Fakta-tv og dokumentarfilm Undervisning mellem oplevelse og analyse

Program

1. Spørgsmål vedr. eksamen og lodtrækning 2. Opsamling fra sidst 3. Det fagdidaktiske felt – gennemgang og smugkig på

filmlinjen.dk 4. Eksempler – oplevelse og analyse

Kontant Armadillo 18-tallet på vrangen

5. Perspektiver og refleksioner

En definition Dokumentarfilm er selvstændige forløbsorganiserede audiovisuelle tekster, som er lavet for at dokumentere faktiske forhold ( Tønnesen 2009)

Hvad ligger der i denne definition?

Diskutér to og to

Repræsentationsformer og multimodalitet (Gissel 2011) Repræsentationsformer er udtryksformer eller modaliteter

De forskellige repræsentationsformer kan og gør forskellige ting – de har forskellige fordele og begrænsninger (modal affordans)

I skolen skal eleverne opnå multimodal tekstkompetence

Repræsentationsformer og multimodalitet (Gissel 2011)

Billede

• Faste billeder

• Levende billeder

Lyd

• Stemme• Lyde • Musik

Ord

• Skrevne ord

• Talte ord

Repræsentationsformer og multimodalitet

Den social

e virkelighed

Diskurser

Genrer Tekster

Repræsentationsformer

Zig-zag mdellen (Birgitte Tufte)

Filmpædagogik

• FilmproduktionFilmæstetik

• Filmoplevelse filmdramaturgi

• Filmanalyse Filmens kontekst

Filmproduktion Filmlinjen – Forside

lommefilm

Station next

Faktiske tekster (kap. 8) Arbejdet med dokumentarfilm skal foregå i en vekselvirkning

mellem oplevelse, analyse og produktion. I analysedelen peger Per Nyegaard på:

Stof Sted Tid Fortæller Komposition

Faktiske tekster (kap. 8) Analyseniveauer: 1. Hele filmen – oplevelsen 2. Sekvenser – filmens komposition (hvilke elementer er der

i filmen og i hvilken rækkefølge kommer de?)3. Scener – fortælletempo, lys- og lydsætning, klipning 4. Klip – billede/lyd – lyd, lys m.m. – fokus på spørgsmål

som: hvorfor vil instruktøren vise de billeder og ikke nogle andre? Hvorfor skal jeg høre den lyd nu?

Eksempel – DR/kontant DR- Kontant Hvad sker der på billed- og lydsiden?Hvorfor sker det? Hvordan bliver sagen fremstillet? Hvilken betydning har det?

Fokus på kommunikation og kommunikative kompetencer En model Med

hvilken effekt

virkning

Til hvemmodtagere

I hvilken kanalmedie

På hvilken måde

stil

Siger hvad

budskab

Hvem Afsender

Fokus på kommunikation og kommunikative kompetencer

Fokus på kommunikation og kommunikative kompetencer

Fortælleformer 1 (mediefag.dk)Tredjepersonsfremstillingen er den traditionelle

journalistiske form, der styres af en alvidende fortællestemme, som i tredje person fremlægger et budskab om virkeligheden. Mange nyheds- og aktualitetsindslag har denne form, hvor interviewsekvenser, arkivmateriale, grafik m.v. kædes sammen af en neutral speakerstemme.

Fortælleformer 2 (mediefag.dk)Den observerende fortælleform søger i modsætning hertil at

undgå denne alvidende fortællestemme. Tværtimod giver denne fortælleform indtryk af helt at afstå fra kontrol over det, der når frem til modtagerne. Tilrettelæggeren søger at gøre sig selv helt usynlig, for at give seeren/læseren en følelse af at få en ”slice of life” serveret. Den klassiske ”fluen-på-væggen” reportage er eksempel på denne fortælleform.

Fortælleformer 3 (mediefag.dk)Den interaktive fortælleform tydeliggør i modsætning til den

observerende form, at der er en tilrettelægger der står bag, og at det, der fortælles er et resultat af en proces. Derfor træder tilrettelæggeren selv frem som person, for eksempel som jeg-fortæller eller som ”vært”– ligesom arbejdsprocessen tydeliggøres. Tilrettelæggeren kan ikke alene stå frem som den person, der iagttager og formidler en bestemt situation, men kan også gå ind direkte og være aktiv part i det, der fremstilles, eksempelvis ved at fremprovokere en bestemt situation.

Fortælleformer 4 (mediefag.dk)Den selvrefleksive form er en meta-fortælleform, der

tematiserer selve det at formidle overhovedet. Mange af de træk, der kendetegner de øvrige fortælleformer, benyttes i den selvrefleksive form, men bliver i et vist omfang ”sat på spidsen”. Derved tydeliggøres det, at der altid – uanset hvilken fortælleform man vælger - vil være nogle klicheer og konventioner om, hvordan man formidler mest troværdigt. Dermed udstiller den selvrefleksive form de øvrige fortælleformers begrænsninger.

Mange forskellige genrer Magasinprogrammer – kontant, horisont, Penge…Portrætfilm – (jf. faktiske tekster) eks. Natasja, Himlen over

DK, Vejen til magten – Helle Thorning SchmidtVidensformidlende dokumentar – Viden om, 1800-tallet på

vrangen, Nyhedsvinklende dokumentar – tv2 dok om ungdomshuset,

horisont om Irak, Den hemmelige krig,

Mange forskellige genrer Propagandafilm – Michael Moores ”Fahrenheit 9/11”Debatskabende dokumentarfilm – Generation Fucked up,

kærlighedspolitiet Reality-TV/ doku-soap – Robinson, Paradis HotelDrama-dok – station 2 Historisk dokumentar – When we were kings Rejsedokumentar (politisk) – det røde kapel Rejsedokumentar (oplysende) – kløvedals rejser, lonely

planet (Pilot guides) Find selv på flere…

Filmen og virkeligheden Dokumentarfilm kan forholde sig mere eller mindre objektive

til virkeligheden. Dette kommer til udtryk på flere måder: Hvor mange (forskellige) stemmer ytrer sig I hvor høj grad er der lagt stemningskabende lyd på? Hvilken rolle har fortælleren; tilbagetrukket, tydelig, direkte

subjektivt deltagende Er der flere vinkler på sagen (stoffet)? Hvem bærer synsvinklen?

2 eksempler ”Armadillo” – starten (afskedsfesten med), fra 23min. 23 sek.,

38.50 og frem, Arbejde med sidemanden:

Hvilket stof behandler filmen?Hvilke steder fortæller filmen fra?Hvilke personer (stemmer) deltager i filmen? Hvilken fortælleform benytter filmen sig af? Hvordan er filmen komponeret? Cirkulær opbygning, lineær med tid, Hvilke budskaber er der i filmen?Hvordan skaber filmen debat?

2 eksempler ”1800-tallet på vrangen”Fakta-TV om 1800-tallets danske kultur/ litteratur og de personligheder,

der har præget det.

Skriv ned (hurtigskrivning 7 min.) Hvordan er fortælleformen? Hvilken rolle spiller billedsiden?

Lydsiden? Vurdér filmens troværdighed Reflekter over filmens brugbarhed som tekst i

danskundervisningen Klasse Kontekst

Eksempler Helle Thorning schmidt – vejen til magten

Perspektiver og refleksioner Tv-udsendelser for VIA-folk

http://www.filmstriben.dk/

Fat om dokumentarfilm

Filmlinjen – Forside

lommefilm

Station next

Perspektiver og refleksioner En dvd-optager leverer masser af materiale!! Tematisk undervisning: Brug dokumentarfilm sammen med

andre tekster: ungdomsromanen, noveller eller lyrik Fokus på genren: filmens sprog og virkemidler i fokus – eleverne

analyserer, oplever og producererDokumentarfilm som oplæg til mundtlighed: debatskabende

dokumentarfilm som udgangspunkt i en diskussion/ debat – tværfaglighed

Dokumentarfilmen som informationskilde: 1800-tallet på vrangen, the story-teller (doku om Karen Blixen)

Perspektiver og refleksioner Individuel skrivning: Hvordan tænker du dokumentarfilm og fakta-tv ind i

danskundervisningen? Hvorfor er det væsentligt at lære børn om genrerne?Hvor meget skal disse genrer fylde i dansk i forhold til

fiktionsgenrerne? Hvorfor?Gå på jagt i ”Fælles mål”. Står der noget om

dokumentarfilm og fakta-tv? Hvor og i hvilken sammenhæng?