EU BØR LEMPE FINANS- POLITIKKEN OG INVESTERE MEREthinkeuropa.dk/sites/default/files/notat_europa...Seniorrådgiver, Jan Høst Schmidt RESUME: Der er visse lyspunkter i europæisk

Tænketanken EUROPA 2017 · [email protected] · thinkeuropa.dk

NOTAT 30. januar 2017

EU BØR LEMPE FINANS-POLITIKKEN OG INVESTERE MERE RESUME:Derervisselyspunkterieuropæiskøkonomi,menEuropamanglerstadigat vriste sig afgørende fri af den økonomiske krise. En moderat lempelse affinanspolitikkenkansparkemeregangivæksten.DererråderumienrækkeEU-lande til at løsne tøjlerne ekstra. Indtil videreharbl.a. Tysklandmodsat sigmedstøtte fra bl.a. Danmark, men der er risiko for, at lav økonomisk vækst og højarbejdsløshedbidersigfast,medmindredetlykkesatøgevæksteniEU.BådeOECDog Kommissionen har anbefalet en mere ekspansiv finanspolitik i EU, og der erstærkeargumenterforattagedetteskridt.En lempelse i finanspolitikken skal øge de offentlige investeringer og støtten tiloffentlige-private partnerskaber, som kan føre til flere investeringer i energi,digitaleløsninger,innovationogforskning.Dereretdokumenteretinvesteringsef-terslæb i forhold til før krisen på knap 450 milliarder euro, og den hidtidigeausterity-politikharførttilunderinvesteringerienårrække,dernubørrettesoppå.Enfinanspolitiskstimulusbøromfattesåmangelandesommuligt,menvigtigster store lande som Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien. Det er desudenafgørende, at den finanspolitiske lempelse ledsages af økonomiske reformer i deenkeltelande.Derbørikkeslækkespåreformtempoet.Samtidigskalderhurtigstmuligfindesenløsningpådedårligeitalienskebanklån,på360milliarder euro,der er en tikkendebombe for eurozonen.En løsning skalprimært respekterebail-in-reglerne ibankunionen.Endelig synesen reduktionafdengræskegælduundgåelig,hvislandetskalgenfindefodfæstet.Reduktionenskaldoggåhånd-i-håndmedseriøseøkonomiskereformer,hvisløsningenskalvisesiglangtidsholdbarogspiseligforalleparter.

Kontakt: Seniorrådgiver, Jan Høst Schmidt +45 53 76 27 08 [email protected]

Seniorrådgiver, Niels Pultz +45 24 26 36 80 [email protected]


2

HOVEDKONKLUSIONER:

• EU-landenebørenesomenfinanspolitiskstimuleringaføkonomien,sådeeuropæiskelandekanvristesigafgørendefriafdenlangvarigeøkonomi-skekrise.Ensådanstimuleringbørisærliggradfokuserepåatstyrkedeoffentligeinvesteringerogstøttetilprivateinvesteringerienergi,digitalenetværkogandeninfrastruktur.

• Enfinanspolitiskelempelsebørafpassesdeenkeltelandessituation,menomfattesåvelTysklandsomFrankrig,ItalienogSpanien.Denfinanspoliti-skelempelsebørledsagesafenrækkeøkonomiskereformerfradetkata-log af anbefalinger, sommedlemslandene selv har accepteret som led iEU’s økonomiske overvågning. Flere offentlige investeringer i bedre in-frastrukturskalikkeskepåbekostningafreformpolitikken.

• Både OECD og Europa-Kommissionen har med henvisning til den lavevækstogrentesamtdenlaveinflationlagtoptilenfinanspolitiskstimule-ringaføkonomienpåca.0,5pct.pointafBNP.ForslagetafvisesendnuafenrækkemedlemslandemedTysklandispidsen,menTænketankenEU-ROPAvurderer, at der er stærke argumenter for at sætte ekstra fart påinvesteringerneideneuropæiskeøkonomi.

• EUbørfindeløsningerpåsåveldegræskegælds-oglavvækstproblemersom de dårlige italienske lån. I Grækenlands situation bør eurolandeneacceptereengræskgældsreduktionforudsat,atGrækenlandgennemførerøkonomiskereformer.

• For Italien kan en finanspolitisk lempelse på EU-niveaumedvirke til atlettedenoffentligegældogafviklingenafbankernesdårligelån.Afviklin-genafdisselånbørprimærtskeviadegenerelleregleribankunionenforatundgå,atskatteydernekommertilatbetale.

• Kanensådan løsning ikke findes,børmanskele tilden løsningmedof-fentligemidlerogetreformprogram,somSpaniengennemgik.Italienbørdogikkemodtagemidlerfraandreeurolande.


3

Deterikkelængerenokathåbepå,atdenEuropæiskeCentralbanks(ECB)alenekanklareopgavenmedat fåhurtigeregangivæksteniEU.Europastårvedenkorsvej, hvor flere kvantitative lempelser af pengepolitikken og mere fart iseddelpressen ikke en holdbar opskrift på vækst. EU-landenemå til at gå nyeveje,ogistedetfordenhidtidigeausteritypolitikerderbrugforihøjeregradatskrueopforfinanspolitikkenogdeoffentligeinvesteringer.EU-landene og især eurolandene har endnu ikke opnået højere BNP perindbygger,enddakrisenstartedei2008,ogvækstudsigternefremmod2018erstadig beskedne.1Eurolande som Grækenland, Portugal, Spanien, Italien ogFinlandharstadigklartlavereBNPperindbyggeri2015endi2008,mensBNPper indbygger for lande som Frankrig, Holland og Østrig stagnerer. TysklandsBNP per indbygger er voksetmed ca. 6 pct. i perioden 2008 til 2015, og detsoverskud på betalingsbalancen er på 9 pct. af BNP, hvilket understreger envoksende forskel i den økonomiske udvikling inden for eurozonen. Vindernetrækker fra taberne i EU, og stigende forskelle mellem EU-landene er enudfordringtilstabiliteten.Bådeøkonomiskogpolitisk.Arbejdsløshedenliggerpåhenholdsvis8,3og9,8pct. iEUogieurozonen,hvordeniUSAerfaldettil4,6pct.2Dererdesudenmegetstorforskelpåarbejdsløs-hedenideenkeltelande,hvilketafspejlerdenøkonomiskesituation.Sefigur1.Figur 1: Høj arbejdsløshed med store forskelle mellem EU landene

Kilde: Eurostat.

1 Ameco database: BNP per indbygger i faste priser på 26500/29200 euro i 2015 i hhv. EU og euro området mod 26200/29400 euro i 2008 og den procentvise realvækst i BNP per indbygger i perioden frem mod 2018 er mellem 1 til 1,5 pct. årligt. 2 Eurostat newsrelease, 3/2017.


4

DensvageøkonomiskevækstogdenfortsathøjearbejdsløshedihovedpartenafEU-landeneogisærieurolandeneermedtilatøgemistillidentilEUibefolknin-gerne.IfølgedesenestemålingerfraEurobarometerermistillidentilEUstor,ogtillidentildenationaleregeringerogpolitikereernærmestkatastrofallavideflesteEU-lande.Samtidigpegeretstortantaleuropæerepå,atarbejdsløshedogimmigrationerdestørstenationalepolitiskeproblemer.3Trods denne tillidskrise til det politiske system både nationalt og i EU haropbakningen til euroen i eurolandene været stigende de sidste år. Senestemålinger fra Eurobarometer viser en opbakning på ca. 70 pct. I snit liggermodstandenmodat tilsluttesigeuroenpå58pct. ide lande,derståruden forvalutasamarbejdet, mens modstanden i lande som Danmark, Sverige ogStorbritannienliggerpå64pct.ellerhøjere.4

Trods stor tilslutning til eurokonstruktionen i eurolandene er det her, atpessimismen mht. den økonomiske situation og mistilliden til EU og detsinstitutionererstørst.Detindikerer,atdeternu,atpolitikerneiisæreuroområ-det skal reagere og forsøge at skabe tilslutning til en sammenhængendetroværdig økonomisk politik orienteret mod at skabe større vækst og merefinansiel og politisk stabilitet. Ved Det Europæiske Råds møde i Bratislava iseptember2016blevstats-ogregeringsledernedaogsåenigeommerepolitiskhandling forat fremmedeoffentlige investeringerogbekæmpe isærungdoms-arbejdsløsheden.Euroområdets produktion udgjorde i 2015 71 pct. af EU’s samlede BNP. EfterBrexitvildenneandelstigetilomkring86pct.Euroområdetsøkonomiskevækstog dets finansielle og politiske stabilitet er og bliver derfor helt afgørende forhele Europa, ikke mindst for en lille åben økonomi som den danske. Menforskelleneideenkelteeurolandesøkonomiskesituation(ikkemindstenrelativkomfortabelsituationforTyskland)ogdekommendevalgiFrankrig,HollandogTyskland med politisk fokus på immigrationsproblemerne og en voksendetilslutningtilpopulistiskeanti-EUpartiersynesatdæmpelystentiløkonomisk-politiskhandlingiEUhosledernefradisselande.EtflertalafmedlemslandemedTysklandispidsenogmedstøttefralandesomDanmarkogSverigeharindtilmuafvistforslagfraKommissionenomatdiskutereenmerelempeligfinanspolitikienrækkeEUlandeforatstimulerevæksteniheleEUogstøttedenkvantitativelempelseafpengepolitikkenieurozonen.

3 Standard Eurobarometer 86, december 2016. 4 Standard Eurobarometer 86, december 2016


5

En finanspolitik som støtter væksten DererudsigttilenmoderatøkonomiskvækstiEUogeurozonenpåhhv.1,7og1,6pct.perårforperioden2016-2018medenreduktionafarbejdsløshedentilhenholdsvis8og9,3pct.i2018ifølgeEuropa-Kommissionen.TilsammenligningharUSAudsigttilenårligvækstpå1,9pct.perårogenreduktionafarbejdsløs-hedentil4,6pct.5Amerikanerne er klart ude af krisen. Den nytiltrådte amerikanske præsident,DonaldTrump,harannonceretenstimuluspakkebeståendeafskattereduktionerogmassive investeringer i infrastruktur. Samtidig er den amerikanske central-bankbegyndtathæverentenogharannonceretyderligeretrerentestigningeri2017.DettevilaltandetligeføretilidetmindstekortsigtedevækstmulighederiEU.OECDharanslåetmergevinstenfradenamerikanskestimuluspakketilknapét procentpoint mere for væksten i USA i 2018 og på 0,15 procentpoint foreuroområdet, hvilket i givet fald kunne bringe væksten i sidstnævnte op påomkring2pct.i2018.6En vækst på 2 pct. i euroområdet vil næppe være nok til at sikre udbredtøkonomiskvækstognedbringearbejdsløshedenmarkant.Tværtimoderderenrisiko for, at denpositive udvikling vil være for langsom til at skabe fornødenoptimisme i europæisk erhvervsliv og blandt forbrugerne i Europa. ECB vilfortsættedenkvantitative lempelseafpengepolitikken,menharannonceretenreduktionafopkøbfra80til60milliardereuroommåneden.EndeligerOECDogEuropa-Kommissionen kommet med forslag til aflastning af pengepolitikken idensbestræbelserpåatstøttevæksteniEuropamedhenvisningtil,atdenlaveøkonomiskevækstsammenmeddefortsatlaverenteroginflationiikkemindsteurozonenkalderpåhandling.7 OECDforeslår,atallestørreOECD-landegennemførerenlempelseaffinanspoli-tikken for at understøtte pengepolitikken. En lempelsemed 0,5 pct. vil kunneløftevækstenmedomkringdetsammeiheleOECDogvilkunnefastholdesoverenperiodepå3-4årudennegativekonsekvenser fordeoffentligegældskvoterifølgeOECD’smodelberegninger. Imerekonkret formanbefalerOECDenmereekspansiv finanspolitik i bl.a. Tyskland og enmoderat ekspansiv politik i USA,

5Statistical Annex of European Economy, Kommissionen, 2016, http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/eeip/pdf/ip038_statistical_annex_ee_autumn_2016_en.pdf. 6 Economic Outlook, OECD november 2016. 7 Economic Outlook, OECD november 2016 og Towards a positive fiscal stance for the euro area, COM(2016) 727, 16.november 2016.


6

Frankrig, Italien og Holland.8Europa-Kommissionen har fremlagt et lignendeforslagtilenlempelseaffinanspolitikkenforeuroområdetfordenæste2årmed0,5pct.afBNPogmedendifferentieretstrategifordeenkeltelandeafhængigaffiskaltråderumogdenøkonomiskesituation.9BådeforOECDogKommissionenerøkonomiskereformerogenmereekspansivtyskfinanspolitikcentraleelementerienstrategi,somkalderpåstørrestøttefrafinanspolitikkentilatskabevækst ieurolandene.DeterTyskland,somhardetfiskale råderum, og som via sin vægt i eurozonen og i EU betyder noget formulighedenforatføreenmereekspansivfinanspolitik.10Beggeforslagindebæ-rerenfrierefortolkning–noglevilmeneentilsidesættelseafEU’sbudgetregler,densåkaldtestabilitets-ogvækstpagt.Europa har trods en historisk set meget ekspansiv pengepolitik fra ECB haftsvært ved at komme fri af finanskrisen, og den hidtidige strategi har vist sigutilstrækkelig.EUbøristedetsættemerefartifinanspolitikkenogdeoffentligeinvesteringer for at skubbe gang i væksten. Det vil god mening, hvis derinvesteresmereinyinfrastrukturogdigitalenetværker,derkanværemedtilatøge produktiviteten i EU-landene. Højere vækstrater kan bidrage til en mereholdbarudviklingibeskæftigelsenogpåsigtatnedbringedenoffentligegældiisæreuroområdet.Medlaveellernegativerenterogenstadiglavinflationsamten svag investeringsudvikling i Europa er der ikke større risiko for, at privateinvesteringerskubbestilsidesomfølgeaføgetoffentliggældsætning.Dererstadigledigkapacitetiisæreuroområdet,herunderideflesteafdestørrelande,ogkunudsigttilenlangsomforbedringafdensituationfremtil2018.ForTysklanderderudsigt til en svagmangelpåøkonomiskkapacitet fra2016ogfrem,menstadigpåetlavtniveau,11ogenstigningilønninger,priserogrenteriTyskland over de næste par år vil heller ikke være skadeligt. Samtidig bør deenkelte medlemslande dog levere minimum to til tre af de højst prioriteredeøkonomiskereformer,somEU(dvs.medlemslandeneselvogEU’sinstitutioner)anbefalergennemførtsomendelafenpolitiskpakke.8 Economic Outlook, OECD, November 2016. 9 Towards a positive fiscal stance for the euro area, COM(2016) 727, 16.november 2016. 10 Ibid og Economic Outlook, OECD november 2016. 11 Towards a positive fiscal stance for the euro area, COM(2016) 727, 16.november 2016; Economic Outlook, OECD november 2016; Ameco database, Europa-Kommissionen.


7

Ekspansiv finanspolitik med fokus på investeringer Selvom en række EU-landemed Tyskland i spidsen har afvist at føre enmereekspansivfinanspolitik,børKommissionenforfølgesitforslag.Forslagetbørdogsættestørre fokuspåat fågang i investeringerne.EU’ssamlede investeringsni-veau ligger stadig omkring 2,5 pct. af BNP under niveauet fra før krisen. Detsvarer til en investeringsmanko på 443 milliarder euro, og økonomiskeberegninger af investeringsbehov inden for en række sektorer peger på enmankopåhele665milliardereuro.12DeoffentligeinvesteringervarindenkrisensvagtstigendeiEUogernufaldettilet niveau før 2005. Inden for eurozonen ligger de lidt under niveauet fra før2005. Sefigur2. Både ECB og IMF påpeger, at stimulering af den økonomiskeaktivitet via højere offentlige investeringer øger den økonomiske aktivitet ogreducerer arbejdsløsheden, især i situationer som den nuværende med lavaktivitetoglavtrente-oginflationsniveau.13 Figur 2. Faldende offentlige investeringer i euro området

Kilde: Europa Kommissionen og ECB.

12 EU bør fordoble sin investeringsplan, Tænketanken EUROPA, 2016, http://thinkeuropa.dk/oekonomi/eu-boer-fordoble-sin-investeringsplan. 13 The macroeconomic effects of public investment: Evidence from advanced economies, IMF Working Paper, maj 2015, https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/other/eb201602_article02.en.pdf.


8

OECD, økonomiske eksperter og repræsentanter fra den finansielle sektor harpeget på, at ECB’s kvantitative lempelser skal fokusere mere på opkøb afobligationer til finansieringaf infrastruktur, som i vidtomfangvil væreoffent-ligt-privatepartnerskaber.14Kommissionenpegerisitforslagtilenlempeligerefinanspolitikpå,atmankanfremmeenmereekspansiv finanspolitikvedatøgedenationalebidrag tilDenEuropæiskeFond for Strategiske Investeringer (EFSI).15MenherudoverbørdeoffentligeinvesteringeriEUøgesmedoptil0,5pct.afBNPfor2017og2018iendifferentieret strategi afhængig af nationale behov og finanspolitisk råderum.Sådanne investeringerkanværereparationeraf institutionerogveje,energire-novationer samt naturligvis nye infrastrukturinvesteringer, herunder i digitaltudstyrognetværkiyderområder,hvorafmangevilværehurtigeatsætteigang.DesudenvilkonstruktionenomkringEFSIkunnefremmeogsåstørreinfrastruk-turinvesteringer.Disse offentlige merinvesteringer og kapitaltilskud via nationale eller EUinvesteringsbankersomEIBogDenEuropæiskefondforStrategiskeInvesterin-gertilatunderstøtteprivateinvesteringerskaloverenårrækkepåtretilfireårfinansieresviaenlempeligfinanspolitik,bådeiTyskland,menogsåilandesomFrankrig,ItalienogSpanien.Detvilværenødvendigtforatsikreenhøjerevækstogbeskæftigelse iEuropa.Menmedlemslandeneskalogsåholdes fastpå,atdeskal gennemføre de vedtagne anbefalinger om økonomiske reformer, udenhvilkeenøkonomiskvækstikkebliverholdbariEuropa. Flere farlige skær i farvandet Atskabeenbedreindbyrdesforståelse,stærkerekoordinationogmeregensidigtillidlandeneimellemerafgørendeforattrækkeEUudafsinøjeblikkeligekrise.EU-samarbejdet befinder sig i en farlig situation, og uden en justering af denøkonomiske politik kan det blive svært at imødegå den stigende EU-skepsis ibefolkningerne,somharplagetsamarbejdetgennemlængeretid.DererbrugforatføreenmereekspansivøkonomiskpolitikiEU-landene,hvorderinvesteresinogetafdet,derkandrivevækstenfrem.Merevækstogflerearbejdspladserkanværemed til atbringenogetafoptimismen tilbage i fællesskabet.Det trængerEUtilpåettidspunkt,hvorimmigrationskrisenogdekommendeforhandlingermedStorbritannienkantrækkestorevekslerpåsammenhængskraften.14 OECD: Simulating ”Tax Stimulus” – Questioning Stability Pact Rules, Ronald Janssen, Social Europe, 5.december 2016; Quantitative easing should fund infrastructure, says BlackRock, Politico 6. december 2016. 15 Towards a positive fiscal stance for the euro area, COM(2016) 727, 16. november 2016.


9

Der er en række farlige skær i det økonomiske farvand, som EU-landene erpiskettilatnavigereudenom,hvisikkegenopretningenskalkuldsejleførdenerkommetigang.DengræskegældskriseogItaliensdårligebanklånogdenhøjeoffentligegældiflere medlemslande kan dog udløse en negativ spiral i eurozonen, men øgetøkonomisk vækst vil kunne trække i denmodsatte retning.Ogher er enmereaktivfinanspolitiketvigtigtredskab,derbørtagesianvendelse.Pålængeresigtskalderbådeskabesbedrepolitiskopbakningtilmeretilbunds-gåendeøkonomiskereformerogenstabiliseringsmekanismeieurozonen.16Herer ikkemindst bankunionen et vigtigt redskab, der kan bidrage til at skabe etmererobustfinansieltsystemiEuropa.Efterdetfranskeogdettyskevalgheri2017børdertagesyderligereskridttilatfuldendebankunionen,såledesatdendårligespiralmellemoffentliggældsætningogusundebankerkanknækkes.MensituationeniGrækenlandogiItalienkalderpåsærligopmærksomhedidekommendemåneder. Reformer og gældsreduktion nødvendig i Grækenland Grækenlandsgældsproblemerogdegenerelleøkonomiskeudfordringervarmedtil atkasteheleeurozonenud ikrise.De fortsatteuenighederom løsningerpåGrækenlandsproblemerbidragertilatsættespørgsmålstegnvedEU’sevnetilatløsesineinterneproblemer.Eurolandeneafvisteidecember2016atdiskutereenyderligerereduktionafdengræskegæld.DeteretkravfraIMFforatacceptereatfortsættemedatydelånsammen med EU til Grækenland. Dermed er der ikke foreløbigt udsigt til etkompromis, som kan sikre Grækenland resten af de hårdt tiltrængte lån til atfinansiere sit offentlige budget. Der blev ganske vist i december etableretenighedomenomlægningafrenterogløbetidpådenkortsigtedegræskegæld,sompålangtsigtskullereduceregældsbyrdenmedoptil20procentpoint,mendenaftaleersuspenderetefter,atGrækenlandharannonceretkompensationerpå600millionereuroforpensionistermedlavepensioner.17

16 Se: Bankunionen er kommet godt fra start, Tænketanken EUROPA, 2016, http://thinkeuropa.dk/oekonomi/bankunionen-er-kommet-godt-fra-start; og: På vej mod en bedre euro, Tænketanken EUROPA, 2015, http://thinkeuropa.dk/oekonomi/paa-vej-med-en-bedre-euro. 17 Eurogroup statement on Greece, Europæisk Råd, 5/12/2016; Greek assets under pressure after EU freezes debt relief plan, Mehreen Kahn, Financial Times, 15.december 2016; Krise på krise, Fl. Larsen, Weekenavisen, 23.december 2016.


10

Centralt i diskussionen om en løsning af de græske, økonomiske problemermellem eurolandene og mellem især Tyskland og IMF, er spørgsmålet omrealismeniatsøgeenmellemfristetprimærbudgetbalancepåplus3,5pct.somkrævetafeurolandene.IMFhardogselvpegetpå,atdetharværetmuligtforenlang række andre lande inkl. Danmark at have et højt budgetoverskud overlængeretid.IMF fremhæver imidlertid, at det især kan være problematisk at fastholde etsådant overskud over en længere periode af sociale og politiske årsager isituationer med høj arbejdsløshed, som tilfældet er i Grækenland.18Selvomgrækerneharetableretenpositivprimærbudgetbalancepå0,7pct.afBNPifølgeEuroStat bl.a. som følge af budgetreformer, virker det uholdbart at forlange etgræskoverskudpådenprimærebalancepå3,5pct. over længere tid i lysetafvækst-ogarbejdsløshedsproblemerigræskøkonomi.19Ifølge IMF vil overskudskravet på 3,5 pct. fra 2018 forhindre det begyndendeøkonomiskeopsvingiatfindested.Fordetvilkræveendnuflerebesparelserpåoffentlige investeringerog løbendeudgifter. Istedetanbefaler IMFetoverskudpådenprimærebalancepå1,5pct.underforudsætningaftresætafreformer.Fordet første skal det græske indkomstskattesystemomlægges. I dag ermereendhalvdelenafdegræskehusstandeundtaget fraatbetale indkomstskat.Fordeandreeurolandeergennemsnittetforundtagelser8pct.Fordetandeterdetgræske pensionssystem ekstremt generøst. Det koster det offentlige budgetomkring af 11 pct. af BNPmod 2 pct. i de øvrige eurolande. For det tredje erarbejdsmarkedslovgivningenforrigid.Denforhindreransættelseafmedarbejde-re,fordideterforvanskeligtatafskedigedemigen.Denrigidearbejdsmarkeds-lovgivningskyldesbl.a.mangelpåenadækvatarbejdsløshedsunderstøttelse.IMFkonkluderer,atGrækenlandsimpelthenikkekanmoderniseresinøkonomigenneminfrastrukturinvesteringerogmålrettedesocialeprogrammer,sålængeman undtager mere end halvdelen af husholdningerne fra indkomstskat ogbetaler offentlige pensioner på niveau med de rigeste lande i Europa. IMFanbefalerderforenyderligerereduktionafgældsbyrden.20

18 Greece, Preliminary debt sustainability analysis – updated estimates and further considerations, IMF Country Report No 16/130, maj 2016. 19The IMF is Not Asking Greece for More Austerity, by Maurice Obstfeld and Poul M. Thomsen, Posted on December 12, 2016 by IMFdirect; og IMF denies it is trying to force more austerity in Greece, Jim Brunsden, Financial Times 13/12/2016. 20 The IMF is Not Asking Greece for More Austerity, by Maurice Obstfeld and Poul M. Thomsen, Posted on December 12, 2016 by IMF direct.


11

OECD viser imidlertid forskellige scenarier, hvor den primære græske balancereduceres under diverse forudsætninger om vækst og renteudvikling.21Detindikerer, at der er løsninger på det græske problem. Det skal endvidereerindres, at selv i Grækenland er der et betragteligt flertal, som støtter fortsatgræskmedlemskabafeuroen.22I lyset heraf må der findes en løsning, som på den ene side sikrer fortsattegræske reformer på især tre områder: pensionssystemet, skattesystemet ogarbejdsmarkedslovgivningenakkompagneretafetbedresocialtunderstøttelses-system, herunder en arbejdsløshedsunderstøttelse. I tråd med iværksattereformerpåisærdisseområderkankravettildetprimæreoverskudslækkes,oggældsbyrdenkanreduceresf.eks.vedforlængetrente-ogafdragsfrihed.En spansk løsning på den italienske bankkrise? Også Italien giver anledning til bekymring, og det er måske den allerstørsteudfordringtileurozonenatfåstyrpåsituationeniItalien.Deitalienskevælgeresnej den 4. december til den daværende premierminister Renzis forslag om enforfatningsændring har kastet landet ud i en politisk krise. Det er sket på ettidspunkt,hvordererbrugforpolitiskstabilitetoghandlingtilatklarelandetsøkonomiskeproblemeriformafenårelanglavøkonomiskvækst,højstatsgældogarbejdsløshedsamtdårligebanklånpå360milliardereuro.23Italiensk økonomi udgør 15,7 pct. af eurozonens økonomi og 11,2 pct. af EU’søkonomi. Hvad der sker i Italien er økonomisk relevant for resten af EU ogeurozonen,ogdenitalienskeøkonomierendnuikkekommetudafkrisen.BNPper indbyggererstadig lavereendi2008,ogdenoffentlige italienskegældvarpå132,3pct.afBNPi2015.24

21 Greece, OECD Economic Surveys, marts 2016. 22 Standard Eurobarometer 86, december 2016. 23 Italiensk afstemning skaber usikkerhed, Tænketanken EUROPA, 2016, http://thinkeuropa.dk/politik/italiensk-afstemning-skaber-usikkerhed. 24 Ameco database.


12

Figur 3. Kapitalflugt fra Italien

Kilde: Capital flight from Italy and what it can tell us about the referendum, Carmen Reinhart, World Economic Forum and Project Syndicate, 25.november 2016.

Dedårligeitalienskelånpåomkring360milliardereuroerisigselvhåndterba-re,menisammenhængmedlavvækstogeneventuelpolitiskkrisekanderopståpanikpåmarkederne.DersiverkapitaludafItalien(sefigur3),ogrentespændetmellemden tyskeog italienske rente er øgetmed200basispoint i forbindelsemedafstemningenom forfatningsændringen.25Den laveellermanglendevækstgennemnæstentoårtierharakkumuleretdedårligelånogforhindretbankerneiatgivelåntilmereproduktiveinvesteringer,somsåigenharværetenhæmskofordenøkonomiskevækst.DaEU’sreglerforbankredningi2012blevændretfrabail-outtilbail-in,dvs.fraatstatskassenindskyderkapitalibankerneunderenkrise,tilatbankernesejereog kreditorer afskriver deres tilgodehavender først, undlod de skiftendeitalienske regeringer at tvinge de italienske banker til at tilbagekøbe de mestrisikobetonede af deres egne værdipapirer fra disse småsparere. Sådanneproblemerhardetmedatblive større, desto længeremanventermedat gørenoget ved dem. I efteråret 2015måtte den italienske regering redde fire små

25 Preventing the next euro crisis starts now, Jean Pisany-Ferry, Project Syndicate, december 2016, https://www.project-syndicate.org/commentary/future-of-the-eurozone-discussions-by-jean-pisani-ferry-2016-12.


13

banker. I den proces blev en række af disse småinvestorer også ramt, hvilketførtetilomfattendeprotester.Ligenuforsøgerverdensældstebank,MontedeiPaschidiSiena(MPS),atrejsenødvendigkapitalpådeprivatemarkederforatkunneforblivesolvent.Detharvistsigvanskeligt,bl.a.somfølgeafuenighedmellemdeitalienskemyndighederogDenEuropæiskeCentralbank(ECB)omstørrelsenafkapitalbehovet,somdenitalienskeregeringogMPSoprindeliganslogtil5milliardereuro,mensECBnukræver8,8milliardereuro.26Deterikkeklart,hvadderliggerbagECB’skravomyderligerekapitalindsprøjt-ning.DetitalienskemedlemafECB’sfinansielletilsyn,IgnazioAngeloni,udtaltetilavisenLaStampaden27.december2016,atdeitalienskebankproblemererhåndterbare,ogatløsningerertilrådighed.27DenøkonomisketænketankBruegelmener,atdeitalienskebankproblemerharfået lov til at fortsætte for længe, men at banksystemet – forudsat rimeligkompetent håndtering – vil kunne opnå et passende kapitalgrundlag og frasommeren2017begyndeatarbejdeseriøstmedmængdenafdårligelån.28 Italienerne ønsker i lyset af de ovennævnte politiske protester at undgå atrammeenstørrekredsafsmåsparereiforbindelsemedoprydningenibanksek-toren. Derfor har man foreslået at yde statsstøtte til eventuelle nødlidendebankermedMPSsomdetførsteinstitutifarezonen.Italienerneharafsatgodt20milliardereurotilformålet.Detvilværeimoddegenerelleregleribankunionen,derforeskriver,atdetførsteraktionærerogandelshavereipengeinstitutterne,somskalholde for.Menenoffentligkapitalindsprøjtningkananvendessomennødløsningifølgereglerneomnobail-in.29 Er en sådan løsning ikke anvendelig, kunne man skæve til Spanien, hvisbanksektori2012varistorevanskeligheder,oghvorregeringenblevtvungettilatforetageenomstruktureringogkonsolideringafsektorenmedstøttefrabl.a.

26 Press release, Monte dei Paschi di Siena, 26. december 2016, http://english.mps.it/media-and-news/press-releases/2016/Pages/press_release_20161226.aspx. 27 Interview with La Stampa, ECB, 27. December 2016, https://www.bankingsupervision.europa.eu/press/interviews/date/2016/html/sn161227.en.html. 28 ECB finally adressing Italian bank woes, Bruegel, 4. januar 2017, http://bruegel.org/2017/01/ecb-finally-addressing-italian-bank-woes/. 29 The strange case of the MPS capital shortfall, Sivia Merler, Bruegel Blog post, 27. december 2016, http://bruegel.org/2016/12/the-strange-case-of-the-mps-capital-shortfall/.


14

EuropeanStabilityMechanism(ESM).Detteernunæstenfuldført30.Kvalitetenafbankernesaktiverersteget,andelenafdårligelånerstadigtfaldende,ogselvomdensamledekreditmængdeilandetogsåfalder,skerderenstigninginyeudlåntil husholdninger samt småogmellemstore virksomheder.Derved styrkesdenøkonomiske aktivitet. Faktisk er den spanske økonomi vokset mere endgennemsnittet i eurozonen med over 3 pct. årligt i 2015-16, og den spanskecentralbanksprognose frem til 2019 anslår en årlig vækst påmellem2 og2,5pct., hvilketogså erhøjere end i deøvrige eurolande.31Arbejdsløsheden faldersamtidigmarkant,omenddenstadigliggerrelativthøjt.Da Italien tilvejebringer de 20 milliarder euro på budgettet, kan løsningengennemføres uden inddragelse af ESM. Men det kræver stadig, at Italienacceptereratgennemføreetreformprogramistilmeddetprogram,somSpanienhargennemført.Udensådannereformererderingensikkerhedfor,atopretnin-gen af banksektorenbliverholdbar, ogdetmåværeprisen for, atman ”bøjer”reglerneombail-in.

30 Press release, Statement by the staff of the European Commission and the European Centralbank following the sixth post-programme surveillance visit to Spain, 24. oktober 2016, https://www.ecb.europa.eu/press/pr/date/2016/html/pr161024.en.html. 31 Macroeconomic Projections for the Spanish Economy 2016-19, Banco de Espana’s Contribution to the Eurosystem’s December 2016 Joint Projection Exercise, http://www.bde.es/f/webbde/SES/Secciones/Publicaciones/InformesBoletinesRevistas/BoletinEconomico/Informesdeproyecciones/Fich/be1612-proye.pdf.

Documents

EU BØR LEMPE FINANS- POLITIKKEN OG INVESTERE MEREthinkeuropa.dk/sites/default/files/notat_europa...Seniorrådgiver, Jan Høst Schmidt RESUME: Der er visse lyspunkter i europæisk