Anvendelse og forbrugKobber har en lang række fordelagtige egenskaber: højelektrisk ledningsevne, høj varmeledningsevne, er korro-sionsbestandigt, og så virker det antibakterielt. Kobberindgår let i legeringer med andre metaller såsom tin(bronze), zink (messing) og nikkel (nysølv). I disse legerin-ger ændres kobbers fysiske og kemiske egenskaber og fårmange nye anvendelsesmuligheder, særligt i byggeindu-strien til eksempelvis fremstilling af elektriske kabler,stikkontakter, vandrør og kedler. I industrien anvendeskobberlegeringer desuden i siliciumchips, hvor det gørmikroprocessorerne hurtigere og mere energi-effektive,eller til varmevekslere, hvor man udnytter kobbers højevarmeledningsevne. Kobber er desuden en essentielkomponent i grønne energiteknologier; eksempelvisindeholder en vindmølle ca. 5 ton kobber. Kobbers anti-bakterielle egenskab gør kobber egnet til at indgå i pro-dukter, der implicerer hyppige berøringer såsom dør-håndtag. Fremstilling af elektriske motorer, el- og lysin-stallationer, strømførende kabler, computere, tablets etc.samt byggeindustrien står for ca. 60% af det årlige kob-berforbrug. Kobber er også meget brugt i transportsekto-

ren. Eksempelvis indeholder en almindelig bil ca. 1,5 kmkobberkabler svarende til 22,5 kg kobber, mens en hybri-dbil indeholder op til 45 kg kobber. Kobberlege-ringerbenyttes også i skibskonstruktioner, hvor de reducererbakterie- og plantevækst på skroget.

Ko

bb

er

Fa

kt

ab

lad

nr.

12

, ju

ni

20

17

FAK

TA

OM

RÅ

ST

OF

FE

R

VIDENCENTERFOR MINERALSKE

RÅSTOFFER OGMATERIALER

MiMa

Kobber (Cu) er et formbart, sejt metal med en fremragende varme- og elektrisk ledningsevne. Dette, ikombination med en stor korrosionsbestandighed og antibakterielle egenskaber, gør kobber anvende-ligt til en lang række formål. Kobber er et af de metaller, der først blev udvundet i den menneskeligehistorie. Allerede 8.000 år f.v.t. brugte man kobber til mønter og dekorationer, fra 5.500 f.v.t blev detbrugt til værktøjer, og fra 3.000 f.v.t. fandt man på at legere kobber med tin (bronze). Dermed fik kob-ber mange nye anvendelsesområder. I det 18. og 19. århundrede førte opfindelser relateret til elektrici-tet til den industrielle revolution, som gav anledning til nye anvendelser af kobber. Kobber har såledesbevaret sin betydning for mennesker i årtusinder. Den globale efterspørgsel og produktionen af kobberfortsætter med at stige, og forbruget af bearbejdet kobber er tredoblet gennem de sidste 50 år. Det harført til, at efterspørgslen af raffineret kobber i de sidste syv år har været større end det årlige udbud.Store lagerbeholdninger af raffineret kobber har hidtil dækket dette, relativt lille, produktionsunder-skud. Navnet Kobber stammer fra det græske ord for Cypern, hvor der var store kobberforekomster ioldtiden.

Kobberledninger til elinstallationer. © Shutterstock.

Bygningskonstruktion 36%

Industri 15%

Transport 14%

Elektrisk udstyr 25% Infrastruktur 10%

nitrogen

14.007

N7

helium

He4.0026

2

neon

Ne20.180

10�uorine

F18.998

9oxygen

O15.999

8carbon

C12.011

6boron

B10.811

5

argon

Ar39.948

18chlorine

Cl35.453

17sulfur

S32.065

16phosphorus

P30.974

15silicon

Si28.086

14aluminium

Al26.982

13

krypton

Kr83.798

36bromine

Br79.904

35selenium

Se78.96

34arsenic

As74.922

33germanium

Ge72.64

32gallium

Ga69.723

31zinc

Zn65.38

30copper

Cu63.546

29nickel

Ni58.693

28cobalt

Co58.933

27iron

Fe55.845

26manganese

Mn54.938

25chromium

Cr51.996

24vanadium

V50.942

23titanium

Ti47.867

22scandium

Sc44.956

21calcium

Ca40.078

20potassium

K39.098

19

magnesium

Mg24.305

12sodium

Na22.990

11

beryllium

Be9.0122

4lithium

Li6.941

3

hydrogen

H1.0079

1

xenon

Xe131.29

54iodine

I126.90

53tellurium

Te127.60

52antimony

Sb121.76

51tin

Sn118.71

50indium

In114.82

49cadmium

Cd112.41

48silver

Ag107.87

47palladium

Pd106.42

46rhodium

Rh102.91

45ruthenium

Ru101.07

44technetium

Tc[98]

43molybdenum

Mo95.96

42niobium

Nb92.906

41zirconium

Zr91.224

40yttrium

Y88.906

39strontium

Sr87.62

38rubidium

Rb85.468

37

radon

Rn[222]

86astatine

At[210]

85polonium

Po[209]

84bismuth

Bi208.98

83lead

Pb207.2

82

dysprosium

Dy162.50

66terbium

Tb158.93

65gadolinium

Gd157.25

64europium

Eu151.96

63samarium

Sm150.36

62promethium

Pm[145]

61neodymium

Nd144.24

60praseodymium

Pr140.91

59cerium

Ce140.12

58lanthanum

La138.91

57

barium

Ba137.33

56caesium

Cs132.91

55

roentgenium

Rg[272]

111darmstadtium

Ds[271]

110meitnerium

Mt[268]

109hassium

Hs[277]

108bohrium

Bh[264]

107seaborgium

Sg[266]

106dubnium

Db[262]

105rutherfordium

Rf[261]

104radium

Ra[226]

88francium

Fr[223]

87

lutetium

Lu174.97

71ytterbium

Yb173.05

70thulium

Tm168.93

69erbium

Er167.26

68holmium

Ho164.93

67

thallium

Tl204.38

81mercury

Hg200.59

80gold

Au196.97

79platinum

Pt195.08

78iridium

Ir192.22

77osmium

Os190.23

76rhenium

Re186.21

75tungsten

W183.84

74tantalum

Ta180.95

73hafnium

Hf178.49

72

berkelium

Bk[247]

97lawrencium

Lr[262]

103nobelium

No[259]

102mendelevium

Md[258]

101fermium

Fm[257]

100einsteinium

Es[252]

99californium

Cf[251]

98curium

Cm[247]

96americium

Am[243]

95plutonium

Pu[244]

94neptunium

Np[237]

93uranium

U238.03

92protactinium

Pa231.04

91thorium

Th232.04

90actinium

Ac[227]

89

29

63,546

CuCopper

Nøgletal (2015)

Anvendelsesområder for kobber i 2015. Kilde: European Copper Institute 2016.

Priser: 32.000 kr./ton

Årlig produktion: 23 mio. ton-heraf fra genanvendelse 7 mio. ton

Genanvendelsesgrad: > 50 % (2014)

Forsyningsrisiko: LAV

Opmålte reserver: 720 mio. ton (~30 års forbrug)

Estimerede 2.100 mio. tonressourcer: (~90 års forbrug)

Kobber

MiMa faktablad_Kobber.qxp_GO factsheet 1 04/07/17 09.42 Side 1

2

Vi ser således dagligt kobbers mange an-vendelsesområder, fra hustage, gadelam-perne, der lyser op i mørket, til solceller ogvindmøller, der markerer kobbers betyd-ning for fremtidens energimarked. Asien erden verdensdel, der forbruger mest kobber(62%), hvilket hænger sammen med, atlangt størstedelen af elektroniske apparatu-rer og biler produceres her.

Geologi og ressourcer I Jordens skorpe er kobber et relativt almin-deligt grundstof med ca. 50 gram per ton.Kobber kan findes som gedigent metal,men de fleste kobbermalme består af kob-berholdige mineraler, hvoraf de økonomiskvigtigste er kobbersulfidmineralerne chal-copyrit (CuFeS2), covellit (CuS), bornit(Cu5FeS4), chalcosit (Cu2S), samt oxidmine-ralet cuprit (Cu2O). Omkring halvdelen afverdens kobberproduktion stammer framineralet chalcopyrit. De fleste kobberfore-komster, som brydes i dag, indeholder mel-lem 0,2-0,8% Cu. Kobbermineralerne findesi forskellige geologiske miljøer. Eksempelviskommer omkring 60% af verdens kobberfra kobberminer knyttet til porfyrforekom-

ster; porfyrtyperne findes typisk i områder,hvor oceanisk skorpe har været trykket nedunder den kontinentale skorpe og derveder smeltet; denne smelte er efterfølgendetrængt op i de overliggende bjergarter.Derfor findes porfyrforekomster typisk ipladegrænse-kollisionsområder som fx iAndesbjergene og i det Indonesiske øhav.Udfældningen af kobbersulfiderne er kon-trolleret af de sprækkedannelser, den op-trængende smelte har forårsaget, og kob-bermineralerne findes ofte i et netværk afårer sammen med kvarts og til tider guld.Det er også almindeligt at finde kobbermi-ner i områder, hvor kobber er udfældet isedimentære bjergarter (sandsten, skifer,kalksten, m.fl.). Denne type forekomsterdominerer i ’Kobberbæltet’ i Zambia og DRCongo og kendes fra Østeuropa; de inde-holder typisk ~2% Cu og bidrager med~25% af den globale produktion; desudenindeholder de kobolt, som udvindes sombiprodukt til kobber.

I de sedimentære bassiner i Grønland ken-des flere lokaliteter med forhøjede kobber-koncentrationer samt egentlige kobbermi-

neraliseringer, især i Nord- og Østgrøn-land, hvor Thule Bassinet og Jameson Land,vurderes at kunne indeholde nogle af frem-tidens kobberforekomster.

Produktion Kobber bliver udvundet i omkring 50 lande,men Chile, Peru og Kina står tilsammen fornæsten halvdelen af produktionen. Chilehar været verdens største producent afkobber i mere end 20 år og havde i 2015 enverdensandel på 31% efterfulgt af Kina medca. 9%. De andre store minelande for kob-ber er USA, Australien, DR Congo, Canadaog Rusland. Selvom størstedelen af produk-tionen er placeret i få lande, er den jævntfordelt på mange selskaber. Men Kina råderover mere end 30% af den globale kapaci-tet til smeltning og raffinering af kobber-malm og dominerer dermed kobberproduk-tionen. Det globale forbrug af kobber samtden globale produktion af raffineret kobberhar været næsten jævnt stigende fra ca. 12mio. ton Cu i 1995 til ca. 23 mio. ton i 2015.Kina forbruger alene ca. 40% af dennemængde.

Fremstilling af kobberprodukter startermed brydning af kobbermalm i en mine. Imineanlægget knuses malmen, hvorefterde kobberholdige mineraler frasorteres ogved brug af fysiske og kemiske processeromdannes til et kobbermalms-koncentrat.Dette kobbermalms-koncentrat er en han-delsvare, der sælges til et smelteværk.Under smelteprocessen tilsættes etfluxmiddel, der sænker smeltepunktet, ogsom binder sig til jern og svovl, så disseefterfølgende kan udfældes som slagger.Resten fremstilles til rå-kobbermetal med~1% urenheder.

Til kommercielle kobberprodukter må uren-hederne maksimalt udgøre 0,01%, derforbliver dette rå-kobbermetal raffineret meden elektrolytisk proces, så de sidste uren-heder udskilles. Der fremstilles et kobber-

Fa

kt

a

om

K

ob

be

r

8,3%

2,0

1,6

1,2

0,8

0,4

Freep

ort-M

cMorR

an

Codelc

o

Glenmore

BHP B

illiton

KGHM

South

ern C

oppe

r

Anglo A

merican

Rio Tint

o

First

Quantum

Antofag

asta0

Glo

bal k

obbe

rpro

dukt

ion

i 201

5(m

io. t

on)

10,1%

6,3%5,7%

4,0%3,0% 3,0%

2,5% 2,1% 2,0%

Udvinding fra åbne eller underjordiske

miner

Knusning ogformaling

Mineralseparation

Raffineringelektrolyse

Smeltning Fremstilling afkobbermetal

SX-EW

Genanvendelse afkobberholdige

produkter

Markedsandele for de største producenter af kobber i 2015. Kilde: International Copper StudyGroup 2015.

Produktionskæde for kobber der illustrerer de vigtigste trin, kobber gen-nemgår fra minedrift til anvendelse. SX-EW = Solvent Extraction andElectrowinning.

MiMa faktablad_Kobber.qxp_GO factsheet 1 04/07/17 09.42 Side 2

metal med den ønskede renhed, som efter-følgende kan bruges til fremstilling af halv-fabrikata (barrer, ledninger, legeringerm.m.).

Nogle malmmineraler er syreopløselige, ogman kan derfor udlude kobber direkte fraden knuste kobbermalm. Herved bliverbehandlingen ved minen simplere, smelte-processen kan springes over, så det udlude-de kobberkoncentrat kan sendes direkte tilraffinering. Denne fremstillingsmåde kaldes’Solvent Extraction and Electrowinning’eller blot SX-EW; i 2015 udgjorde SX-EW-metoden ~20% af verdens kobberproduk-tion.

Genanvendelse og substitutionBåde fra et ressourcesynspunkt og fra etenergisynspunkt er det en fordel at genan-vende kobber. Teknisk set er det relativtnemt at få kobber ud af kobberholdige pro-dukter og få det på en ren form, hvor detkan genanvendes i højkvalitetsprodukter.Systemerne til indsamling af brugt kobberer effektive, og der er kun et lille tab vedomdannelse af kobber-skrot til nyt kobber.Dette afspejles i de meget høje genanven-delsesrater for kobber, der er over 50%. Daen betydelig del af kobber bruges til infra-

struktur og i bygninger med lange leveti-der, går der mange år, inden kobberet her-fra kan recirkuleres, og da det samledekobberforbrug er stigende, udgør den sam-lede mængde genanvendt kobber kun om-kring 30%; resten er ny-produceret kobber.

Kobber kan til en vis grad erstattes medandre metaller, men ofte på bekostning afen højere pris og/eller mindre effektivitet.Eksempelvis har sølv en bedre lednings-evne end kobber, men er mere end 100gange så dyrt. Aluminium erstatter i højere

grad kobber i bl.a. strømkabler, da de tometaller har nogenlunde samme elektriskeledningsevne, men aluminium er betydeligtbilligere. Dog fylder aluminiumskablermere end traditionelle kobberkabler, og deer mindre modstandsdygtige for vind ogvejr. På området for varmeudvekslereerstattes kobber i stigende omfang af stål-legeringer, titaniumlegeringer og alumini-um. Desuden er der øget brug af plast- ogkompositmaterialer som erstatning for kob-ber i VVS-installationer.

3

Fa

kt

a

om

K

ob

be

r

Australien

Kina

Rusland

Landevurdering:

Politisk stabilt

Politisk ustabilt

Landevurdering:

Ikke vurderet 8Opmålte kobberforekomster

Malmudvinding(% af verdensmarked)

(% af verdens samlede reserver)

Produktion og reserver:

6

4

13

12

5

42

4

9

4Canada

9

5

7USA

4

31Chile

29

11

Peru 3

5 DR Congo

Reserver og produktion i de otte mest produktive lande i 2015. Landevurderingen viser de lande, som efterforsknings- og mineselskaberne vurderer som godehenholdsvis dårlige for minedrift. Vurderingen er baseret på udvalgte faktorer (retssystemet, handelsbarrierer og politisk stabilitet) fra Fraser Institute (2014).

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.00025

20

15

10

5

01995 2000 2005 2010 2015

Årlig

pro

dukt

ion

af ra

ffine

ret k

obbe

r(m

io. t

on)

Realp

ris U

S$/to

n

Årlig raffineret kobberproduktion (mio. ton)Realpris (US$/ton)

Udvikling i pris samt årlig produktion af raffineret kobber i årene 1995-2015. Den gule kurve angiv-er den årlige gennemsnitspris for raffineret kobber i US$/ton, korrigeret for inflation, i 2010-priser.Kilde: Verdensbanken.

MiMa faktablad_Kobber.qxp_GO factsheet 1 04/07/17 09.42 Side 3

Marked og priser Som nævnt er produktionen og efterspørg-slen på kobber steget markant de sidste 20år, hvor især BRIK-landene står for en sta-dig større efterspørgsel på kobber. Samti-dig har Latinamerika i samme periode øgetproduktionen af kobber. Udviklingen i kob-berpriserne har været svingende i perio-den, men har overordnet set været stigen-de. Denne tendens følger andre råvarersåsom zink, olie, hvede og kaffe, der alleudviste store udsving fra 2007 til nu.Kobberprisens udvikling har således væretpåvirket af en global trend på det finansiel-le råvaremarked. Siden 2011 er kobberpri-sen, sammen med resten af råstofmarke-det, faldet igen og har tabt ca. 40% af sinværdi. Der synes ikke at være en direktesammenhæng mellem disse store udsvingog efterspørgslen, hvilket fremgår af dennogenlunde konstante stigning i kobber-produktionen i disse perioder.

ForsyningsrisikoKobber forventes fortsat at være et vigtigtmetal for samfundet, og det forventes atspille en betydelig rolle i innovation ogomstilling til grøn energiproduktion. EUvurderer forsyningsrisikoen for kobber somlav pga. store ressourcer og reserver, somer fordelt på mange lande og på mangeforskellige selskaber. Det skal dog bemær-kes, at kapaciteten for smelterier og raffi-naderier er koncentreret i Asien, og at Kinaderfor potentielt kan udfordre forsy-ningskæderne for kobber.

Kilder og videre læsning

Mineral Profiles – British Geological Surveywww.bgs.ac.uk/mineralsUK/statistics/mineralProfiles.html

Copper facts and informationhttp://copperalliance.eu/

Copper processing informationwww.copper.org/education/

Copper statisticswww.icsg.org/

Copper statistics and information – USGShttp://minerals.usgs.gov/minerals/pubs/commodity/copper/

Copper prices – London Metal Exchangewww.lme.com/metals/non-ferrous/copper/

VIDENCENTERFOR MINERALSKE

RÅSTOFFER OGMATERIALER

MiMa

Fa

kt

a

om

K

ob

be

r

KontaktPer Kalvig, centerlederTelefon: 91 33 38 64pka@geus.dk

Simon Thaarup, geologsmt@geus.dk

ISSN: 2246-7246

AdresseVidencenter for Mineralske Råstoffer og Materialer

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og GrønlandØster Voldgade 101350 København K, Danmark

Internet: mima.geus.dk

København med de karakteristiske grønne, irrede kobbertage og -spir. © Shutterstock.

MiMa faktablad_Kobber.qxp_GO factsheet 1 04/07/17 09.42 Side 4