Upload
others
View
1
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
24-06-2013
MHO1139 Børnehaven Spiren
KUAS journal nr. 2012-7.24.02/mho-0002
03.03.16. Tølløse sogn
Et hus fra romersk jernalder med tilhørende husoffer. Kulturhistorisk redegørelse for arkæologisk undersøgelse af en hustomt fra romersk jernalder. Sagsarealet mho1139 befinder sig mellem Tølløse Skoles boldbaner og børnehaven Spiren ved Tølløsevej .
Undersøgelsen fandt sted i perioden 24/10- 21/11 2012.
Figur 1. Den udgraved flade set mod vest med Gl. Tølløse i baggrunden.
Holbæk Museum -
En del af Museum Vestsjælland
Klosterstræde 18 4300 Holbæk
Tlf.nr. +45 59 43 23 53
Mail: [email protected]
Af:
Michael Vennersdorf
24-06-2013 2
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ........................................................................................................................................ 3
2. Baggrund og begrundelse for udgravningen .................................................................................... 4
3. Fortidsmindelandskabet ................................................................................................................... 4
4. Udgravningens metode og resultater ................................................................................................ 6
5. Undersøgelsens perspektiver .......................................................................................................... 16
6. Dataliste ......................................................................................................................................... 17
7. Litteratur......................................................................................................................................... 17
24-06-2013 3
1. Indledning
Det er de arkæologisk arbejdende museers ansvar i samarbejde med bygherre at sikre
dokumentation af væsentlige fortidsminder, hvis de er i fare for at forgå ved et anlægsarbejde
Den her beskrevne undersøgelse er foretaget af Holbæk Museum og udført for bygherres (Holbæk
Kommune) regning jf. museumsloven.
På det undersøgte areal blev der fundet bevis på
bosættelse i jernalderen, nærmere bestemt romersk
jernalder, som er perioden fra omkring Kristi fødsel
til sidst i det fjerde århundrede e.Kr.
Udgravningen gav ikke mange fund fra sig, men på
trods af dette har undersøgelsen alligevel bidraget til
større viden om Tølløses oldtid, idet der som nævnt
blev fundet fortidsminder på stedet.
Lokaliteten Børnehaven Spiren befinder sig tæt ved
Tølløse Skole og ligger centralt på matrikel nr. 1, som
er Tølløsegårds hovedmatrikel.
24-06-2013 4
2. Baggrund og begrundelse for udgravningen
Baggrunden for udgravningen er opførelsen af nye institutionsbygninger til børnehaven Spiren,
Tølløsevej på arealet mellem den nuværende børnehave og Tølløse Skoles boldbaner. Arealet blev
undersøgt med søgegrøfter med 15 meters mellemrum for at lede efter spor af eventuel
oldtidsbebyggelse på stedet.
I søgegrøfterne fandtes mange såkaldte fyldskifter, hvor jordens farve eller struktur skifter i forhold
til undergrundens farve. Disse farveskift antyder ofte nedgravninger fra fortiden, som eksempelvis
kan være stolpehuller, affaldsgruber eller grave. På marken i Tølløse viste det sig at nogle af disse
mange fyldskifter var stolpehuller fra et hus og tæt derved sås et muligt kulturlag. Erkendelsen af at
der på stedet havde ligget et hus i oldtiden gjorde, at området omkring de fundne stolper og
kulturlaget blev udvalgt til nærmere undersøgelse med en regulær udgravning.
3. Fortidsmindelandskabet
Tølløses oldtid kendes kun i brudstykker, men dette svarer til situationen i mange andre egne af
landet. Det centrale register over fortidsminder i Danmark indeholder oplysninger om landets
oldtid, og specifikt for Tølløse-egnen fortæller registeret, at der fortrinsvis er fundet spor fra
bosættelse i stenalderen. På figur 2 ses den moderne topografi i egnen omkring Tølløse med
fortidsminderegistreringen fra Kulturstyrelsens database Fund & Fortidsminder vist med røde
prikker. Hver prik angiver fund eller anlæg fra oldtiden, og på størstedelen af de markerede
lokaliteter drejer det sig om fundtypen ”enkeltfund, stenalder”.
Udgravningen er vist i midten ved den lille røde firkant, og den nærmeste registrering af andre spor
fra oldtiden befinder sig i det nybyggede boligkvarter syd for Tølløsevej. Denne prik dækker over
en undersøgelse med søgegrøfter af arealet forud for byggemodning og bebyggelse, og ved denne
lejlighed blev der fundet stolpehuller og andre anlæg, som desværre ikke er dateret.
Med den her behandlede udgravnings datering i romersk jernalder er der dog endnu et bevis for
bosættelse i Tølløse i en af oldtidens hovedperioder. Dette var dog forventeligt, da terrænet mange
steder i området indbyder til at bygge og bo. De mange mindre og milde bakker med tilstødende
fugtige arealer og rigelig ferskvandsforsyning har været attraktive gennem hele oldtiden.
Undergrunden i egnen omkring Tølløse er generelt præget af sandblandet lerjord i et landskab, der
er en blanding af moræneslette og dødislandskab. Denne landskabstype opstod, da store klumper af
24-06-2013 5
is blev efterladt som små øer, da isen trak sig tilbage ved slutningen af sidste istid. Da disse store
klumper smeltede lå deres aftryk tilbage i form af sænkninger i mange forskellige størrelser, som
gradvist blev opfyldt og udjævnet i de følgende årtusinder. Mest dramatisk ser man dog dette et
godt stykke vest for Tølløse-egnen, nemlig i området omkring Maglesø og Brorfelde. På tidspunktet
for den bosættelse som er dokumenteret i udgravningen, dvs. de første århundreder e.Kr., har de
små dødishuller henligget som mindre vandhuller og fugtige lavninger. Mange dødishuller er stadig
synlige i det moderne landskab, men på dyrkede arealer bliver de mindre huller gradvist sværere at
erkende, idet terrænet udjævnes en lille smule hvert år ved pløjning og harvning.
Figur 2. Den moderne topografi i området omkring Tølløse med registrerede fund fra oldtiden vist som røde
prikker. Kortet indeholder data fra Geodatastyrelsen.
På figur 3 ses topografien omkring år 1900, hvor Tølløse stationsby ikke eksisterede i det format vi
kender i vore dage. Udover at vise stationsbyens vækst, viser kortet også lidt tydeligere hvor mange
steder, der i princippet har samme landskabelige træk som det udgravede areal, også i det
nuværende Tølløse. På begge kort springer især arealet mellem boldbanerne/udgravningen og
industrikvarteret nord for Tølløse i øjnene som højtliggende, jævnt men samtidig veldrænet terræn,
hvor sandsynligheden for bebyggelse i den sene oldtid er meget høj. Dette har ikke nogen direkte
24-06-2013 6
betydning for resultaterne fra udgravningen ved Børnehaven Spiren, men det illustrerer at der stadig
kan tilføjes mange kapitler i fortællingen om Tølløses oldtid.
Figur 3. Topografien omkring år 1900 (Høje maalebordsblade) i området omkring Tølløse med registrerede fund
fra oldtiden vist som røde prikker. Kortet indeholder data fra Geodatastyrelsen.
24-06-2013 7
4. Udgravningens metode og resultater
Ved arkæologiske udgravninger er målet at dokumentere bevarede strukturer fra fortiden, og derfor
er første skridt at fjerne overlejrende moderne forstyrrelser. Som regel er al mulden på en dyrket
mark at regne som en forstyrrelse, fordi den er omrodet ved pløjning, og den bliver derfor skrællet
væk med gravemaskine. Efterfølgende afrenses fladen med skovl og spade hvis det er nødvendigt
og jagten på svar og resultater er dermed gået ind. Farve- og strukturforskelle i jorden under
pløjelaget registreres og måles ind med GPS med stor nøjagtighed, og herved danner man sig et
overblik over hvor meget der er bevaret og i hvilken tilstand ploven har efterladt det.
Figur 4. Udgravningens registrerede spor efter forhistorisk aktivitet. Det undersøgte hus strækker sig på tværs
af feltet.
Ved børnehaven Spiren fulgtes denne gængse fremgangsmåde, og da overblikket var opnået så
situationen ud som vist på figur 4. De mørkegrå farver angiver bevarede nedgravninger, kaldet
anlæg, fra forhistorien i form af stolpehuller, kulturlag og et par små gruber. De lysegrå baner viser
omridset af søgegrøfterne fra forundersøgelsen, hvor bl.a. anlæggene 1-2, 6-7 og 45-46 blev
24-06-2013 8
opdaget. Disse blev erkendt som værende stolpehuller til et hus og er dermed årsag til den her
beskrevne undersøgelse.
Desuden ses også den store plamage, anlæg 69, i feltets sydvestlige hjørne, som ligger en smule
lavere end resten af feltet. Dette er et såkaldt kulturlag, hvis afgrænsning også var set i
forundersøgelsen i form af anlæg 4. Hustomten og kulturlaget er de vigtigste objekter i
udgravningen og i de følgende afsnit bliver resultaterne herfra gennemgået.
Hustomt
Hustomten udgøres, fra vest mod øst, af de 12 stolpehuller A47-50, A1-2, A45-46, A51-52 og A6-
7. De vestligste stolper, A47-48 er forskudt fra husets midterakse og må opfattes som støttestolper
eller alternativt som de først gravede stolpehuller, der hurtigt blev opgivet til fordel for en placering
af huset en anelse højere i terræn. Huset har således reelt haft 5 sæt tagbærende stolper med det
vestligste sæt (A49-50) i halv spændvidde fra næste sæt.
Nedgravningerne til de tagbærende stolper syntes generelt at være en kende dybere i den sydligste
række og mere firskårne i den vestlige ende (se figur 5). Dette kan måske skyldes henholdsvis
konstruktionsmæssige forhold og personlige forskelle i måden at nedgrave stolper på, idet der
sandsynligvis har været mere end en person involveret i opførelsen af huset.
Ved afrensning i fladen bemærkedes at nogle af stolperne havde smalle timeglasformede
stolpeaftryk; dette var især tilfældet for A45-A46, hvor sidstnævnte ved tømning også viste sig kun
at have få cm fyld tilbage bag snitfladen. Dette stemmer med indtrykket i overfladen, og kan tyde
på enten en smal, plankelignende stolpe eller to mindre støtter sat tæt ved hinanden. Under alle
omstændigheder står observationen i kontrast til det relativt store spænd mellem stolpesættene, som
tilsiger at stolperne burde være kraftigere.
24-06-2013 9
Stolpehullerne bærer generelt præg af at stolperne er
hevet op, da der i mange af dem er enten vandret
lagdeling eller homogen fyld overensstemmende
med enten gradvis eller hurtig opfyldning af et
hulrum. Der er ikke fundet tydelige stolpeaftryk som
indikation på at huset har forfaldet på stedet. De
mulige støttestolper indeholdt meget lidt muldet fyld.
Der blev ved tømning og registrering ikke set trækul
i mængder, der kunne antyde at huset er brændt,
hvorfor trækul og askefarve i kulturlaget A69 må
betragtes som udsmid af bål- og husholdningsrester.
Der blev også søgt, men ikke fundet, stolper fra
vægkonstruktioner. Sandsynligvis har de været så
grunde, at de ikke har overlevet moderne pløjning (se
illustrationen i faktaboksen til venstre). De
tagbærende stolpers store spænd og det relativt
smalle midterste skib fortæller dog, at væggen må
have haft en bærende funktion og som følge deraf en
vis størrelse.
Et muligt genfærd af husets sydlige vægforløb ses i
to diffust afgrænsede grøfter parallelt med husets
længdeakse og ca. 2,5m forskudt fra sydligste
stolperække. Her er der sandsynligvis tale om
nedsivning/afløb fra husets tagdryp som i terrænets fald har afdrænet mod de to lavere liggende
partier af udgravningsfeltet mod vest og sydøst, hvor der i feltets sydøstlige hjørne sås en større
plamage af udflydt muld. Den vestligste af grøfterne var den mest diffust afgrænsede og havde i
højere grad karakter af blot at være nedsivning.
24-06-2013 10
Figur 5. Det undersøgte hus, vist i 1:100, og de tilhørende tværsnit af stolpehullerne (vist i 1:50).
24-06-2013 11
Figur 6. Stolpehul til tagbærende stolpe, A46. Flotering af jordprøve herfra viste, at fylden indeholdt store
mængder forkullet korn.
Stolpehullerne blev ved udgravning tømt, og der blev hjemtaget en god mængde fyld til flotering.
Flotering er en proces, hvor man ved opslemning af jordprøven i rigelige mængder vand bruger
forskelle i massefylde til at sortere materialet. De lette materialer, såsom trækul, brændte korn og af
og til mindre knogler flyder ovenpå og kan let skummes fra prøven.
Prøver fra stolpehullerne A7, A46, A51-52 samt kulturlaget A69 blev floteret, og dette viste, at der
var store mængder forkullet korn tilstede i stolpehullerne. Dette skal holdes op mod det faktum, at
fylden i stolpehullerne ikke bar præg af tilbagefyldt materiale fra en brændt konstruktion. I forhold
til de mørke trækulsfarvede partier i flade og snit i A69 var der overraskende lidt trækul relativt til
stolpehullerne.
24-06-2013 12
Husoffer
Ved siden af stolpehullet A45 (tagbærende stolpe, se figur 5) blev der i prøvegravningen fundet skår
i fyld, der var tydeligt lysere end den omgivende fyld. Som udgangspunkt blev det derfor antaget, at
der var bevaret rester af et gulvlag med skårmateriale ved denne stolpe. Ved afrensning på
udgravningsfladen blev det dog klart, at det drejede sig om et selvstændigt anlæg (A61) med
profilen af et lille lerkar synligt i overflade og med tydelig forskel på indholdet til fylden i det
omgivende anlæg. Lerkarret var tydeligt snittet af gravemaskinens skovl.
Figur 7. Offergrube/hul til støttestolpe, A61, med profil af lerkar.
24-06-2013 13
På grund af karrets størrelse og nærheden til den
tagbærende stolpe må situationen opfattes som et
husoffer, et fænomen der kendes fra mange
udgravninger af jernalderhuse og over det meste af
Danmark (se faktaboks nedenfor). Efter afrensning og
fotografering blev lerkarret taget op i en jordklump på
omtrent 30x30x15cm og hjembragt til museet til
udgravning i ro og mag. Ved udgravning på museet
viste det sig, at der ikke var flere fund eller andre
synlige spor efter en offerhandling. Lerkarret viste sig
at være et bæger med let udsvajet og lige afskåret
rand og lavt, spidst afsat bugknæk, hvilket
tidsmæssigt placerer karret i romersk jernalder. Dette
er i skrivende stund eneste datering af lokaliteten men
i overensstemmelse med hustomtens udseende.
Lignende hustomter kendes i omkringliggende
områder på Sjælland fra samme periode.
Skårene fra lerkarret og dets fyld opbevares på
Holbæk Museum, skårene i urenset tilstand, og vil
måske ved naturvidenskabelig analyse afsløre hvad
indholdet kunne have bestået af.
24-06-2013 14
Kulturlag
Kulturlaget A69 optog feltets sydvestligste hjørne, med en ret diffus afgrænsning som ændrede sig
en del under afrensning. Det drejer sig om en naturlig lavning, der er gradvist opfyldt med muld og
udrømmet bopladsaffald.
Laget blev snittet med en smal grøft parallelt med
terrænets hældning, og den største tykkelse i dette snit
var omkring 40cm. I lagets overflade og snittet
fandtes et par flintafslag samt mindre stumper af
brændt lerklining, men ingen knogler eller lerkarskår.
Fraværet af disse affaldstyper kan måske tages til
indtægt for, at den udgravede hustomt været kortlivet
eller repræsenterer eneste fase af bebyggelse i og tæt
ved udgravningsfeltet, svarende til at der ikke er
fundet klare spor efter andre bygninger på stedet.
Kulturlagets afgrænsning var sine steder meget diffus
og svingende, og der synes at have været en del
dyretramp og mindre rodvæltere i kanten af sænkningen, hvortil bl.a. A5 fra prøvegravningen må
henregnes.
En jordprøve af kulturlaget blev taget omtrent på midten af den gravede profil, men i forhold til den
mørke og trækulsfarvede jord er der ret få stykker trækul tilstede i fylden. Dette kan skyldes at
trækullet allerede var godt pulveriseret inden det havnede i lavningen.
Figur 8. Profilsnit gennem kulturlaget.
24-06-2013 15
Figur 9. Snit i kulturlag, A69, set fra nordvest. I baggrunden det tidligere prøvegravede areal og børnehaven
Spiren.
24-06-2013 16
5.Undersøgelsens perspektiver
Der er ikke planlagt yderligere undersøgelser på lokaliteten, men de fundne spor af bebyggelse fra
romersk jernalder er vigtige og skal holdes for øje hvis der sker statusændringer på de
omkringliggende arealer. Der er med stor sandsynlig spor fra samtidig bebyggelse på det areal, der
nu huser Tølløse skoles boldbaner. En sammenligning af tidligere og nuværende terræn på Tølløse
Skoles boldbaner ud fra tilgængeligt kortmateriale og vurdering på stedet, antyder at der på
boldbanernes vestlige tredjedel tilmed kan være gode bevaringsforhold på grund af overlejring ved
terrænregulering. Umiddelbart syd for det udgravede areal er der små lavninger, som ikke har været
egnede til bebyggelse.
Hvad man så vil finde under boldbanerne kan der kun gættes på, men et spændende og samtidigt
kvalificeret gæt kunne dog være et eller flere hegnsforløb hørende til det undersøgte hus. Måske
skal vi endda tænke de to vestligste og lidt asymmetrisk placerede stolper ind i denne idé.
Ved Hyrdehøj ved Roskilde blev for et par år siden udgravet en boplads fra slutningen af romersk
jernalder (ca. år 400 e.Kr.). På denne boplads fandtes to ens gårde hver bestående af et treskibet
langhus med et tilhørende halvcirkelformet hegn beliggende nord for huset. De to udgravede huse
på Hyrdehøj-bopladsen er meget lig huset ved børnehaven Spiren. Form, størrelse og orientering er
påfaldende ens og illustrerer, at der også i oldtiden fandtes typehuse; et faktum der har været kendt i
dansk arkæologi i mange år (For videre læsning om typehuse og udgravningen ved Hyrdehøj
anbefales J. Jensens ”Danmarks oldtid” og tidsskriftet ROMU 2009 fra Roskilde Museum,
henvisninger nedenfor)
Indtil videre er vi dog tilfredse med resultatet fra udgravningen, som på trods af de meget få fund
bidrager fint til vores viden om Tølløses oldtid.
Holbæk Museum d. 24-06-2013
________________________________________________________
24-06-2013 17
6. Undersøgelsens data og dokumentation
Fund, tegninger, fotos og opmålinger samt sorterede jordprøver opbevares på Holbæk Museum
under sagsnummeret mho1139.
7. Litteratur.
Jensen, J. 2002. Danmarks oldtid. Jernalder. København 2002
Kastholm, Ole Thirup. 2010. Arkæologien under motorvejen. ROMU 2009, p26-45. Roskilde 2010.