler om at hakke

en hæl og klippe en tå, og med Hjørring

Kommune oplever jeg en fin balance mellem

på den ene side at være myndighed og på

den anden side samarbejdspartner«, erklærer

direktøren, som ikke fortryder flytningen

af rederiets danske base fra Hanstholm til

Hirtshals.

Naturgas er vejen frem

Efter Fjord Lines køb af to nye miljøvenlige

cruisefærger i sommeren 2013 har planlæg-

ningen af et LNG-anlæg til lagring af naturgas

været det altoverskyggende emne, når Fjord

Lines ledelse har mødtes med deres faste

kontaktpersoner i kommunens Teknik- og

Miljøforvaltning.

»Som et led i vores grønne udvikling, sejler

vores nye færger på naturgas, og her er det

vigtigt, at vi kan tanke gassen, når vi ligger

i havn i både Danmark og Norge«, fortæller

Gert Balling og fortsætter: »Til at lagre gassen

har vi behov for et LNG-anlæg, som - på

grund af sin størrelse - kræver alt fra risikovur-

dering, vvm-screening og høringsperioder

til beredskabs- og miljøgodkendelser, hvilket

alt sammen potentielt kan skabe problemer

undervejs i forløbet«.

Ifølge Gert Balling har sagsbehandlingen dog

kørt både hurtigt og smertefrit, og »en hø-

ringsperiode tager jo den tid, det skal tage«,

som han udtrykker det.

Gert Balling ser frem til et fortsat godt samar-

bejde med kommunen i fremtiden. Det byder

blandt andet på et infrastrukturprojekt, der

skal sikre en bedre afvikling af trafikken til og

fra færgerne.

www.fjordline.com

Hjørring Kommunes pragmatiske og uformelle tilgang til opgaveløsningen passer Fjord Lines direktør i Danmark, Gert Balling, perfekt. Som pioner inden for miljøvenlig transportvirksomhed har han ofte brug for kontakt med kommunen om stort og småt.

Hos Hjørring Kommune oplever jeg en fin balance mellem på den ene side at være myndighed og på den anden side samarbejdspartner. Direktør Gert Balling, Fjord Line

Det betaler sig at være

BÆREDYGTIG

3

Digitalisering?

DET ER BARE 3 KLIK MED MUSEN

Når man planlægger et nyt byggeri, er der

mange hensyn, som skal tages. Og har man

overset noget, kan det skabe unødige forsin-

kelser i byggeprojektet.

Derfor tilbyder Hjørring Kommune den

såkaldte forhåndsdialog, hvor projektet bliver

gennemgået og processen tilrettelagt.

I arkitektfirmaet er man glade for det tætte

dialogbaserede samarbejde med kommunen:

»Jeg tror måske, at der generelt kan være den

der følelse af, at kommunen er en myndighed,

og at man derfor skal passe på, hvad man

kommer til at sige, fordi man ikke vil risikere,

at et projekt ikke går igennem. Sådan er det

ikke, når man ringer til Hjørring Kommune,

hvor vi har en afslappet dialog.

Forhåndsdialogen er en rigtig dejlig ting,

hvor man fra begge parters side kan afsøge

muligheder, før de bliver til konkrete planer,

og jeg oplever, at kommunen er utroligt

lydhør overfor både vores og en eventuel

bygherres ønsker«, siger Dorte Hovaldt.

En verden af digitale muligheder

Dorte Hovaldt og hendes medarbejdere

benytter sig i høj grad af de nye digitale løs-

ninger, som kommunen stiller til rådighed.

Hvad enten der er tale om digitale kort, filar-

kiv eller en af de andre muligheder, bliver det

nærmest anvendt dagligt.

»Det sparer os for en masse tid, og det er en

kæmpe lettelse, at vi med eksempelvis filar-

kivet kan trykke tre gange på musen og på

den måde finde de tegninger, vi skal bruge«,

udtrykker arkitekterne samstemmigt.

Også byggeansøgninger foregår nu digitalt,

og selvom det var lidt overvældende første

gang, så sparer det nu både tid og besvær:

»Man bliver bare glad, fordi det altid fungerer,

som det skal«, siger Dorte Hovaldt.

Hun oplever også, at kommunen er meget

imødekommende og villig til at hjælpe med

at tilpasse nye systemer til den enkelte virk-

somheds ønsker.

»Fx havde vi for nyligt behov for nogle særli-

ge informationer og funktioner i de digitale

kort, som ikke var tilgængelige på Hjørring

Kommunes kortsystem.

Efter en hurtig mailkorrespondance gik der

mindre end en dag, og så var vores ønsker

indfriet – det er hurtig sagsbehandling«,

erklærer en smilende Dorte Hovaldt.

www.hovaldt.com

Arkitektfirmaet Hovaldt i Vrå beskæftiger sig primært med indretning, renovering og nybyggeri af enfamilieshuse, sommerhuse og erhvervsbyggeri - og gerne bæredygtigt. De nye digitale løsninger har gjort proceduren omkring byggetilladelser både nemmere og hurtigere.

Man bliver bare glad, fordi det altid fungerer, som det skal. Dorte Hovaldt, arkitekt

”4

Vi har ikke altid været enige om tingene, men

VI HAR ALTID FUNDET EN LØSNING

Snart tages de første spadestik til et af de

største biogasanlæg i Danmark – GrønGas

Vrå. Manden bag er Jens Peter Lunden, der

sammen med E.ON Danmark også ejer og

driver GrønGas Hjørring.

Jens Peter Lunden giver det løsningsoriente-

rede samarbejde med kommunen en stor del

af æren for etableringen af GrønGas Vrå.

»Det er reelt set Arne Boelt, der startede

det hele. Han så et stort potentiale i et nyt,

stort biogasanlæg i Hjørring Kommune, som

kunne skabe nye muligheder for landmænd i

Vrå-området og sætte Hjørring Kommune på

landkortet i forhold til den grønne omstilling.

Så han spurgte mig, om jeg havde lyst til

mere biogas«, fortæller Jens Peter Lunden og

fortsætter:

»Og det er her, at Hjørring Kommune skiller

sig ud. De er proaktive og opsøgende over for

projekter, der forsøger at skabe en udvikling«.

Biogas kræver mod og vilje

Ifølge Jens Peter Lunden er et godt samar-

bejde med kommunen og opbakning fra

politikerne altafgørende for etableringen af

et biogasanlæg. Han mener i hvert fald ikke,

at GrønGas Vrå var blevet til noget uden dette

samarbejde:

»Det kræver mod at lave et biogasanlæg og

ikke mindst vilje som myndighed – og den vil-

je har jeg fra start kunnet mærke fra Hjørring

Kommune. De har set potentiale i projektet

med de fordele, det skaber for lokalsamfun-

det såvel som Hjørrings satsning på vedva-

rende energi. Denne velvilje over for projektet

har betydet meget – for hvis du starter med

at møde modstand fra kommunen, så er der

så mange steder på vejen mod et biogasan-

læg, hvor du kan blive slået hjem«, siger Jens

Peter Lunden.

Han giver udtryk for, at samarbejdet med

Hjørring Kommune har været professionelt

og løsningsorienteret. Han har især været

rigtig tilfreds med konceptet ӎn indgang til

kommunen”, der har betydet, at der til projek-

tet har været tilknyttet en fast kontaktperson

fra kommunen.

»Det har været en lang, men nødvendig rejse

– og vi har ikke altid været enige om tingene,

men vi har altid fundet en løsning. Og det er

generelt den her løsningsorienterede tilgang,

der har kendetegnet vores samarbejde med

Hjørring Kommune. Den der mur, som man

kan møde ved mange kommuner, den har

aldrig været sat op i vores samarbejde. Der

har altid været sat et vindue i, så vi har kunnet

se til den anden side«.

Nu glæder Jens Peter Lunden sig til at komme

i gang og vise lokalbefolkningen og resten

af Danmark, at der er store perspektiver i

biogasproduktion.

www.grongas.dk

Intet GrønGas Vrå uden Hjørring Kommune. Så kort opsummerer Jens Peter Lunden, ejer af et af de største bio-gasanlæg i Danmark, sit samarbejde med Hjørring Kommune. Han sætter især pris på konceptet ”én indgang til kommunen”.

Den der mur, som man kan møde ved mange kommuner, den har aldrig været sat op i vores samarbejde. Der har altid været sat et vindue i, så vi har kunnet se til den anden side. Jens Peter Lunden, GrønGas Vrå

”Digitalisering?

DET ER BARE 3 KLIK MED MUSEN

5

Med en årlig omsætningsfremgang på ca.

15 % kan bygninger hurtigt blive for små. Så

i øjeblikket er Fynbo Foods i fuld gang med

planlægningen af endnu en udvidelse af pro-

duktionen og en optimering af de trafikale

adgangsforhold, så virksomheden i fremtiden

kan benytte modulvogntog.

I begge tilfælde er Hjørring Kommune på

banen som en god samarbejdspartner og

medspiller, fortæller Fynbo Foods direktør

Richard Fynbo.

»Vi nyder godt af at have et møde med Hjør-

ring Kommune allerede i starten af et projekt-

forløb, og vi oplever kun stor velvillighed og

et ønske om at samarbejde. At kommunen er

parat til at tage et sparringsmøde inden man

går i gang med fx en byggeproces, er smart.

Det tilbud vil jeg gerne anbefale alle virk-

somheder i Hjørring at benytte sig af, for det

sparer tid og ressourcer.

På møderne oplever jeg, at kommunens

folk er meget konstruktive, bidrager med

løsningsforslag og afhjælper de problemer,

der ofte opstår pga. lovgivning, regler og

procedurer».

Richard Fynbo mener ikke, at sagsbehandlin-

gen i Hjørring Kommune er langsom.

»Man fornemmer en stor politisk velvilje over

for erhvervet, som smitter af ned i forvaltnin-

gerne.

I vores tidligere kontakter med Teknik

& Miljø har vi mødt en stor fleksibilitet og et

ønske om en hurtig sagsbehandling», siger

Richard Fynbo.

Hans anbefaling til erhvervet er at tænke

Hjørring Kommune ind som samarbejdspart-

ner i stedet for at betragte kommunen som

en myndighed, der vil stikke en pind i hjulet.

»Tag kommunen ind så tidligt som muligt

i processen. Det går meget nemmere med

godkendelser herefter, og ofte vil fx en byg-

getilladelse være en formsag, når kommunen

har været inde som rådgiver if forbindelse

med de indledende faser», forklarer Richard

Fynbo.

www.fynbofoods.dk

Brug din kommune som

SAMARBEJDSPARTNERMarmeladeproducenten Fynbo Foods er i konstant udvikling. Og hver gang direktør Richard Fynbo går i gang med et nyt projekt, tager han Hjørring Kommune med på råd fra starten.

På møderne oplever jeg, at kommunens folk er meget konstruktive, bidrager med løsningsforslag og afhjælper de problemer, der ofte opstår pga. lovgivning, regler og procedurer. Direktør Richard Fynbo, Fynbo Foods

6

Rekruttering er et

FÆLLES ANSVAR

Hjørring Kommune - nærmere bestemt

Jobcenter Hjørrings Virksomhedsservice - gik

aktivt ind i samarbejdet og tilbød dels hjælp

til markedsføringen og dels assistance til de

interesserede unge i form af hjælp til at skaffe

en studiebolig og lignende – en opgave for

Hjørring Kommunes bosætningsambasssa-

dør. At kampagnen havde en effekt kunne

virksomhederne hurtigt konstatere.

»I december 2014 havde samarbejdet alle-

rede resulteret i, at der blev underskrevet to

lærlingekontrakter inden for plastområdet til

start i januar 2015. Udover tilgangen af fag-

lært arbejdskraft ser jeg også en anden afledt

effekt af kampagnen; nemlig at skabe positiv

opmærksomhed omkring jobmulighederne i

Hjørring Kommune. Her har virksomhederne

nemlig også et ansvar», udtaler Rolltech-di-

rektøren Lars Knudsen.

Det er første gang, Jobcenter Hjørring går så

konkret ind i virksomheders rekruttering, men

samarbejdet har fungeret til alles tilfredshed.

»Det er unikt at se fire virksomheder gå

sammen om at rekruttere lærlinge – og i

læretiden give dem mulighed for at komme

rundt i alle fire virksomheder», fortæller Ole

Bendix, afdelingsleder i Jobcenter Hjørrings

Virksomhedsservice.

Hjørring Kommune udarbejdede plakater og

foldere om virksomhederne i Hjørring og om

Hjørring Kommune som bopæl. En annonce

til lokal rekruttering blev til i et unikt og enigt

samarbejde med de fire virksomheder.

Missionen om at tiltrække unge lykkedes til

fulde – og fase to om at opfordre lokale unge

til at tage uddannelsen ligger lige for.

www.hjoerring.dk/virk

Det er et faktum, at der bliver færre unge – og kampen om lærlinge og elever bliver hårdere og hårdere. Det fik de fire hjørringensiske plastma-gervirksomheder til at gå sammen om at rekruttere plastmagerelever, som uddannes i Hadsten på Den jyske Håndværkerskole.

MAKE IT IN PLASTIC…MAKE IT IN THE FUTURE!

BLIV PLASTMAGERELEV I HJØRRING

Vær med til at fremstille den næste generation

af insulinnåle, plastnet, kantprofiler til termovinduer eller modulære transportbånd

Se mere om de ledige stillinger som plastmagerelev i Hjørring på www.novonordisk.com/careers . www.scanbelt.com . www.expo-net.dk . www.rolltech.dk

Det er også virksomhedernes ansvar at skabe positiv opmærksomhed omkring jobmulighederne i Hjørring. Direktør Lars Knudsen, Rolltech

7

Hjørring KommuneSpringvandspladsen 59800 HjørringTlf. 72 33 33 [email protected]

VÆLG DIN INDGANG...Team Plan & Erhvervsudvikling Springvandspladsen 59800 Hjørring Tlf. 72 33 65 [email protected] planlægning, kommuneplan, lokalplaner

Team ByggeriSpringvandspladsen 59800 HjørringTlf. 72 33 65 [email protected], byggelovgivning

Team ErhvervSpringvandspladsen 59800 HjørringTlf. 72 33 67 [email protected]øtilsyn og -godkendelser, vejledning

VirksomhedsserviceSct. Knuds Park 69800 HjørringTlf. 72 33 60 [email protected]/virkRekruttering, uddannelse, jobrotation

Veje og Trafik Springvandspladsen 59800 HjørringTlf. 72 33 66 [email protected], adgangsforhold

GrundsalgSpringvandspladsen 59800 HjørringTlf. 72 33 67 [email protected], ejendomme til salg

NBE (Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling)Kontaktperson i Hjørring Kommune:Martin Berg Nielsen, tlf. 72 33 67 11www.baeredygtigterhverv.hjoerring.dkBæredygtighed, energioptimering m.m.

Hjørring ErhvervsCenterAmtmandstoften 19800 HjørringTlf. 96 23 26 [email protected], hjælp til iværksættere m.m.