Få geværer fra anden verdenskrig er siden 1963 blevet mere omtalt end Mannlicher-

Carcano. Oswald anvendte dette gevær til mordet på JFK.

Kritikere siger at det er et håbløst gevær, og at dette faktum styrker formodningen om

at Oswald er uskyldig. Gør det det? Lad os se på våbenet.

***

Oswalds gevær var en italiensk karabin fra anden verdenskrig, en Carcano Fusile di Fanteria model

91/38, 6,5 mm kaliber, serienummer C2766. Den blev fremstillet i 1940 på en våbenfabrik i byen

Terni uden for Rom. Flere kilder fastholder at den egentlig kun hedder Carcano, derfor omtaler jeg

den ikke som Mannlicher-Carcano, men kun Carcano.

Geværet er sådan set ikke en riffel, men en karabin, som er en kortere og lettere infanteri-udgave af

en typisk riffel. Der er tale om et gevær med cylinderlås, en Bolt-action rifle. Man betjener geværet

ved med den ene hånd at løfte en metalarm med knop op og tilbage, hvorved et evt. afskudt

patronhylster trækkes ud og smides til siden. Når man skubber ”armen” frem igen og

lukker, ”skræller” den en ny patron fra magasinet (en metalclip der indeholder op til 6 patroner), og

fører denne ind i kammeret. Så kan våbenet affyres. Dette er en tidskrævende proces, i forhold til et

halvautomatisk gevær, hvor noget af krudtgassen bruges til automatisk at skyde låsen frem og

tilbage, således at skytten kun skal trykke på aftrækkeren hver gang der ønskes afgivelse af et skud.

I et sådant gevær vil man jo lynhurtigt kunne affyre en serie af skud lige efter hinanden, mens der

her går lidt tid med at trække slagbolten tilbage og frem igen.

Lidt tid vil almindeligvis sige 1-3 sekunder. Med træning og med en velfungerende cylinderlås kan

man foretage bevægelsen relativt hurtigt.

Carcano geværet er af kritikere og konspirationsteoretikere i 50 år blevet fremstillet som et

regulært ”skodvåben” der ikke eller dårligt kunne have udført det som skete på Dealey Plaza.

Fx mener konspirationsteoretiker og tidligere guvernør Jesse Ventura i sin bog They killed our

President – 63 reasons to believe there was a conspiracy to assassinate JFK, at de første rapporter

om at man havde fundet en Mauser riffel ville have givet mere mening, fordi denne er:

…a darn good rifle….as opposed to the

Mannlicher which, as we’ve already

established, is a total piece of junk.

(s.63)

… en forbandet god riffel…. I modsætning til

Mannlicheren, som vi allerede har fastslået er

en slem gang bras.

Historieprofessor og konspirationsteoretiker Michael L. Kurtz hævder i sin 1982 bog Crime of the

Century, at Carcano geværet var et low velocity weapon dvs. et lavhastigheds våben der ikke havde

kraft nok til at affyre et projektil, der (som hævdet af Warren-kommissionen) ville flyve igennem

både Kennedy og Connally. Dette gentages i 2000 af James Fetzer1.

Men er det rigtigt?

Amerikanske tabeller opererer med mundingshastigheder for projektilet fra ca. 3500 ft/sec (1000

m/s) og op efter, når man taler om et højhastigheds våben. Kurtz har derfor ret i at ud fra almene

tabeller er Carcano’en ikke et ”højhastighedsvåben”, men derfra og til at antyde at det er et kraftløs

våben er der et spring. Han har nemlig ikke ret i at det ikke kunne give et projektil kraft nok til at

flyve gennem to mennesker.

Nedenstående tabel viser styrkeforholdene (taget fra Major Frederic Myatt: Rifles and sub-machine

guns, 1981). Det er ikke uvæsentligt at Oswalds Carcano teknisk set var en karabin, dvs. et gevær

med afkortet løb, så det bør rettelig sammenlignes med andre karabiner. Men lad os se på dets

ydeevne både sammen med karabiner, og med almindelige geværer.

Model (KARABINER) Mundingshastighed (m/s) Længde i tommer

Mosin-Nagant Carbine model

1944 (USSR)

823 40

Carcano model 1938 (Oswalds

gevær)

701 40,2

US Carbine M1 (2.verdenskrig) 585 35,65

Model (GEVÆRER) Mundingshastighed (m/s) Længde i tommer

ARMALITE M16, USA

(Vietnam)

991 39

RIFLE M1 (Garand) USA

(2.verdenskrig) Brugt af det

danske Forsvar som Gevær M/50

853 44

RIFLE TYPE 99 JAPAN

(2.verdenskrig)

715 44

AK-47 KALASHNIKOV (USSR) 717 34,65

Carcano model 1938 (Oswalds

gevær)

701 40,2

Oswalds gevær havde en mundingshastighed på 700 m/s, dette er ca. 2 gange lydens hastighed og

markant højere end den berømte amerikanske karabin M1 fra 2.verdenskrig. Det svarer næsten til

mundingshastigheden på det berømte sovjetiske AK-47 gevær. Så AK-47 er altså i så fald også

et ”lavhastigheds våben”, det samme er Garand-geværet2. Ingen ville ved deres fulde fem betegne

disse geværer som ”tandløse” eller ”svage” våben. Det ses på denne baggrund at man ikke kan

konkludere, at blot fordi et våben ikke tilhører en ”højhastigheds-kategori” så skulle det være et

svagt tandløst våben der ikke har megen kraft. Det er simpelthen vrøvl.

Carcanoen var kraftig nok til at matche mange andre militære geværer og stærk nok til at skyde

igennem to mennesker under gunstige forhold, hvis der blev brugt et fuldkappet projektil. Uanset at

den normale mundingshastighed efter 1970 typisk er på 8-900 m/s og derover. Desuden skal man

være opmærksom på at fx M16 geværet fra Vietnam skyder med et mindre projektil (5,56 mm) som

vejer mindre end 6,5 mm projektilerne fra Oswalds gevær.

Der har været foretaget talrige forsøg der viser at Carcanoen var et kraftfuldt og dødbringende

våben. Ud over FBIs og hærens eksperimenter i 1963/64, foretog lægen og forfatteren dr. John

Lattimer i 70’erne mange forsøg3. På et tidspunkt havde han faktisk to lig til rådighed som han satte

op i position! Og i 2004 viste Discovery Channel at kugle og gevær magen til Oswalds

gennemborede to kunstige kroppe, med samme densitet og struktur som ægte kroppe. Man affyrede

forinden en kugle igennem (på langsiden) af en stor træstamme af egetræ. Kuglen nåede næsten

uskadt ca. 110 cm ind. Der er ingen tvivl om våbenets gennemtrængningsevne.

Se hele udsendelsen her (varer knap 1,5 time):

https://www.youtube.com/watch?v=n-5xfTKqf1A

I udsendelsen vurderer en australsk ballistisk ekspert at geværet under gunstige omstændigheder

ville kunne skyde gennem 4-5 personer der stod klods op ad det!

Michael Kurtz er konsekvent dybt skeptisk og negativ overfor ballistiske eksperimenter i sagen,

men de er nødvendige og informative for at kunne få en forståelse af hvad der skete den dag. Kurtz

ignorerer fuldstændig ”hard evidence” og fremkommer med påstande der strider mod fakta.

Carcanoen blev født i 1891, og var et gevær der havde en modificeret udgave af tyskeren Paul

Mausers cylinderlås4 og Ferdinand von Mannlichers særlige magasinsystem. Det gevær som

Oswald skød med var en variant fra 1938, der skulle have affyret 7,35 mm patroner, men som

italienerne alligevel valgte at udbore løb i størrelse 6,5 mm til. Krigen kom pludseligt for Italien,

som ikke havde opbygget nok lagre af 7,35 mm patroner til at kunne gå i krig, de måtte derfor holde

fast i de store lagre af 6,5 mm patroner de allerede havde.

Geværet var standardvåben i den italienske hær i begge verdenskrige. Er det ikke underligt at

italienerne bruger et gevær trofast over en periode på 50 år, hvis det er noget ”bras”? Også den

finske og tyske hær brugte geværet. Tyskerne bestilte 10.000 stk. ved fabrikken i Terni5. Så

Wehrmachts officerer mente åbenbart også at geværet var okay til deres behov? Bevares, det blev

kun udleveret til hjemmeværnsenheder sidst i krigen, men alligevel.

Efter krigen blev Italien indrulleret i NATO og soldaterne udstyret med amerikanske Garand

geværer. Men Italiens hold af skarpskytter ved de militære mesterskaber i NATO vedblev at bruge

Carcanoen helt op i 70’erne6. De kunne bruge præcis de geværer de havde lyst til. Italien havde

både britiske og amerikanske geværer til rådighed. Hvordan hænger det sammen med ideen om at

geværet var et elendigt gevær?

Debatten om geværets kvalitet minder om debatten om Oswalds evner som skytte. Det er intet

problem at finde våbenfolk eller våbeneksperter der mener at geværet er noget bras, og det er heller

ikke noget problem at finde nogen der siger at det var et godt gevær.

Den humanitære riffel

Tilsyneladende havde Carcanoen blandt italienske soldater tilnavnet umanitario – den humanitære

riffel. Konspirationsteoretiker Sylvia Meagher fortæller:

…The Mannlicher-Carcano was known as “the

humanitarian rifle” – on the grounds that it

could not hurt anyone on purpose.

S.101 Accessories after the fact

Mannlicher-Carcanoen var kendt som “den

humanitære riffel” – fordi den ikke var i stand

til at såre nogen med vilje.

Meaghers pointe med denne lidt spøjse formulering er at Carcanoen var så upræcis at den ofte ikke

ramte sit mål eller ikke ramte de vitale dele af kroppen man sigtede efter. Hun konkluderer efter at

have nævnt flere kilder fra Høringerne, at våbentypen var gammel og billig.

Men i bogen The Gun (1975), en ”biografi” om Oswalds våben, skrevet af Henry S. Bloomgarden,

får vi en helt anden forklaring på hvorfor geværet havde dette tilnavn:

Model 91 has many parts, but is well made and

well assembled into a sturdy weapon considered

very effective ,especially when used at relatively

short ranges – not over 300 meters. The

maximum range is 2800 meters…It is

considered very solid, very serviceable, well

designed for rugged military action, trouble free

and, in the hands of a good marksman, very

accurate.

In fact, its calibre and accuracy have caused

some to regard the Carcano as umanitario –

humanitarian. Unlike so many automatic

weapons of larger caliber, the 91s, including

C2766, fire a bullet of modest size, and each

shot could be aimed.

s. 26

Model 91 har mange dele, men er fint

konstrueret og godt samlet til et holdbart våben

som betragtes som meget effektivt, specielt over

relativt korte afstande – ikke over 300 meter.

Den maksimale rækkevidde er 2800 meter. …

Det betragtes som meget solidt,

betjeningsvenligt, godt bygget til hårdhændet

militær brug, problemfri, og meget træfsikker i

hænderne på en dygtig skytte. Faktisk har dets

[mindre] kaliber og træfsikkerhed fået nogle til

at opfatte Carcanoen som Umanitario –

humanitær. Ulig så mange automatiske våben af

større kaliber, så affyrer 91’erne, inklusive

C2766, en kugle af mindre størrelse og hvert

skud kunne placeres godt.

Bloomgarden gengiver som eksempel en beretning fra en britisk løjtnant fra den berømte 8.armé,

under kampe i Nordafrika i 1942. Briterne havde taget en gruppe tyskere til fange i ørkenen, men

pludselig prøver en ca. 16-årig ung tysk soldat at stikke af. Da han ikke reagerer på råb om at stoppe,

skynder en engelsk befalingsmand sig at tage et gevær fra en bunke af kaprede italienske Carcanos

(han havde kun sin pistol ellers):

The German must have been a bloody seventy-

five meters or so down the road when the NCO

dropped to his knee, took aim, and fired. The

boy fell. We went out there and picked him up.

The bullet had passed through his back and out

his shoulder. If it had been an automatic

weapon the best the boy could have had would

be a large entry hole and a jagged, horrible tear

on the exit side. Dashed brutal size some of

these automatics – knock out a tank if you

please.

Tyskeren må have været forbandede 75 meter

eller noget i den stil nede ad vejen, da

befalingsmanden faldt på knæ, tog sigte og

skød. Knægten faldt til jorden. Vi tog derud og

samlede ham op. Kuglen havde passeret gennem

hans ryg og ud ved hans skulder. Hvis det havde

været et automatvåben ville det bedste han

kunne have håbet på, være et stort indgangshul

og et frygteligt, forrevet sår ved udgangen.

Forbistret store størrelser nogle af disse

automatvåben [ kan have]. Kan slå en

kampvogn ud hvis man vil.

Knægten var stadig i live og de fører ham til et lazaret hvor han behandles og kommer sig helt.

Løjtnanten så ham 10 dage senere, i bedring, og taknemmelig over at være i live. Han fortsætter:

I took a look at that rifle. I was amazed it had

brought the boy down. After all, the weapon was

new to the NCO, but it clearly was simple

enough to operate and damned accurate. It did

its job, all right. Let him hit that boy where he

wanted, just enough to do him partially in.

Good shot, that NCO. The Carcano, too. Not

brand new, but new enough. Stamped Made in

nineteen-forty. Seen some actoon too, from the

looks of it. Good show it was. You see, it is not

every rifle that permits you – even if you’re

good –to aim in quickly and carefully, to

provide an intelligent wound.

s.28

Jeg tog et blik på den riffel. Jeg var forbløffet

over at den havde stoppet knægten. Våbnet var

trods alt nyt for befalingsmanden, men det var

tydeligvis simpelt nok at bruge og forbandet

præcis. Det gjorde godt nok sit job. Lod ham

ramme den dreng hvor han ville, kun lige nok til

at uskadeliggøre ham [uden at dræbe ham].

Godt skudt af den befalingsmand. Også af

Carcanoen. Ikke spritny, men ny nok.

Stemplet ”fremstillet i 1940”. Den så også ud til

at have været igennem en del. Det var et godt

show. Ser du, det er ikke enhver riffel der

tillader én – selv hvis man er god – at sigte

hurtigt og omhyggeligt, for at kunne skabe en

ganske bestemt skade [på kroppen].

Denne fortolkning er den stik modsatte af Sylvia Meaghers – grunden til at geværet blev kaldt

humanitær var at det netop ramte præcist – og med en lille kaliber fuldkappet kugle, der ikke lavede

voldsom skade på kroppen, men gik lige igennem.

For mig giver denne forklaring betydelig mere mening. Med et præcist gevær var det muligt at

standse en fjendtlig soldat blot ved at såre ham. Man behøvede ikke at dræbe ham. Med upræcise

våben eller meget kraftige automatvåben ville dette have været langt sværere.

Men hvor havde Sylvia Meagher sin sære fortolkning fra? Fra en underlig kilde. Hun citerer et brev

til forlæggeren af science-fiction magasinet Analog, hvis læsere i 1964 diskuterer Oswalds skydning.

Forfatteren af brevet, John Conlon, skriver godt nok at humoristiske italienske soldater havde kaldt

geværet for humanitær fordi det ikke kunne såre nogen med vilje. Men andre steder i sit brev

anfører han at våbenet var præcist nok, især på kortere afstande, som Bloomgarden også skriver. Så

at ideen om upræcision faktisk var uberettiget.

Så ikke alene fandt Sylvia Meagher en højst bizar kilde for hvordan Carcanoen blev omtalt i den

italienske hær – hun hev oven i købet citatet ud af kontekst, for at få det til at stemme med sin

negative opfattelse af geværet!

Se Conlons brev og ”debunkingen” af Meagher her:

http://mcadams.posc.mu.edu/factoid9.htm

Havde Oswald trænet med geværet?

Warren-kommissionen fandt belæg for at antage at Oswald havde holdt sin våbentræning ved lige,

og at han også havde trænet med Carcanoen:

Oswald's Rifle Practice Outside the

Marines

During one of his leaves from the Marines,

Oswald hunted with his brother Robert, using

a .22 caliber bolt- action rifle belonging either

to Robert or Robert's in-laws. After he left the

Marines and before departing for Russia,

Oswald, his brother, and a third companion

went hunting for squirrels and rabbits. On that

occasion Oswald again used a bolt-action .22

caliber rifle; and according to Robert, Lee

Oswald exhibited an average amount of

proficiency with that weapon.

While in Russia, Oswald obtained a hunting

license, joined a hunting club and went hunting

about six times, as discussed more fully in

chapter VI. Soon after Oswald returned from

the Soviet Union he again went hunting with his

brother, Robert, and used a borrowed .22

caliber bolt-action rifle. After Oswald

purchased the Mannlicher-Carcano rifle, he

told his wife that he practiced with it. Marina

Oswald testified that on one occasion she saw

him take the rifle, concealed in a raincoat, from

the house on Neely Street. Oswald told her he

was going to practice with it.

Oswalds træning med rifler uden for

Marinekorpset

Under en orlov fra marinekorpset, gik Oswald

på jagt med sin bror Robert, hvor han benyttede

kaliber 22 rifler med cylinderlås [salonriffel],

der tilhørte enten Robert eller Roberts

svigerforældre. Efter at han forlod korpset, men

før han tog til Rusland, tog Oswald, hans bror

og en tredje ledsager på jagt efter egern og

harer. Ved den lejlighed benyttede Oswald igen

en salonriffel, og ifølge Robert udviste Lee

Oswald en gennemsnitlig dygtighed med dette

våben.

Mens han var i Rusland, fik Oswald et jagttegn,

meldte sig ind i en jagtklub og tog på jagt

omkring seks gange – det diskuteres mere

udførligt i kapitel 6. Kort efter at Oswald vendte

tilbage fra Sovjet, gik han igen på jagt sammen

med sin bror Robert, og brugte en lånt

salonriffel. Efter at Oswald købte Carcano-

riflen, fortalte han sin kone at han trænede med

det. Marina Oswald bevidnede at hun ved en

enkelt lejlighed så ham tage riflen med sig,

indsvøbt i en regnjakke, fra huset på Neely

Street. Oswald fortalte hende at han skulle ud

og træne med det.

According to George De Mohrenschildt,

Oswald said that he went target shooting with

that rifle. Marina Oswald testified that in New

Orleans in May of 1963, she observed Oswald

sitting with the rifle on their screened porch at

night, sighting with the telescopic lens and

operating the bolt.

Examination of the cartridge cases found on the

sixth floor of the Depository Building

established that they had been previously

loaded and ejected from the assassination rifle,

which would indicate that Oswald practiced

operating the bolt.

WR, s.192-193

Ifølge George De Mohrenschildt fortalte

Oswald at han trænede på skydebane med

riflen. Marina Oswald fortalte at hun i New

Orleans, i maj 1963, observerede Oswald sidde

med riflen om aftenen på deres lukkede altan,

mens han sigtede med kikkertsigtet og betjente

cylinderlåsen.

En undersøgelse af patronhylstrene der blev

fundet på 5.etage af bogdepotet fastslog at de

ved tidligere lejligheder var blevet ført ind i

kammeret og ejectet fra mordvåbenet, hvilket

indikerede at Oswald havde øvet sig i at betjene

låsen.

Det er en central argumentation hos mange konspirationsteoretikere at der intet bevismateriale

findes, der indikerer at Oswald trænede med skydevåben efter at han vendte tilbage til USA i 1962,

og intet der viser at han trænede med Carcanoen inden den 22.november.

Men der er rigelig information som det ses af ovenstående. Strategien er typisk. Først hævder man

at der ingen ”evidence” er overhovedet. Da man så bliver udfordret af den mængde evidence der

faktisk er, afviser man pure denne, ved at påstå at det hele er løgn eller plantet.

Fx stoler konspirationsteoretikere ikke på noget som helst af hvad George De Mohrenschildt siger,

fordi de tror at han er hardcore CIA-mand, plantet i nærheden af Oswalds for at styre Lee.

Marinas vidneudsagn bliver også her draget i tvivl. Et godt eksempel er den britiske

konspirationsforfatter Jeremy Bojchuk, der på sin hjemmeside fremfører følgende argument:

Da Marina blev afhørt af FBI den 4.december 1963 fortalte hun at hun ALDRIG havde set Oswald

træne eller hørt ham sige at han trænede med geværet.

Men da hun afhøres igen i februar 1964, og da hun foretræder for Warren-kommissionen, har hun

ændret mening. Nu havde hun set Oswald træne med geværet på altanen og hørt ham fortælle at han

gik på skydebane.

Spørgsmål til konspirationsteoretikerne:

Giver det nogen mening at Oswald skulle bruge en for ham stor sum penge på en riffel, for så

bare at sætte den over i et hjørne i garagen, uden på noget tidspunkt at træne med den

derhjemme (tør-træning) eller tage den med på skydebane?

FBI undersøgte i hundredvis af brugte patronhylstre fra lokale skydebaner i Dallas og New

Orleans. Et kæmpearbejde. Man fandt ingen hylstre der havde været affyret fra Oswalds

gevær. Kritikere kan så hovere og sige: dér kan I bare se. Han var ikke på skydebanen

Men hvis det hele er et stort fupnummer for at ”frame” Oswald, hvorfor sørgede FBI eller

konspiratorerne så ikke for at drysse nogle patronhylstre fra Carcanoen på en lokal Dallas

bane? En nem måde at skabe et sikkert bevis for at han havde trænet med våbenet? Det

tænkte de måske slet ikke på? At der ingen solide beviser findes for at Oswald trænede med

våbenet eller købte ammunition, er lidt sært når man tænker på hvor ekstremt

omhyggelige ”konspiratorerne” antagelig har været med så meget andet?

Det er korrekt at Marina ændrede forklaring. Så problemet der nu opstår, er jo naturligvis at Marina

har afgivet to forskellige forklaringer – forklaring A: jeg så ham aldrig træne, og Forklaring B. Jeg

så ham træne.

De kan ikke begge være rigtige. Men Bojchuk antager uden videre at det er A, der er den rigtige

forklaring og B, der er den falske. Men han giver ikke megen argumentation for at det skulle være

tilfældet. Hvorfor kan det ikke være A der er falsk, og B, der er rigtig?

Bojchuk konkluderer at Marina er utroværdig, og kritiserer Warren-kommissionen for kun at bruge

forklaring B:

The Warren Commission was aware that many

of Marina Oswald’s statements were

contradictory and unreliable, and that she was

under pressure to tell the authorities what they

wanted to hear. According to an internal

Warren Commission document, which became

public 15 years after it was written, “Marina

Oswald has repeatedly lied to the [Secret]

Service, the FBI, and this Commission on

matters which are of vital concern to the people

of this country and the world” (HSCA Report,

appendix vol.11, p.126).

Nevertheless, the Warren Report quite

dishonestly used only Marina Oswald’s later,

incriminating testimony, some of which she

herself had repudiated, and ignored her earlier

evidence.

http://22november1963.org.uk/lee-harvey-

oswald-marksman-sharpshooter

Warren-kommissionen var opmærksom på at

mange udtalelser fra Marina Oswald var

selvmodsigende og upålidelige, og at hun var

under pres for at fortælle myndighederne det

som de ville høre. Ifølge et af kommissionens

interne dokumenter, som blev offentliggjort 15

år senere, står der: ”Marina Oswald har

gentagne gange løjet over for Secret Service,

FBI og denne kommission, vedrørende forhold

som er af stor vigtighed for dette lands

befolkning såvel som hele verden”.

Ikke desto mindre nævnte Warren-rapporten ret

uærligt kun Marina Oswald’s senere

inkriminerende vidensbyrd, hvor hun selv

[senere] har afvist noget af det, og ignorerede

hendes tidligere vidnesbyrd.

Denne beskrivelse er unfair og afslører efter min mening egentlig kun at Bojchuk er nøjagtig ligeså

fordomsfuld over for kommissionens arbejde som de fleste andre kritikere. Bojchuks konklusion

om uærlighed er en antagelse om at kommissionen bevidst kun ønskede at bruge det bevismateriale

der pegede mod Oswald, og bevidst ignorerede det som pegede væk fra ham.

Jo mere man studerer kommissionens arbejde som helhed, jo mindre belæg bliver der for denne

opfattelse. Kommissionen afviste materiale der ellers kunne have været inkriminerende for Oswald

(fx paraffin-testen) og man gjorde det som forventes af en efterforskningsenhed: Man inddrager alt,

og foretager så en samlet vurdering. Det gælder også vurderingen af det som Marina sagde.

Marina indrømmer faktisk over for kommissionen at hun ikke var ærlig overfor FBI og nu – hvor

hun er edssvoren og står overfor en højesteretsdommer, vil hun sige sandheden.

At Marina ”var under pres for at fortælle myndighederne det som de ville høre”, er for så vidt

korrekt – for det som myndighederne ville høre, var sandheden, hele sandheden og intet andet. Men

i i Bojchuks verden dækker det snarere over at man ville presse hende til en forklaring der var til

ugunst for Oswald. Dette er alene Bojchuks subjektive fortolkning, som der ikke gives noget belæg

for. Marina frygtede for sin egen og sine børns skæbne, hvis hun fortalte alt hvad Oswald havde

foretaget sig af slyngelstreger. Det kan forklare hvorfor hun ikke er sandfærdig i begyndelsen. Da

hun får en garanti for at hun ikke vil blive udvist hvis hun fortæller hele sandheden, åbner hun op –

og fortæller noget som ingen vidste.

Hun afslørede at Oswald havde forsøgt at skyde general Walker, og at han havde antydet at myrde

Nixon. Hvordan kan Marina blot have sagt det som ”man ville høre”, når ingen vidste at Oswald

stod bag mordforsøget på Walker i april 1963? Hvis nogen har instrueret hende i at sige dette,

hvorfor har hun så ikke i de efterfølgende 50 år afsløret det? Og hvis det bare var noget hun fandt på,

hvordan kan der så være så meget andet materiale der understøtter historien? En analyse i 1978 af

kuglen fra Walker-attentatet viste at den med 99,99 % sikkerhed var en patron fra Oswalds

beholdning.

Desuden, hvis kommissionen spillede uærligt spil, virker det ret sært at man indsætter FBI-

rapporten med Forklaring A i Høringerne, hvor Bojchuk har fundet den? Hvorfor ikke slette denne

rapport, så man undgik ”trættende spørgsmål”? Åbenbart slår det slet ikke Bojchuk som sært, at en

stor del af den ”ammunition” han kan finde til sin kritik af Warren-kommissionens arbejde, er

ammunition han finder i de papirer som kommissionen selv har offentliggjort?

Eftersom andre kan understøtte Marinas forklaring B er der ikke noget odiøst i at kommissionen

ender med at betragte den som sandfærdig. Men kritikere vil naturligvis vedblive med at påstå at

man kun gjorde det fordi det passede med ”teorien” om Oswald som den enlige dræber.

Hvor købte Oswald patroner?

Påstand:

Der er ingen beviser for at Oswald nogensinde købte ammunition til geværet. Der var ingen

patroner i hjemmet og ingen kan huske at have solgt patroner til Oswald.

Oswald kan have købt ammunition i en butik eller privat. At en ekspedient ikke kan huske ham er

vel ikke besynderligt – de færreste butiksansatte kan huske alle kunder? Har han købt dem privat,

kan man forstå hvis sælger ikke har lyst til at stå frem og fortælle at hans kugler dræbte JFK.

Den oplagte grund til at Oswald kun have ladet magasinet (clip’en) med 4 patroner (den kunne

rumme 6) er at han ikke havde flere patroner tilbage, og han kunne ikke nå at købe flere.

Det er et fjollet argument, og grunden til at jeg ryster på hovedet over det er at jeg ikke forstår hvad

man havde forestillet sig? Skulle Warren-kommissionen lade hele sagen falde, og sige:

” Vi har godt nok bevist at mordvåbenet tilhørte Oswald, at hans fingeraftryk er på våbenet og vi

har information om hvordan han smuglede våbenet ind i bygningen”. Vi har også påvist at Oswald

ikke har noget alibi men tværtimod er set på den etage hvor skuddene kom fra. Vi har også et vidne

der så ham skyde mod JFK. Vi har også påvist at Oswald lige efter indleder en vild flugt fra sin

arbejdsplads hvor han med 100 % sikkerhed skyder en betjent ned på gaden der vil standse ham.

Men desværre er vi nødt til at lade sagen falde, for vi kan ikke bevise at han nogensinde har købt

patroner til geværet”............!!????

Så ægtemanden, der skyder sin kone for øjnene af tre vidner, foruden at det kan bevises at hun er

skudt med hans pistol, der findes med hans fingeraftryk over alt – han kan frikendes hvis det ikke

kan bevises uden for enhver tvivl at han nogensinde har købt patroner til pistolen? Hold op.

Hvorfor brugte han så billigt et gevær?

Reklamen fra Klein’s i American Rifleman, som Oswald så og reagerede på. Han klippede

postordrekuponen ud og købte en Carcano med kikkertsigte for 19,95 dollars + forsendelse (som

kun var på 1,50 dollars).

Carcano’en er nr. 3 ovenfra i venstre kolonne. Læg mærke til hvad Oswald ellers kunne have købt

for nogle få dollars ekstra. For 30-40 dollars kunne han enten have købt en US Springfield model

1903 (populær – var US Army standardgevær indtil WW27) eller en US model 1917 riffel i den

populære kaliber 30/06 (7,62 mm). Disse geværer var all american made, og man spekulerer på om

Jesse Ventura kunne have hånet disse geværer med samme grad som han håner det (syd)europæiske

Carcano gevær?

Men det mest interessante er at man kunne købe et britisk .303 Enfield gevær fra 2.verdenskrig med

kikkertsigte for blot 27,88 dollars + forsendelse. For blot 10 dollars ekstra kunne Oswald have fået

et gevær som er almindelig anerkendt som en udmærket riffel i kraftig kaliber (7,7 mm).

Forestil dig at du er med i et komplot, der vil myrde USA’s præsident og hænge Oswald op på

mordet. I skal have fundet et mordvåben. Det går ikke an at påstå han skød med fx et M-1 Garand

gevær, for den koster næsten 100 dollars – hvor skulle den ludfattige Oswald have fået dem fra?

Men hvis der kan opbygges en plausibel historie om at han kan købe et gevær til 20 dollars, kan

man vel også lave en historie om at han kunne betale 30 dollars og få et bedre gevær med et godt

ry? Hvorfor vælge det billigste af det billigste, noget som netop kunne virke mærkværdigt?

Faktisk, eftersom konspiratorerne tilsyneladende har kunnet udføre utrolig meget i sagen – forfalske

en obduktionsrapport, forfalske billeder af Oswald, dræbe vidner i årevis, få hele US-

administrationen til at arbejde efter sit hoved osv., så skulle det vel heller ikke være umuligt at

opbygge en historie omkring Oswald, hvor han fx arver penge eller får penge tilbage i skat, så han –

ifølge dækhistorien – havde råd til et nyt og ordentligt gevær? Eller man kunne have opbygget en

historie om at han havde stjålet et gevær?

Er Oswald en del af et komplot giver det ligeledes ikke ret meget mening. Man skulle tro at han og

hans medkumpaner var i stand til at splejse til et fornuftigt gevær til 50-100 dollars, når de nu skulle

ud og begå århundredets forbrydelse? En oliebaron eller mafiaboss der finansierede et

sådant ”projekt” kunne vel næppe tænke nogen som helst anden tanke end at udstyre sin morder

med det bedste af det bedste til et sådant hit?

Men Oswalds kumpaner var måske de tre vagabonder som Dallas politi arresterede kort tid efter

mordet? Sikke en sammensværgelse må man sige – og sikke et budget at arbejde med. Kun råd til

den billigste gun i butikken og 4 patroner…

Ideen har naturligvis været i mange år blandt konspirationsteoretikere, at Oswald på 5.sal bare var

en afledning, så den virkelige morder (med topdollar udstyr) kunne ramme JFK. Men selv hvis vi

gik med til muligheden af, at man havde valgt en så usædvanlig, besynderlig og kompliceret plan,

så mener jeg stadig, som jeg også sagde i den første artikel, at man da selvfølgelig havde sørget for

at ”afledningen” så tilpas fornuftig ud til at myndighederne (og offentligheden) ville hoppe på den.

At fattiglusen Oswald skød med det absolut billigste gevær som kunne fås, er en indikation af at

han handlede alene.

Var geværet ubrugeligt?

Den påstand støder man ofte på. Ideen er søgt, fordi man ikke har noget solidt argument. Et solidt

argument ville være hvis fx slagstiften manglede, så geværet slet ikke var i stand til at skyde. Men

skønt geværet var meget billigt, så kunne det skyde. Derfor bliver fortællingen udvandet idet man

prøver at ”fedte” den igennem ved at sige geværet var ”primitivt” og ”dårlig kvalitet”. Da det er

blevet sagt en million gange er det gledet over i den almindelige folklore, som det fx ses på

hjemmesiden Faktalink:

Oswalds riffel var en italiensk Mannlicher-Carcano, der blev fremstillet til midten af 2.

Verdenskrig. Riflen var ret primitiv og ikke egnet til præcisionsskydning over lange afstande.

http://www.faktalink.dk/titelliste/kenn/kennhvem

At riflen ikke skulle være egnet til præcisionsskydning over ”lange afstande”, er måske ikke helt

ukorrekt, men er komplet irrelevant her, eftersom vi taler om afstande på 50 og 80 meter på Dealey

Plaza! Ordet ”primitiv” kan man sådan set også bruge om den sovjetiske AK 47 Kalashnikov. Det

er simple våben, grove i udførelse, men særdeles brugbare.

Oprigtig talt er kassedamen i banken nok ligeglad med om bankrøveren peger med en moderne

2014 Glock pistol eller en Colt ”Peacemaker” revolver fra 1899. Hvis Colt’en er funktionsdygtig er

den ekstremt farlig. Generelt forfalder våben ikke med alderen som fx biler gør. Hvis man sørger

for at passe på et gevær, kan en smule vedligeholdelse og reparation sagtens gøre det muligt at gå

på jagt med en 50 år gammel riffel. Da Oswald skød med sin Carcano var den 23 år gammel, og det

er ikke voldsomt slemt for en riffel. Værre var det, at den havde været med i 2.verdenskrig (læs: slid

og tæsk). Det gjorde at der kunne være stor forskel på de 300.000 Carcanos der i 50’erne blev solgt

til USA. Nogle var slemt medtagne, andre i god stand8. Oswalds gevær var i rimelig stand.

Det ved vi fordi FBI et par uger efter mordet foretog omfattende tests med geværet. Man affyrede

100 patroner i C2766 uden at geværet havde funktionsfejl på noget tidspunkt9. Patronerne var mage

til Oswalds – samme type, samme fabrikant, samme batchnummer, dvs. de var fra samme årgang

(1954) og fabrikerede i samme ombæring. Ingen af dem var ”fejlafbrændere”. Alle kugler fløj ud af

geværet med ca. to gange lydens hastighed. Og de sad pænt samlede alle sammen10.

Warren-kommissionen bad den amerikanske hær om at teste Carcanoen. Tre mesterskytter

skød mod papfigurer oppe fra et tårn i et eksperiment der skulle simulere scenen fra Dealey

Plaza.

Lederen af forsøget var Ronald Simmons, som fortalte Warren-kommissionen at soldaterne

havde tør-trænet med betjening af bolten i et par minutter inden de skød. De havde dog ikke

trykket af, af frygt for at beskadige slagstiften.

Den har kritikere og konspirationsteoretikere grebet i alle årene herefter, og brugt som

argument for at geværet var i så miserabel tilstand at man nærmest ikke turde røre det.

Det er igen ”overdrivelse fremmer forståelsen”. Teoretisk kan slagstiften tage skade i ethvert

gevær ved tør-træning, og det vidste soldaterne. Forståeligt nok havde ingen af dem lyst til at

tage en unødig chance og komme til at stå som den klamphugger der ødelagde centralt

bevismateriale i USA's største mordsag!

Soldaterne havde med al sandsynlighed gjort det samme hvis de have fået fx en 30 år gammel

Model 1903 Springfield i hænderne. Der var tale om at man var ekstra forsigtige med

bevismateriale, ikke at geværet skulle være af særlig dårlig kvalitet.

Simmons fortalte også at geværet var en uvant størrelse at håndtere for soldaterne. Dels var

cylinderlåsen trægere end de var vant til, dels var aftrækket to-delt, således at man trykkede

med varierende styrke på aftrækkeren. Soldaterne var vant til et kontinuerligt glidende

aftræk. Ved den sidste del af aftrækket bruger Simmons udtrykket ”hair-trigger”. En hair-

trigger er en aftrækker der kun kræver et ganske blidt aftræk. Også den har man slået ned

på, for det bliver svært at lave hurtig affyring med en hair trigger. Men Carcanoen har ikke

en ”hair trigger”. Trykket er ikke så lavt at den kommer i den kategori. Det er blot et

svagere aftræk end andre geværer, fx M14.

HSCAs våbenpanel undersøgte sagen i 1978:

Could the CE 139 rifle have been fired with a

high degree of accuracy even though it has

been described as having a "hair trigger"?

(153) The trigger pull of CE 139 is

approximately 3 pounds, not considered

average for most military rifles. At the same

time, it cannot be called "a hair trigger"

Technically, a hair trigger requires an

extremely light pull, normally measured at 16

ounces or less. Furthermore, the panel's

examination of CE 139 disclosed that, as in

most military weapons, it has a two-stage

trigger that requires some movement of the

trigger' before the sear mechanism is engaged,

allowing the weapon to fire.

(154) It is the opinion of the panel that the CE

139 does not have a hair trigger that would

affect accurate aiming and firing.

HSCA VOL 7

Kunne Bilag 139 [riflen] være blevet affyret

med en høj grad af nøjagtighed, selvom den er

blevet beskrevet som havende en ”hair

trigger”?

(153) Trækkraften for bilag 139 er

gennemsnitlig 1,4 kg, noget som ikke betragtes

som almindeligt for de fleste militære rifler. På

den anden side kan det ikke kaldes for en ”hair

trigger”. En hair trigger er er teknisk set en

aftrækker der kun kræver et særdeles svagt

tryk, normalt omkring 450 gram eller mindre.

Desuden viste panelets undersøgelse af Bilag

139 at den – som de fleste militære våben –

har en aftrækker i to trin, som kræver en del

bevægelse af aftrækkeren før slagmekanismen

aktiveres, som så igen får våbenet til at affyres.

(154) Det er panelets opfattelse at 139 ikke har

en ”hair trigger” der ville påvirke præcis

ildafgivelse.

Carcanoen var bestemt forældet, men det er absolut ikke det samme som at den er ubrugelig.

Geværet var i fuldt funktionsdygtig stand og dermed dødbringende.

Pointen formuleres godt af William H. Hanson i sin 1969-bog The shooting of John F. Kennedy.

Hanson var pensioneret oberst fra flyvevåbenet. Som auditør havde han som speciale at efterforske

militære ulykker og forbrydelser med skydevåben og besad derfor en høj viden om emnet, foruden

selv at være skydeinstruktør. Han fastslår:

To entertain any idea that this weapon was not

up to what it was called upon to do, that it was

a rattling piece of useless junk, as it has been

At formulere nogen som helst påstand om at

dette våben ikke var i stand til at udføre det som

det var konstrueret til, at det – som adskillige

described by several critics, is to be seriously

misguided and dangerously misinformed. So

long as a cartridge will chamber, lock and fire

in a military rifle, it is a lethal apparatus. With

a harmonized telescopic sight, it is a precision

instrument that will deal death well out beyond

500 yards.

s. 74

kritikere har beskrevet – var et jammerligt

stykke ubrugeligt skrammel, er at være alvorligt

vildledt og misinformeret. Så længe en patron

vil glide ind i kammeret, låses fast og affyres i

en militær riffel, vil den riffel være et

dødsensfarligt apparat. Med et tilpasset

kikkertsigte er det et præcisions-instrument, der

vil sprede død på afstande et godt stykke ud

over 400 meter.

Efter to artikler kan vi konkludere at Oswald var uddannet riffelskytte, tilstrækkelig dygtig og

trænet nok til at bruge Carcanoen. Geværet var på sin side – trods sin grovhed og alder – i stand til

at udføre ”jobbet” den 22.november. Hvis man vil påvise at Oswald umuligt kan have affyret

skuddene den dag, må man komme med en noget stærkere argumentation end at snakke om

Oswalds evner og geværets kvalitet.

Den eneste mulighed der er tilbage er at påvise at selve skydningen ikke kunne lade sig gøre, selv

hvis det havde været en mesterskytte med verdens bedste gevær. Fx fordi der ikke var klar udsigt til

målet, at målet bevægede sig for hurtigt, eller skuddene blev affyret med alt for kort tidsinterval?

Herom handler sidste kommende artikel i denne serie om skydningen på Dealey Plaza.

1 Se Murder in Dealey Plaza, 2000 2 Dette er baseret på tabellen fra Wikipedia som siger at højhastighed er fra 1000 m/s og opefter. Jesse Ventura påstår at

kategorien starter ved 2600 ft/sec, dette er ca. 790 m/s, altså ikke langt fra Carcanoens præstation (They Killed our

President, 2011) 3 Se fx Lattimer, Kennedy and Lincoln, 1980 4 Faktisk var Carcanoen kendt som en ”italiensk Mauser”, ligesom Mannlicher-Schoenauer geværet var kendt som

en ”østrigsk Mauser”. 5 Bloomgarden The Gun, 1975. 6 ibid 7 Geværet blev faktisk tillige anvendt som snigskyttegevær af amerikanske soldater gennem hele 2.verdenskrig. Det er

fx foreviget i filmen Saving Private Ryan. (Kilde: Lars Møller: Snigskytte, 2013) 8 Bloomgarden, The Gun, 1975 9 Se WCH VOL 3, testimony of Robert A. Frazier. 10 ibid