Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget … · 2009. 3. 1. · Geograﬁ 3 Beskrivelse af udviklingen i undervisningen På 7. og 8. klassetrin Globale mønstre Trinmål

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i

faget Geografi

Skoleafdelingen

Forord

1

Evaluering – en uendelig(t) spændende historie

I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en

ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i § 13. stk. 2 siger:

Som et led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af

elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af

den enkelte elev og for undervisningen planlægning.

Reaktionerne var dengang: En stor gruppe, der allerede var i gang med

evalueringsarbejdet, kastede sig over en videre udvikling af evalueringen

– med henblik på at optimere elevernes læring og udvikling. Færre sagde:

”Det har vi da altid gjort”, og andre ventede på, at ”det nok gik over”.

Noget tyder dog på, at der fortsat er uendeligt meget udviklingspotentiale.

Vi kan blot rejse uden for Danmarks grænser eller have besøg af kolle-

ger fra andre lande. Når kollegerne spørger ind til, hvordan vi evaluerer

elevernes udbytte af undervisningen, og hvordan vi sikrer eleverne det

optimale udbytte – og hvordan vi vejleder eleven ud fra det – ja, så bliver

mange af os lidt vævende. Ofte kommer vi med bemærkninger som, at vi

tester lidt, der er noget portfolio, vi tager nogle prøver og synes, ”det går

da meget godt”.

Den går bare ikke – folkeskoleloven siger, at vi er forpligtet på at evaluere.

Og hvis ikke vi selv tager mere systematisk fat på arbejdet, er der uden

tvivl andre, der står på spring. For med de internationale undersøgelser,

vore egne landsdækkende på mange fronter og de stigende krav til folke-

skolen, er der noget der tyder på, at vi stadig har et stykke spændende og

forpligtende arbejde foran.

Evaluering – selv-evaluering – hvorfor skal vi det?

Ingen kan vist udtrykke det bedre, end Tom Tiller gør det her:

”En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem

at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det

gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurde-

ring. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selv-

vurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse.”

I Vejle Kommune har vi derfor taget initiativ til og iværksat et arbejde, som

du her sidder med resultatet af – ”Evalueringsopgaver og fokuspunkter

for evaluering i fagene”. Der er udarbejdet hæfter for samtlige fag med

udgangen af skoleåret 2006/07, og ideerne til evalueringsopgaverne er

knyttet til trin-målene for fagene. Dermed er hæfterne bygget op, så de

indgår som en brugbart redskab i teamets arbejde med årsplanen for

klassen og den enkelte elev.

Trin-målene er de bindende mål for bestemte klassetrin, som er fastsat

af undervisningsministeren med justeringen af folkeskoleloven i 2003, og

hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags vejledende time-

tal, opbygning og progression.

Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen

skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdig-

heder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af undervisningen

og ved afslutningen af bestemte klassetrin.

Opgaverne i hæftet er derfor ideer til evalueringen af, om man har nået de

bindende trin-mål og dermed er på rette vej mod at nå slut-målene. Det er

derfor ikke et spørgsmål, om man vil evaluere, men hvordan man vil.

Held og lykke med det uendeligt spændende arbejde – at bruge hæfterne

løbende og systematisk i undervisningen.

Skolechef Anette Jensen

1

Formål for faget Geografi

Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for leve-

vilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografi ske kilder, så de udvikler interesse for

selv at udbygge deres viden om omverdenen.

Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stilling-

tagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekven-

serne for miljø og levevilkår.

2

Geografi

3

Beskrivelse af udviklingen i

undervisningen

På 7. og 8. klassetrin

Globale mønstre

Trinmål

Efter 8. klassetrin

Globale mønstre

Ideer til evalueringsopgaver

og fokuspunkter for evaluering

Med udgangspunkt i elevernes

forkundskaber fra bl.a. under-

visning i natur/teknik, medier,

fortællinger og rejser udvikles

gradvist deres billeder af mønstre

og sammenhænge i verden.

Gennem hele forløbet er ver-

denskortet et centralt undervis-

ningsmiddel, som binder emner

og globale mønstre sammen.

Eleverne udbygger derved konti-

nuerligt deres eget billede af ver-

den og et globalt overblik, som de

kan anvende som et nødvendigt

arbejdsredskab.

Elevernes kendskab til og billede

af de globale mønstre udvikles

også, når de får mulighed for

at samtale om og undersøge

forskelle og ligheder mellem

forskellige iagttagelser og bl.a.

indtegne resultater på kort.

Fortsættes side 4!

beskrive jordens inddeling i klima-

zoner og plantebælter


• Tredimensionel model (fl amingokugle/bold) af verden, hvor klima- og plan-

tebælter indtegnes

• Vhal’s blindkort (elev A fortæller elev B hvor klima- og plantebælter skal

indtegnes)

Fokus på

• At eleven kan placere jordens klimazoner og plantebælter

beskrive det globale vandkredsløb Ideer til evalueringsopgaver

• Ud fra en profi ltegning tegner eleverne vandets kredsløb med ordforklaringer

• Eksperimenter med vanddamp, fortætning og nedbør

Fokus på

• At eleven kan beskrive fordampning og fortætning og sammenhængen mel-

lem nedbør og det globale vandkredsløb

placere de væsentligste elementer i

det globale vindsystem på verdens-

kortet


• På et verdenskort tegner eleverne vindsystemerne med ordforklaringer

Fokus på

• At eleven kan beskrive passatvinde, calmebælte og vestenvind på den nord-

lige halvkugle, jetstrømme

beskrive fordelingen af bjerge,

dybgrave, vulkaner og jordskælv på

j d


• Indtegn bjerge, dybgrave etc. på et verdenskort

3

Geografi


undervisningen


Globale mønstre

Trinmål

Efter 8. klassetrin

Globale mønstre



Fortsat fra side 3!

Fortsættes side 5!

beskrive fordelingen af bjerge,

dybgrave, vulkaner og jordskælv på

jorden


• Indtegn bjerge, dybgrave etc. på et verdenskort

Fokus på

• Elevens færdigheder i at læse atlas, temakort, verdenskort og digitale medier

kende til befolkningens og befolk-

ningstilvækstens globale fordeling


• Konstruer dit eget verdenskort med symbolfarver/signatur, som viser f. eks

befolkningsoverskud/underskud, befolkningstilvækst

Fokus på

• Elevens kendskab til befolkningssammensætning og vækst i I- og U-lande

(demografi )

kende til fordelingen af verdens

storbyer


• Spil f. eks vendespil, brætspil med navnestof opgaver

• It – opgaver: færdige programmer eller Internettet (f. eks emu.dk)

• Blindkort med navnestof opgaver, bruges f. eks i klassekonkurrence

• ”Bum-leg” med navnestof opgaver

Fokus på

• Paratviden om storbyer

• Elevens kendskab til storbyers beliggenhed og infrastrukturen (kyst, havn,

transport og handel)

beskrive industrilokaliseringen i

verden i forhold til råstoffer, trans-


• Skab dit eget land – hvad skal tilføres landet, for at det bliver et godt sted at

4

Geografi


undervisningen


Globale mønstre

Trinmål

Efter 8. klassetrin

Globale mønstre



Fortsat fra side 4! beskrive industrilokaliseringen i

verden i forhold til råstoffer, trans-

port og markeder


• Skab dit eget land – hvad skal tilføres landet, for at det bliver et godt sted at

leve? Du skal tænke på f. eks landbrug, industri, infrastruktur, ressourcer

osv.

Fokus på

• Elevens indsigt i industrilokaliserende faktorer som råstoffer, energi, know-

how, forarbejdning mv.

kende til fordelingen af rige og fat-

tige regioner i verden


• Ved hjælp af statistisk materiale beskrives regionernes indbyrdes placering i

forhold til rigdom/fattigdom

• Placere rige og fattige regioner på et verdenskort

• Eleverne får til opgave at uddele u-landsbistand ud fra statistisk materiale

som f. eks ”Verden i tal”

Fokus på

• Elevens kendskab til defi nitioner af rige og fattige regioner (f. eks brutto-

nationalprodukt, befolkningspyramiden, børnedødelighed, sundhed, uddan-

nelsesniveau etc.)

5

Geografi


undervisningen


Naturgrundlaget og

dets udnyttelse

Trinmål

Efter 8. klassetrin

Naturgrundlaget og

dets udnyttelse



Naturgeografi ske fænomener,

aktuelle begivenheder og lokal-

samfundet bruges som afsæt for

undervisningen.

Arbejdet varieres gennem en

vekslen mellem oplevelser, for-

tællinger, forskelligartede un-

dervisningsmidler og aktiviteter,

hvor eleverne er aktive og under-

søgende.

Ved at arbejde med faglige be-

greber, som fx pladetektonik i

forbindelse med vulkanisme og

jordskælv, får eleverne mulighed

for at drage paralleller og per-

spektivere fra bearbejdet stof til

lignende fænomener andre ste-

der i verden. Begreber som fx vejr

og klima samt vindsystemer og

havstrømme udvikles med ud-

gangspunkt i vejriagttagelser.

Fortsættes side 7!

U d i i k l i l

give eksempler på sammenhænge

mellem pladetektonik og bjerg-

kædedannelse, vulkanisme og jord-

skælv


• Lav en planche, som viser sammenhængene mellem pladetektonik og bjerg-

kædedannelse etc.

• Find temakort om f. eks jordskælv og vulkanisme og påvis hvor på jorden,

der er stor sandsynlighed for aktive jordskælv og vulkanudbrud. Tips: se

www.danfossuniverse.dk

• Med udgangspunkt i en naturkatastrofe beskrives de geologiske processer

Fokus på

• Hovedpunkter i jordens udviklingshistorie og geologiske processer og kredsløb

illustrere processerne erosion,

transport, afl ejring og bjergartsdan-

nelse i et kredsløb


• Lav tegninger som viser processerne

Fokus på

• De ydre geologiske kræfter: sol, vind og vand

anvende enkle begreber i beskrivel-

sen af vejr og klima


• Beskriv vejrudsigten for en sommer/vinterferie i et tempereret klima

• Pak en kuffert til en ferie i f. eks Oslo, hvad skal du tage hensyn til?

Fokus på

• Defi nition af fastlandsklima contra kystklima

• Defi nition af polar, tempereret, subtropisk og tropisk klima

kende til naturlige klimasvingninger

f d å i k i f j


H d å i k j d kli ? S å li k k b f d i

6

Geografi


undervisningen


Naturgrundlaget og

dets udnyttelse

Trinmål

Efter 8. klassetrin

Naturgrundlaget og

dets udnyttelse



Fortsat fra side 6!

Undervisningen skal give ele-

verne mulighed for at få konkrete

oplevelser af landskab og natur,

fx i forbindelse med ture, ekskur-

sioner og lejrskoler og gennem

billeder og fi lm fra verdens egne.

Undervisningen kan dermed

udvikle elevernes glæde ved og

lyst til at iagttage og anvende

geografi ske begreber i forståel-

sen af menneskets samspil med

naturen.

Med udgangspunkt i udvalgte

områder i både den nære og fjer-

ne omverden arbejdes der med

virkninger af naturens kræfter, så

eleverne får forståelse af de ge-

nerelle processer i naturen.

Fortsættes side 8!

kende til naturlige klimasvingninger

og samfundenes påvirkning af jor-

dens klima


• Hvad påvirker jordens klima? Se på naturlige og menneskeskabte forandringer.

Fokus på

• Klimateorier (istider, mellemistider og evt. årsager)

• De forskellige menneskeskabte faktorer, f. eks økonomi, politik, erhverv,

befolkningstal

give eksempler på is, vands og

vinds erosions-, transport- og afl ej-

ringsformer og deres betydning for

landskabers udformning

Ideer til evalueringsopgave

• Tegn dit eget landskab og fortæl med dine egne ord hvordan, de ydre geo-

logiske kræfter udformer et landskab

• Udtænk nogle eksperimenter, der viser de ydre geologiske kræfters poten-

tiale, f. eks frostsprængning, sol, vand, vind

Fokus på

• De ydre geologiske kræfter

kende til dannelsen af istidsland-

skabet i Danmark


• Cykeltur i f. eks Vejle-området, hvor eleverne giver små foredrag om geo-

logiske og topografi ske forhold i landskabet (hvordan er landskabet bygget

op?)

Fokus på

• Kendskab til åse, tunneldale, hedeslette, bakkeøer etc.

i k l å f k lli Id il l i

7

Geografi


undervisningen


Naturgrundlaget og

dets udnyttelse

Trinmål

Efter 8. klassetrin

Naturgrundlaget og

dets udnyttelse



Fortsat fra side 7!

Undervisningen skal give ele-

verne mulighed for at fremstille

modeller af landskaber, naturfæ-

nomener og processer, fx vand-

kredsløb, geologiske kredsløb

o.l., således at de kan give synlige

udtryk for den viden, de erhverver.

give eksempler på, at forskellige

dyrkningsmønstre er afhængige af

og har indfl ydelse på de givne na-

turforhold


• Beskriv et landområde, der er præget af intensivt landbrug og et, der er

præget af ekstensivt landbrug – hvad er forskellen?

• Eksemplariske områder: det danske landskab, Egypten (Nilen) – andre

afrikanske lande, f. eks Senegal

Fokus på

• Intensivt og ekstensivt landbrug

kende til grundvandsdannelse og

dens betydning for forekomsten af

rent drikkevand


• Skitser vandets kredsløb på en tegning. Hvad sker der med vandet under

nedsivningen?

Fokus på

• Vandets kredsløb

Beskrivelse af udviklingen i un-

dervisningen

På 7 og 8 klassetrin

Trinmål Ideer til evalueringsopgaver


8

Geografi


undervisningen


Kultur og levevilkår

Trinmål

Efter 8. klassetrin




Kulturgeografi ske fænomener og

aktuelle begivenheder i den nære

og fjerne omverden bruges som

afsæt for undervisningen.

Arbejdet varieres gennem en

vekslen mellem oplevelser, for-

tællinger, forskelligartede læ-

ringsmidler og andre aktiviteter,

hvor eleverne er aktive og under-

søgende.

Eleverne arbejder med forskellige

begreber, så de får mulighed for

at sammenligne og perspektivere

til andre steder i verden, fx at ar-

bejdet med Vietnam som region

sætter fokus på begreber som

produktion og økonomisk ud-

vikling. Sammenligning mellem

forhold i fx Danmark og Vietnam

støtter begrebstilegnelsen og kan

udvikle elevernes forståelse af

forskellige faktorers betydning for

kultur og levevilkår i i- og ulande.

Fortsættes side 10!

Besøg på fx vandværk, rensnings-

anlæg, landbrug, en grusgrav,

t f d t åd i d ll

kende til byvækst og byers opbyg-

ning og funktioner


• Forklar f. eks Vejles opståen, hvordan og hvorfor

Fokus på

• Bylokaliserende faktorer som bydannelse (vejkrydsbyer, stationsbyer, lang-

gadebyer etc.)

kende til befolkningsudvikling Ideer til evalueringsopgaver

• Beskriv et lands befolkningsudvikling ved hjælp af f. eks Blacher’s model

Fokus på

• Faktorer som religion, sundhed, uddannelse etc.

sammenligne egne levevilkår med

levevilkår i fattige lande


• Sammenlign Danmarks og et u-lands befolkningsudvikling og påvis forskelle

• Problemformulering til par-/gruppearbejde: Hvad vil konsekvenserne være,

hvis der skal være global retfærdighed?

Fokus på

• Statistik

• Fortællinger, fi lm om andre lande

sammenholde regioners erhvervs-

mæssige og økonomiske udvikling

med levevilkårene


Problemformulering til par/gruppearbejde:

”Hvad vil det sige at være ung i f. eks Vadehavsområdet/Nordsjælland?

Hvilke forskelle – og hvorfor?”

9

Geografi


undervisningen



Trinmål

Efter 8. klassetrin




Fortsat fra side 9!

Besøg på fx vandværk, rensnings-

anlæg, landbrug, en grusgrav,

et fredet område, en vindmølle

eller produktionsvirksomheder

giver eleverne indtryk og oplevel-

ser, der kan danne baggrund for

undren og spørgsmål. I det efter-

følgende arbejde kan besøgene

bearbejdes og dermed sikre, at

eleverne tilegner sig geografi ske

begreber, fx ressourcer, lokalise-

ring, udbredelse, produktion og

forbrugsmønstre.


sammenholde regioners erhvervs-

mæssige og økonomiske udvikling

med levevilkårene


• Problemformulering til par/gruppearbejde:

”Hvad vil det sige at være ung i f. eks Vadehavsområdet/Nordsjælland?

Hvilke forskelle – og hvorfor?”

Fokus på

• Forskel på årsager i levevilkår i forskellige regioner

kende til fremmede kulturers le-

vevis og værdier og normer i eget

samfund


• Vælg et land fra to forskellige verdensdele og lav en familie, som viser kultu-

ren i landet, f. eks antal børn, tøj, skolegang, bolig mv.

Fokus på

• Faktorer som religion, sundhed, politik, økonomi etc.

kende eksempler på konfl ikter,

der kan skyldes grænsedragning,

befolkningsminoriteter, adgang til

vand og andre ressourcer


• Kortopgaver: vurder grænsernes opståen i f. eks Afrika

• Hvorfor ligger grænsen mellem Danmark og Tyskland netop hvor den ligger?

Fokus på

• Mindretal

kende til politiske, militære og

k i k b jd ll


F l k t dl l d i EU NATO

10

Geografi


undervisningen



Trinmål

Efter 8. klassetrin




Fortsat fra side 10! kende til politiske, militære og

økonomiske samarbejder mellem

lande og deres rolle i forbindelse

med konfl iktløsning


• Farvelægge kort over medlemslande i EU, NATO

Fokus på

• FN

• Kendskab til medlemslande i EU, NATO, SNG

• Danske styrkers indsats på f. eks Cypern, Balkan, Iraq

kende til miljømæssige konsekven-

ser af råstofudnyttelse og produk-

tion knyttet hertil


• Beskriv, hvad der sker, hvis man fælder skoven i et bjergområde

• Beskriv, hvad der sker i områder, hvor der er forurenende fabrikker.

Fokus på

• Miljøproblemer

kende konsekvenser af samfunde-

nes forbrugsmønstre for natur og

miljø


• Beskriv, hvad der sker, når mange mennesker bruger løs af ressourcerne

uden at tænke på miljøet

• Beskriv, hvad et bæredygtigt miljø er

• Studiebesøg på f. eks Økolariet i Vejle, vandværk, deponi/genbrugsstation

Fokus på

• Ressourcer; fl ere og fl ere forbruger mere – og sviner mere!

• Bæredygtigt miljø

11

Geografi


undervisningen


Arbejdsmåder

og tankegange

Trinmål

Efter 8. klassetrin

Arbejdsmåder

og tankegange



Eleverne øver sig i at vælge pas-

sende redskaber og metoder, når

de undersøger geografi ske fæno-

mener og analyserer og vurderer

problemstillinger. Eleverne øves

kontinuerligt i at læse forskellige

korttyper og fi nde oplysninger,

som er relevante for den konkrete

undervisning. Eleverne indsamler

data og foretager målinger, så

de selv kan udarbejde modeller

og grafi ske afbildninger som fx

hydrotermfi gurer og udbredel-

seskort.

Arbejde omkring skolen, i lokal-

området og på ekskursioner giver

et fælles og autentisk udgangs-

punkt for undervisningen og ud-

vikler elevernes evne til at opleve,

undres og undersøge.


Fremlæggelser i klassen giver

eleverne mulighed for at formu-

l i i f li l

beskrive levevilkår i forskellige

regioner ved hjælp af geografi ske

kilder og hjælpemidler


• Afl æsning af forskellige korttyper, temakort på atlas, Internettet, statistisk

materiale

sammenligne geografi ske forhold

lokalt, regionalt og globalt


• Sammenligningsopgave f. eks Kina – USA ved hjælp af f. eks kort og stati-

stisk materiale på Internettet

anvende geografi ske metoder og

færdigheder i forståelse og per-

spektivering af aktuelle naturfæ-

nomener og problemer knyttet til

menneskets udnyttelse af natur-

grundlaget


• Fremstil en planche, hvor betingelserne for liv og arbejde i Vadehavsom-

råderne beskrives og forklares

Fokus på

• Diger, kystsikringer

anvende kortet som et væsentligt

arbejdsredskab til at søge viden om

og svar på geografi ske spørgsmål


• Brug temakort til at fortælle om byers beliggenhed, naturgrundlaget, klima

mm. f. eks om Brasilien.

• Benævn byernes beliggenhed ud fra længde og breddegrad

kende til principper for korttegning Ideer til evalueringsopgaver

12

Geografi


undervisningen


Arbejdsmåder

og tankegange

Trinmål

Efter 8. klassetrin

Arbejdsmåder

og tankegange



Fortsat fra side 12!

Fremlæggelser i klassen giver

eleverne mulighed for at formu-

lere sig i faglige termer om valgte

emner og problemstillinger og

afprøve forskellige fremlæggel-

ses- og formidlingsformer.

kende til principper for korttegning

og fremstille enkle kort på grundlag

af egne undersøgelser


• Tegn et kort over f. eks skolen, skolegården eller sportspladsen ved hjælp af

meterhjul og båndhjul.

Fokus på

• Areal, målestoksforhold

kende verdensdele, lande, byer

m.m. på kort og globus, herunder

væsentlige danske lokaliteter og

deres placering


• Quiz, konkurrence

• Blindkort

• Test, prøve

Fokus på

• Navnestof, kortlæsning

foretage enkle geografi ske under-

søgelser, herunder vejrobservatio-

ner, i lokalområdet og på ekskur-

sioner


• Ved hjælp af en engelsk hytte indsamles konkrete data

Fokus på

• Indsamling og bearbejdning af data

fi nde relevante geografi ske oplys-

ninger gennem elektroniske medier


• Find oplysninger om opdagelsesrejsende f. eks på det afrikanske kontinent

eller Arktis/Antarktis.

Fokus på

• Færdigheder i at anvende søgning på Internettet og vurdere relevansen

13

Geografi


undervisningen

På 9. klassetrin

Globale mønstre

Trinmål

Efter 9. klassetrin

Globale mønstre



Der lægges vægt på, at eleverne

bruger deres viden til at sætte

de forskellige naturgeografi ske

mønstre ind i større sammen-

hænge.

Gennem arbejde med enkeltregi-

oner, naturgeografi ske fænome-

ner og kulturgeografi ske emner,

hvor eleverne bruger deres viden

om klimazoner, råstoffordeling,

industrilokalisering, befolknings-

fordeling, landskabsdannelse

m.m. øges deres forståelse af

sammenhænge i de globale

kredsløb.

Gennem hele forløbet er ver-

denskortet et centralt undervis-

ningsmiddel. Gennem eksempler

klargøres, hvordan de forskellige

globale mønstre har indbyrdes

betydning, så eleverne udbygger

deres forståelse af enkeltstående

natur- og kulturgeografi ske fæ-

nomener, når disse kan perspek-

tivere forskellige globale mønstre.

sætte de forskellige naturgeografi -

ske mønstre ind i større sammen-

hænge


• Planlæg en jordomrejse, f. eks en rejsende, som skal vurdere overlevelses-

muligheder (føde, påklædning, bolig mv.) ud fra klima- og plantebælter.

Fokus på

• Naturgeografi ske forhold som vejr, klima, højland/lavland, ørken etc.

analysere og forklare, hvordan og

hvorfor mennesker har bosat sig

forskellige steder på jordkloden


• Hvorfor udvandrede europæerne f. eks til USA?

• Hvorfor virker de industrialiserede lande som magneter i dag?

Fokus på

• Folkevandringer

anvende viden om industrilokalise-

ringen til forståelse af økonomiske

sammenhænge i verden


Problemformulering til par/ gruppearbejde:

”Hvorfor bliver nogen lande rige af at have efterspurgte råstoffer, hvorfor lykkes

det ikke for andre? ”

Eksemplariske steder: f. eks Ruhr-distriktet, Yangtzefl oden, Midtvesten i USA, de

britiske koloniers leverance til den engelske industri.

14

Geografi


undervisningen

På 9. klassetrin

Naturgrundlaget og

dets udnyttelse

Trinmål

Efter 9. klassetrin

Naturgrundlaget og

dets udnyttelse



Undervisningen tager udgangs-

punktet i elevernes forståelse af

naturgrundlaget og de oplevelser,

de har med menneskers udnyttel-

se deraf. Gennem tidligere opnået

viden formulerer og forklarer

eleverne deres forståelse af såvel

naturlige som menneskeskabte

ændringer af naturgrundlaget.

Undervisningen er på dette klas-

setrin i høj grad undersøgende.

Den viden, eleverne tidligere har

tilegnet sig, sættes ind i en større

forståelse af naturgeografi ske

ændringer i tid og rum.

Har klassen fx arbejdet med geo-

logiske processer på Island, kan

eleverne i stigende grad anvende

den erhvervede viden til


forklare både pludselige og langsig-

tede geologiske ændringer forskel-

lige steder på jorden


Med udgangspunkt i en aktuel eller tidligere naturkatastrofe forklares geologiske

processer og ændringer:

• Pludselige ændringer: f. eks tsunamien 2004

• Langsigtede ændringer: f. eks Etnas udbrud med nyt landbrugsjord til følge

• Hvorfor vælger lokale at dyrke jorden så tæt på en vulkan på trods af fare for

nyt udbrud?

anvende viden om klima og klima-

svingninger til forklaringer af vejr

og vejrændringer


• Hvorfor stiger vandstanden i verdenshavene?

• Hvorfor smelter gletsjerne?

Fokus på

• Klima som naturlige og menneskeskabte udsving

forklare dannelsen af istidsland-

skaber i Danmark og andre steder

i verden


• Forklar dannelsen af f. eks Vejle fjord og Vejle ådal – og sammenlign f. eks

med indlandsisens arbejde i landskabet. Der skal redegøres for moræne-

landskab, tunneldale, gletscher port mv.

15

Geografi


undervisningen

På 9. klassetrin

Naturgrundlaget og

dets udnyttelse

Trinmål

Efter 9. klassetrin

Naturgrundlaget og

dets udnyttelse




forståelse af vulkansk aktivitet

og jordskælv i verden og se den i

sammenhæng med udvikling af

bjergkæder og dybgrave.

Forståelse af fx højtryk og lavtryk

og menneskers udnyttelse af na-

turgrundlaget indgår i forståelse

af begreber som klima og klima-

ændringer.

Eleverne bruger deres viden om

og indsigt i forskellige natur-

grundlag rundt på jorden til at

forklare de forskellige måder,

mennesker er afhængige af og

har indrettet sig i forhold til na-

turen.

Undervisningen skal give elever-

ne en oplevelse af, at de selv er

med i og vil få et ansvar for udnyt-

telsen af naturgrundlaget.

anvende viden om landskab, klima,

jordbund og vand til forståelse af de

forskellige måder, mennesker bor

på rundt i verden


• Vælg et område på jorden og beskriv, ud fra din viden om naturgeografi ske

forhold, levevilkårene i området.

Fokus på

• Viden om landskab, klima, jordbund og vand

16

Geografi


undervisningen

På 9. klassetrin


Trinmål

Efter 9. klassetrin




I undervisningen indgår kultur-

geografi ske fænomener og begi-

venheder, hvor eleverne kan bru-

ge deres forståelse og viden til en

forklaring af de kulturgeografi ske

sammenhænge og konsekvenser

deraf.

Eleverne inddrager kendskab til

forskellige kulturer og politiske

forhold i arbejdet med historiske

og aktuelle geografi ske emner, fx

de forhold fl ygtninge og indvan-

drere kommer fra, baggrunden

for deres nye situation, de værdier

de bringer med sig, og de værdier

de møder.

Eleverne har mulighed for at for-

holde sig til værdier i deres eget

og andre samfund, og de konse-

kvenser samfundenes forbrugs-

mønstre har.


forstå sammenhængen mellem

byers vækst og befolkningsudviklin-

gen og dens konsekvenser i forskel-

lige regioner


• Beskriv Herning/Ikast regionens vækstudvikling fra kludemarked og lands-

bysamfund over industriregion til designregion

Fokus på

• Outsourcing, globalisering

anvende viden om erhverv og øko-

nomi til forståelse af levevilkår for-

skellige steder


• Fælles brainstorm med ideer til mulige faktorer, som er bestemmende for,

hvordan man udnytter mulighederne forskellige steder på jorden.

• Hvad er fair trade?

Fokus på

• Primær, sekundær og tertiær erhverv

• Bruttonationalprodukt

perspektivere forskellige kulturers

levevis og værdier til værdier og

normer i eget samfund


Gruppeopgave:

Beskriv to familiers dagligdag i f. eks Kuwait og Danmark via en dagbog for et

døgn.

I beskrivelsen fokuseres på familieliv, uddannelse, kønsroller, religion, job

og fritid

Fokus på

• Begreber som integration, assimilation

f tå h d d i Id til l i

17

Geografi


undervisningen

På 9. klassetrin


Trinmål

Efter 9. klassetrin




Fortsat fra side 17! forstå, hvordan grænsedragning,

befolkningsminoriteter, adgang til

vand og andre ressourcer kan være

årsag til konfl ikter og politisk be-

stemte konfl iktløsninger


• Afrika anvendes eksemplarisk til at beskrive uhensigtsmæssige grænse-

dragninger med efterfølgende konfl ikter.

• 1920-grænsen mellem Danmark og Tyskland anvendes f. eks til beskrivelse

af anden måde at drage grænse på.

Fokus på

• Konfl ikter og konfl iktløsning

forholde sig til de miljømæssige

konsekvenser af samfundenes

forbrugsmønstre og udnyttelse af

naturgrundlaget.


• Hvordan kan et samfund nedsætte forbruget af drivhusgasser?

• Hvad er grøn energi?

• Hvordan kommer vi af med vores affald?

Fokus på

• Begrebet bæredygtighed

• Befolkningsudvikling, forbrug, drivhuseffekt, ozonlag

18

Geografi


undervisningen

På 9. klassetrin

Arbejdsmåder

og tankegange

Trinmål

Efter 9. klassetrin

Arbejdsmåder

og tankegange



På dette klassetrin analyserer og

undersøger eleverne ved hjælp af

passende redskaber og metoder

geografi ske fænomener i selv-

stændig formulerede opgaver.

Der lægges vægt på egne under-

søgelser, målinger og registre-

ringer i arbejdet med geografi ske

problemstillinger. Gennem frem-

læggelse i klassen får de mulig-

hed for at diskutere deres valg og

konklusioner. Samtale om resul-

tater af elevernes undersøgelser

og konklusioner indgår som en

væsentlig del af undervisningen.

Egne iagttagelser i natur- og

kulturlandskabet indgår som en

væsentlig baggrund for elevernes

analyser.



k b b jd fi

begrunde formodede forskellige

levevilkår og problemstillinger i

forskellige regioner ved hjælp af

geografi ske kilder og hjælpemidler


Projektarbejdsformen anvendes:

Et kort over en region udleveres med følgende problemformulering:

”Hvilke muligheder giver denne region?”

Begrund med geografi ske begreber, f. eks erhvervstyper, transport, infrastruktur,

ressourcer, vejr og klima mm.

Fokus på

• Hvor mange forskellige geografi ske vinkler, begreber er inddraget

• Hvilke geografi ske kilder er anvendt, f. eks kort, atlas, globus, bøger, Internet

analysere og begrunde aktuelle

naturfænomener og mulige konse-

kvenser af menneskets udnyttelse

af naturgrundlaget gennem arbejde

med kort og egne undersøgelser

som ovenstående

bruge kendskab til verdensdele,

lande, byer m.m. i analysearbejde af

kort og globus

som ovenstående

anvende viden om indsamling af

måleresultater og registreringer i

arbejdet med egne iagttagelser i

k l l d k b

19

Geografi


undervisningen

På 9. klassetrin

Arbejdsmåder

og tankegange

Trinmål

Efter 9. klassetrin

Arbejdsmåder

og tankegange





korttyper og bearbejder geografi -

ske oplysninger gennem elektro-

niske medier.

anvende viden om indsamling af

måleresultater og registreringer i

arbejdet med egne iagttagelser i

natur- og kulturlandskabet

indsamle og bearbejde relevante

geografi ske oplysninger gennem

elektroniske medier samt fremstille

grafi ske afbildninger

som ovenstående

20

Documents

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget … · 2009. 3. 1. · Geograﬁ 3 Beskrivelse af udviklingen i undervisningen På 7. og 8. klassetrin Globale mønstre Trinmål