Et sundt og aktivt liv

Patientens egne ressourcer s04

Undgå blodpropper s08

Efter hjertetilfældet s18

AN

NON

CET

ILLÆ

GM

AR

TS 2

011

PR

OD

UCER

ET A

F PA

RTN

ER P

UBLI

SH

ING

I S

AM

AR

BEJ

DE

MED

SU

ND

HED

SM

EDIE

RN

E D

ISTR

IBU

ERET

MED

BER

LIN

GSK

E

ET SUNDTOG AKTIVT LIV

S02

S 4 Patient–finddineressourcer

S 5 Fraudsigttilenkørestoltiludsynfradehøjestebjergtinder

S 6 Kvindertacklertilbagetrækningenbedst

S 8 Medicintiltiden

S 9 Tepåpottenhjælpermodforhøjetblodtrykogstress

S 10 Piasvejtiletlivmedudholdeligesmerter

S11 Skøreknoglerkanforebygges

S 12 Somgammelviljegværesammenmedandregamle

S13 Skånsomtfarveltilforårsømhed

S 14 Tænkførdutaler!

S 16 Grøntoggodt

S 18 Nårhjertetharværetsygt

S 20 Altforfåoprettertestamente

S 22 Fritsygehusvalgogprivathospitaler

ET SUNDT OG AKTIVT LIVMARTS 2011

Denne Partner Publishing udgivelse tager udgangspunkt i et samarbejde i mellem Partner Publishing og Sundhedsmedierne ApS. Vi håber at kunne inspirere til et sundt og aktivt liv.

God læselyst!

Projektleder: LASSe JuhL hAnSenPartner Publishing, Berlingske MeidaTlf. 25456133 [email protected]

Redaktion:ninA VeDeL-PeTeRSenSALLy DoRSeTMeTTe FenSBo, JournalistBoLeTTe MADSen, JournalistSundhedsmedierne

Foto: SARA SkyTTe

Design & Layout:GRAFiSk MiDTPunkT, BeRLinGSke MeDiA

Distribueret med: BeRLinGSke

Kanduladevære?Kommentar

AF Birgitte NymANN

Vi taler meget om, hvordan vi finder motivationen til at leve sundt. Og der er mange bud på det. Motivation stammer fra det latinske ord movere, som betyder ”at flytte sig, eller bevæge sig”. Men når vi bruger ordet i det daglige, så dækker det over en følelse – noget du er. Du er motiveret. Hvordan bliver man så motiveret for noget, hvis man ikke er det i forvejen?

Når jeg føler mig motiveret for noget, så betyder

det, at jeg ikke kan lade være. Når jeg er motiveret for at spise sundt, løbe, cykle, styrketræne, lave EFFEKT og danse, så er det, fordi jeg ikke kan lade være.

”Ikke at kunne lade være” betyder, at der ikke skal bruges noget energi på at gøre det. Når man ikke føler sig motiveret for noget bestemt, så er det det samme som, at man ikke har lyst til det. Dvs. man kan godt lade være – for ikke at sige, man kan sagtens lade være – og så skal man bruge viljestyrke på at gennemføre det, man har sat sig for. Man skal være disciplineret.

Der er der mange, der kigger på mig, mit arbejde og min livsstil og synes, at jeg er vældig disciplineret, men det er jeg overhovedet ikke. Jeg har meget lille disciplin og lidt viljestyrke. Når jeg alligevel formår at gennemføre en lang række ting, som andre bruger disciplin og viljestyrke på at gennemføre, så er det fordi jeg ”ikke kan lade være”. Det er simpelthen et dårligere valg at lade være end at gøre det – og så er det jo nemt ”at være disciplineret og viljestærk”.

Desværre forbinder mange mennesker sund livsstil

med afsavn og kedelig mad, maratonlange løbeture og uendelige ophold i fitnesscentret. Min opfattelse er, at vi misforstår, hvad der er sundt, og hvad der ikke er. Vi tror, at jo mere fedtfattig maden er, jo bedre. Vi tror, at vi skal bruge oceaner af tid på træning for at det giver noget. Jeg oplever, at når man først har smagt al den sunde, gode mad, der findes, og finder glæde ved at tilberede den, så vil man ikke bytte for noget andet. Men mange af os ved ikke, at det kan føles sådan, fordi mange har erfaringer med at få det dårligt og blive sulten, når vanerne ændres. Og det er klart, at der lige kan være en indkøringspe-riode, hvor kroppen skal vænne sig til noget andet, men kroppen er så unik og fantastisk at den lyn-hurtigt giver dig belønning for din indsats, så du får mere energi, glæde, bedre søvn, smukkere hud og OVERSKUD – og så er det ikke svært at holde sig fra de sunde valg; SÅ KAN DU NEMLIG IKKE LADE VÆRE….

Birgitte Nymann er uddannet i idræt fra Københavns Universitet og

træningsekspert på bl.a. GO’morgen Danmark.

Hun er medejer af Fresh Fitness og ekspert

på slankedoktor.dk.

Annoncetillæg MARtS 2011

Vi ved, at du har mere lyst end tid, men vi ved også,

at med den rigtig støtte og rådgivning vil du føle,

at det er tiden værd.

Meld dig ind senest 6. april og spar 299 kr. Alle vores

medlemskaber er uden binding.

SOM MEDLEM i fitnESS Dk får Du:

• Lækretræningsfaciliteter

•Danmarksstørsteudbudafhold

• 2besøghosentræningsvejleder

• Professionelrådgivning

•Uddannedeinstruktører

• Saunaogvelvære

Meld dig ind og læs mere på:

www.fitnessdk.dk

SPAR299 kr.

Tilbuddet gælder ved indmeldelse senest 6. april 2011. Medlemskabet skal startes op senest 1. maj 2011. fitness dk’s alm. regler og betingelser er gældende.

”Hvad kan jeg selv gøre ved min situation?” Spørgsmålet lyder enkelt. Men er man patient er det ikke nødvendigvis så enkelt at afklare ens egen rolle i forbindelse med sygdom og eventuel helbredelse.

”Det kan være svært at gennemskue, hvor ens egne ressourcer kan gavne. Men viden hjælper,” siger psykolog, dr.med. og professor ved Århus Sygehus og Aarhus Universitet, Bobby Zachariae.

Sammen med dr. med. sc. Tove Lindhardt optræder han den 12. maj ved et Berlingske læserarrangement om begrebet ’Empowerment’.

”Allerede tidligt i forrige århundrede opstod Empowerment som et juridisk/politisk begreb – et forsøg på at bevidstgøre underpriviligerede grupper om deres egne ressourcer. De seneste år er beteg-nelsen blevet brugt i forbindelse med sundhed og patienter i sundhedssystemet. Det handler om at fokusere på de styrker og den viden, man har og at få øje på, hvor og hvordan man kan skabe de færdig-heder, der giver kontrol over ens egen situation,” fortæller han.

SuccesoplevelserI sundhedssystemet dækker begrebet over den tankegang, at patienten ikke er passiv modtager af behandling. Styrker man patientens egne kompe-tencer, har det betydning for trivsel og helbred.

”Jo mere vi oplever at have indflydelse modsat at føle hjælpeløshed, desto bedre håndterer vi situatio-nen,” siger han.

Bobby Zachariae påpeger, at det i høj grad handler om at være opmærksom på succesoplevelser, mens fiaskooplevelser trækker ned. ”Gode rollemodeller er

også vigtigt. Ser man andre have håndteret en sygdom på en hensigtsmæssig måde, tænker man, at ”det kan jeg også”…,” siger han.

Er man patient, er det af stor betydning, at man skelner mellem de ting, man selv har indflydelse på og de ting, man ikke kan gøre noget ved. ”Formår man gradvist at se mulighederne og lader man sig stimulere af at tænke i egne ressourcer, så er der tale om Empowement,” siger Bobby Zachariae og tilføjer, at også sociale relationer beskytter os mod nogle af de effekter ved en så hård stressbelastning, som sygdom er.

Sygeplejerske og dr.med.sc., Tove Lindhardt påpeger, at sundhedssystemet kun i meget begrænset grad er velfungerende, når det gælder om at fokusere på patienternes egne styrker. Hun råder patienterne til selv at sætte sig ind i, hvordan systemet fungerer, og hvilke værdier det er, der styrer her.

”Som patient kan det hjælpe at have kendskab til de vilkår systemet fungerer efter, for det er de rammer, den person, man sidder overfor, har at agere indenfor. Der er ingen tvivl om, at personen gør sit bedste, men den person er også en del af systemet, og derudover er det ikke alle, der er gode til at lytte til patienten, ” siger hun.

Medfødt talent”I systemet findes fødte talenter, som forstår at lytte, være åbne og at sætte sig ind i patientens situation. Der er også nogle, som har indlært det. Og så er der altså nogle, som bare ikke kan det. Lad dig ikke gå på af, at behandleren måske ikke er et medfødt talent, for der er en del, du selv kan gøre,” siger hun.

Det er Tove Lindhardts råd til patienten at være godt forberedt til mødet med systemet. ”Skriv en liste hjemmefra, tal med din egen læge, med dine pårørende og med andre, der har samme sygdom. Gå på nettet, selv om du også her finder meget skidt. Tænk igennem, hvad du selv kan gøre ved den situation, du er i. Tænk over, hvilke forestillinger du gør dig om fremtiden. Gør dig klart, hvad du er mest bekymret for, få alt frem i lyset, så det kan lede frem til de vigtige spørgsmål, når du sidder overfor behandleren.”

Tove Lindhardt ved godt, at det er svært at være så afklaret. Men det er vejen hen til spørgsmålene, der er vigtig.

”Man kan sætte sig ned og tænke igennem, hvad der er vigtigt, og hvad man er mest bange for. Hvad er skrækscenariet, og hvad SKAL kunne lade sig gøre, også selv om der sker det værst tænkelige,” siger hun.

Som et eksempel nævner Tove Lindhardt sclerose-patienter. De har en alvorlig lidelse, der kræver

meget af både systemet og patienten selv. ”Men vi i systemet er ikke godt nok uddannede til at hjælpe patienter med sådan en sygdom. Nogle er gudsbenå-dede til at håndtere alvorligt syge mennesker, men for de fleste kræver det både faglig viden og terapeutisk uddannelse, og det kan patienterne ikke forvente at møde, når de i dag kommer ind i systemet. Det kan derfor være en god idé selv at forberede sig og hjælpe behandleren til at hjælpe sig,” siger Tove Lindhardt.

S04

Patient – find dine ressourcer

af sundhedsmedierne

Mød Bobby Zachariae og Tove Lindhardt ved et læserarrangement i det Berlingske Hus den 12. maj.Se annoncering i Berlingske Media.

Der er store forskelle i, hvordan vi tackler situationen som patient eller pårørende. Og det kan være svært og uoverskueligt at skulle håndtere

erkendelsen af, at man måske skal være syg resten af livet. Men det kan læres at håndtere situationen bedst muligt. Viden og teknikker bag begrebet

Empowerment hjælper patienten til at hjælpe systemet til at hjælpe patienten… ’‘

Foto: Scanpix, David Trood


”Jeg bliver aldrig træt af at sige tak. Tak til min kone, fordi hun holdt ved, tak til min arbejdsplads og tak til lægerne for, at de hjalp mig. Taknemmelighed er den følelse jeg har hver evige eneste dag…”

Claus Rigall var 27 år da hans liv ændrede sig fuldstændigt næsten fra den ene dag til den anden. Hans liv kørte på skinner, han havde færdiggjort sin akademiuddannelse og havde fået nyt job. Desuden skulle han netop af sted på en tur til Sydamerika, hvor han skulle toppe sin hobby ved at bestige et syv kilometer højt bjerg.

”Jeg var vel i mit livs bedste form, da smerterne pludselig en dag kom snigende. Det begyndte med, at jeg en morgen lige skulle tørre badeværelsesgulvet, og det pludselig gjorde meget ondt i begge mine knæ. Over en periode på nogle måneder fik jeg ondt i håndleddene, i hænderne… ja, efter et halvt år var der ikke et led i kroppen, jeg ikke havde ondt i. Det føltes, som om der stod nogen og stak knive ind i leddene”, fortæller Claus Rigall.

Han blev relativt hurtigt diagnosticeret som kronisk leddegigtpatient. ”Der stødte hele tiden noget til. Lige som jeg tænkte, at nu kunne det ikke blive værre, så skete der et eller andet, der gav endnu et skub nedad. Det føltes som at skride ned ad en bjergside,” fortæller han.

Hun holdt mig ud”Jeg var ikke længere den Claus, jeg havde været tidligere. Og når jeg havde det allerværst, var min lyst og mit mod på livet langt væk. Jeg var meget fokuseret på mig selv og min sygdom, men det var i

lige så høj grad også svært for mine omgivelser,” siger Claus Rigall, der netop i dag takker sin kone for, at hun ”holdt mig ud…”.

Claus Rigall var igennem flere mulige behandlinger, da hans liv igen – også næsten fra dag til dag – ændrede sig. Denne gang til det mærkbart bedre. Eksperterne valgte at give ham biologisk medicin, og det var hans redning.

”Jeg havde det på det tidspunkt sådan, at jeg skulle have hjælp til at komme ud af sengen, tage tøj på og gå på toilettet. Dagen efter jeg havde fået min første behandling stod jeg selv ud af sengen. Lægerne havde sagt til mig, at nogle mærker forandring meget hurtigt. For andre er der jo desværre slet ikke nogen virkning. Men det var der altså for mig, det føltes som et mirakel,” siger han.

For Claus Rigall gik det hurtigt fremad. Da han havde det værst, opsøgte han flere selvhjælpsgrupper, hvor ligesindede talte om deres sygdom. ”Men det var jo ofte de negative historier, man fik. Og når jeg så ledde-gigtpatienter i kørestol, tænkte jeg, at det ville blive mig en dag. Jeg havde et kæmpebehov for positive historier, så derfor fortæller jeg gerne min,” siger han.

Modsat andre har Claus Rigall kunnet beholde sit job som HR-konsulent hos Carlsberg igennem hele forløbet, og kæresten er blevet til hans kone i mellemtiden. Fysisk er han i dag så rask, at han kan dyrke motion og sin passion for at bestige bjerge.

”Jeg har lidt småskavanker, og der er ting, jeg bliver nødt til at tage hensyn til. F.eks. kan det være lidt hårdt for håndleddene at ligge henover racer-cyklens styr. Men jeg sætter mig hele tiden mål, og

jeg bestiger bjerge, fordi det repræsenterer mentale og fysiske sejre for mig,” siger han.

Siger tak”At bestige et bjerg er ikke bare at bestige et bjerg for mig. Det næste bjerg, jeg vil bestige, er Aconcagua, der med sine 6.962 m er Sydamerikas højeste. Og det repræsenterer for mig, at jeg kan lægge min sygdom bag mig. Når jeg tager af sted til vinter, vil jeg mentalt lukke et kapitel. Min sygdom har fyldt rigtig meget i mit liv, og nu skal den ikke fylde mere,” siger han.

”Man får også et andet forhold til smerte. Når jeg kommer ud for fysiske eller mentale udfordringer, tager jeg lige to minutter, hvor jeg tænker tilbage på det, jeg har været igennem, og så bliver problemerne knap til at få øje på. Det er banalt, men der er noget om, at man først sætter pris på tingene, når man ikke har dem mere. Og jeg har lært at sætte pris på mit liv. Hver dag prøver jeg at sætte en positiv stemning i mit liv. Og jeg bliver aldrig træt af at sige tak.”

For 31 årige Claus Rigall gik livet mentalt og fysisk i stå, da

lægerne i 2007 fortalte ham, han havde fået kronisk leddegigt.

I dag kender han til smerter, som de færreste. Men takket være

effektiv behandling kan han sætte sig vilde mål som f.eks. at bestige

Sydamerikas højeste bjerg.

‘

’

S05

Mød Claus Rigall og reumatolog Michael Sejer Hansen på et læserarrangement i det Berlingske Hus den 16. maj.Se annoncering i Berlingske Media.

For Claus Rigall er bjergbestigning et symbol på, at han kan lægge sygdommen

bag sig. Næste gang vil han bestige Sydamerikas højeste bjerg og søger

mulige sponsorer til den tur.

Foto: Morten Nilsson

Fra udsigt til en kørestol til udsyn fra de højeste bjergtinder

af sundhedsmedierne


Forbered dig i god tid. Tag stilling til den nye fase i dit liv. Tal med din ægtefælle og din arbejdsplads.

Tre meget essentielle punkter, når gong-gongen lyder for din snarlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Men ulykkeligvis undlader langt de fleste at tage denne konfrontation. Og for nogle kan konsekven-serne blive katastrofale.

Afdelingsleder og socialrådgiver Poul Dahl Hede har et klart bud på, hvorfor så få mennesker i 60’erne forbereder sig på deres pensionisttilværelse:

”Når de færreste højlydt sætter ord på deres ønsker for en tilbagetrækning, skyldes det meget ofte en angst for som senior at blive stemplet som svækling. I stedet lurepasser man i et håb om at blive bekræftet som en god medarbejder og arbejdskraft. Heller ikke ret mange nikker ja til en specialdesignet seniorordning. Igen fordi de ældre ikke bryder sig om at blive placeret i en gruppe med særlige behov. Det signalerer jo svaghed.

Generelt bryder vi os ikke om de kolde fakta, dåbs-attesten dokumenterer. Vi kan se, at folk omkring os bliver ældre, men når det kommer til os selv, flygter vi fra den kendsgerning. Og det skyldes i allerhøjeste grad den nærmest hellige ungdomsdyrkelse, som i den grad præger vores samfund.”

Skilsmisserne eksplodererAlligevel slår Poul Dahl Hede fast, at det er en klar forudsætning for en positiv tilbagetrækning, at den enkelte selv “spytter ud”. Lederen er ofte yngre end én

selv og har derfor svært ved at identificere sig med seniorens situation. Man skal træffe sine egne beslut-ninger, gå tilbage til arbejdsgiveren og sætte ord på sin ret og sine ønsker. Alternativet er den afvikling, Poul Dahl Hede kalder det frie fald: at gå fra et arbejde på fuld tid til absolut ingenting. Til total tomhed.

”Mennesker er forskellige. For nogle vil det frie fald være en befrielse, men langt de fleste vil opleve det brutale cut som meget slemt – nærmest katastrofalt. Det gælder især den gruppe, hvor arbejdet fylder meget, kollegerne er det tætteste netværk og hvor deres identitet hænger nøje sammen med den arbejds-mæssige position. Pludselig er de ingenting.

Kvinder klarer som regel den ændring bedst. De er bedre til at skabe sig et indhold i det nye liv. Mænd er opdraget til at blive målt på hvad de udretter – kvinder på hvem de er. Så det er vigtigt for manden at være beredt, så han ikke ender med at sidde i en stol og skumle. Hjernen skal stadig udfordres. Han skal være interessant for andre at tale med. Det kan ske ved at finde nye projekter og finde glæde i at gøre noget uden at få anerkendelse i form af en check. En anden interessant udfordring er at mange par fra dag til dag pludselig er ”gift på fuld tid”. Det er de slet ikke vant til. Hvis al energi og initiativ så er forduftet fra den ene part, dør ægteskabet. Vi kan konstatere, at antallet af skilsmisser eksploderer blandt den gruppe.

Så husk at holde helbred og hjerne godt i gang. Udforsk det alternative arbejdsmarked. Der er masser

af muligheder inden for frivilligt arbejde. Det er cen-tralt at gøre noget – og meget gerne noget til gavn og glæde for andre.”

S06

Kvinder tackler tilbagetrækningen bedst

Af SUNDHEDSMEDIERNE

Langt de fleste vil efter de første ”honeymoon-agtige” uger opleve det

brutale cut – at gå fra et arbejde på fuld tid til absolut ingenting – som katastrofalt.

”Undgå det ved at holde hjerne og helbred godt i gang og udforsk det alternative

arbejdsmarked”, foreslår afdelingsleder og socialrådgiver Poul Dahl

Hede fra Ældresagen.

’

‘

Foto: Scanpix. Erika Stenlund

Foto: Scanpix. Pernille Tofte


Kvinder tackler tilbagetrækningen bedst

11 gode råd når du skal forlade arbejdsmarkedet:

1. Sortie: Find ud af hvordan dit arbejde skal se ud i overgangsfasen til pensionisttilværelsen.2. Tal med din arbejdsgiver og din nærmeste overordnede.3. Overvej en eventuel gradvis tilbagetrækning.4. Hvad vil du derefter? Konkretiser dine ønsker og vurder, hvad du fysisk og psykisk er i stand til.5. Tal med din ægtefælle om, hvordan I sammen kan tilrette- lægge din tilbagetrækning. 6. Få overblik over hvilke muligheder din økonomi giver dig.7. Tag stilling til om du/I vil blive i den nuværende bolig.8. Når du er arbejdsfri så skal du stadig gøre noget aktivt. Tag f.eks. stilling til i hvor høj grad du vil bidrage i familien. F.eks. ved at være mere med til at præge dine børnebørn.9. Jo mere aktiv du er, desto højere bliver dit selvværd. Du vil få mere igen fra dine omgivelser.10. Når du er igennem overgangsfasen så giv dig selv lov til også at tænke over tingene, slappe af og tygge drøv. Det er helt i orden.11. I din sidste fase kan du billedlig talt sige dig fri for at gå til børnefødselsdage. Du skal ikke længere slæbes rundt. Som rigtig gammel bør du få den respekt, at familien kommer til dig. Har du tilrettelagt livet så du har det godt med dig selv, vil dine omgivelser have glæde af det og nyde at komme igen hos dig. En positiv cirkel for alderdommen er sluttet.

Kilde: Poul Dahl Hede, Ældresagen

Foto: Scanpix. Fredrik Nyman


• Du sidder i bevægelse, stolen følger dig og dine bevægelser.

• Med Swopper styrker og

træner du ryg, lænd, mavemuskler, ogslitage forebygges.

• Din ryg retter sig automatisk op, skulder og nakkespænd-ninger løsnes op.

• Det er sjovt at Swoppe, humøret stiger når kroppener i balance.

• Udstillet på Museum ofModern Art i New York.

Swop dig i form! Design din gratis* prøvestol på www.swopper.dk

Jørgen P. ApS · Bjerringbrovej 143 · 2610 Rødovre · Tlf. 4494 5244

*Returomkostninger betales af låner

PRØVGRATIS I14 DAGE

At sidde fastlåst skader ryggen

Det er sundt for ryggen at swoppe

















































S07

Ikke færre end 75.000 danskere lider af hjertefl imren, og en til to procent af dem vil rent statistisk på et tidspunkt få en blodprop i hjernen.

For at hindre det giver lægerne patienter med hjertefl imren blodfortyndende medicin, men desværre får patienterne i mindst 85 pct. af tiden ikke tilstræk-kelig medicin, eller de får for meget, så der er risiko for en hjerneblødning.

Den hidtidige behandling er god, men altså ikke god nok.

”I omkring 30 år har lægerne behandlet patienter med hjertefl imren, forkammerfl imren eller atriefl im-ren, som det også kaldes, med stoff et Marevan. Det har en anti-koagulerende eff ekt, der hindrer, at blodet bliver ”for tykt”, så det danner blodpropper, når hjertets fl imren bevirker, at blodet ikke pumpes ordentligt rundt i forkamrene i hjertet,” siger ledende overlæge, dr.med., Jan Kyst Madsen fra Gentofte Hospital.

”Behandlingen er imidlertid besværlig, fordi patien-terne skal gå til tidskrævende og omkostningstunge månedlige blodprøvekontroller, ligesom de er begræn-sede i, hvad de drikker, og hvor de rejser hen, fordi kontrollerne nøje skal passes,” siger han.

”Er der tale om yngre mennesker, som har en meget lav risiko for blodpropper, kan man give en blodfortyndende magnyl, men de er ikke så eff ektive som Marevan, og kan derfor ikke anvendes hos højrisikopatienter.”

Medicin hver dagJan Kyst Madsen og hans kolleger ser derfor frem til, at der snart kommer ny, innovativ behandling på markedet, der i studier har vist en markant forbedring i forhold til den hidtidige behandling med hensyn til eff ekt og sikkerhed. Hertil kommer, at den nye behand-ling er meget lettere at kontrollere.

”Med den nye behandling skal patienterne bare have en fast dosis medicin hver dag, så kører det hele af sig selv, men det kræver, at patienterne så også husker at tage deres medicin. Gør de det, vil de kunne opnå, at blodfortyndingen er fuld-stændig over 95 pct. af tiden, hvilket fører til mindre risiko for blødninger og blod-propper,” siger Jan Kyst Madsen. Han opfordrer derfor både patienter og pårørende til at være sig deres ansvar bevidst.

”Mange er ikke klar over sammen-hængen mellem hjertet og hjernen, så hvis patienten ikke tager sin medicin, er der risiko for, at det kan give endog meget alvorlige bagslag,” siger ledende overlæge Jan Kyst Madsen.

S08

AF SUNDHEDSMEDIERNE

Medicin til tidenLider man af hjertefl imren er det livsvigtigt, at man husker

at tage sin medicin hver dag. Ellers er der risiko for, at man kan pådrage sig en blodprop i hjernen, der enten kan koste en livet eller førligheden.

’‘

Hvad er atriefl imren?Atriefl imren er en af de mest almindelige hjertesygdomme. Hvert år indlægges 13.000 danskere med sygdommen.Atriefl imren optræder i forskellige grader og hyppighed. Det mest almindelige symptom er hurtig og uregelmæssig hjertebanken. Ved sygdommen kan der forekomme træthed, nedsat kondition, åndenød, svimmelhed og ubehag i brystet. Der kan være fl ere andre lidelser forbundet med atriefl imren, bl.a. forhøjet blodtryk, sukkersyge, tidligere blodprop i hjertet og forhøjet stofskifte. Sygdommen rammer sjældent personer under 50 år.

Dyrt og livstruendePatienter med atriefl imren har en fem gange højere risiko for at udvikle blodprop-per end andre hjertepatienter, men mange er uvidende om faren. Blodpropper, der relaterer til atriefl imren, er ofte mere alvorlige og invaliderende end ikke atriefl im-ren relaterede blodpropper. Mange blod-propper kan forebygges med en blodfor-tyndende behandling. Patienter med atrie-fl imren og blodpropper er længere tid på hospitalet end patienter uden atriefl imren. Patienter med atriefl imren, der har haft en blodprop, har højere risiko end andre hjertepatienter for at få en ny blodpropEn blodprop i hjernen koster ud over de menneskelige omkostninger samfundet omkring 600.000 kr. pr. patient.

ANNONCETILLÆG MARTS 2011

Foto: Scanpix

Undersøgelser af hele befolkningsgrupper viser, at tedrikkere har halveret risiko for at få forhøjet blod-tryk. Det skyldes formodentligt, at te ikke på samme måde som kaff e eller cola indeholder koff ein i store mængder – samt det, at drikke te sætter livets tempo ned til et sundere niveau.

Bortset fra vand fi ndes der ikke en mere udbredt drik i verden end te – det skyldes både tradition og det faktum, at te er en billig drikkevare.

Te betragtes i Danmark stort set kun som en nydelsesdrik på linje med kaff e. Til måltiderne bruger danskerne andre drikkevarer som vin, øl, sodavand – men det er drikke, der næsten alle sammen er med til at øge vores blodtryk.

Ifølge den dansk-norske forfatter Stefan Hestnes, der er forfatter til Den store bog om Te, bør vi se på te som andet og mere end bare vand med smag.

Der er forskel på hvilken type te, der drikkes mest i forskellige lande. I Kina og Japan foretrækker man ofte teen lidt bitter , mens englænderne typisk holder af en mere sødlig smag. Og så vil englænderne gerne

have mælk eller citron i teen. Udover den billige pris og den gode

indfl ydelse på helbredet, betragtes te-drikning af inkarnerede tedrikkere som en stor nydelse. Man kan være te-kender, såvel som vin-kender. Der fi ndes te i mange smagsvarianter og man kan nemt fi nde en ”mad-te”. Jasminte er ifølge forfatteren velegnet til varme retter med mange grøntsager. Formosa Oolong, der har en ferskenagtig smag, passer godt til morgenmad og brunch og en almindelig Earl Grey er god til frokost med brød og pålæg. Skal man have en opstrammende kop te, anbefaler Hestnes en kraftig engelsk te med lidt mælk i. Tebreve kan være af lige så god kvalitet som te i løs vægt. Det vigtige er, at man fi nder frem til den eller de typer te, som passer til morgenmaden, til frokosten, til aftensmaden og til – aftenteen.

S09

Forlaget SkanlixoAf Stefan Hestnes264 kr.

Te på potten hjælper mod forhøjet blodtryk og stress

AF SUNDHEDSMEDIERNE


Værd at vide 2011 – opslagsbogen for alle

Ældre Sagen · Nørregade 49 · 1165 København K · www.aeldresagen.dk

Information og bestilling:

E-mail til [email protected],

husk at oplyse dit navn, adresse og medlemsnummer.

Alternativt ring til Medlemsservice 33 96 86 89.

Bemærk: Der kan gå op til 3 uger inden du modtager bogen.

Socialrådgivere og jurister i Ældre Sagens Medlems-

rådgivning giver svar på spørgsmål om boligforhold, arv og

testamente, lejelovgivningen, gæld, hjemmehjælp, offentlige

pensioner, efterløn, skat, sundhedsområdet, værgemål og

fuldmagt og meget mere.

Nyt i 2011 bogen: Udvidet afsnit

om ophold i udlandet.

Medlemspris: 120 kr.

inkl. levering.

(ikke medlemmer betaler kr. 150.-)

Værd at vide 2011– opslagsbogen for alle


Værd at vide 2011


Værd at vide 2011


”Det har så utrolig stor betydning, at man ikke er helt tåget i hovedet og f.eks. kan koncentrere sig om at se en hel film. Smertefri bliver jeg ikke, men den bedst mulige smertedækning betyder, at jeg nu selv har overskud til at gøre noget ved min situation. Jeg kan være kreativ, og jeg kan arbejde mentalt med min angst, så den ikke bliver værre,” siger hun.

Siden Pia Frederiksen for snart syv år siden var udsat for en fejloperation, har hendes liv været præget af smerter. I en periode fik hun en medicin, som skulle tages hver fjerde time for at holde smerterne bare lidt nede. Det betød, at Pia Frederik-sen måtte sætte vækkeuret hver nat, og vågnede op træt og uden ressourcer til at klare endnu en dag med smerter og fysiske udfordringer.

Bare at børste tænder ”Jeg har været igennem seks til otte af de stærke præparater, og før det, var jeg vel igennem 10-12 håndkøbspræparater og gigtmidler. For mig var det smerteplaster i kombination med to andre præpa-

rater, der blev min redning. Bare det at kunne stå op om morgenen og selv kunne børste tænder og tage tøj på…. ”

”Jeg har været i behandling med flere præparater, der for mig havde de mest sindssyge bivirkninger uden at have nogen god smertelindrende virkning. Derfor var det en stor lettelse, da vi kom frem til den behandling, jeg nu får,” siger hun.

Pia Frederiksen siger, at hun har en fantastisk mand og i det hele taget nogle gode sociale støtter. “Jeg har været så heldig at have en praktiserende læge, der erkendte, at hans viden på smerteområdet ikke var tilstrækkelig, så jeg blev henvist til en tværfaglig smerteklinik. Jeg benyttede behandlingsgarantien, og på den private tværfaglige klinik mødte jeg en smerte-læge, som lyttede til mig og var indstillet på at blive ved med at lede efter den rigtige behandling til mig.”

Hun understreger, at det, der virker for hende, ikke nødvendigvis virker for andre smertepatienter. Derfor er det ikke sådan lige at finde den rette behandling. Pias vej gik bl.a. over to smerteklinikker.

Lange køerPå egne og andre smertepatienters vegne er Pia Frederiksen bekymret over spareinitiativer i sund-hedsvæsenet. Lægemiddelstyrelsen skal snart i gang med at vurdere tilskudsordningerne til den medicin, som i dag hjælper mange smertepatienter. Og det kan betyde, at mange skal ændre deres medicinering og derfor skal stille op i de lange køer til landets få smerteklinikker.

Over 100.000 smertepatienter risikerer, at deres medicin snart mister det generelle tilskud. Man har nemlig på finansloven budgetteret med en besparelse på medicinområdet på over 300 millioner, heraf er de 150 millioner på smertemedicin. ”Men når der ikke er lavet en konsekvensanalyse på de medicintyper, man vil fjerne tilskud fra, hvordan vil man så sikre, at udgifterne ved at lave denne omlægning ikke overstiger besparelsen,” spørger Pia Frederiksen.

Det sidste puf”Udgifterne ved omlægningen vil uden tvivl være et markant øget antal lægebesøg og hospitalsindlæggel-ser, men også flere udgifter til overførselsindkomster. Alt dette bør myndighederne have opgjort, inden de fjerner tilskuddet til medicinen. For det kunne jo være, at det faktisk blev dyrere for samfundet. Jeg er bange for, at myndighederne ikke aner, hvad det indbefatter at ville omlægge medicinen for så mange smertepatienter. For hver gang man skal prøve et nyt præparat, går der i hvert fald seks uger med nedtrap-ning af det tidligere produkt (for at dæmpe absti-nenserne) og optrapning af det nye, som man jo så risikerer ikke virker. Og så er der jo bivirkningerne, som man ikke kender…”

Selv er Pia førtidspensionist på grund af sine smerter. Men hun møder mange smertepatienter, som stadig kæmper for at blive på arbejdsmarkedet. Hun frygter nu på deres vegne, at eksperimenterne med ny medicin kan være udslagsgivende for deres fremtid. ”Bliver det lige det sidste puf, der skal til for at de ryger ud over kanten? Mange kæmper i forvejen med depressioner. Når man endelig har fundet et smertepræparat, der gør livet udholdeligt, er det bare så stor en lettelse. Det kan være et kæmpe puslespil at nå dertil, og man er bare så taknemmelig. Det er ikke til at bære, hvis uigennemtænkte spareplaner ødelægger det for så mange mennesker,” siger hun.

S10

Pias vej til et liv med udholdelige smerter

af sundhedsmedierne

”Bare det at kunne gå i biografen uden hele tiden at skulle ud på toilettet

for at knække sig af smerte….”For Pia Frederiksen har smerter

været en tro følgesvend i mange år – 24 timer i døgnet. Men efter to

et halvt års systematisk søgen efter den rette behandling er hun nu så velmedicineret, at tilværelsen

er til at holde ud.

’

‘

”Jeg bliver så provokeret af solstråle-historier om smertepatienter, der har det fantastisk. For det er en lang kamp at få den rette smertedækning, og vi slipper jo aldrig af med smerterne,” siger Pia Frederiksen.

Foto: Sara Skytte



Kalk og D-vitamin er vigtige ingredienser i forebyggelsen af

knogleskørhed, der ikke kun rammer kvinder, men i stigende grad også mænd.

’‘

Op imod 500.000 danskere har porøse knogler eller osteoporose, som sygdommen også kaldes. Eksperterne regner med, at ca. 40 pct. af alle kvinder, og 15 pct. af alle mænd får en eller anden form for knoglebrud i løbet af deres liv, og tallet er stigende.

Hidtil har det været en gængs opfattelse, at det primært er kvinder over 50 år, der rammes, men i dag er det faktisk sådan, at hver tredje, der får sygdommen, er en mand. Det skyldes ikke mindst, at vi bevæger os mindre end tidligere, har mere stillesiddende arbejde, spiser mere usundt og ryger og drikker for meget.

Allerede fra omkring 30-års alderen mister vi hvert år omkring 0,5-1 pct. af vores skelet, og hos kvinder øges knogletabet med op til 6 pct. pr. år efter over-gangsalderen. Derfor gælder det om at forebygge, så de porøse knogler ikke indhenter en.

Tilskud i tabletformHvis man vil forebygge knogleskørhed, hænger kalk (calcium) og D-vitamin tæt sammen. Kalk optages bedre fra tarmen, når der er D-vitamin til stede, men desværre er der ikke mange fødevarer, der indeholder begge dele i større mængder.

Kalk optræder fortrinsvis i mejeriprodukter, mens D-vitamin findes i fede fisk som sild, makrel, laks og i solens stråler.

Hver fjerde dansker drikker imidlertid ikke mælk hver dag, og selv om vi er blevet bedre til at spise fisk, så er det oftest ikke tilstrækkeligt. Derfor må der kosttilskud til, hvis man vil være på den sikre side.

Der findes i dag et hav af kosttilskud, men overordnet set er både kalk og D-vitamin uden væsentlige bivirkninger. Nogle kan få forstoppelse af

kalken, men hvis man spiser en fiberrig kost, vil det dog oftest kunne modvirkes.

Selv om man er ihærdig solbader, så kan man ikke få for meget D-vitamin. Faktisk er der nogle, der mener, at ekstra D-vitamin kun kan være gavnligt for knoglerne.

Hvis man vil være sikker på at få den bedst mulige optagelse af kosttilskuddet i kroppen, bør man tage tilskuddene i forbindelse med et måltid. Og ellers spørge hos materialisten eller på apoteket, hvis man er i tvivl.

Skøre knogler kan forebygges

af sundhedsmedierne

videreGiv livet

Alle børn har ret til at leve - og mere end det. Børn har også ret til omsorg, leg, uddannelse og til at kunne sove trygt om natten. Når du støtter Red Barnet, sikrer du børns ret til at være børn - i Danmark og resten af verden.

I Red Barnet oplever vi, at flere og flere spørger, om de kan testamentere til fordel for vores arbejde med udsatte børn. Red Barnet er fritaget for at betale boafgift, så hvis du vælger at betænke os i dit testamente, vil hele din gave komme børnene til gode. Du kan bestille vores folder ”Giv livet videre” på 35 36 55 55.

Overvejer du at efterlade Red Barnet en del af din arv, kan du også gratis og uforpligtende få rådgivning hos advokatfirmaet Bech-Bruun, der kan oprette et testamente tilpasset netop dine behov.

Du kan kontakte advokat Sys Rovsing på tlf.: 72 27 00 00.

Livet er en gave, du kan give videre

Red

Bar

net

• R

osen

ørns

Alle

12

• 16

34 K

øben

havn

V.

• Tlf.

: 35

36 5

5 55

• w

ww

.red

barn

et.d

k

Foto: Jeff Holt

Foto: Scanpix. Sören Fröberg

S11

”Jeg er som menneske af den støbning at jeg godt kan klare bare at være mig. Jeg henter ikke min identitet udelukkende gennem arbejdet. Men jeg vil savne mine kolleger – hele den sociale dimension, når jeg holder op på Det kongelige Teater.”

Skuespiller Helle Hertz, 67, har gjort sig tanker om sin tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

”Som fastansat på Det kongelige Teater kan jeg blive ved til jeg er 70, og det er min tanke at blive ved, så længe jeg kan lære to linjer udenad. Arbejdet er med til at holde mig frisk – holde hjernen skarp. Og så betyder det kolossalt for mig hver dag at møde mennesker, jeg holder af. Jeg håber på at kunne bevare kontakten til mine kammerater, også når jeg trækker mig tilbage. Nogle af dem er jo bare 20 år – men de gør, at jeg er nødt til at være på. Det skær-per kravene til mig.”

Efter aftale med sin chef har Helle Hertz rolle-mæssigt trappet gradvist ned.

”Jeg spiller ikke nær så meget som tidligere. Jeg har sagt ja til at spille to mindre roller pr. sæson. Det må ikke være for belastende. Jeg kan stadig godt lære udenad, men der kan godt lige pludselig opstå et tankeslip – en distraktion – og det skal helst ikke ske på scenen. Risikoen er mindre ved de lidt mindre roller i forhold til de bærende. Dem er jeg helst fri for. Og en lille rolle behøver bestemt ikke være en uvigtig rolle.

Hvis du spørger mig nu, har jeg da også mod på at blive ved efter jeg har rundet de 70, f.eks. hvis et lille teater kunne bruge mig til en lille rolle. Jeg kan helt sikkert mærke, at jeg er blevet for gammel til TV og fi lm. Der satser man på de 30-40 årige og hvis endelig de skal bruge en ældre er det Tordenskjolds soldater.”

Jeg er så glad for luftHvordan ser du dit liv, når du arbejdsmæssigt må slippe helt?

”Jeg elsker min by København – alt inden for voldene. Jeg kan lide, at jeg kan gå og studere byen i større anonymitet. Jeg nyder ikke at være i vælten – nu behøver jeg det ikke længere. Det var betydnings-

fuldt engang. Noget af dét jeg også vil sætte i stedet, er min glæde for mit sommerhus på Sjællands Odde. Så længe jeg kan beholde det... Jeg købte det for ni år siden.

Jeg elsker at arbejde i haven, at gå en lang tur på stranden og så har jeg fået gode bekendte i området. Jeg læser meget og på det stadie vil jeg ha’ mulighed for at gå til foredrag på f.eks. Folkeuniversitetet. Her og nu står jeg ganske uforstående over for alt omkring edb – det kunne jeg måske lære. Jeg er på ingen måde nervøs for at gå i stå. Jeg interesserer mig for rigtig mange ting. Og så ser jeg også min eks-mand, hans familie og mine børn meget. De har en vigtig rolle i mit liv.

Jeg føler, at jeg er noget i forhold til det menneske jeg er – min karakter. Ikke i forhold til mit arbejde. Min identitet er også en spejling i mine børn og hele mit private liv: Som mor og som god ven. Det er de mennesker, jeg spejler mig i. Og jeg tror på at jeg på en eller anden måde er vellidt. Og det har vel noget at gøre med mine menneskelige kvalifi kationer.”

Har du tænkt på økonomien?”På det felt tænker jeg indskrænkninger. Hvad har jeg brug for? Hvad har jeg ikke brug for? Der bliver en drastisk ændring i min økonomi. Jeg var sidst i 40’erne, da der gennem Det kongelige Teater blev en pensions-aftale. Så den er jo ikke blevet til særlig meget. Mine børns far tegnede i sin tid nogle indekskontrakter jeg får glæde af, men sammen med folkepensionen kan det på ingen måde nærme sig det beløb, jeg tjener i dag. Heldigvis sidder jeg billigt i min lille lejlighed på Vester Voldgade, men jeg er bange for at jeg bliver nødt til at skille mig af med sommerhuset. Og det er jo dér, jeg psykisk og mentalt lader op. Det gør meget ondt. Men det er jo slet ikke betalt ud på ni år. Og det får jeg ikke råd til at beholde.

Så jeg ønsker mig måske, at jeg kan fl ytte eller bytte til en høj stuelejlighed med altan eller en lille have, hvor jeg kan ha’ nogle potter og måske plante et lille træ. Jeg er så glad for luft. Så den kendsgerning bekymrer mig meget.

Økonomisk kan jeg også spare bilen væk, hvis

sommerhuset bliver solgt. Jeg har et pensionistkort til de off entlige transportmidler og det benytter jeg i dagligdagen. Når al den udadvendte festivitas langsomt ebber ud, bliver der ikke brug for en masse nyt tøj. Jeg mener at mængden af tøj i mit skab er nok til resten af livet. Måske det så ikke altid er den helt nye mode, men hva’ så?”

Læbestift i rynkerneNår Helle Hertz skal forholde sig til alder, har det noget at gøre med de indskrænkninger, hun eventuelt kommer til at leve med fysisk og mentalt.

”Det mest forfærdelige for mig vil være en demens-sygdom. Jeg håber på, at mit hoved vil forblive nogenlunde intakt. Fysisk har jeg da nogle skavanker. Som forhenværende ryger – jeg røg fra jeg var 15 til 60 – har jeg en kronisk bronchitis. Og jeg har også lidt vrøvl med knæene. Det er måske rent fysisk jeg kan komme til kort. Sidste sommer faldt jeg ude ved sommerhuset og jeg kunne ikke komme op. Jeg måtte kravle gennem mudder hen til et træ for at få støtte til at komme på benene. Det er jeg sgu ked af. Men når jeg holder op med at arbejde, er der måske tid til mere træning. Min søster går til styrketræning og er meget glad for det.”

Hvad med det almene fysiske forfald, som er uundgåeligt?”Det betyder ikke så meget for mig – det er mest irritationsmomenter. At der f.eks. er så mange rynker, at læbestiften løber ud i dem, hvis den ikke er tør. At jeg føler, jeg er for tyk, ikke har nogen talje og er for tung i rumpen. Men jeg elsker mad og jeg elsker at lave mad. Jeg slår det forfald hen under kategorien tidens tand. Og jeg tror at jeg aldrig tyer til sprøjter for at bevare skønheden,” siger hun.

”Jeg har sagt til mine børn, at når jeg er blevet rigtig gammel, skal de aldrig jage livet af sig for at besøge mig. Og det siger jeg, selv om jeg også har billeder på nethinden af ældre, der sidder og spejder ud af vinduet efter deres familie. Så vil jeg hellere som

S12

Som gammelvil jeg være sammen med andre gamle

Jeg håber at kunne bevare kontakten til mine kammerater, også når jeg trækker mig tilbage, siger den 67-årige skuespiller Helle Hertz, der rollemæssigt

har trappet ned. Hendes værste scenarie er en demenssygdom, men helt konkret er det frygten for ikke at have råd til at beholde det elskede sommerhus.

’‘


rigtig gammel bo i et fællesskab. Det er jo hjemme, ensomheden sniger sig ind. Mine forældre blev så gamle, at de ikke længere havde nogle bekendtskaber.

De var alle døde. Der var kun os børn.Jeg har sagt til mine børn: ”Når jeg er gammel og

hvis I virkelig vil gøre mig noget godt, så skaf mig lidt

fællesskab med andre gamle og for Guds skyld: Lov mig ikke at bære rundt på dårlig samvittighed”.

AF SUNDHEDSMEDIERNE

Kalenderen står på forår, og dermed er tiden kommet til at tage fat på udendørs-aktiviteterne igen. Du forbereder måske kroppen med løbeture, og haverne gøres klar til sommeren. Den ekstra aktivitet med uvante eller belastende bevægelser medfører imidlertid ofte ømme muskler eller forstuvninger, men har du behov for smertestillende midler, bør du tænke på at skåne kroppen mest muligt.

Skånsomt farveltil forårsømhedFinanskrisen har øget danskernes bevidsthed om at undgå overforbrug. Vi smider mindre ud, vi køber sundere og mere miljøvenligt ind og doserer fornuftigt.

Når det kommer til forbruget af smertestillende midler, er bevidstheden imidlertid mindre. En ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGovZapera viser nemlig, at langt de fl este tager en smertestillende pille uanset, hvor de har ondt. Det betyder, at mange helt overfl ødigt smertebehandler hele kroppen, selv om vi f.eks. kun har ondt i arm, skulder og nakke, gigtsmerter i fi ngrene eller muskel-smerter f.eks. efter havearbejde og sport.

Smertestillende produkter er medicin, selv om de kan købes i håndkøb, og medicin skal bruges med omtanke. Lokalt afgrænsede smerter bør af samme grund behandles med lokalt virkende midler, så unødvendig medicinpåvirkning af hele kroppen undgås, og maven skånes.

Skån kroppen - afhjælp på stedetEn netop off entliggjort videnskabelig Cochrane-undersøgelse baseret på 47 studier med 3.455 deltagere har analyseret eff ekten af lokaltvirkende

smertestillende midler til akutte smerter som f.eks. muskel-, led- og senesmerter i arme og ben, smerter og spændinger i ryg, skuldre og nakke eller smerter som følge af forvridninger eller forstuvninger. Undersøgelsen viste, at de lokale midler giver en god smertelindring – vel at mærke uden de bivirkninger, medicin i pilleform giver.

Tilhører man en af de 93 pct. af alle husstande, som næsten altid har smertestillende piller på lager, bør man derfor overveje at supplere med et lokalt-virkende, smertestillende håndkøbsprodukt, som kun virker dér, hvor det gør ondt.

En genkøbsvillighed på over 85 pct. på en lokal smertestiller som f.eks. Felden viser, at der er tale om produkter, der virker, som de skal samtidig med, at kroppen skånes.

Lokale smertestillende midler fås på apoteket uden recept.

Kilde: � e Cochrane Library nr. 6, 2010.‘Topical NSAIDs for acute pain in adults (Review)’, Massey T, Derry S, Moore RA, McQuay HJ,� e Cochrane Collaboration.

Smertestillende produkter er medicin, selv om de kan købes i håndkøb, og medicin skal bruges med omtanke. Lokale smerter bør derfor behandles med lokalt virkende midler, så medicinpåvirkning af hele kroppen undgås, og maven skånes.

Foto: Sara Skytte

ANNONCETILLÆG MARTS 2011 S13

S14 Annoncetillæg MARtS 2011

Hvert femte danske barn har børneeksem, og utroligt mange af dem har ikke kun problemer med deres eksem, men også med deres selvværd.

”Forældre kan være utroligt ubetænksomme, når de taler om deres barns atopiske eksem eller børne-eksem, som det også kaldes. Hvis man siger, at det er grimt og ulækkert og bare skal væk, så er det ikke underligt, at barnet suger det til sig og får problemer med sit selvværd.”

Det siger speciallæge, PhD, Elisabeth Ammitzbøll Holm fra Hudklinikken i Ballerup på baggrund af en ny europæisk undersøgelse, der viser, at halvdelen af de adspurgte 1.600 forældre, heraf 200 danske, er dybt bekymrede over den effekt, eksemet har på deres børns selvværd. En tredjedel af forældrene mener, at deres børn er frustrerede og føler sig anderledes end andre børn.

”Hvis man hele livet har fået at vide, at eksemet er udelikat, så får mange helt naturligt problemer med deres selvværd. Mange unge med eksem vil eksem-pelvis ikke med til fest, hvis eksemet er i udbrud. Og nogle forældre er så påpasselige med at behandle deres barn, at det ender med, at barnet er bange for at tage hjemmefra og eksempelvis tage med på lejrskole,” siger Elisabeth Ammitzbøll Holm.

Føler sig afvistSamtidig oplever mange børn ubevidst, at de bliver afvist af andre børn, der ikke vil holde i hånden, fordi huden er ru og nubret. Elisabeth Ammitzbøll Holm råder derfor forældrene til aldrig i deres barns nærhed at omtale eksemet som hverken ulækkert, tørt, skællende eller rut.

”Forældrene skal naturligvis passe på og drage omsorg for deres børn, men de må ikke overbeskytte. De skal tage barnets eksem alvorligt, men de må for alt i verden ikke sygeliggøre barnet,” siger hun.

”Eksem er synligt, og derfor kan omgivelserne tro, at det smitter, men det gør det ikke. Men der er mange ting, man ikke kan. Og når man leger og kommer til at svede, så bliver eksemet værre. Så det er ikke kun barnet, men hele familien, der kan blive kørt ned, når

et barn har atopisk eksem. Det påvirker faktisk familiens livskvalitet mere end at have et barn med insulinkrævende diabetes eller en hjertelidelse,” siger Elisabeth Holm.

Rammer skolegangBørn med moderat til svær børneeksem rammes ofte dobbelt hårdt i forhold til andre børn. Eksemet kan også gå ud over børnenes skolegang, sport og leg.

Mere end en fjerdedel af de eksemramte børn (27 pct.) mister op til fem skoledage om året, ligesom en femtedel (18 pct.) ofte må melde fra til sport og leg på grund af deres eksem.

Også forældrene er hårdt ramt, idet 26 pct. mister arbejdstid på grund af deres børns sygdom.

”Forældre til børn med atopisk eksem føler desuden ofte skyldfølelse overfor deres barn. Hvis eksemet blusser i dag, så bruger de megen tid på at finde en forklaring på, hvad der gik galt i går,” siger Elisabeth Ammitzbøll Holm. ”Men det er spild af tid. Man skal hellere koncentrere sig om at behandle eksemet her og nu,” siger hun og anbefaler forældre til at informere skolen om deres barns eksem, så der er forståelse for, at barnet kan have dage, hvor træthed og koncentra-tionsbesvær dominerer. I eksamens tiden kan man f.eks. høre om muligheden for, at ens barn sidder i et lokale for sig selv, så det kan klø sig og smøre creme på uden at forstyrre de andre.

Konstant forebyggelseDet gælder om at få så få og små eksemudbrud i løbet af et år som muligt.

Når eksemet er væk, er der mange, der standser behandlingen, men den går ikke, hvis man har kronisk børneeksem.

Den underliggende inflammation i huden vil altid være der og kan bryde ud når som helst. Derfor skal inflammationen forebygges, så man undgår eksem-udbrud igennem længere tid.

Derfor foreslår myndighederne en proaktiv eksem-kontrol ved at behandle til eksemet er væk og derefter

vedligeholde behandlingen to gange om ugen uanset, om eksemen er synlig eller ej. Lægen bør vurdere tilstanden mindst en gang om året for at se, hvor længe man skal fortsætte den forebyggende behandling to gange om ugen. En behandling, der for øvrigt ydes tilskud til.

Reference: [1] APEL Quality of Life market research, 2010

Fakta om børneeksem:Eksperterne er i tvivl om den eksakte årsag til, at børn får atopisk eksem. Men lægerne hælder til, at der er tale om en kombination af dårlig hudbarriere funktion, svækket immunsystem, miljøfaktorer og genetik.Børneeksem bliver oftest diagnosticeret, når barnet er under et år gammelt. Når et barn en gang har oplevet et eksem-udbrud, vil udslættene komme og gå. To ud af tre ”vokser” ud af eksemen, når de er i teenageårene.Ikke færre end 65 pct. af børnene med moderat til svær eksem er generet af deres eksem op til ti dage om måneden. For omkring en tredjedel af børnene (32 pct.) varer eksemudbruddene op til to uger ad gangen.

Forældre til børn med børneeksem skal være opmærk-somme på, hvad de siger og gør i

deres børns nærhed, lyder rådet fra førende hudekspert.

‘’

Tænk før du taler!

AF sundhedsmedierne

Nogle få klik med musen,

så er du tilmeldt Aktiveled.dk

- for et aktivt liv med færre ledsmerter

Panodil® (paracetamol). Anvendelse: Mod svage smerter f.eks. muskel- og ledsmerter. Virker febernedsættende. Dosering: Voksne: 1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g pr. døgn. I enkelte tilfælde kan ½ g 3-4 gange dagligt være tilstrækkeligt. Højere doser end anbefalet giver ingen ekstra effekt og kan medføre skader, der ikke kan helbredes. Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade, evt. livstruende leversvigt. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes uden lægens anvisning af personer med nedsat lever- og nyrefunktion, svækket ernæringstilstand, hyppige hovedpineanfald, overfølsomhed overfor paracetamol eller hjælpestofferne samt ved samtidig behandling med anden paracetamolholdig medicin, warfarin, metoclopramid, domperidon, colestyramin, lægemidler med enzyminducerende effekt (f.eks. fenytoin, carbamazepin), pro-benecid, chloramphenicol. Pakningsstr. og priser 15.09.2010: Filmovertrukne tabletter 500 mg: 20 stk. kr. 22,05 - 48 stk. kr. 33,25 - 96 stk. og 100 stk. kr. 45,10 - 300 stk. kr. 97,90. Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægs-sedlen eller på emballagen. Panodil® er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline-gruppen af firmaer.

LEDSMERTER?

Derfor behøver livet ikke gå i stå!

Panodil sponserer Aktiveled.dk

Der er meget, du selv kan gøre for at bevare et aktivt og indholdsrigt liv.

Start med at besøge www.aktiveled.dk

Her kan du gratis tilmelde dig og få personlig rådgivning fra eksperter til et bedre liv med ledsmerter. 25.000 har allerede tilmeldt sig.




54521.Annonce 251x344.indd 1 22/03/11 11.19





LEDSMERTER?









54521.Annonce 251x344.indd 1 22/03/11 11.19





LEDSMERTER?









54521.Annonce 251x344.indd 1 22/03/11 11.19





LEDSMERTER?









54521.Annonce 251x344.indd 1 22/03/11 11.19





LEDSMERTER?









54521.Annonce 251x344.indd 1 22/03/11 11.19

S16

www.familieuniverset.dk

Bør far stadig køre bil? Skal mor på plejehjem?

Få gratis hjælp som pårørendeFamilieuniverset.dk er en ny hjemmeside til dig som ønsker information og

støtte til at hjælpe et ældre familie-medlem, som er blevet svækket. På familieuniverset.dk kan du søge råd og vejledning om

fx de svære samtaler og få rådgivning via brevkassen. Oprettet I et privat Familie-rum, kan I dele information og sende be-skeder i et lukket forum. Den overskuelige kalenderfuntion gør nemt at planlægge – og opgavelisten giver mulighed for at koordinere aktiviteter og fordele opgaver. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på: 80 81 82 93

Nørregade 49, 1165 Kbh. K.Telefon 33 96 86 86

direc

tor.dk







direc

tor.dk







direc

tor.dk







direc

tor.dk

■ Mælkebøtteblade (Taraxacum vulgare)Fra februar og nogle måneder frem kan man høste de fine nye blade og bruge dem i salat. Bladene kan være lidt bitre. Bitterstoffer aktiverer leveren og galden og har en udrensende effekt. Nutidens forskning viser, at mælkebøtterod har gavnlig effekt på fordøjelsen pga. rodens indhold af polysaccharider, som stimulerer mikrofloraen i mave og tarm.

■ Purløg (Allium schoenoprasum)Indeholder A- og C-vitamin, kalium, kalcium, fosfor og magnesium og er en af forårets første krydderurter. Spirer frem i marts/april måned. Klippes purløgene løbende ned, kommer der friske skud hele sommeren. Flerårig, trives både i sol og halvskygge og på friland og i potte. Mild løgsmag og kan bruges i dressinger, til æggeretter og til fisk. Tomatmad med snittet purløg og røget makrel ved siden er en enkel, sund og velsmagende frokostret.

■ Timian (Thymus vulgaris)Kendes tilbage fra ca. 5.000 f.Kr. Klostermunkene brugte urten - mod bl.a. hoste, tungsind og tømmer-mænd. Nutidens forskning viser, at timian pga. dens indhold af den æteriske olie thymol har en bakterie- og svampehæmmende effekt. Friske blade bruges som krydderi i olier og marinader, til vildt, fjerkræ, fisk, i kødretter og i supper. Timians æteriske olie er robust og tåler lang tids kogning. Dyrkes på friland eller i potte og høstes året rundt.

■ Kørvel (Anethritscus cerefolum)Planten er etårig og kørvelblade indeholder C-vitamin, karotin, jern og magnesium. Smager lidt i retning af anis, bare ikke helt så gennemtrængende. Bruges i alle europæiske køkkener. Bruges både frisk og tørret til salat, ost, omelet, fisk og marinade og kryddersmør. Kørvelsuppe med æg og kyllingefrikassé er et godt bud på en forårsklassiker.

■ Dild (Anethum graveolens)Stammer oprindelig fra Sydeuropa og det vestlige Asien. Fås året rundt i potter eller afklippet. Bladdild holder sig bedst i køleskab. Frisk dild bruges især sammen med fisk og kartofler. I varme retter skal dilden først tilsættes, når retten er færdig, for den fine smag forsvinder ved kogning.

■ Salvie (Salvia officinalis)I Europa findes ca. 120 forskellige varianter af salvie, der er en flerårig plante, hvis unge, grålige, nubrede blade bruges som krydderurt. I folkemedicinen har den været anvendt mod hoste og dårlig fordøjelse. For-skere undersøger i disse år salvie med henblik på forebyggelse af type 2-diabetes. Salvie har en let bitter, krydret og meget dominerende smag. Populær i det franske og italienske køkken og velegnet til farsretter, fjerkræ, kanin, kryddereddiker og saucer.

■ Persille (Petroselium crispum)Har siden oldtiden været dyrket og brugt som krydder- og lægeurt. Indeholder A- og C-vitaminer, jern og magnesium. Bruges til drys, blandes i grøntsagsmos og blendes sammen med mandler og olie til persillepesto. Klorofyl, som giver planten dens grønne farve, er god til at neutralisere dårlig ånde.

Grønt og godt

■ Citronmelisse (Melissa officinalis)Citronmelisses æteriske olie citronellal har vist sig at have en antibakteriel effekt og derfor er citronmelisse god mod mindre infektioner. Forskning tyder på, at de fenolske syrer i planten kan have en virushæmmende effekt, som muligvis vil kunne forebygge og lindre herpes. Kan bruges til te, desserter og kryddersmør med citronmelisse passer godt til nye kartofler og fisk.

Foto: Scanpix


www.unikalk.dk

UniKalk® fås på apoteket, i Matas samt udvalgte helsekostbutikker.

Husk derfor din UniKalk® hver dag - hele livet!UniKalk

styrker knoglerne

®

Får du nok kalk og D-vitamin?

Et

Pharm

a-Vinci produkt

Care for health since 1

941

Knoglerne er levende. Fra fødslen og resten af livet sker der hele tiden en opbygning og nedbrydning af knoglevævet. Derfor har knog lerne brug for kalk (calcium) hver dag. For god optagelse af kalken er det nødvendigt med D-vitamin.

Nogle får dækket deres daglige behov for kalk og D-vitamin gennem kosten.

Hvis du dagligt indtager mindre end ½ liter mælk, et par skiver ost, grønne grøntsager samt fed fisk, bør du overveje kostregulering eller et kalktilskud med D-vitamin. Et dagligt tilskud af UniKalk® styrker knoglerne.

UniKalk® fås i 10 forskellige varianter - enten til at sluge eller tygge - så der er altid en variant, der passer til dig.

7921-UniKalk familie 251x344-v1.indd 1 16/03/11 12.42


Hvert år overlever mange tusinde danskere en hjertesygdom. Glæden over at redde livet er måske den samme for dem alle, men måden at komme videre på kan være meget forskellig.

”Vi ved, at 30 pct. får en krise efter, de er udskrevet. Og nok især de unge fortrænger, at de har en hjerte-sygdom. Folk reagerer meget forskelligt, og det er slet ikke så enkel en gruppe, selv om man kalder dem alle for hjertepatienter,” siger speciallæge i intern medicin, Marianne Frederiksen, Hjerterehabiliteringen, Bispebjerg Hospital.

På Hjerterehabiliteringen kommer næsten samt-lige hjertepatienter udskrevet fra hospitalets store optageområde. De tilbydes tværfaglig hjælp til at komme videre med sygdommen, og siden Hjerte-rehabiliteringen blev etableret i 2003, har Marianne Frederiksens team set op imod 3.000 patienter med forskellige rehabiliteringsbehov.

”Nogle patienter oplever et sort hul, når de udskri-ves. De sidder bare derhjemme uden at vide, hvad der

Når hjertet har været sygt

START MED ET

SERVICE-EFTERSYN

Allerede fra det første øjeblik man træder indenfor på Aurehøj Klinikken vil man opleve en behagelig stemning. Det hjælper selvfølgelig ikke på de akutte problemer med ryg, nakke, ben eller arme, men det hjælper én godt på vej, når klinikkens medarbejdere har stort per-sonligt engagement. Kiropraktorerne på Aurehøj Klinikken er specialister i diagnosticering og behandling af lidelser i bevægeapparatet. Fælles for personalet på Aurehøj Klinikken er den tid de tilbyder alle deres patienter – de tager sig god tid, når der skal foretages en grundig undersøgelse af hele bevægeapparatet. Selvom dit problem er opstået akut kan det sagtens skyldes, at din krop har været udsat for overbelastning gennem længere tid. Stress, forkerte arbejdsstillinger og længerevarende dårlig kropsholdning er ofte udslagsgivende faktorer, når kiropraktoren stiller diagnosen.

På Aurehøj klinikken bruger vi ofte kom-binationen mellem kiropraktik, mas-sage og pilates/ryg-øvelser. Kiroprak-tikken og massage afhjælper de akutte problemer, mens pilates forebygger fremtidige proble-mer. Klinikken har et godt samarbejde med praktiserende læger, fysiotera-peuter og trænere i området.

Aurehøj KliniKKenCenTer FOr KirOPrAKTiK OG SPeCiAl TrÆninGAurehøjvej 12, 2900 hellerup, tlf. 39 62 00 61 www.aurehoejklinikken.dk

Åbningstider:Mandag: 08.00-18.00 Tirsdag: 08.00-18.00 Onsdag: 08.00-18.00 Torsdag: 08.00-18.00 Fredag: 08.00-15.00

S19Annoncetillæg MARtS 2011

Hos Forum Tandlæge- & Implantatcenter har vi siden 1995 erfaring med implantat behandling.

Vi inviterer til et gratis informationsmøde om denne meget sikre behandlings mulighed. På mødet vil vi fortælle om mu-ligheden for igen at få faste og sunde tænder.

”Implantatbehandlinger er en tillidssag, vi yder en garanteret tryg, personlig og sikker behandling.” Tandlægerne Peter Gade og Tove Thrane

GAVEKORTPå mødet vil der blive uddelt gavekort til en gratis undersøgelse (incl. et røntgenbillede) i forbindelse med forslag til en eventuel implantat behandling.

Mødet � nder sted:Tirsdag den 3/5 kl. 19.00 - 21.00H.C. Ørsteds Vej 50 C, st.1879 Frederiksberg Cwww.forumtand.dk

Vores topmoderne klinik ligger på hjørnet af H.C. Ørstedsvej og Rosenørns Alle. Vi har gratis parkering i gården, et minut til Forum metrostation samt bus 2A og 3A lige til døren. Klinikken er indrettet med det mest avancerede tandlægeudstyr der � nde.

Faste tænder øget livskvalitet

LØSE PROTESER OG MANGLENDE TÆNDERhører fortiden til...Tandimplantater er løsningen

TilmeldingRing 38 344222

[email protected]

...en tillidssag

af sundhedsmedierne

nu skal ske. Vi sørger for hurtigt at tage fat i dem og tilbyder dem hjerterehabilitering her hos os. Det optimale er, hvis der ligger et brev fra os, når de kommer hjem fra hospitalet. De får en konditest, en snak med en fysioterapeut, en diætist og en sygeple-jerske. Patienterne får individuelle forløb, men vi har også holdforløb for patienter med blodprop, med stent, med bypass-, med klap-operation og med brystsmerter,” siger Marianne Frederiksen. Hendes erfaring er, at patienterne bruger hinanden rigtig meget. Der opstår anderledes venskaber, og nogle patienter får arrangeret, at de kan fortsætte en fælles træning, når de er færdige på Hjerterehabiliteringen.

”Deres indgangsvinkel er sygdommen, og der ligger meget i at kunne åbne sig overfor andre, der fejler det samme. F.eks. kan patienterne få meget ud af at tale om deres angst og stress og erfare, at andre har oplevet det samme, så det jo ikke er ’mig, der er tosset’ eller har gået og skældt ud på konen. Det kan være en stor lettelse at opdage, at andre har det på samme måde. Jeg har

mødt patienter, som ikke tør lægge sig til at sove, fordi de er så bange for ikke at vågne op igen,” siger hun.

En gruppe, der ofte reagerer på deres helt egen måde, er de 40 til 55-årige mænd. Med dem har Marianne Frederiksen ofte den erfaring, at sygdommen bliver en helt eksistentialistisk oplevelse. ”De får en masse tanker om ’hvad har jeg dog brugt mit liv på’, og så vil de rejse til Tibet og kravle i bjerge eller sådan noget,” siger hun.

Vigtig medicin”Nogle patienter er meget lidt glade for at tage deres medicin. Vi kan jo ikke tvinge dem, men vi kan fortælle dem, hvad der sker, hvis de ikke gør det. Eller rettere, hvad de risikerer, at der sker, hvis de ikke er korrekt medicineret. De får den medicin, vi nu engang har her i landet, og vi ved godt, at nogle har problemer med bivirkningerne. Vi hjælper dem også med at sørge for, de får den rigtige medicin, der giver færrest bivirk-ninger og størst virkning,” siger hun.

Det er Marianne Frederiksens erfaring, at nogle patienter foretrækker at leve et liv uden dagligt at skulle blive mindet om, at de er syge. For nogle betyder det, at de helst dropper selv moderne livsreddende medicin. ”Vi prøver at sige til dem, at det en dag bliver lige så normalt som at børste tænder,” siger hun og tilføjer, at der også er patienter, som ikke tager deres medicin, fordi de ikke har råd.

For Marianne Frederiksen er det en personlig driv-kraft at opleve også meget syge og helbredsmæssigt meget udfordrede patienter blive bedre. ”For nogle er det her et regulært ’wake-up call’. Det kan være rygere og folk med stort alkoholforbrug, som i forbindelse med et forløb her hos os får gjort noget radikalt ved deres uvaner. Vi har også særligt fokus på hjertepatienter med begyndende eller eksisterende sukkersyge. Det virker altså, når vi ret så direkte siger til dem, at de skal tabe sig,” siger Marianne Frederiksen.

Mange hjertepatienter føler angst og har lyst til at fortrænge sygdommenefter indlæggelsen. Men på Hjerterehabiliteringen på Bispebjerg Hospital lærer de

at leve et liv med sygdommen og behandlingen. Her samler personalet på solstrålehistorier, hvor patienterne får et nyt liv.

’‘ Marianne

Frederiksen

Vil du sikre, at din arv går til de rette, så opret et testamente. Så kort og præcist kan det siges.

Blandt familieadvokater og arveretsspecialister skønnes det, at 15.000 danskeres formuer hvert år går til andre end dem de er tiltænkt.

Ifølge familieadvokat Ulrik Grønborg er der specielt tre hovedgrunde til at oprette et testamente:

”Den første er hvis den formuende ønsker at ændre på arvens fordeling og f.eks. sikre sin partner/ægtefælle bedst muligt. Den anden gælder hvis vedkommende gerne vil fordele arven blandt sine børn skævt. Og endelig hvis et par med dine, mine og vores børn ønsker at hele børneflokken skal arve lige meget, når begge forældre er døde. Så er det vigtigt at oprette et ligedelingstestamente.”

Kan man blot nikke genkendende til ét af disse punkter, skal man ikke lade stå til, men sørge for at få lavet et testamente.

Ulrik Grønborg påpeger, at mange også bruger et testamente til f.eks. at gøre deres børns arv til særeje, eller til at båndlægge arven, således at en ung arving ikke frit kan bruge af formuen, før han eller hun har nået en vis alder. Og endelig er der en gruppe, som får vilkår omkring et børnetestamente sat ind som

paragraf i det almindelige testamente. Også støtte til velgørende formål og organisationer

skal tænkes ind i et testamente.Ulrik Grønborg: ”De velgørende organisationer

har enormt brug for pengene. Og boafgiften – eller ”dødsskatten” om du vil – er nul, når midlerne går til velgørenhed. I testamentet kan man endvidere øremærke pengene til et bestemt formål. Og det er en æressag for foreninger og organisationer at efterkom-me ønskerne i testamentet.

Det er overvejende de barnløse uden efterkom-mere, der donerer deres formue til velgørenhed, selv om en tendens viser, at også personer med børn har det godt med at afsætte et fast beløb til velgørenhed.

Men vil en enlig formuende f.eks. også gerne begunstige en niece med et større beløb, skal niecen reelt betale ca. 36 pct. i afgift. Niecens afgift kan nedsættes ved at lade velgørende foreninger arve samt pålægge dem at betale afgiften for niecens arv. Det endelige resultat vil udvise et beløb til velgøren-hed og en større udbetaling til niecen, der er sluppet for afgift. Det handler om at begunstige med eftertanke.

S20

Alt for få opretter testamente

Af SUNDHEDSMEDIERNE

Sådan gør du

Der er 3 måder at oprette et testamente på:1. Du kan gøre det selv med hjælp fra dokumenter købt på nettet. Den metode er ikke for amatører, for der medfølger ikke personlig rådgivning og det er ikke givet, at dokumentet passer til ens familietype og ønsker. Så vær varsom. Metoden er først og fremmest velegnet til standardønsker.2. Via foreningen Danske Familieadvokater kan du finde en lokal advokat med erfaring i arveret. Du får personlig rådgivning og et testamente, som passer til netop dine ønsker.3. Brug både den personligt skræddersyede model og udnyt nettet. Via nettet kan du tilkendegive dine ønsker til advokaten på et særligt spørgeskema. Advokaten sender derefter det udarbejdede testamente til gennemsyn og eventuelle spørgsmål besva-res via e-mail og telefon. Den løsning har fast pris, som er lavere end hvis du skal holde møder med advokaten.

Lille beløb stor virkning ”12 kr. kan redde liv. I Pakistan kan vi redde et barn for 1 kr. og 25 øre. Så alle dona-tioner har betydning og giver mening. Såvel store formuer som små enkeltbeløb.”

Generalsekretær i Red Barnet Mimi Jakob-sen fornemmer en klar tendens blandt danskere til i stigende grad at ville gøre en indsats for folk i nød. Det kan være at stille tid og evner til rådighed eller f.eks. fast undvære 100 kr. om måneden og sende dem til en bestemt organisation.

”Folk føler, de har det godt, når de støtter et velgørende formål og det er en fornem-melse, som er helt ok. Jeg tror det ligger i tiden, at når vi nu har realiseret os selv, vil vi meget gerne oveni gøre noget for andre. Det har en moralsk betydning, men vi lover ikke en plads i himlen. For os i orga-nisationerne er det en meget glædelig oplevelse, når folk giver - når vi mærker at de bakker os op. Når de tror på os. Men selv de der er skeptiske, som er i tvivl om, hvorvidt pengene lander de rigtige steder, de giver alligevel. Folk vil godt sætte sig et aftryk.”

Det er dumt at lade stå til. Hvert år ender

15.000 danskeres formuer i de forkerte lommer.

’‘

Foto: Scanpix


•3workshops-online•24lydfiler/onlinefilm•100sidersslankemanual

12ugersforløb,dergørenforskel

Ringpå29868749formereinformationellertilmelddigpåwww.nymanns.dk


Som patient i Danmark har man mulighed for at vælge, hvor man er mest tryg ved at få sin sygdom behandlet – i visse tilfælde også hvis man ønsker at blive behandlet på et privathospital.

For at få betalt behandling på et dansk privathos-pital eller et udenlandsk sygehus kræves, at behand-lingsstedet har indgået en aftale med de danske regi-oner, der varetager driften af det danske offentlige sygehusvæsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har januar i år publiceret en pjece (se link: www.sum.dk/For-borgere/Sygehusvalg.aspx) om patienters rettigheder i forhold til det udvidede frie sygehusvalg. Man har ret til at vælge behandling på privathospital,

• hvis man skal vente mere end 1 måned på en diagnostisk undersøgelse (f.eks. blodprøve,

røntgenundersøgelse eller scanning), • hvis man skal vente mere end 1 måned på

sygehusbehandling, herunder forundersøgelse,• hvis en planlagt operationsdato ændres.

Ved livstruende kræftsygdom eller visse hjertesyg-domme har man også ret til udvidet frit sygehusvalg. Regler om maksimale ventetider vedrørende kræft- og hjertesygdomme kan findes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside (se link: /www.sum.dk/Soeg.aspx?q=maksimale ventetider for kræftsygdomme).

På hjemmesiden www.sundhedskvalitet.dk kan man finde en oversigt over, hvilke hospitaler – offentlige som private – der tilbyder hvilken behandling. Hvis

man ønsker at vide mere om det hospital, der har speciale indenfor den sygdom, man ønsker behand-ling for, findes der videre link på hjemmesiden.

Privathospitaler kan i dag tilbyde behandling indenfor et stigende antal områder og for patienterne kan der være flere grunde til vælge privathospitalet: Hovedårsagen er naturligvis at undgå ventetid, men nogle mennesker føler sig også mest trygge ved at have den samme læge tilknyttet gennem hele sygdoms-forløbet, og der er den private sygehuskultur typisk mere fleksibel end den offentlige. Endelig kan hospitalets geografiske beliggenhed have betydning.

Frit sygehusvalg og privat-hospitaler

af sundhedsmedierne

Foto: Scanpix. Hanne Paludan Kristensen

DIT EFTERMÆLEkan SkaBE En FREMTID

FoR FoRÆLDRELøSE BøRn

1

Gode råd om arv og testamente

når du testamenterer penge til SoS Børnebyerne, er du med til at give verdens forældreløse og sårbare børn en tryg opvækst i en familie, en uddannelse og støtte til at tage de første skridt ind i voksenlivet.

Bestil en gratis [email protected]

33 73 02 33Læs mere om hvordan forældreløse børn får hjælpwww.sosbornebyerne.dk

251x344_v1_rr.indd 1 15/03/11 10.05

PLADS TIL ALLE PÅ HAMLETUanset om du kommer som privat person, gennem din sundhedsforsikring eller via det udvidede frie sygehus-valg, er du velkommen på Hamlet. Vi sørger for, at du får en hurtig og tryg behandling i sikre rammer.

FØRENDE IDRÆTSSPECIALISTERHamlet har to topprofessionelle idrætsklinikker i hhv. Aarhus og København. Her hjælper Danmarks førende idrætsspecialister dig hurtigt tilbage igen, når ska-den er sket.

DANMARKS FØRENDE PRIVATHOSPITALHamlet er et rigtigt hospital med mere end 40 spe-cialer. Vidste du fx, at vi kan hjælpe dig med:

• Vandladningsproblemer

• Gigtsmerter

• Problemer med maven

• Smerter i ryg, fødder, ho� e, knæ, skulder, hænder

• Problemer med underlivet

• Øre-næse-hals sygdomme og høreapparater

• Psykiske problemer

PRIVATHOSPITALET HAMLET

Den bedste behandling uden ventetid

Hør mere

på telefon

3817 9004

– i sikre hænderAarhus • Søborg • Frederiksberg

HØR MERE OM HVORDAN VI KAN HJÆLPE DIG

Telefon 3817 9004

eller besøg os på www.hamlet.dk

Documents

Et sundt og aktivt liv