Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Nyhedsbrev nr. 5

Februar 2014

Dette er projektets sidste nyhedsbrev og samler op på

projektets resultater i hhv. Vejle og Slagelse kommuner

2

Det gode BUM-samarbejde i Vejle Kommune – nu med etik

Vejle Kommune har i et samarbejde med Slagelse Kommune i projektet ”Et styrket samarbejde på det specialiserede socialom-råde” taget fat på en af de største udfordrin-ger på det specialiserede socialområde – nemlig øget effektivitet uden at slække på service og kvalitet. Dette kræver en priorite-ring af ressourcerne, så alle borgere med behov får relevant og rettidig støtte.

Samarbejdet mellem myndighed og drift har siden kommunalreformen været udfordret af store kulturelle forskelle. Fordi driften tidligere selv havde ansvaret for at la-ve handleplanen sammen med borgeren. I dag er det myndighed, som bestiller opgaven hos udfører og sammen laver de den værdi-fulde handlingsplan. Det betyder, at myndig-hed og driften i langt højere grad end tidlige-re skal samarbejde. Det har været svært - og er det stadig.

I Vejle Kommune tror vi på, at vejen til at imødekomme denne udfordring skal ske gennem en høj faglighed og motivation hos medarbejdere og ledere, innovation og ud-vikling - og ikke mindst en bedre koordinati-on og samspil. På det specialiserede social-område arbejder både udfører og myndig-hed derfor med det fælles mål at styrke BUM-samarbejdet og skabe et stærkt ar-bejdsfællesskab på tværs.

Dette kræver kendskab til og respekt for hinandens faglige forudsætninger og opga-ver. I projektet har vi derfor valgt at sætte fokus på BUM-samarbejdet i et etisk per-spektiv. På den måde sikrer vi, at udfører og myndighed forstår hinanden og hinandens opfattelse af, hvad der er etisk forsvarligt, og hvad borgeren kan opnå.

I den forbindelse har den etiske BUM-model været en måde at anskue de enkelte etiske perspektiver i samarbejdet på.

En etisk BUM-model

Modellen er en måde at anskue BUM-samarbejdet på og tager udgangspunkt i det etiske fundament, som ligger til grund for den etiske metode. Den etiske metode byg-ger på de tre etiske teorier og de fire prin-cipper. Modellen skal ikke forstås på den måde, at myndighed altid ser BUM-samarbejdet med pligtetikerens briller, men skal minde samarbejdspartnere om de for-skellige etiske perspektiver.

At vi har valgt etikken som omdrejnings-punkt skyldes også, at vi gerne vil blive bedre til at samarbejde, lære af hinanden mv. Vi tror på, at vi bliver dygtigere og kan forbedre vores arbejde med borgerne, hvis vi har etik-ken med i vores målsætninger, indsatser og refleksioner sammen med borgeren, så vi

Udfører

Konsekvensetik

Myndighed

Pligtetik

Etiske principper:

Integritet

Sårbarhed

Selvbestemmelse

Værdighed

Borgeren

Nærhedsetik

3

sammen kan udarbejde ”den værdifulde handle- og indsatsplan”.

Lederne skal gå forrest For at kunne nå målet skal lederne under-støtte det gode samarbejde, og målet skal forankres i ledelsen. Projektdeltagerne har derfor lavet nogle opmærksomhedspunkter, som tager afsæt i de erfaringer, som de selv har gjort i forbindelse med BUM-projektet, og som kan være til inspiration for andre:

Opmærksomhedspunkter 1. Vi arbejder med fastlagte dialogmøder mellem lederne i drift og myndighed. Det gør vi, fordi:

vi vil sikre et gensidigt kendskab til hinanden

vi vil afhjælpe mytedannelser vi i fællesskab vil geare organisatio-

nerne til fremtidens udfordringer

2. Vi har en fælles etisk referenceramme, som skal sikre:

At vi har rum for fælles faglige og etiske refleksioner

At vi har fokus på, at vi kan forbedre os

At vi bliver bedre til at udfordre hin-anden

3. Vi er bevidste om hinandens roller og opgaver. Det betyder:

At vi respekterer, at vi er specialister på hvert vores felt

At vi respekterer hinandens faglig-hed

Vi vil bakke hinanden op og motivere hinanden til at yde vores allerbedste

ETISK Dialogforum

Som en del af projektet, er der også lavet et etisk forum, hvor medarbejdere i Velfærds-forvaltningen kan få drøfte etiske dilemmaer og udfordringer af et uvildigt forum. Det etiske dialogforum er inspireret af de etiske kommiteer, som man kender fra hospitals-verdenen. I Vejle Kommunes etiske dialogforum sidder medarbejdere fra forskellige områder i Vel-færdsforvaltningen. Derudover har medar-bejdere fra Familie og Forbyggelse og Job-centeret også været inviteret med. Etisk sagsbehandling ”Det etiske dialogforum skal ses som en del af et etisk beredskab, som skal sikre, at det etiske perspektiv bliver en integreret del af praksis. I myndighed skal vi være klædt på til at handle etisk i mødet med borgerne. I sær-ligt komplekse og dilemmafyldte sager, kan vi med fordel få det etiske dialogforums syn på dilemmaet. Det giver en sikkerhed for, at vi kommer omkring de etiske perspektiver, inden vi træffer en beslutning,” fortæller myndighedschef Henrik Juul Kjær.

4

I 2013 var der fire møder, hvor der er be-handlet dilemmaer fra hele velfærdsområ-det. Projektleder Lotte Mikkelsen fortæller, at dilemmaerne ofte har kredset om borger-nes ret til selvbestemmelse kontra de pårø-rende og medarbejderes bekymring for bor-gerens trivsel.

Evaluering Tilbagemeldingerne og evalueringen har været, at forummets etiske overvejelser og refleksioner er gode, men kan blive endnu bedre med få justeringer. Bl.a. giver det bedst mening, hvis dilemmaerne bliver be-handlet, mens de er helt aktuelle. Det er også et stort ønske, at dilemmaholderen deltager på forummets møder - for at forstå, hvad der ligger bag den skriftlige tilbagemel-ding, som dilemmaholderen får. ”Derfor inviterer vi nu dilemmaholderen med til vores møder, og vi kigger i øjeblikket på, om forummet kan træde sammen i akut-te tilfælde, så vi kan behandle de aktuelle etiske dilemmaer, når en personalegruppe er kørt fast, siger Mette Møller Johannesen, socialfaglig konsulent og tovholder i Etisk Dialogforum.

Etisk Dialogforum fortsætter i 2014 Det ligger fast, at Etisk Dialogforum kører videre - i første omgang i Velfærdsforvalt-ningen, og måske senere i andre dele af kommunen. Der er planlagt 4 møder i 2014. Etisk Dialogforum går filmens vej… Der er i øjeblikket ved at blive lavet en film om Etisk Dialogforum. Filmen vises på en gallapremiere for ledere i Velfærdsforvaltning, hvor projektet formelt afsluttes. Derudover skal filmen sendes til andre kommuner som inspiration. ________________________________

Vejen til god velfærdsledelse i

Slagelse Kommune Ambitionen med projekt ”Styrket samarbej-de mellem Borger, Udførende virksomheder og Myndighed” er at tage fat på en af de største udfordringer på det specialiserede socialområde, nemlig: at sikre prioriteringen af resurser, så alle borgere med behov får relevant og rettidig støtte fra systemet – hverken mere eller mindre! Opgaveløsningen på det specialiserede soci-alområde foregår i dag i et komplekst sam-spil mellem borgerne, udførende virksomhe-der og myndighed. Projektets udgangspunkt er det spændingsfelt, der opstår i samarbej-det mellem myndighedsrådgiveren og den daglige ledelse på udførende virksomheder, når en borger skal visiteres og tildeles et individuelt forløb. Spændingsfeltet opstår, da myndigheds-rådgiveren og den daglige leder på udføren-de virksomhed har hver deres faglige ud-gangspunkter og perspektiver på borgeren. Eksempelvis er myndighedsrådgiveren un-derlagt hensynet til lovgivningen og kommu-nens økonomi, mens den daglige leder er underlagt en pædagogisk antagelse om mål-gruppens behov og virksomhedens ramme-betingelser. Selvom de to faggrupper vil bor-gen det bedste, kan der være betydelige forskelle i vurderingen af, hvad borgeren har behov for. Støj i det tværgående samarbejde mellem myndighedsrådgiverne og den daglige ledel-se på udførende virksomhed er vigtig at komme til livs. Det er nemlig i dette tværgå-ende samarbejde, at der træffes beslutning om niveauet for den støtte og hjælp, borge-ren skal have tildelt. Men det er også i her, at den overordnede prioritering af resurser-

5

ne foregår. Udfordringen for fremtidens velfærdsledelse består derfor i at koordinere de mange hen-syn og afbalancere de forskellige interesser og værdier, som hver part i samarbejdet repræsenterer. Projektet sætter spot på to problemstillinger på det specialiserede socialområde:

1. Hvordan det tværgående samarbej-de mellem myndighedsrådgiverne og den daglige ledelse på tilbuddet kan styrkes.

2. Hvordan ledelsen kan mestre de mange modsatrettede interesser, hensyn og værdier, der opstår i sam-spillet mellem borgere, teamledere og myndighedsrådgivere.

I projektet er der udviklet en række nye me-toder, som indarbejder etikken og styrker dialogen og de tværgående samarbejdsrela-tioner inden for rammerne af den modifice-rede BUM-model. Som et bidrag til debatten om fremtidens velfærdsledelse har projektet videreudviklet den modificerede BUM-model med et etisk og relationelt perspektiv. Modellen ”Den etiske BUM-model” har til formål at ruste fremtidens velfærdsledelse til at prioritere resurserne, så alle borgere får relevant og rettidig støtte fra systemet. Den etiske BUM-model præsenteres i slut-ningen af nyhedsbrevet. Projektets resultater I det følgende præsenteres projektets mål og resultater i Slagelse Kommune. Projektets metoder er beskrevet i faktaboksen på s. 3.

Mål 1. Den etiske BUM-model har styrket samarbejdet mellem myndighed og udfø-rende virksomheder. Slagelse Kommune har realiseret målet om implementering af den Sociale Værkstøjskas-se, hvor dialogen mellem myndighed og udførende virksomheder om og med borge-ren bygger på et fælles sprog. Implementeringen af den Sociale Værkstøjs-kasse har gjort op med tidligere tiders ofte mange forskellige tilgange til udredningen af borgerne. (Tidligere havde virksomhederne deres egne udredningssystemer, som var tilrettet tilbuddets målgruppe, og myndig-hederne deres. Med den sociale værktøjskasse er der indført et system, hvor drøftelserne om og med borgerne hviler på et fælles sprog og med en tydelig kompetencefordeling mellem myn-dighed og udførernes roller. Myndighed har den fulde kompetence for resursetildelingen, mens udredningsdelen er et delt samarbejde mellem myndighed, borger og udfører. Den Sociale Værktøjskasse har skabt ram-mebetingelserne for et godt og velfungeren-de tværgående samarbejde mellem myndig-hed, udførende virksomheder og borger. Men der er tale om et komplekst værktøj, som i høj grad griber ind i kulturen, holdnin-gerne og rutinerne på området. Ligesom der er tale om et værktøj, som fortsat er under udvikling i forhold til at gøre det sprogligt mere forståeligt for borgerne, samt sikre borgerne en korrekt og ensartet resursetil-deling. Effekten af den Sociale Værkstøjskasse er slået positivt igennem på myndighedsniveau, hvorimod der tegner sig et mere diffust bil-lede på udførerniveau. Systemets kompleksi-tet og intervenerende karakter taget i be-tragtning, vurderer Slagelse Kommune imid-

6

lertid, at målet om et styrket tværgående samarbejde mellem myndighed og udføren-de virksomheder er realiseret. Over tid vil den positive effekt af den Sociale Værktøjs-kasse slå tydeligere igennem, når kulturen, holdningerne og rutinerne har tilpasset sig sproget, metoden og kompetencefordeling mellem myndighed og de udførende virk-somheder. Mål 2. Udviklingen og tydeliggørelsen af ledelsesprofiler og perspektiver har klædt lederne bedre på til at gå i front som rolle-model og kommunikator i styrkelsen af det tværgående samarbejde mellem udfører og Myndighed. Konsulentfirmaet Gitte Haslebo har gennem-ført et kursus i relationel etik for virksom-hedslederne og den øverste administrative ledelse. Uddannelsen har skabt et solidt grundlag for den fortsatte lederudvikling i Center for Handicap, Socialpsykiatri og Mis-brug. I projektperioden har virksomhedslederne og den administrative ledelse mødtes cirka en gang om måneden i Lederforum, hvor de har drøftet ledelse ud fra forskellige vinkler. I særlig grad har der været fokus på ledelse gennem relationer, fortællinger og etikken. Effekten af lederuddannelsen og lederudvik-lingen i Lederforum har primært vist sig i ledernes relationer til hinanden. Hvorimod effekten på medarbejderniveau endnu ikke er slået igennem. Det tager tid, da ledelse gennem relationel etik kræver en ny tilgang til ledelsesopgaven, som kun kan opnås gen-nem øvelse i praksis, refleksion og sparring. I den kommende tid er der derfor fokus på at opbygge et refleksivt rum i Lederforum, hvor ledelsesdilemmaer og ledelsesmæssige pro-blemstillinger søges afklaret ud fra en etisk ledelsesmodel. Formålet er at træne lederne

i at træffe den gode beslutning ud fra flere valgmuligheder. Mål 3. Etisk Dialogforum har sat det etiske perspektiv i system i behandlingen af særlig komplekse borgersager og har styrket den etiske kvalitet i dialogerne, i beslutninger og handlinger samt den relationelle koordi-nering mellem aktørerne. Den etiske model, som er udviklet af konsu-lentfirmaet Etikos, er både implementeret på udfører- og myndighedsniveau samt i Etisk Dialogforum. Implementeringen af modellen har derved vundet langt større organisatorisk udbredelse end forudsat i projektets oprindelige mål, som kun vedrør-te Etisk Dialogforum. Det samme gør sig gældende med typen af sager til drøftelse i Etisk Dialogforum. Disse er udvidet fra kom-plekse borgersager til også at omfatte politi-ske temaer. Frontpersonalets direkte arbej-de med borgerne hviler ligeledes på refleksi-oner og drøftelser ud fra den etiske model. Målet om at sætte etikken i system er såle-des realiseret. Arbejdet med den etiske model er imidlertid en kompetence, som det tager lang tid at tilegne sig. Her er ikke tale om et praktisk værktøj – fx et økonomistyringssystem – hvor læringen primært er faktuel. Etikken stiller derimod høje krav til den enkelte medarbejders evne til refleksion og analyse. At arbejde ud fra et etisk afsæt til styrkelse af den etiske kvalitet og tillid mellem aktø-rerne er således et fortløbende arbejde, hvor målet om etisk kvalitet altid vil være aktuelt. Den etiske kompetence udvikles over hele livet og består af en kombination af livsklog-skab og teoretisk viden om de forskellige etiske perspektiver.

7

Den etiske BUM-model

Den Etiske BUM-model er en videreudvikling af den modificerede BUM-model, hvis fokus primært hviler på visitation, styring af res-sourcer og kvalitetssikring i opgaveløsnin-gen.

Den etiske BUM-model Den etiske BUM-model er en videreudvikling af den modificere BUM-model, hvis fokus primært hviler på visitation, styring af res-sourcer og kvalitetssikring i opgaveløsnin-gen. Som figuren viser, er myndighedsfunktionen i den modificerede BUM- model skarpt ad-skilt fra udførerdelen. Men i en erkendelse af, at flere målgrupper er karakteriseret ved behovet for specialiseret viden i det sagsfor-beredende arbejde, har man i den modifice-rede udgave valgt at inddrage udførers spe-cialviden, se modellens stiplede linje ”dialog” mellem bestiller og udfører. En svaghed ved den modificerede BUM-model er, at den ikke tager højde for, at der mellem bestiller og udfører, kan være bety-delige forskelle eller ligefrem modsætninger i deres vurdering af borgerens behov. De to organisatoriske enheder har nemlig forskelli-ge faglige tilgange og er underlagt forskellige hensyn. Det øger risikoen for uenighed i samarbejdet eller ligefrem en tillidskløft, hvilket kan forlænge sagsbehandlingstiden. I den etiske BUM-model suppleres model-lens fokus på opgaveløsning med et relatio-nelt og etisk perspektiv i dialogen mellem bestiller og udfører. Det vil sige at det er selve dialogen mellem bestiller og udfører der er central i den etiske BUM-model, se nedenstående figur ”Den etiske BUM-model”.

Projektets tre spor i Slagelse Projektets metoder er opdelt i tre spor, der retter sig mod forskellige niveauer i organisationen: 1. spor: Den Sociale Værktøjskasse I samarbejde med konsulentfirmaet ISU+ har projektet udviklet metoden ”Den sociale værktøjskasse”, som bygger sig på den internationale anerkendte funktions-udredningsmetode ICF. Den sociale værktøjskasse består af en række værktøjer, som sikrer den røde tråd fra den politiske beslutning om serviceniveauer til myndighedsrådgiverens afgørelse om den ydelse, borgeren kan få tildelt. Det skaber fuld gen-nemsigtighed i sammenhængen mellem ydelse og pris samt dokumentation for effekten af indsatsen. Samtidig skal værktøjskassen tilvejebringe et fælles sprog, som skal styrke samarbejdet og tilliden mellem myndighedsrådgiverne og teamlederne i udredningen af borgeren. Dialogen og samarbejdet om borgeren foregår således ud på en på forhånd defineret ramme, hvor fokus er på borgerens resurser. 2. spor: Relationel etik Det øverste ledelseslag har gennemført en uddannelse i relationel etik. Tanken bag lederuddannelsen er, at le-delsen nødvendigvis på gå foran ved større forandrings-processer. I forhold til projektet er der fokus på at styrke det tværgående samarbejde mellem myndighedsrådgi-verne og de daglige ledere på udførende virksomheder. Den relationelle etik har fokus på relationerne i samar-bejdet mere end på selve opgaveløsningen. Uddannel-sen tager afsæt i en etisk blomst med 5 blade, som tyde-liggør betydningen af social ansvarlighed, dialog, positi-onering, solidarisk refleksivitet og det at mødes som moralske aktører. Effekten af lederuddannelsen er en øget opmærksom-hed blandt lederne på etikken og relationerne såvel i den ledelsesmæssige praksis som i arbejdet med og om borgerne.

3. spor: Etisk Dialogforum Etableringen af et Etisk Dialogforum i Slagelse Kommune har til formål at skabe et refleksivt rum, hvor en borger-sag eller et politisk tema analyseres ud fra et etisk per-spektiv. Grundlaget for analysen er en etisk model, som er udviklet af konsulentfirmaet Etikos. Modellen bygger på tre forskellige etiske teorier og fire etiske principper. Etisk dialogforum skal sikre borgerne en kvalificeret behandling af sagerne ud fra et etisk perspektiv, før der træffes en politisk beslutning, en myndighedsafgørelse eller en pædagogisk handling.

Be

stiller

Ud

føre

r

Modtager af

ydelsen

Dialog

Den modificerede BUM-model

8

Etisk

BUM-model

Den bedst mulige indsats

4 etiske principper Mulige indsatser

Figuren illustrerer dialogen mellem parterne i visitationen af borgeren. En væsentlig forudsætning for at dialogen forløber optimalt er at der er opbygget en relation mellem parterne, som hviler på anerkendelse, respekt og tillid. Etikken ska-ber det nødvendige refleksive rum som fungerer samlende for dialogen mellem bestiller og udfører. Således er det ikke udelukkende økonomi, jura og pædagogik-ken, som sætter rammerne for dialogen med og om borgeren. Dialogen ”løftes” til at se borgeren ud fra et humanistisk værdisæt. Den etiske BUM-model De dobbeltrettede pile mellem ”den bedst mulige handling”, ”etiske principper” og ”mulige handlinger i praksis” illustrerer dia-logprocessen mellem bestiller og udfører. Med afsæt i visitationen drøfter parterne de mulige indsatser (handlinger) overfor bor-geren. Efterfølgende vurderes indsatserne i forhold til fire etiske principper, som handler om integritet, selvbestemmelse, værdighed og sårbarhed. Hvordan vælger man så den bedst mulige indsats for borgeren ud fra et etisk perspek-tiv? Bestiller og udførers fælles refleksion

omkring borgerens situation ud fra tre eti-ske teorier (nærheds-, pligt- og konsekvens-etik) opbygger en argumentation for valget af den bedst mulige indsats i praksis. Den etiske BUM-model kvalificerer dialogen mellem bestiller og udfører i visitationen af borgeren ved at tilføre den modificerede BUM-model en humanistisk vinkel. Således betragtes borgeren ikke udelukkende fra en økonomisk, juridisk eller pædagogisk faglig-hed, men også ud fra en menneskelig syns-vinkel.

9

Case på den Etiske BUM-model: Borgeren uden bolig-? Myndighed og udfører kan ikke umiddelbart finde en løsning på en 68-årig handicappet borgers boligsitua-tion. Han er svær at placere i forhold til ældreområdets aktuelle botilbud – både på grund af en afvigende adfærd og sit alkoholmisbrug. Han havde tidligere boet på forskellige forsorgshjem. Efter en større operati-on var han imidlertid blevet kørestolsbruger, og forsorgshjemmene var derfor ikke længere i stand til at have ham boende. Han er midlertidigt blevet placeret på et socialpsykiatrisk botilbud, men udtrykker selv ønske om at bo på gaden. Sagen kompliceres af, at borgeren i myndighedsrådgiverens øjne har en urealistisk forestilling om, hvordan han vil håndtere sit eget liv og den situation, han er kommet i. Hvilke muligheder har myndighed og udførende virksomheder for at tilbyde borgeren den rette indsats, som både tager højde for borgerens situation og borgerens eget ønske? Ved anvendelsen af den etiske BUM-model kan myndighedsrådgiveren i samarbejde med udførende virk-somheder og borgeren afdække mulige indsatser. I en dialog opridses mulige indsatser. Disse sættes overfor de 4 etiske principper om integritet, værdighed, selvbestemmelse og sårbarhed samt de tre etiske teorier. Formålet er at få et overblik over de afledte konsekvenser af hver indsats for såvel borgeren som de økono-miske resurser. Valget af den bedste indsats sker ud fra en afvejning af færrest mulige konsekvenser for såvel borger som de økonomiske resurser. På baggrund af analysen af mulige indsatser og deres afledte konsekvenser træffer myndighedsrådgiveren til sidst den gode afgørelse om den bedst mulige indsats.