19
EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] SENSIT KUGLESTOL FRA PROTAC Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns Kommune Afprøvet marts-juni 2015 på Netværket Borgere med stofmisbrug

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING … · Skema med bedømmelser af beboernes selvoplevede fysiske og psykiske uro. Deltagere i afprøvningen Beboere på Netværket (ca

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

EVALUERINGSRAPPORT VELFÆRDSTEKNOLOGIVURDERING [VTV] SENSIT KUGLESTOL FRA PROTAC

Enheden for Velfærdsteknologi

Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Afprøvet marts-juni 2015 på Netværket

Borgere med stofmisbrug

Netværket – Protac SenSit kuglestole 2

Indhold Resumé om afprøvningen ...................................................................................................................... 3

1.0 Baggrund og formål .......................................................................................................................... 3

2.0 Teknologien ..................................................................................................................................... 4

3.0 Dataindsamling ................................................................................................................................ 5

4.0 VTV af kuglestolen ............................................................................................................................ 6

4.1 Borger ...................................................................................................................................................... 7

4.2 Organisation ............................................................................................................................................ 9

4.3 Teknologi ............................................................................................................................................... 10

4.4 Økonomi ................................................................................................................................................ 11

5.0 Konklusion ..................................................................................................................................... 12

6.0 Anbefalinger til fremtidig brug af teknologi ..................................................................................... 13

7.0 Perspektivering .............................................................................................................................. 14

Bilag 1: Spørgsmål til interviews/midtvejsmøder .................................................................................. 15

Bilag 2: Bedømmelsesskemaet ............................................................................................................. 16

Bilag 3: VTV spørgsmål om kuglestolen ................................................................................................. 17

Netværket – Protac SenSit kuglestole 3

Resumé om afprøvningen Netværket, et døgnbehandlingstilbud for stofmisbrugere, har afprøvet 8 SenSit kuglestole fra Protac. Af-

prøvningen af kuglestolene har foregået som en del af eksisterende afslapningssessioner á 45 minutter, der

har til formål at mindske fysisk og psykisk uro hos beboerne bl.a. vha. NADA-behandling.

Formålet med afprøvningen er at undersøge, om kuglestolene understøtter NADA-behandling og afslap-

ningssessionerne på en positiv måde, så beboernes hverdagsudfordring, fysisk og psykisk uro, mindskes

yderligere.

Beboerne har før og efter hver afslapningssession bedømt deres individuelle fysiske og psykiske uro. Det er

disse data samt personaleudsagn, der ligger til grund for evalueringen af kuglestolens potentiale i denne

kontekst. Derudover benyttes VTV-modellen som rapportstruktur.

Afprøvningen af kuglestolene har vist, at der er potentiale for kuglestolene i den afprøvede kontekst:

Der er generel tilfredshed med kuglestolene ift. komfort og virkning på brugeren.

Kuglestolene bidrager til at mindske både fysisk og psykisk uro.

Kuglestolene bruges også uden for afslapningssessionerne (fx foran fjernsynet), fordi de er behage-

lige at sidde i.

Netværket har følgende erfaringer, der bør overvejes før anskaffelse af kuglestolene:

Kuglestolene er ikke gode til beboere, der har rygproblemer.

Det er mest optimalt, hvis man har et specifikt rum til kuglestolene, så rammerne omkring brugen

af kuglestolene altid er der.

1.0 Baggrund og formål Netværket

Netværket er et døgnbehandlingstilbud for borgere med afhængighed af stoffer (Center for Misbrugsbe-

handling og Pleje). Der er plads til 14 beboere på Netværket, og de bor der typisk 3-5 måneder. Netværkets

formål er at gøre brugerne stoffri samt at klæde brugerne bedst muligt på i forhold til at kunne bevare den-

ne stoffrihed efter opholdet.

I februar 2015 flyttede Netværket ind i nye faciliteter, og derfra har de afholdt to ugentlige afslapningsses-

sioner á 45 minutter som en del af behandlingen. Behandlingen består bl.a. af at mindske fysisk og psykisk

uro, hvilket gøres gennem NADA-behandling (en form for akupunkturbehandling).

Baggrund for afprøvningen

Afprøvningsprojektet er en del af et forløb, hvor nyetablerede tilbud i SOF fik mulighed for at afprøve vel-

færdsteknologier som en del af deres tilbud. Netværket valgte at arbejde med en udfordring omkring fysisk

og psykisk uro, idet fysisk og psykisk uro fylder en del i beboernes hverdag, mens de arbejder sig hen mod

at blive eks-stofmisbrugere.

Netværket fandt et match med SenSit kuglestole fra Protac i forhold til deres afslapningssessioner, der har

til formål at mindske fysisk og psykisk uro i kroppen hos beboerne.

Netværket – Protac SenSit kuglestole 4

Formål med afprøvningen

Formålet med afprøvningen er at undersøge, om SenSit kuglestolene fra Protac understøtter NADA-

behandling og afslapningssessionerne på Netværket på en positiv måde. Det undersøges ikke om NADA-

behandling alene har effekt i denne afprøvning.

Teknologien afprøves i lille skala med få borgere og få medarbejdere. I afprøvningen indgår en evaluering

af, om teknologien har gjort en forskel i forhold til hverdagsudfordringen (fysisk og psykisk uro i kroppen).

2.0 Teknologien Protac SenSit kuglestol

Protac SenSit kuglestol er et hjælpemiddel, der stimulerer kroppen. Stolen er designet, så man får en beha-

gelig siddestilling og stimulerer til ro og en øget kropsbevidsthed, hvilket er gjort vha. forskellige kassetter

med plastik- og krøjerkugler. Kassetterne er lavet som lange vinger, der kan lægges ind over kroppen, og

dermed omslutter kroppen og øger sansestimuleringen.

Kuglernes fleksibilitet og det punktvise tryk stimulerer både berøringssansen og muskel- og ledsansen.

De mange sanseindtryk giver, via impulser til centralnervesystemet, en bedre kropsfornemmelse, hvilket

skaber et øget fokus på kroppen, virker beroligende og mærkes som et øget velvære.

Der kræves ingen/minimal oplæring i at bruge kuglestolene.

SenSit kuglestolen fra Protac NADA-behandling

NADA-behandling

NADA-behandling er en form for akupunktur, der skal mindske fysiske og psykiske gener og symptomer hos

dem, der bor på Netværket. Det er 5 udvalgte punkter i ørerne, der som udgangspunkt anvendes.

NADA (National Acupuncture Detoxification Assosiation) er et system, der er blevet udviklet i 1970’erne til

at afgifte og afvænne mennesker fra narkotiske rusmidler. Det har vist sig, at systemet i særdeles høj grad

egner sig til også at afvænne og afgifte andre misbrugstilstande - såsom medicin og alkohol.

Netværket – Protac SenSit kuglestole 5

3.0 Dataindsamling Data er indsamlet fra marts til juni 2015 på døgnbehandlingstilbuddet Netværket.

Data

Interviews/midtvejsmøder med dedikeret medarbejder har til formål at redegøre for brugen af

teknologien umiddelbart efter ibrugtagning og efter længere tids anvendelse.

Skema med bedømmelser af beboernes selvoplevede fysiske og psykiske uro.

Deltagere i afprøvningen

Beboere på Netværket (ca. 14 i alt i løbet af hele forløbet).

Afprøvningsforløbet

1. Workshop med medarbejdere fra Netværket om udfordringer og teknologier.

2. Kuglestolene leveres i Netværkets nye faciliteter uden oplæring i at bruge dem.

3. Kuglestolene bruges som del af obligatoriske afslapningssessioner (medio marts - medio maj).

4. Kuglestolene bruges som del af frivillige afslapningssessioner (medio maj - ultimo juni).

5. Beboernes selvoplevede fysiske og psykiske uro noteres hhv. før og efter hver afslapningssession.

6. Der bliver løbende indsamlet viden om afprøvningen (se bilag 1 og 3 for stillede spørgsmål).

Billede fra billedgalleriet på www.protac.dk

Netværket – Protac SenSit kuglestole 6

4.0 VTV af kuglestolen VelfærdsTeknologVurdering (VTV) tager udgangspunkt i 4 dimensioner (borger, organisation, teknologi,

økonomi), der vurderer kuglestolens potentiale som del af fysisk og psykisk afslapning for borgere med

afhængighed af stoffer.

Hver dimension har to vurderingsparametre, der er udgangspunktet i VTV-beskrivelsen af teknologien. Fx

har dimensionen borger vurderingsparametrene anvendelighed og værdi.

Illustration af VTV med 4 dimensioner og 8 vurderingsparametre samt uddybelse heraf

Fokuspunkter

Netværket har peget på følgende fokuspunkter:

Fokuspunkter Begrundelse

Bo

rger

Livskvalitet Det er håbet, at beboerne vil opnå en forhøjet livskvalitet ved at få mindsket deres fysiske og psykiske uro.

Org

anis

atio

n

Formidling Opbakning Kultur Arbejdsgange Planlægning

Det er vigtigt at personalet motiveres til at yde en indsats ift. indsamling af bedømmelser før og efter afslapningssessionerne, og brugen af kuglestolene i det hele taget. Det er ledelsens ansvar at formidle og bakke op om nye initiativer, da det kan kræve en kulturændring og omstrukturering af arbejdsgange og -dagen.

Netværket – Protac SenSit kuglestole 7

Tekn

olo

gi

Hygiejne Betjeningsvenlig Fleksibel

Der er flere beboere, der vil komme til at bruge den samme kuglestol, hvilket kan påvirke hygiejnen. Det er vigtigt, at kuglestolen er betjeningsvenlig og fleksibel, da de bruges af mange mennesker i forskellige rum.

Øko

no

mi

Tidsforbrug (mere) Idet kuglestolene ikke har en specifik placering hos Netværket, kommer det til at kræve noget tid at flytte kuglestolene og klargøre faciliteterne før hver afslapningssession.

Valget af fokuspunkter betyder, at der vil være stor fokus på og afhængighed af personalets engagement i

afprøvningen. Dels ift. at motivere beboerne til at bruge kuglestolene, men også ift. de mere administrative

opgaver omkring selve brugen af kuglestolene.

4.1 Borger

Tilgængelighed

Beboerne er meget glade for kuglestolene. Siden kuglestolene blev introduceret for beboerne, har de øn-

sket at bruge dem både ved og uden for afslapningssessionerne pga. den behagelighed og komfort, bebo-

erne oplever. Det er en kæmpe fordel, at de er lette at gå til og altid er tilgængelige. Det, at stolene bare

står og man kan sætte sig afslappet i dem, indbyder til en anden type samtale mellem beboere og persona-

le.

Det personlige rum

Beboerne oplever, at der bliver skabt et personligt rum omkring dem, når man sidder i kuglestolen, hvilket

er dejligt for dem. Der er en behagelig stemning omkring beboerne, men det er ikke til at sige, om det er

kuglestolene eller de nye omgivelser. Dem, der får NADA-behandling vil helst sidde i en kuglestol.

”Det har nærmest en dobbelteffekt at sidde i kuglestolen, mens man får NADA-behandling.”

(Beboerudsagn)

”Der er næsten kamp om dem, for der er flere, der kommer til afslapning (mens det var obli-

gatorisk), end der er kuglestole.” (Personaleudsagn)

”Helligt sted”

En beboer har kuglestolene som ”helligt sted” og bruger både kuglestolen foran tv’et og ved NADA-

behandling. Idet kuglestolene ikke har et fast rum, de står i, er beboerne velkomne til at flytte rundt på

dem. Det har resulteret i, at der er placeret 2 kuglestole i fjernsynsstuen, hvor der ses fjernsyn og spilles

playstation. Beboerne beder selv om NADA-behandling i kuglestolen med musik i baggrunden, når der er

for meget uro i kroppen.

”Både beboerne og personale synes, at det ville være godt, hvis kuglestolene forbliver på

Netværket.” (personale udsagn)

Kuglestolen som afslapning

Der er flere beboere, der har fået NADA-behandling efter Netværket har fået kuglestolene pga. de faste

rammer – det gælder både ved og uden for afslapningssessionerne. Dog opnår beboere med dårlig ryg ikke

Anvendelighed

Netværket – Protac SenSit kuglestole 8

den ønskede afslapningseffekt ved at sidde i kuglestolene, så denne gruppe af beboere foretrækker andre

former for stole.

Mindsket fysisk og psykisk uro

Et bedømmelsesskema (bilag 2) er blevet lavet for at indsamle data om beboernes selvoplevede fysiske og

psykiske uro i kroppen hhv. før og efter afslapningssessionerne. Bedømmelser 0-10 benyttes (10=meget

uro, 0=ingen uro).

Nedenstående skema viser gennemsnit af de bedømmelser, der er blevet registreret i forbindelse med af-

slapningssessionerne i afprøvningsperioden, samt antallet af personer hvert af gennemsnittene bygger på.

Før afslapning Efter afslapning

Sofa Kuglestol NADA og sofa NADA og kuglestol Mangler

68 bedømmelser 8 bedømmelser 8 bedømmelser 3 bedømmelser 37 bedømmelser 12 bedømmelser

Der ses følgende ud fra skemaet:

Beboerne føler mindre uro både fysisk og psykisk efter afslapningssessionerne.

Den psykiske uro er højere end den fysiske både før og efter afslapningssessionerne.

Det er få bedømmelser, der angiver effekten af hhv. sofa, kuglestol, og NADA og sofa, mens der er

en overvægt af beboere, der benytter NADA og kuglestol.

Kuglestolenes effekt differentierer sig ikke markant fra sofaens effekt, dog er der et flertal af bebo-

erne (78 %), der vælger kuglestolen frem for sofaen.

NADA behandling mindsker uro betydeligt ift. hvis beboerne blot sidder i sofa eller kuglestol.

Derudover er der følgende elementer, der kan have påvirket resultatet:

Nogle beboere glemmer at bedømme deres uro efter afslapningssessionerne.

0

1

2

3

4

5

6

7

Før afslapning Sofa Kuglestol NADA og sofa NADA og kuglestol

Fysisk uro

Psykisk uro

Værdi

Netværket – Protac SenSit kuglestole 9

Hvis en beboer har følt sig tvunget til at deltage i en afslapningssession, har beboeren registreret

større uro efter afslapningssessionen.

Beboere med dårlig ryg synes ikke om at sidde i kuglestolene, og oplever mere uro i kroppen, hvis

de har siddet i kuglestolene.

Efter afslapningssessionerne blev frivillige, har der været langt færre bedømmelser.

Det er ikke til at sige præcist, om det er kuglestolene i sig selv eller i kombination med de nye omgi-

velser på Netværket, der er årsag til en viste mindskning af den fysiske og psykiske uro efter afslap-

ningssessionerne.

4.2 Organisation

Samhørighed

Afslapningssessionerne med frivillig NADA-behandling er et tiltag, der opstartede i november 2014, mens

Netværket endnu ikke var færdigbygget. Det foregik i Griffenfeldsgade, hvor sofaer, stole og madrasser blev

samlet i ét rum, og musik blev afspillet. Afslapningssessionerne blev overført til Netværket og gjort obliga-

toriske, idet personalet kunne se en positiv effekt hos beboerne efter deltagelse i afslapningssessionerne,

hvad enten de fik NADA-behandling eller ej.

”Det bliver fedt med noget konkret (red. kuglestolene), der kan skabe samhørighed ved af-

slapningssessionerne, idet alle kan sidde i samme type stol.” (personale udsagn)

Meget flytning af stolene

Der er ikke et dedikeret rum på Netværket til placering af kuglestolene, hvilket har betydet, at beboerne

ofte sidder i flere forskellige rum under afslapningssessionerne. Det har medført, at musikdelen er taget

bort.

Der bliver rykket meget rundt på stolene primært som følge af, at rummene brugt til afslapningssessioner-

ne, bliver brugt til andre ting (ophold og gennemgang).

”Kuglestolene sættes frem til afslapningssessionerne og flyttes igen bagefter - det er bøvlet!”

(Personaleudsagn)

Mindre brug af stolene og udskift i beboere

Undervejs i afprøvningsforløbet er afslapningssessionerne gået fra at være obligatoriske til at være frivillige,

og der er derved åbnet op for andre former for afslapning fx at gå en tur. Samtidig er der kommet nye be-

boere. Det har resulteret i, at kuglestolene ikke bruges så meget længere – det gælder både ved og uden

for afslapningssessioner.

”Der har været et skift i beboere, og det er måske ikke blevet kommunikeret tilstrækkeligt fra

personalets side, at kuglestolene kan bruges når som helst og ikke har en permanent place-

ring. Stolene bruges dog stadig i både tv-stue og opholdsrum.” (Personaleudsagn)

Personale

Netværket – Protac SenSit kuglestole 10

Kuglestolene placeret i fællesområder på Netværket

Situationen på Netværket

Kuglestolene ses som et godt input og supplement til afslapningssessionerne (både med og uden NADA-

behandling). Det ses som havende en positiv effekt, når beboerne sidder i samme rum under afslapnings-

sessioner; det har ikke været muligt på Netværket ved hver session, idet der ikke er et dedikeret rum til

formålet.

”Det ville være godt med en ordentlig opsætning, da det at have rammerne er vigtigt. Hvis

kuglestolene kunne stå i sit eget rum, kunne adgang til dem ses som noget rart eller en be-

lønning.” (Personaleudsagn)

Ledelsesmæssigt ansvar

Der har været ledelsesopbakning til brug af kuglestolene fra starten. Det er dog ikke alle arbejdsteams, der

har prioriteret at udfylde bedømmelsesskemaet ved hver afslapningssession og opfordret beboerne til at

bruge kuglestolene, når de følte uro.

4.3 Teknologi

Håndtering

Kuglestolene har været nemme at flytte rundt på pga. håndtagene trods deres vægt på 18 kg. Det har ikke

været fundet nødvendigt at læse brugsvejledningen (den er primært behjælpelig, hvis betrækket skal va-

skes). At aftage og påføre betrækket hhv. før og efter en vask er en lidt besværlig opgave, der med fordel

kan udføres af 2 personer, men der er fine instruktioner i brugsvejledningen samt en kort film om samlean-

visning på hjemmesiden. Betrækket kan vaskes ved 60 grader.

”Kuglestolene er meget ligetil og indbydende - sæt dig og slap af.” (Personaleudsagn)

Ledelse

Brugervenlighed

Netværket – Protac SenSit kuglestole 11

Forventninger

Det forventedes, at kuglestolene er afslappende og ergonomisk rare at sidde i. De fleste beboere opnår

mindsket fysisk og psykisk uro, mens nogle beboere med rygproblemer oplever den modsatte effekt, da de

har problemer med at finde sig rette i kuglestolen og derfor foretrækker en anden form for stol.

Størrelse

Kuglestolen findes med standard og høj ryghøjde: én til personer under 180 cm og én til personer over 180

cm. Det er derfor vigtigt for komforten, at man finder en kuglestol, der passer til ens højde. Netværket fik 6

kuglestole med standard ryghøjde og 2 kuglestole med høj ryg.

4.4 Økonomi

Obligatorisk vs. frivillig afslapning

Afslapningssessionerne var obligatoriske, og hvis stemningen var god og det gik godt, blev der frigivet med-

arbejderressourcer idet personalet ikke er til stede, når afslapningssessionerne er i gang. I de 45 minutter

afslapningssessionerne tager, er der tid og ro for personalet til at lave dokumentation og overlevering, hvil-

ket ellers laves, når dagligdagen tillader det. Der var dog altid 1-2 beboere, der protesterede mod at delta-

ge i afslapningssessionerne, hvilket kunne tage noget tid for personalet at håndtere.

Efter afslapningssessionerne er blevet frivillige, finder beboerne det mere afslappende at gå en tur, hvis

man ikke helt kan overskue NADA-behandling. NADA-behandling tilbydes dog i samme grad som tidligere.

De beboere, der får NADA-behandling, kan oftest få plads i en af kuglestolene, da deltagerantallet ved af-

slapningssessionerne er faldet. Der er ikke set en reducering i medicin efter Netværket har taget kuglesto-

lene i brug.

Brugen af kuglestolene

Kuglestolene er lavteknologiske og er lige til at gå til. Det kræver ingen oplæring at bruge dem – man skal

blot være opmærksom på de tre kassetter med kugler, der kan lægges ind over kroppen.

”Der er nogle gode håndtag på kuglestolen, der benyttes, når kuglestolen skal flyttes rundt.”

(Personaleudsagn)

Kuglestolene er uafhængige af andre produkter, men de er afhængige af, at der et sted, hvor der er plads til

dem. Det er valgfrit, om man også køber fodskamlen (SenSit Puff).

Pris, holdbarhed, vedligehold

Kuglestolenes pris:

Kuglestolstørrelse Pris ex. moms

Standard ryghøjde (personer <180 cm) 7900,-

Høj ryghøjde (personer >180 cm) 8900,-

Funktionalitet

Drift

Investering

Netværket – Protac SenSit kuglestole 12

Umiddelbart kan kuglestolen holde i mange år, hvis den ikke udsættes for varme fra fx bærbar computer,

da det svækker materialets holdbarhed. Vedligehold strækker sig til at vaske betrækket efter behov.

Kontakt med virksomhed

Det har ikke været nødvendigt at have kontakt med Protac efter kuglestolenes levering. Ift. rengøring/vask

af kuglestolenes betræk er der et godt instruktionsdokument og -video på hjemmesiden, hvilket især er

anvendeligt ved montering af betræk efter vask.

5.0 Konklusion Samlet set har Netværket været meget tilfredse med kuglestolene:

De er lette at forstå brugen af, og dermed lette at ibrugtage.

De har bidraget med god effekt i forhold til NADA-behandling og afslapningssessionerne.

Beboerne har frivilligt benyttet kuglestolene ved og uden for afslapningssessionerne.

De har bidraget med at mindske den fysiske og psykiske uro for beboerne på Netværket.

De ville dog komme mere til sin ret, hvis Netværket havde et dedikeret rum til kuglestolene.

Kuglestolen er svær at bedømme i sig selv, idet den i Netværkets kontekst har været en fast del af NADA-

behandling og afslapningssessionerne, der har samme mål som kuglestolen (at mindske fysisk og psykisk

uro hos beboerne). Derudover blev kuglestolen introduceret for beboerne kort tid efter de var flyttet ind i

de nye faciliteter, så det vides ikke om de nye omgivelser også har en indflydelse på resultatet.

VTV-resultatet er afbildet i VTV-figuren herunder og bygger på personalesvar:

Netværket – Protac SenSit kuglestole 13

Kuglestolens VTV-resultat/placering i edderkoppespindet forklares i korte træk herunder. De specifikke svar

samt begrundelse for hvert af de 8 vurderingsparametre findes i bilag 3.

Bo

rger

Anvendelighed

Nogle beboere finder kuglestolen ubehagelig at sidde i, hvilket betyder, at de ikke ønsker at bruge den. Derved er det ikke alle beboere, der opnår mindsket fysisk og psykisk uro.

Værdi Teknologien bidrager ikke til mere selvhjulpenhed og er ikke en årsag til større livskvalitet blandt alle beboere (fx pga. rygproblemer).

Org

anis

atio

n

Personale

Personalet får frigivet nogle ressourcer til skrivebordsarbejde, når der ikke er pro-blemer med at få beboerne til at deltage i afslapningssessionerne og det hele bare fungerer. Det er dog ikke altid tilfældet. Derudover er det ikke al personale, der er lige motiverede for at opfordre beboerne til at bruge kuglestolene.

Ledelse Der er fuld opbakning fra ledelsen til at bruge kuglestolene som del af afslapnings-sessionerne. Personalet bruger ofte meget arbejdstid på at motivere beboerne til at deltage i afslapningssessionerne, hvilket ikke er blevet afhjulpet af kuglestolene.

Tekn

olo

gi Brugervenlighed

Kuglestolen kan bruges uden nogen oplæring eller instruktioner.

Funktionalitet Kuglestolen fungerer ved hver anvendelse, men lever ikke helt op til forventnin-gerne, idet nogle beboere føler ubehag, når de sidder i den.

Øko

no

mi

Drift

Når beboerne sidder i kuglestolene under afslapningssessionerne frigiver det tid, der kan bruges på andre opgaver. Kuglestolene erstatter ikke andre tilbud og med-fører ikke en reducering i medicin.

Investering Kuglestolen kan benyttes med det samme efter levering og fungerer uafhængigt af andre produkter.

Note: Hvis beboere med ondt i ryggen fremadrettet ikke benytter kuglestolene, vil VTV-resultatet med god

sandsynlighed blive forbedret, idet mange spørgsmål scorer lavere pga. beboere med rygproblemer.

Netværket er interesseret i at beholde 4, men helst 6, af kuglestolene efter afprøvningsforløbet.

6.0 Anbefalinger til fremtidig brug af teknologi Netværkets synspunkt

På baggrund af Netværkets erfaringer anbefales:

At have et specifikt sted, hvor kuglestolene ”hører hjemme”, så brugskonteksten er nem tilgænge-

lig for både borgere og medarbejdere.

At have et rum, der er stort nok til alle ens stole, hvis det er meningen, at der skal behandles i sam-

vær med andre. Herved kan musikdelen af afslapningssessionerne også genindføres.

Københavns Kommunes synspunkt

Kuglestolen har gennem denne afprøvning vist sig at give værdi i form af mindsket uro for borgere, der lider

af fysisk og psykisk uro. Denne effekt kan med god sandsynlighed også opnås hos andre borge-

re/målgrupper i Københavns Kommune, der lider af lignende symptomer. Det gælder både udsatte børn og

familier, udsatte voksne, borgere med sindslidelser og borgere med handicap.

Netværket – Protac SenSit kuglestole 14

7.0 Perspektivering Business case

Kuglestolen bidrager til mindskning af fysisk og psykisk uro for borgerne. Kuglestolen kan implementeres

uden ombygninger og kræver ingen særlig oplæring i brugen.

Teknologien har ikke som primære formål at omlægge arbejdsgange for medarbejderne – teknologien

fremmer velværen hos borgere, hvorved en økonomisk gevinst er svær at forudsige.

Kuglestolen kan henvende sig til SOF’s øvrige målgrupper både i fællesrum og private boliger.

Erfaringer fra andre projekter

Der er oprettet mange sanserum til afslapnings og beroligelse af borgere rundt omkring i Danmark – fx til

borgere med udviklingshæmning og psykiatriske patienter. Generelt for sanserummene er, at de består af

lys, behagelige møbler og til tider lyd.

De samlede erfaringer er, at borgerne bliver mere afslappede og rolige, når deres forskellige sanser stimu-

leres. Eksempler på andre sansestimulerende møbler er:

Kuglemadras (fra Protac)

Kugledyne (fra Protac)

Vandseng med varme og impulser fra musik

Massagestole

Kuglebade

Hængekøjer

Sækkestole

Trampolin

Nedenstående er en liste over specifikke sanserum. Det er meget forskelligt, hvor mange elementer, der er

placeret de forskellige steder.

Sanserum på Driftspsykiatrisk Center Amager – den lukkede afdeling

Kuglemadras, massagestol, kuglestol, madras der pulserer i takt med musik.

Sanserum på A.C. Kellersvej i Gladsaxe (udviklingshæmmede borgere) – film nederst på siden.

http://www.gladsaxe.dk/ac-kellersvej/ac_kellersvej-forside/sanserum

Sanserum på Psykiatrisk Center Hvidovre

Lys, lyd, kuglestol.

https://www.psykiatri-regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Nyheder-og-

pressemeddelelser/Sider/Sanserum-og-kriseplaner-skal-afskaffe-b%C3%A6ltefikseringer.aspx

Sanserum på Psykiatrisk Center Frederiksberg

http://www.etf.dk/ergoterapeuten/sanserum-i-psykiatrien-giver-ro

Snoezelrum (snuse-døse-rum) – et koncept for sanserum

Multicare indretter snoezelrum: http://www.multicare.dk/?id=1&lang=1

Netværket – Protac SenSit kuglestole 15

Bilag 1: Spørgsmål til interviews/midtvejsmøder Efter kort tids anvendelse Afslapningssessionerne

Hvordan har borgerne det normalt før og efter NADA?

Er det de samme, der vælger NADA?

Er det de samme, der vil sidde i kuglestol?

Hvad har symptomerne af indflydelse på borgerens liv?

Hvad har de af indflydelse på jeres arbejde?

Hvad har de af indflydelse på de andre borgere? Teknologien

Forventninger til teknologien

Efter længere tids anvendelse Afslapningssessionerne

Hvordan foregik afslapningssessioner før kuglestolene?

Har stemningen ændret sig før/under/efter afslapningssessionerne?

Bruges kuglestolene uden for afslapningssessionerne?

Er der rift om kuglestolene ved en afslapningssession?

Er der umiddelbart forskel i brugen af kuglestolene om det er vinter eller forår?

Opleves der mindre uro for beboerne i løbet af ugen pga. kuglestolene?

Bruges kuglestolene mere/mindre nu end i begyndelsen? Både ved og uden for afslapningssessi-onerne.

Ser I kuglestolene som et godt initiativ i stofmisbrugsbehandling?

Kender I andre steder, hvor I tænker kuglestolene kunne give værdi? Teknologien

Hvilke forventninger havde I til kuglestolene før ibrugtagning?

Har kuglestolene levet op til jeres forventninger? Hvorfor/hvorfor ikke?

Er der aspekter ved teknologien, der burde ændres, så den passer bedre til NV?

Netværket – Protac SenSit kuglestole 16

Bilag 2: Bedømmelsesskemaet Netværket har i forbindelse med afslapningssessionerne lavet et bedømmelsesskema, hvor beboernes fysi-

ske og psykiske uro noteres hhv. før og efter afslapningssessionerne. Bedømmelsesskemaet brugt i denne

afprøvning er baseret på Netværkets bedømmelsesskema og ses herunder.

Personale og beboer udfylder bedømmelsesskemaet sammen hhv. før og efter de ugentlige afslapningsses-

sioner. Ugenummer noteres øverst på bedømmelsesskemaet. Bedømmelser 0-10 benyttes (10=meget uro,

0=ingen uro) og er et udtryk for beboernes selvoplevede fysiske og psykiske uro hhv. før og efter afslap-

ningssessionerne.

Formålet med bedømmelsesskemaet er at indsamle data, der kan besvare følgende:

a. Understøtter kuglestolene effekten af NADA-behandlingen, så brugeren føler sig mere rolig –

både fysisk og psykisk.

b. Understøtter kuglestolene effekten af afslapningssessionerne, så brugeren føler sig mere rolig –

både fysisk og psykisk.

c. Har brugeren siddet i kuglestol eller sofa under NADA-behandlingen/afslapningssessionen.

Borgernes navn bruges ikke – alle anonymiseres og data indsamles på papir, som destrueres efter endt

afprøvning – og Netværket får kun adgang til gennemsnitsdata efter endt afprøvning. Al indsamlet data

slettes efter omregning til gennemsnit og videregives ikke til parter uden for projektet andet end som gen-

nemsnit. Alle deltagere er således komplet anonymiserede i alt materiale.

Navn Symptomer Før afslap-ning

Efter afslapning

Sofa Kuglestol NADA og sofa NADA og kuglestol

Fysisk uro

Psykisk uro

Fysisk uro

Psykisk uro

Netværket – Protac SenSit kuglestole 17

Bilag 3: VTV spørgsmål om kuglestolen

Kategori: Borger

Fokus område: Anvendelighed

Ja – fuld-

stændigt (2)

Delvist

(1)

Slet ikke

(0)

Begrundelse

Opfylder teknologien borgernes

behov? X

Nogle beboere synes, at kugle-

stolen til tider er ubehagelig at

sidde i; det drejer sig primært

om nakkeelementet. Ønsker borgerne at anvende

teknologien? X

Kategori: Borger

Fokus område: Værdi

Ja – fuld-

stændigt (2)

Delvist(1) Slet ikke (0) Begrundelse

Er borgerne mere selvhjulpne

med brugen af teknologien? (X)

Ikke relevant!

Er teknologien årsag til større

livskvalitet?

X

For de beboere, der sidder

behageligt og opnår øget ro,

bidrager kuglestolen til større

livskvalitet, men har den mod-

satte effekt på de borgere, der

ikke sidder behageligt.

Kategori: Organisation

Fokus område: Personale

Ja – fuld-

stændigt (2)

Delvist(1) Slet ikke(0) Begrundelse

Er teknologien årsag til et for-

bedret arbejdsmiljø?

X

”De gange det har fungeret,

har det været super fedt! Så

kan vi lave andre ting i de 45

min.” (medarbejder)

Er der motivation for at bruge

teknologien? X

Det er ikke alle arbejdsteams,

der er lige motiverede.

Kategori: Organisation

Fokus område: Ledelse

Ja – fuld-

stændigt (2)

Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse

Er der ledelsesmæssig opbakning

til brug af teknologien? X

Der er fuld opbakning.

Understøtter teknologien gode

arbejdsgange?

X

Endnu en ting at bruge tid på;

der bruges meget tid på at

motivere beboere til at delta-

ge.

Netværket – Protac SenSit kuglestole 18

Kategori: Teknologi

Fokus område: Brugervenlighed

Ja – fuld-

stændigt (2)

Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse

Er teknologien let og intuitiv at

anvende? X

Ja, så let og intuitiv, at det ikke

har været nødvendigt at læse

manualer og vejledninger. Er teknologiens manualer og

vejledninger anvendelige? X

Kategori: Teknologi

Fokus område: Funktionalitet

Ja – fuld-

stændigt (2)

Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse

Kan teknologien det, som det

forventes, at den skal kunne?

X

Beboere med rygproblemer

føler ubehag og kan derfor ikke

slappe af.

Fungerer teknologien hver gang

den anvendes? X

Ja.

Kategori: Økonomi

Fokus område: Drift

Ja – fuld-

stændigt (2)

Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse

Frigiver teknologien medarbej-

derressourcer? X

De 45 min afslapningssessio-

nerne tager, er der tid og ro til

dokumentation og overleve-

ring.

Erstatter teknologien brugen af

andre hjælpemidler eller tilbud?

X

NADA-behandling tilbydes i

samme grad som tidligere.

Der er ikke set en reducering i

medicin.

Kategori: Økonomi

Fokus område: Investering

Ja – fuld-

stændigt (2)

Delvist (1) Slet ikke (0) Begrundelse

Kan teknologien benyttes uden

ressourcetung kompetence-

udvikling?

X

Kuglestolene er lavteknologi-

ske og lige til at gå til.

Kan teknologien benyttes uden

ombygning eller indkøb af andre

produkter?

X

Kuglestolene er uafhængige af

andre produkter.

Netværket – Protac SenSit kuglestole 19

KONTAKT

KØBENHAVNS KOMMUNE

Socialforvaltningen

Enheden for Velfærdsteknologi

Bernstorffsgade 17

1592 København V

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: http://socialveltek.kk.dk/