24
Fællesavisen For de beskyttede værksteder I Haderslev kommune Nr. 5 - Marts 2013 Ekstraordinært interview Marianne Møller har valgt at gå på eſter- løn. Derfor benyede Johnnie chancen for, at lave et ekstraordinært interview l Johnnies Hjør- ne på Side 3 Min virkelighed Jeg tror på, at vi alle vil hinanden det bedste, men det kan nogle gange ligge langt væk, og vi kan nogle gange komme l at ramme dem, som vi holder allermest af. Side 7 Ideværkstedet Foreningen Ideværkstedet støer op om fridslbud for borgere med særlige be- hov . Et nyt lbud er på vej. Læs mere side 22 og 23 Værkstedet Trekanten i Vojens og Musikværkstedet i Gram lægges sammen - og får nyt navn Trekanten og musikværkstedet flyer sammen i den gamle Skousen- bygning. I den anledning skulle det ”nye” værk- sted have et navn. Der blev udskrevet en stor konkurren- ce, hvor alle som havde lyst kunne fo- reslå navne, som dereſter blev be- dømt af en jury. Fællesavisen var på pleen l den sto- re navneafsløring, som fandt sted i fi- ne omgivelser på det nye værksted. Side 11 Ny udslling på Schaumanns Café Naturværkstedet fra Nordborg udsller i øjeblikket på Schaumanns Café. De floe malerier er blevet l gennem et længere projekt forløb, hvor borgerne har fået lov at gøre ngene i deres tem- po.Læs mere om hvad der sker på Schaumanns Café på side 15. Tema om ”Et liv med handicap” Hvordan er det at vokse op med en diag- nose? Eller måske uden en diagnose, men bare med en fornemmelse af, at væ- re anderledes? Hvilke problemer kan man støde på, og kan man selv gøre en forskel i sit eget liv? Læs de hudløst ærlige beretninger om et liv med særlige behov på side 20 og 21

Fællesavisen udg. 005

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Avis for og af borgere med div. handicap

Citation preview

Page 1: Fællesavisen udg. 005

Fællesavisen

For de beskyttede værksteder

I Haderslev kommune

Nr. 5 - Marts 2013

Ekstraordinært interview

Marianne Møller har valgt at gå på efter-

løn. Derfor benyttede Johnnie chancen

for, at lave et

ekstraordinært

interview til

Johnnies Hjør-

ne på Side 3

Min virkelighed

Jeg tror på, at vi alle vil hinanden det

bedste, men det kan

nogle gange ligge

langt væk, og vi kan

nogle gange komme

til at ramme dem,

som vi holder allermest af. Side 7

Ideværkstedet

Foreningen Ideværkstedet støtter op om

fritidstilbud for borgere med særlige be-

hov . Et nyt tilbud er på vej.

Læs mere

på side 22

og 23

Værkstedet Trekanten i Vojens og Musikværkstedet i Gram lægges sammen - og får nyt navn

Trekanten og musikværkstedet flytter

sammen i den gamle Skousen-

bygning.

I den anledning skulle det ”nye” værk-

sted have et navn.

Der blev udskrevet en stor konkurren-

ce, hvor alle som havde lyst kunne fo-

reslå navne, som derefter blev be-

dømt af en jury.

Fællesavisen var på pletten til den sto-

re navneafsløring, som fandt sted i fi-

ne omgivelser på det nye værksted. Side 11

Ny udstilling på Schaumanns Café

Naturværkstedet fra Nordborg udstiller i

øjeblikket på Schaumanns Café.

De flotte malerier er blevet til gennem

et længere projekt forløb, hvor borgerne

har fået lov at gøre tingene i deres tem-

po.Læs mere om hvad der sker på

Schaumanns Café på side 15.

Tema om ”Et liv med handicap” Hvordan er det at vokse op med en diag-

nose? Eller måske uden en diagnose,

men bare med en fornemmelse af, at væ-

re anderledes?

Hvilke problemer kan man støde på, og

kan man selv gøre en forskel i sit eget liv?

Læs de hudløst ærlige beretninger om et

liv med særlige behov på side 20 og 21

Page 2: Fællesavisen udg. 005

2

Lidt af hvert

Redaktionen:

Telefon:

Gennemvalg: 73 53 00 30 + 5

Direkte: 73 53 00 35

E-mail:

[email protected]

Adresse:

Hjortebro værkstedet

Mediegruppen

Solsikkevej 3

6100 Haderslev

Næste Deadline:

Fredag d. 24. maj 2013

Indhold:

s. 3: Ekstraordinært interview

s. 4: Nyt fra Marianne Møller

s. 5: Kender du dem? + rygestop

s. 6: Johnnies hjørne

s. 7: Min virkelighed

s. 8: Nyt fra Damgård og Damhus

s. 9: Nyt fra Damgård og Damhus

s. 10: Nyt fra Trekanten

s. 11: Nyt værkstedsnavn i Vojens

s. 12: Nyt fra Hjortebro

s. 13: Nyt fra Digagergård

s. 14: Nyt fra Musikværkstedet

s. 15: Nyt fra Schaumanns Cafe

s. 16: Nyt fra Distriktet

s. 17: Nyt fra Jobtransitten

s. 18: Kontakten + gode opskrifter

s. 19: Hjernevrideren

s. 20: Tema om livet

s. 21: Tema om livet

s. 22: Ideværkstedet - fritidstilbud

s. 23: Ideværkstedet - fritidstilbud

s. 24: Bagsiden

Fællesavisen online

http://issuu.com/search?q=F%C3%A6llesavisen

Find avisen online på linket herover

En anderledes arbejdsopgave Af Henrik Nicolaisen og Lotte Lynggaard

Fællesavisens fotograf har i efteråret været ude og lave et projektarbejde for Ha-

derslev kommune.

Henrik fortæller: Jeg har været ude og filme rundt omkring i

kommunen for Haderslev kommunes trivselsprojekt. Jeg synes,

at det har været et godt projekt, fordi jeg fik set mange steder

jeg ikke har været før og mødt en masse nye mennesker. Jeg

følte mig som en rigtig professionel med det nye videokamera

og den nye retningsbestemte mikrofon.

At kende hinanden

Det var en god og positiv oplevelse, at filme så mange forskellige steder, men vi må

alle huske, at tage hensyn til hinandens specielle behov. For mig ville det have været

rart, hvis alle deltagerne var klar over, at jeg har det rigtigt svært, når aftalte planer

spontant bliver lavet om, men heldigvis havde jeg nogle personaler, som kunne hjæl-

pe mig når det skete. Jeg håber, at der igen kommer et lignende projekt, som jeg kan

komme ud og filme – det vil jeg glæde mig rigtig meget til.

Digt om min mors død Af Ole Bork

Nu har min mor fået fred,

og som engel hun fløj af sted

Min mor var mit et og alt,

men til sidst var hun halt

Mor daler ned i skjul

Og hun kommer til jul

Min mors kiste lignede guld,

Og hun ligger i muld

Jeg sender min mor mange tanker

Og hendes mand hed ikke Anker.

Jeg savner min mor, fordi hun var den bedste

Og hun kunne lide heste.

Min mor var kunstner og en kok

Og gik ikke amok.

Jeg kigger på fotoet med min mor

Og tænker hun var stor

Min mor var klog

Og klogskab hænger ikke på en krog

Under blomst hun ligger

Og sover som en tigger

Min mor var solskin i mit sind

Og hun vidste mere end en pind

Min mor var smuk

Og udbrød et suk

Page 3: Fællesavisen udg. 005

3

Johnnies Hjørne

I forbindelse med at Marianne Møller har valgt at gå på efterløn

i maj måned 2013, blev hun inviteret til et ekstraordinært inter-

view i Johnnies Hjørne. Onsdag den 21. februar var Marianne

forbi Fællesavisen og Johnnie tog venligt imod hende.

Johnnie og Marianne fik en snak om tiden på Hjortebro, som bå-

de byggede på fælles oplevelser og en snak om de opgaver Ma-

rianne har siddet med som leder på stedet. Johnnie fortæller

selv, at han altid har været tryg med Marianne ved roret, og han

har haft en følelsen af, at på Hjortebro var vi en stor familie.

Lederjobbet har været fyldt op med mange store opgaver og

mange gange på en gang og til tider, været stressende, men jeg

har hele tiden syntes at det var både sjove og spændende udfor-

dringer. Der sker jo mange ting på en arbejdsplads som vores!

Johnnie og Mariannes kendskab til hinanden bygger efterhån-

den på 18 ½ år ud af de 26 år Marianne har arbejdet indenfor

beskyttet beskæftigelse. Først under Sønderjyllands amt, og si-

den under Haderslev kommune. I løbet af de år husker Johnnie

tilbage på mange gode og dybe snakke med Marianne. Især

dengang Marianne sad på et kontor på Hjortebro, men også i

tiden i Fællesadministrationen på Vilstrupvej. Det har været

Johnnies ønske, at aflevere pengene fra salget i sin butik person-

ligt på Fællesadministrationen. Både for at

mærke, at der faktisk skete lidt i butikken,

men også for at bevare det tætte forhold til

Marianne. Johnnie har nydt deres samtaler

undervejs. Marianne har til tider været me-

get engageret i Johnnie og hans trivsel.

Blandt andet da Johnnie var meget ked af

hans bopæl, da han boede i bofællesskabet

i Centrum. Jeg har altid følt at Marianne har

forstået mig, og det er jeg meget taknem-

melig over, siger Johnnie. Johnnie spørger

ind til hvad hun da vil bruge al den tid på,

som hun får til rådighed her efter et langt

arbejdsliv. Til det siger Marianne: Først skal

min mand og jeg sejle ned igennem Europa

Ekstraordinært interview af Marianne Møller Af Johnnie Radfelder og Janet R. Nielsen

i et halvt år. Der skal vi sejle i vores tempo og nyde spændende

oplevelser og god mad og vin undervejs. Marianne glæder sig

også rigtig meget til at få tid til, at passe sine børnebørn. I dag

har Marianne 4 børnebørn og dem skal der jo også gøres plads

til. Det vil mine børn nok sætte stor pris på, smiler Marianne.

Og så vil jeg nyde mit dejlige hus og min skønne have og jeg får

jo også tid til, at læse nogle gode bøger, supplerer Marianne.

Det har jeg jo ikke haft så meget tid til. Derudover har jeg

tænkt, at jeg vil arbejde som frivillig med opgaver der giver god

mening. Det kunne være som besøgsven på et hospice eller no-

get i den stil.

Johnnie slutter snakken af med, at få sagt til Marianne, at han

meget håber, hun vil tage sig tid til at kigge forbi og nyde en kop

kaffe. Det gælder både her på Fællesavisen, eller i mit hjem på

Kløvervænget eller sågar til en snak når jeg har åbent i min bu-

tik på Gravene.

Kære Marianne, jeg vil komme til at savne dig! Pas godt på dig

selv, når du skal ud at sejle. Du må ikke sejle uden for Europa, så

skal det nok gå. Vi vil jo gerne have dig godt hjem igen.

Vi ønsker dig et rigtigt dejligt liv, her efter dit lange arbejdsliv.

Tak for det du har budt ind med. Kærligst Johnni Radfelder.

Page 4: Fællesavisen udg. 005

4

Nyt fra Marianne

Nyt navn til nyt værksted

Værkstedet Trekanten og Musikværkstedet skal flytte sammen i

et nyt, fælles værksted og der skal findes et nyt fælles navn.

I den forbindelse har der været afholdt en ”navnekonkurrence”

hvor alle i Den Beskyttede Beskæftigelse har kunnet være med.

Der kom rigtigt mange gode forslag og det var svært for juryen,

at finde frem til det helt rigtige navn. Juryen bestod af Henrik

Skov (borger på Musikværkstedet), Anne Marie Jensen

(pårørende på Musikværkstedet), Annette Fogh (personale på

Musikværkstedet), Dorte Marcussen (borger på Trekanten) Kir-

sten Brearaa (pårørende på Trekanten), Jannie B. Olsen

(Personale på Trekanten), Jens Helstrup Jensen (værkstedsleder

for det nye værksted) og Markvard Hovmøller (formand for æl-

dre og handicap udvalget).

Til sidst stod valget imellem 2 navne, ”Værkstedet Kuglen” og

”Trianglen”. Juryen bestemte, at Henrik og Dorte skulle vælge

det endelige navn.

Navnet på det nye værksted bliver: ”Værkstedet Kuglen” – Nav-

net er valgt fordi der ude foran bygningen står en stor, kugle-

rund, vandsten. Stenen kan ses langt omkring og kan blive et

vartegn for værkstedet.

Navnet på det nye værksted blev afsløret ved en festlig sam-

menkomst hvor Annette Fogh, som var vinder af konkurrencen,

fik overrakt præmien som var 2 biografbilletter.

Se alle navne-forslagene andetsteds her i avisen. (s. 11)

Hold øje med hjemmesiden

Værkstederne har en rigtig flot hjemmeside på:

www.vaerksteder.haderslev.dk

Her kan du få oplysninger om blandt andet:

De enkelte værksteder

Den fælles aktivitetskalender

Ferie- og lukkedage

Referater fra møderne i Bruger- og pårørenderådet

Og meget mere

Vi er i gang med at få lagt små videoklip fra værkstederne ud på

hjemmesiden, så kig jævnligt ind på siden og se det sidste nye.

Orlov

Jens Helstrup Jensen, som er værkstedsleder på Trekanten og i

Frejas Hus, har orlov i februar, marts og april måned. Han skal

ud og rejse for at se verden sammen med sin kone. Jens og ko-

nen ønskes en rigtig god og spændende tur.

Foredrag med Thomas Møllehave

Sæt X i kalenderen den 17. april kl. 19.00. Her kan I opleve Tho-

mas Møllehave (søn af Johannes Møllehave) i et humoristisk fo-

redrag og samtidigt deltage i valget til vores nye fælles bruger-

og pårørenderåd. Det er Bent Juhl, som har sørget for finansie-

ringen. Der kan købes kaffe/te og kage og arrangementet fore-

går på Værkstedet Hjortebro. Der vil blive udsendt en officiel in-

vitation lidt senere.

Afskedsreception

Den 8. maj 2013 har jeg sidste arbejdsdag i Den Beskyttede Be-

skæftigelse. Jeg har valgt at gå på efterløn for at få bedre tid til

nogle af mine andre interesser.

Jeg synes, jeg har verdens bedste og mest spændende arbejde

og at jeg arbejder sammen med verdens sødeste mennesker.

Derfor er jeg selvfølgelig vemodig over, at det nu skal slutte,

men jeg glæder mig samtidigt til at kunne gøre nogle nye ting.

Jeg skal blandt andet på en rigtig lang sejltur ned gennem Euro-

pa og ud i Middelhavet, og så skal jeg bruge mere tid sammen

med mine 4 vidunderlige børnebørn.

De af Jer, som måtte have tid, lyst og lejlighed til det, er velkom-

ne til en lille reception på Damgård den 8. maj 2013 kl. 13.00 –

ca. 15.00.

Hvis du gerne vil komme, skal

du, af hensyn til forplejnin-

gen, melde dig til senest fre-

dag den 12. april 2013. Du

melder dig til ved at skrive en

mail til:

[email protected] eller ringe

på telefon 73 52 04 32.

Marianne Møller

Page 5: Fællesavisen udg. 005

5

Kender du dem?

Min virkelighed

Vi hedder Pia Lund og Lene Berg Moshage, og vi arbejder i

Fællesadministrationen for de beskyttede værksteder i Ha-

derslev.

Vores arbejdsopgaver er blandt andet:

Økonomi for alle værkstederne

Personale– og borgeradministration

Løn

Indkøb til alle værkstederne

Telefonekspedition

Værkstedernes hjemmeside

Administration vedrørende STU-elever

Fakturaer til kunder, for eksempel for arbejdet med tagskruer, samling af papkasser, havearbejde, salg af forplejning og

musik- og teaterforestillinger

Pia Lund Lene Berg Moshage

Ryge stop Af Ole Bork

Jeg startede med at ryge som 17 år, fordi jeg syntes det var sejt.

Men det er ikke spor sejt, fordi man bliver forurenet indvendig

af 4000 stoffer som er dødsens farlige kemikalier det har jeg set

i en reklame. På tobaksfabrikken putter de mange giftstoffer af

forskellige slags i cigaretter som rygere bliver syge af som så gør

dem mere og mere afhængig. Der er også reklamer om nikotin

mundspray som også er god. Når jeg stopper med at ryge er det

bedste for mig at tage nikotin tyggegummi og nikotin-spray for

at undgå en kold tyrker, hvor man virkelig får abstinenser men

det er mest når man ikke tager nikotin præparater man får det.

Jeg har prøvet at få forgiftning af nikotin, fordi jeg fik for meget

nikotin hjælpemiddel. Jeg føler mig som et nyt menneske, fordi

jeg ikke ryger og min krop siger tak, fordi jeg er stoppet og kon-

dien er blevet bedre og alle giftstofferne kommer ud af kroppen

og så er det man får abstinenser. De første 3 uger af et rygestop

er et rent kaos for mig, da jeg godt kan blive irriteret og have

humørsvingninger. Jeg bliver en helt anden person som bliver

meget vred. Man skal virkelig være stædig for at holde op med

at ryge og allerede efter nogle dage får man det bedre. Man skal

ikke starte med at ryge, fordi det er det dummeste man kan gø-

re. Jeg har før stoppet med at ryge i 3 måneder og begyndte

igen og det var virkelig dumt.

Nogen gange er det også galt med vejrtrækningen og man pu-

ster efter vejret og hoster ret meget og særlig om morgenen og

det er ikke godt. Nogen bliver sliksultne, når de ikke ryger og no-

gen spiser også meget mad, men man skal faktisk spise grønt og

frugt, fordi rygestop og sund mad hører sammen og er med til at

man bliver slank og ikke tager på. Det kan ske at man får lavere

stofskifte når man stopper rygning og man tager på men det

sker ikke nødvendigvis altid. Nu er jeg dér i ikke-rygeperioden,

hvor alt går fint og der er sket nogle gode ting for mig, nemlig at

jeg er begyndt at tage alt sammen som det kommer og det er

en dag af gangen. Jeg har stadig nikotin i blodet og tror jeg skal

have udrensning og det gør kroppen selv har jeg fundet ud af.

Jeg har det stadig godt, men det går op og ned hele tiden, fordi

jeg har stadig sådan blandet humør selvom jeg gerne vil være i

godt humør hele tiden. Hvis man mener det alvorligt med ryge-

stop, må man overbevise sig selv om, at man kan klare denne

situation ved at være stædig og tænke nul rygning.

Page 6: Fællesavisen udg. 005

6

Johnnies hjørne

Besøg fra VSU af Johnnie Radfelder

Jeg havde i noget tid tænkt på hvad VSU (Voksen Special Under-

visning) egentlig er for noget. Det eneste jeg vidste var, at VSU

er et gratis kommunalt undervisningstilbud. Derfor inviterede

jeg Tina Thomsen fra VSU til et besøg og en kop kaffe. Jeg var

især interesseret i at få at vide, hvad man egentlig kan få under-

visning i på VSU. Kan man for eksempel blive undervist i økono-

mi? Tina fortæller at det kan man godt. Undervisningen er indi-

viduelt tilrettelagt efter den enkelte elevs ønsker og behov. På

VSU går der mellem 60 og 70 elever. Der er 4 – 6 elever i hver

klasse og to lærere. Undervisningen kan indeholde alt fra mate-

matik, læsning til hvordan man bruger sin mobiltelefon. Tina

fortæller at undervisningen også kan indeholde hvordan man

bruger sin computer til at lave visitkort, prismærker og skilte –

det kunne man for eksempel bruge til Johnnies Butik.

Det er forskelligt hvor længe eleverne er på VSU. Det kan være

fra et par måneder til år, men de fleste forløb varer ca. 6 måne-

der. Eleverne kommer så 1 – 2 dage om ugen, alt efter hvordan

det passer ind med for eksempel arbejde og andre gøremål.

Jeg har også tænkt nogle tanker omkring hvor tilgængelig VSU

er for kørestolsbrugere og andre gangbesværede, men Tina for-

tæller at VSU har lokaler fælles med STU (Særlig Tilrettelagt

Ungdomsuddannelse), så der er automatisk døråbner på døre-

ne. Så alt i alt fortæller Tina, at VSU har plads til alle som ønsker

speciel undervisning.

Juletemauger på Hjortebro af Johnnie Radfelder

Jeg var i juletema ugerne med på flere forskellige hold. Først

var jeg på tombolaholdet. Vi kørte i bussen ned i byen for at

indsamle sponsorgaver fra de forskellige butikker og virksom-

heder, som skulle bruges til gevinster i tombolaen. Vi fik rigtig

mange flotte gevinster med hjem fra de flinke folk i butikker-

ne. En dag var jeg også med på pynteholdet. Pynteholdets op-

gave var at sætte lyskæder op udenfor og pynte Hjortebro

værkstedet op med julepynt. Jeg besøgte også bageholdet en

enkelt dag, hvor jeg bagte pebernødder og småkager. Når ka-

gerne var blevet kolde, blev de pakket i kasser og prismærket

til salg. På dekorationsholdet – som jeg holdt mig langt væk fra

- blev der lavet juledekorationer til salg. Sidst på ugen var jeg

med til at sætte juletræ op i caféen. Træet blev pyntet og fik

lyskæde på, så det blev rigtig flot til selve dagen, hvor alle

vores anstrengelser skulle vise frem. Udover at deltage på

de forskellige hold, havde jeg også en personlig opgave i

juletemaugerne. Jeg skulle lave et jule-rap-nummer sam-

men med Henrik Nicolaisen, som vi skulle opføre til jule-

stuen på Hjortebro d. 1. de-

cember 2012. Vi havde lavet

rap-numre sammen flere

gange før, så det hele klappe-

de fint. På billedet for oven

kan man se os optræde i fuld

nissekostume.

Page 7: Fællesavisen udg. 005

7

Min virkelighed

Jeg er en spastisk kvinde, som er dybt afhængig af hjælp hele

tiden og til de mest almindelige ting som wc besøg og spise situ-

ationer, hvor jeg føler at jeg er til besvær for mine omgivelser.

Jeg føler at jeg skal bede og tikke om hjælp til de mest personli-

ge ting. Det kan godt være rigtigt hårdt, men det er nu en gang

min livssituation og den kan jeg ikke gøre fra eller til. Hvordan

kan jeg lære at rumme, at ikke alle kan rumme mig? For ligesom

jeg har mine begrænsninger for, hvad jeg kan rumme har folk i

mine omgivelser jo også deres begrænsninger. Jeg ved da godt,

at det er en provokerende overskrift, men jeg er jo nødt til at

vække mine læseres interesse og hvis jeg ikke siger tingene di-

rekte, er der risiko for at mit budskab går tabt.

Jeg er kørestolsbruger ”nå og hvad så”! Jeg er et menneske lige-

som jer, men jeg er bare dybt afhængig af hjælp fra andre men-

nesker, for at få et godt liv til at hænge sammen. Jeg ville selvføl-

gelig helst ønske mig normal, men det er jeg ikke og det skal jeg

selvfølgelig lære at acceptere. Men jeg skal også acceptere, at

det er fuldt lovligt, at bede om hjælp og at det så afhænger af,

at der er nogen der vil hjælpe.

At bede om hjælp er en personlig indre kamp HVER GANG, da

jeg oplever at nogen finder det irriterende at jeg spørger. Det er

noget af det, der er mest træls ved at gå på STU, bo i bofælles-

skab med andre og arbejde på værkstedet, eller i det hele taget

at være til, når man hedder Anne Grethe Ipsen. Alle steder jeg

befinder mig, bliver jeg konfronteret med, at jeg med min store

afhængighed af andre, griber ind i andres livssituationer og vil-

kår. Jeg får følelsen af, at jeg forstyrrer mere end jeg gavner ved

at være der. Summa summarum er bare, at jeg faktisk har rigtig

meget og rigtig mange ting og drømme, som jeg gerne vil opnå i

mit liv, på trods af mit behov for hjælp. Så hvad skal der til, for

at jeg kommer til at acceptere tingenes tilstand, og hvordan skal

jeg få bekæmpet følelsen af, at være mest i vejen - altså nogen

gange? Jeg har besluttet mig for, at tage kampen op og få fundet

ud af, hvordan jeg skal tackle det når jeg møder modstanden.

Dybest set tror jeg på, at vi alle vil hinanden det bedste, men

det kan nogle gange ligge langt væk, fordi uvidenhed og mang-

lende informationer om og til hinanden gør, at vi nogle gange

kommer til at ramme dem, som vi holder allermest af.

Det er især det, der kan få mig til at føle at det ville være en to-

tal befrielse bare at stikke af fra det hele.

Jeg må i gang med, at finde nogle svar på, hvordan jeg bliver

klædt på til at klare livet som menneske.

For det er jo bare det jeg er - et menneske!

Undskyld jeg lever - jeg skal tisse Af Anne Grethe Ipsen

Det er hårdt at lære, og blive klog på livet.

Nogen gange gør det ondt,

men det er en ret fed følelse når man når i mål.

Selvom livet gør ondt engang imellem,

så bliv stadig ved med tro og håbe og drømme,

så kommer man langt.

Page 8: Fællesavisen udg. 005

8

Damgård og damhus

Farvel og goddag

Vores gode gamle Leif har i mange

år truet med at gå på pension og

d.31 okt. 2012 var det så en

realitet. Fred.d.12. okt. holdt vi reception for ham, med lækker

mad, besøg fra andre værksteder og hans leder-kollegaer. Der

var taler og gaver og vi havde lavet en sang, som vi sang for

ham. Vi havde også købt gave til ham og gav ham et stort bille-

de af os alle sammen, så han kan huske os. Det var en hyggelig

dag, men også lidt vemodig, så vi var ekstra glade, da han kom

med til både vores julefrokost og jule afslutning. Men ”Farvel til

Leif”, blev til et ”goddag til Tina”. 1. okt. blev Tina ansat som

vores nye leder, så Leif lige kunne nå at lære hende lidt op. Tina

er sød, sympatisk, lydhør, smilende og meget mere, så hende

skal vi nok blive glade for. Velkommen Tina!

Juletema og julestue

Vores juleforberedelser gik langsomt i gang efter efterårsferien

og de 2 sidste uger af november var jule-tema-uger.

Der blev hentet juletræ m. hygge i Tinas bålhus, der blev lavet

nisser og bagt småkager, der blev pyntet op og lavet dekoratio-

ner af ting vi havde hentet i skoven og lavet en masse fine træ-

ting. 1. lørdag i advent er der hvert år julestue på Damgård.

Der var vaffelbod og hygge

i Damhuset, i hallen var

der tombola, dekorationer,

julebod og cafe. Diager-

gård havde også en bod

her i år, som solgte godt.

Værkstedet bugnede af

træ, halm, nisser og jule-

hygge.

Der var rigtig mange gæ-

ster i år og rekordsalg, så

alle kan godt sætte X ved

1. lørdag i advent også i

2013. Der gør vi det igen!

Juleafslutning

Sammen med Damhuset gik vi til

kirke, hvor præsten igen i år holdt

en fin lille gudstjeneste kun for

os. Vi havde også i år inviteret på-

rørende, kontaktpersoner osv.

Efter kirkegang gik vi tilbage til

Damgård, hvor vi alle hyggede i

stuen med æbleskiver og jule-

gløgg, som Leif og Marianne var

så søde, at komme og servere for

os.

En dejlig måde at gå på ferie på.

Vigtige datoer

Marts

Torsdag d. 28 Skærtorsdag (Værkstedet lukket)

Fredag d. 29 Langfredag (Værkstedet lukket)

April

Mandag d. 1 2. påskedag (Værkstedet lukket)

Mandag d. 15 Pæd. dag. Uddannelsesdag for personalet.

(Værkstedet lukket)

Tirsdag d. 16 Pæd. dag. Uddannelsesdag for personalet.

(Værkstedet lukket)

Fredag d. 26 Store Bededag (Værkstedet lukket)

Maj

Onsdag d. 1 Lukkedag (Værkstedet lukket)

Tirsdag d. 7 Aktiviteter på tværs

Torsdag d. 9 Kristi himmelfartsdag (Værkstedet lukket)

Fredag d. 10 Lukkedag (Værkstedet lukket)

Mandag d. 20 2. pinsedag (Værkstedet lukket)

Onsdag d. 29 Gøgl og Musikfestival - Løgumgårde

Juni

Onsdag d. 5 Grundlovsdag (Værkstedet lukket)

Torsdag d. 6 Sommerfest på Damgård/Damhuset

Og mere farvel...

Så nærmer tiden sig for Bodils sidste arbejdsdag på Damgård.

1. april 2013 er sidste arbejdsdag. Forinden skal Bodil dog afhol-

de sin restferie + seniordage, så allerede fredag d. 22. februar

skal vi vinke farvel. Bodil startede på Damgård helt tilbage i 2004

og igennem tiden er der blevet spillet rigtig meget dart. Også

træladen er blevet styret på Bodils rolige og kærlige facon.

Vi vil alle gerne her fra Damgård ønske Bodil alt muligt godt og

nyd nu din pensionisttid.

Page 9: Fællesavisen udg. 005

9

Bevægelse for alle

Onsdag formiddag står i motionens og legens tegn. Damhusets

borgere går i hallen og forsøger på bedste vis at få sig rørt. Vi har

alle et forskelligt udgangspunkt for at kunne bevæge os, men i

denne aktivitet er forskellige udgangspunkter ikke en hindring –

alle kan være med! Vi sætter os i rundkreds og synger med fagter,

klap og spjæt. Vi kaster, slår og sparker til store balloner, akkom-

pagneret af høj glad musik. Til slut skal den store faldskærm ru-

skes og luftes igennem, gerne med en lille drillesyg bold, som

smutter i hullet i midten. Som sagt kan alle være med, enten med

hænderne, øjnene, ørerne eller med 10 meters afstand til rund-

kredsen, men fælles for alle er glæden ved legen og den dejlige

opløftende latter.

Damgård og damhus

Tillykke med den runde fødselsdag til: Jens 60 år - d. 6. oktober

Morten 40 år - d. 19. december

En jubilar blev fejret

Fredag d. 1. februar blev Gitte fra Damgård fejret i stor stil. Hun havde 25 års jubilæum og

festen blev holdt i hallen sammen med borgere, personalet, gamle arbejdskollegaer, besøg

fra andre værksteder, samt Gittes nærmeste familie. Gitte havde ønske sig brunch og det

havde Cafeen fra Hjortebro værkstedet været så venlige at sige ja til at arrangerer. Det var

super dejligt mad og flot så det anrettede bord ud. Der blev både sunget og afholdt taler

for Gitte. Alt i alt en dejlig jubilæumsfest, som blev piftet ekstra op af Gittes store smil.

Musik, musik og mere musik

Om det nu er julemusik, Rasmus Seebach, Mariehønen Evigglad, orgelmusik,

volapyk eller noget helt andet. Vi er altid glade for, at høre musik, spille på

instrumenter eller synge. Hver dag kan der høres mange forskellige musik-

genre i huset.

Også bostederne og forældre får glæde af vores musik begejstring, ved dag-

ligt at indtale noget musik på talemaskinerne, som de fleste i Damhuset har.

Page 10: Fællesavisen udg. 005

10

trekanten

Det sker på Trekanten

Vi havde i december Åbent hus på Trekanten, hvor vi havde besøg

af rigtig mange mennesker. Trekantens rockband spillede julemu-

sik og det var super dejligt at se dem i fuld hopla igen efter en

pause. Vi var rigtig glade for at så mange mennesker kom og så vo-

res nuværende værksted og alle vores gæster fik set værkstederne

og købte også de ting vi havde lavet.

Vi havde travlt i kantinen med at servere kaffe, æbleskiver og små-

kager og der var en dejlig summen af snak ved bordene.

Fredag den 1. februar kan Værkstedet Tre-

kanten fejre 30 års fødselsdag og det fejrer

vi med brunch om formiddagen her på

Trekanten.

Vi har haft 30 dejlige år sammen her, ikke

os alle, men dejligt er det at Eva, Carsten

og Kurt kan fejre 30 års jubilæum sammen

med Trekantens fødselsdag. Stort tillykke

til TREKANTEN og jubilarerne.

Vi har godt gang i værkstederne med at sy

uglepuder i mange flotte farver, lave glas-

huse efter egen fantasi, lave staldlygter

forarbejdet i egetræ og messing, ”lege” med porcelæns-ler og udforme sjove lysestager og så bliver der klippet pil på Dam-

gård ,som anvendes i smukke dekorationer her i huset eller til salg i butikken. Vores butik er åben igen fra den 5. marts og vi glæder

os til at se mange nye som gamle kunder kigge ned til os.

Nyt navn

Som vores sidste lille nyhed kan vi

fortælle at vi nu har fået afsløret vo-

res nye navn for det nye værksted på

Trekanten 17, nemlig:

VÆRKSTEDET KUGLEN.

Det er rigtig dejligt at vi nu kan snak-

ke fælles om KUGLEN.

Vi får pr. 1. februar en studerende fra

seminariet, Lone, der skal være her i

et halvt år. Jens har orlov i 3 måne-

der, hvor Helle går ind og bliver vores

daglige pædagogiske leder.

Page 11: Fællesavisen udg. 005

11

Nyt værkstedsnavn

Aktivitetshuset

Handicapværkstedet V

ojens ”Musik

-teater-k

unst-håndværk”

Nyt navn til værkstedet i Vojens Af Janet R. Nielsen

Navngivning af værkstedet, som får adresse i den tidligere

Skousen-bygning på Trekanten 17 i Vojens.

Så blev det afgjort. ”Kuglen” hedder den nye sammenlægning

af Værkstedet Trekanten i Vojens og Musikværkstedet i Gram.

Vinderen af navnekonkurrencen blev Annette Fogh

(pæd.Musik.). Som Annette sagde midt i al hendes forlegen-

hed over at have vundet. Ja det skal da hedde Kuglen, for her

er vi ikke så firkantede, 1, 2, 3 så havde hun sendt hendes bud

med i den store bøtte, hvor det nye navn skulle findes. Udval-

get som bestod af Henrik Skov (borger), Annette Fogh (pæd),

Jens H. Jensen (værksled.), Janni (pæd.), og overordnet leder

Marianne Møller og politisk repræsentant Peter Markvad Møl-

ler voterede længe. Juryen har været ude for noget af en ud-

fordring, for der var mange gode forslag med i bunken. Det var

tydeligt at se at nogen havde brugt deres godt. Til sidst var der

2 bud tilbage, men det blev altså navnet Kuglen som sagde ju-

ryen mest. En kugle er rummelig, har bløde former, og ikke

mindst mange positive muligheder for symbolik. Rummelighed

er godt fordi vi er mange forskellige mennesker, som kan man-

ge forskellige ting. Bløde former og kanter er godt fordi vi skal

ikke rende rundt og være så firkantede i vores måde at se ver-

den på, men være åbne overfor nye veje, når vi nu skal skabe

et nyt fællesskab med de bedste værdier fra begge steder, og

så har kuglen jo som figur masser af muligheder for at tænke

kreativt omkring. Bare nævnt som én af mange ideer, vil Glas-

værkstedet vil kunne skabe en ny produktion med kuglen som

tema, og der kan jo også skrives historier, som har kuglen som

tema og derudfra laves teater.

Selve dagen, hvor den store navneafsløring skulle foregå var

den 30. januar 2013. Det foregik på den ny adresse i de nye

fælles bygninger. Der var en god, rar og festlig stemning. Rum-

met var fyldt af glade mennesker og det var tydeligt at mærke

at de mennesker der skal arbejde i Værkstedet Kuglen allerede

var begyndt at føle at de hører sammen. Flere sagde at det var

rart nu at kunne sige Kuglen i stedet for at sige ”Det nye værk-

sted” eller det ny ”noget”, nu kan vi faktisk vide meget nemt

og hurtigt hvad vi taler om, og vi kan etablere nye fælles ar-

bejdsgrupper i ”Værkstedet Kuglen`s navn.”, for vi kan jo ligeså

godt tage fat fra nu, sagde nogen af de deltagene vi talte med.

Alt i alt var der rigtig rar stemning og optimisme fra alle kanter

og vinkler. Vi som Medieværksted og redaktion for Fællesavisen

hilser vores nye kollegaværksted Kuglen velkommen i avisen. Og

håber da at vi får lov til at høre med undervejs hvor det rykker

for værkstedet Kuglen.

Forslag til navnekonkurrencen

Midt I

Stjerneskud

Stjernekasteren

Stje

rnen

Trianglen

Paradishuset

Musik-Gøgl Værkstedet

Kreativhuset

Aktiv-

Værk

sted

et

Kop & Kande Værk-

Sundhedsværkstedet

Fønikshuset

Drømmehuset

Håbet

Sam-værk

Drø

mm

evæ

rkst

edet

Skousen

Arbejdsværkstedet

Stort og Småt

Pusse-nusse

Værkstedet Viften

Multihuset Værkstedet Tokanten

Det Nye Værksted

Værkstedet Paletten

Det Aktive Værksted

Klokkeblomsten

Solstrålen

Multi

værk

stedet

Samværshuset

Arbejdsstedet Trekanten 5

Kunstværkstedet

Samværet

Det Kreative Hus

Skau Huset

Værkstedet Stjernen

Værkstedet Kuglen

Livstræsværkstedet

Værkstedet Globen

Værkstedet Gloria

Smørhullet

Page 12: Fællesavisen udg. 005

12

Hjortebro

Drømmecafeen har travlt!

Drømmecaféen har travlt hver dag med at fremtrylle salater, ny-

bagt brød, samt varme retter til alle som er på Hjortebro.

Men fredag d. 1.2.2013 havde vi særligt travlt. Da havde vi fået

en bestilling på brunch til 61 personer til Gittes 25 års jubilæum

på Damgården. (Marianne havde nemlig fortalt til Lise , hvem der havde

lavet hendes 60 års fødselsdagsbrunch)

Vi havde susende travlt – men vi nåede det – og det var fedt!!

Marts

01.03.55 Jens Christensen

02.03.77 Pernille Christen-

sen

07.03.78 Susanne Knudsen

25.03.73 Tanja Bundesen

April

10.04.81 Pia Kydzierzykowski

10.04.73 Johnnie Radfelder

15.04.60 Brian Schilling

24.04.72 Tommy Nielsen

27.04.50 Ingerlise Kaspereck

Maj

05.07.90 Line Hansen (STU)

07.05.75 Finn Jæger Skjøen

10.05.66 Christina Eriksen

14.05.65 Jørgen K. Andersen

20.05.63 Bjarne Hansen

25.05.84 Henrik Nicolaisen

Hip hurra - vi havde fødselsdag!

Onsdag d. 12. december 2012, fejrede Fællesavisen sin 1 års fødselsdag

med en reception. Der var fint besøg, fra Jydske Vestkysten, Ugeavisen Ha-

derslev og TvSyd. Det var rigtig spændende for Fællesavisens skribenter, at

se hvordan journalisterne fra de to aviser arbejdede. Der var også besøg

fra de andre værksteder, administrationen og forskellige ledere. Henrik

Vest holdt en flot tale til redaktionens medarbejdere, der var vist flere som

fik helt røde kinder. Drømmecafeen serverede, julemåneden tro, masser af

æbleskiver og gløgg til de fremmødte.

Tak til alle som kom og var med til at gøre dagen helt speciel.

Billedet: Johnnie Radfelder (skribent), Henrik Nicolaisen (Fotograf),

Janet R. Nielsen (Pædagog)

Fastelavn på Hjortebro

Katte dronning Roland og Katte konge Charlotte

Page 13: Fællesavisen udg. 005

13

digagergård

Vejen til Digagergård Af Thomas Haastrup

Keld arbejder på Digagergård, men det har han ikke altid gjort.

Avisens udsendte har taget en snak med Keld, som gerne ville

fortælle om sin vej gennem livet.

Engang startede Keld dagen med spiritus og en fed. Senere hav-

nede han i spjældet og røg ud og ind af institutioner. Derfra gik

det ned af bakke og Keld gik på landevejen. Han kunne godt lide

livet som vagabond, da han var sin egen herre, og at han var fri

for forpligtelser. Keld startede livet som vagabond som 30 årig.

Senere blev Keld fængslet for bedrageri, tyveri, og hæleri. Keld

har gået på landevejen i 15 år indtil 1993 da datteren kom til

verden. På dette tidspunkt boede Keld til leje hos en bonde-

mand i Ikast mod at Keld renoverede gården. Da Keld boede på

gården drak han mindre. En dag da Keld kom hjem fra arbejde,

havde myndighederne hentet hans datter. Senere blev konen

gravid igen og hun kom i 1995 på et familie behandlingscenter.

En misbrugskonsulent i Ikast havde kontakt til myndighederne

og fik Keld ud på Illerslot, hvor Keld blev både clean og tørlagt.

Kelds anden datter Rikke kom til verden i 1996 og da var Kelds

ophold slut. Efter opholdet på Illerslot gik Keld på landevejen

igen. I april 1996 kom han på behandlingshjemmet Sydgården,

lidt udenfor Haderslev, hvor der blev lavet en familie sammenfø-

ring. Da Keld fik familie sammenføring stoppede han helt med sit

misbrug. Keld har engang selv forsøgt at begå selvmord, da han

følte at livet ikke gav mening. Før vagabondtiden havde Kelds

mor og far et værtshus. Keld blev tiltrukket af livet ved havnen,

hvor han arbejdede. Miljøet omkring havnen var præget af druk.

Ifølge Keld vil alt typisk være gået skævt i livet for vagabonden

inden han går på landevejen. Nogle har en forlist ægteskab i ryg-

sækken. Typisk vil en vagabond have haft et arbejde indenfor

håndværkerfaget. Et fag, hvor det var ret almindeligt med alko-

hol på arbejdet. Håndværkeren kan så evt. have sat sig påvirket

bag rattet og får så taget kørekortet og mister så sit arbejde, da

man ikke kan køre ud til kunden når kørekortet er røget sig en

tur. Keld fik førtidspension i 2002, og fik en kontaktperson til-

knyttet, som fik ham ud på Digagergård. I starten ville Keld ikke

derud, men ombestemte sig i 2007, hvor han fik en snak med

Philip, lederen på Digagergård beskæftigelses projekt. I starten

var det frustrerende for Keld at komme på pension da han men-

te at det at få en førtidspension var det samme som at blive er-

klæret færdig. Det tog lang tid før Keld kunne affinde sig med

situationen. Efter et rodløst liv havde han brug for at falde til, og

han vidste ikke hvad han ellers skulle lave. Keld har været dagle-

jer, været ude og sejle med fiskekutter og coaster, arbejdet på

fabrik, gravet kabler ned, asfalterede veje, lavet fliser, gravet og

samlet skidt i grøfter, plantet træer og arbejdet ved et sandblæs-

nings firma. Keld er uddannet som maskinfører med entrepre-

nør maskiner. Keld mener at det i dag er sværere i forhold til ud-

dannelse og job. Før vidste man hvad man skulle lave, når man

kom ud på arbejdsmarkedet. Man mangler i dag det man før

kaldte mesterlære. Desuden mangler man den kultur der var før.

Livet i dag er for usikkert, hvor man før blev guidet derhen hvor

man skulle. Der er for mange regler i dag der gør at det ikke er

til at finde ud af. Før var det mere delt op i håndværkere, akade-

mikere osv. I dag har Keld et mere værdifuldt, stolt og værdigt liv

end før. Kelds største succes er at han er nået så langt som han

er i dag og at være fri for gæld. I dag er hverken politiet eller

told og skat efter ham. Keld har et godt helbred og er god til at

holde aftaler og til at komme til tiden, er forberedt og vedhol-

dende, og ser lyst på livet det meste af tiden. Keld er en god

menneskekender. Keld har jo i al beskedenhed præsteret noget

formidabelt. Han har rejst sig fra at være langt ude i misbrug til

at have en vigtig funktion og et godt liv med indhold. ”Af mod-

gang bliver man stærk og får selvtillid gennem at kunne klare

mere end hvad man havde forventet. Intet er let, men man skal

aldrig give op ” siger Keld.

Page 14: Fællesavisen udg. 005

14

Musikværkstedet

Det sker på Musikværkstedet forår 2013

Bandet indspiller cd med egne og andres kompositioner.

Træværkstedet arbejder på klodser til ”Klods Major” og produktion af

”skulderklapperen” (se billedet til højre) med salg for øje.

Et nyt masketeater for unge og voksne startes op. Der vil være gæste lærere fra bl.a.

Sønderjysk Figurteater og DATS. Ønsket er en færdig forestilling til efterår 2013.

Der arbejdes fortsat med salg af koncerter og børneshows.

Musikværkstedet får besøg af Voeb Music fra Hobro med Irsk folkemusik.

Der vil være sammenlægningsmøder med Trekanten. Jens bliver leder af Trekanten,

Musikværkstedet og Frejas Hus d. 1.6 13. Der er en spændende proces i gang, hvor der

snakkes visioner og bygninger for det nye værksted.

Skulderklapperen

2013 - Et stort jubilæumsår på Musikværkstedet

Selve huset, Musikværkstedet, har 25 års jubilæum!

Marie Gregersen har også 25 års jubilæum, samme dag som huset, nemlig den 1.maj.

D. 16. maj har Marianne Petersen 25 års jubilæum, så der skal rigtig fejres og festes i maj

måned :)

I år har vi også to 20 års jubilæer, det er Helle Roulund som havde jubilæum 11.1 og Dorte

Gram fejrer sit den 14.11.

Musikværkstedets jubilæum bliver fejret med gæster i flere omgange, men det hører I nær-

mere om!

Page 15: Fællesavisen udg. 005

15

Til lykke til

Schaumanns café

Hvad sker der hos os for tiden Af Torben

Vi har fået bygget en ny væg mellem Kreativ og butikken. Den

Sænker støjniveauet og vi har fået lavet hylder på den nye væg

så vi har fået alle vores ting i kasser på de nye hylder. Det gør

vi har kunnet få ryddet op og skrottet vores gamle møbler så

det nu er nemmere, at holde rent.

I starten af januar har vi afholdt en temadag med alle medar-

bejdere. Vi arbejdede med et årshjul for 2013, hvor alle aktivi-

teter og ture mm. skal på. Vi er endnu ikke færdig med dette

arbejde. Pt. har vi en udstilling af en kunstner som hedder Ka-

ren-Bodil Joel. Udstillingen løber frem til 15. februar. Derefter

udstiller Naturværkstedet frem til udgangen af marts. Henrik

har overtaget som leder på Schaumanns efter Marianne.

Ny udstilling på Shaumanns Café

Sammen når vi langt er et maleri projekt Naturværkstedet har

arbejdet på gennem længere tid og som nu er klar til udstil-

ling. Målet med projektet er, at vi ved fælles indsats og med

hver sin formåen, kan nå meget længere end vi selv tør tro på.

Desuden har tanken også været, at udvikle det sociale samspil,

at kunne overlade sit værk til en anden, der så arbejder videre

på det, at kunne arbejde side om side, dele erfaringer og ikke

mindst, give hinanden tid.

Vi har arbejdet ca. 20 timer på hvert billede og har en regel

omkring fremstillingen der siger, at personale max. arbejder

10 – 15 procent på billedet, hvilket primært er i start og slut.

Vi syntes selv det forventet udbytte er opnået og glæder os

over at kunne vise vores resultat. Alle vores billeder er til salg

og der er yderligere billeder tilbage af projektet på værkste-

det. Disse kan ses ved at besøge os på Naturværkstedet, Bæk-

vej 10, Sjellerup. 6430 Nordborg

Tlf. nr. 88724473

Louise - 6. februar

Helle - 18. marts.

Carina (stu) - 3 maj

Jenny - 10 maj

Torben (pers.) - 28.maj.

Jimmy - 8 august.

Lidt at tænke over:

Er det Gud eller tv´et

der bestemmer vejret ?

Page 16: Fællesavisen udg. 005

16

Audiens hos Dronning Margrethe

I Distriktet har 4 borgere i år (2012 red.) modtaget Dronningens

40 års fortjenstmedalje efter tro tjeneste på deres respektive ar-

bejdspladser. De der modtog medaljen tog på en minitur til Kø-

benhavn den 4. nov. Her boede de på Hotel Nebo, og startede

søndagen efter deres ankomst med en tur på Strøget, hvor de

sluttede af med et dejligt cafe besøg. Mandag morgen var den

store dag hvor medaljerne skulle overrækkes. Efter morgenma-

den tog vi en taxa til Christiansborg Slot, hvor audiensen foregik.

Det var en stor dag for alle, som ikke kan beskrives med ord .

Distriktet

Det store pølsevognsræs Af Pia Lorensen

Hver 4. fredag i første halvår af 2013

afholdes ”Det store pølsevognsræs”.

Vi startede d. 4 januar og sidste gang

inden sommerferien er d. 21. juni.

Det foregår på den måde, at jeg sammen med de borgere der

melder sig til tager rundt i forskellige pølsevogne i Haderslev

og omegn, for at prøve deres mad. Vi giver pølsevognen stjer-

ner fra 1-10 alt efter, hvor godt vi synes stedet er. Og sidste

gang inden sommerferien kårer vi Ha-

derslev og omegns bedste pølsevogn.

Oppe i No. 4 vil vi hænge et kort op

over Haderslev og omegn, afmærke

og sætte et billede op af, hvor vi har

været.

Så kom forbi og følg slagets gang.

Mange pølsehilsner fra Pia Lorensen

Gunner Østergaard

Karla Buch

Poul Erik Hansen

Carsten Christoffersen

Page 17: Fællesavisen udg. 005

17

Job transitten

Stillingsopslag

Mogens startede i praktik før sommerferien 2012 hos Tegllund. Tegllund er en

bilforhandler i den sydlige del af Haderslev. De er rigtig glade og tilfredse med

Mogens og da praktikforløbet var slut, ville de gerne ansætte Mogens i et skå-

nejob. Mogens har mange forskellige opgaver i løbet af en dag og tempoet be-

stemmer han selv. Han støver blandt andet bilerne i udstillingen af med en stor

støvekost, han vasker gulv på værkstedet, han samler og bortskaffer pap og an-

det affald som de mange reservedele der bliver brugt har været pakket ind i og

han har en havetraktor til at slå græsset med i sommerperioden.

Mogens nyder omgangstonen på Tegllund og synes det er dejligt, at der også er

plads til at lave sjov med hinanden. Da jeg kom forbi, på min seneste opfølg-

ning, virkede det til at Mogens indgår som en naturlig del på arbejdspladsen.

Han færdes meget hjemmevandt rundt på områderne og der er ikke nogen speciel

opmærksomhed omkring Mogens, der således passer sit arbejde ligesom alle de

andre.

Mogens Ratghen Hansen i skånejob hos Tegllund af Morten

VI SØGER BÅDE FREELANCE SKRIBENTER OG FASTE BORGERE I MEDIEVÆRKSTEDET.

VI INDSAMLER NYHEDER FRA VÆRKSTEDERNE I HADERSLEV KOMMUNE.

VI STÅR FOR, AT SAMLE MATERIALET TIL EN FÆRDIG AVIS.

VI STÅR FOR, AT REDIGERE INDSENDT MATERIALE.

UDOVER DET LAVER VI OGSÅ MANGE ANDRE TING.

MEDIEVÆRKSTEDET PÅ HJORTEBRO SØGER BORGERE

TIL PRODUKTION AF VÆRKSTEDERNES FÆLLES-AVIS.

HENVEND DIG TIL DIN EGEN VÆRKSTEDSLEDER, HVIS DU

ØNSKER ET JOB I VORES MEDIEVÆRKSTED!

FÆLLESAVISEN SØGER FLERE SKRIBENTER

Page 18: Fællesavisen udg. 005

18

Sådan gør du:

Opløs gæren i lunkent vand (ca. 37 ̊⁰C)

Tilsæt 1½ dl olie, mel, salt og ælt dejen godt sammen.

Lad dejen hæve, lunt og tildækket, ca. 40 min.

Slå dejen ned og kom den i en form (bradepande el. lign.

der er smurt med rigeligt olivenolie) lad brødet efterhæve,

lunt og tildækket, ca. 30 min.

Prik dybe huller i hele overfladen med fingerspidserne. Pensl med resten af olivenolien og

drys med havsalt. Fordel rosmarin i hullerne.

Bagetid: Ca. 20 min. I en 220 ⁰C (Varmluft 200⁰) forvarmet ovn.

Lad brødet køle af i formen.

Foccaciabrød ca. 8 personer.

450 gram Amo pizzamel

25 gram gær

3 dl vand

2 dl olivenolie

1 teske fint salt

Pynt:

4 teske havsalt i flager

4 spiseske friske rosmarinblade eller

tørret rosmarin

Levergryde

1 kg lever

5 fede hvidløg

2 bakker champignon

5 dåser cocktail pølser

2 stk. oksebouillon

1 spiseske paprika

mør og vand

Skær lever i terninger eller strimler og

hæld stykkerne i en gryde sammen med vand paprika okse bouil-

lon, smør og hvidløg. Steg nu leverstykkerne i 15 min og put

champignon og cocktailpølser i. lad nu retten stege 50 minutter

og lav nu en sovsejævning og put i retten og kog den til retten

bliver til sovs.

Hej, jeg hedder Julia og er 41 år.

Jeg bor på Bostedet Kløvervænget i Haderslev og arbejder til

dagligt på Schaumanns café og galleri.

Jeg er en frisk pige, som bl.a. interesserer mig for popmusik

som f.eks. Nik & Jay, Noah, Leonora og Mads Langer.

Jeg savner, at have en kæreste som jeg f. eks. kan gå i biografen

med, tage ud at spise med eller bare hygge med derhjemme.

Hvis du er interesseret, må du

meget gerne sende mig et

brev, gerne med et billede af

dig selv, til:

Julia Schmidt

Kløvervænget 1B, L5

6100 Haderslev.

Kærlig hilsen Julia

Lækre opskrifter

Prøv også at til-

sætte oliven til de-

jen og server brø-

det som tilbehør til

pølsebord, supper

eller gryderetter.

Madklubben på Naffet anbefaler levergryden.

Levergryde kan serveres

med kartoffelmos,

rodfrugtmos eller ris.

Prøv også med gulerødder,

porre eller andre grønsager

i selve retten.

God fornøjelse! Kontakten!

Page 19: Fællesavisen udg. 005

19

Hjernevrideren

Klip billedet ud og indsend løsningen på

”find 5 fejl” inden d. 1. juni 2013 og vind

et gavekort på 50 kr. til indkøb i Johnnies

Butik. Vinderen findes ved lodtrækning af

indsendte løsninger.

Find Fællesavisens adresse på side 2.

Find 5 fejl - På det nederste billede er der fjernet 5 ting.

Så var der den om blondinen der kørte

80 gange rundt om en bo-

ligblok, fordi hendes

blinklys havde sat sig fast!

Hvad får man, hvis man kryd-

ser en kvælerslange med et

pindsvin?

A: Hvorfor er en citron gul?

B: Det ved den heller ikke

selv, det er derfor den er

så sur!

Hvad bruger Dracula når

han skal ud og sejle?

Hvordan skyder man to elefanter med EN

pil?

Svar: Man skyder den ene i røven, så

den anden dør af grin :-)

Svar: En blodåre

Svar: 10 meter pigtråd

Carlo og Walter har besluttet at blive

ringforlovede.

Derfor har de inviteret til fest i det hus de

bor i.

Gæsterne gav dem massevis af gaver. Det

blev de rigtig glade for.

Walter og Carlo Tegnet og forfattet af Annika

Page 20: Fællesavisen udg. 005

20

Tanker om livet

Min rejse gennem livet Af Johnnie Radfelder

Da jeg var ung boede jeg i Bofællesskab i Centrum, hvor der var

larm og støj og uro hele tiden. Al den larm gjorde, at jeg blev

helt skør i bolden, så man ikke kunne føre en normal samtale

med mig. Jeg har senere fundet ud af at jeg fik det skidt, fordi

jeg ikke talte med nogen om, hvordan jeg havde det – jeg holdt

det for mig selv. Til sidst endte jeg på psykiatrisk afdeling. Da jeg

vågnede op derinde, troede jeg først jeg var død, fordi jeg synes

der stod en engel ved min seng. Men det var bare en smuk syge-

plejerske. Jeg var indlagt i mange dage og fik behandling. Bag-

efter flyttede jeg til Rådmandsvej i et bofællesskab, med mange

andre og personale tilknyttet. I bofællesskabet mødte jeg mit

livs kærlighed Marianne. Vi boede ved siden af hinanden i bo-

fællesskab og havde mange gode år sammen, men så blev Mari-

anne alvorlig syg og gik bort fra denne verden. Det har været en

hård proces for mig, at håndterer sorgen, og det er ikke ovre

endnu. Det gør stadig ondt, men nu ved jeg, at det er godt for

mig at snakke med nogen om det. Jeg fik et lille træhus i min

mors baghave – Lykkebo – her kan jeg slappe af, og nyde stilhe-

den, når uroen bliver for stor. I Lykkebo har jeg tit selskab af Ol-

sen, som er min mors gravhund. Ham elsker jeg meget højt.

I mange år havde jeg ønsket mig min egen lille butik. Det var

svært at overbevise pædagogerne om at det skulle blive virke-

lighed. Men pludselig fandt vi en fælles forståelse, og jeg har nu

min egen markedsvogn, som jeg stiller op på Gravene i Hader-

slev hver tirsdag og fredag, når vejret er til det. Faktisk har jeg

opnået en hel del af de drømme jeg havde som helt ung. Man

skal ikke give op, men blive ved med at kæmpe for det man vil.

Mit liv som mig Af Henrik Nicolaisen

Når jeg tænker tilbage på, hvordan det har været at være mig,

har det ikke altid været lige nemt. Det har været op og ned og til

tider været rigtig hårdt. Jeg føler ikke, at min mor kendte mig

godt nok til at kun hjælpe eller set det på mig, at jeg havde brug

for hjælp

Mens vi boede i Haderslev har vi også haft nogle gode tider. Vi

har været på ferie sammen og det var nogen gange godt når der

ikke var nogen som skændtes.

På et tidspunkt flytter vi væk fra Haderslev by. Jeg synes, det var

hårdt at flytte væk fra byen, fordi det betød at jeg kom væk fra

mine venner - det gjorde ondt ind i mig og jeg følte mig ensom.

Senere kom jeg på efterskole. Der blev jeg nogle gange mobbet

- det var ikke sjovt og efterskolen blev et ligegyldigt sted for mig.

Bagefter startede jeg på Tønder voksenskolen. Det var et godt

sted, fordi lærerne hørte efter og så hvordan jeg havde det.

I 2004 flyttede jeg til et bofællesskab – Fårehaven. Jeg havde

det ikke så godt i Fårehaven. Når det var værst havde jeg selv-

mordstanker og det hele kunne være lige meget. I 2006 flyttede

jeg i bofællesskab på Rådmandsvej. Jeg kunne stadig ikke lide at

bo i bofællesskab. Jeg følte mig ikke forstået og jeg var sur hele

tiden.

Endelig i 2008 flyttet jeg til en plejefamilie i Sønderballe. Der fik

jeg det meget bedre med mig selv og der fandt jeg roen inde i

mig selv

Jeg har arbejdet i cafe Bispen i Haderslev. Det var ikke noget for

mig. Så kom jeg ud og arbejde med juletræer – det var sjovt at

prøve.

Så arbejdede jeg som pedel på Sillerup plejehjem. Det var et

godt sted, fordi der var nogle flinke mennesker, og jeg havde

nogle faste opgaver, så jeg vidste hvad jeg skulle lave.

Derefter startede jeg på Værkstedet Hjortebro. Det var en hård

start da vi skulle lige lære hinanden at kende.

Men i dag går det rigtig godt. Jeg arbejder i medieværkstedet og

jeg står for, at reparere computerne, tager billeder og laver film

Det er et godt liv jeg har nu!

Page 21: Fællesavisen udg. 005

21

Tanker om livet

Et liv med diagnose Af Thomas Haastrup

Jeg hedder Thomas. Jeg er 30 år og bor på bostedet Diagergård

og er beskæftiget på Diagergård beskæftigelses projekt, som hø-

rer under beskyttet beskæftigelse i Haderslev kommune. Diga-

gergård er et tilbud om arbejdsmarkedstræning og beskæftigel-

se til voksne mennesker med sindslidelser, nedsat funktionsev-

ne, eller sociale problemstillinger, som har svært ved at opnå

beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Hver mandag er

jeg på værkstedet Hjortebro, hvor jeg arbejder som skribent på

Fællesavisen. Jeg vil nu fortælle lidt om min livs historie. Som 8

årig fik jeg stillet diagnosen ADHD. Problemet ved ADHD er, at

hjernen kører for langsomt. Det betyder at man er uopmærk-

som, hyperaktiv og impulsiv. Hyperaktiv fordi at hvis hjernen kø-

rer for langsomt bliver man nødt til at være i gang hele tiden for

at holde hjernen vågen. Det at hjernen kører langsomt betyder

også at man ikke har kontrol over impulser og handler før man

tænker. Derfor er der mange der ender i misbrug, kriminalitet

eller vold. Ritalin virker som en form for speed, sådan at man

holder hjernen vågen og opmærksom, uden at skulle stresse

over impulser, så man ikke behøver være overaktiv hele tiden.

Da jeg fik konstateret ADHD i 2. klasse oplevede jeg at mine

kammerater viste mig mere forståelse, og bedre kunne rumme

mig i fællesskabet. Senere kom jeg til Adsbøl friskole. Der be-

gyndte jeg at falde udenfor fællesskabet, hvilket nok skyldtes at

jeg ikke var åben om mit handicap. Jeg oplevede at der var en

del vold på den skole. Det jeg fik ud af det skoleophold, var at

jeg blev ligeglad med hvad der var rigtigt og forkert. På et tids-

punkt blev det så grelt, at jeg selv begyndte at blive voldelig og

slå fra mig. Da jeg startede på HF havde jeg egentlig ikke lyst til

at gå i skole, da jeg var træt af læsning og opgaver og sørgede

for ikke at deltage i det sociale for på den måde havde de andre

ikke noget på mig som de kunne bruge imod mig, mente jeg.

På lærerseminariet havde jeg svært ved at nå studierne, og

brugte al min tid på skolen, og var derfor ikke en del af det soci-

ale. Efter at have dumpet to praktikker, og efter at have taget

andet år om stoppede jeg med studierne. Derefter gik jeg ledig i

et års tid og kom så på Reva, hvilket jeg var glad for. Så kom jeg i

arbejdsprøvning på Reva i Haderslev. Formålet med Reva, var at

få et klart billede af, hvad jeg egentlig kan. Tonen imellem dem

der arbejdede der, var lidt ”håndværkerjargong”, hvilket jeg rig-

tigt godt kunne og kan lide. Efter at have været på Reva i et år,

kom jeg på Brugerhuset (Værested for folk en psykisk lidelse), hvor

jeg var i ca. 9 måneder. I år 2009 fik jeg tilkendt førtidspension.

Ca. ½ år efter, startede Jeg Digagergård beskæftigelse. samme

år flyttede jeg ind på bofællesskabet Digagergård. De steder jeg

har følt mig mest knyttet til er Reva og Digagergård. Faktisk hvis

jeg kigger tilbage på mit liv, kan jeg se, at jeg har været mange

steder jeg ikke passede ind på grund af at jeg ikke har været

åben om mit handicap. Det at være åben om sit handicap kan

også være med til at nedbryde fordomme. Lær dit handicap at

kende gennem at søge viden bl.a. På internettet. I og med at

man kender til sit handicaps udfordringer kan man også selv væ-

re opmærksom hvad man skal arbejde med for at leve et så nor-

malt liv som muligt. Man skal selv være opmærksom for de van-

skeligheder handicappet medfører i samspil med andre. Fokuser

på dit handicaps styrker, lær at leve med ulemperne. Alle men-

nesker har et eller andet udfordring at slås med, diagnose eller

ej, så lad vær med at se dig selv som et offer. Jeg mener at pæ-

dagoger kan hjælpe en med at finde ud af, hvilke drømme man

har, og derefter prøver på at få opfyldt disse drømme på samme

måde, som når man har nogle mål man skal gå efter. Jeg mener

at det faktisk er vigtigere for handicappede at få stillet krav, så

man ikke får tillært sig at være hjælpeløs.

Page 22: Fællesavisen udg. 005

22

Ideværkstedet

Der er brug for flere fritidstilbud Af Kirsten L. Nielsen

Hvad gør man når man er forældre til en teenager med udvik-

lingshæmning som har brug for støtte til at finde venner og der

ikke eksisterer noget tilbud i kommunen som tilgodeser behovet

for den støtte som teenageren har brug for? Man laver selv en

ungdomsklub! Spørgeskemaer til forældre til unge med særlige

behov, bekræftede vores formodning om at behovet for en ung-

domsklub selvfølgelig også eksisterede blandt mange unge.

Sammen med flere andre forældre, garvede pædagogmedhjæl-

pere med mange års erfaring på området og selv unge som var

drevet af lyst og interesse i at gøre en forskel, dannede vi i fe-

bruar 2011 foreningen ”Ide-værkstedet”, hvis formål det er at

lave sociale tilbud til kommunens unge med særlige behov.

Fra opstart og sidenhen har vi oplevet stor opbakning og støtte

af Rasmus Hejsel som er ansat i Frivillighedens hus i Haderslev.

Rasmus stod altid klar med svar på vores mange spørgsmål om

hvordan man starter en forening op og han er i dag fortsat en

vigtig sparringspartner for vores forening og aldrig længere væk

end en opringning.

Nu var vi etableret og klar til at gå i gang med vores første tiltag:

Ungdomsklubben! Vi manglede dog stadig lokalerne! Måned

efter måned holdt vi møder i lånte mødelokaler på byens Aktivi-

tetshus med nedslående svar fra kommunen om lån af handi-

capvenlige lokaler, nær centrum med mulighed for at sætte vo-

res præg på lokalet. Ofte ser man ikke skoven for bare træer og

det samme måtte vi sande da vores daværende næstformand

brugte 5 min. af et møde på at spørge lederen af Aktivitetshu-

set, Erik Koch om Aktivitetshuset kunne rumme vores ungdoms-

klub? ”Selvfølgelig kan det det” lød svaret! Jeg husker min mund

stod åben af overraskelse i lang tid. Der findes mennesker i den-

ne verden som ser muligheder og så findes der dem, der ser be-

grænsninger, vi havde heldigvis mødt flest af den første slags,

hvilket hver gang virkede som benzin for vores drivkraft. Nu var

vi klar! Med foreningens startkapital, indtjent på et stort loppe-

marked, blev der indkøbt de første effekter til ungdomsklubben:

Sofaer! Ikke nok med at vi måtte låne lokaler i Aktivitetshuset, vi

fik også lov til at male og indrette et hjørne af et lokale som el-

lers bliver brugt af mange andre foreninger samt foredrag.

Altså var vi til! Ikke bare til upersonligt lån men synligt for vores

unge, at der her var deres klub hver 2. torsdag fremover! Som-

merferien 2011 blev brugt til at male lokalerne så vi var klar til

vores åbningsreception i september samme år. Siden hen er vo-

res ungdomsklub vokset til 23 unge medlemmer i alderen 13 –

18 år og vi har grundet lokalets begrænsning, desværre nået

loftet for, hvor mange unge vi yderligere fremover kan tilbyde

en ungdomsklub. Desuden arbejder foreningen på et nyt tiltag,

et Voksensted for udeboende voksne med udviklingshæmning,

hvilket betyder at foreningen skal bruge 2013 på at søge efter

nye egnede lokaler samt flere frivillige for at tilgodese behovet

for de mennesker som ikke uden støtte, selv har mulighed for at

finde sammen.

Page 23: Fællesavisen udg. 005

23

Ideværkstedet

Frivillige mangler plads Af Lotte Lynggaard

Ide-værkstedet i Haderslev opstod i 2011 ud fra en gruppe pårø-

rende til elever på Skolen ved Stadion. Ide-værkstedet er en for-

ening af frivillige, som har det formål, at tilbyde borgere med

særlige behov den mulighed, at møde ligesindede gennem soci-

ale tilbud. Ide-værkstedets næstformand Rikke M. Jørgensen,

har været på besøg på Fællesavisens redaktion og fortælle lidt

om deres nuværende og fremtidige tiltag for borgere med særli-

ge behov.

Venne-stedet, er en ungdomsklub stiftet af Ide-værkstedet, hvor

unge i alderen 13 – 25 år, som har særlige behov, tilbydes for-

skellige aktiviteter i socialt samvær med andre. De unge er selv

med til at komme med bud på, hvilke aktiviteter som kunne væ-

re interessante for dem ½ år frem, hvorefter de frivillige laver en

aktivitetskalender, ud fra hvad der er muligt af frivillighedens

vej. Der er i øjeblikket tilknyttet ca. 15 – 16 frivillige til Venne-

stedet, som har åbent en aften hver anden uge kl. 18.30 – 21.

Venne-stedets lokale ligger på Bispen i Haderslev, og kan rumme

ca. 20 unge ad gangen, så der er selvsagt venteliste på at kom-

me til at benytte tilbuddet, hvilket Rikke Jørgensen, som er frivil-

lig i Ide-værkstedet, synes er ret trist: ”Vi kunne rigtig godt tæn-

ke os lidt større lokaler, så ventelisten kunne nedbringes eller for-

svinde. De unge har jo brug for et sted at være. Og hvis nogen

skulle have lyst til at blive frivillig, og hjælpe os med at få alle

enderne til at nå sammen, så skal de være hjerteligt velkomne”.

Nyt fritidstilbud til voksne

At Rikke Jørgensen efterlyser flere frivillige, har sin baggrund i

at hun netop nu sidder med i en frivillig ide-gruppe, som godt

kunne tænke sig, at lave et fritidstilbud til borgere i alderen 18

– 40 år med særlige behov. Ide-gruppen kalder i øjeblikket pro-

jektet Voksen-stedet, men synes at brugerne af fritidstilbuddet

selv skal være med til at finde på et navn, når fritidstilbuddet

bliver en realitet. Tanken er at Voksen-stedet, ligesom Venne-

stedet, skal have åbent en aften hver anden uge, og Rikke Jør-

gensen søger med lys og lygte efter ideer til aktiviteter i sådan

et Voksen-sted, for aktiviteterne skal være efter borgernes øn-

ske. Forretningslivet i Haderslev er utroligt gode til at støtte op

om vores projekter ved at tilbyde f.eks. specielle forestillinger

osv., fortæller Rikke Jørgensen, men meget afhænger også af

de frivilliges arbejdskraft.

Vi er meget fleksible omkring, hvor meget en frivillig deltager –

man behøver ikke stille op hver gang.

Har du lyst til at hjælpe Ideværkstedet og fritidstilbuddene på

vej med din frivillige arbejdskraft eller gode ideer til aktivite-

ter, så ring, sms eller mail til

Rikke M. Jørgensen på

tlf.: 22 88 95 20 / [email protected] eller til

Ide-værkstedets formand

Kirsten L. Nielsen på mail [email protected]

Ide-værkstedets hjemmeside finder du på http://idevh.dk der

kan du både læse mere om Ideværkstedets formål og nuvæ-

rende aktiviteter, samt finde flere kontaktmuligheder.

Page 24: Fællesavisen udg. 005

24

Ud og se!