Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for … · Kødsektoren i Den Europæiske Union > 1 Kødsektoren i Den Europæiske Union (1) Agriculture in the European Union — Statistical

Fact

shee

tKødsektoren er en af de vigtigste sektorer i EU’s landbrug.Tilsammen tegner de fire vigtigste kødtyper — oksekød,svinekød, fjerkrækød og fåre-/gedekød — sig for en fjerde-del af landbrugsproduktionens samlede værdi (1). Halvdelenaf alle bedrifter i EU har dyrehold. 90 % af landmændenemed drøvtyggere (kvæg, får og geder) har specialiseret sig ihusdyrproduktion. Kød er en vigtig proteinkilde og spiller enstor rolle i europæernes kost. EU-politikken i kødsektoren erudformet med henblik på at fremme produktion af sikkert,nærende kød til rimelige priser. De seneste ændringer af denfælles landbrugspolitik understreger disse mål. Politikkensatser mere og mere på at tilgodese forbrugerne, husdyr-producenterne og miljøet på en afbalanceret måde.

1. Kød — produktet

Primær proteinkilde

Kød har længe spillet en stor rolle i europæernes kostog er en proteinkilde af høj kvalitet. Fedtindholdet ikød giver også energi. Andre bestanddele, såsom vita-min A og B, jern, fosfor og zink, virker også sund-hedsfremmende. Det såkaldt »røde kød« (oksekød ogfåre-/gedekød) og »hvide kød« (svinekød og fjer-krækød) har en række positive egenskaber og skabervariation, hvad angår smag og konsistens. Desuden erkød et meget alsidigt kulinarisk produkt og er kommettil at spille en afgørende rolle i europæisk køkken ogkultur.

Stort udvalg for forbrugerne

De mange forskellige arter, opdrætstraditioner oglandskabstyper bevirker, at der inden for EU er storvariation i husdyrtyper og de kødprodukter, der frem-stilles af dem. Således har husdyr- og kødproducenter-ne foruden at medvirke til at dække befolkningensbehov for basale fødevarer udviklet mange velrenom-merede produkter lige fra Aberdeen Angus til CorderoManchego og Prosciutto di Parma til Volaille deBresse, som giver kødet en særlig og lokal smag. EUlægger stor vægt på kød og kødprodukter i forbindelse

med sine kvalitetsmærkningsordninger, og kødpro-duktionskæden har gjort en stor indsats for at forbedreprodukternes kvalitet samt mærkningen og markeds-føringen af dem.

2. Produktion, forbrug oghandel

Kødsektoren i EU (EU-15 inden udvidelsen i 2004)

Sektoren består af landmænd, landbrugskooperativer,slagterier og virksomheder, der beskæftiger sig medforskellige aspekter af distribution og markedsføringaf kød. Der er mange typer husdyrbrug og landmænd.Denne mangfoldighed er ensbetydende med, at der,selv om husdyrbrugene er spredt over hele EU, erområder, som har specialiseret sig i en eller flere typerkødproduktion. For eksempel producerer Irlandnæsten 7 % af oksekødet i EU (2), og det tegner sig forover 25 % af Irlands bruttolandbrugsproduktion (3).Svineopdrættet er koncentreret i regioner i Belgien,Frankrig, Tyskland, Nederlandene og Spanien, mensstørstedelen (54 %) af fåreopdrættet finder sted iSpanien og Det Forenede Kongerige (4). I andre områ-der, såsom Finland og Sverige og bjergområderne iØstrig og Italien, er husdyrhold en afgørende økono-misk aktivitet, da der kun findes meget få alternativeindkomstmuligheder.

Afsætningsmetoderne er også meget forskellige i EU.I nogle tilfælde sælges husdyr traditionelt via leve-kvægmarkeder, mens der i andre tilfælde som oftestsælges direkte til slagterierne. Dyr flyttes ofte fleregange i deres liv, da opdrættere sælger til andre land-mænd, inden dyrene går videre til kødmarkedet.Forarbejdningen foregår i landbrugskooperativer inogle regioner, mens private virksomheder er fremher-skende i andre. I fjerkrækødsektoren er integreret pro-duktion — eget foder, produktion af dyr og forarbejd-

Kødsektoren i Den Europæiske Union > 1

Kødsektoren i DenEuropæiske Union

(1) Agriculture in the European Union — Statistical and economic infor-mation 2003 (Landbruget i Den Europæiske Union — Statistiske ogøkonomiske oplysninger 2003).


(3) Bord Bia — Irish Food Board — Factsheet on Irish Agriculture (2001).(4) Agriculture in the European Union — Statistical and economic infor-

mation 2003 (Landbruget i Den Europæiske Union — Statistiske ogøkonomiske oplysninger 2003).

Europa-KommissionenGeneraldirektoratet for Landbrug

954202_Fact-sheet_DA 06-09-2004 14:20 Pagina 1

ning af kød i én og samme virksomhed — megetalmindelig.

Kød — fakta og tal

I 2000 udgjorde det samlede antal europæiske husdyr118 millioner storkreaturer (herunder 300 millionerstyk fjerkræ svarende til 15 millioner storkreaturer —13 % af totalen) (5). Græssende husdyr (drøvtyggereog dyr af hestefamilien), 72 millioner, tegnede sig fornæsten to tredjedele (61 %). 59 millioner styk kvægtegnede sig alene for halvdelen af husdyrene. Svin, 30millioner, tegnede sig for en fjerdedel. Oksekød, svi-nekød, fjerkrækød og fåre-/gedekød er de vigtigstekødtyper, der produceres i EU (selv om andre, såsomhestekød og kaninkød, også har betydning i noglelande).

Forbrug

EU’s forbrugere spiser omkring 35 mio. tons af de for-skellige kødtyper om året. Det giver i gennemsnit ca.92 kg/indbygger/år (plus 5 kg/indbygger spiseligeslagtebiprodukter). Svinekød tegner sig for 44 kg,oksekød for 20 kg og fjerkrækød for 23 kg pr. indbyg-ger i runde tal (7). Forbruget af kød har generelt været

stabilt eller stigende i løbet af de senere år, men medbetydelige udsving på sektorplan. Oksekødsalget blevhårdt ramt af den krise, der blev fremkaldt af bovinspongiform encephalopati (BSE) fra 1996 og fremef-ter, men rettede sig efter den anden krise i 2000-2001.

Der var en vis fremgang i forbruget af svinekød ogfjerkrækød på grund af nedgangen i efterspørgslenefter oksekød som følge af BSE-krisen, men det erogså steget på grund af den bedre konkurrenceevne iforhold til andre kødtyper, hvilket til dels skyldes, atreformerne af den fælles landbrugspolitik indebar ennedsættelse af priserne på korn til foderbrug. Ellershar hvidt kød fulgt et normalt cyklisk produkti-onsmønster, om end der har kunnet konstateres en sti-gende tendens. Forbruget af fårekød blev påvirket afudbudsforstyrrelserne på grund af udbruddet af mund-og klovesyge i Det Forenede Kongerige (som i nogletilfælde også blev konstateret i Frankrig, Irland ogNederlandene) i 2001.

EU og verdensmarkedet

EU er storproducent af kød med en andel af kødpro-duktionen på verdensplan på over 16 % og er en vigtigaktør inden for handelen med kød. EU’s nettoandel afverdenshandelen med kød er på 12,8 % og for svine-køds vedkommende på 39 %. I nogle tilfælde er han-delsbalancen for EU mere positiv end i andre. En stordel af EU’s import er omfattet af præferentielleadgangsordninger med tredjelandsleverandører, såsomArgentina, Botswana og Brasilien.


Figur 1: Fordeling af husdyrene i EU-15 (6) (i storkreaturer) i 2000Fjerkræ

13 %

Svin25 %

Geder 0,9 %

Dyr af hestefamilien

1,5 %

Får 9 %

Kvæg50 %

(5) Eurostat-dokument — Tredive års landbrug i Europa: Bedrifter medgræssende husdyr har truffet forskellige valg.

(6) EU-9 står for EU bestående af 9 medlemsstater (B, DK, D, F, IRL, I, L,NL, UK), EU-12 står for (EU-9, E, EL, P) og EU-15 står for (EU-12, A,FIN, S).




Tabel 1: Kød i alt — balance 1999 (1 000 t)

Anvendelig Import (1) Eksport (1) Konsum Selvforsynings-produktion grad (%)

EU-15 35 565 1 044 3 408 33 335 107

Belgien/Luxembourg 1 639 312 1 036 921 178

Danmark 2 003 164 1 617 590 339

Tyskland 6 269 2 137 1 285 7 256 86

Grækenland 486 405 10 881 55

Spanien 4 810 321 624 4 538 106

Frankrig 6 290 1 183 1 938 5 627 112

Irland 1 107 74 825 367 302

Italien 3 829 1 214 364 4 693 82

Nederlandene 2 994 569 2 242 1 291 232

Østrig 834 143 215 771 108

Portugal 784 189 14 953 82

Finland 339 33 30 342 99

Sverige 570 107 59 618 92

Det Forenede Kongerige 3 611 1 340 558 4 487 80(1) Kun for EU = import og eksport fra tredjelande. NB: Kød i alt omfatter oksekød, svinekød, fjerkrækød, fåre- og gedekød.

Kilde: Eurostat; GD for Landbrug.

Boks 1. Udsigterne for landbrugsmarkederne 2003-2010

Europa-Kommissionen offentliggør hvert år skøn over den sandsynlige udvikling på landbrugsmarkederne.Titlen på den seneste fuldstændige rapport, som blev offentliggjort i juni 2003, var »Udsigterne for land-brugsmarkederne 2003-2010«. Den blev ajourført i december 2003 (»Udsigterne på mellemlang sigt for land-brugsmarkederne og indkomsterne i Den Europæiske Union 2003-2010«). Kødsektoren gennemgås i detaljer.Disse rapporter står på:

http://europa.eu.int/comm/agriculture/publi/index_da.htm

Blandt nøglepunkterne i kødsektoren i EU bestående af 25 medlemsstater efter udvidelsen (EU-25) kan næv-nes følgende:

Den samlede oksekødsproduktion i EU-25 skulle blive på omkring 8 mio. tons i 2010. Til trods for en beske-den nedgang i forbruget af oksekød, som hænger sammen med højere producentpriser, forventes der for-holdsvis stabile oksekødsmarkeder indtil 2010.

Produktionen af svinekød i EU-25 kan komme til at udgøre omkring 21,3 mio. tons ved udvidelsen og voksetil 23 mio. tons i 2010, og de nye medlemsstater vil tegne sig for ca. 15 % af produktionen. Produktionen affjerkrækød skulle også stige fra 10,9 mio. tons i 2004 til 11,9 mio. tons i 2010.

Markedsudsigter


3. Den fælles landbrugs-politik i kødsektoren —baggrund

Den fælles landbrugspolitik for kød har udviklet sigover mange år og fokuserer mere og mere på at for-bedre produktkvaliteten, give landmændene tiltro tilderes fremtidige indkomstudsigter og tilskynde tilmere miljømæssigt bæredygtige driftsmetoder. Deranvendes en række markedsstøtteordninger og andremekanismer. Budgettet for markedspolitikken for kødunder ét er ca. 10 mia. EUR (2004-budgettet).

Ændring af støttens art

Indtil reformen af den fælles landbrugspolitik i 1992(for oksekød) og 2001 (for fåre-/gedekød) havde støt-teordningerne for kvæg- og fåreproducenter enten tilformål at opretholde en høj pris for dyrene/deres kødeller foretage direkte støttebetalinger til landmændenebaseret på det antal dyr, de holdt på bedriften. Dennedirekte tilknytning til priser og/eller produktionsni-veauer er gradvis aftaget, og i stedet får landmændenenu tilbudt direkte støttebetalinger til opretholdelse afderes indkomster. Produktionen af oksekød og fåre-/gedekød er normalt baseret på græsning eller græs-

fodring, selv om der er eksempler på mere »intensive«fodringssystemer, hvor dyrene holdes indendørsog/eller får foder, fx i form af korn. Der findes ikkenoget »typisk« oksekødproduktionssystem. EU’s støt-teforanstaltninger forenkles gradvis, og alle typer pro-ducenter vil få støtte på en mere ensartet måde end tid-ligere.

Hvidt kød produceres normalt indendørs (dvs. i ladereller lukkede systemer), om end udendørs hushyrholdgradvis tiltager. Foderet tilberedes af hjemmedyrkedeeller indkøbte ingredienser, ofte baseret på korn, ellerindkøbes i form af fuldfoder. EU har aldrig givetdirekte finansiel støtte til sådanne »intensive« driftssy-stemer. Bistanden til sektoren har været begrænset tileksportrestitutioner (dvs. en form for eksportstøtte,der anvendes af EU) og grænsebeskyttelse samt be-grænset anvendelse af støtte til privat oplagring (hoved-sageligt svinekød), som hjælper med til at stabilisereden interne EU-markedspris. Disse handelsrelateredeforanstaltninger er omfattet af foranstaltninger, som ertruffet af Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Den seneste udvikling

I 1999 blev der foretaget en væsentlig ændring af støt-teordningen for oksekød som led i »Agenda 2000-reformen« af den fælles landbrugspolitik. Gældende


Tabel 2: Nettobalance for udenrigshandelen (1) med kød (2) og selvforsyningsgrad

Nettobalance Selvforsyningsgrad

EU-15 1 000 t %

1998 1999 2000 2001 1998 1999 2000 2001

Kød (2):

– svinekød 1 094 1 475 1 211 1 032 108,8 110,3 107,2 106,3

– oksekød 382 537 252 165 103,3 101,1 102,5 112,4

– fjerkrækød 697 621 397 229 109,2 107,0 104,1 102,8

– fåre/gedekød – 264 – 264 – 273 – 249 81,3 81,2 80,8 77,2

– hestekød – 99 – 94 26 17 31,6 31,8 196,3 148,2

– andet – 62 – 75 – 48 – 44 93,6 92,5 95,1 95,6

I alt 1 748 2 200 1 564 1 150 105,8 105,5 104,1 104,4

Slagtebiprodukter 381 336 351 399 119,9 116,7 118,6 122,1

I alt 2 129 2 536 1 915 1 549 106,6 106,2 104,9 105,3

(1) Eksport minus import.(2) Herunder levende dyr, slagtekropsækvivalent.

Kilde: Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Landbrug.


praksis med at opkøbe overskudsoksekød fra markedetmed EU-støtte (interventionsopkøb) blev reduceret tilet »sikkerhedsnet«. Til gengæld for denne nedsættelseaf markedsprisstøtten modtog landmændene direktestøtte i form af præmier baseret på det antal kreaturer,de holdt i en referenceperiode. I afsnittet om oksekødi faktabladet gives der en mere udførlig redegørelseherfor.

Støtteordningen for fårekød/gedekød undergik enreform i 2001. Den tidligere ordning med præmier tillandmændene på grundlag af markedsprisen blevafløst af en enkelt præmie, som blev fastsat for flere år.I afsnittet om fårekød og gedekød gives der en meredetaljeret beskrivelse.

Hvidt kød har været forholdsvis uberørt af reformen afden fælles landbrugspolitik, da det ikke har væretomfattet af direkte støtteordninger. Producenter af svi-nekød og fjerkrækød har dog nydt godt af nedsættelsenaf kornpriserne som følge af reformerne af den fælleslandbrugspolitik i 1993 og 1999, da de derved har fåetlavere foderomkostninger.

4. Den fremtidige fælleslandbrugspolitik i kødsektoren

Den fælles landbrugspolitik er ved at undergå yderli-gere ændringer. Den 26. juni 2003 vedtog EU’s land-brugsministre en fundamental reform af den fælleslandbrugspolitik. Reformen vil fuldstændig ændreEU’s støtte til landbrugssektoren, herunder sektorernefor oksekød og fårekød.

Alle støttebetalinger for husdyr og andre direkte støt-tebetalinger som led i den nuværende fælles land-brugspolitik vil med tiden blive ændret til en enkeltbetaling pr. bedrift. Landmændene modtager dennebetaling, så længe de forvalter deres jord på en mil-jømæssigt korrekt måde. Når det gælder husdyr, skalde også opfylde nogle minimumsvelfærdsnormerunder opdrættet. Støttebetalingerne vil ikke længerevære knyttet til landmændenes faktiske produktion(dvs. de vil blive »frakoblet« produktionen). EU’sdirekte støtte til landmændene vil således i stadigtstørre grad tage sigte på at tilbyde en forudsigelig støt-

te som supplement til deres indkomster fra kødmarke-derne. Visheden for støttebetalinger i en årrække skul-le gøre det muligt for landmændene at koncentrere sigom at forbedre deres produktionsmetoder, produktkva-litet og afsætning. Som led heri vil støttebetalingerne ihøjere grad blive knyttet til landmændenes levering afmiljø- og velfærdsgoder (begrebet »krydsoverens-stemmelse«). Der vil også kunne ydes støtte via foran-staltninger for udvikling af landdistrikterne, der sam-finansieres af EU og medlemsstaterne.

Der redegøres mere udførligt for de nye ordningerunder den fælles landbrugspolitik i afsnittet om okse-kød i faktabladet. Gennemførelsen af den »frakob-ling«, som Kommissionen har foreslået, skulle få storindvirkning på den animalske sektor ifølge under-søgelser, som Kommissionen offentliggjorde i 2003 (8),især i oksekød- og fårekødsektoren, da den vil fremme»ekstensiveringen« af produktionssystemerne. Denseneste ajourføring af markedsudsigterne indeholderen yderligere analyse (se boks 1).

5. Kødsektoren og udvidelsen af EU

Udvidelsen kommer til at gøre en stor forskel for land-bruget i almindelighed og husdyrsektoren i særdeles-hed. Udvidelsens indvirkning på kødsektoren varierer,alt efter hvilke husdyr og hvilken kødtype det drejersig om. Kødsektoren tegner sig for en stor del af føde-vareindustriens produktion i alle tiltrædelseslandene.

Svinekødproducenterne i EU vil sandsynligvis opnåen fordel ved udvidelsen og forventes at producereomkring 1 mio. tons svinekød mere som følge af den.Fjerkræproduktionen i de central- og østeuropæisketiltrædelseslande kommer måske til at stige fra tiltræ-delsen, hovedsageligt på grund af en stigende tendensi markedspriserne. Den faktor, som vil få størst indfly-delse på oksekødproduktionen i de central- og østeu-ropæiske tiltrædelseslande efter tiltrædelsen, er mæl-kekvoterne, fordi der fødes flest kalve i malkekvægs-besætninger, og specialiseret oksekødproduktion kuner af mindre betydning.


(8) http://europa.eu.int/comm/agriculture/publi/reports/mtrimpact/rep_en.pdf


I perioden før tiltrædelsen og i årene, hvor der blevforhandlet om tiltrædelsen, nåede EU og kandidatlan-dene frem til aftaler (senere kaldet »double profit-afta-ler«), der mindskede handelsbarriererne mellem dem,herunder gradvis fjernelse af eksportsubsidier ogimporttold.

6. Handelsaspekter

De handelsbestemmelser, der blev indført vedMarrakesh-overenskomsten af 1994, som bragteUruguay-runden under GATT til ophør og skabteWTO, gælder for EU’s kødsektor. Virkningen er mestmærkbar i oksekødsektoren, da den har medført færreudgifter til støtte til det interne marked (for eksempelinterventionsopkøb), presset eksportrestitutionernened og reduceret grænsebeskyttelsen via told-nedskæringer og øget adgang til EU’s markeder.

I svinekødsektoren er den manglende interne mar-kedsstøtte ensbetydende med, at overenskomstensvirkninger har været mest mærkbare, når det gældernedsættelsen af eksportrestitutionerne. For fjer-krækøds vedkommende er presset blevet større pågrund af øget konkurrence på EU-markedet fra impor-terede produkter.

Rent konkret skete der følgende ændringer i EU’s sam-handel med tredjelande med kød i perioden 1995-2002:

Når det gælder oksekød, fårekød og gedekød, foregårstørstedelen af importen som et led i præferencehan-delsordninger, herunder toldkontingenter. På eksport-siden er alle kødtyper sårbare over for handelsforan-staltninger, der indføres af tredjelandshandelspartnere,således som de seneste erfaringer i forbindelse medBSE- og mund- og klovesygekrisen har vist.

I fremtiden ønsker EU, at »ikke-handelsrelateredespørgsmål«, såsom fødevaresikkerhed og dyrevelfærdkommer til at spille en mere fremtrædende rolle i han-delsaftalerne, navnlig inden for de multilaterale aftalersom led i WTO. Det er vigtigt at sørge for, at handelenikke underminerer EU’s bestræbelser på for eksempelat opnå større dyrevelfærd.

7. Mere attraktivt kød afbedre kvalitet

På et konkurrencepræget fødevaremarked er detafgørende, at landmændene og resten af kødprodukti-onskæden stræber efter at sælge produkter af bedstekvalitet og informere forbrugerne om værdien af disseprodukter.

Markedsføringsnormer

Kødsektoren har længe anvendt markedsføringsnor-mer for at tilskynde producenterne til at forbedre deres


Tabel 3: Produktionsandele i fødevareindustrien, 2000, i %

EE LV LT PL CZ SK HU SI RO BG

Kød 15,4 13,8 1,3 21,0 20,5 20,1 25,3 19,5 17,3 11,7

Fisk 15,5 12,2 5,5 2,1 0,4 1,5 0,1 8,3 0,3 0,3

Frugt og grønt f.i. 5,6 0,7 8,6 3,0 1,7 8,3 9,3 2,0 4,8

Olier f.i. i.m. 0,6 2,8 4,7 5,4 4,5 1,8 7,1 4,1

Mejeri 26,1 19,8 25,9 15,6 16,1 15,6 12,6 14,4 6,8 11,5

Møllerivirksomhed 0,5 5,8 3,8 3,3 3,4 6,2 7,2 4,4 9,4 7,7

Foder 2,5 2,2 8,9 6,1 7,9 6,8 7,1 1,4 2,6 3,4

Andre fødevarer 20,7 23,9 19,0 20,9 23,6 22,4 16,8 20,1 23,0 19,1

Drikkevarer 19,4 16,6 17,6 14,3 20,4 20,4 13,9 15,8 31,1 22,4

Tobak i.m. i.m. 6,7 5,2 i.m. i.m. 4,2 5,0 0,4 14,8NB: EE = Estland, LV = Letland, LT = Litauen, PL = Polen, CZ = Tjekkiet, SK = Slovakiet, i.m. = ikke medregnet.

HU = Ungarn, SI = Slovenien, RO = Rumænien, BG = Bulgarien. f.i. = foreligger ikke.


produkter, navnlig i fjerkrækødsektoren, hvor den fæl-les landbrugspolitiks rolle har været mindre fremtræ-dende. Markedsføringsnormer har været det vigtigstemiddel til at overtale producenterne til at forbedrederes produkters kvalitet og sikkerhed og informatio-nen af forbrugerne.

De vigtigste mål for EU’s markedsføringsnormer er atfastlægge harmoniserede minimumsnormer for at lettesamhandelen inden for EU og med tredjelande ogsørge for, at EU-forbrugerne får fersk og frosset kød afgod kvalitet, som er produceret efter en fælles højstandard. Der er indført en række forskellige EU-reg-ler. Disse regler vurderes løbende.

Klassificering af slagtekroppe

Klassificering af slagtekroppe har spillet en stor rollei den gradvise forbedring af slagtekroppenes kvalitetved at fremme produktionen af magrere kød i overens-stemmelse med forbrugernes ønsker. EU har tilskyn-det kødindustrien til at anvende handelsklasseskemaerfor slagtekroppe, hvor slagtekroppene klassificeresefter kropsbygning (dvs. facon) og indhold af magertkød. Desuden har EU, når der er ydet støtte til oplag-

ring af kød (»intervention«) — i praksis kun for okse-kød — insisteret på, at det kød, der frembydes til salgmed henblik på oplagring, opfylder nogle minimums-kvalitetsnormer baseret på handelsklasseskemaet. Allesvin, der slagtes i EU, klassificeres efter kvalitet, ogproducenterne betales i overensstemmelse med dekvalitetsnormer, der er fastsat i EU-lovgivningen (9).

Mærkning og sporbarhed

Forbedringen af slagtekroppenes og kødets kvalitet ogsikringen af, at hygiejnen er af højeste standard måledsages af information til forbrugerne, så de vednøjagtigt, hvilket kød de køber. I nogle tilfælde vil for-brugerne gerne vide mere om produktets oprindelse.Der kan herved blive mulighed for at give produktetstørre værditilvækst og for, at producenten kan opnåen bedre pris på markedet. Mærkning med fyldest-gørende information og garantier for, at kødet kan spo-res tilbage gennem fødevarekæden til bedriften er der-for af største betydning. Identifikation af dyr er kædetsammen med disse aspekter og er også et nøglepunkt iEU’s strategi for bekæmpelse af dyresygdomme.


(9) Rådets forordning (EØF) nr. 3220/84 af 13. november 1984 (EFT L301 af 20.11.1984).

Figur 2: Husdyr og kød: verdenshandelen under ét og EU’s markedsandel (mio. EUR)

0

5 000

10 000

15 000

20 000

25 000

30 000

35 000

40 000

1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

%%%%

Eksport resten af verden EU-eksport % EU-markedsandel

Kilde: Comtrade.


Af disse grunde havde EU indført en række foranstalt-ninger for at forbedre mærkningen af kød, garanterekvaliteten og muliggøre sporbarhed. Dette er foregåeti forskelligt tempo afhængigt af kødtype. EU-lovgiv-ningen er mest omfattende for oksekød (se mereherom i afsnittet om oksekød). Et direktiv, som ændrerEU’s nuværende mærkningsbestemmelser (10) for atstramme definitionen af udtrykket »kød« i forbindelsemed mærkning af kødbaserede produkter, trådte i kraftden 1. januar 2003. Blandt de berørte produkter kannævnes pølser, paté, charcuterivarer, færdigretter ogkødkonserves. Der foregår en løbende forbedring afmærkningen, og EU vedtog fx nye regler for identifi-kation af får i 2003.

EU giver producenterne yderligere mulighed for atgive deres kødprodukter værditilvækst via de kvali-tetsmærker, der kan tildeles som led i EU’s system tiludvikling og beskyttelse af fødevarer. Formålet medsystemet er: at fremme en forskelligartet landbrugs-produktion, at beskytte produktnavne mod misbrug ogefterligning og at hjælpe forbrugerne ved at informeredem om produkters særlige karakter. En fuldstændigliste over mere end 60 registrerede kødprodukter stårpå Kommissionens websted på:

http://europa.eu.int/comm/agriculture/qual/da/pgi_03da.htm

8. Kødsektoren ogoffentligheden

Kødproduktionens image er af stigende betydning forsektorens trivsel. Forbrugerne og offentlighedenønsker at få garanti for, at kød produceres på måder,som er forenelige med de almindelige værdinormer.

Kødsektoren og miljøet

Miljømæssigt set kan sektoren vise, at den opfylderoffentlighedens krav. Bedrifter med græssende husdyr(hovedsageligt kvæg, får og geder) har formet miljøeti mange regioner i EU. For at potentiel skade på mil-jøet, fx fra overgræsning, kan undgås, tilskyndes land-mændene til en mere »ekstensiv« drift (dvs. ved at

reducere antallet af dyr pr. ha). Overholdelse af mil-jønormer som en betingelse for at kunne opnå direktestøtte under den fælles landbrugspolitik (»krydsover-ensstemmelse«) er et nøglepunkt i de seneste reformeraf den fælles landbrugspolitik.

Når produktionen indebærer store koncentrationer afdyr på stald, som det er tilfældet i sektoren for hvidtkød (men også i nogle produktionssystemer i oksekød-og fårekødsektoren), byder situationen på andre udfor-dringer. Her er bortskaffelsen af gylle et problem, fxpå grund af truslen for miljøet som følge af forureningaf vandløb. I nogle regioner i EU er problemet medbortskaffelse af gylle tiltaget, og der har måttet træffesforanstaltninger for at indskrænke antallet af dyr, somlandmændene må holde. I mange områder findes derstrenge nationale eller regionale love om oplagring ogspredning af gødning. EU har en lovgivningsrammefor minimisering af forureningen fra landbruget.

Dyrevelfærd

Dyrevelfærd, både for dyr på stald og på græs, er etvigtigt spørgsmål for landbrugerne og offentligheden.EU har en række dyrevelfærdslove og -kodekser, somhåndhæves af de nationale myndigheder. I reformen afden fælles landbrugspolitik af juni 2003 sammenkæ-des betalingen af direkte EU-støtte til landmændenemed deres resultater, når det gælder opfyldelsen afdyrevelfærdsmålene.

EU reagerer på andre måder på opfordringer fra civil-samfundet og Europa-Parlamentet til at prioriteredyrevelfærd. For eksempel skal eksportrestitutionernefor levende kvæg nedtrappes. En ny forordning (11)indebærer en betydelig nedsættelse af antallet af tilfæl-de, hvor der kan ansøges om en sådan støtte. Formåleter at modvirke unødig transport af levende dyr overlange afstande af hensyn til dyrevelfærden. Strengereregler for veterinærkontrol i tredjelande for at sikre, atvelfærdsnormerne overholdes, herunder sanktioner formanglende overholdelse, følger.

Sygdomme og zoonoser

Dyresygdomme er en konstant trussel for husdyr- ogfjerkræbrug. Sygdomme, såsom mund- og klovesyge,kan skade landmændenes bedrifter og dermed landdi-strikterne. EU har indført strenge kontrolsystemer forat håndtere udbrud. I kraft af disse systemer lykkedes


(10) Kommissionens direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2000/13/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaterneslovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidlersamt om reklame for sådanne levnedsmidler (EFT L 109 af 6.5.2000).

(11) Kommissionens forordning (EF) nr. 118/2003 af 23. januar 2003(EFT L 20 af 24.1.2003).


det at styre udbruddet af mund- og klovesyge i 2001,så sygdommen stort set blev begrænset til DetForenede Kongerige (med enkelte forekomster iFrankrig, Irland og Nederlandene). Andre dyresyg-domme, såsom zoonoser (dvs. sygdomme, der kanoverføres fra mennesker til dyr ad naturlig vej), byderpå yderligere problemer, da de kan overføres via føde-varer, herunder navnlig kød. Kødsektoren har måttetigennem en række sygdomsrelaterede kriser (fx somfølge af salmonella og BSE), hvor forbrugerne harmistet tilliden til køds sundhed med alvorlige følgerfor efterspørgslen efter kød og dermed for kødmarke-derne og landmændene. EU’s regler og mekanismerfor sygdomskontrol er blevet ajourført for at tage hen-syn hertil. De kan også anvendes på importeret kød.

Foder

En række problemer med fødevaresikkerheden er ble-vet kædet sammen med kvaliteten af det foder, somlandmændene køber. Igen har EU grebet ind med enstramning af foderforskrifterne for at mindske risikoenfor, at foder kan blive en katalysator for sygdomsud-brud. Disse bestræbelser fortsætter.

Blandt den eksisterende EU-lovgivning på dette områ-de kan nævnes: regler for markedsføring og mærkningaf foderstoffer, foderblandinger, foder med særligeernæringsformål, bioproteiner og genetisk modificeretfoder, regler for uønskede stoffer i foder (mykotoksi-ner, tungmetaller mv.), regler for godkendelse og regi-strering af foderstoffabrikker og regler for offentligkontrol på foderstofområdet.

OKSEKØDEU’s oksekødmarkeder har gennemgået en fase med genop-retning af forbrug, produktion og eksport siden de kriser, derblev fremkaldt af bovin spongiform encephalopati (BSE) ogmund- og klovesyge i 2000 og 2001. Der er truffet foran-staltninger for at nedbringe overskudsproduktionen i forholdtil efterspørgslen og berolige forbrugerne med hensyn tilstandarden af EU-oksekød. Disse prioriteringer kombineretmed nødvendigheden af at give oksekødproducenterne en vissikkerhed, når det gælder fremtiden, er drivkræfterne bagEU’s støtteordning for oksekød.

Oksekød i EU-15 — fakta og tal

Oksekødsektoren er stadig EU’s primære kødprodukti-onssektor og kommer på andenpladsen blandt land-brugssektorerne i almindelighed, idet den tegner sigfor 10 % af landbrugsproduktionens samlede værdi iEU-15 (kun overgået af mejerisektoren, som havde enandel på 14 % i 2002) (12). I EU-15 som helhed stam-mer omkring to tredjedele af oksekødet direkte ellerindirekte fra malkekvægsbesætninger. Udviklingen iEU’s støtteordning for mejerisektoren kan derfor influ-ere på oksekødsektoren. Den sidste tredjedel stammerfra kalve, der er født af »ammekøer«, dvs. moderdyr afhårdføre racer, hvis mælk helt og holdent går til dereskalve. Faderdyrene er normalt af kødrace, fordikødproduktion er det primære formål.


Figur 3: Antal kreaturer — medlemsstaternes andele i %

Frankrig 25,1 %

Resten af EU-1544,2 %

Tyskland 17,5 %

Det Forenede Kongerige13,2 %



EU producerer normalt mellem 6,5 og 7 mio. tonsoksekød om året (afhængig af, hvor i produktionscyk-len tallene gøres op) og tegner sig for ca. 13 % af densamlede produktion af oksekød på verdensplan. Allemedlemsstaterne producerer oksekød. De førende pro-ducenter er vist ovenfor.

Græsningsbaserede eller såkaldt »ekstensive« produk-tionssystemer er udbredte i de regioner i EU, der harstore græsbevoksede arealer, hvor det er svært at dyrkekorn, dvs. den vestlige del (i Irland og Storbritannienog andre områder ved Atlanterhavet) samt i EU’s bjer-gområder. Kvæg, der opdrættes i sådanne områder,vokser typisk langsommere, når en højere vægt oggiver kød, der er mere »modent« og har en stærkeresmag. Der er en tendens til, at kalve af ammekøer hyp-pigere opdrættes inden for den ekstensive produktion.

Kornbaserede systemer er typiske for de sydlige deleaf EU, hvor det varmere klima bremser græsvækstenom sommeren, og områder, hvor der dyrkes megetkorn (fx Centraleuropa). Kødkvæg, der opdrættes medkorn, vokser meget hurtigere end dyr, som opfedesmed grøntfoder, og når slagtevægten hurtigere (fordidet ofte slagtes ved en lavere vægt). Sådanne systemerbeskrives undertiden som »intensive«. Der er i almin-delighed flere kalve fra køer af malkerace inden forsådanne systemer. Dette oksekød fra yngre, kornfede-de dyr er karakteriseret ved en mildere smag og lyserefarve.

Inden for hvert af disse systemer er der mange regio-nale variationer med anvendelse af forskelligeopdrætsmetoder og kvægracer. Takket være dette ogde utroligt forskelligartede kulinariske traditioner harEU’s forbrugere et meget stort udvalg, når det drejersig om oksekød. Hovedparten af det oksekød, som sæl-ges i EU, kommer fra dyr, der er opdrættet som beskre-vet ovenfor, men ca. 10 % af kødet er kalvekød, derhidrører fra kalve, som hovedsageligt opfedes medmælk, hvilket giver kødet en typisk hvid eller lysfarve.

Oksekødproduktionen følger normalt et cykliskmønster med stigende produktion, der resulterer i lave-re priser, efterfulgt af en reaktion på udbudssiden ogprisopsving. Den fulde økonomiske cyklus løber overto til tre år. Kalvekødproduktionen er hovedsageligt etbiprodukt fra mejerisektoren og følger et mindre cyk-lisk mønster. I de seneste år har oksekødsektoren førstog fremmest været præget af den indvirkning, syg-domme har haft på forbruget. Navnlig BSE har for-

styrret det normale cykliske mønster, da der skete enkraftig nedgang i forbruget med deraf følgende over-skud på udbudssiden på kort sigt og dermed væsentligtlavere priser.

Med sygdomssituationen under kontrol har forbrugetaf oksekød rettet sig forholdsvis hurtigt i alle med-lemsstaterne (13). EU spillede en stor rolle i dette gen-opsving, idet der blev truffet strenge foranstaltningertil at sikre kontrol med foderkvaliteten og indføre kravom identifikation af dyr og mærkning af kød for atgive forbrugerne større tillid ved deres køb af kød. Derblev udformet politiske instrumenter til at støtte mar-kedet i fornødent omfang, men det var ikke nødven-digt at anvende dem fuldt ud.

Betydningen af EU’s politiske instrumenter

Støtteordningen for oksekød (som har eksisteret siden1968) har udviklet sig betydeligt, til dels som følge afsektorens problemer i de seneste år. Oprindeligt havdeordningen en »klassisk« form med interne priser, der ioverskudssituationer blev støttet via EU-finansieredeopkøb til interventionslagre af oksekød, som blevbragt på markedet igen, når oksekødcyklen tillod det,og grænsebeskyttelse via toldsatser, der forhindrede enunderminering af den interne EU-pris. Desuden kunneen del af et givet overskud eksporteres ved hjælp afeksportrestitutioner. Der fandtes også et system medstøtte til privat oplagring, hvorved private handlendeved hjælp af tilskud blev tilskyndet til midlertidigt atoplagre oksekød i overskudssituationer.

EU har ikke ydet direkte støtte til produktionen af kal-vekød, fordi det er et biprodukt.

Reformerne af den fælles landbrugspolitik i 1992 og1999 (14) indskrænkede den rolle, interventionsoplag-ringen spillede. Nu opkøber EU kun oksekød til inter-ventionslager, når priserne falder til 1 560 EUR/ton ien medlemsstat eller en region. Intervention er såledesblevet et »sikkerhedsnet« for indkomsterne frem for etredskab til forvaltning af markedet, og privat oplagringer det foretrukne valg i situationer med midlertidigtoverskud. Den handelsaftale, der fulgte af Uruguay-runden under GATT (nu Verdenshandelsorgani-sationen — WTO), medførte lavere toldsatser og færreudgifter til eksportrestitutioner. Det har gjort EU’s


(13) Europa-Kommissionens »Prospects for agricultural markets 2003-2010«(»Udsigter for landbrugsmarkederne 2003-2010« og ajourføring afdecember 2003).

(14) Rådets forordning (EF) nr. 1254/99 af 17. maj 1999 (EFT L 160 af26.6.1999).


oksekødsektor mere afhængig af markedsudbytter ogimødekommelse af efterspørgslen, selv om Europa-Kommissionen overvåger oksekødmarkedet nøje for atse, om der kræves yderligere foranstaltninger. Nufokuserer EU-støtten mere på direkte støtte af land-mændenes indkomster.

Direkte støtte til landmændene

1999-reformen af den fælles landbrugspolitik ændrededen måde, hvorpå landmændene kunne opnå direktestøtte. Under hensyntagen til den store forskel på hus-dyrbrugene i EU omfatter de direkte betalinger for-skellige former for foranstaltninger for direkte støt-te (15). Disse betalinger skal:

• kompensere for nedsættelserne af interventionspri-sen (slagtepræmie og den særlige oksekødpræmie)

• sikre indkomsten for producenter, som har specia-liseret sig i oksekødproduktion (ammekopræmie)

• tilskynde producenterne til at gå over til mere eks-tensivt husdyrhold (ekstensiveringsstøtte)

• hjælpe producenter i ugunstigt stillede områdereller i medlemsstater, der er stærkt specialiseret ioksekødproduktion (supplerende ammekopræmie)

• sikre den fornødne balance på markedet året rundt(sæsonpræmie)

• give medlemsstaterne mulighed for at støtte speci-fikke produktionssystemer (nationale udgiftsram-mebeløb).

De nationale myndigheder fik større spillerum, hvadangår gennemførelsen af oksekødordningen. En del afde direkte betalinger kan tildeles efter medlemsstater-nes egne kriterier, hvorved de både kan opfylde deresborgeres og deres landmænds forventninger.Medlemsstaterne kan også vælge at foretage betalin-ger på betingelse af, at landmændene følger miljøven-lige produktionsmetoder (»krydsoverensstemmelse«).

Den nye EU-politik i oksekødsektoren

Den 26. juni 2003 vedtog EU’s landbrugsministre enfundamental reform af den fælles landbrugspolitik.Reformen ændrer den måde, hvorpå EU støtter sinlandbrugssektor. Den nye fælles landbrugspolitik til-godeser forbrugere og skatteydere, samtidig med atden giver EU’s landmænd frihed, så de kan producereefter markedets ønsker. I fremtiden vil langt størstede-len af støtten blive betalt uafhængigt af produktionens

omfang. For at undgå at produktionen opgives, kanmedlemsstaterne vælge at bevare en begrænset tilknyt-ning mellem støtte og produktion på nærmere fastsat-te betingelser og inden for ganske bestemte grænser.

De fleste af de nuværende direkte støttebetalinger tillandmændene vil blive afløst af en enkeltbetalingsord-ning. Den nye enkeltbetalingsordning vil ikke længerevære knyttet til den enkelte landmands produktion(den vil med andre ord være »afkoblet«). Beløbet vilblive beregnet på grundlag af den direkte støtte, somen landmand modtog i en referenceperiode (2000-2002). Enkeltbetalingsordningen vil blive taget i brugden 1. januar 2005. Medlemsstaterne kan udsætte gen-nemførelsen indtil 2007. Men alle medlemsstaterneskal have indført enkeltbetalingsordningen senest i2007. Fuldstændig afkobling er det generelle principfra og med 2005. Medlemsstaterne kan dog beslutte atgennemføre enkeltbetalingsordningen gradvis og atgive oksekødproducenterne en supplerende betalingved at vælge blandt mulighederne for delvis afkoblingaf de direkte betalinger.

Efter systemet med delvis afkobling af de direkte beta-linger kan medlemsstaterne vælge at beholde op til100 % af slagtepræmien for kalve. Medlemsstaternekan dog vælge at lade op til 100 % af ammekopræmi-en og op til 40 % af slagtepræmien for kalve være til-koblet. Alternativt kan de lade op til 100 % af slagte-præmien være tilkoblet eller i stedet op til 75 % af densærlige præmie for handyr.

Den fælles landbrugspolitik efter reformen læggerstørre vægt på »krydsoverensstemmelse«. Hidtil harkrydsoverensstemmelse været frivillig for medlems-staterne og har kun været gældende for miljønormer.Krydsoverensstemmelse er nu obligatorisk. Alle land-mænd, der modtager direkte betalinger, skal overholdekravet om krydsoverensstemmelse. Der er blevetopstillet en prioriteret liste over 18 lovfæstede EU-nor-mer inden for miljø, fødevaresikkerhed og dyresund-hed og -velfærd, og der vil ud over de normalt anvend-te sanktioner blive pålagt landmændene sanktioner iform af nedsættelser af de direkte betalinger, hvis deikke overholder disse normer.

Der står en udførlig beskrivelse på følgende websted:

http://europa.eu.int/comm/agriculture/capreform/index_da.htm

Ifølge Kommissionens vurdering af den potentiellevirkning af en yderligere reform af den fælles land-


(15) Kommissionens forordning (EF) nr. 2342/1999 af 28. oktober 1999(EFT L 281 af 4.11.1999).


brugspolitik, som blev offentliggjort i januar 2003 (ogajourført i december 2003) vil produktionen blive ned-sat som følge af de mulige virkninger af en begræns-ning af retten til støttebetalinger (fx ved at tilskynde tilen mere ekstensiv produktion), men det kan opvejes afbedre markedspriser.

EU vil også løbende overvåge sine regler om klassifi-kation af slagtekroppe, så oksekødproducenterne til-skyndes til at forbedre kvaliteten af dyr og slagtekrop-pe, og produktionen af oksekød af højere kvalitet der-ved støttes.

Forbrugernes tillid

Omlægningen af EU-støtten til oksekødproducenterneer til dels en reaktion på offentlighedens svigtende til-lid til den måde, oksekød produceres på.Landmændene tilskyndes til at lægge mere vægt påforbrugernes ønsker. For at opbygge forbrugernes til-lid har EU indført flere foranstaltninger, fx:

• mærkning af oksekød (detailhandlerne skal anføre,hvor oksekød kommer fra) (16)

• identifikation af kød (for at dokumentere, at okse-kød kommer fra bestemte bedrifter)

• bedre regler om foderingredienser og kontrol meddem (17)

• strengere kontrol af importeret oksekød

• salgsfremmende foranstaltninger for oksekød, sommedfinansieres af EU.

Ved at imødekomme forbrugernes ønske om oksekødaf bedre kvalitet skulle oksekødproducenterne opnå enhøjere pris for deres produkt under forudsætning af, atforbrugerne informeres ordentligt. Alt kvæg skal øre-mærkes og have et »pas«, hvoraf deres oprindelse ogflytninger mellem bedrifter og til markedet fremgår.Reglerne om mærkning af oksekød og identifikationaf kvæg resulterer under ét i fuld sporbarhed for kvægog kød fra jord til bord. Reglerne omfatter de enkeltekødudskæringer og endog hakket oksekød.Detailhandlerne kan, hvis de ønsker det, tilføje yderli-gere oplysninger om produktet, som skal stå i mærk-ningen.

Som et yderligere skridt til at opbygge forbrugernestillid til oksekød har EU indskrænket antallet af tilfæl-

de, hvor der kan ansøges om eksportrestitution forlevende kvæg. På baggrund af opfordringer fra dyre-velfærdsaktivister og Europa-Parlamentet blev der ifebruar 2003 indført en ny forordning, der skal mod-virke unødig transport af levende dyr over langeafstande. Efter den nye forordning betales der ikkelængere støtte for kvæg, som er bestemt til slagtning.Der gøres en undtagelse for eksport af handyr til tred-jelande, såsom Egypten og Libanon. Disse landeimporterer traditionelt et stort antal sådanne dyr afkulturelle og religiøse grunde. Der kan også fortsatydes støtte til eksport af racerene hundyr til avlsformålpå strenge betingelser. Fremtidige skridt fraKommissionens side på dette område kommer til atomfatte strammere regler for veterinærkontrol i tredje-lande for at sikre, at dyrevelfærdsnormerne overhol-des, herunder sanktioner for manglende overholdelse.

Oksekød er omfattet af foranstaltninger, som skal gøreproduktet mere synligt og øge forbrugernes bevidst-hed. EU samarbejder med medlemsstaterne og kødin-dustrien om medfinansiering af informationskampag-ner og salgsfremmende foranstaltninger inden for EUog i tredjelande (18).

Vil udvidelsen gøre en forskel (19)

Oksekødsektoren er den sektor, der har haft den størsteproduktionsnedgang i overgangsperioden op til tiltræ-delseslandenes medlemskab af EU. Fra 1989 til 2001faldt produktionen med over 40 % til under 1 mio. tons(i de central- og østeuropæiske lande). Produktionen afoksekød i de central- og østeuropæiske lande foregårhovedsageligt i forbindelse med malkekvægbesætnin-ger, da ammekobesætninger og specialiseret okse-kødproduktion kun forekommer i begrænset omfang ide central- og østeuropæiske lande. På grund af denlange produktionscyklus foregår opbygningen afammekobesætninger og specialiseret oksekødproduk-tion i langsomt tempo.

Oksekødforbruget pr. indbygger faldt vedvarende i2001 og 2002. Faldende interne priser, stigende ind-komster og stigende priser for svinekød og fjerkrækødskulle dog stabilisere det interne forbrug på 9,3 til 9,5kg/indbygger i de kommende år. Ifølge Kommissionensoverslag, som blev opstillet i 2002, skulle det samledeinterne forbrug i de central- og østeuropæiske lande


(18) Rådets forordning (EF) nr. 2826/2000 af 19. december 2000 (EFT L 328 af 23.12.2000).

(19) Se Europa-Kommissionens »Prospects for agricultural markets 2002-2009« (»Udsigter for landbrugsmarkederne 2002-2009«) og»Prospects for agricultural markets 2003-2010« (»Udsigter for land-brugsmarkederne 2003-2010«).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17.juli 2000 (EFT L 204 af 11.8.2000) og Kommissionens forordning (EF)nr. 1825/2000 af 25. august 2000 (EFT L 216 af 28.8.2000).

(17) Fx Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af3. oktober 2002 (EFT L 273 af 10.10.2002).


ligge forholdsvis stabilt på omkring 1 mio. tons fremtil 2009. Som følge af et stabilt forbrug og en falden-de intern produktion forventes nettoimporten at stigetil 214 000 tons i 2009. Hovedimportørerne bliverPolen, Rumænien og Bulgarien. Eksporten tilSlovenien og Slovakiet vil fortsat være lille.

Tiltrædelseslandenes evne til at markedsføre deresoksekød i EU kommer til at afhænge af deres slagteri-ers sundheds- og hygiejnenormer. Hvis disse normerkun forbedres langsomt, vil tiltrædelseslandene fortsatvære nettoimportører af oksekød i nogle år.

Handelens betydning

Ved Uruguay-rundeaftalen under GATT/WTO blevder indført strenge bestemmelser for EU’s anvendelseaf eksportstøtte. Som følge heraf og på grund af syg-domsrelaterede restriktioner faldt EU’s oksekødeks-port fra gennemsnitlig 910 000 tons om året i perioden1995-2001 til under 550 000 tons i det seneste år(2002). WTO-aftalen begrænser eksporten af oksekødmed eksportrestitutioner til 822 000 tons. Størstedelenaf oksekødimporten til EU er omfattet af præference-ordninger, herunder toldkontingenter. Importen harligget stabilt på gennemsnitligt ca. 405 000 tons omåret — dette opfylder EU’s forpligtelse i henhold tilWTO-aftalen med hensyn til minimumsadgang tilmarkederne. Den samlede import af oksekød i 2002var på 475 000 tons (20).

Nedsættelsen af interventionspriserne skulle mulig-gøre en indskrænkning af forskellen mellem EU’sinterne markedspris for oksekød og verdensmarkedspri-serne og således mindske behovet for høj eksportstøttefor at gøre EU’s oksekød mere konkurrencedygtigt.

SVINEKØDSvinekødproduktionen er domineret af driftssystemer, somer baseret på opstaldning af svin og fodring med foderratio-ner, der dækker alle deres ernæringsmæssige og andrebehov. Da produktionen i sådanne systemer ikke foregår i detfri, og da foder udgør producenternes største omkostninger,har EU altid kun tilbudt producenterne begrænsede markeds-støtteforanstaltninger. Svinekødproduktionen har således

været markedsorienteret i mange år. Dens problemer harderfor mindre at gøre med den fælles landbrugspolitik ogmere med kødkvalitet, dyrevelfærd og svineopdrættets følgerfor miljøet.

Svinekødsektoren

EU producerer 17,8 mio. tons svinekød om året (21) oger den næststørste producent i verden efter Kina.Højere produktion i anden halvdel af 1990’erne med-førte lave priser. Siden er produktionen blevet ind-skrænket og stabiliseret med deraf følgende mere for-delagtige priser. De vigtigste producentlande i 2002var: Tyskland (23,1 % af produktionen), Spanien(17,5 %), Frankrig (13,2 %), Nederlandene (7,7 %) ogDanmark (9,9 %).

Det årlige gennemsnitsforbrug pr. indbygger i EU erca. 43 kg. Der er store forskelle medlemsstaterne imel-lem.

Situationen på svinekødmarkedet har som i resten afEU’s husdyrsektor været præget af usædvanlige for-hold, som har haft store konsekvenser på kort sigt ogfortsat forventes at influere på sektorens udvikling påmellemlang sigt. BSE-krisen i oksekødsektoren, somfremkaldte en omlægning af efterspørgslen til andreformer for kød (hovedsageligt fjerkrækød), var også tilfordel for svinekødsektoren og bidrog til, at der blevopnået bedre priser i perioden 2000-2002. I noglemedlemsstater var der tegn på tiltagende investeringerog en stigning i avlsbestanden. Blandt de foranstalt-ninger, der straks blev indført for at afhjælpe proble-met med BSE, påvirkede det midlertidige forbud modanvendelse af animalsk protein i svine- og fjerkræfo-der dog foderpriserne og producenternes fortjenstmar-gener.

Udbruddet af mund- og klovesyge i Det ForenedeKongerige og derefter i Irland, Frankrig ogNederlandene i 2001 var også en forstyrrende faktor isvinekødsektoren. Efter dette udbrud skabte restriktio-ner på flytning af husdyr plus flere eksportforbud fratredjelandes side store forstyrrelser, hvad angår slagt-ninger og salg. Den store rolle, eksporten spiller forden europæiske svinesektor, gør den overordentligtfølsom over for sådanne sygdomsrelaterede problemer.Der forekom udbrud af klassisk svinepest i 1990’erne(fx i Tyskland, Nederlandene og Spanien).


(20) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Landbrug.



Udsigterne på mellemlang og lang sigt (22) for forbru-get af svinekød er i almindelighed positive, da svine-kød sandsynligvis fortsat vil være populært blandt for-brugerne i EU-25. Efter forbrugsstigningen i 2001 og2002 i EU-15 i forbindelse med BSE-krisen forventesvæksten i forbruget pr. indbygger at aftage i de kom-mende år i betragtning af det forventede genopsving iforbruget af oksekød.

Begrænset EU-støtte til svinekødproduktion

EU-støtten til svineproducenterne og svinekødmarke-det er begrænset til lejlighedsvis støtte til privat oplag-ring, når markedsforholdene kræver det (svinekødtrækkes midlertidigt tilbage fra markedet af privateerhvervsdrivende ved hjælp af EU-støtte). Importtoldenfastsættes i henhold til aftaler inden for Verdens-handelsorganisationen (WTO) på et niveau, der mulig-gør rimelig adgang til EU-markedet, og der kan opnåseksportrestitutioner for nogle svinekødprodukter forom nødvendigt at fjerne overskudsprodukter fra mar-kedet. Bortset herfra findes der ingen foranstaltninger,der skal holde EU-markedet for svinekød oppe på etbestemt niveau. Svineproducenterne kan heller ikkeopnå direkte støttebetalinger fra EU. Producenternesindkomst er således betinget af markedsprisen.

Svinekødproducenterne opnår dog en fordel i kraft afforanstaltninger, der reducerer prisen på korn og andrefoderingredienser. Derved har reformerne af den fæl-les landbrugspolitik af 1992 og 1999 medvirket til atøge svinekødproduktionens konkurrenceevne. Denneforbedring kan forventes at fortsætte under yderligerereformer, der reducerer prisen på foder. Det skalbemærkes, at sådanne prognoser holder stik under nor-male markedsforhold. På grund af den alvorlige tørkei 2003 i mange medlemsstater steg foderpriserne bety-deligt, og den faktiske situation kan derfor blive enanden end forventet.

Miljøspørgsmål

Svinekødproduktionen er ikke blot koncentreret ibestemte medlemsstater, men i bestemte regioner i dissemedlemsstater (fx den vestlige del af Flandern i Belgienog Bretagne i Frankrig). Den koncentrerede produktioni disse regioner og det begrænsede areal, der er til rådig-hed til bortskaffelse af gylle, fx som gødning, har bevir-ket, at der er opstået betydelige miljøproblemer. I nogletilfælde trues vandløbene af forurening.

Både EU-lovgivningen og den nationale lovgivningfastsætter strengere og strengere miljønormer, som


Boks 2. Svins velfærd

Svinevelfærdsspørgsmål afspejles i en tiltagende lovgivningsaktivitet på dyrevelfærdsområdet, både på nati-onalt plan og på EU-plan. Et eksempel på velfærdsregler, der berører svineproduktionen, er: Rådets direktiv201/88/EF (om ændring af Rådets direktiv 91/630/EØF), EFT L 316 af 1.12.2001 om fastsættelse af mind-stekrav med hensyn til beskyttelse af svin, der navnlig tager sigte på:

• at forbyde brug af individuelle båse til drægtige søer og gylte og brug af bindsler

• at forbedre gulvenes kvalitet

• at give søer og gylte mere plads at bevæge sig på

• at give søer og gylte permanent adgang til rodemateriale

• at indføre et højere uddannelses- og kompetenceniveau på velfærdsområdet for driftsledere og medhjæl-pere, der passer dyrene

• at få ny videnskabelig rådgivning om visse spørgsmål vedrørende svineopdræt.

Fra den 1. januar 2003 skal disse krav være indført for alle nybyggede eller ombyggede bedrifter. Fra den 1.januar 2013 gælder disse bestemmelser for alle bedrifter. Andre foranstaltninger vedrører:

• krav gældende for lys og maksimale støjniveauer

• permanent adgang til rode- og legemateriale

• permanent adgang til frisk vand

• yderligere restriktioner på operative indgreb på svin

• en fravænningsalder på mindst fire uger.

(22) http://europa.eu.int/comm/agriculture/publi/caprep/prospects2003/index_en.htm


svineproducenterne skal overholde. Disse udfordrin-ger, når det gælder miljøet, har en direkte begrænsen-de indvirkning på svineproduktionen. I nogle regio-ner/lande (fx Flandern/Belgien og Nederlandene) be-grænses produktionen og antallet af svin, og producen-terne tilskyndes til at indstille produktionen. I andrelande (fx Spanien) er der stadig mulighed for en visudvidelse.

Forbrugerne har også et ord at skulle have sagt

Noget andet, der påvirker svineproduktionen, er pro-ducenternes krav. Der er sket en omlægning til pro-duktion af mere fedtfattigt svinekød i løbet af de sid-ste to årtier. Nu er der også andre behov, der skal imø-dekommes. For eksempel har forbrugerne i DetForenede Kongerige krævet bedre dyrevelfærd i svine-kødproduktionen. Dette kan medføre en nedsættelse afproduktionen, da opstaldningsbetingelserne er mererestriktive, og produktionsomkostningerne stiger.

Der er foretaget stadige kvalitetsforbedringer i mangeår for at imødekomme forbrugernes krav. Svinekøds-industrien har anvendt normer for klassifikation afsvinekroppe med sigte på en forbedring af kødkvalite-ten og markedspriserne siden 1984 (23)

EU’s udvidelse — en stor udfordring

Udvidelsen bliver et vigtigt skridt både for EU’s og til-trædelseslandenes svineindustri. Tiltrædelsen forven-tes at fremkalde en stigning i produktionen i de nyemedlemsstater. Svinekød er den vigtigste kødtype, derproduceres og forbruges i de central- og østeuropæiskelande. For de central- og østeuropæiske lande som hel-hed forventes svinekødproduktionen at stige. Denstørste producent og forbruger af svinekød skulle fort-sat være Polen, hvor der stadig er plads til en produk-tionsudvidelse. Stigende indkomster skulle medføre etstigende forbrug.

Handel — udsigterne på de globale markeder

Importen spiller ikke nogen afgørende rolle for opret-holdelsen af ligevægten på EU-markedet for svinekød.Den tegner sig kun for 50 000 tons om året over forEU’s produktion på 17,8 mio. tons. Omkring 250 000tons om året kan importeres som led i toldkontingen-ter, men den faktiske mængde er meget mindre (af for-skellige grunde, såsom utilfredsstillende normer påslagterierne og konsekvenserne af vaccination).

Eksporten er derimod vigtig, idet EU hvert år sendermellem 1 og 1,5 mio. tons til tredjelande (inklusivespiselige slagtebiprodukter). Disse store mængder er ifare, hvis der indføres veterinærrestriktioner i import-landene. Nogle destinationer, for eksempel Japan(hvor dansk svinekød spiller en stor rolle) og Rusland,er af særlig betydning. Der er en tendens til, at EU’seksportpolitik koncentreres om at bevare sådanne mar-keder. Anvendelsen af eksportrestitutioner er dog merebegrænset (på grund af WTO og budgettet) — foreksempel blev der ikke udbetalt restitutioner for svine-kroppe og udskæringer i en længere periode efter2000. Forarbejdede produkter kan stadig eksporteresmed restitutioner.

FJERKRÆKØDSektoren for fjerkrækød omfatter kød fra forskellige tamfug-learter, såsom kyllinger, kalkuner, gæs, ænder og perlehøns.Den fremherskende produktionstype er dog kyllinger, der teg-ner sig for 70 % af EU-produktionen, efterfulgt af kalkunermed 20 %. Produktionen af fjerkrækød foregår som oftestenten i opstaldningssystemer eller andre lukkede systemer forat muliggøre en bedre sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse ogfor at gøre produktionen effektiv. EU spiller en meget begræn-set rolle, når det gælder finansiel støtte til sektoren. Derfor gårEU’s indsats mere på handel, sundhed, miljø og velfærd.

Udviklingen i fjerkrækødsektoren

Fjerkræ har en hurtig reproduktionscyklus. Fugle-populationen og mængden af fjerkrækød kan stigehurtigt. Foderomkostningerne er langt det vigtigsteaspekt af fjerkrækødproduktionen. Siden reformerneaf den fælles landbrugspolitik af 1992 og 1999, derøgede udbuddet af billigt korn til foderbrug, er fjer-krækødproduktionen steget til ca. 9 mio. tons (sefigur). I de senere år er forbruget af fjerkrækød ogsåsteget, til dels som følge af dets konkurrenceevne i for-hold til andet kød, men også på grund af forbrugernesutryghed over for andet kød, selv om det igen faldt, daoksekødforbruget rettede sig i 2001.

På mellemlang og lang sigt er udsigterne for fjer-kræproduktionen mindre positive, end de har væretindtil for nylig (24). Den nylige stærke stigning i impor-


(23) Rådets forordning (EØF) nr. 3220/84 af 13. november 1984 (EFT L301 af 20.11.1984).

(24) http://europa.eu.int/comm/agriculture/publi/caprep/prospe-cts2002/index_en.htm


ten af fjerkrækød (350 000 tons i perioden 1999-2001) vil kunne underminere EU’s produktionspoten-tiale, da størstedelen af forbrugsstigningen er blevetdækket af billigere importeret fjerkrækød ogudskæringer fra Brasilien og Thailand (om end denneudvikling kan blive påvirket af de omfattende syg-domsproblemer i asiatiske fjerkræflokke). En fortsatstigning i importen af fjerkrækød kan i løbet af de nær-meste år føre til en situation, hvor EU kan blive netto-importør af fjerkrækød.

Nogle traditionelle EU-eksportmarkeder, fx i Mellem-østen, overtages af konkurrenter på verdensmarke-derne for fjerkræ, såsom Brasilien, hvorved EU’s eks-portmuligheder begrænses.

Der produceres fjerkrækød på hele EU’s område, menproduktionen er navnlig koncentreret i Nederlandeneog dele af Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien og DetForenede Kongerige. Produktionen foregår normalt ieller tæt på områder, hvor der produceres korn, eller ikystområder, som ligger tæt på havne, hvortil derimporteres foderingredienser (mindst to tredjedele afomkostningerne ved en levende fugl er foderomkost-ninger).

Fremtidige udfordringer

De største udfordringer for fjerkrækødsektoren skyl-des følgende:

• den trussel, som dyresygdomme udgør for fjer-kræflokken, såsom aviær influenza (når det gælderzoonoser, kan disse sygdomme skabe potentielleproblemer for menneskers sundhed i individuelletilfælde)

• udefra kommende pres, fx fra en uafbalanceretliberalisering af verdensmarkederne for fjer-krækød, uhensigtsmæssige toldstrukturer og/ellerhandelshindringer af ikke-toldmæssig art i nogletredjelande

• imødekommelse af EU-forbrugernes ønsker ombedre kvalitet og fødevaresikkerhed (og garantierherfor).

EU’s udvidelse byder på adskillige udfordringer for EU’sfjerkrækødsektor. På den ene side skal producenter ogslagterier i de nye medlemsstater opfylde strenge EU-produktionsnormer. På den anden side kan producenter-ne i EU-15 føle sig fristet til at investere i tiltrædelses-staterne, hvor nogle omkostninger er betydeligt lavere


Figur 4: Udviklingen i EU-balancen — fjerkræ (EU-12 indtil 1994)

9,1

8,9

1,0

0,8

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

(mio. t)

Anvendelig produktion Konsum Import Eksport

EU-15EU-12

Kilde: Eurostat; GD for Landbrug.


(om end nogle omkostningsfordele, såsom lavere foder-omkostninger, vil forsvinde, efterhånden som der sker entilpasning til prisniveauerne i EU). Fjerkræindustrien ergenerelt baseret på stordrift i de central- og østeuro-pæiske lande, og udenlandske, direkte investeringer spil-ler en stor rolle, hvilket til dels forklarer den konstanteudvidelse af produktionen siden 1990’erne. I flere landeforegår en meget stor del af produktionen dog på småbedrifter. Tre lande dominerer produktionen af fjer-krækød — Polen, Ungarn og Rumænien er de størsteeksportører af fjerkrækød i regionen.

Handelens rolle

EU har aldrig haft en intern støtteordning for fjer-krækødproducenter. EU benyttede tidligere told til atstabilisere EU-markedet og regulere forholdet mellemmarkedspriser og kornpriser og andre omkostninger oggav således producenterne mulighed for at få bære-dygtige fortjenstmargener. Efter den aftale, der fulgte afUruguay-runden under Verdenshandelsorganisationen(WTO), er disse toldmæssige hindringer dog gradvisforsvundet. EU-beskyttelsen er stadig stor for ferskefjerkrækødprodukter, men er lav for forarbejdede pro-dukter. En tiltagende andel af EU’s fjerkræsektor ope-rerer således på et globalt marked.

Dette er en udfordring for EU’s fjerkrækødsektor, ikkemindst, fordi den skal opfylde strenge sundheds-,miljø- og dyrevelfærdsnormer (med dertil hørendeomkostninger), forhold, som ikke nødvendigvis gørsig gældende for dens udenlandske konkurrenter.

Samtidig har EU’s fjerkrækød ikke altid adgang tiltredjelandsmarkeder. EU har derfor ikke altid lige vil-kår i samhandelen, og det er et spørgsmål, som vilblive sat på Doha-udviklingsdagsordenen i forbindelsemed landbrugsdrøftelserne.

De lovgivningsmæssige rammer

Da EU ikke har nogen ordning for fjerkrækød, er EU-støtten koncentreret om at tilskynde producenterne tilat forbedre deres produkter og markedsføringen afdem. De vigtigste forordninger er Rådets forordning(EØF) nr. 1906/90 og Kommissionens forordning(EØF) nr. 1538/91 (25), der fastsætter harmoniseredeminimumsnormer for at lette samhandelen og sikre, atEU-forbrugerne får fersk og frosset fjerkrækød af høj

kvalitet, som er produceret efter en fælles norm.Handelsnormerne er i hovedtræk følgende:

• regler om klassificering af fjerkrækød, for eksem-pel: klassificering efter kvalitet (dvs. klasse A ellerB), præsentationsform, indhold af tilsat vand,vægtklassificering

• særlige kriterier for udtryk i forbindelse med mar-kedsføring, som skal være opfyldt, for at bestemteanprisninger vedrørende produktionssystemer kantillades (fx fritgående, ekstensivt staldopdræt mv.— fjerkræ, der holdes til kødproduktion, holdesikke i buranlæg)

• og mærkningskrav, for at forbrugerne kan få nogetfor pengene.

Den intensive fjerkrækødproduktion medfører mil-jøproblemer (navnlig i de regioner, hvor produktionener mest koncentreret, og hvor bortskaffelsen af gødninger et særligt problem), og der er altid risiko for sygdomi flokkene. Sygdomme, såsom aviær influenza, kanskade flokkene alvorligt og spredes hurtigt. EU har der-for gjort en stor indsats for at bekæmpe sygdomme.Nye forordninger om zoonoser er under udarbejdelse.

EU har også forbudt eller på anden måde reguleret etstort antal tilsætningsstoffer til foder, antibiotika ogvækstfremmende stoffer, som er meget udbredt i pro-duktionen andre steder i verden. Importen af fjer-krækød overvåges for at kontrollere, om den opfylderEU-normerne, af hensyn til forbrugerne. EU forsøgerat sikre, at den globale handel med fjerkrækød foregårunder iagttagelse af de højeste kvalitets- og sikker-hedsnormer.

FÅREKØD OG GEDEKØDFåre- og gedeopdræt er overvejende en græsningsbaseretaktivitet. Mange fåre- og gedearter er tilpasset til at leveunder barske vilkår og ofte til at æde de grovere former forgræs. Denne opdrætstype forekommer således ofte i de»ugunstigt stillede områder« i EU. I nogle ugunstigt stilledeområder er fåre- og gedeopdræt den eneste kilde til økono-misk aktivitet, og det har spillet en stor rolle i formningen aflandskabet og det lokale miljø. Får og geder opdrætteshovedsageligt for deres kød eller mælk, selv om deres uld ogskind er værdifulde biprodukter.


(25) Rådets forordning (EØF) nr. 1906/90 af 26. juni 1990 (EFT L 173 af6.7.1990) og Kommissionens forordning (EØF) nr. 1538/91 af 5.juni 1991 (EFT L 143 af 7.6.1991).


Fåre- og gedekødproduktionen i EU’s regioner

Fåre- og gedekød påskønnes af forbrugerne for detsnaturlige oprindelse, dets smag og de mange forskelli-ge bekvemme udskæringer, der tilbydes, og som gørdet til et meget alsidigt produkt. Det bevarer også sinkvalitet i kølet eller frosset form. Får fodres overve-jende med græs og opdrættes udendørs, selv om pro-duktionssystemerne er forskellige alt efter terræn,vegetation og bedriftstype. Afhængigt af klimaet ogregionen i EU kan får holdes indendørs og for eksem-pel fodres med korn, navnlig moderfår i læmningspe-rioden, eller fodres med høstrester eller biprodukter fralandbruget. Der anvendes et utal af racer. Generelt pro-duceres der tunge lam i EU-landene nordpå, mens desydlige medlemsstater producerer lette lam. Denneforskel indvirker på produktion, markedspriser og pro-ducentindkomster. Klimaet og geografien har stor ind-flydelse på produktionsmønstrene, fordi produktionenfinder sted i fri luft.

I forhold til andre kødsektorer er fåre-/gedekødsekto-ren relativt lille. Den årlige produktion i EU-15 var pålidt over 1 mio. tons i 2002 sammenlignet med 6,7mio. tons for oksekød. Ikke desto mindre er der næsten90 millioner får (og 11,5 millioner geder) i EU-15, ogved udvidelsen i 2004 skal der lægges over 2 millionerfår til det samlede antal. EU er verdens næststørsteproducent af fåre- og gedekød (efter Kina).

Fåre- og gedeproducenternes gennemsnitsindkomster iEU er generelt blandt de laveste for alle sektorer underét. I Sydeuropa anvendes får, og navnlig geder, i vidudstrækning til mælkeproduktion, som kan udgøre envæsentlig del af landmandens indkomst, mens dernordpå udelukkende opdrættes lam til kødproduktion.

Omkring 80 % af alle de moderfår, som der udbetalespræmier for, holdes i EU’s ugunstigt stillede områder.For EU-15 som helhed tegner moderfårene sig for ca.30 % af det samlede antal får, og geder udgør ca. 10 %af det samlede antal får og geder (26).

Betydningen af fåre- og gedeproduktionen for EU’sregioner fremgår af det antal landmænd, der beskæfti-ger sig med denne aktivitet, navnlig i bestemte med-lemsstater. Fire medlemsstater (Frankrig, Grækenland,Spanien og Det Forenede Kongerige) tegner sig fornæsten 80 % af produktionen i EU-15.

Forbrugerne i EU-15 spiser næsten 1,4 mio. tons fåre-og gedekød om året (3,5 kg/indbygger over for 43kg/indbygger svinekød). Ikke desto mindre er dissekødtyper værdsat for deres naturlige smag, de spilleren stor rolle ved bestemte højtider i EU-landene, ogder er et klart potentiale for at øge forbruget af fåre-/gedekød. Når forbruget af fårekød kulminerer, er detofte forbundet med bestemte højtider, såsom påske, julog andre trosretningers højtider — dette har særligindflydelse på de sæsonbestemte produktions-, pris-og importmønstre.

Produktionen af fåre-/gedekød i EU blev hårdt ramt afmund- og klovesygeepidemien i 2001 (over 5 millionerfår blev slagtet og destrueret i forbindelse med denneepidemi), og produktionen faldt med ca. 9,6 % i 2001.På mellemlang og lang sigt forventes der en lille ned-adgående tendens både for produktion og forbrug pr.indbygger efter en forventet gradvis genopretning.

Gedeproduktionen falder ind under de samme trehovedkategorier som fåreproduktionen (produktionmed primært sigte på kød, produktion med henblik påmælk og dyrehold med henblik på uld og skind). I lan-dene i Sydeuropa er gedeproduktion dog ikke såudbredt. I Sydeuropa er gedeproduktionen næstenudelukkende forbundet med mælkeproduktion, og kid-dene er fravænnet og klar til at indgå i produktionen imange forskellige vægtklasser i lighed med lam frafåreflokke til mælkeproduktion.

Den nye fælles landbrugspolitik og fårekød- og gedekødsektoren

Den fælles landbrugspolitiks støtteordning for sektorenblev ændret i 2001 og vil atter ændre sig som følge afaftalen af juni 2003 om reformen af den fælles land-brugspolitik.

Reformen i 2001

Historisk set har direkte støtte til fåre- og gedeprodu-center været den fælles landbrugspolitiks vigtigsteinstrument i denne sektor. EU’s støtteordning for fåre-/gedekød har aldrig omfattet EU-finansierede opkøbaf kød til interventionslager. I stedet har der været taleom en begrænset adgang til støtte til privat oplagringog forvaltning af importen til EU-markedet, navnliganvendelse af toldkontingenter. Der anvendes ikkeeksportsubsidier, da det er en underskudssektor (EUhar kun en selvforsyningsgrad på 80 %). Støtten tilsektoren har således stort set været begrænset til direk-


(26) An evaluation of the common organisation of the markets in the sheepand goat meat sector (En evaluering af den fælles markedsordning ifåre- og gedekødsektoren) (september 2000).


te støttebetaling i form af en præmie, som en gang omåret udbetales direkte til landmændene efter antallet afavlsfår, som de holder. Tidligere blev denne støtteberegnet for hver enkelt region i EU på grundlag af deregionale markedspriser sammenlignet med en EU-dækkende støttepris. Fordelen ved dette system var, atdet afspejlede de reelle markedsforhold i de forskelli-ge dele af EU.

Dette system blev afløst af et forenklet system i 2001 (27).Fårepræmiens størrelse er nu blevet fastsat for flere årmed en sats på 21 EUR pr. moderfår (16,8 EUR formoderfår, der holdes til mælkeproduktion, og for hun-geder), plus en tillægspræmie på 7 EUR, der kunudbetales i ugunstigt stillede områder. Den enkeltelandmand kan ansøge om præmier for et begrænsetantal avlsdyr — retten til individuel præmie.

Medlemsstaterne kan også foretage en tillægsbetalingsvarende til et supplement til præmien på 1 EUR, somde kan tildele på seks forskellige måder: som et tillægtil den normale præmie, som en hektarbetaling, for atfremme bestemte produktionstyper, for eksempel pågrundlag af kvalitetskriterier, for opkøb af præmieret-tigheder, for omstrukturering eller udvikling af produ-centorganisationer eller for forbedring af forarbejd-ning og markedsføring. Præmien er ikke længere knyt-tet til markedspriserne (regionalt eller på andet grund-lag). Landmændene har således en vis sikkerhed medhensyn til den finansielle støtte, de vil få fra EU (somkan suppleres af medlemsstaterne inden for vissegrænser) på mellemlang sigt. Det hjælper dem i drifts-planlægningen.

Den forenklede præmie er mindre administrations-krævende for medlemsstaterne. Da den faste præmieer stabil og forudsigelig, medfører den også en visgrad af budgetmæssig sikkerhed, da de tidligereudsving i præmiebeløbet er forsvundet.

Yderligere reform fra 2003

Den reform af den fælles landbrugspolitik, der blevvedtaget i juni 2003, betyder, at dette forenkledepræmiesystem vil blive indarbejdet i en ny støttestruk-tur. En enkeltbetalingsordning kommer til at erstattestørstedelen af de nuværende direkte støttebetalingertil landmændene. Den nye enkeltbetalingsordning vilikke længere være knyttet til landmændenes produkti-on (den vil med andre ord være »afkoblet«).

Fuld afkobling er det almindelige princip fra 2005.Medlemsstaterne kan dog beslutte at bibeholde enandel af den direkte støtte til landmændene i den eksi-sterende form, navnlig når de mener, at forstyrrelse aflandbrugsmarkederne eller ophør med produktionenkan blive resultatet af overgangen til enkeltbetalings-ordningen. Halvtreds procent af fåre- og gedepræmier-ne under 2001-ordningen kan fortsat ydes som koble-de betalinger.

Der vil fortsat blive lagt vægt på miljømæssig bære-dygtighed, som allerede er et fast element i ordningenfor får. For at sikre fortsatte arealforvaltningsaktivite-ter i hele EU vil modtagerne af direkte betalinger væreforpligtet til at holde deres jord i god landbrugs- ogmiljømæssig stand. Landbrugere, som ikke opfylderdette krav, vil få nedsat deres direkte betalinger.Dyrevelfærdsnormerne skal også opretholdes på ethøjt niveau. Enkeltbetalingsordningen træder i kraftden 1. januar 2005. Medlemsstaterne kan udsætte gen-nemførelsen indtil 2007. Men senest i 2007 skal allemedlemsstaterne indføre enkeltbetalingsordningen.Landmænd, der aktivt dyrker jorden, får ret til den nyebetaling. Generelt vil det sige landbrugere, som eraktive på det tidspunkt, hvor den nye ordning træder ikraft, og som kan dokumentere rettigheder i reference-perioden. Landmændene vil få tildelt betalingsrettig-heder på grundlag af historiske referencebeløb (støtte-beløb modtaget i perioden 2000-2002).

Da fåre- og gedeproduktionen hovedsageligt foregår ide ugunstigt stillede områder, er EU’s foranstaltningerfor udvikling af landdistrikterne også vigtige for disselandmænd. De kan nyde godt af en række foranstalt-ninger, herunder specifikke betalinger til ugunstigtstillede områder, der foretages direkte til landmænde-ne for at kompensere for de naturbetingede ulemperved at arbejde i vanskeligt terræn og andre forhold.Der er også tilskud til forbedringer af landbrugsbygnin-ger og forskellige andre foranstaltninger. Tilsammenmedvirker de til, at fåre- og gedeproduktionen kanfortsætte i mange regioner i EU.

Udviklingen i EU’s politik på andre områder

Identifikation af og sporbarhed for får og geder ogkødet herfra er for øjeblikket det vigtigste indsatsom-råde i EU. EU’s sigte er, at forbrugerne skal kunnespore oprindelsen af fåre-/gedekød, så de kan vælgederes fødevarer på grundlag af produktkvalitet, føde-varesikkerhed og regionale karakteristika.


(27) Rådets forordning (EF) nr. 2529/2001 af 19. december 2001 (EUT L 341 af 22.12.2001).


Der blev vedtaget nye regler for identifikation af får oggeder i 2003 (28). I henhold til forslagene skal alle fårog geder være forsynet med øremærker, der identifice-rer dem og deres bedrift ved hjælp af et særligt num-mer. Disse oplysninger kommer til at indgå i en centralnational database, hvor fødsler og dødsfald samt flyt-ninger af dyr kan registreres. Formålet er først ogfremmest at lette bekæmpelsen af sygdomme, damanglende kendskab til flytningen af får og geder harvist sig at være en stor svaghed i den eksisterende syg-domsbekæmpelse.

I sidste ende kan øremærker blive afløst af elektroni-ske identifikatorer som et middel til identifikation afdyr. I 1998 startede Kommissionen et omfattende pro-jekt for elektronisk identifikation af husdyr (IDEA),og den endelige rapport blev afsluttet den 30. april2002. Dette projekt har vist, at der kan opnås en væ-sentlig forbedring af systemerne til identifikation affår og geder ved at anvende elektroniske identifikato-rer til disse dyr.

EU sørger også for, at reglerne om forebyggelse afdyresygdomme er effektive. De sidste af en lang rækkeregler om bekæmpelse af scrapie hos får blev vedtageti februar 2003 og skal træde i kraft i oktober. De ved-rører slagtning af en flok, hvis der påvises scrapie iflokken. Testning for scrapie, som blev indført i 2002,havde vakt formodning om, at forekomsten af dennesygdom i EU var mere omfattende, end man hidtilhavde troet.

Fåre-/gedekødsektoren benytter sig af EU’s kvalitets-mærkepolitik. Omkring 20 produkter er blevet regi-streret som produkter med særlige karakteristika. Enudførlig liste over registrerede fåre- og gedekødpro-dukter står på Kommissionens websted på:http://europa.eu.int/comm/agriculture/qual/da/pgi_03da.htm

I fremtiden er det muligt, at fåre- og gedeproducentervil anvende økologiske normer for at give deres pro-dukter værditilvækst. Mange sådanne landmænd nårallerede op på de krævede normer på grund af EU-fåre- og gedeholdets særlige karakter (normalt »eks-tensivt«).

Dyrevelfærd

Afstanden mellem det sted, hvor får og geder opdræt-tes, og det sted, hvor deres kød forbruges, og fåre- oggedeopdrættets sæsonprægede karakter betyder, at endel af dyrene måske skal transporteres over storeafstande, enten mellem forskellige bedrifter eller frabedrifter til slagterier. Dette har givet anledning tilbekymring for velfærden, når det gælder dyr, dertransporteres over store afstande. EU har allerede ind-ført retsforskrifter (29) og undersøger til stadighed,hvordan dyrevelfærden kan forbedres under disseomstændigheder. Reglerne omfatter spørgsmål, såsomregistrering af dem, der transporterer levende dyr, be-grænsninger af transporttiden (otte timer) og maksimalebelægningsgrader for de vigtigste opdrættede arter.

Handelens betydning

EU har traditionelt været nettoimportør af fårekød.Dette skyldes til dels handelsordninger, som nye med-lemsstater har bragt ind i EU. For eksempel måtte DetForenede Kongeriges handelsordninger med NewZealand og Australien indpasses i EU’s ordning forfårekød. Sådanne ordninger fortsætter. New Zealander stadig den største eksterne leverandør til EU-marke-det, og en stor del af kødet ankommer til EU på et tids-punkt, hvor EU’s interne forsyninger befinder sig på etsæsonbestemt lavpunkt.

Disse kontingenter repræsenterer omkring 20 % afEU’s samlede produktion af fåre- og gedekød, om endleverandørerne ikke altid udnytter kontingenternefuldt ud. Andre tredjelande forsøger at forhandle sigfrem til importkontingenter. Der importeres meget lidtfåre- og gedekød til fuld told uden for disse import-kontingenter.

Hvordan vil udvidelsen af EU ændre sektoren?

Udvidelsen af EU i 2004 forventes ikke at få nogengennemgribende indvirkning i fåre-/gedekødsektoren.Når man ser bort fra Ungarn, er de tiltrædelseslande,der eksporterer fårekød, ikke producenter i størreomfang. I fremtiden er det muligt, at Bulgarien ogRumænien — fårekødproducenter af større betydning— vil få større indvirkning på EU’s marked for fårekød.

(29) Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 (EFT L 340 af11.12.1991), ajourført i 1995, 1997 og 1998.

KF-53-03-394-DA

-CISBN

92-894-7538-2

Europa-KommissionenGeneraldirektoratet for LandbrugAnsvarlig for publikationen: Eugène Leguen de Lacroix, Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Landbrug. Publikationens indhold forpligter ikke Europa-Kommissionen.Yderligere information indhentes: Rue de la Loi 200, B-1049 Bruxelles — Kontor: L/130-4/148ATlf. direkte linje (32-2) 29-53240, omstilling (32-2) 29-91111. Fax: (32-2) 29-57540.Telex: COMEU B 21877. Internet: <http://europa.eu.int/comm/agriculture/index_da.htm>Trykt på genbrugspapir

(28) Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 (EUT L005 af 9.1.2004).


Documents

Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for … · Kødsektoren i Den Europæiske Union > 1 Kødsektoren i Den Europæiske Union (1) Agriculture in the European Union — Statistical