Etablering af ventilationsanlægcampus.aams.dk/pluginfile.php/3581/mod_data/content/1411/Etablering af... · Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253

Etablering af ventilationsanlæg Af Martin Schwarz Jensen og Mikkel Arthur Christensen

Aarhus Maskinmesterskole - 2013

Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253

Side 1 af 43

Forfattere: Mikkel Arthur Christensen (M10253)

Martin Schwarz Jensen (A09530)

Titel: Etablering af nyt ventilationssystem

Projekttype: Bachelorprojekt

Fagområde: Termiske Maskiner

Elektroteknik

Automation

6. Semester

Aarhus Maskinmesterskole

Vejledere: Lektor og maskinmester Poul Høgh

Lektor og maskinmester Lars Hansen

Samarbejde: Kurt Pedersen

Erik Hansen

Sidetal: 43

Normalsider af 2400 tegn: 33,3

Afleveringsdato: Tirsdag d. 4. juni 2013

Martin Schwarz Jensen Mikkel Arthur Christensen

A9530 M10253

______________________ ______________________


Side 2 af 43

Abstract

This report, “Establishment of ventilation” is focusing on a new implementation of four ventilation systems,

which are placed in three buildings at Aarhus University as comfort ventilation. The ventilation is made for

offices, common rooms and kitchens. In addition the report is written as a part of the bachelor semester at

Aarhus School of Marine and Technical Engineering through an internship at Schneider Electric. The main

issue the report deals with, is “How can the ventilation systems at Aarhus University provide the most

satisfying comfort, while the plants are future-proof until after 2020 compared to building regulations?” By

means of an analytical description of the systems functionality, and its installation of Building Management

System (BMS) the report will give an insight in the ventilation plants. To ensure that the plants are approved

for use today and in the future, there is made several measurements in the buildings around the ventilation

system to compare it against the requirements around comfort ventilation. This is done by using

measurements to calculate e.g. air flow, noise and air change in the offices, which are relevant to the

satisfaction of people who is affected by the ventilation on a daily basis.

By use of a questionnaire there has been given an assessment to how the satisfaction of the people in the

offices are. Furthermore these questionnaires have been given a reason to believe that it is possible to make

a bigger satisfaction, because of the use of radiators and windows to regulate the climate. In the last section

of the report the different analyses will be concluded, and there will be given a couple of solutions that can

be seen optional to implement to the current systems BMS.

Through the analyses it has been revealed that there is no temperature control in the buildings other than

the ones in the BMS, which only a technician can change. Each room is controlled by an area box and each

area box controls four rooms. Therefore the solutions given are focusing on this problem. With the first

solution it is possible for the users to change the climate with use of the radiator or window, without the

ventilation continuously trying to regulate to a given temperature.

The second solution gives the users opportunities to control the climate with an adjustable control panel

installed in the room. Also there is put an actuator on the radiator that is used to heat up the room further

than the temperature of the airflow to the room. The temperature of the airflow is still controlled by the

area boxes. Additionally there is put a contact on the window that will control the damper to the room, so it

prevents air to the room unless the quality is getting below requirements.

The second suggestion is then described on how it can be applied in the buildings, because it is where most

personally satisfaction are provided. The conclusion that is drawn from this project is that with this new

solution, it is possible to increase the happiness of the people who works in the ventilated buildings. This

solution is mainly focussing on the comfort of people, and the requirements are observed for now and five

years forth which makes it unlikely that Aarhus University will pay for the improvements.


Side 3 af 43

Indhold

1 Forord ................................................................................................................................... 5

1.1 Bemærkninger til læseren ......................................................................................................... 5

2 Indledning ............................................................................................................................. 6

2.1 Rapportens formål .................................................................................................................... 6

2.2 Læsevejledning ......................................................................................................................... 7

2.3 Beskrivelse af anlæg .................................................................................................................. 8

2.3.1 VE001 ........................................................................................................................................... 8

2.3.2 VE002 ......................................................................................................................................... 11

2.3.3 VE101 ......................................................................................................................................... 12

2.3.4 VE301 ......................................................................................................................................... 12

2.4 Problemformulering ................................................................................................................ 14

2.4.1 Problemstilling ........................................................................................................................... 14

2.4.2 Projektafgrænsning ................................................................................................................... 15

2.5 Overordnet Metode ................................................................................................................ 16

3 Analyse ............................................................................................................................... 17

3.1 Styringsprincip ........................................................................................................................ 17

3.1.1 Programmering .......................................................................................................................... 18

3.1.2 Brugerflade ................................................................................................................................ 20

3.1.3 Alarmer ...................................................................................................................................... 23

3.1.4 Tilstandsstyring .......................................................................................................................... 24

3.2 Ventilationsprincip .................................................................................................................. 24

3.3 Kølekredsen ............................................................................................................................ 25

3.4 Målinger ................................................................................................................................. 26

3.4.1 Metode for hastigheds- og temperaturmåling .......................................................................... 26

3.4.2 Metode til trykmåling ................................................................................................................ 27

3.4.3 Metode til fugtighedsmåling ..................................................................................................... 28

3.4.4 Metode til lydmåling ................................................................................................................. 28

3.4.5 Metode til effektmåling ............................................................................................................. 28

3.4.6 Metode til kvalitetsmåling ......................................................................................................... 29

3.5 Analyse af kvalitetsmåling ....................................................................................................... 30

3.6 Krav ........................................................................................................................................ 31

3.7 Sammenligning mellem krav og anlæg ..................................................................................... 32

3.8 Usikkerheder og verifikation af målinger og beregninger .......................................................... 35

4 Opsamling af analyser ......................................................................................................... 36

4.1 Løsningsforslag ....................................................................................................................... 36

4.1.1 Løsning 1 .................................................................................................................................... 36

4.1.3 Løsning 2 .................................................................................................................................... 37

4.2 Implementering af løsningsforslag ........................................................................................... 37

5 Konklusion .......................................................................................................................... 39

6 Perspektivering ................................................................................................................... 40


Side 4 af 43

7 Kildeliste ............................................................................................................................. 41

7.1 Linkliste .................................................................................................................................. 41

7.2 Bibliografi ............................................................................................................................... 41

7.3 Figurliste ................................................................................................................................. 42


Side 5 af 43

1 Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med Aarhus Maskinmesterskoles 6. semester. Hensigten med

rapporten er at opnå færdigheder omkring at arbejde udviklingsorienteret, samt at forholde sig kritisk til

dataindsamlinger. Rapporten omhandler en analyse at fire nylige implementerede ventilationsanlæg, som er

opsat i flere af Aarhus Universitets bygninger med det formål at skulle levere klimavenlige forhold til

kontorer, auditorium og kantine m.m.

Emnerne, rapporten omhandler er termodynamik, el og automation.

Vi vil gerne benytte dette afsnit til at give en stor tak til de folk, som har bidraget til at vi har indsamlet

inspiration og støtte til projektet. Specielt vil vi gerne takke fra Schneider Electric. Maskinmester Kurt

Pedersen og projektleder Erik Hansen, der har været til stor hjælp med at indsamle data og materialer til

rapportskrivningen. Jesper Sørensen, tekniker fra Schneider Electric, der i Martins praktikperiode, har

medvirket til en god forståelse for programmeringen og slut test af ventilationsanlæggene på Aarhus

Universitet.

Medvidere skal der også lyde en stor tak til Poul Høgh og Lars Hansen, som har vejledt os godt igennem

projektskrivningen.

1.1 Bemærkninger til læseren Vi gik ind til dette projekt, uden en klar retningslinje om hvilken vej vi skulle dreje vores problemformulering.

Derfor startede vi med at kaste en masse bolde af spørgsmål i luften, for derefter at begynde at samle dem

op og strukturere et projekt sammen. Vi har derfor set det nødvendigt at grave dybt ned i anlægget og lave

en dybdegående analyse af dets funktioner, samt styringen heraf. Dette har vi gjort, da vi har ønsket at

styrke vores færdigheder inden for styringen, som vi finder nyttige når vi efter dette semester skal ud på

arbejdsmarkedet. Med denne tilgang til projektet har vi lært, at selvom det kan virke lidt uoverskueligt til

tider, så er det udmundet i en konklusion, hvori vi ser reelle muligheder. Herudover føler vi, at vi har fået en

rigtig god viden inden for moderne ventilationsanlæg, hvor styringen er en vigtig faktor, og dermed føler vi

os bedre rustet til denne form for arbejde.


Side 6 af 43

2 Indledning I dette projekt vil der blive fokuseret på analysen af fire ny installerede ventilationsanlæg på Aarhus

Universitet. Der vil blive undersøgt muligheder for en forbedret komfort og tilfredshed blandt de

tilstedeværende. Ydermere vil der blive forsøgt at give teoretiske løsningsforslag til eventuelle nye

implementeringer på anlæggene, samt en undersøgelse omkring krav og effektforbrug.

Grunden til at vi skriver denne rapport er, at vi finder det interessant at analysere et ventilationsanlæg med

dertilhørende styringsprocessorer, hvor vi i dagens Danmark ser uanede muligheder for specifik styring.

Derudover vil vi også gerne prøve at drage sammenhæng mellem den teoretiske viden vi har lært på Aarhus

Maskinmesterskole, og praksis. Derved vil vi arbejde imod at få en bredere forståelse for ventilationsanlæg.

Til rapportskrivningen er der gjort brug af den viden vi har skabt os på Aarhus Maskinmesterskole, samt egne

observeringer på anlæggene, interviews og gode dialoger med personer der har biddraget med specifik

viden om emnet.

2.1 Rapportens formål Formålet med denne rapport er at give os den viden og teoretiske tilgang, vi som fremtidige maskinmestre

har brug for, når vi skal videre ud på arbejdsmarkedet.

Derudover skal vi forholde os til følgende, som er opgivet jf. undervisningsplanen for modul 31:

”Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et

projekt.

Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaring, praktiske færdigheder og

teoretisk viden kunne identificere og analysere problemstillinger, der er centrale i forhold til

professionen som maskinmester.

Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem

projektarbejdet lære systematisk problemformulering og problembehandling samt indsamling og

analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning og udvikling”.1

1 Citeret fra 0791 uvplan modul 31 fra Aarhus Maskinmesterskoles Q-system


Side 7 af 43

2.2 Læsevejledning Rapporten består af 3 hovedafsnit, hvor der igennem læsning af disse vil blive lagt op til en konklusion og

perspektivering af rapporten. Rapporten er skrevet i en kronologisk rækkefølge, for at give læseren en god

forståelse af projektet, samt skabe indblik i vores hensigter.

Indledning: Til at starte med, vil der i indledningen blive beskrevet formålet med rapporten, samt en kort

beskrivelse om hvad rapporten kommer til at omhandle. Videre er der lavet en foranalyse af anlæggenes

funktioner og formål, som munder ud i vores problemformulering, samt den endelige problemstilling vi

ønsker at fokusere i rapporten. Efter problemstillingen er der lavet et overordnet metodeafsnit, som viser

vores tilgang til projektet.

Analyse: I analysedelen gives en dybere forklaring omkring programmeringen af styringen til anlæggene. Her

forklares det hvilken form for styringsprincip der er anvendt, hvorefter der forklares hvordan dette

programmeres. Yderligere er der forklaret omkring brugerfladen på Aarhus Universitet, samt en kort

beskrivelse af alarmstyringen, og en forklaring omkring de tilstande der findes i styringen. Efter det, kommer

et afsnit omkring målinger, som fortæller om de målinger, vi har foretaget, samt metoden hertil. Videre er

der fundet krav til komfortventilation, som bliver sammenlignet med de målinger der er foretaget igennem

beregninger på anlæggene.

Opsamling: I dette afsnit, vil der ved hjælp af de foregående kapitler, blive givet nogle løsninger på hvordan

der kan optimeres på anlægget. Efter løsningsforslagene, vil der blive forklaret hvordan vi ser ét af disse

løsningsforslag implementeret i bygningerne.

Disse kapitler og analyser opsummeres og konkluderes, som det sidste i rapporten. Der afsluttes

herefter med en perspektivering, hvor der beskrives hvilke tilføjelser til rapporten, som vi føler der

kunne være spændende at arbejde videre med i fremtiden.

Links, bibliografi og figurliste er placeret, som sidste del i rapporten fra side 38. Bilag er brændt ud på

den vedhæftede cd og der vil i rapporten blive henvist til dokumentnavn på ”CD”.


Side 8 af 43

2.3 Beskrivelse af anlæg Ventilationsanlæggene er ny installeret på Aarhus Universitet og består af fire ventilationsaggregater som er

installeret i flere bygninger til forskellige formål. I dette afsnit vil der komme en beskrivelse af

komponenterne hertil med deres formål og funktioner.

Ventilationsanlæggene ventilere kontor, kantine og køkken, samt udluftning til toiletter, garderobe,

emhætte og opvask i de tre bygninger.

Det kommende afsnit vil beskrive de fire anlæg, for at give læseren et overblik over ventilationsanlægget som

er installeret.

Datablade for anlæggene kan findes under ”Anlægsdata”, på vedhæftet CD.4

2.3.1 VE001

På Figur 1 er vist et

skærmbillede af

ventilationsanlægget VE001

(Ventilationsanlæg 001), som

er placeret i kælderen i bygning

1632 lokale 0032. Dette anlæg

ventilerer køkken og kantinen.

VE001 bliver styret at en

undercentral, UC5318, som

også styrer de to zoner, køkken

og kantinen. Emhætte og

opvaskemaskine i køkkenet har

en separat udsugning som

befinder sig henholdsvis på

loftet og i kælderen af bygning

1632.

Beskrivelsen af VE001 henvises til Figur 1.

Anlægget er bygget til at køre året rundt, hvor det om vinteren sørger for opvarmning af kantine og køkken,

og om sommeren skal kunne køle. Temperaturen er bestemt efter et setpunkt, der er sat til

21,0 oC og dette kan styres af Aarhus Universitet. Gældende for de grønne meddelelser på tegningen ovenfor

er, at de angiver de setpunkter, som er værdier brugeren kan ændre på. Eksempelvis værdier hvor, hvis den

målte værdi (blå) ”overskrider” setpunktsværdien, vil der gives alarm eller anlægget vil blive stoppet.

Alarmerne vil blive forklaret i afsnit 3.1.3. De blå meddelelser angiver de målte værdier, herunder f.eks.

udetemperaturen der bliver målt af en temperaturføler, eller hastigheden på ventilatorerne der reguleres af

den enkelte ventilatormotors tilhørende frekvensomformer. Den pink værdi, der er angivet ved TI01, viser

en beregnet værdi der bliver givet af regulatoren. Regulatoren får signal fra setpunktet og procesvariablen

fra henholdsvis rotorveksleren, varmefladen og kølefladen. Herved bliver der beregnet et variabelt setpunkt,

som viser om regulatoren arbejder imod setpunktsværdien. Den grønne melding på Figur 1 ved TI01 viser en

minimumsværdi. Falder temperaturen af luften(blå), målt af TI01, til under dette, vil regulatoren(pink) ikke

kunne arbejde imod en temperatur der er lavere end den givne minimumsværdi. Disse inddelinger er

2 CD: Plantegning 1630-32-E-KL-1-63-01

Figur 1 VE001 skærmbillede


Side 9 af 43

generelle for samtlige skærmbilleder der bruges på Aarhus Universitet og som vil blive vist og brugt i senere

afsnit af denne rapport.

Ventilationsanlægget er opbygget med en roterende

veksler, der har fordele hele året rundt, og som er placeret

imellem indblæsnings- og afkaststrengen. Denne gør det

muligt, at udnytte den luft som kommer fra det ventilerede

rum. Rotoren roterer langsomt og afgiver sin varme til nogle

tætsiddende lameller, hvorefter der ved hjælp af rotationen

bliver transporteret varme/kulde til indblæsningssiden.

Om vinteren har veksleren sin bedste virkningsgrad, da man

må formode store temperaturforskelle fra udeluften til den

ønskede temperatur på 21 oC. Derudover vil der, når at

afkastluften ligger på omkring samme temperatur,

forekomme en stor temperaturforskel over veksleren. Man

kan så også risikere at afkastluften bliver afkølet så meget,

at temperaturen kommer under frysepunktet efter

veksleren på afkaststrengen. Derfor er der placeret en

såkaldt isvagt (PUG1), som er en trykmåler, der ved store

trykforskelle kan give alarm, hvis rotoren er blevet belagt

med is og/eller der stoppes for luftstrømmen. Grunden til

dette er den højere luftfugtighed, der kan forekomme på

afkastluften, efter at luften har passeret lokalet.

Om sommeren kan veksleren bruges til at køle udelufts temperaturen ned, hvis afkastluften vel og mærke

har lavere temperatur end det valgte setpunkt for rummet. I yderlige situationer vil veksleren blive stoppet.

På Figur 2 ses den roterende veksler, samt fordamperen med væskefordeler og ekspansionsventil. Ydermere

ses på billedet VLT’en til kølekompressoren, samt styringen dertil, som får meddelelser fra tilhørende

undercentral. Styringen vil blive beskrevet i afsnit 3. Det ses af figuren at rotorveksleren strækker sig over

både indblæsning og udsugningsstrengen.

Før den roterende veksler på indblæsningsstrengen er der monteret et posefilter, for at undgå

udefrakommende snavs. Dette filter er overvåget med en såkaldt filtervagt (FI01), der måler differenstryk

over filteret. Samme slags filter sider på udblæsningssiden før veksleren med tilhørende filtervagt(FU01).

Filteret på indblæsningssiden er et såkaldt F7 filter, der bruges til at filtrere pollen, trafik os, bakterier m.m.,

hvorimod filteret på udsugningsstrengen er et grovere filter, nemlig et F5 filter, som er acceptabelt for at

holde systemet rent3. Skulle filteret blive tilstoppet, vil det give en alarm på CTS-anlægget.

Der er placeret fire spjæld i systemet, to spjæld (SI01 og SA01) der indstilles efter den ønskede trykværdi

PLI1 og PLU1. De to sidste spjæld er angivet på Figur 1 (side 8), som røgspjæld, hvor der sidder et i hver ende

af henholdsvis indsugningssiden og udsugningssiden. Disse er brandspjæld, der aktiveres af

brandtermostaterne (TI01 og TU01). Overskrider disse termostater en temperatur på 70 oC på

3 Link 1

Figur 2 køledelen & rotorveksler


Side 10 af 43

indblæsningssiden og 40 oC på udsugningssiden, vil anlægget stoppe og brandspjældene vil lukke i. Der gives

i dette tilfælde også en meddelelse under brandprogrammet (Brand prg.).4

Fordamperen til kølekredsen er, som nævnt, placeret efter den roterende veksler, hvilken er til brug om

sommeren. Her benyttes kølemidlet R407C til at køle ned på luften til det ventilerede område. Kølemidlet

føres videre fra fordamperen igennem en hermetisk kompressor, til en kondensator, der er placeret som det

sidste punkt før afkastsventilatoren. Her vil der grundet det højere tryk, skabt i kompressoren, samt højere

temperatur på kølemidlet blive afgivet varme til afkastluften. Kølemidlet føres derefter igennem en

ekspansionsventil, hvor det mister tryk og temperatur, før det løber tilbage til fordamperen, hvor det kan

optage varme fra indblæsningsluften.

Anlægget er opbygget med to ventilatorer på henholdsvis indsugnings- og udsugningsstrengen. Disse kører

med en motor på 3 kW, som reguleres af en Danfoss VLT, der er valgt efter mærkestrømmen på motoren.

Disse frekvensomformere er installeret til at kunne køre med en maxfrekvens på 76 Hz. Ventilatorenes

driftsfrekvens er styret af det tryk der er givet på henholdsvis PLI1 og PLU1 på Figur 1 (side 8). Herved bliver

der tilført den luftmængde, som kræves for at opretholde den ønskede hastighed ved et fuldt åbent armatur

på enden af strengene.

De viste tryk på indblæsning- og udsugningssiden er beregnet ud fra hovedluftstrømmen, givet af

ventilatoren med alle spjæld og armaturer fuldt åben. Derved er det bestemt, hvor meget luft der skal

bruges og ved hvilket tryk der skal være tilstede, for at få de ønskelige luftmængder til diverse rum.

Til slut på indblæsningsstrengen er der placeret et

varmeflade hvor der ved hjælp af fjernvarmevand bliver

tilført varme til luften inden det strømmer ud i lokalet.

Vandet tilføres veksleren med en cirkulationspumpe, som

starter op hvis der er behov for varme. Derudover sidder

der også en motorventil (VB01) på vandkredsen, som vil

stoppe pumpen, hvis denne er lukket. Motorventilen styrer

flowet på pumpen. Efter varmefladen er der placeret en

frosttermostat(FT01), som skal sikre varmefladen mod

frostsprængning. Mærker denne en udendørstemperatur

efter varmefladen under 5 oC, stoppes anlægget og den

starter for cirkulationspumpen og motorventilen åbnes op til 100 %. Fra termostaten er der ført et

kapillarrør ud på hele bagsiden, set fra luftens retning, af varmefladen. Bliver kapillarrøret beskadiget, vil

pumpen også starte og motorventilen vil åbne til 100 %. Derudover er der en programfunktion der hedder

"lav udetemperatur" med et tilhørende setpunkt. Dette er kun aktivt under opstart, altså fra der er givet

driftstilladelse og til ventilatoren starter op. Der er en tidsforsinket start på ventilatoren på omkring 30

sekunder, som sikre at varmefladen er varmet op, inden luftstrømningen starter.

Dette program kigger på både udetemperatur (lav udetemp.) og på returtemperaturen på fjernvarmevandet

fra varmefladen (TR01). Hvis returtemperaturen er under 25 grader og udetemperaturen er under 5 grader,

som den i dette tilfælde er indstillet til, åbnes motorventilen 100 %. Dette er for at få varme frem til

varmefladen så hurtigt som muligt.

4 Figur 1 side 8

Figur 3 Varmeflade


Side 11 af 43

Figur 3 (side 10) viser varmelegemet med tilkobling af vand, samt dets placering efter ventilatoren og som

den sidste komponent inden indblæsningen til rummet.

Yderligere er der sat en alarmgrænse på 20 % på den roterende veksler, som giver en alarm hvis

virkningsgraden bliver lavere end dette. Virkningsgraden er beregnet i programmet ved følgende formel, ud

fra de tal der er angivet i Figur 1 (side 8):

2 1

3 1

16,8 7,2100% 100% 69%

21,2 7,2

t t

t t

2.3.2 VE002

VE002 befinder sig i kælderen i bygning 1632 lokale 0015. Dette anlæg ventilere 6 kontorer, sekretariat,

lounge og Direktørens kontor. Undercentralen der styrer VE002 hedder UC5319 som er placeret ved siden

VE002.

På Figur 4 kan man se, at der ikke meget der er anderledes sammenlignet med VE001

Forskellen på anlæggene ligger i, at

setpunktet af indblæsning og udsugnings

trykket er noget højere. Disse setpunkter

er, som tidligere nævnt, beregnet ud fra

anlæggets dimension.

Ud over forskellen på billederne, er

VE002 noget mindre end VE001. VE002

har et luftmængde på 4300 m3/h hvor

VE001 har 6670 m3/h

5 CD: Plantegning 1630-32-E-KL-1-63-01

Figur 4 VE002 Skærmbillede


Side 12 af 43

2.3.3 VE101

VE101 er installeret på første etageplan (stueplan) i lokale 108 i bygning 16306. Dette anlæg ventilere alle

kontorer i bygning 1630, på alle etager, og er dermed det største anlæg der er installeret. Undercentralen

der styrer VE101 hedder UC5312. Figur 5 viser et skærmbillede af VE101.

Dette anlæg minder meget om de to

tidligere beskrevet anlæg, dog noget større.

VE101 har en luftmængde på 10085 m3/h.

Ud over det, er både styringen og

anlægget, med følere lavet på samme

måde som de tidligere beskrevne anlæg.

2.3.4 VE301

VE301 er installeret på tredje etageplan (loftet) af bygning 16327. Den ventilerer kun auditoriet8 som

befinder sig etagen under i samme bygning. Undercentralen der styrer VE301 hedder UC5320.

Figur 6 viser et skærmbillede af VE301.

Dette anlæg er det næststørste, med

en luftmængde på 8000 m3/h.

Anlægget er en smule anderledes

end de tidligere beskrevne, da dette

bruges til et auditorium, hvor der

ikke altid er personer i rummet.

Herved bliver luftkvaliteten ikke

forringet, og derfor bliver der brugt

recirkulering af afkastluften til

indblæsningen. Dette gør, at de kan

bruge varme fra afkastluften, som

stadig har en god luft kvalitet, til

indblæsningen og derved spares der

energi ved yderligere opvarmning af

indblæsningsluften. Derfor er det

muligt at bruge dele af, eller alt

udeluft til recirkulering.

6 CD: Plantegning 1630-32-E-ST-1-63-01 7 CD: Plantegning 1630-32-E-KL-1-63-01 8 CD: Plantegning 1630-32-E-01-1-63-01




Side 13 af 43

Figur 7 er et billede af recirkuleringsspjældet, hvilken er placeret efter

filteret fra afkastsstrengen og før motoren på indblæsningsstrengen

imellem indblæsning og udsugning.

Der er separate udsugning til toiletter, garderobe, opvask, samt emhætte. Ventilatorerne til udsugning er

installeret i samme rum som henholdsvis VE001, VE301 og VE101. Billede af udsugningen kan ses på Figur 8

Figur 7 recirkuleringsspjæld Figur 8 udsugningsventilator


Side 14 af 43

Hvorledes kan ventilationsanlæggene på Aarhus Universitet yde den mest tilfredsstillende komfort,

samtidig med at anlæggene er fremtidssikret til efter 2020 i forhold til bygningsreglementet?

2.4 Problemformulering Eftersom vores praktikforløb er brugt på Aarhus Universitet i forbindelse med etableringen af nye

ventilationsanlæg til bygninger 1630, 1631 og 1632, var det oplagt at skrive om dette i vores projekt.

Anlægget er nyetableret under praktikperioden og vi blev derfor stillet med en opgave uden en direkte

problemstilling.

Vi har derfor valgt, at fokusere på analysen af anlæggene, hvor vi bredt kigger på ventilationsanlægget og går

i dybden med komponenterne og styringsprocessen

Under disse analyser er det kommet os for øje at mulighederne for individuelle indstillinger af ventilationen

til kontorerne ikke er til stede. Det kommer af, at de enkelte anlæg deler en zoneboks, som giver den samme

tempereret luft til flere lokaler i visse tilfælde.

Derudover mener vi, at der kan sættes spørgsmålstegn ved anlæggenes krav i henhold til

bygningsreglementet, hvis vi kigger ud i fremtiden. Det er derfor også en ting vi vil undersøge.

Under praktikopholdet er det blevet noteret at det kølemiddel der anvendes i forbindelse med afkøling af

luften, er R407C. Dette har er givet nogle spørgsmål i og med at vi på teoridelen og ved flere lejligheder er

blevet mødt med det faktum, at CO2, skulle være det bedste kølemiddel. CO2 forurener ikke og har en god

TEWI-faktor, pga. dets høje COP værdi. Derfor vil vi undersøge, hvilket kølemiddel der egner sig bedst, ud fra

en vurdering, når vi sammenligner priser, miljøskadelighed og energiforbrug.

2.4.1 Problemstilling

Ud fra overvejelserne i problemformuleringen er følgende problemstilling blevet stillet med nogle

underspørgsmål, som vil blive undersøgt under projektarbejdet.

Følgende underspørgsmål vil blive undersøgt i forbindelse med besvarelse af problemformuleringen.

Hvordan fungere styringen fra Schneider?

Hvilke krav stilles der til ventilationsanlæg i dag?

Kommer der nye krav i løbet af de næste 5-10 år? Hvis ja, hvilke og kan anlæggene overholde disse?

Hvordan er tilfredshedsniveauet hos personerne i bygningerne?


Side 15 af 43

2.4.2 Projektafgrænsning

Dette projekt vil primært omhandle en analyse af ventilationsanlæggene og vil derfor kun omhandle

komfortventilation til kontorer, samt teoretiske forslag til forbedringer, med komfort i fokus.

Anlægget er implementeret i 2013, og vi vil derfor fokusere på optimeringsmuligheder, hvor anlæggene ikke

kræver en større ombygning, men derimod fokusere på de tiltag der kan gøres i styringen.

Der vil ikke blive beskrevet, hvordan ændringer i anlægget skal implementeres i praksis, men dermed kun en

teoretisk funktionsbeskrivelse heraf.

De tilhørende ventilatorers frekvensomformere kører med frekvenser, der overstiger 50 Hz og der vil i

projektet ikke blive analyseret på hvilke fordele/ulemper dette indebærer.

I rapporten er der en kort forklaring over alarmsystem og dets logning. Der bliver ikke givet en dybere

forklaring af dette, da det vil være for omfattende i forhold til dette projekt.

Det har ikke været muligt at lave målinger i opholdszonerne uden dertilhørende PIR er blevet aktiveret, der

er derfor ikke lavet målinger med lav frekvens i disse lokaler.

Anlægget er relativt nyt, og der vil ikke bliver beregnet et årligt effektforbrug i og med at ikke alle lokaler er

taget i brug endnu, og vi ikke har muligheder for at modtage logdata på anlægget.

Der bliver ikke taget højde for transmissionstab eller tryktab over komponenter eller i rørene, dog er der

målt tryktab over en ventilator for ét anlæg.

I projektet vil der kun blive arbejdet med teoretiske løsningsforslag og dermed ikke Life Cycle Cost på

eventuelle nye implementeringsmuligheder. Der er derfor ikke lavet nogen økonomiske beregninger hertil.


Side 16 af 43

2.5 Overordnet Metode I dette afsnit til vi redegøre for hvilke metoder der er gjort brug af i forbindelse med dette projekt.

De anvendte metoder vil derudover også blive behandlet i de afsnit, hvor der bliver gjort brug af dem.

For at skabe en god tilgang til metoden har det været vigtigt for os at tænke empiri, da vi vil holde os kritiske

over for de berørte dataindsamlinger. Der er dog også situationer hvor der bliver tænkt logisk og dermed

bliver taget stilling til dataene, uden større overvejelser.

For at forholde os kritisk til dataindsamlingerne har vi delt vores indsamlinger op i flere kategorier.

Der bliver i projektet brugt kvantitative, samt kvalitative metoder til dataindsamling og analysering af

projektet, med en videnskabelig tilgang.

Eksempler på kvantitative data kan forekomme gennem målinger, spørgeskemaer, samt interviews.

De kvalitative data kan derimod beskrives som værende love, krav og personlige erfaringer under

praktikperioden, men også interviews med teknikere, som kan være med til at verificere vores

dataindsamlinger.

Vi har to former for dataindsamling. Der er de dataindsamlinger, som bliver fundet ved egne observeringer,

ved f.eks. personlige målinger eller spørgeskemaer, og så er der data, som er indsamlet fra datablade og CTS-

systemet.

Billeder og figurer med navnet: Eget arkiv, er billeder, som vi har taget fra anlægget eller skærmbilleder, som

er blevet givet til os fra CTS-systemet.

Under projektskrivningen er der ved hjælp af den kvantitative metode, igennem spørgeskemaer og

interviews, blevet indsamlet viden til at lave en analyse over tilfredshedsniveauet. Denne analyse er primært

af personerne på kontorerne, grundet at det er her vi vurdere de største udsving, i forhold til hvad der gør

den enkelte person tilfreds, vil findes. Tilfredshedsniveauet, samt behovet for ventilation vil blive

sammenfattet med de krav og regler, som er gældende for anlægget.

Ikke alle steder under rapportskrivningen har det været muligt at fremskaffe data. Her er vi så kommet med

en vurdering, på baggrund af vores teoretiske viden, som er opnået i undervisningen på Aarhus

Maskinmesterskole.

Her er der hentet teoretisk viden fra studiebøger, samt internetsøgninger og der vil med en kritisk tilgang

blive vurderet om den indsamlede data er valid.

Lovmæssige krav er indhentet ved Arbejdstilsynet, bygningsreglementet og Dansk Standard.

Under praktikopholdet er der indsamlet viden omkring anlæggets CTS-anlæg, og denne viden bruges til

analysen af anlægget.

Målinger vil blive indsamlet for at vurder dem i forhold til Arbejdstilsynet, samt bygningsreglementets love

og krav til komfortventilation. Her vil der blive målt flow, temperatur, luftfugtighed og lyd.


Side 17 af 43

Figur 9 ARCHNET/Ethernet

3 Analyse Efter vores beskrivelse af anlægget og dets funktioner, vil vi i dette afsnit gå i dybden med styringen af

ventilationsanlægget, for at finde frem til eventuelle muligheder for forbedringer, hvor også muligheden for

brug af CO2, vil blive omhandlet.

Videre er der i dette afsnit vist hvilke målinger der er gjort brug af, under projektarbejdet, som efterfølgende

bruges til sammenligning med kravene omkring komfortventilation. Dette for at give indblik i om anlæggene

opfylder diverse krav, og er godkendt til fremtidig brug.

Afsnittet er skrevet med de kompetencer vi har opnået efter at have arbejdet med anlæggene, sammen med

den teoretiske viden vi har skabt os under teorisemestrene på Aarhus Maskinmesterskole.

Der er yderligere skabt en god dialog med Schneider Eletric, som har været med til at vejlede os igennem

analysen, og som har hjulpet os til en god viden omkring anlæggets styringssystem.

3.1 Styringsprincip Anlæggene er CTS (Central Tilstandskontrol og Styring) anlæg, som er den almene betegnelse for

bygningsautomation. CTS-anlæg er en fællesbetegnelse for de computerbaserede produkter der anvendes til

overvågning, styring og regulering af bygningsanlæg. I praksis kaldes dette for en CTS-UC (CTS-undercentral).

Hvert CTS-UC består af nogle I/O-moduler (Input/Output), som både kan være digitale eller analoge og kører

med 24 V AC. I UC’en sidder der også en kommunikationsport, som bruges til at kommunikere med de øvrige

UC’er i bygningen. I dette tilfælde bruges kommunikationsporten til at koble UC’en op på nettet, så man kan

tilkoble anlægget en computer, hvorfra man så har grafiske billeder af ventilationsanlægget, som

brugerflade. Disse billeder kan vise data der sendes fra de forskellige følere rundt omkring i hele anlægget.

Dataene fra skærmbillederne bliver uddybet i afsnit 3.1.2.

Bygningerne er opdelt i forskellige zoner, hvor hver zone

bliver styret af en zoneboks/undercentral, som også

kommunikerer sammen. De eneste kommunikationsformer

der kan bruges i denne sigma-undercentral er ARCNET

(Attached Ressource Computer NETwork) eller Ethernet.

ARCNET er også LAN (Lokal Area Network) lige som Ethernet,

som vi kender fra vores computere. Alle UC’erne der bliver

brugt i bygningerne kommunikerer med ARCNET. ARCNET

virker på samme måde som token ring, dog uden at være koblet i en lukket ring, hvor man kører et kabel

rundt mellem de enheder, man vil have på netværket. Dette er i stedet for at have en hub eller switch som

kræves ved Ethernet. Grunden til der bruges ARCNET er at der efter elektrikerens entreprise ikke skulle

sættes Ethernet udtag op ved zoneboksene. Derfor for at få kommunikation, er den eneste mulighed at

bruge ARCHNET. For at koble ARCNET op på deres servere, skal det laves om til Ethernet, dette sker gennem

en såkaldt DNN (Distributed Network Note).9 Figur 9 viser en principskitse af sammenkoblingerne på

netværket.

9 CD: Satchwell DNN3


Side 18 af 43

3.1.1 Programmering

I denne del, vil der blive forklaret, hvordan programmeringen er opbygget og hvilke funktioner der findes

heri. Følgende viser det program, som bruges af Schneider, og som ligger installeret i undercentralerne.

Styringen til CTS-anlægget er lavet i et program der hedder Sigma. Herunder ses et skærmbillede af

programmet.

I venstre side af Figur 10 (vises forstørret på Figur 11), har man

nogle mapper over de forskellige bygninger som eksempelvis

bygning 1630. I denne mappe er der placeret undermapper til

opdelingen af lokaler/zoner og ventilationsanlæg i bygning 1630 på

Aarhus Universitet.

I undermapperne findes alle de interne og eksterne punkter til

styringen. De eksterne komponenter, som kan være eksempelvis følere, spjæld og omskiftere, giver et signal

til deres tilhørende undercentral eller zoneboks. De interne punkter ligger i undercentralen og zoneboksene

og kan eksempelvis være timere og forskellige standby, dag- eller natprogrammer. Kort sagt kan det siges, at

de eksterne er de fysiske tilstande fra komponenterne og de interne

punkter bestemmes af de eksterne. Senere i dette afsnit vil der være

en forklaring af forskellen på programmeringen af de to punkter.

Hvert punkt, både de eksterne til komponenterne og de interne, har

en unik ID-kode. Det viste punkt på Figur 12 er friskluftspjældet som

hedder 1_630VE101SI01.

1_630 betyder at spjældende befinder sig i bygning 1630.

Bogstaverne viser os hvilke slags anlæg vi arbejder med. I dette

tilfælde står VE for ventilationsanlæg. Tallet herefter viser hvilke

etageplan anlægget befinder sig på, og de to næste fortæller

nummeret på anlægget på den givne etage. SI01 betyder at det er

indblæsningsspjæld nummer 1.

Figur 11 Screenshot af programmeringen




Side 19 af 43

Ud over ID-Koden har hvert punkt også et punkt nummer, som i dette tilfælde er 5312:83. Dette betyder at

det er et punkt der hører til UC 5312 og punktets nummer i denne central er nummer 83. Dette er det

eneste punkt i denne central der har nummer 83, men dette nummer kan godt forekomme i en anden UC.

Alle punkter kan programmeres på forskellige måder, alt efter om det er et punkt til en regulator, en

komponent eller et internt programmérbart punkt.

Ved regulering af en komponent vil det se ud som på Figur 13.

Dette er et punkt for frisklufts-/afkasts spjæld. Når der står UC =

0 betyder det at punktet hører til den undercentralmappe

punktet er åbnet i, hvilket i dette tilfælde 5318, som er vist

nede i bunden af Figur 13. Der hvor der står ”punkt” under ”Lav

prioritet” indikeres der hvilket punkt friskluft/afkasts spjældet

er koblet sammen med (104 som er drift tilladelsen10). Når

punktet er programmeret som på billedet betyder det, at hvis

punkt 104 er OFF skal dette punkt være fra, og hvis 104 er ON

skal dette punkt slå til. Det vil sige, at hvis drift tilladelsen er

”on” skal friskluft spjældet åbne, og hvis den er ”off” skal den

lukke. I højre side af figuren er der angivet høj prioritet. Dette

betyder at dette punkt bliver prioriteret højere end den

tidligere nævnte. Måden den virker på er, at den ser på punkt

106 (Sikkerhedsprogram9), så hvis sikkerhedsprogrammet er

ON, vil spjældene lukke og hvis punkt 106 er OFF vil høj prioritet

ikke gøre noget, så derfor vil den blive styret ud fra lav prioritet.

De interne punkter programmeres ved struktureret tekst, hvor de føromtalte punktnumre indgår som tekst

med de betegnelser, som vi kender fra logiske blokke. Figur 14 er et eksempel på, hvordan denne tekst kan

se ud.

Dette er en intern programmering af driftstilladelsen.

Hver tekstlinje starter med numre i ti tabellen. (10, 20, 30

osv.). Hver af disse tal er numrene for linjen. Første linje:

“10 IF POINT 0|104 = 100.000 OR POINT 0|33 = 0.000000

THEN RETURN FALSE TEXT 3” Betyder:

10 er linjenummeret som bruges til at manøvrere mellem

linjerne.

Et eksempel på brug af tekstlinje tallene kan eksempelvis

være en tekst, som siger GOTO 30, hvilket betyder at hvis

kriterierne er opfyldt, så skal vi se den næste tekst i linje 30

og springe 20 over.

0|104 betyder at det er punkt nummer 104 i samme

undercentral som, det programmerede punkt befinder sig i

(5312 som står i bunden af vinduet).

10 CD: Listpoint_UC5318




Side 20 af 43

Hvis punkt 104 (sikkehedsprogrammet) er lig 100 eller punkt 33 (Omskifter) er lig 0, skal driftstilladelsen

være fra og den skal give en meddelelse ”STOP” (TEXT 3)11. ”RETURN” betyder at hvis punkterne 104 og 33

giver de værdier, som linjen viser, vil programmeringen blive læst fra toppen igen. Bliver den tidligere

nævnte linje ikke er opfyldt, går scanningen videre til linje 20, hvor punkt 33 skal være = 2. Bliver denne tekst

opfyldt, vil driftstilladesen slå ”til” og der gives en meddelelse ”KONSTANT” (TEXT 13710). Som linje 30 viser,

er der også noget der hedder ”AND”, hvilket betyder at punkt 33 skal være = 1 og punkt 101 (Tidsprogram)

skal være = 100 for denne linje bliver opfyldt.

Programmeringsteksten ”FALSE” betyder at driftstilladelsen ikke er godkendt, og dermed ”fra”. Dette kan

have indflydelse på andre punkter der måske siger -- IF POINT 0|102 (Driftstilladelse) = 0 (OFF) AND 0|85

(Start/stop køl) = 100 (ON) THEN TRUE TEXT 317 (***FEJL***). Dette kan indikere en fejl på køleanlægget, da

denne del af anlægget måske stadig kører selvom driftstilladelsen siger ”stop”. Teksten ”TRUE” betyder at

driftstilladelsen er godkendt, og anlægget vil køre, hvilket også kan have indflydelse på nogle andre punkter i

styringen, så som at spjældene skal åbne når driftstilladelsen er ”TRUE” (til)

For at give et overblik, over programmeringen af driftstilladelsen, har vi givet en simpel forklaring heraf som

følgende:

Linje 10: Hvis sikkerhedsprogrammet ikke er godkendt eller omskifteren er i position ”0” (STOP), vil

driftstilladelsen være ”OFF” og anlægget vil derfor ikke køre. Den vil også give en tekst på skærmbilledet der

siger ”STOP”.

Linje 20: Hvis omskifteren er i position ”2” (KONSTANT) vil driftstilladelsen være ”ON” og anlægget vil køre

og give teksten ”KONSTANT”.

Linje 30: Hvis omskifteren er i position ”1” (AUTO) og tidsprogrammet er ”ON” vil driftstilladelsen være

godkendt og der vil blive givet teksten ”TIDSPRG. TIL”.

Linje 40: Hvis ingen af de ovennævnte linjer er opfyldt vil driftstilladelsen være ”OFF” og den vil skrive

”TIDSPRG. FRA”.

Det muligt for brugeren selv at bestemme ”scan tiden” for hvert punkt.

3.1.2 Brugerflade

Efter programmeringen er lavet, bliver denne koblet sammen med skærmbilleder, til serveren, der gør det

nemmere for kunden at overskue indstillingen af anlægget. Derved kan kunden hurtigt få et overblik over

deres ventilationssystem.

Det er helt op til den enkelte kunde, hvordan brugerfladen og billederne skal se ud og Aarhus Universitet er

selv kommet med krav hertil.

Universitetet har deres styringer til ventilationsanlæggene i de forskellige bygninger koblet op på deres

server, så visse udvalgte personer, samt Schneider, kan gå ind på hver enkelt bygning og se hvordan

anlægget kører, eller notere eventuelle alarmer. Dette gør arbejdet nemt, for Schneider, at lave reparationer

eller udskiftning af komponenter, hvis en evt. fejl skulle opstå.

11 CD: Korttekster


Side 21 af 43

Andre personer har kun mulighed for at komme ind på lige netop deres bygning. Dette er muligt, da der er

en bruger database hvor forskellige brugere er givet forskellige adgange.

For personer der har adgang til hele systemet, er der et overordnet billede af alle bygninger på hele

universitetet, hvorpå man kan klikke på den bygning man vil se ventilationsanlægget i.

På Figur 15 er der vist et overordnet billede af området SUN2.

De nederste bygninger på dette billede er

der hvor ventilations anlæggene, vi her

omtaler, er placeret. Fra dette

oversigtsbillede kan man klikke sig rundt

mellem bygningerne, og samtidig se hvad

temperaturen uden for bygningen er.

Udetemperaturen vil gå igen på alle billeder.

Når man har klikket sig ind på en bygning får man et snit billede af bygningen, hvorpå man kan navigere

imellem de forskellige etager. Se Figur 16.

Figur 15 skærmbillede af SUN2

Figur 16 skærmbillede af bygning 1632


Side 22 af 43

Hver etage har deres egen plantegning, hvor man ligesom på tidligere tegninger, kan trykke sig rundt og

derved se de forskellige lokaler. Se Figur 17

Herfra kan man også gå ind og se på selve

ventilationsanlægget.

Billederne af kontorlokalerne er helt ens og simple, og derfor lette at overskue (se Figur 18), mens billederne

af ventilationsanlæggene kan være forskellige, og en smule mere kompliceret at finde rundt i. Se Figur 19

Figur 18 viser et skærmbillede af lokale 115,

her er der vist indblæsnings- og

udsugningsspjæld og hvor mange procent de

er åbnet. Imellem dem er der nogle

temperature, hvor den øverste blå værdi viser

temperaturen i rummet og de yderligere viser

henholdsvis setpunkterne for standby-, dag-

og nattilstand.

På Figur 18 vises også luftkvaliteten i rummet, målt i ppm (Parts Per Million), samt den ønskede

maksimumsværdi for CO2 indholdet i luften. I dette tilfælde er luftkvaliteten højere end setpunktet, derfor er

spjældende også helt åben, så der hurtigt kan bliver skiftet ud i luften.

Figur 17 skærmbillede af etage 1

Figur 18 skærmbillede af lokaler


Side 23 af 43

Figur 19 er et skærmbillede af VE101. Her

er vist alle de data der skal bruges, når man

skal se om ventilationsanlægget kører som

det skal.

Værdier med grønt er setpunkter, altså

værdier som brugeren kan ændre på.

Værdier med blå, er målte værdier og er til

for at indikere en tilstand. Disse værdier

ændre sig selv.

Værdier med pink er beregnede, og bruges

i dette tilfælde for at se om regulatoren

regulerer i den rigtige retning. De små

runde, eller firkantede kasser der er på

billedet, som eksempelvis TU01 og FU01 er

temperatur følere eller trykfølere.

3.1.3 Alarmer

De små firkantede blokke på Figur 20, som i dette tilfælde er røde, betyder det at der er en alarm. Dette kan

ske hvis de målte værdier, eller nogle af følerne afviger en indstillet værdi fra deres setpunkt.

Disse alarmer vil blive opsamlet i en

alarm log, som noterer alle alarmer.

Alarmerne har forskellige prioteter, alt

efter hvor vigtige de er.

Én gang om måneden bliver alle alarmer

så sammenlignet for at se om de mindre

alvorlige alarmer har gentagende fejl.

Dette kan eksempelvis indikere en

komponentfejl. Et eksempel på dette, er

at der under praktikperioden blev

observeret at en føler, der over en tid på

en måned, gav omkring 3000 alarmer.

Alarmerne var selv hurtigt blevet resat og

det blev konkluderet at det var en

sensorfejl, hvorefter den blev udskiftet,

og siden har fungeret uden problemer.

Hver alarm har, som sagt, en prioritet og de alarmer der har højere prioritet kan sendes på mail eller over

sms til udvalgte brugere. Nogle brugere får alle alarmer, hvor andre kun får de vigtigste alarmer.

Figur 19 skærmbillede af ventilationsanlæg

Figur 20 skærmbillede af ventilationsanlæg med alarmer


Side 24 af 43

3.1.4 Tilstandsstyring

Kontor, kantine, køkken og auditorium er hver én zone som skal styres af ventilationsanlægget. Disse bliver

styret ved hjælp af en rumføler i hvert lokale, som måler rumtemperaturen og luftkvaliteten/CO2 indhold.

Disse målinger bliver sammenlignet med de setpunkter de forskellige zoner er indstillet til at have. Er

luftkvaliteten for dårlig, vil der blive åbnet for indblæsnings og udsugnings spjældende til lokalet, og der vil

dermed komme et større luftskifte i lokalet. Det samme vil ske hvis temperaturen i lokalet stiger eller falder.

For at spare på energien har Schneider lavet tre forskellige tilstande. Disse tilstande er vist på Figur 21

”Setp. Temp. Dag” er setpunktet af temperatur for dagtilstand. Denne

tilstand er ”til” imellem kl. 7.00 og 18.00, hvor der skal være større luftskifte

og temperatur til at der er personer tilstede. Når en person er i lokalet, vil

PIR (Passiv Infrarød) detektoren aktivers og derved vil dagstilstand slå til.

Hvis PIR detektoren ikke har været aktiv i 15 minutter og det stadig er dag,

vil styringen gå over i standby stilstand. I tilfældet på Figur 21 er der ingen

forskel mellem dag og standby, men da dette er et setpunkt, kan kunden

indstille disse til ønskede værdier. Nattilstanden er aktiv så længe det er

”nat” i den indstillede tid, altså fra 18.00 til 7.00 og selvom der kommer en

ind i rummet og PIR’eren bliver aktiveret, vil der ikke ske noget.

Nederst på Figur 21 ses data for luftkvaliteten. Dette setpunkt bliver stillet efter kundens ønske, men det

skal dog overholde krav. Ifølge indeklimaportalen12 må CO2 indholdet ikke overstige 0,1 % af luften, hvilket

svare til 1000 ppm. Som tidligere nævnt vil der komme en større luftudskiftning, hvis luftkvaliteten bliver

højere end setpunktet. Dette kan ses på Figur 18 (side 22), hvor luftkvaliteten er for dårlig, hvilket resulterer

i at spjældene åbnes 100%.

3.2 Ventilationsprincip Efter ovenstående beskrivelse og forklaring af anlæggene og styringen, vil ventilationsprincipperne nu blive

undersøgt, og der bliver taget stilling til hvilken form for princip der arbejdes med på Aarhus Universitet.

Ventilationsanlæggene, som giver friskluft til kontorer, opholdsrum og køkkenet er lavet efter princippet for

opblandingsventilation. Ved denne måde bliver indblæsningsluften blæst ind midt i rummet, eller med en

acceptabel længde fra ”naboarmaturet”, sådan at indblæsningsluften vil blive blandet med

udsugningsluften. Der er dog, som nævnt, placeret separate udsugningskanaler, hvor opblandingsprincippet

ikke ønskes, så som emhætterne i køkkenet, hvor der kan forventes høj forureningskoncentration, samt på

toiletterne, hvor der ofte er en høj fugtighed. Derfor anvendes der her kun udsugningsventilation, for at

skabe en hurtig udrensning af luften. Derudover er der også en separat udluftning af køkkenets

opvaskemaskine.

De ældre versioner af ventilationsprincipper der forefindes er CAV og VAV. CAV, står for konstant luft

volumen (Constant Air Volume) og er kendetegnet ved at der er en konstant luftflow, hvor der kun reguleres

på temperaturen og hvor alle rum reguleres ens. VAV, som står for variabelt luft volumen (Variable Air

12 Link 2

Figur 21 Luftkvalitet


Side 25 af 43

Volume). Med dette system bruges der forskellige luftflow til lokalerne, hvormed man prøver at holde en

konstant temperatur, når der sker ændringer i omgivelser og luftkvalitet. Den sidste nye form for

ventilationsprincip er kaldet DCV, Demand Controlled Ventilation, og er den form for ventilationsprincip der

findes på Aarhus Universitet. Princippet angiver at der er flere sensorer, som arbejder sammen for at hjælpe

til med at opretholde et godt indeklima. Dette princip vurderes også til at være der hvor muligheden for

bedst indeklima findes. Derfor anser vi ikke at der kan optimeres på anlægget ved at vælge et andet

ventilationsprincip.13

3.3 Kølekredsen Vi har undersøgt mulighederne for at bruge CO2, som kølemiddel, hvor der gennem interviews og

internetsøgninger er blevet skabt en god viden.

Det der har været vigtigt for os i denne undersøgelse, er om CO2 kunne bruges som erstatning for R407C.

Herunder om vi ville kunne se en ændring i energiforbruget, og om vi kunne undgå væsentlige ændringer af

anlægget og lave en direkte erstatning af det nuværende kølemiddel. Derudover er det os bekendt at pga. at

CO2 er et naturligt kølemiddel, vil der ikke være en afgift på samme i forhold til R407C, som koster 266

kr./kg.14

Efter arbejdet med dette er vi dog blevet opmærksomme på, at det ikke er lovligt at køre CO2 direkte

omkring ventilationsanlægget. Grunden til dette er, at hvis der skulle komme en lækage på køleanlægget, vil

det risikeres at CO2’en bliver blæst ind i opholdszonen sammen med luften.

Derfor er alternativet, hvis man skal bruge CO2 som kølemiddel, at man skal ombygge køledelen, som et

chillersystem. Herved samler man køledelen i en lille lukket kreds, for derefter at køre med vand/brine ud til

de enkelte ventilationsanlæg, igennem eksempelvis en rørveksler. På vandsiden imellem ventilationsanlæg

og chilleranlægget er der den mulighed at installere en buffertank, hvori brinen fra fordamperen, ud til

ventilationsanlæggene kan samles. Herved kan man installere ét køleanlæg, som kan dække behovet til alle

anlæg, og da bygning 1630-32 står samlet med forbindelse til hinanden, kunne dette godt ses som en

mulighed. Fra buffertanken vil det være muligt, at føre en streng ud til hvert enkelt anlæg med tilhørende

pumpe. Disse pumper skal styres af det nuværende CTS-system, sådan at effektforbruget på

pumpemotorerne bliver begrænset til det nødvendige behov. Der skal så også installeres en pumpe til

buffertanken, som cirkulerer brine fra chilleranlægget, så der derved kan opretholdes en kølig temperatur i

buffertanken. Ydermere kan der tilkobles pumperne en frekvensomformer, sådan at der kan spares energi,

hvis kølebehovet ikke kræver fuld belastning af pumperne.

Problemet med et chilleranlæg findes i, at når der ikke er mulighed for at køre kølemiddel direkte op af den

ventileret luft, mister vi en del effekt i varmeovergangen, hvis vi kigger i samme størrelsesorden. Skal brinen

kunne tilføre den samme effekt fra kølemiddel til luften, så vil det kræve store mængder af vand og derfor

en stor rørføring. Derfor vil der kræves en ombygning af ventilationsanlæggene, samt et større arbejde med

nye rørføringer

13 Link 8

14 Link 3


Side 26 af 43

Derudover skal kølemidlet af med sin varme igen, og det vil komme til at foregå med udendørs køleflader,

som vil kræve meget plads.

Derfor maner vi vores teori til jorden omkring brug af CO2, som kølemiddel, da vi vurdere at det vil kræve for

meget plads. Ombygningen af anlægget vil så koste meget og tilbagebetalingsperioden vil blive urealistisk at

nå i forhold til den allerede installeret køledel.

Efter snak med køletekniker Bjarne Birkbak fra Ib Andersen Ventilation A/S, blev vi henvist til kravene

omkring brug af CO2, som kølemiddel, er givet i DS-EN 378-1 + A2: 2012. Hverken Aarhus Maskinmesterskole

eller Aarhus Teknisk Bibliotek er i besiddelse af denne og derfor er der taget brug af viden skabt igennem

interviews, samt internetsøgning.

3.4 Målinger For at eftervise og verificere de data, som er givet på anlægget i diverse datablade og fra CTS-anlægget, er

der ved hjælp af diverse måleapparater, samt beregninger, indsamlet viden omkring anlæggene. Dataene er

indsamlet for at belyse kravene til ventilation i kontorerne og om disse er overholdt.

Der vil i forbindelse med målingerne blive taget højde for usikkerheder, som tilhører måleinstrumenterne,

samt de givne metoder, som vi har brugt. Se afsnit 3.6 Usikkerhed. Derudover har vi, for at undgå

udefrakommende indvirkninger på målingerne, sørget for at lukke af for døre og tage målingerne i lukkede

rum.

Målinger er taget på to anlæg, VE001 og VE101, samt seks lokaler i bygning 1630, som tilhører VE101.

3.4.1 Metode for hastigheds- og temperaturmåling

Målinger af hastigheder er tænkt at skulle

måles omkring ventilatorerne på

hovedstrengene til ind og udsugning, samt

hastighederne ved indblæsning og udsugning

i opholdszonerne.

Til hastighedsmåling er der brugt et

varmetrådsanemometer.

Der er lavet målinger ved ventilatorens

driftsfrekvens, grundet at når vi tiltrådte et

lokale, så aktiverede PIR detektoren. Derfor

har det ikke været muligt at lave målinger i

opholdszonen ved lav frekvens, men for at

vurdere komforten, ses dette heller ikke som

nødvendigt i og med, at der ikke opholder sig

folk i lokalerne uden at PIR detektoren bliver

aktiveret.

Figur 22 Metode til måling


Side 27 af 43

Varmetrådsanemometeret blev brugt på hovedkanalen og i opholdszonen hvor det i opholdszonen blev

holdt helt op til indsugnings og udsugningsamaturet for at bestemme den lufthastighed, som strømmer til og

fra rummet. Disse hastigheder bliver så vurderet i forhold til Arbejdstilsynets vejledninger om luftmængder i

armaturer15.

Den optimale metode hvorpå at vi kunne aflæse vindhastigheden ville have været at måle lige før armaturet,

da vores beregninger bliver lavet efter rørstørrelsen til armaturet. Grunden til dette er, at armaturets

udmunding har en større diameter end tilgangsrøret og der vurderes derfor at være en højere hastighed i

røret.

Varmetrådsanemometeret, var tilsluttet et multifunktionsapparat fra Testo. Herved kunne målinger aflæses

direkte på displayet af apparatet.

Samme apparat er brugt på hovedkanalen, hvor det blev indført i flere målepunkter, der er boret i

kanalrøret. Se Figur 22.

Hovedkanalen til Ve101 er rektangulær med dimensionerne 600x400 mm, som er målt med et målebånd og

kanalen til indblæsning og udsugning er et Ø160 rør. Til måling på hovedkanalen kan det ses på Figur 22 at

hastighedsmålingen afhænger af dimensionen på kanalen, samt antallet af valgte målepunkter der er brugt

til at skabe mindst usikkerhed. Vi valgte ud fra dimensionen på kanalen at lave 10 målinger, for at tage et

gennemsnit af dette og for at mindske usikkerheden herpå.

Derudover er der foretaget målinger på VE001, som er et Ø400 mm rør, hvor der ved hjælp af samme teori

fra DTU kompendiet er foretaget målinger i fem punkter, hvorefter der er beregnet en

gennemsnitshastighed16.

Temperaturmålinger blev målt af samme Testo apparat og blev noteret ved samme sekvens som

hastighedsmålingerne. Temperaturen er kun tænkt som en verifikation af de data, som vi har fået igennem

CTS systemet.

3.4.2 Metode til trykmåling

Til trykmåling er der brugt pitotrør til hovedstrengene, hvor vi ligesom

ved hastighedsmålingen har lavet tilsvarende antal målinger.

Vi målte alle tre tryk, som forekommer i en ventilationskanal, altså

dynamisk, statisk og totaltrykket.

Pitotrøret var tilsluttet samme multifunktionsapparat fra Testo, som

registrerede måleproben og gav os en værdi målt i hektopascal (hPa).

Målingerne er foretaget efter samme metode, som på Figur 23, hvor der fra venstre mod højre ses, totaltryk

(Pt), statisk tryk (Ps) og dynamisk tryk (Pd).

For at finde de forskellige tryk kan de beregnes efter Bernoulli’s ligning:

t d sp p p

15 DTU kompendium s. 36 16 CD: Ventilation og indeklima s. 72

Figur 23 Metode til trykmåling


Side 28 af 43

Vi har også valgt at måle tryktab over ventilatoren på VE001, da

vi derved kan validere databladet for ventilatoren og derefter

beregne anlæggets SEL faktor, som er et af kravene i Dansk

Standard. Måden hvorpå denne måling blev foretaget var ved at

tilføre to gummislanger fra vores testo apparat til studser, som

var placeret over diverse komponenter på anlægget.

På Figur 24 ses en opstilling til måling af trykdifferens over

ventilator.

3.4.3 Metode til fugtighedsmåling

Til fugtighed er der også blevet brugt Testo måleapparat med et varmetrådsaneometer, som dog var

anderledes fra ”hastighedsmåleren”. Vi vurderede fugtigheden til at være nogenlunde konstant i hele

rummet, så der blev der kun foretaget én måling på hovedkanalen til begge anlæg efter varmelegemet.

Målingen er tænkt at skulle bruges til eftervisning af krav til fugtighed i kontorlokaler, og vi ønskede derfor

kun at måle når anlægget kørte efter dagsprogrammet, hvor personerne skulle være på kontorene.

3.4.4 Metode til lydmåling

Til at måle lyd har vi fra skolen lånt en lydmåler af mærket Casella CEL.

Målingerne er foretaget i teknikrummet, hvor ventilationsanlægget er placeret, og i kontorrummene.

Målingerne i teknikrummet blev taget, for at undersøge om lydkravene for arbejdsrum er overholdt, eller om

støjen vil kræve beskyttelsesværn17.

Målingerne i lokalerne blev fortaget lige i udmundingen af indblæsnings- og udsugnings- amaturene, hvor

der er tænkt at der herved blev målt de højeste støjniveauer, for derefter at sammenligne dem med

Arbejdstilsynets vejledninger til støj.

3.4.5 Metode til effektmåling

Vi ønskede også at kunne beregne virkningsgraden på motoren til ventilatoren, hvor vi med et

tangamperemeter kunne have målt strømforbruget, som vi derefter kunne regne videre på, da vi kender net

spændingen samt motorens Cosφ. Det var dog ikke muligt, at komme til at måle over en enkelt fase, da de

eneste strømkabler hvor faserne er adskilt befinder sig i klemkassen og dermed inde i ventilationsanlægget,

som samtidig skulle køre, hvis vi skulle have nogle valide målinger. Strøm, spænding, effekt og frekvens er

noteret fra frekvensomformerne.

17 Link 4

Figur 24 Differenstryk over ventilator


Side 29 af 43

3.4.6 Metode til kvalitetsmåling

For at give verifikation på anlæggets opbygning, har vi fundet det vigtigt at skaffe oplysninger omkring de

personer, der opholder sig i de ventilerede områder. Derfor har vi valgt at lave en tilfredshedsundersøgelse,

og for at opnå disse data har vi valgt at lave et spørgeskema.

Før vi lavede vores spørgeskema til de vedrørende i bygning 1630-32, blev der diskuteret hvilke parametre

der er vigtigst for et miljørigtigt indeklima. Derfor satte vi os for at undersøge dette og med den konklusion,

at der skulle stilles spørgsmål til fire væsentlige krav. Disse krav er temperatur, luftkvalitet, træk og støj.

Derudover er vi under arbejdet med projektet blevet opmærksomme på flere kontorer, som kører med

ventilation fra samme anlæg, hvor setpunktet til temperaturen er fastsat af teknikeren med adgang til

anlægget. Det vil sige, at det ikke er muligt at personificere brugerens personlige komfort på de enkelte

kontorer og vi vurderede derved muligheden for at folk ville gøre brug af radiatorerne eller vinduet.

Vi følte også det var vigtigt, ikke at stille ledende spørgsmål, som kunne få de enkelte personer til at svare

subjektivt, men at forholde os objektive i vores spørgeskema. På denne måde skaber vi ikke en usikkerhed i

vores måling, eftersom det kunne tænkes at mange ville svare efter vores anvisning.

Derudover har vi også set kritisk på de besvarelser vi har fået tilbage og været opmærksom på det faktum at

nogle personer ikke tager undersøgelsen alvorligt og at folk har taget lokalet i brug for nyligt. Det er

selvfølgelig ikke nemt at udpege alle folk, som har sat ”hurtige” kryds i skemaet, men vi har været

opmærksomme på dette efter modtagelsen af de besvarede spørgeskemaer. Der er også givet mulighed for

at komme med en kommentar, som kan hjælpe os med at verificere besvarelserne.

Vi er opmærksomme på at de forskellige personers opfattelse af miljøet afhænger af den beklædning de har

på. Vi kunne derfor godt, på en anstændig måde, have tilladt os at spørge hvilken form for beklædning

personerne var iført på dagen, men vi vurderede at folk til dagligt er vant til at opholde sig i disse omgivelser,

og derfor iføre sig den beklædning de føler sig mest komfortable i. Derfor ville denne observation ikke være

til nytte for vores undersøgelse, da vi kun laver én måling og dermed ikke kan forklare utilfredsheder, som

skyldtes en forkert påklædning.

Derudover antager vi, at personerne har samme aktivitetsniveau, da de fleste arbejder på kontorer, foruden

køkkenpersonalet, som også vurderes til at være i vante omgivelser.

En ting, som kan have indflydelse på personens opfattelse af klimaet er solindfaldet, fra vinduer og for at

tage dette med i undersøgelsen bliver der noteret lokaler fra den tilspurgte.

Spørgeskemaerne er henvist til de personer, der til dagligt opholder sig på kontorer og i køkkenet og der er

ikke blevet gjort opmærksom på auditoriet, da dette ikke var bemandet og ej heller har været i brug, grundet

det først er blevet færdiggjort midt maj.


Side 30 af 43

3.5 Analyse af kvalitetsmåling Vi er kommet frem til at bygningerne 1630-32 er beregnet til omkring 65 personer, men var også klar over at

alle rum ikke var taget i brug under projektskrivningen, så derfor havde vi lavet 30 udskrifter til

spørgeskemaet. Desværre var det ikke alle der var villige til at tage sig tid til at svare på vores spørgsmål, så

vi har måtte nøjes med svar fra nogle af lokalerne i bygning 1630, som ventileres af VE101. Her er der

kommet svar tilbage fra lokalerne 301, 308, 310 og 313, hvor 301 og 313 er lokaler med flere personer.

Generelt er personer tilfredse, men da folk kun lige er flyttet ind, som flere også nævner i deres besvarelser,

så får vi en større usikkerhed heri. Det kan ses at en af personerne i lokale 313, mener at der kommer støj fra

armaturerne, hvorimod den anden fra samme lokale føler sig fint tilpas. Her har vi indset at vores spørgsmål

måske ikke dækker bredt nok, da vi ikke kan forklare med 100 % nøjagtighed, om denne person føler sig

generet af denne støj, som er vores essens med dette spørgsmål. Derfor skulle vi i spørgeskemaet have

specificeret os ind på om der var generende støj tilstede i lokalet. Medvidere er der én person i lokale 301,

hvor flere har svaret, som mener at temperaturen i lokalet er for kold. Dertil kan vi ikke gøre andet end at

kigge på flertallet fra samme lokale som viser tilfredshed, men vi kan her eftervise at tilfredshedsniveauet

ligger forskelligt ved hver person. Derfor giver det også grundlag for at finde muligheder hvori flere folk kan

blive tilfredse. Der er meget forskellige svar omkring brug af radiator og vindue, som også kommenteres fra

flere, at det skyldes folk ikke har været til stede i lokalerne i mere en 1-2 uger.

Hvad vi dog mener vi godt kan bruge, er at vinduet i flere tilfælde er brugt til at skabe et bedre indeklima,

hvilket giver os begrundelse for at tage dette med i vores overvejelser, når vi kommer med forslag til nye

tiltag på de eksisterende anlæg. Radiatoren er ikke taget i brug i mere end ét lokale, hvorimod flere igen har

påpeget at det skyldes den korte tilstedeværelse i lokalerne.

Svarende på spørgeskemaerne kan findes på CD: Spørgeskema


Side 31 af 43

3.6 Krav I dette afsnit bliver de vigtigste krav beskrevet, og sammenlignet med ventilationsanlæggene på Aarhus

Universitet. Der vil også blive set på om anlægget overholder kravene om 10 år.

Grundet den meget brede fortolkning af krav til ventilation, har vi forsøgt at udpensle de mest relevante krav

for komfortventilation i kontorbygninger. Disse krav kan fortolkes på mange måder, og der er derfor ikke

lavet nogets citeringstegn fra det næste afsnit, da det er skrevet med vores egne ord og vi ved hjælp af

internettet har opsamlet et overblik omkring kravene. Det har ikke været muligt at finde krav til DCV

ventilation og vi har derfor brugt VAV krav og vejledninger.

Krav:

Ved anlæg med variable luftmængder (VAV), må elforbruget til lufttransport ikke overstige 2.100

J/m3. 18

Luftmængden skal tilpasses behovet for bygningen med hensyn til driftstid og belastning. 19

Der skal være måleinstrumenter eller måleudtag, så kontrol af drift og energiforbrug er mulig. 19

Der skal være effektiv genvinding af varmen i den udsugede luft. 19

Bygningsreglementet har ikke specifikke krav til ventilation i kontorer. Center for Energibesparelser

anbefaler, at mindste luftmængde er 7 liter pr. sekund pr. person, samt 0.35 l/s pr. m2 gulv. 19

Generelt gælder det at luften skal være ren og at der jævnligt skal tilføres friskt luft, så der ikke

opstår utilpashed blandt medarbejderne. 20

CO2 i for store mængder kan være ubehageligt, og koncentrationen bør derfor ikke overstige 0,1

procent (1000ppm) af det samlede luftindhold. 20

Der er ingen krav til luftfugtigheden på arbejdspladsen, men arbejdstilsynet anbefaler, at den

relative luftfugtighed (RF) normalt bør ligge mellem 25 og 60 procent – lavest om vinteren og højest

om sommeren. 20

I Undervisningsrum og foredragssale bør støj fra installationer hver for sig være under 35 dB. I

kontorer foreslås grænsen også til 35 dB og 40 dB er generende højt. 21

Under undersøgelsen omkring nuværende og fremtidige krav, er vi blevet opmærksomme på DS 447:2103,

hvori kravene omkring komfortventilation er beskrevet. På bygningsreglementets hjemmeside, blev vi

opmærksomme på, at der vil komme nye tiltag inden for ventilation i en 2020 plan. Vi ønskede, at se om

dette berørte komfortventilation, som vedrører ventilationsanlæggene på Aarhus Universitet. Desværre har

det ikke været muligt for os at skaffe reglementet fra Dansk Standard, da denne ikke har været tilgængelig

på skolens netværk, hvor de har adgang til flere krav og regler igennem Dansk Standards online bibliotek,

Standard Distribute. Samtidigt har udgaven været udlejet fra Aarhus Teknisk Bibliotek, så derfor har vi ikke

gjort mere ud af anskaffelsen af DS 447:2103, da vi ikke ønsker at købe dette regelsæt. Vi tog derfor

mundtlig kontakt til Dansk Standard og de kunne bekræfte over for os, at DS 447:2103 er ny og at der ikke vil

ske ændringer af denne inden for de næste fem år. Så med denne information, vil anlæggene kun blive holdt

op imod de krav, som er nævnt ovenfor, da disse også ergældende for fremtidig brug.

18 Link 5 19 Link 6 20 Link 2

21 Link 7


Side 32 af 43

3.7 Sammenligning mellem krav og anlæg Følgende beregninger er lavet efter målinger på VE001 på indblæsningssiden, med en driftsfrekvens på 61

Hz.22

Sammenligning mellem optaget effektforbrug og luftmængden hedder SEL-faktor (Specifikt Elforbrug til

Lufttransport). SEL faktoren bruges til at fortælle hvor meget energi der bruges på at flytte 1 m3 luft.

𝑆𝐸𝐿 =𝑃

𝑞𝑣

Areal af ø400 mm rør

𝐴 = 𝑟2 ∙ 𝜋 = (0,4

2)

2∙ 𝜋 = 0,126 𝑚2

Flowet i sekunder udregnes ved hjælp af hastigheden som er 4,9 m/s 23

𝑞𝑣 = 𝑣 ∙ 𝐴 = 4,9 ∙ 0,126 = 0,616 𝑚3

𝑠

Før vi kan finde SEL-faktoren er vi nødt til at kende motorens optagne effektforbrug.

𝑃 =𝑞𝑣∙Δ𝑝

𝜂𝑡

For at finde total virkningsgraden (𝜂𝑡), skal man tage højde for alle virkningsgrader. Virkningsgraderne er

fundet i databladet.

𝜂𝑚𝑜𝑡𝑜𝑟 = 85,7% = 0,857 24

𝜂𝑣𝑒𝑛𝑡𝑖𝑙𝑎𝑡𝑜𝑟 = 80% = 0,8 25

𝜂𝑓𝑟𝑒𝑘𝑣𝑒𝑛𝑠𝑜𝑚𝑓𝑜𝑟𝑚𝑒𝑟 = 96% = 0,96 26

𝜂𝑡 = 𝜂𝑚𝑜𝑡𝑜𝑟 ∙ 𝜂𝑣𝑒𝑛𝑡𝑖𝑙𝑎𝑡𝑜𝑟 ∙ 𝜂𝑓𝑟𝑒𝑘𝑣𝑒𝑛𝑠𝑜𝑚𝑓𝑜𝑟𝑚𝑒𝑟 = 0,86 ∙ 0,8 ∙ 0,96 = 0,66

Efter dette kan optaget effekt udregnes. (Differenstrykket er målt til 7,07 hPa= 707 Pa)

𝑃 =0,616∙707

0,66= 660 𝑊

Og nu kan vi så udregne vores SEL-faktor, som skal vise om anlægget er godkendt til dets formål.

𝑆𝐸𝐿 =660

0,616= 1070

𝐽

𝑚3

Eftervisning af virkningsgrad for motoren.

𝑃1 = 𝑈 ∙ 𝐼 ∙ cos 𝜑 ∙ √3 = 400 ∙ 6,3 ∙ 0,8 ∙ √3 = 3492 𝑊

𝑃2 = 3000 𝑊

𝜂𝑚𝑜𝑡𝑜𝑟 =𝑃2

𝑃1=

3000

3492= 0,86

Nu kan vi se at kravene for VAV anlæg er overholdt og vi vil derfor ikke undersøge dette videre.

22 CD: Målinger 23 CD: Målinger 24 CD: Anlægsdata

25 CD: Anlægsdata 26 CD: VLT2800 s. 30


Side 33 af 43

Udregninger til udsugninger findes med samme metode, men da disse målinger er meget lig indblæsningen

vil der ikke blive gået i detaljer med disse.

Som tidligere beskrevet er anlægget lavet så luftmængden bliver tilpasset efter hvilken tid på døgnet det er

og PIR detektoren kan se om der befinder sig personer i lokalet. Er lokalet tomt om dagen vil anlægget gå på

standby tilstand, hvor den tilførte luftmængde vil blive mindre og setpunktet for temperaturen lavere. Om

natten vil setpunktet for temperaturen og luftmængden også være mindre end ved dagstilstand, så der ikke

bliver brugt unødig energi.

Drift og kontrol af anlægget kan ske ved at logge ind på Aarhus Universitets servere og derindefra

kontrollere anlægget, eller ændre på setpunkterne, hvis man har den rigtige adgang.

Figur 25 er et skærmbillede af nogle af

de måleinstrumenter der er på

anlægget. Instrumenterne, som her

kan ses, er elmålere for hovedtavlen og

EDB tavlen.

Alle fire anlæg har en rotorende varmeveksler, som optager varmen af udsugningsstrengen og overfører det

til indblæsningsstrengen. Disse varmevekslere har virkningsgrader fra 76.3 % til 83.5 %

For at finde luftskiftet i rummet, har vi taget udgangspunkt i et lokale på 25 m2. Ventilationsrøret til rummet

er ø160mm og luften har en hastighed på 2,4 m/s.

Arealet af røret er først beregnet

𝐴 = 𝑟2 ∙ 𝜋 = (0,16 𝑚

2)

2∙ 𝜋 = 0,0201𝑚2

Dernæst kan vi finde luftflowet da vi har målt vores hastighed på indblæsningsluften ved armaturet

𝑞𝑣 = 𝑣 ∙ 𝐴 = 2,4𝑚

𝑠∙ 0,0201𝑚2 ∙ 3600 = 173,72

𝑚3

ℎ

For at finde frem til luftskiftet er vi også nødt til at kende volumen af rummet

𝑉 = 𝐴 ∙ ℎ = 25 𝑚2 ∙ 2,5 𝑚 = 62,5 𝑚3

Figur 25 Måleinstrumenter


Side 34 af 43

Nu kan vi finde luftskiftet, som skal følge kravene fra bygningsreglementet.

𝑛 =𝑞𝑣

𝑉=

173,72

62,5= 2,78 ℎ−1

Herved kan vi se at der jævnligt bliver skiftet luft i lokalet. Selvom anlægget er på nat- eller standby-tilstand

er det ikke slukket, men kører med en lav hastighed. Derved vil der altid være tilførsel af friskluft.

Der er antaget, ud fra bygningernes plantegninger, at der kan være op til 65 personer i bygningen, og det

samlede gulvareal for de rum der bliver ventileret er 1328 m2. Anlæggene samlede luftstrøm er 21450 m3/h.

ved max ydelse.27 Der kan dog forekomme situationer, hvor der opholder sig flere folk i kantine og

auditorium, men dette er der ikke taget højde for.

For at finde ud af hvor meget flow der minimum skal være i hele bygningen, og for at finde ud af hvor meget

flow der er i bygningen, har vi taget udgangspunkt i alle lokaler der bliver ventileret foruden auditoriet, da

det har sit eget anlæg og ikke er blevet taget i brug under projektskrivningen. Flowene udregnes på følgende

måde.

Først udregnes minimumskravet for flow til bygningen.

𝑞𝑣 = (𝑝𝑒𝑟𝑠𝑜𝑛𝑒𝑟 ∙ 7𝑙

𝑠) + (𝑚2 ∙ 0,35

𝑙

𝑠) = (65 ∙ 7) + (1328 ∙ 0,35) = 920

𝑙

𝑠

Dernæst udregnes flowet, anlæggene producerer til hele bygningen.

𝐹𝑙𝑜𝑤 (𝑙

ℎ) = 𝐹𝑙𝑜𝑤 (

𝑚3

ℎ) ∙ 1000 = 21450 ∙ 1000 = 21450000

𝑙

ℎ

𝑞𝑣 =𝑙/ℎ

3600=

21450000

3600= 5958

𝑙

𝑠

Derved kan vi konstatere at flowet er langt over minimum.

Hvert lokale har deres egen rumføler som måler både temperaturen i lokalet og luftkvaliteten i form af CO2.

Som vist på Figur 21 (side 24) er setpunktet indstillet til 1000 ppm, hvilket også er kravet.

Målingerne har vist os at luftfugtigheden på indblæsningsstrengen ligger imellem 35% og 47% hvilket

overholder kravende på 25-60%

Støjniveauet i lokalerne er målt til omkring 35 dB, hvilket overholder anbefalingerne. Det ses dog fra vores

målinger at der i lokale 228 er målt et støjniveau på 36 dB, som overskrider anbefalingerne. Vi vurdere dog

grundet usikkerheder i målingerne, samt vejledningen omkring de 35 dB skal vurderes over en arbejdsdag på

8 timer, at målingen er acceptabel. For at eftervise dette, skulle der tages flere målinger, over en længere

periode og det har vi ikke gjort. Dertil skal siges at målingen blev taget helt oppe ved armaturet, hvor vi

vurdere at det ikke er realistisk at folk vil opholde sig i 8 timer.

Alle målinger kan findes på CD: Målinger

27 CD: Anlægsdata


Side 35 af 43

3.8 Usikkerheder og verifikation af målinger og beregninger I henhold til spørgeskemaet er der en usikkerhed, som er svær at begrænse, da det ikke kan garanteres at

folk der har besvaret, ikke har tænkt det værende tidskrævende og dermed lavet hurtige og måske lidt

misvisende besvarelser. Vi har dog forsøgt, at tage højde for denne usikkerhed ved at der under opbyggelsen

af spørgeskemaet er blevet arbejdet imod, at spørgsmålene skulle være korte og simple at besvare.

Derudover har personerne i lokalerne, som tidligere nævnt, ikke været i lokalerne i ret lang tid, og vi kan

derfor ikke få en vurdering fra folk, som kan gives ud fra en længere erfaring. Vi kender ikke til folks

meninger på et helårsbasis, hvor temperaturen variere, og derfor ses dette som en stor usikkerhed i vores

tilfredsundersøgelse.

Hastighedsmålingerne er gennemført efter vores teorikendskab til luftens hastighed i rør og rektangulære

kanaler. Her er vi bekendt med, at der tæt på siderne kan risikeres at der findes en større friktionsmodstand

og dermed bliver målt mindre hastigheder end f.eks. midten af røret, hvor der er mindst friktion. Derfor har

vi valgt, at tage flere målinger og tage et gennemsnit af disse for at mindske usikkerheden. Efter bøjninger og

andre ændringer i rørene kan der opstå turbulente strømninger, som også kan have en medvirken på vores

målinger og dette er der forsøgt at tage hensyn til. Optimalt ville vi tage målingerne i en afstand på minimum

2 meter fra rørændringer, men ikke alle målepunkter var lavet så dette var muligt.

Pitotrøret i sig selv skulle ikke give nogen form for usikkerhed, men i og med at vi står med røret i hånden og

ikke kan være helt sikre på at målingerne er foretaget vinkelret på luftstrømmen, må vi se dette som en

usikkerhed. Vi har igen valgt, at måle på flere punkter i kanalerne for at mindske vores usikkerhed.

Trykmålingerne over ventilatoren til VE001 kan heller ikke siges at have en større usikkerhed, da vi lavede

intervalmålinger, som viste os et gennemsnit efter en måling på 30 sekunder.

Der er efter undersøgelse af Cello’s lydmåler konkluderet, at der ikke findes nogen informationer omkring

usikkerheder i forbindelse med målingerne. Der er dog den usikkerhed, at støj i rummene ikke er ens og at vi

kan ikke garantere for at det er det højeste støjniveau vi har målt. Vi føler dog, at vi har sikret os et validt

resultat i og med vi har målt helt oppe ved armaturerne. Dertil skal lægges, at målingerne omkring

kontorarbejdernes plads må være mindre. og dermed ikke i fare for at komme op på et generende niveau.

Usikkerheder i henhold til Testo’s multifunktionsapparat28, samt Cello’s lydmåler29 kan ses på vedhæftet CD.

Målingerne vurderes til aldrig at være 100 % korrekte, og sammen med de afrundinger vi har lavet på

beregningerne, er det nødvendigt at se disse som retningslinjer der er til for at give idéer om anlægget.

Dertil skal det også nævnes at, når vi ikke har lavet beregninger og målinger på tryktab af andre

komponenter end ventilatoren, vil det betyde, at ved eventuel fremtidig brug af denne rapport skal der

tages højde for dette.

28 CD: Testo_435

29 CD: CEL600


Side 36 af 43

4 Opsamling af analyser På baggrund af vores analyse, vil vi prøve at komme med nogle løsninger på, hvordan der kan optimeres på

anlægget. Efter løsningsforslagene, vil vi komme med den løsning vi ser mest aktuel, samt gå i dybden med

hvordan denne teoretisk kan implementeres i bygningen.

Det der har været vigtigt for os, i dette afsnit, er at komme med løsningsforslag som ikke kommer til at

kræve en større ombygning af anlæggene samt styring. Dette grundet, at anlægget er nyt og at vi ser det

som urealistisk økonomimæssigt.

Vi har igennem diskussioner hinanden imellem, gjort os de tanker at vi vil skabe et miljø, hvor hver enkelt

person kan personificere deres egen komfortventilation. Herved har vi gjort os overvejelser omkring,

hvordan personerne i diverse lokaler agerer.

Som det ser ud nu i bygning 1630-32, så kan der ikke ændres på temperaturen i de enkelte lokaler, da der

igennem zoneboksene er skabt en fastsat temperatur til flere lokaler. Så er den enkelte person ikke tilfreds

med temperaturen, har han/hun mulighed for at åbne for vinduet eller åbne op for radiatoren.

Ved at personen ændre på forholdene i rummet, ved at bruge vinduet eller radiatoren til

temperaturregulering, vil der i nuværende situation ske det at ventilationsanlægget tilføre koldere/varmere

luft til lokalet for at opretholde det givende setpunkt.

Derfor ønsker vi, at finde løsningsforslag som ved små justeringer på CTS-anlægget, kan tilføre en bredere

tilfredshed samt eventuel energibesparing.

4.1 Løsningsforslag I det efterfølgende, vil vi give et bud på to løsningsforslag, som vi mener kan opfylde vores problemstilling.

4.1.1 Løsning 1

For at undgå at anlægget vil blive ved med at opvarme lokalet, hvis brugeren åbner vinduet, for at køle

lokalet ned, kan der blive monteret en føler i vinduet. Denne føler kan programmeres således, at hvis

vinduet bliver åbnet, vil anlægget styre VAV spjældet til lokalet, hvis luftkvaliteten stiger til en værdi over

1000 ppm. Efter lukning af vinduet, vil der igen styres efter både luftkvaliteten og temperaturen. Således vil

anlægget ikke prøve at opvarme lokalet, imens vinduet er åbnet. På samme måde kan der installeres en føler

på radiatoren, som også kan programmeres til at stoppe for nedkølingen af lokalet og igen kun åbne og lukke

ved overskridelse af luftkvaliteten. Dertil kan tilføres en mulighed for at give vinduet førstepriotet i det

tilfælde, at både radiatoren er tændt og vinduet er åbnet. Herved bliver der ikke varmet op på lokalet ved

hjælp af radiatoren, hvis vinduet samtidigt står åbent. Dette kan eksempelvis løses ved hjælp af en

magnetventil, som lukker for tilførsel af fjernvarme til radiatoren.

En anden mulighed kunne også være, at sætte et alarmsystem på hvis det ikke skal accepteres at både

vindue og radiator er i brug på samme tid. Denne alarm kan så gives på CTS-anlægget og videregives til

teknikeren i området.


Side 37 af 43

Figur 26 STR 600

Figur 27 ABNM 0-10V

4.1.3 Løsning 2

Hvis vi skal forsøge at begrænse brugen af vindue og radiator, ser vi den mulighed at installere en justérbar

rumføler med indbygget setpunktsindstilling. Med denne får den enkelte person muligheden for at justere

temperaturen i hans/hendes opholdszone. Ydermere vil vi med dette løsningsforslag implementere en

styring på radiatoren, hvorved der kan justeres på radiatoren. Herved kan radiatoren bruges til opvarmning

af lokalet og luften fra ventilationsanlægget til nedkøling, samt luftudskiftning i rummet.

Her kan der igen sættes en føler på vinduet, som kan fortælle om vinduet er åbnet eller lukket og derved

stoppe af for tilførsel af luft fra ventilationsanlægget, hvis vinduet bliver åbnet.

Måden hvorpå løsningsforslaget kommer til at virke, er at hvis flere brugere ønsker forskellige temperaturer

i deres opholdszone, så vil de ved hjælp af den justérbare føler, kunne indstille en temperatur, hvorefter den

laveste temperatur der indstilles vil blive setpunktsværdien for ventilationsanlægget. Herved vil luften der

tilføres rummene være ens tempereret, men ved hjælp af termomotoren på radiatoren, vil denne tilføre

fjernvarme og derved opjustere temperaturen til de ønskelige setpunkter i de yderligere rum.

Minimumsværdien for setpunktet af ventilationsanlægget ér indstillet og kan ses på Figur 1 (side 8) og denne

vil vi ikke ændre.

På denne måde vil det være muligt at beholde den samme kanalføring og de samme ventilationsanlæg

4.2 Implementering af løsningsforslag Ud fra de to løsningsforslag vi er kommet frem til, ser vi de bedste muligheder for forbedringer af komforten

i løsning 2. Her giver vi brugeren mulighed for at justere temperaturen til en ønsket værdi. Denne mulighed

giver også en, i forhold til løsning 1, mere simpel og hurtigere mulighed for at opnå tilfredshed i og med at

hele styringen for brugeren kommer til at ligge i den justérbare rumføler. Herved vil brugeren ikke selv skulle

indregulere radiatoren, da han/hun helt simpelt justerer til en ønskelig temperatur, hvorved radiatoren selv

indreguleres.

For at implementere dette løsningsforslag i bygning 1630-32, skal der bruges en

termomotor, til justering af fjernvarme til radiatoren. Her har vi fundet en termomotor fra

Danfoss af mærket ABNM 0-10V, som kan regulere tilførsel af fjernvarmevand.

Termomotoren skal implementeres, som en erstatning for den termostat, som sidder på

radiatorerne på nuværende tidspunkt.

Rumføleren, som skal bruges kunne eksempelvis være STR60230, som

er fundet i Schneiders katalog. Dette er en analog temperaturføler

med setpunktsindstilling, som indstilles vha. et drejefelt der kan regulere med et 0-10V

signal og som kan bruges til sigmas undercentraler. Temperaturføleren indeholder ikke

CO2 føler og er derfor tænkt som en tilføjelse af den eksisterende rumføler.

Til registrering af vinduet vil vi bruge en kontakt, som kører med 24 VAC. Herved vil

denne kontakt, ved hjælp af en on/off styring, kunne registrere om vinduet er åbnet

eller lukket.

Fra de nye tiltag, skal der føres ledninger til rummenes tilhørende zoneboks. Der kræves

30 CD: STR 600


Side 38 af 43

dog nye zonebokse i og med, at der er otte analoge indgange i hver zoneboks, som hver styrer fire lokaler

med både temperatur og CO2 føler.31 Da termomotoren kræver en analog udgang og kontakten en digital

indgang, vil disse nok kunne implementeres, da der er nok af disse i zoneboksene. Disse får dog ikke den

virkning vi ønsker uden implementeringen af temperaturføleren, hvor setpunktsjusteringen kræver en

analog indgang i zoneboksen.

For at få dette implementeret skal der laves om i den eksisterende styring. Indblæsningen sker, som sagt,

kun ved for høj CO2 eller hvis temperaturen er for høj. Derfor skal minimumstemperaturen fra

afkaststrengen, som på den eksisterende styring er 20,4oC, sænkes til omkring 18oC. Dette gør, at

temperaturen der bliver blæst ind i bygningen ikke kan blive mindre end 18oC, hvilket vi vurderer, som en

passende temperatur og at der ikke er mange procent, som ønsker lavere temperatur.

Indblæsningstemperaturen skal styres efter det lokale hvori der ønskes den laveste temperatur, og derved

blæse luften ind i lokalet for at nedkøle det. I lokaler hvor der ønskes en højere temperatur, vil der blive

lukket for VAV spjældet, og styringen vil åbne for termomotoren, der er på radiatoren, og derved vil lokalet

opvarmes til den ønskede temperatur. Eftersom vi har valgt, at der samtidig skal være en CO2 føler i lokalet,

som ser på om luftkvaliteten, skal dette overstyre VAV spjældet. I tilfælde af at lokalet er for koldt, og CO2

niveauet er for stort, skal spjældene ikke lukke, men radiatoren skal derimod varme mere for at opvarme

lokalet.

Kontakten der skal monteres i vinduet, skal laves så den overstyrer temperaturføleren, sådan der hverken

bliver blæst kold luft ind, eller radiatoren opvarmer lokalet op. Derimod skal VAV spjældene stadig styres af

CO2 niveauet, så man ikke overskrider kravet på 1000 ppm.

Ud over de beskrevne ændringer, kan anlægget forblive som installeret.

31 CD: UNC632


Side 39 af 43

5 Konklusion For at kunne besvare vores problemstilling har vi brugt vores undersøgelse til at komme frem til en

fyldestgørende rapport. Efter analysen af ventilationsanlæggene, undersøgelser vedrørende krav, samt

beregningerne til samme, er vi kommet frem til at anlæggene opfylder de krav, som er gældende for

komfortventilation. Anlæggene opfylder alle de nuværende krav der er stillet. Det er samtidig ikke lykkedes

os at finde fremtidige ændringer af krav, men igennem kontakten til Dansk Standard kan vi konkludere, at

anlægget opfylder kravene til i dag og de næste 5 år. Så selvom vi i vores problemstilling ønskede at finde

krav frem til de næste 10 år, så må vi sande at dette ikke har været muligt. Derfor har vi heller ikke valgt, at

kommentere på kravene til vores løsningsforslag og dets implementering.

Igennem tilfredsundersøgelsen har vi fået bekræftet, at der kan være behov for en udvidelse af

ventilationen, som gør det muligt for den enkelte person selv at justere klimaet. Vi var dog blevet

informeret, fra Schneider, at lokalerne ville blive taget i brug midten af april, men måtte indse, efter vores

kontakt med Aarhus Universitet, at dette ikke var tilfældet. Lokalerne blev først taget i brug i starten/midten

af maj. Derfor har vores tilfredshedsundersøgelse ikke været så oplysende som man kunne ønske sig, da det

kun var otte personer der har svaret, efter at de have været i lokalerne i omkring to uger. Vi kan dog se, at

vinduerne ved flere brugere, allerede efter to uger, er taget i brug og dette bekræfter at vores løsning kan

være relevant.

En generel konklusion for os er, at vi føler vi har fået en rigtig god forståelse for og omkring ventilation i og

med, at vi har brugt meget tid på analysen af anlægget. Vi er kommet frem til et løsningsforslag, som vi føler

kan være realistisk at implementere i nye ventilationsanlæg. Dette vil nok ikke være relevant på Aarhus

Universitet, da nye zonebokse, vil blive dyre at implementere. Vi føler, at vi igennem vores analyse er

kommet frem til et løsningsforslag, som kan skabe en bredere tilfredshed, selvom vi ikke kan tilfredsstille

alle, der arbejder i samme lokale. Løsningen som vi ser implementeret, er set som en løsning til Aarhus

Universitet, men da det som sagt vil kræve nye zonebokse, vil det nok mere være et løsningsforslag til

fremtidige anlæg.

Der vil formentlig ikke findes nogen større økonomiske fordele i anlægget, og da anlægget som det ser ud

nu, opfylder kravene omkring komfortventilation, vil vores løsning ”kun” blive dyrere i anskaffelse, da det

kræver flere komponenter. Der kan dog være lidt økonomi i det, da der ved vores ændringer vil komme

mere fokus på brugen af energi igennem vinduer og radiatorer, i og med at vores løsning styrer forbruget af

radiatoren og vi vurdere at det vil mindske brugen af vinduet.

Vores løsning skal dog som udgangspunkt bruges til at forbedre komforten og der er derfor ikke taget højde

for økonomien ved tiltagene.

Som nævnt i rapporten er der visse usikkerheder, som vi ikke kan se bort fra og da vi ikke har lavet

beregninger på diverse trykfald og økonomiberegninger skal denne rapport ses som en start til eventuelle

videre beregninger på anlægget.


Side 40 af 43

6 Perspektivering Under arbejdet med projektet er vi kommet bredt omkring hele anlægget, og der er flere ting, som hvis vi

havde haft tid til det, kunne være spændende at undersøge.

Det kunne for os være sjovt at undersøge køledelen dybere, for at skabe viden omkring dette. Med dette

tænker vi TEWI faktoren, hvor vi kunne analysere, hvilket kølemiddel der kan skabe den bedste COP faktor

og samtidig ikke være skadelig for miljøet.

Der er også den mulighed at kigge mere på frekvensomformerne, og hvilke fordele/ulemper der kan

forekomme ved at anlægget kører med driftsfrekvenser over 50 Hz. Her ved vi, igennem teorien, at dette

kan medføre nogle yderligere tab i motoren, som f.eks. jerntab, ventilatortab og friktionstab. Alle disse tab

stiger i forbindelse med højere driftsfrekvens, så kunne det eventuelt betale sig at anskaffe en større motor,

hvor frekvensen kan holdes lav?

Den væsentlige faktor for om vores løsninger kan implementeres er økonomien. Det ville derfor være

spændende at se nærmere på, om det kunne betale sig med vores ændringer i bygning 1630-32. Her tænker

vi på, om der kunne findes tilbagebetalingstid på løsningen eller et helt nyt anlæg med vores løsning.


Side 41 af 43

7 Kildeliste

7.1 Linkliste Link 1 http://ventilationsfilter.dk/Filtervalg

Link 2 http://www.indeklimaportalen.dk/indeklima/luftkvalitet/krav_og_regler/ Link 3 http://www.kmo.dk/936.aspx

Link 4 https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdets-udforelse/d-6-1-stoj.aspx

Link 5 http://www.systemair.com/dk/Cebovent/Lovgivning/Bygningsreglement-BR10/

Link 6 http://www.cpdk.dk/Artikler/teknik/lovkrav_til_ventilationen_(BR10).pdf

Link 7 http://arbejdstilsynet.dk/da/laes-ogsaa/maling-og-vurdering-af-indeklimaet/8-lyd-og-stoj.aspx

Link 8 http://www.exhausto.dk/projektering/Learning%20-

%20Skoleventilation/Design%20af%20system/Control%20princip

7.2 Bibliografi Lauritsen, A. B., Gundtoft, S. & Eriksen, A. B., 2007. Termodynamik. 2. udgave 1. opslag

Thurén, T., 2009 . Videnskabsteori for begyndere. 2. udgave, 2. opslag

http://ventilationsfilter.dk/Filtervalg

http://www.indeklimaportalen.dk/indeklima/luftkvalitet/krav_og_regler/

http://www.kmo.dk/936.aspx

https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv/arbejdets-udforelse/d-6-1-stoj.aspx

http://www.systemair.com/dk/Cebovent/Lovgivning/Bygningsreglement-BR10/

http://www.cpdk.dk/Artikler/teknik/lovkrav_til_ventilationen_(BR10).pdf

http://arbejdstilsynet.dk/da/laes-ogsaa/maling-og-vurdering-af-indeklimaet/8-lyd-og-stoj.aspx

http://www.exhausto.dk/projektering/Learning%20-%20Skoleventilation/Design%20af%20system/Control%20princip

http://www.exhausto.dk/projektering/Learning%20-%20Skoleventilation/Design%20af%20system/Control%20princip


Side 42 af 43

7.3 Figurliste Figur Arkiv Side

Figur 1 VE001 skærmbillede Eget arkiv 8

Figur 2 køledelen & rotorveksler Eget arkiv 9

Figur 3 Varmeflade Eget arkiv 10

Figur 4 VE002 Skærmbillede Eget arkiv 11



Figur 7 recirkuleringsspjæld Eget arkiv 13

Figur 8 udsugningsventilator Eget arkiv 13

Figur 9 ARCHNET/Ethernet Eget arkiv 17

Figur 10 Screenshot af programmeringen Eget arkiv 18





Figur 15 skærmbillede af SUN2 Eget arkiv 21

Figur 16 skærmbillede af bygning 1632 Eget arkiv 21

Figur 17 skærmbillede af etage 1 Eget arkiv 22

Figur 18 skærmbillede af lokaler Eget arkiv 22

Figur 19 skærmbillede af ventilationsanlæg Eget arkiv 23

Figur 20 skærmbillede af ventilationsanlæg med alarmer Eget arkiv 23

Figur 21 Luftkvalitet Eget arkiv 24

Figur 22 Metode til måling Ventilation og indeklima s. 71 26

Figur 23 Metode til trykmåling CD: Ventilation og indeklima s.64 27

Figur 24 Differenstryk over ventilator Eget arkiv 28

Figur 25 Måleinstrumenter Eget arkiv 33

Figur 26 STR 600 CD: STR 600 37


Side 43 af 43

Figur 27 ABNM 0-10V CD: ABNM 0-10V 37

Documents

Etablering af ventilationsanlægcampus.aams.dk/pluginfile.php/3581/mod_data/content/1411/Etablering af... · Martin Schwarz Jensen A09530 04-06-2013 Mikkel Arthur Christensen M10253