FES 1984

Forsvarsproblemet .B . ~ .

L...---rr~marKs slKKemeaspon kDanmarks sikkerhedspolitik har til form ål at sikre landets nationale uafhængighed og hand­lefrihed. Grundlaget for denne sikkerhedspolitik er Danmarks medlemskab af NATO og FN,Gennem samarbejdet i disse organisationer bidrager Danmark til at fremme fred og lnternatlo­nal afspænding.

Forsvarets formålDanmarks militære forsvar har, som led i det samlede NATO-forsvar, til formål gennem sin til .stedeværelse at formindske muligheden for press ioner mod Danmark og i det hele taget bldra­ge til at forebygge krig. Gennem overvågning af dansk område og ved afvisning af krænkelserskal forsvaret hævde landets suverænitet, og i tilfælde af et angreb skal det umiddelbart kun.ne imødegå dette, eventuelt sammen med allierede styrker.

Forsvaret skal have en sådan størrelse og sammensætning og tilrettelægge sine forsvarspla­ner således, at det til enhver tid bedst muligt kan sikre, at de forstærkninger, der vedrørerdansk område, og som fremgår af SACEUR's forstærkning~plan for Europa, rettidigt kan mod­tages, støttes og indsættes, dersom regeringen beslutter sig for at anmode om allieret hjælp,

Der lægges vægt på, at de praktiske foranstaltninger, aftaler om støtte m.v., der er nødvendt­ge for modtagelse af forstærkninger, l vide st muligt omfang forberedes i fredstid.

2000000571512

ovomtrsvarets organisation m.v.f 26. maj 1982uddrag)

1. Forsvarsministeren er højeste ansvarli­l myndighed for det militære forsvar.

2. Forsvarschefen har under ansvar overr forsvarsministeren kommandoen overaren, søværnet og flyvevåbnet samt orga­lr til støtte for forsvaret.

k. 2. Forsvarsstaben bistår forsvarsche­n ved løsningen af de opgaver. der påhvi­r denne. Chefen for forsvarsstaben eredfortræder for forsvarschefen.

k. 3. Inspektøren for hæren. inspektørenr søværnet og Inspektøren for flyvevåb­It indgår I forsvarsstaben. Idet Inspek­msvirksomheden inden for deres værnløves på forsvarschefens vegne.

Stk. 4. Forsvarschefen og forsvarsstabenudgør forsvarskommandoen.

Stk. 5. Forsvarschefen kan efter bemyndi­gelse fra forsvarsministeren overdrage denoperative ledelse af de militære styrker tilchefen for forsvarets operative styrker.

§ 3. Forsvarsministeren har til sin bistandet forsvarsråd, som består af forsvarsche­fen chefen for forsvarsstaben. chefen forfor~varets operative styrker, Inspektørenfor hæren. inspektøren for søværnet, in­spektøren for flyvevåbnet og chefen forhjemmeværnet.

§ 4. Størrelsen. sammensætningen og orga­nisationen af hæren, søværnet og flyvevåb­net samt organer til støtte for forsvaretfastsættes af forsvarsministeren.

3

4

Danmarks Riges Grundlovaf 5. juni 1953(i uddrag)

§ 81. Enhver våbenfør mand er forpligtet tilmed sin person at bidrage til fædrelandetsforsvar efter de nærmere bestemmelser,som loven foreskriver.

)yersigt over forsvarsudgifternefinansårene 1977/78 til 1983

Finansår 1977/78 1979 1980 1981 1982 1983

Statens samlede drttts- Beløb I mlll. kr. Budget .)anlægs- og udlånsbudget 87.988 111.259 124.603 145.864 169.981 190.806Forsvarsbudgellet 6.508 7.635 8.794 9.819 11.152 10.314Forsvarsbudgellet I pct. al detsamlede statsbudget 7,4 6,9 7,1 6,7 6,6 5,4Fordelingen al lorsvarsbudgellel:

Militære formål:Orllt 5.090 6.025 6.611 7.527 8.471 7.796Materielinvesteringer 906 994 1.207 1.397 1.750 1.619Bygge · og anlægsarbejder m.v. 148 156 198 256 315 334

Civilt formål :Orllt 302 412 456 456 513 494Anlæg 62 48 322 183 103 71BrullonatlonalproduktetI markedspriser 279.310 346.892 374.732 414.823 469.779

Forsvarsbudgellet I pct.af brUl\onatlonalproduktet 2,3 2,2 2,3 2,4 2,4

Inansåret 1978 er udeladt, da det kun omfatter en periode på 9 måneder., Pris - og lønniveau pr. Januar 1982.

5

Forsvarets organisation

i Forsvarets Auditørkorps I~ Forsvarets Bygningstjeneste Ii Forsvarets Op l.- og Velt -Tjeneste Ii Nyboder! Kommandantskab I~ Geodætisk Inslltut I

Hlemmevæmskemman

[Chefen tor Forsvare

operative styrker

I'- - -

6

l Forsvarsakademiet I HForsvarets Gymnasl

og IdrætslnspekUI

H Forsvarets Brevskole I H Forsvarets Clvlluddanr

I Forsvarets Gymnastikskole I H forsvarets MaterielInlen

IForsvarets Center lor Lederskab I HForsvarets Forsknlngstjl

I Forsvarets Saniletsskole I H Forsvarets Datatlene

I Forsvarets Forvaltnlngssko1a I y Kommandantskabet I VI

LIForsvarets Forvallnlngslnspektør I

SÆRUGE FORHOLDFlAdestatIonerMllltærreo1oner

FORSVARSMINISTERIET IFORSVARSKOMMANDOEN I I Forsylret. I Farnnd,v&uJenel IEtterretnlngstJenute

FORSVARSCHEFEN

I II Hirsholmene og Chrlstlanu

FORSVARSSTABEN

II Stetene Konfektion II HMD AdJudanistab II HMD JaglkaplaJn I

-iærens skoler m.v. I I Søværnets skoler m.v. I r FlyvevAbnel1 skoler m.Y.

. - __- ___ - _"J "- - - - - -- - c- - - - - - - - - - - - - ,

I,

re Landsdelskommando ~ ~rSøværnets operative Kommando I FlyvenakUsk Kommando

'e landSdslskommando I: I Eskadrer I Flyoperatlve AyveltaUoner

Bornholms Region p I Marlnedlslrlkter I Luftvæmsgruppen

ke Dlvlalonskommando I Grønlands Kommando I Kontrol - og VarslIngsgruppen

Brigader I Færøernes KomandO I Flyvematllllelkommandoen

Kampgrupper I Søværnels MaterIelkommando- - - - - OPERATIV KOMMANDO

UNDER

RegImenter

rens Mate delkommando

VærnslnspekUHerne. dltf Indo" IForsnrastablln. ud.var pI. tor­'''Irachelen, vegne in,pekUons­~~~r~~ Inden for dere. f.spek- 7

Hjemmeværnets organisation og mandskabsstyrke- HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN

I HJEMMEVÆRNSLEDELSEN

I(chefen for hjemmeværnet -den kommitterede for hjemmeværnet)

rInspektører" for

~ I Konsulenter Ihjemmeværnsgrenene (12)og kvindekorpsene

I Hjemmeværnsstaben I"Chefen for Hjemmeværnet er Inspektør for den hjemmeværnsgren, der er knyttet ti l det værn, hvorfra han er udgået.Inspektøren for Flyverhjemmeværnet er samtid ig chef for Luftmeldekorpset. I

HJEMMEVÆRNSSKOLEN HÆRHJEMMEVÆRNET MARINEHJEMMEVÆRNET FLYVERHJEMMEVÆRNETNymlndegab og SlIpshavn med DANMARKS med KVINDELIGT med LUFTMELDEKORPSET,HØJSKOLELINlEN LOTIEKORPS MARINEKORPS FLYVESTATIONS·FÆLLESLINlEN 7 hjemmeværnsregioner. 3 marinehjemmeværns· KORPSETog

HÆRHJEMME· 7 lotteregloner. distrikter med I alt KVINDELIGT FLYVEKORPSVÆRNSLINIEN Bornholms Hjemmeværn 36 flotiller (3.729). 7 luftmeldedistrikter ogMARINEHJEMME· og Lottedistrikt Bornholm. 3 kvinde ligt rnartnekorps- LuftmeldeafsnIt Bornholm.VÆRNSLINIEN 37 hjemmeværnsdistrikter distrikter (1.504). med lait ca. 90 eska-FLYVERHJEMME· med ca. 540 hjemmeværns driller (8.982).VÆRNSLlNIEN kompagnier (51.877). 18 flyvestations·BREVSKOLESEKTIONEN Ca. 37 lott edistrikter eskadriller (1.528).PÆDAGOGISK CENTER (8.421). 2 kvindelige

flyvekorpssektIoner.med ca. 19 eska-driller (1.791).

Tallene I parentes angiver8 styrkeforholdet

Oversigt over hjemmevæmets styrke samt til- og afgangStyrke: Tilgang: Afgang : Styrke : Tilgang : Afgang :

Pr. 1/1 1966 68.846 8.391 9.688 Pr. 111 1978 72.911 9.880 8.983Pr. 1/1 1987 66.902 9.112 9.056 Pr. 1/1 1979 73.433 9.472 8.950Pr. 1/1 1988 69.659 9.575 8.818 Pr. 1/1 1980 73.126 9.022 9.329Pr. 1/1 1989 69.811 9.013 9.061 Pr. 1/1 1981 73.366 9.622 9.382Pr. 1/1 1970 68.376 6.908 8.143 Pr. 1/1 1982 75.315 11.191 9.242Pr. 111 1971 87.446 6.749 7.679 Pr. 111 1983 n .175 11.820 9.980Pr. 1/1 1972 67.019 7.291 7.718Pr. 1/1 1973 67.523 5.557 5.053 Pr. 1/10 1983 n.892 8.578 7.681Pr. 1/1 1974 67.562 8.174 6.115 (3 kvartaler)Pr. 1/1 1975 68.304 6.473 7.751Pr. 1/11976 71.206 10.244 7.342Pr. 1/11977 71.994 9.948 9.160

9

10

Forsvarets materielSøværnetType Benævnelse Bygge· Længde Bredde Dybg. Fart Armer ing Besæt· Antal Øvrige enheder

år m m m knob nlng af klassen

Fregat PEDER 1965 112 12 4,5 30 Sø/sø miss iler Ca. 170 2 HERLUF TROLLESKRAM· Sø/luft missilerklassen 1 x27 mm

(dob)4x40 mmDybdebomberTorpedoer

Korvet NIELS JUEL· 1977-80 84 10,3 4,5 28 Sø/sø missiler Ca. 90 3 OLFERTklassen Sølluft missiler FISCHER

1 x76 mm PETER TORDEN·Dybdebomber SKIOLD

Minelægger FALSTER· 1962·63 77 13 3,5 17 4x76 mm Ca. 120 4 MØEN, FYEN,klassen Miner SJÆLLAND

LANGELAND 1950 41 7,2 2,2 12 2x40mm 36 1Miner

LINDORMEN · 1977·78 45 8,2 2,3 12 2x20 mmklassen Miner 26 2 LOSSEN

Torpedobåd SØLØVEN· 1964·65 30 8,0 2,5 50 1 eller 25 6 SØRIDDEREN,klassen 2x40mm SØBJØRNEN ,

4 eller SØHESTEN,2 x Torped oer SØHUNDEN,Miner SØULVEN

WILLEMOES· 1975·78 46 7,4 2,5 40 1 x76 mm 25 10 BILLE, BREDAL,klassen 4 x Torpedoer HAMMER, HUlT·

og/eller sø/sø FELDT, KRIEGER,missiler NORBY, ROD·Miner STEEN, SEHE·

STED, SUENSON.

Type Benævne lse BYR~e. Længde Bredde Dybg. Fart Armering Besæt· Antel Øvrige enhederm m m knob nina al klassen

Undervands- DELFINEN· 1956-63 55 4,5 4,0 16 8 x Torpedoer 34 2 SPÆK·båd klassen HUGGEREN,

SPRINGEREN

NARHVALEN· 1969 44 4,6 4,5 18 8 x Torpedoer 23 2 NORDKAPERENklassen

Minestryger SUND- 1954·56 44 6,5 2,5 13 1x40 mm 35 6 ALSSUND,klassen EGERNSUND,

GRØNSUND,GULDBORG·SUND, ULVSUND,VILSUND

Bevogtnings· DAPHNE· 1960-64 37 6,6 2,0 20 1 x40 mm 23 8 DRYADEN, HAV·tarte] klassen Dybdebombe r FRUEN, NAJA·

Miner DEN, NEPTUN,NYMFEN, RAN,ROTA

lnspektlons- HVIDBJØR· 1962-63 72 11,5 5,0 18 1 x76mm Ca. 75 4 VÆDDEREN,skib NEN·klassen Dybdebomber INGOLF, FYLLA

HelikopterLYNX

BESKYTTE· 1973-75 75 12 4,5 18,5 1x76 mm Ce.60 1REN Helikopter

LYNX

Inspektions· MAAGEN·kles 1960 27 7 3,0 10 2x20 mm 14 2 MALLEMUKKENkutter AGDLEK·klas . 1973 31,4 7,7 5,6 12 2 x20 mm 14 3 AGPA, TULUGAQ

Orlogskutter BARSØ· 1969 25,5 6,0 3,0 11 2x20 mm 9 9 DREJØ, FARØ,klassen Miner LÆSØ, ROMSØ,

RØMØ, SAMSØ ,THURØ, VEJRØ

Bevogtnlngs- BOTVED (stor ) 1975 13,3 4,5 1,2 1 x mask lngev 4-6 2 Y375, Y376båd BOTVED (li lie) 1975 9,8 3,3 0,9 1 x mask ingav 4·6 3 Y377, Y378, Y379

11

Type Benævnelse By~~e. Længde Bredde Dybg. Fart Armering Besæt· Antal Øvrige enhederm m m knob nlng al klassen

Tankskib RIMFAXE·klas 1945 53 10.0 4.0 11 11 2 5KINFAXE

Transp.lartøj 5LEIPNER 26 6,5 2.0 6 7 1

Kongeskib DANNEBROG 1931 75 10 3,7 14 Ca. 60 1

Helikopter LYNX 1979-61 Kropslængde ; 15,2 m (med rotor og hale 2 6 5·134,5142,---,-i« loldet: 10,6 m), rotordiameter: 12,6 m, 5·170,5·175,højde: 3,6 m, operativ lu ldvægt: 4300 kg, 5-161,5-167,maximai lart : 140 knob. 5-191,5-196

Bevæbning

12

•a

KampflyF·16 1960 3 General Jagerbomber 2200 1x20 mm,

Dynamlcs bomber og(amerikansk) raketter

RF·35 1970 1 5AAB Rekognosce- 2200 6 kamerastatIonerDraken (svensk) ringsIly 2x30mm bom-

ber og raketter

F·35 1970 1 5AAB Jagerbomber 2200 2x30 mmDraken (svensk) bomber og

raketter

F·104G 1964 1 Lockheed Altvejrsjager 2340 1 x20 mm5tarflghter (amerikansk) bomber og

raketter

Bevæbning

Transportfly m.m:C 130 1975 Lockhsed Trensportfly 620Hercules (amerikansk)

G III 1981 Gulfatream Flaksrl- 950Gulfstream Amerlcan Inspektion

(amerlkensk)

T·17 1975 SAAB Skolefly m.v. 250(avenak)

Raketter:Type Anskaffsli. Antal Anvendelse Rækkevidde

sesAr eskadrII. km

Hawk 1965 I 4 mod fly 401983 2 I lav og middel høJds

Hærenhelikoptere

rype Anskaffel Antal Fabrikat Anvendelse Max. Bevæbningaesår eskadrll haallghed

(kmIt)

Hughes 500 1971 Hughes ObseNa· 230Tool Co. tlone-(amerikansk) helikopter

13

14

Forsvarets materielHæren

Benævnelse Aktionsradius Besæt - Max. Stige · Vade·nlng hastighed BevæbningTerræn Vej (kmIt) evne evne

Kampvogn 50·140 100-270 4 34 1x84 mm 30· 1,4m(Centurion) eller

1 x105 mmSpecielt udstyrede kampvogne (Centurion) 1 x 12.7 mmmed dozer, bjergningsvogn med kran . 1 x 7.62 mm

Kampvogn 200 400 4 65 1x105 mm 30· 2.25 mLeopard (A3) 2x7.62 mm

Kampvogn 100 165 4 72 1 x76mm 30· 1.0m(M 41) 1x12.7mm

1 x 7.62 -Pansret mand· 320·400 13 65 1 x12.7mm 30· Amfib iskskabsvogn (M 113)

Specielt udstyrede pansrede mandskabsvogne: Med morter 81 mm, med dozer,med pejleradar Green Archer, med jordovervågningsradar, mekanlkervogn med kran.

Selvkørende 355 6 56 1x155mm 30· 1,0 mhaublls (M 109) 1 x 12,7 mm

Pansret kranvogn 965 3 55 lx12.7mm 30· 1.0 m(M 578)

Hjemmevæmets materiel

Gennembryd· Antel skudBenævnelse Kaliber Skudalstand nlngsevne pr. minutpanserslål

Ud over elm.håndvåben :Maskingevær M/62 7.62 mm 600-900 1200

PanserværnsraketM/72 66 mm 250 m 30 cm

Dysekanon M/65 og(Carl Gustav) M/79 84 mm 500 m 30-35 cm 6

Antal Bemanding Bevæbning Formål

HJemmeværnskulIer 37 1().12 håndvåben Farvandeovervågning,anhJbskontrol,sørednlngsljeneste

Lultmeldetårn 385 21 håndvåben Observation at lavt-gående fly, ABC-varsling m.v.

Lultmeldecenlral 8 100 håndvåben Fly · og ABC-varsllng

15

Forsvarets faste personel december 1983

Hæren Søværnet Flyvevåbnet I alt Hjemme · Civileværnet

Officerer· 3121 1218 1341 5880 374···Sergentgruppen •• 2472 793 1740 5005Konstabe lgruppen 5748 2575 2612 10935

11341 4566 5693 21620 9079····

• Incl. musikere I forsvarel.•• Incl. kadeller på officersskolerne.

••• Herudover har Hjemmeværnet 15.609 frivillige befalingsmænd fordelt således :4292 officerer, 2386 oversergenter og 8929 sergentar og korporaler•

•••• Incl. lærlinge/Praktikanter.

Forsvarets værnepligtige personel december 1983

Incl. 10 lIyverelever.

Hæren Søværnet Flyvevåbnet I alt

Officerer 114 85 32 211Sergentgruppen 712 39 62 633Menige 4944 816 1045 6805Konstabelelever 288 315 132· 733

8056 1235 1291 8562.Ikke·tjenstgørende officerer af reserven december 1983

Med rådighedspligt·

Flyvevåbnet

274

-,----'--,,~---L-~43_2-_ L_

....-...l

HÆRENpAI TJENESTE ··FULD STYRKE HJEMSENDTE

III11II11IIIIIII ~ 1III • I111117000 13.000 6llOO SUPPLE·STAENDESTYRKE DÆKNINGSSTYRKE MENTSSTYRKE

1111 111111111 1111111114000

111111111 1111111I1UDDANNELSES·STYRKE

111111110- 11I1I1111IIIIIII11 111111111I1I1I 1111I41.000 41.000FELTHÆRENSRESERVE

111111111 11111I111111111111' 111II111118.000 18.000LOKALFORSVAR

I ALT 72.000

:xæi~(/)

go21-Dl~Q.CDCD

.....ex>

Anslåede <Flåde alLand Hær (1000mand)Flyvevåben reserver er(1000mand) :s

Sovjetunionen * 1.800,0 460,0 365,0 5.000,0 (1)a.Bulgarien 120,0 8,5 33,8 795,0 (1)

Czekoslovaklet 148,0 - 56,5 525,0 øPolen 230,0 22,0 88,0 500,0 -Rumænien 150,0 7,5 32,0 565,0 '<Ungarn 84,0 - 21,0 143,0 ~Østtyskland (DDR) 116,0 14,0 37,0 635,0

(1)...USA* 780,8 763,5 592,0 955,3 .....Belgien 69,7 4,6 20,5 178,9 CODanmark 17,5 5,8 7,4 156,2* * COEngland 159,1 71,7 89,8 280,7

CA)

Frankrlg* 311,2 68,0 100,4 401,0Grækenland 142,0 19,5 23,5 404,0Holland 67,0 17,4 17,5 176,5Italien 258,0 44,5 70,6 794,0Norge 24,2 8,9 9,9 248,0Portugal 41,0 13,0 9,5 90,0Tyrkiet 470,0 46,0 53,0 836,0Tyskland (BOR) 335,5 36,4 105,9 750,0Finland 34,9 2,5 3,0 700,0Spanien 260,0 54,0 33,0 1.085,0Sverige 48,5 10,0 9,5 735,5Israel 135,0 9,0 28,0 326,0Iran 150,0 20,0 35,0 400,0Iraq 475,0 4,3 38,0 75,0Egypten 315,0 20,0 112,0 335,0Syrien 170,0 2,5 50,0 102,5Indien 960,0 47,0 113,0 250,0Japan 156,0 42,0 43,0 41,0Kina 3.250,0 360,0 490,0 4.300,0

*Væbnede styrker lait Sovjetunionen 5.050,0USA 2.136,4Frankrig 492,9

** Incl. Hjemmeværnet

Kilde: liSS .The Mllltary Balance. 1983/84

Forsvarspagter:

Pagt Sti flet Daltagende slatar

NATO (North AtlantIc 1949 Balglen, Danmark, Canada, 'Frankrig, Grækenland, 'laland, ltallen,Treaty Organlzatlon) Luxembourg, Holland , Norge, Portugal, Spanien, Storbritannien, Tyrkiet,

Vesllyskland og USA.

Femmagtsforsvarspagten 1971 Australien, New Zealand, Storbritannien, Malayala og Singapore .

ANZUS·pagten 1951 Australien, New Zealand og USA.

RIO·pagten 1947 Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Coata Rica, DenDominikanske Republik , Guatemala , Haiti, Honduraa, Mexico, Panama,Paraguay, Peru, Uruguay, USA, Venezuela.

Warszawa·pagten 1955 Bulgarien , Polen, Rumænien, SovJetunionen, Czekoalovaklet, Ungarn ogØsllyskland.

, Ikke med I det Integrerede militære samarbejde.

Kilde: liSS .The MIJIlary Balanca. 1983184.

19

20

Strategiske styrker

USA Sovjet Storbrltennlen Frankrig Kina

Landb..arada rakattarLangdistance:(8800·15000 km) 1045 1398 4

Mellemdistance:(1100·7400 km) 599 18 110

Kortdlslanca:(Op til 1000 km) 144 1222

Sklb.ba.areda rakattarNATO: 4600·7400 kmSOVJET: 14QO.B3OQ km 568 9BO 64 BO

FlyTunge langdistancebombefly 272 143

Mellemdlstsncejsgerbombefly 56 815 120Kilde : •The Mllltary Balance. 19B31B4

C Fly

21

D. Flådeenheder I østersøenNATO= Danske og yesttyske skibe

') German Nayal Air Arm og de lyske flystyrker slatloneretSlesvig-Holsten Indg'r I disse lal.

Omrid. NATO WAPA

Krydsere og krydoare med missiler O 2

Jagere og lagere med ml..ller 7 25

Fregatter og korvetter 18 52

Torpedo- og mlssllb'de 58 150

Patrullefarteler 8 150

Mlne!arteJer 81 250

Lsndgsngssklbe 22 100

Ub'de 28 45

Ub'de med ml..ller 8

Omrida T1JI8 NATO WAPA

Nordreglonen Jager-bombere 247'Lufl-lorsvarsfly 47Rekognosceringsfly 63'

C8nlralreglonen Jager-bombere 1200 1700Luftlorsvarsfly 375 1800Rekognoacerlngsfly 95 550

Sydregionen Jager·bombere 572 400Lutlforevarsfly 231 1000Rakognoscerlngsfly 86 200

Jet europæiske(onventionelle styrke·lorhold mellem NATO og'Narszawapagten

A.Personel (Hær og flyvevåben)

B. Kampvogne

Tallene omfattar kampstyrker.Forstærkninger, reserve· og h)emmeyærnsenhederm.Y. er Ikke Indeholdt I disse tal .') Omratter kun landslyrker.

Omrida NATO WAPA

Nordreglonen ca. 500ca. 20.500

C8nlralraglonen ca. 6.350l + Frankrig)

Sydregionen ca. 4.000 ca. 6.700

Omrida NATO WAPA

Nordreglonen ca. 80.000ca.l.05O.ooo

I C8ntrelreglonen ca. 830.000(+ Frankrig)

I Sydraglonan') ca. 550.000 ca. 390.000

NATO's civile og militære struktur

Komiteer for

--MIlItærkomIleen

Den Internati onale militære stab

I Iøverstkom-

Øverstkom- manderendemanderende Allierede Chefen for

Allierede styrker I Allieredestyrker I Europa styrker I

Atlanterhavs- (SACEUR) kana lområdetområdet ved hovedkvar - (CINCHAN)

(SACLANn teret I Belgien(SHAPE)

I I I I

Chefen for Chefen for Chefen for Chefen forAll ierede Allierede Allierede Stor-styrker i styrker I styrker I britanniens

Nordeuropa Centraleuropa Sydeuropa lultstyrker(CINCNORTHI (CINCENn (CINCSOUTH) (CINCUKAIR)

Det nordatlantiske Råd(Forsvarsplanlægningskomiteen)

Generalsekretær1'-- - - - - --'~ ---Politiske Information

anliggender og kulturelleanliggender

Nukleareforsvars - Det civile

anliggender budget

Økonomiske Det mIl lIæreanliggender budget

Forsvars- Koord ineringenanalyse af del europæiske

luftrumLogistik

NATO-Videnskabe lig e olie-ledn inger

anliggenderMiljø -

Infrastruktur forskning

Planlægn ing afcivilt beredskabog civilforsvar

22

tlantpagtens kommandosystemDet nordatlantiske Råd

Generalsekretær

Nordreglonen. Norge, Dan·mark, Slesvig-Holsten

Enhedskommandoen for densydlige del al Nordreglonen

ACE MOBILEFORCE

CANADA· USReg. Plann. Grp.

Britisk general

Dansk general eller admiral

COMAlR COM·BALTAP NAVBALTAP

Allierede flystyrker. Allierede tlåde-Dansk eller tysk styrker. Dansk eller

I~:I~tysk admiral.

BBDanske Tyske Danske Tyske

fly· fly· tlåde- flåde·styrker . styrker . styrker. styrker .Dansk Tysk Dansk Tysk 23

general. general. admiral. admira l.

MIlItærkomiteen

Den Internationale militære stab

COMLAND·ZEALAND

Danskehærstyrker.

Landstyrkerne påden sjællandske

øgruppe og på Bom·holm. Dansk generel.

~

SACLANT

CINCUKAIR

Tyskehær­

styrker.Tysk

general.

COM·LANDJUT

lIe;ede landstyrkerJylland, Fyn, Sies·'lg·Ho lsten. Danskaller tysk general.

~~Janskenær­

ltyrker.Danskleneral.

24

Forsvarsudgifter og nationaløkonomi

Forsvarsudgifter ForsvarsudgifterForsvarsudgifter I pet.

af bruttonatlonal·mil!. US$ pr. Indb. US$

produktet

1981 1982 1981 1982 1982

WARSZAWAPAGTEN:SovJatunlonen ukendt ukendt ukendt ukendt 4,8'20Bulgarien 1.245 1.287 140 144 2,2'2,9Czekoslovaklet 3.832 3.n4 237 243 2,8-5,2Polen 5.532 8.254 153 173 ukendtRumænien 1.254 1.297 58 57 1,6Ungarn 1.237 1.318 115 123 2,4Østtyskland (DDR) 6.246 6.183 372 366 3,7-6,5

NATO:USA 171.000 215.900 759 938 7,2Belgien 3.342 2.799 337 283 3,3Canada 4.919 5.989 202 247 2,0Dsnmsrk 1.434 1.122 279 219 2,0England 24.223 24.200 433 432 5,1Frankrig 23.545 21.969 438 408 4,1Grækenland 2.273 2.574 237 265 6,7Holland 4.717 4.468 333 315 3,3italien 8.681 8.924 152 158 2,6Luxembourg 46 41 126 114 1,2Norga 1.646 1.680 401 410 3,0Portugal 840 n8 83 79 3,3Spanien 4.576 4.529 121 116 2,6Tyrkiet 2.308 2.755 50 59 5,2Vesttyskland (BRO) 29.047 28.453 471 461 4,3

'orsvarsudgifter og nationaløkonomi

Forsvarsudgifter ForsvarsudgifterForsvarsudgifter I pct .

af bruttonattonal·mlll.USS pr. Indb. USS

produktet

1981 1982 1981 1982 1982

(fortsat):

ANDRE LANDE:Finland 712 809 149 168 1,7Sverige 3.431 3.042 412 385 3,1Schweiz 1.912 2.036 303 320 2,1Jugoalavlen 2.870 2.319 127 102 ukendtIsrael 6.780 8.242 1.695 2.080 37,9Jordan 424 440 137 139 11,3Syrien 2.389 2.548 278 268 ukendtIran ukendt ukendt ukendt 173 16,5IraQ 4.741 7.722t 343 568 ukendtSaudi Arabien 24.148 27.022 2.591 2.780 ukendtEgypten 2.100 2.495 48 58 7,4Sydafrika 3.081 2.769 108 94 3,9IndIen 5.304 5.556 8 8 ukendtJapan 10.780 10.361 92 87 1,0Kina ukendt ukendt ukendt ukendt ukendtThailand 1.255 1.437 26 29 3,9

Ilde: liSS .The Mllllary Balance. 1963/84 25

26

NATO-pagten i uddrag (Washington, 4. april 1949).

Forord:

Deltagerne i denne traktat bekræfter på nderes till id til formålene og grundsætnirgerne i De forenede Nationers pagt og dlres ønske om at leve i fred med alle natkner og alie regeringer.

De er fast besluttede på at sikre deres folkfrihed, fælles traditioner og kultur hvilendpå demokratiets og den personlige frihedgrundsætninger og på lov og ret.

Deres stræben er at fremme stabilitet ovelfærd i det nordatlantiske område.

De er besluttede på at forene deres kræftetil kollektivt forsvar og til bevarelse af tre.og sikkerhed.

I overensstemmelse hermed er de b/eveenige om nedenstående Nordatlantisk.Traktat:

r tset)

rtikel 5:

eltagerne er enige om, at et væbnet an­reb mod en eller flere af dem i Europa ellerordamerika skal betragtes som et angreblod dem alle, og de er følgelig enige om, atvis et sådant væbnet angreb finder sted,kai hver af dem under udøvelse af retten tilIdividuelt eller kollektivt selvforsvar, somr anerkendt ved artikel 51 i De forenedelat ioners pagt, bistå den eller de såledesngrebne deltagerlande ved straks, hver forig og i forståelse med de øvrige deltager­Inde, at tage sådanne skridt, derunder an­endelse af væbnet magt, som hver af demnser for nødvendige, for at genoprette og.pretholde det nordatlantiske områdes slk­erhed. Ethvert sådant væbnet angreb ogIle som følge deraf trufne forholdsreglerkai uopholdeligt indberettes til Sikker­.edsrådet. Sådanne forholdsregler skal,ringes til ophør, når Sikkerhedsrådet harruffet de til genoprettelse og opretholdel­,e af den mellemfolkelige fred og sikkerhedornødne forholdsregler.

Artikel 6:

Ved et væbnet angreb på en eller flere afdeltagerne forstås i § 5's forstand et væb­net angreb på en hvilken som helst af delta­gernes territorium I Europa eller Nordamerl·ka, på Frankrigs algierske departementer,på enhver af deltagernes besættelsesstyr­ker I Europa, på sådanne øer, som er under­lagt nogen deltagers statsmyndighed i detnordatlantiske område nord for KrebsensVendekreds eller mod nogen af deltagernesskibe eller flyvemaskiner, som befinder sig Idette område.

Artikel 13:

Efter at traktaten har været i kraft i 20 år,kan ethvert deltagerland ophøre med at væ­re deltager et år efter, at det har opsagttraktaten ved meddelelse til Amerikas fore­nede Staters regering , som vil underrettede andre deltagende landes regeringer omdeponeringen af hver enkelt opsigelse.

27

Fra session til indkaldelseNedennævnte tal omfatter sessionsperioden 1/1-31/12 1982 og den dertil svarende normale

Indkaldelsesperiode 1/1-31/12 1983.

64.466......-

43.247....-- 40.728

31.836,......-

21.21916.493

~ro---

8.892

2.519 nr--l28 2 3 4 5 6 7 8 9

, Sessionsmandskaba. 50% af sessionsmandskabet består af:ernepllgtlge fra vedkommende fødselsår­ang og ca. 50% fra ældre årgange .

6. Uegnede til værnepligtstjeneste.21,8% af de endeligt sessionsbehandlede.

7. Til rådighed til Indkaldelse.

11.8761.150

362

1.900

45

1015.343

8. Indkaldte.Indkaldte til forsvaret incl.værnepligtige konstabelelever .. . .Indkaldte til civIlforsvarskorpset . .Indkaldte militærnægtere til11 måneders tjeneste .Indkaldte til det kommunalecivilforsvar .Indkaldte militærnægtere til11 ugers tjeneste .Udsendte til bistandsarbejdei udvikli ngslande ;".'-:-:::-=-'~

• Skal møde på ny session.'ærnepllgtlge, der bl.a.:lider af svaghed eller sygdom, der anta­ges at kunne helbredes.Ikke har fremskaffet bevis for påstået ei­ler af sessionen formodet svaghed ellersygdom.

• Mødt på session.

· Bevilget udsættelse eller udeblevet.

i. Endeligt sessionsbehandlede.9. Fritaget for værnepligtstjeneste(frinumre).

29

30

Tjenestetidens længde (korteste og længste) i måneder

5 10 15 20 25 30 35 40 45 50

BelgienBulgar ien I- I-Canada III env r ~ E p iCzekos lovaklet 1-DanmarkEgyplen

I env ~ E I ~ liEnglandFinlandFrankrig -Grækenland -HollandIsrael k inj( r2ita lie n --Jugos lavienNorge -Polen I- r- -Portugal - -Rumænien

Im l l l--

Schwe iz ~, e IrSpanienSovjet - .Sverige -SyrienTyrkietUngarnUSA I env flEIPIiVesllyskland (BRO)Østr igØsttyskland (DDR) 1-

Kilde : ItSS .The Mll ltary Balance. 1983/84

tyrkeforhold af militære enheder

Division Brigade EskadrII .

pansret mekaniseret luftbåren pansret mekaniseret Jagerfly

Pers. Kampv. Pers. Kampv. Pers. Pers. Kampv. Pers. Kampv.

JSA 18.300 324 18.500 216 16.800 4.500 108 4.800 54 18-24'ovjet 11.000 3358, 14.000 266a 7.000 1.300b 95b 2.300b 40b 12·15(Ina 9.200 270 12.7ooc 30c 9.000 1.200b 90b 2.000 - 9-10ltorbrflennlend 8.500 148 - - - - - - - 8-15ryskland (BRO) 17.000 300 17.500 250 8·9.000 4.500e 110e 5.oo0e 54e 15-21ndlen 15.000 200 17.500c - - 6.000 150 4.500 - 12·20srael - - - - - 3.500 80·100 3.500 36·40 15·20=gypten 11.000 300 12.000 190 - 3.500 96 3.500 36 10-12

lælder styrkerne I østeuropa; andre divisioner har færreSovjet og Kina bruges betegnelsen regiment

nfanterldlvlslonlrlgaden er udgået, men ny enhed af omtrent samme størralse : _Fleld Force_ erlprettet. Divisionen bliver på 11.500 ved mobilisering.;tyrketal Justeres løbende.

31

32

Dansk militært personels tjeneste i FN

Mellemøsten 1949­ca . 350

Yemen 1963-6411

lndlen­Pakistan 1949·

ca. 100

: er politisk besluttet, at Danmark alters­I fredstid skal opstille eller have forbe­t opstilling af FN-styrker og observatør­d samt være rede til at udsende disse 1omfang, der aftales mellem FN og deniske regering.

'aksls opstilles en dansk FN-beredskabs­rke, og en del af denne er allerede i funk­n på Cypern. Siden 1964 har en dansk-styrke i samarbejde med rnllltær- og po­styrker fra andre lande bestræbt sig påholde de stridende parter, Cyperns græ­! og tyrkiske befolkningselementer, ad­Ite.

så I den første Internationalt sammen­.tte FN·styrke, der etableredes, varnsk forsvar repræsenteret. Det var 11956,der sendtes FN-soldater til Gaza som

Idpude mellem Israel og Ægypten. Styr·l blev på ægyptisk forlangende trukketlage umiddelbart før seks dages-krigen I57. Den hidtil største FN-operation varIkrlng den tidligere belgiske koloni Con­s selvstændighed I 1960. I fire år deltognske soldater I løsningen af en række~lIge opgaver som milItærpolItitjeneste,getjeneste, forsynings- og transporttle­ste.

Danmark har desuden udsendt officerersom observatører til brændpunkter verdenover. I alt har over 30.000 danske soldaterforrettet FN-tjeneste. I øjeblikket (1983) harDanmark udsendt 359 befalingsmænd ogmenige til FN-tjeneste således: På Cypern341 befalingsmænd og menige, i Mellem­østen 12 officerer og I Ind ien/Pakistan 6 ot ­ficerer som observatører.

33

34

Er De for eller imod, at Danmark deltager i Atlantpagten?

for Imod ved I all for Imod ved I alt% % Ikke % % % Ikke 'I,

% y,

marts 1949 47 26 27 100 juni 1964 49 13 38 100september 1950 53 26 21 100 april 1965 45 19 36 100april 1951 49 27 24 100 november 1965 41 13 46 100marts 1952 50 28 22 100 Juni 1966 41 17 42 100oktober 1952 44 28 28 100 januar 1967 42 14 44 100februar 1953 49 23 28 100 oktober 1967 47 14 39 100august 1953 48 25 27 100 Juni 1968 39 20 41 100april 1954 39 25 36 100 aug./sept. 1968 54 16 30 100august 1954 47 24 29 100 april 1969 53 13 34 100december 1955 47 24 29 100 seplember 1969 45 13 42 100august 1957 54 19 27 100 oklober 1970 52 15 33 100november 1957 67 15 18 100 marts 1972 50 22 28 100marts 1958 55 18 27 100 november 1972 45 18 37 100februar 1959 42 15 43 100 november 1973 49 25 26 100[unl 1959 44 6 50 100 marts 1974 52 19 29 100februar 1960 33 11 56 100 maj 1975 51 22 27 100lull 1960 41 11 48 100 juni 1976 49 17 34 100januar 1961 49 11 40 100 august 1977 52 26 22 100augusl 1961 58 9 33 100 oktober 1978 57 21 22 100marts 1962 47 10 43 100 august 1979 55 19 26 100november 1962 50 12 38 100 Juni 1980 58 18 24 100lunl 1963 50 11 39 100 november 1981 59 18 23 100

Juni 1983 69 15 16 100

Berlingske Tidende og Gallup Instituttet

åbenhjælpen til det danske forsvar:len Danmarks tilslutning til Den nordatlantiske Traktat (NATO)har det danske forsvar mod·get omfattende forsvarsmæssige hjælpeydelser fra De forenede Stater og Canada .m største del af våbenhjælpen blev ydet i tiåret efter 1949. Den sidste større materieileve­nce, hvorom der blev givet tilsagn 11962, var I øvrigt betinget af, at der I perioden 1962-1964!vilgedes 375 mlll.kr. til ekstraordinære, nationale materielanskaffeiser.I alle tre værn er desuden ydet uddannelseshjælp I form af kurser, hvoraf særligt kan frem­eves pilotuddannelsen I såvel De forenede Stater som Canada.

æren, bl.a. håndvåben, skyts,nmunitlon, raketter, hjul­iretøjsr, kampvogne, in­mlørmasklner og signal­aterlel, omfattende bl.a.:ca, 60.000 geværer ogmaskingeværer.ca. 400 luftværnskano­ner.ca, 360 habltsere og ka­noner.ca. 330 kampvogne.4 HONEST JOHN raket­batterier.ca. 6.500 hjul køretøjer.ca. 6.100 større og min­dre radiostationer.

Søværnetfik bl.a. skibsmateriel, ml­ner, dybdebomber, skytssamt radar- og radlornate­riel, omfattende bl.a .:- 1 fregat.- 4 minelæggere.- 4 korvetter.- 9 motortorpedobåde.- 10 minestrygere.- 4 bevogtningsfartøjer.

Flyvevåbnetfik bl.a. fly- og raketmateri­el, jordudstyr, radlo- og ra­darmaterlel samt diversehjulkøretøjer, omfattendebl.a.:- 244 jagerfly af typen F84

Thunderjet.- 60 jagerfly af typen F86

Sabre.- 58 jagerfly af typen F100

Super Sabre.- 29 jagerfly af typen F104

StarfIghter.- 4 NIKE raketbatterier.- 4 HAWK raketbatterier.

35

De vigtigste militære telefoner01 ·11 6260

02·892255

01·5413

06 ·1230

02·97951

07·1015 1

SØVÆRNET:Søværnets operativeKommando:Postbox 483, 8100 Aarhus C.

SøværnetsMaterielkommando:Holmen, 1433, Kbh. K.

FLYVEVABNET:FlyvertaktIsk Kommando:Kølvrå, 7470 Karup J.

FlyvevåbnetsMaterielkommando:Postbox 130,3500 Værløse

BIBLIOTEKER:Det kongelige GarnisonsbiblIotek: 01 . 11 22 ;Kastellet 42, 2100 Kbh. ø.Marinens Bibliotek : 01·5473 1Overgaden oven Vandet 62B, 1415 Kbh. K.

Flyvevåbnets Bibliotek: 02 -97 801Jonstrupvej 286, Jonstrup,2750 Ballerup

Forsvarsministeriet:Slotsholmsgade 10, 1218 Kbh. K.

Forsvarskommandoen:Postbox 202, 2950 Vedbæk.

ForsvaretsEfterretningstjeneste : 01 ·11 2233Elefantstok 10,Kastellet, 2100 Kbh. ø.Forsvarets Oplysnings·og Velfærdstjeneste: 01 . 11 4511Trommesalen 4, 1614 Kbh. V.

Hjemmeværnskommandoen: 01 ·123210Kastellet 82, 2100 Kbh. ø.Forsvarets Bygningstjeneste: 01 ·134701Frederiksholms Kanal 30, 1220 Kbh. K.

HÆREN:Vestre Landsdelskommando: 06 ·14 38 99Postbox 63, 8100 Aarhus C.

østre Landsdelskommando: 03·61 3344Postbox 240, 4100 Ringsted.

Bornholms Region: 03·951200SI. Almegård, Almegårds kaserne,3700 Rønne.

Jyske DIvisionskommando: 05·924477Postbox 135, 7000 Fredericia.

36

ngelske forkortelser vedr. kernevåben m.v.'/I - Air-to-air missIle - lutt -tll-lutt raket.'/I - Anti-ballIstIc missIle - antt-rsket raket." - Alr·to·surlace missIle - lulHII·jord raket.N - Antl·submarlne warelare - antt -ubåda krigs·

førelse.- Clrcular error probablllty, betegner radius på

en cirkel Indenlor hvilken mindst 50 pct. al etvåbens ladninger forventes at ramme.

- Forward·besed syslems, USA's Iremskudtevåbensystemer.

BS - Fracllonal Orbltlng Bombardment System.ICBM·atfyrlngssystem udviklet I Sovjet,holder en rakets maksimale banehøjde nede­på ca. 160 km (mod normalt 1300km).

1M - Inter-Contlnental ballistIc missIle - lnter-kontinental raket (over 6500 km).

1M - Intermedlate·range balllsllc missIle - mellem-dlstanceraket (250Q-6000 km).

- Kiloton, måleenhed svarende III spræng·kraften al 1000 tons trotyl.

.RV - Manoeuvrable re-entry vehlcle - rakel medstyrbar sprængladning.

MIRV - Multiple - Independently targetable - reenlryvehlcle - raket med liere spræng ladninger.

MRBM - Medlum·range balllsUc missIle - menem­dlstanceraket (800-2500 km).

MRV - MulUple re-entry vehlcle - rakel med lieresprængladninger.

MT - Megaton, måleenhed svarende til spræng·kraften al 1 million tons trotyl.

SAM - Surlace ·lo·aur missIle - ovarllade·tII·luft raket .SLBM - Submarlne-Iaunched balllsUc missIle -

ubådsbaseret raket.SRAM - Short·range allack missIle - kortdlslance

angrebsraket.SRBM - Short·ranga ballIstIc missIle - kortdlstanca

raket.SSNB - BallIstIc missIle submarine - raketbærende,

atomdrevet ubåd.SSM - Surface-to-surfaee missIle - overtlade-tll-over-

Ilade raket.SSN - Submarine, nuclear - atomdrevet ubåd.ULMS - Undersea long range system - undersøisk

baseret, langtrækkende system.

37

l

Stanavforlant og Stanavforchan- NATO·'lådestyrker med dansk deltagelseSTANAVFORLANTNATO's s16ende atlanterhevsflådestyrke .STANOING NAVAlFORCE ATJ,.ANTIC. (STANAVFORLAn er en permanent multi·national flådestyrke, som er underlagt chefen for NATO'satlanterhavskommanda (SACLANn.Den ksn betrsgtes som el marit imt sidestykke III NATO'sbrandkorps (ACE MOBilE FORCE (AMF)).Styrken blev oprettet I 1968 og har siden været fuldt operativog III rådighed for NATO. En række af NATO's medlemslandelIldeler slyrken skibe I perioder op til seks måneder ad gangen,således al STANAVFORLANT konstant omfatter 6 til 8 destroy·erelfregatter. Herudover kan bl.a. el eller flere lanksklbe IndgåI styrken for kortere eller længere tid.STANAVFORLANT's opgave er I fredstid at opretholde et højlberedskab og at .vlse flaget. over for både ellie rede og andresom en demonstration af NATO's solIdarItelog sammenhold. Ien spændingsperiode kan styrken på grund af sil høje bered­skab deployeres til elhve" område I Nordatlanten, hvor denved sin tilstedeværelse kan virke afskrækkende og derved bl­drsge til NATO's krisestyring.Styrken deltager I næsten alle maritime NATO-øvelser I euro­pæiske og nordamerikanske farvande og bidrager således IIIat opbygge og bevare en høj grad af operativ professionalismeInden for NATO's flådestyrker.Både under disse øvelser og I del daglige virke udvikles og af­prlllVes nye Isktlske doklrlner og procedurer, som siden kanIndgå I NATO-publlkatloner og danne basis for NATO·flåder·nes operative virke.Chefen for styrken har rang af flotllleedmlral (Comodore) ogbestrider poslen et år ad gangen. Han udpeges blandt de nati ­oner, der permanenl har skibe som Indgår I styrken, for tiden:Canada, England, Holland, Tyskland og USA.Danmarks bidrag til STANAVFORLANT er en fregal af PEDERSKRAM·klassen, som hvert år deltager I en periode af 2·3 må­neder.

38

Styrken har el omfattende sejlprogram og aflægger I forblrse hermed hve" år besøg I en lang række NATO lande, bl.asøgles Grønland I september 1983.I del årlige øvelsesprogram Indgår også en øvelse I danskevande sammen med skibe fra den tyske og danske flåde.Som et eksempel på styrkens sammensætning kan nævneden I perioden april-juni 1984 består af :destroyeren : USS O'SANNON fra USA (kommandoskib)fregatten: BNS WESTDIEP fra Belgienfregatten : HMCS FRASER fra Cenadefregatten : HMDS HERLUF TROllE fra Danmarkfregatten : FGS HAMBURG Ira Vesl-Tyskland "fregatten : HNCMS KORTENAER fra Hollandfregetten: HNOMS BERGEN fra Norgefregatten : NRP COMMANDANTE HERMENEGllDO

CAPElO fra Po"ugal.

STANAVFORCHANNATO's enden stående slyrke hedder .STANDING NAFORCECHANNEl. (STANAVFORCHAN)som er en perrnarmultinational minerydningsstyrke, der er underlagl cheferNATQ-kommandoen I Kanalområdet (CHINCHAN).Styrken blev oprettet I MAJ 1973 og beslår normall af 6 mstrygere eller mlnerydnlngsfa"øjer (.m lnehunters.) Ira BIen, Holland, Vest-Tyskland og England. Hvert år len perlod2·4 måneder tildeles skibe fra Danmark.Formålet med styrken er I lighed med STANAVFORLANTalmonstrere NATO's solidaritet og sammenhold.Styrken deltager I en lang række maritime NATO-øvelser I Ideuropæ lske farvande og er med ti l al understrege den benlng, der I NATO tillægges muligheden for effektlV1 at kuImødegå minetruslen I disse farvande, som kan betyde afdelsen af forbindelsen til vore havne og gennem vore stræSsmtldlg medvirker STANAVFORCHAN I udvik ling og afpnlng af nye princ ipper og procedurer for strygning og ryd.af forskellige minetyper.Fra dansk side deltager selvfølgelig minesIrygere af SUklassen , men herudover også minelæggere af LINDORMklassen som kommandoskib, forsyn ingsskib og mlnelægl

LOUISETRYKAIS GRE

dhold Danmarks sikkerhedspolitik .Forsvarets formål .Lov om forsvarets organ isation m.v. (i uddrag) .Grundlovens § 81 .. . ... . . . . .. .... .... . . ... ... •. .. ... . . .. . ... .. ..... ....Oversigt over forsvarsudgi ft er m.v. I finansårene 1976m til 1982 . ... .. . . . • ... . .Forsvarets organi sation . . . . . . .. .. . . . . . . . . . . ... . . . . . . . . . . . . . . . . . . .• . . . . .Hjemmeværnets organisation og styrke . . . . . . .. ..... . . . . . .. . . . . . . . . . • .. . . .Oversigt over hjemmeværnets styrke samt til- og afgang .Forsvarets materiel - Søværnet .Forsvarets materiel - Flyvevåbnet . • . ... ... . . . ... ...... . . ... ... . . . .. • •....Forsvarets materiel - Hæren . . . ......•.... . . . .. .. ... .. ..... . . . . .. • .. . . ..Hjemmeværnets mater iel .Forsvarets faste personel 1982 . . . . . . • . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Forsvarets værnepligtige personel 1982 .Ikke·tjenstgørende officerer af reserven, december 1982 . . . .... .. .. .... • . .. ..Hærens bestanddele .. ..... .. . ..... ..... . . . .•. . .... .. • ... . . . . . .. . .. . .. .Væbnede styrker 1982 .. •. .. . ... . . ... . . . .. ... . . .. .. ..... . .. ... . .. . ... . . .Forsvarspagter .Strateg Iske styrker .Det europæiske konventionelle styrkeforhold mellem NATOog WarszawapagtenFlådeenheder I østersøen . . . . . . . . . ... . . . . . .... ... . . . . . . . .. . . . . . . . .•. . .. .NATO's civile og militære struktur .. . • . . .. . .... . • . . . ... . .. .•. . . . . .. • . • . ...Atlantpagten s kommandosystem .Forsvarsudgifter og nationaløkonomi .NATO-pagten I uddrag . . . . . . . .... . .• ... . .. . . . .. ... . . .. . .. .... . . .•. . ... . .Fra session til Indkaldelse . . . . . . . ... . . . . . . . . .. . . .. . .. . ... . .. . . . . . .• .. . . .Tjenestetidens længde . .. . .. .. ... .. ... . . . . . ... . . . . . . . . . . . .. . .... . •. . .. .Styrkeforhold af militære enheder .Dansk militært personel s tj eneste I FN .Er De for eller Imod, at Danmark delta ger I Atl antpagten? .Våbenhjælpen til det danske forsvar .De vigtig ste militære tel efoner .Engelske forkortel ser m.m. . . .. .. . .•.... . .. . . . ..• .. . ... ...... . .. .. . . .... .STANAVFORLANT og STANAVFORCHAN .

22345689

1012131516161617181920212122232426283031323435363738