Upload
others
View
3
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
2015/04/23
ET STUDIE AF IMPLEMENTERINGEN HVORDAN STYRKES IMPLEMENTERINGEN AF SPROGINTERVENTIONERNE
2015/04/23
AGENDA
• Kort opsummering: Hvad ved vi om implementeringsmiljøets betydning for sproginterventionernes gennemførelse og effekt?
• Hvilke erfaringer i kommunerne kan vi trække på I forhold til styrke implementeringen?
• Drivkræfter og barrierer, i metoden
• Drivkræfter og barrierer I konteksten
• Drivkræfter og barrierer I implementeringstiltag
• Hvilken implementeringsunderstøttelse og eksempler på konkrete tiltag kan styrke implementeringen?
• Spørgsmål og kommentarer
2015/04/23
KORT OPRIDS AF RESULTATERNE AF IMPLEMENTERINGSANALYSERNE
Implementeringskontekst
Programmets anvendelighed
Gennemførelsesgrad
Rammer for implementering Metodefidelitet
b = 1,2*
b = 1,7** Opfattelse af programmets praktiske gennemførlighed for børnegruppen (+) Opfattelse af programmets fremtidige effekter (+)
Samarbejdsrelationer (+) Udgifter til kompetencegivende kurser (+)
2015/04/23
1. OPSAMLING PÅ GÅRSDAGENS OPLÆG: HVAD VED VI OM IMPLEMENTERINGSMILJØETS BETYDNING • Implementeringskontekst og opfattelsen af programmets anvendelighed (programmets
sociale validitet) påvirker gennemførelsesgraden
• Af alle elementer i implementeringskonteksten har udgifter til kompetencegivende kurser og kvaliteten af samarbejdsrelationer størst betydning for interventionernes gennemførelse
• Af elementerne i programmets anvendelighed har oplevelsen af programmets praktiske gennemførlighed med børnegruppen og oplevelsen af programmets effekter den største betydning for, hvor langt dagtilbuddene kommer med implementeringen
• Dagtilbuddenes indstilling, vilje og evne til at omstille den pædagogiske praksis har en betydning for i hvilken grad dagtilbuddene implementerer sproginterventionerne efter hensigten
2015/04/23
KVALITATIVE ERFARINGER MED METODEN
Drivkræfter Barrierer Metoden • Aktiviteter er og materiale er
tilgængeligt og letforståeligt • Brugbare arbejdsredskaber (fx
læringsstigen)
• At kunne lægge eget indhold ind i en ramme (FpS Åben)
• Stram struktur i hvad og hvor ofte
• Følsomt over for
afvigelser i tilgængelige medarbejderressourcer
2015/04/23
KVALITATIVE ERFARINGER MED METODEN
Drivkræfter
I begyndelsen har det været godt, at alt har været
planlagt og nedskrevet på forhånd. FpS har givet
større indsigt i sproget, større systematik,
planlægning og fast rutine. Men nu synes jeg, at
manualen skal være mindre stringent, så der også
er større råderum til at lave andre aktiviteter.
Medarbejderne ville derved føle at de havde et
større ejerskab og indflydelse på indholdet [har ikke
arbejdet med Åben-versionen].
(Pædagog)
Barrierer
Til at starte med kørte børnegrupperne samtidigt,
men senere i perioden endte det med at
børnegrupperne kørte forskudt af hinanden, så de
havde personaleressourcer til det. Det er en
udfordring, at det skal være de samme to
pædagoger, som er koblet til en gruppe, når der
opstår sygdom, ferie m.v. Den stramme struktur
kan sætte begrænsninger, da det af og til
modstrider med hverdagen i en lille institution som
vores
(Pædagog).
2015/04/23
KVALITATIVE ERFARINGER MED KONTEKSTEN
Drivkræfter Barrierer
Konteksten • Børnene og forældrenes reaktioner
• Potentiale for fagligt samarbejde og udvikling
• Planlægning og tilrettelæggelse kræver tilvænning
• Krav om små
børnegrupper (‘det skal man lige vænne sig til’)
2015/04/23
KVALITATIVE ERFARINGER MED KONTEKSTEN
Drivkræfter
• Forældrene og børn har været rigtig
begejstrede. De savner det (pædagog)
• Så får man lavet det sprogarbejde, man
måske tager for givet. Det var en god
erfaring at vi blev tvunget til at gøre det,
og vi fandt ud af at vi godt kunne gøre det
på et højere niveau end normalt
(pædagog)
Barrierer
Der har været en tendens til snak om at
pædagogerne ikke har tid til at gå ud med en
lille gruppe børn, men institutionerne har
fundet ud af, at man godt kan arbejde med
små grupper, hvis bare man prioriterer og
planlægger – det handler også om en
langsom mentalitetsændring
(4 dagtilbudsledere)
2015/04/23
KVALITATIVE ERFARINGER MED IMPLEMENTERINGSTILTAG Drivkræfter Barrierer
Implementeringstiltag – kommunale og lokale
• Lokal tovholder • Systematisk planlægning af
aktiviteter, fx fast køreplan • Tildeling af ansvar • Synlig kommunal projektleder • Tydelighed omkring formål og ansvar
for projektet (det fremlægges som en positiv ‘skal-opgave’)
• Give plads, tid og rum til drøftelse af
projektet og egen rolle (fx faste personalemøder og/eller individuelle medarbejdersamtaler)
• Mangelende ledelsesmæssigt ejerskab
• Kommunal berøringsangst
• Manglende forberedelse
2015/04/23
KVALITATIVE ERFARINGER MED IMPLEMENTERINGSTILTAG
Vi [projektleder og faglige ledelse] har
prioriteret at have et højt
informationsniveau omkring projektet,
hvordan det forløber m.v.. De steder hvor
institutionslederne ikke har været tydelig
omkring arbejdsopgaverne i forhold til Fart
på Sproget, er der hvor der er mødt størst
skepsis (kommunal projektleder).
Vi har løbende afholdt fælles
personalemøder, hvor lederen har givet
orientering omkring projektet. Derudover
har der været individuelle personalemøder
på afdelingerne. Der har været et forum,
hvor personalet har haft mulighed for at
snakke omkring status m.v. i forhold til
projektet, og hvad der rør sig (pædagog).
Vores souschef har været tovholder for
projektet og har stået for timefordeling
m.m. til arbejdet. Hun har haft den
overordnede koordinering og været
tovholder på personalemøderne.
Pædagogerne har så selv haft ansvaret
for at udarbejde materialet til Fart på
Sproget [Åben] i samarbejde med
hinanden – men tovholderen har holdt
dem op på, at det blev gjort (pædagog)
Drivkræfter i implementeringstiltag
Det handler også om at få det afmystificeret. Når man
får skal-opgaver, tænker man: ‘hvad er det nu
kommunen er ude på?’. Få afmystificeret nogle af de
spørgsmål de har. Så det bliver en ”okay skal-opgave”.
(dagtilbudsleder)
2015/04/23
KVALITATIVE ERFARINGER MED IMPLEMENTERINGSTILTAG
Hvis ikke man kommer godt for
start, kommer man nemt ud i en os-
og-dem tilstand, hvor jeg skal ud og
agere ”den løftende pegefinger” og
stille krav til institutionerne om, at
udføre opgaven. Det er heller ikke
rart.
(Projektleder)
Der var i bund og grund ikke lagt op
til forberedelse, men man var NØDT
til at forberede sig. Man kunne ikke
bare gå ind og læse op ad bogen. Så
mister man børnene
(pædagog)
Den daglige leder har ikke haft
indblik i, hvad der foregik i forhold
til aktiviteterne, men det har været
personalets selv, som har måttet
håndhæve at aktiviteterne blev
planlagt, gennemført mv.
(pædagog) Barrierer i
implementeringstiltag
2015/04/23
PERSPEKTIVERING: FOKUS PÅ STYRKELSEN AF IMPLEMENTERINGEN
2015/04/23
HVORDAN KAN VI REALISERE SPROGINTERVENTIONERNES POTENTIALE?
Implementerings-kontekst
Individuel parathed og kompetencer
Organisatorisk infrastruktur og kapacitet
Ledelse
Metodefidelitet
Implementeringsgrad
Implementeringskvalitet
2015/04/23
UNDERSTØTTELSE AF INDIVIDUEL PARATHED OG KOMPETENCER
• Bred kompetenceudvikling forud for implementering:
• Ikke alene pædagogisk personale men særskilt fokus på sprogpædagoger, daglige pædagogiske ledere og projektledere
• Fokus på motivering af pædagogisk personale og adressering af kendte barrierer for at arbejde med indsatsen
• Fx. Gennemførelse af parathedsanalyse med fokus på pædagogiske målsætninger, kultur, struktur, kompetencer
• Ledelsesredskaber til at motivere personale og italesættelse af den ´brændende platform´
2015/04/23
UNDERSTØTTELSE AF ORGANISATORISK INFRASTRUKTUR OG KAPACITET
2015/04/23
UNDERSTØTTELSE AF ORGANISATORISK INFRASTRUKTUR OG KAPACITET
Pædagogisk didaktik
Ramme for etablering
af en reflek-sionskultur
Praktisk tilrettelæg-
gelse af indsatsen
2015/04/23
LEDELSE
• Fokus på ledelsespositioner i forhold til at understøtte ændret praksis med sproginterventioner
• Rammer for løbende erfaringsudveksling mellem ledere – fx erfa-netværk
• Løbende sparring og coaching af ledere og sprogpædagoger i forhold til at fastholde og oversætte indsatsens intentioner i praksis
2015/04/23
LEDELSE SOM DRIVKRAFT
2015/04/23
EFFEKTIV LEDELSE
2015/04/23
TID TIL SPØRGSMÅL
?
2015/04/23
LINE DYBDAL, [email protected] HANNE NIELSEN, [email protected] KAREN KRAG SEHESTED, [email protected]