Zeller vt06-2.3 1

Ferdinand de Saussure 1857-1913

Zeller vt06-2.3 2

Sprog som tegnsystem

”Saussures afgørende betydning består i, at han begrunder betragtningen af sproget som et system af tegn. Dermed grundlægger han den strukturelle lingvistik.” (Lübcke, P. red. 1999 [1982], Vor tids filosofi, Engagement og forståelse, 367)

Saussure vil forklare tegnegenskaben og dermed meningsrelationen ”indefra” en differencesammenhæng – en struktur. I hans teori findes der ikke indekstegn, hvor informationsoverførslen er kausal.

Zeller vt06-2.3 3

Tegn

Tegn = ”noget der står for noget andet; et fysisk objekt der henviser til noget andet, udtrykker noget, betyder noget”. (Lübcke 1996, 424)

Zeller vt06-2.3 4

Tegnvidenskab – semiologi/semiotik (Lübcke 1996, 395)

Et tegnsystem er en kode el. et regelsystem for kommunikation inden for et fællesskab (samfund), og som sådan af mere el. mindre konventionel karakter, dvs. en social dannelse. Det er følgelig en social institution. Heraf Saussures bestemmelse af s.: Den er ”en videnskab, som studerer tegnenes liv i del sociale liv.

I stedet for 'semiologi' bruges ofte betegnelsen semiotik. Før Saussure udkastede Peirce ideen om en generel tegnteori, som han kaldte semiotik.

Semiologi (af gr. semeion, tegn) = generel videnskab om tegnsystemer. Eks. på systemer af tegn er foruden sprogsystemet (fr. langue) signalsprog (f.eks. trafiksignaler), symbolske ritualer, omgangsformer (kutymer).

Zeller vt06-2.3 5

Sprog som tegnsystemsignifiant, signifié

For at fremhæve den indre forbindelse i t. (fr. signe) kalder Saussure det abstrakte lydbillede signifiant (betegnende) og begrebet signifié (betegnet). Mellem de to sider, udtryks- og indholdssiden, er der et gensidigt og samtidig ”arbitrært” (vilkårligt. el. ubundet) forhold.

At dette forhold, (selve t.) er arbitrært vil sige, at det er et spørgsmål om konvention eller social regel.

If. den strukturelle lingvistik (Saussure) er tegn i det talte sprog kendetegnet ved et komplekst, sammenvævet forhold mellem det, som betegner, og det, som betegnes. Sprogtegn forbinder et ”lydbillede” og et ”begreb”.

Zeller vt06-2.3 6

Sprog som struktur

Det er forskelle, der bærer betydning (jf. 105). Sprog er en forskelsstruktur – både på lyd- og på tænkningssiden.

Struktur = opbygning, sammenføjning Struktur = ”indbyrdes sammenhæng mellem dele, der danner en helhed” og ”måde, de forskellige dele i en helhed er ordnet på i forhold til hinanden” (Lübcke 1996, 414)

Saussure: det drejer sig om at forklare begrebet struktur (se nedenstående metaforer) – dvs. den omstændighed at sproget ikke består af enkelte tegn, der repræsenterer/afbilder enkelte tanker/forestillinger, men at sprog vha. tegn (lyde, bogstaver) strukturerer = former/bestemmer/adskiller/ordner tænkningen.

Zeller vt06-2.3 7

Sprogets elementer

Der er to elementer involveret i sprogets virkemåde - idéer og lyde.

Zeller vt06-2.3 8

Bevidsthed/tænkning uden sproger umulig

VI TÆNKER VHA. SPROGLIGE TEGN

Der findes ikke ideer (begreber, forestillinger) forud for sprog; der findes ikke noget i vores bevidsthed der er bestemt (distinkt), før sproget dukker op (99).

Psykologisk set – dvs. uden brug af tegn – er bevidsthed (thought) en strukturløs, uadskillelig masse (99). Dvs. uden hjælp af tegn kunne vi ikke skelne mellem to forskellige forestillinger (ideas).

”Without language, thought is a vague, uncharted nebula.” (99) Med andre ord:

Zeller vt06-2.3 9

Sprog uden tænkninger umulig

Sproglige tegn (lyde) er ikke en (støbe)form for tanker, men et formbart stof bestående (divided) af afgrænsede (distinct) dele, der leverer de lyd- eller (grafiske) tegnformer (signifier), tænkningen har brug for (99).

Sprog (phonic substance) uden tænkning er heller ikke bestemt eller håndgribeligt (”neither more fixed nor more rigid”, 99).

Zeller vt06-2.3 10

Sprog som helhed af tegn og tænkning

Sprog er ikke et system af tegn, der er adskilt fra, men repræsenterer et system af bevidsthedsindhold (ideas). Sprog er helheden af og forbindelsen mellem et system af tegn og et system af bevidsthedsindhold.

Zeller vt06-2.3 11

FIGUR 1 Bevidsthed, lyd

Sprog som helhed af tegn og tænkning = to rækker (A, B) af tæt ved siden af hinanden liggende underafdelinger afgrænset både på ideernes og lydenes plan.

Zeller vt06-2.3 12

Forklaring af Figur 1

Sprog frembringer de gensidige begrænsninger af (de enkelte) elementer (99) (stiplede vertikale linier i figuren).

Tænkning (som i sig selv er kaotisk, dvs. uordnet) skal blive ordnet/struktureret i en adskillelsesproces (decomposition) (99).

SPROG = FORBINDELSE MELLEM TÆNKNING OG LYD

Sprog leverer ikke et lydmateriale som middel til at udtrykke ideer, men fungerer som forbindelse (link, stiplede vertikale linier i figuren) mellem tænkning og lyd.

Zeller vt06-2.3 13

Strukturdannelse (jf. s. 100)

Sprog udvikler sine elementer, mens den tager form mellem to formløse masser (dvs. tænkning og lyd).

Det kan man kalde strukturdannelse.

Zeller vt06-2.3 14

StrukturdannelseMetafor 1

Dvs. Sproglyde strukturerer vores tanker og

vores tanker strukturerer vores sproglyde

SPROG SOM KRUSNINGER/BØLGER PÅ EN VANDOVERFLADE

Det illustrerer Saussure med en stor vandoverflade i kontakt med luft. Skifter lufttrykket så opstår der krusninger eller bølger på vandoverfladen; disse bølger ligner forbindelsen mellem tænkning og lydsubstans. (100) Bølgerne giver vandet et mønster – en erkendbar struktur. 

Zeller vt06-2.3 15

StrukturdannelseMetafor 2

Sprogets to sider – TANKE og LYD – er uadskillelige:

 

Man kan hverken adskille lyd (signifikant, udtryk) fra tanke (signifikat, indhold, mening) eller tanke fra lyd (100).

Sprog som stykke papir:

 

TÆNKNING = FORSIDE

LYD = BAGSIDE

Zeller vt06-2.3 16

Signifikant – signifikatLübcke 1996, 424

Mellem de to sider, udtryks- og indholdssiden, er der et gensidigt og samtidig ”arbitrært” (vilkårligt el. ubundet) forhold. At dette forhold, (selve t.) er arbitrært vil sige, at det er et spørgsmål om konvention el. social regel.

Saussure skelner mellem sprogtegn (herunder ord) og symbol, idet der i symbolet er en rest af naturligt bånd mellem udtryk og indhold. Sprogtegnet udmærker sig derimod ved sin gennemført arbitrære karakter.

For at fremhæve den indre forbindelse i tegn (fr. signe) kalder Saussure det abstrakte lydbillede signifiant (betegnende, signifikant) og begrebet signifié (betegnet, signifikat).

Zeller vt06-2.3 17

Figur 2: signifikant – signifikat: vertikal strukturdannelse

Zeller vt06-2.3 18

Semiologi som formvidenskab

Jf. Peirces definition af logik som semiotik eller formel tegnvidenskab! Peirce p. 93: ”logik [er] i almindelig forstand blot et andet navn for semiotik …, den quasi-nødvendige eller formelle doktrin om tegn”).

Dvs. sprogvidenskab (tegnvidenskab, semiologi) er ikke en videnskab om en bestemt sprog- eller tegn-substans; sprog-/tegnvidenskab er en videnskab om formning af tanker gennem tegn.

Kombinationen af lyd og tanke producerer en form – ikke en substans. 

Zeller vt06-2.3 19

Semiologiens abstrakte komponenter

Lingvistik er derfor en grænsevidenskab mellem psykologi og lydlære.

Adskiller man signifikant og signifikat alligevel og foretager en abstraktion, så får man enten ren psykologi eller ren fonologi (lydlære). (jf. 100)

Zeller vt06-2.3 20

Sproglig værdi (mening) og reference (signifikation)

”på den ene side ser konceptet ud at være modstykket af lyd-billedet, på den anden side er tegnet selv modstykket af de andre sprogtegn” (102).

Det sidste betyder:

”Sproget er et system af gensidig afhængige udtryk hvor værdien af ethvert udtryk alene resulterer af de andre udtryks samtidige tilstedeværelse” (l.c.). Jf. figur 3

Betragter man sprogets elementer (lyd-billede, bevidsthedsoplevelse/tanke/koncept) isoleret – som i figur 2 – så opstår et paradoks:

Zeller vt06-2.3 21

Figur 3: horisontal strukturdannelse

Zeller vt06-2.3 22

Sproglig værdi (mening) og reference (signifikation)forts.

Hvad denne repræsentation eller reference er værd, viser sig dog kun i sammenlignelse med alle de andre sproglige repræsentationsforhold.

Tegnet (signifikant) repræsenterer (= kan byttes for) eller refererer til et bevidsthedsindhold.

Saussure prøver at afklare en forveksling mellem det han kalder signifikation, og det han kalder værdi. Et tegns signifikation er dets henvisning eller reference til et bevidsthedsindhold. Det er grundlaget for at man kan bytte signifikant (sprogtegn) og signifikat (mening) – ligesom man kan bytte penge og vare.

Zeller vt06-2.3 23

Sproglig værdi (mening) og reference (signifikation)forts.

For at kende et ords betydning skal man ikke kun kende dets reference (til et bevidsthedsindhold), men også vide, hvordan ordet referer til noget i forhold (sammenlignet med) de andre ord af samme sproget.

Tegnets værdi beror på begge dele – dets signifikation (reference) og dets forhold (opposition) til andre (lignende) tegn (jf. 103).

Tegnet byttes med (refererer til) noget, der ikke ligner tegnet selv – et bevidsthedsindhold.

Tegnet sammenlignes med noget, som ligner tegnet selv – andre tegn.

Zeller vt06-2.3 24

Eksempel

Det er dog sådan at træ samtidig refererer til det stof, den omtalte planteart består af.

Det gør det tyske ord Baum derimod ikke.

Mens et bord på dansk kan være lavet af træ, kan det på tysk ikke være lavet af Baum, men kun af Holz.

Dvs. at to ord har samme reference, medfører ikke altid at de har samme værdi (mening).

Tager man kun forholdet mellem signifikant og signifikat i betragtning så kan man sige, at det danske ord træ refererer til (repræsenterer) en bestemt planteart.

Det samme gør det tyske ord Baum.

Zeller vt06-2.3 25

Forhold mellem sprogtegn (symbol) og betydning erarbitrært

Lydegenskaberne af ordet ’hest’ er ingen god grund til at kalde en hest en hest. Omvendt: begrebet ’hest’ har ikke noget (meningsindhold) i sig, der nødvendiggør, at man udtrykker dette begreb vha. lydstrukturen hest.

En konsekvens af lingvistik som formvidenskab (se slide 18) er tegnenes arbitræritet (vilkårlighed, konventionalitet) (100):

Det er fuldstændig vilkårligt at vælge en bestemt kombination af lyde til at benævne en bestemt idé (100-101):

Systemet af sproglige værdier (= af lyd/tanke-kombinationer) er arbitrært = værdierne er fuldstændig relative (101).

Zeller vt06-2.3 26

Arbitræritet - konventionalitet

Kun den sociale faktor kan skabe et sprogsystem (101)

Et fællesskab er nødvendigt for at skabe værdier der er fuldstændig afhængige af brug og generel godkendelse (101)

Som følge af sprogværdiernes arbitræritet og relativitet (dvs. afhængighed af de andre sprogtegns værdier) kan sprog kun fungere i forbindelse med et sprogfællesskab:

Zeller vt06-2.3 27

Sprog som tegn-, betydnings- ogkommunikationssystem

Man kan heller ikke bygge at sprog op tegn for tegn for at danne en helhed.

Man skal starte med en (gensidig afhængig) helhed (bevidstheds-, lydmasse) for gennem analyse at vinde (obtain) dens elementer (101)

Et individ kan ikke helt for sig selv eller ”privat” skabe et sprog (jf. Wittgensteins privatsprogargument).

Zeller vt06-2.3 28

Struktureringsformer:syntagme, association

Ifølge Saussure findes der 2 former for at danne sammenhænge (relationer) mellem sprogets elementer:

syntagmatiske relationer

associative relationer

Sprogets funktion – signifikation og værdi (mening) – beror på sprogelementernes indbyrdes relation. Det er derfor et sprogs sammenføjningsformer for meningsbærende udtryk der fastlægger deres betydning (jf. 110).

Zeller vt06-2.3 29

Syntagmer

sammensatte ord: hest + hale giver syntagmet ’hestehale’

bøjningsformer: stol + -e giver flertalssyntagmet ’stole’

fraser: dejligt + vejr giver frasesyntagmet ’dejligt vejr’

sætninger: vi + havde + dejligt + vejr + til + påske giver sætningssyntagmet ’vi havde dejligt vejr til påske’.

Det er et sprogs grammatik der afgør, hvilke syntagmer der kan dannes i dette sprog.

Syntagmer er meningsfulde lineære sammenkædninger af sproglige udtryk. Det kan fx være:

Zeller vt06-2.3 30

Syntagmeregler

I talesproget (diskurs) opstår syntagmer ved den tidslige sammenkædning af ord. Man kan ikke udtale forskellige ord samtidig. (jf. 110)

”Sytagmatiske relationer etableres mellem elementer i den sproglige kæde og beskrives i form af regler for elementernes kombinationsmuligheder.” (Cramer e.a. 1996, 153)

Sytagmatiske relationer findes på alle sprogets niveauer (jf. l.c.):

fonologiske regler for mulige fonemsekvenser

morfologiske og syntaktiske regler for morfemernes kombinationsmuligheder

tekstlingvistiske regler for sætningssammenføjning

Zeller vt06-2.3 31

Associationer

Sprogudtryk der repræsenterer et bestemt bevidsthedsindhold har tendens til at fremkalde andre udtryk med et lignende eller kontrastivt bevidsthedsindhold. Det hænger sammen med bevidsthedens funktionsmåde (jf. konceptualisering).

Eksempler:

Kat, killing kattekilling (meningsassociation)

Kat, mat, skak (lyd- og meningsassociation)

høj, lav; stor, lille (kontrastassociation)

Associative koordinationer er ikke lineære (syntagmatiske). De er ifølge Saussure ”del af det indre lager der udgør sprogbrugerens sprog” (110).

En anden form for sproglig sammenhængsdannelse er associationer – dvs. meningsforbindelser mellem forskellige udtryk.

Zeller vt06-2.3 32

Ydre og indre struktur

Et sprogs syntagmatiske struktur består i de former hvordan dets morfemer (= mindste betydningsbærende enheder) enten tidsligt (tale) eller rumligt (skrift) kan kombineres for at give et meningsfuldt udtryk. Syntagmer er altså ”ydre” (tidslige eller rumlige) sammenføjninger af sprogets betydningselementer.

Sprogets indre struktur består i et komplekst associationsnetværk. Et ord minder om et mere eller mindre stort antal andre ord – på grund af disse ords lignende opbygning/form (stamme, præfiks, suffiks) eller mening. (jf. 112-113). Stedet hvor disse sammenhænge dannes er altså vores hjerne. (110)

Zeller vt06-2.3 33

Associationsnetværk (fransk)

”Et bestemt ord” (her det franske ’enseignement’ = undervisning) ”er som centeret i en konstellation; det er konvergenspunkt for et ubestemt antal koordinerede udtryk.” (113)

Zeller vt06-2.3 34

Associationsnetværk (dansk)

undervisning

undervise

vi underviser lære

uddannelse

forbedring

udrustningord-stamme: undervis-…

suffiks:…-ing

menings-association

underfundig

underholdende

præfiks: under-…