Fem år på toppen

14 IDRÆTSLIVNOVEMBER 2013

INTERVIEW

Caroline Wozniacki slutter for femte år i træk sæsonen af på verdensrangslistens top 10. En imponerende præstation af danskeren, der, siden hun var helt lille, har gået sin helt egen vej for at nå toppen. De seneste sæsoner har dog også budt på resultatmæssige nedture og mediekritik. Nu er det derfor tid til at stille Danmarks største idrætsstjerne et vig-tigt spørgsmål: Hvordan går det, Caroline?

SCANPIX/POLFOTO PER COLSTRUP VINKEL

FEM ÅR PÅ TOPPEN AF VERDEN

15IDRÆTSLIVNOVEMBER 2013


en dalende rangering steg kritikken af

danskerens ensformige spillestil og mang-

lende evne til at udvikle nye facetter i sit

spil. Hverken Ricardo Sanchez eller Thomas

Johansson formåede at forny danskerens

spil og blev flygtige trænerbekendtskaber.

Men når Caroline Wozniacki i dag ser tilbage

på tiden, hvor karrierens første længereva-

rende resultatmæssige krise indtraf, er det

hverken forhånd eller flugtninger, hun ser

som problemet.

”Jeg har lige siden, jeg var helt lille,

været drevet af mål og drømme. Først var

det at slå min storebror, så var det at blive

sjællandsmester, danmarksmester, euro-

pamester, verdensmester. Jeg spillede min

første Grand Slam-turnering, da jeg var 12-13

år. Da jeg var 16 år, vandt jeg Wimbledon.

Lige pludselig skulle jeg spille på senior-

touren. Der skete hele tiden noget, og jeg

“HVIS DER VAR NOGLE DER HAVDE SAGT TIL MIG SOM 7-ÅRIG ‘DU KOMMER TIL AT LIGGE NUMMER 1 TO ÅR I TRÆK OG TOP-10 FEM ÅR I TRÆK,’ SÅ HAVDE JEG SAGT: ‘DET ER DA FANTASTISK, DET VIL JEG DA MEGET GERNE’”

kom hurtigt igennem og op på ranglisten.

Det var sjovt, fordi der hele tiden var nye

udfordringer, nye steder at tage hen, nye

spillere man mødte og nye oplevelser. Men

vigtigst af alt vandt jeg mange kampe. Det

var det, der motiverede mig. Men pludse-

lig i 2012 udeblev sejrene. Så søger man ny

inspiration i andre trænere og prøver ting af

for at se, om de virker. Men dybest set hand-

ler det om, at jeg havde vundet så meget

på min måde at spille, og det ændrer man

ikke bare fra den ene dag til den anden, slet

ikke som perfektionist,” analyserer Caroline

Wozniacki, mens hun trækker på skuldrene

som tegn på, at tiden ikke var den sjoveste

i karrieren.

Efter 10 års optur skulle livets første

tennismæssige krise klares. Men når man

har udviklet et koncept, der har sikret stor

succes i juniortiden, så tager det sin tid at

redefinere sig selv som spiller, understre-

ger Wozniacki.

Timer blev til flere timerHistorien om Caroline Wozniackis impo-

nerende rejse mod toppen af den

internationale tennistrone begynder

ved en slagmur i Køge Tennisklub.

Mens far, mor og storebror dystede

på banen, måtte lillesøster pænt se til

fra sidelinjen. Der gik dog ikke længe,

inden de ensformige returneringer

fra den grå beton blev byttet ud med

en mere varieret udfordring inde på

de røde grusbaner. Lynhurtigt stod

det klart, både for forældrene Piotr

og Ana, men også for en af klubbens

trænere, at her var tale om et ekstraor-

dinært talent. Udover et udsøgt blik for

spillet havde den lille pige også en ekstra-

Luxembourg

det er ikke fair, det kan

du ikke,” siger Caroline

Wozniacki, inden hun

bryder ud i et fnis. I 40

minutter har den 23-årige tennispige med

stor tålmodighed svaret på Idrætslivs spørgs-

mål om alt fra modenhed til mediehetz. Men

på det sidste spørgsmål, det mest person-

lige af dem alle, må hun give fortabt. For hvad

vil en perfektionist som Caroline Wozniacki,

der er minutiøs i alt, hvad hun foretager sig,

gøre bedre ved sig selv? Svaret følger senere.

Idrætsliv møder Danmarks bedste ten-

nispiller på spillerhotellet i centrum af

Luxembourg. Turneringen Luxembourg

Open er et af årets sidste stop på den ver-

densomspændende WTA-tour, der dikterer

spillernes rejseplaner fra Australien i januar

over Europa, USA og Asien, inden sæsonen

slutter med sæsonfinalen for de otte bedste

i Istanbul. Nærmest symbolsk for den sæson

Caroline Wozniacki har præsteret i år, pisker

regnen mod ruderne. For andet år i træk må

danskeren se langt efter en af de otte plad-

ser, der giver adgangsbillet til den lukrative

sæsonfinale. For nok slutter hun i top-10 for

femte år i træk, men når man ved denne tid

i både 2010 og 2011 kunne se sig selv øverst

på ranglisten, så syner en niendeplads bare

ikke helt af det samme.

På spørgsmålet om, hvad et år uden de

store sejre har givet hende, svarer hun:

”Jeg har lært meget omkring mig selv, mit

team, min ketsjer og det at alting skal gå op i

en højere enhed og passe perfekt, for at jeg

kan spille op til mit højeste niveau. Jeg har

lært en del om professionalisme og om,

at det ikke kun handler om at træne hårdt,

men også om hvordan man træner. Det er

et sammenspil mellem mange faktorer, der

skal give dig succes i sidste ende.”

Pludselig udeblev sejrene Efter at have mistet førstepladsen på

verdensranglisten i starten af 2012-sæso-

nen skiftede fokus i høj grad på Caroline

Wozniacki. Fra solstrålehistorien om Miss

Sunshine, der kæmpede den ene mod-

stander ned efter den anden, blev tonen

i debatten pludselig en anden. I takt med

BLÅ BOGNavn: Caroline WozniackiFødt: 11. juli 1990 i Odense, Danmark (23 år)Bopæl: Monte Carlo, MonacoHøjde: 177 cmVægt: 58 kgProfessionel: siden den 18. juli 2005Nuværende placering på verdensrang-listen: Nr. 10Bedste placering på verdensranglisten: Nr. 1 (sluttede 2010 og 2011 som verdensetter)Titler: 21 WTA-titler – første titel Nordic Light Open i august 2008, seneste titel Luxembourg Open i oktober 2013Bedste resultat i en Grand Slam: Taben-de finalist i US Open i 2009 (5-7, 3-6 mod Kim Clijsters)Personlig hæder: WTA Tour Newcomer of the Year 2008, Årets Sportsnavn 2010, Årets Tennisspiler 2007-2011Præmiepenge: 85,32 mio. kr.Idoler: Martina Hingis, Steffi Graf

17IDRÆTSLIVNOVEMBER 2013

Det har krævet mange timer på trænings-banen for at nå verdenstoppen for Caroline Wozniacki.


IDRÆTSLIVNOVEMBER 2013

ordinær evne til at blive ved. Dedikationen til

at arbejde hårdt var allerede fra den spæde

start et af varemærkerne hos den dengang

spinkle tennispige.

Der gik ikke lang tid fra storebror Patrik

var besejret, til far Piotr blev klar over, at han

var nødt til at hjælpe. Hyggetræningen i den

lokale tennisklub var utilstrækkelig for datte-

ren, der både manglede modstand på banen,

men også modspil i forhold til hvilken retning

hun skulle udvikle sig i. For traditionen for at

udvikle internationale tennisspillere i Dan-

mark var ikke stor. Et egentlig koncept, for

hvordan et talent skal opfostres, fandtes ikke.

Og når Caroline Wozniacki i dag ser tilbage

på tiden som ung juniorspiller i Danmark, er

det da netop også evnen til selv at sammen-

sætte et passende program, der står klarest

i erindringen. For selvom mange af de større

danske klubber tilbyder kvalificeret træning

til spillerne, så skal der mere end skemalagte

timer og en lille løbetur til, hvis man ønsker

at skille sig ud fra mængden og have chan-

cen for at slå igennem internationalt.

”Jeg trænede flere gange i flere klubber,

fordi det skulle passe ind. Og så havde jeg eks-

tra timer, fordi for mig var det også vigtigt at

passe skolen. Jeg havde derfor altid møder

med skolen, inden skoleåret gik i gang, hvor vi

lagde en plan for, om jeg måske kunne droppe

to idrætstimer eller andet og så få lov til at

træne om morgenen eller i løbet af skoleti-

den. Hvis det var, jeg kom bagud, så kunne jeg

få nogle ekstratimer efter skole, men for det

meste klarede jeg mig uden og lavede altid

mine lektier. Men det var vigtigt for mig at

have skolen med mig, samtidig med at den

gav mig frihed til at træne,” fortæller Caro-

line Wozniacki.

Skemalagt træningEn af de udfordringer, Caroline Wozniacki

fremhæver ved det danske tennissystem,

er de meget skemalagte træningsplaner.

Planer, hun også selv var en del af, men ikke

som udgangspunkt var den store tilhænger

af. I første omgang handlede det dog om kva-

liteten af den træning, der blev tilbudt, og

så måtte hun selv tilføje kvantiteten ved at

pendle mellem forskellige klubber i hoved-

stadsområdet. Ifølge Wozniacki sluttede

en træningstime ofte med, at træneren

skyndte sig ud i bilen for at komme

hjem eller over på en anden bane,

hvor nye elever ventede på

instruktion. Derfor var

hun allerede fra en

ung alder tvunget til

at gøre tingene på

sin egen måde

med den kon-

sekvens, at konkurrenterne og deres forældre

ofte så skævt til familien Wozniacki og den

ambitiøse tilgang til datterens tennisprojekt.

”Jeg var helt sikkert hundrede procent

dedikeret til det, jeg lavede. Nogle gange kan

man stå efter en times træning og tænke, at

det her kører fantastisk, så nu tager jeg hjem.

Andre gange står man efter to timer og føler

stadig, der er ting, der mangler, og som lige

skal køres igennem igen. Jeg ville gerne have

en god fornemmelse, inden jeg tog hjem, og

så blev jeg en time længere eller hvor meget

længere, der skulle til. Der var skole, træning

og skole, træning. Jeg tror også, lærerne må

have tænkt ’Hold da op, hende der altså, hun

spæner altid fra skole til træning og tilbage

for at nå timerne’,” smiler Caroline Wozniacki.

Hun nyder tydeligvis at lede tankerne tilbage

til en tid, der virker fjern fra det liv, hun i dag

lever på sportens business class.

Pendlerlivet mellem hjemmet, skolen og

tennisbanerne i Storkøbenhavn stillede store

krav til personerne rundt omkring Caroline

Wozniacki. Alt skulle passes ind i datterens

stramme program, som blev omdrejnings-

punktet i den lille familie.

At sport skulle blive datterens skæbne lå

på en måde i kortene, eftersom både faren

og moren i hjemlandet Polen havde spillet

henholdsvis fodbold og volleyball på elite-

plan. Med andre ord var forståelsen for valget

om at tilsidesætte fest og farver til fordel for

træning og tennis ikke noget datteren skulle

forsøge at opnå, den var indforstået. Det var

nærmest naturligt, at både mor og far, og

senere også storebror, tog fat og hjalp på de

parametre, hvor de kunne gøre en forskel. En

forskel, som Caroline Wozniacki i dag erindrer

som altafgørende for, at satsningen lykkedes,

og at familien i dag har skiftet en tilværelse i

Farum Midtpunkt ud med en noget mere fas-

hionabel i fyrstedømmet Monaco.

”Familien har været meget vigtig, og sær-

ligt min far har været meget inde over og

snakke med trænere og klubber om, hvem

jeg kunne træne med, hvornår det passede

ind osv. Det var så vigtigt, fordi jeg så vidste,

at nu skulle jeg bare koncentrere mig om

min træning,” forklarer Caroline Wozniacki

om hendes families rolle i projektet. En rolle,

der betød, at hun i en ganske ung alder nær-

mest kunne tillade sig at tænke og træne

som en professionel. Al logistik og praktiske

udfordringer tog familien sig af.

Rodløs tilværelseProfessionel og perfektion blev de to ord, der

kom til at definere den danske superstjerne

i hele perioden fra talentfuld tennistalent i

Farum til tennisdronningen af international

tennis i 2010 og 2011. Men den ekstreme suc-

Seks skæve til WozniackiHvad kører der på din ipod?“Rihanna, Bruno Mars, One Direction og meget Ras-mus Seebach.”

Favorit rejsemål?”Boa Boa. Har aldrig været der, men det er et sted, der er på min liste.”

Bendtner eller Beckham? ”Jeg må sige Bendtner. Jeg kender ham, og han er en superflink fyr.”

Seneste læste bog?”Jeg læste ‘The Rocketeer’ af John Grisham.”

Mest beundringsvær-dige dansker?”H.C. Andersen. Den grimme ælling har en god pointe, der sidder fast.”

Caroline Wozniacki med det synlige bevis på WTA-sejren ved Luxembourg Open 2013.

“JEG FØLER MIG HJEMME DER, HVOR MIN FAMILIE ER”


IDRÆTSLIVNOVEMBER 2013

Selvom tennisstjernen kun er 26 år, når der afvikles OL i Brasilien, er hun ikke i tvivl om, at OL i Tokyo i 2020 bliver uden hendes deltagelse.

WOZNIACKI: OL I RIO BLIVER MIT SIDSTE

ogle gange tager jeg mig

selv i at tænke ’gud, er jeg

kun 23 år gammel’.”

Alder er en relativ ting

for Caroline Wozniacki, der siden hun var 15

år har kæmpet om point, præmiepenge og

prestige på kvindernes internationale ten-

nistour, WTA-touren. Men midt i jagten på

personlig succes har hun nydt at stille op i

de rød-hvide farver og repræsentere Dan-

mark ved både OL i Beijing og senest i London.

Og Danmarks bedste tennisspiller er opsat

på at være med ved OL i Brasilien, men tror

samtidig det vil være afslutningen på hen-

des deltagelse som aktiv ved OL.

”For mig har OL altid betydet noget spe-

cielt, og jeg vil gøre mit for at komme med

til Rio. Det er helt sikkert et kæmpe mål. Det

bliver sikkert mit sidste OL, så derfor er det

ekstra vigtigt for mig at give det en chance

og vinde en medalje til Danmark. For mig er

det prestigen i at være med og prøve at vinde

en medalje, der betyder meget for mig. Men

også at være en del af den team-spirit, som

man har ved at bo i OL-byen. Det er noget,

man ikke kan sætte ord på, noget man ikke

kan sætte en pris på. Det er helt sikkert noget,

som jeg gerne vil have med, inden jeg stop-

per,” siger Caroline Wozniacki til Idrætsliv.

Kompliceret kvalifikation Hvordan man som tennisspiller kvalifice-

rer sig til OL, er en variabel størrelse, der har

skiftet ofte, siden tennis blev en fast del af

OL-familien fra legene i Seoul i 1988. Derfor

er det også svært på nuværende tidspunkt

at sige, hvilke kvalifikationskrav, der vil gælde

frem mod OL i Rio. Kvalifikationskravet betød

for de afviklede lege i London, at spilleren

havde deltaget i FED Cup (kvindernes lands-

holdskonkurrence) i to af årene 2009, 2010,

2011 og 2012. Hvis kravene forbliver uæn-

drede, vil det betyde, at Caroline Wozniacki

skal repræsentere Danmark i to af årene

PER COLSTRUP VINKEL

2014, 2015 og 2016 for at kunne kvalificere

sig til legene i Rio.

”Der er altid nogle faste regler, og jeg vil

gøre, hvad de siger. Jeg vil ikke misse OL i Rio.

Det er helt sikkert en af de ting, jeg gerne

vil have med, inden jeg lægger ketsjeren på

hylden på et tidspunkt,” siger Caroline Woz-

niacki til Idrætsliv og åbner dermed op for et

comeback til det danske FED Cup-hold, som

hun senest repræsenterede i 2011.

Hårdt liv betyder tidlig exitSet i lyset af at verdens aktuelt bedste

kvindelige tennisspiller, Serena Williams, i

september rundede 32 år uden at have så

meget som antydet, at et karrierestop er

nært forestående, kan det virke underligt,

at Caroline Wozniacki kategorisk afviser, at

OL i 2020 kan komme på tale. Med en fød-

selsdato, der siger 1990, ville danskeren med

udviklingen på tennistouren taget in mente,

hvor spillerne bliver ældre og holder længere,

uden problemer aldersmæssigt kunne klare

sig til legene i Asien.

”Sæsonafslutningerne bliver hårdere og

hårdere, fordi det tager på kroppen at være

på hele tiden – også mentalt. Jeg har også

fået spørgsmålet et par gange, om hvornår

det er tid at lægge ketsjeren på hylden, og

så siger jeg, at jeg kun er 23, og så siger de

’ups, det havde vi glemt’,” fortæller Caroline

Wozniacki om opfattelsen af sig selv som

en veteran i en sport, hvor pensionsalderen

kommer hurtigere end de fleste af hendes

jævnaldrende veninder får færdiggjort deres

universitetsuddannelse.

Men med kærligheden på rette kurs i form

af den nordirske golfspiller Rory Mcllroy og et

erklæret mål om at få børn, inden hun runder

30, så taler meget for, at de uvidende journa-

listers spørgsmål, om hvornår danskeren for

sidste gang svinger ketsjeren, måske ikke er

helt i skoven alligevel.

ces, Caroline Wozniacki opnåede, havde også

en bagside. For det at være international ten-

nisspiller stiller ekstreme krav til udøverens

personlighed og rygrad. Med turneringer i

10 af årets 12 måneder er en professionel

topspiller tvunget til at deltage i turneringer

rundt om i verden hovedparten af årets dage.

Den godt brugte kliche om at bo i en kuffert

passer i den grad på den danske tennisspil-

ler, der kender mere til lufthavnsindretning

end lørdagshygge. Nok er basen placeret i

en lejlighed i Monaco, men selvom Monaco

har været udgangspunktet for Caroline Woz-

niackis rejser rundt i hele verden de senere

år, har hun svært ved at forklare, hvor hun

føler sig mest hjemme. I modsætning til den

gængse opfattelse handler det for tennisspil-

leren ikke om en geografisk placering, men

mere om personlige relationer.

”Selvfølgelig er Danmark altid tæt på mig.

Det er der, jeg er vokset op, og der, hvor jeg har

boet i mange år. Men samtidig har jeg rejst så

meget, at jeg tror, det er mere rigtigt at sige,

at jeg føler mig hjemme der, hvor min familie

er, hvor min kæreste er, hvor man kan føle sig

tryg med de personer omkring sig, man gerne

vil have. Jeg har ofte også mine veninder med

ude og hygge, og det, tror jeg, er rigtig vigtigt

for, at man kan bevare jordforbindelsen og

bibeholde de personlige relationer og ven-

skaber,” filosoferer Caroline Wozniacki.

Andre perspektiver på livetVia den erfaring og den hurtige overgang til

voksenlivet lærte Caroline Wozniacki hur-

tigt lektien om, hvordan man skal begå sig i

selskab med voksne. Det var den lektie, der

med stor sikkerhed hjalp hende, da hun på

rekordtid gjorde en lovende juniorkarriere til

en strålende ditto i seniorregi. Alt flaskede sig,

og på overfladen virkede det som om, dan-

skerens talent og arbejdsvilje var så stor, at

udviklingen på intet tidspunkt ville stagnere

eller stoppe, men blot fortsætte mod nye høj-

der. Men lige præcis der, hvor det hele var ved

at vokse ind i himlen med en førsteplads og

den ene turneringssejr efter den anden, gik

noget galt. Pludselig handlede det om at for-

svare. Der var ikke længere meget at opnå.

I stedet for at jage blev Caroline Wozniacki

jagtet. Skydeskive for medierne som spille-

ren, der blev nummer 1 uden at have vundet

en Grand Slam-turnering, og blandt spillerne

den mest prestigefyldte modstander at ned-

lægge. Karrierens første krise havde ramt den

danske tennisstjerne, der på banen virkede

umotiveret og opgivende.

”Jeg tror, det er vigtigt at separere sit liv

på og uden for banen. Jeg ved, hvis man træ-

ner hårdt, skal resultaterne nok komme. Man

kan have en dårlig periode, og det kan gå lidt

tough nogle gange, men i slutningen af dagen

skal man nok få de resultater, man drømmer

om og kæmper for. Det er det, jeg har tænkt.

Giv den 110 procent, mere kan man egentlig

ikke gøre. Du ved, det er ikke et dårligt liv at

rejse rundt og være i de varme lande, møde

nye mennesker, få store oplevelser, så man

skal også lige sætte tingene i perspektiv,” for-

klarer Caroline Wozniacki.

Ifølge Caroline Wozniacki har netop

det med perspektiverne nok manglet lidt i

mediernes behandling af hendes resulta-

ter. Eksempelvis er det gået hen i nærmest

ubemærkethed, at det for femte år i træk

lykkedes Caroline Wozniacki at slutte året af

blandt verdens 10 bedste kvindelige tennis-

spillere. En præstation, der i år måske næppe

er helt så imponerende som i 2010 og 2011,

hvor rangeringen var nummer 1, men ikke

desto mindre en kraftig understregning af,

at Wozniacki stadig hører til i den absolutte

top i kvindesportens største og mest presti-

gefyldte idrætsgren.

”Det er fantastisk, hvis jeg selv skal sige

det. Det er jo top-10, hvor alle gerne vil være.

Det er helt sikkert noget, som jeg er stolt af.

Hvis der var nogle, der havde sagt til mig som

7-årig ’du kommer til at ligge nummer 1 to år

i træk og top-10 fem år i træk,’ så havde jeg

sagt: ’det er da fantastisk, det vil jeg da meget

gerne’. Man må sætte tingene lidt i perspektiv

og klappe sig selv på skulderen en gang i mel-

lem,” siger en smilende Caroline Wozniacki.

PerfektionismenDagen efter interviewet med Idrætsliv er der

officielt pressemøde på anlægget i Luxem-

borg. Da Caroline Wozniacki træder ind i

lokalet, sænker stilheden sig. De lokale journa-

lister fra Luxembourg sidder klar med deres

blokke til at notere danskerens vurdering af

kampen, hun netop har vundet i 1.runde mod

den lokale helt Mandy Minella. Et par hurtige

standardsvar på standardspørgsmål giver

næste dags aviser de citater, der er påkrævet.

Idrætsliv får også lige sneget et spørgsmål

med – nemlig det, som Caroline Wozniacki

ikke kunne svare på dagen før.

Hvad kunne du tænke dig at gøre bedre ved dig selv? ”Jeg tror gerne, jeg vil forsøge at være lidt

mindre perfektionistisk. Det har hjulpet mig

gennem hele mit liv, men hvis man vil udvikle

sig lidt mere, skal man turde give los og begå

fejl. Det er en udfordring for mig, men jeg ved,

at hvis jeg gør det, bliver resultatet bedre på

den anden side,” lyder det analyserende svar

fra Caroline Wozniacki. Hende tennisspille-

ren, der kan lidt mere end at tage en bold ad

gangen.

Documents

Fem år på toppen