FOLK i BEVÆGELSED o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n – U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U

NR. 1. FEBRUAR-MARTS 2015

KAMPEN FOR RETSUNDTAGELSEN SKUDT I GANG

BANKUNIONEN ER PÅ TRAPPERNE

Læs Sven Skovmands analyse af en eventuel dansk deltagelse

på side 5

NYT ÅR MED NYEUDFORDRINGER – og en blomstrendebevægelse

Leder af Rina Ronja KariSide 2

Europol-rådgiver:

DANMARK KAN MEDSIKKERHED FÅEUROPOL-AFTALEN

Læs mere på side 3

GRÆKERNE GÅR EN ANDEN VEJ END EU

Reportage fra det græske valgpå side 8

Ved at sige nej til EU’s overnationale retspolitik siger man samtidig ja til noget bedre: mere demokratisk indflydelse ogselvbestemmelse. Det var en af hovedkonklusionerne på Folkebevægelsens debatmøde om retsundtagelsen i slutningen af januar.

� Der var lagt op til debat, diskus-sion og finpudsning af de bedsteargumenter, da Folkebevægelsenmod EU – sammen med en langrække kollektive medlemmer –den 24. januar inviterede til debat-møde om den danske retsundta-gelse, som et flertal på Christians-borg gerne ser aflivet ved en folke-afstemning senest i starten afnæste år.EU-partierne vil i stedet indføre

en light-udgave, en såkaldt til -valgsordning, der betyder, at detEU-positive flertal i Folketinget frasag til sag skal beslutte, om Dan-mark skal være med i retsakternepå det retspolitiske område.

Ikke tag-selvMen det er langt fra det tag-selv-bord, som både Løkke og Thorningforsøger at fremstille det som, ad-varede Enhedslistens folketings-medlem Per Clausen på mødet.”Det eneste, Folketinget kan be-

slutte, er, hvornår magten over etgivent område skal gives til EU.

Folketinget kan aldrig trække mag-ten tilbage igen. Med en tilvalgs-ordning fanger bordet og derfor erdet for farligt at indføre en tilvalgs-ordning,” sagde Per Clausen.Han har ikke tillid til, at de EU-

positive partier vil beholde retspo-litikken på danske hænder, som demed deres såkaldte EU-aftale giverhinanden vetoret på.”Hvis vi afskaffer retsundtagel-

sen, skal vi have tillid til, at allefolketingspolitikere i al fremtid vilkæmpe for, at retspolitikken bliveri Danmark og ikke sendes til Brux-elles. Den tillid har jeg ikke. Meden tilvalgsordning kan et simpeltflertal på 90 folketingsmedlemmertil enhver tid afgive et specifiktområde til EU,” sagde Per Clausenpå mødet.

Udenlandske perspektiverUd over forskellene på den nu-værende undtagelse og en tilvalgs-ordning har debatten om retsund-tagelsen indtil nu næsten udeluk-kende handlet om Europol.

Ifølge EU-tilhængerne skal Dan-mark være med i EU’s overnatio-nale retspolitik, hvis vi fortsat skalindgå i det internationale samar-bejde om bekæmpelse af grænse -overskridende kriminalitet, somEuropol blandt andet står i spid-sen for.Af den grund var der på mødet

indhentet forstærkninger udefra.For ud over de danske argumenterfor at bevare retsundtagelsen, somPer Clausen leverede i selskab medRina Ronja Kari og Lave K. Broch,var både Norge og Storbritannienrepræsenteret.Mens Tony Bunyan, der som

grundlægger af Statewatch harkigget EU-lovgiverne på retsområ-det over skuldrene i flere årtier,minutiøst gennemgik den over -nationale retspolitik i unionen,især EU’s såkaldte arrestordre, forklarede Hans-Petter Aasen, der er politisk rådgiver for detnorske Senterpartiet om, hvor-dan Norge hver eneste dag sam -arbejder grundigt og effektivt

med resten af Europa gennem Europol. Norge, som naturligvis ik-ke er en del af EU’s overnationalerets politik.”Vi vil ikke stå på sidelinjen i

Europa. Vi vil stå centralt i ver-den,” som den politiske rådgiverfor Senterpartiets Stortingsgruppeudtrykte det på mødet.

Et nej er et ja til noget bedreHan forklarede, hvordan antalletaf EU-retsakter på restområdet ereksploderet voldsomt siden 2000,og hvordan EU-Domstolen har ud-viklet sig i retning af mindre hen-syntagen til nationale forhold i si-ne domsafsigelser. Disse udviklin-ger fremhævede Aasen som etgodt argument for at stå uden forden overstatslige EU-retspolitik ogsamtidig være med i Europol-sam-arbejdet.For Hans-Petter Aasen står det

helt klart, at Norge – og ej hellerDanmark – skal træde tættere indi det overnationale retspolitiskesamarbejde.

For som han udtrykte det: ”Et nej er et ja til noget bedre.” Et nej til en afskaffelse af retsund-tagelsen er samtidig et ja til mereselvbestemmelse og demokratiskindflydelse, fordi det sikrer, at fol-kevalgte danske politikere kan ta-ges til indtægt for den politik, derføres. og kan udskiftes, hvis debryder deres løfter.Denne demokratiske kontrol

glider danskerne af hænde i detøjeblik, magten over retsområdetsendes til Bruxelles, lød det adva-rende fra alle talerne på mødet.Folkeafstemningen om restund-

tagelsen finder sted efter det kom-mende folketingsvalg. EU-partier-ne har givet hinanden håndslagpå, at afstemningen senest kom-mer i første kvartal 2016.

LÆS MERE om retsundtagelsenog Folkebevægelsens kampag-ne på side 3 og 4.

Foto: Aage Christensen

Folkebevægelsens EU-parlamentariker Rina Ronja Kari fortæller, hvorfor retspolitikken skal forblive på danske hænder

2 FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2015

Af Rina Ronja Kari,medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

� 2014 var et travlt og udfordrende år, hvor Folkebevægel-sens medlemmer, aktive og frivillige knoklede for Folke -bevægelsen og EU-modstanden, selvfølgelig især op til EU-parlamentsvalget og afstemningen om patentdomsto-len i maj.En enorm arbejdsindsats, som viser, hvor stærk Folke -

bevægelsen er. Siden da er det kun gået én vej for Folke -bevægelsen, nemlig fremad. Vores medlemstal forstættermed at stige, og vores tilstedeværelse i pressen er også vokset markant.Dette fundament skal vi bruge til at knokle videre i år.

For der er ingen grund til at tro, at 2015 bliver roligere endsidste år. Som det jo altid er med de EU-glade partier påChristiansborg, så hviles der ikke på laurbærrene. For demkan det ikke gå hurtigt nok med at sende mere magt tilBruxelles.Derfor ved vi allerede nu, at vi får en folkeafstemning

om den danske retsundtagelse – måske allerede i år, måskeførst i starten af næste. Men en ting er sikker: Vores kam-pagne og arbejde for at bevare retsundtagelsen skal i gangmed det samme!

� Hvis vi skal bevare retsundtagelsen og på den måde be-holde magten over dansk retspolitik, skal vi i arbejdstøjetmed det samme. Det vil kræve en stor og fokuseret indsatsfra alle rækker – komiteer, udvalg, medlemmer og aktive.Rester af træthed fra EU-parlamentsvalgkampagnen

og patentdomstolskampagnen må ikke svække vores arbej-de og kamp for retsundtagelsen. Dertil er den alt, alt forvigtig.Derudover er et Folketingsvalg også nært forestående.

Folkebevægelsen vil naturligvis anbefale danskerne atstemme på EU-modstandere. Ja-partierne, der ukritisk øn-sker sig mere EU, har mere end nogensinde brug for mod-spil på Christiansborg.Derfor vil jeg også opfordre alle til i den kommende

folketingsvalgkamp at afkræve lokale folketingskandidater

svar på, om de vil bakke op om en afstemning om bank -unionen og om de vil sikre ordentlige vilkår for folke -afstemningen om retsundtagelsen. Bare for at nævne etpar eksempler.

� Folkebevægelsen står som nævnt stærk. Men det funda-ment skal bruges til at videreudvikle hele organisationen,så vi kan blive endnu stærkere fremadrettet. Derfor skal vii 2015 bruge endnu flere kræfter på at udvikle vores aktivekomiteer og sætte ind der, hvor aktiviteterne er knap såhøje. Det er den bedste vej mod endnu flere medlemmerog en endnu stærkere Folkebevægelse.

NYT FRA PARLAMENTET

Af Henrik Bang Andersen

FAGLIG KAMP TTIP� EU forhandler i øjeblikket en nyfrihandelsaftale med USA – ogsåkaldet TTIP-aftalen. Aftalen har tilformål at sammensmelte verdensto største økonomier i ét fællestransatlantisk marked. Et økono-misk NATO, så at sige.Men lige fra sin spæde begyn-

delse er TTIP-forhandlingerne ble-vet mødt af en omfattende folkeligmodstand.I EU har over 1.200.000 millio-

ner borgere skrevet mod forhand-

lingerne. De mener, at en harmo-nisering af EU og USAs regler villægge pres på standarder indenforsundhed, miljøbeskyttelse, føde -varesikkerhed og arbejdstager -rettigheder.Hvis TTIP-forhandlingerne skal

stoppes er det helt afgørende medopbakning fra fagbevægelsen. Derfor har Rina Ronja Kari holdtmøde med repræsentanter fra fag-foreninger rundt omkring i Europafor at finde et fælles fodslag modTTIP.Beskeden fra fagforeningerne

var klar: TTIP-forhandlingerne eret angreb på lønmodtagere.

Fagforeningerne lagde vægt på,at en øget konkurrence mellemEU og USA kan lede til stor jobfor-skydning i flere sektorer, hvilket vilføre til arbejdsløshed. Det er langtfra alle dele af det europæiske ar-bejdsmarked, som er lige så fleksi-belt som det danske. Det vil 26millioner arbejdsløse europæeremed garanti skrive under på.De eneste, der under mødet

støttede TTIP, var repræsentanter-ne fra de tre danske hovedorganisa-tioner, LO, FTF og Akademikerne.Derfor fortsætter kampen mod

TTIP både i og uden for Parlamen-tet resten af 2015.

DANMARK MÅ GÅ FORANMOD SKATTESVINDEL� Folkebevægelsen kæmper forstørre gennemsigtighed, når detdrejer sig om EU. Men det gør viogså, når det handler om at be-kæmpe skattesvindel. Derfor er Rina Ronja Kari ordfører på et lov -forslag om at bekæmpe hvidvaskaf penge og skattely.I den kamp er gennemsigtighed

og åbenhed et helt afgørendevåben. Lyssky aktiviteter er nemligafhængige af at kunne operere imørke. Derfor er det vigtigt, at givemyndighederne og offentlighedeninstrumenter til at afdække kreati-ve juridiske konstruktioner, hvormultinationale og kriminelle kanhvidvaske deres penge.Under forhandlingerne med

Kommissionen og Rådet har Rinaarbejdet for indførelsen af et regi-ster, som skal gøre det muligt foroffentligheden at følge sporet afskuffeselskaber til virksomheder-nes reelle ejere. For Rina har detværet vigtigt, at også almindeligeborgere får adgang til registret.Men der er stærke interesser i

EU, som ikke ønsker denne gen-nemsigtighed. Derfor har det hellerikke været muligt inden for EU’srammer at opnå en sådan aftale.Fremover bliver det kun med-

lemslandenes myndigheder, somfår adgang.Selvom indførelsen af registeret

i sig selv er et skridt i den rigtigeretning, så det er det stadig ikkegodt nok. Skat er et offentligt gode,og derfor bør vi alle have mulig-hed for at holde høje med de virk-somheder, der stjæler fra fælles-skabet. Under forhandlingerne harRina derfor sikret, at de medlems -lande, der måtte ønske det, kan gåforan og indføre et fuldt offentligtregister.Bolden er nu på den danske re-

gerings bane, som bør gå foran ogindføre fuld gennemsigtighed, så vikan bekæmpe skatteunddragelse.

LEDEREN

NYT ÅR MED NYE UDFORDRINGER – OG EN BLOMSTRENDE BEVÆGELSE

EU-KRATI af Jørgen Bitsch

3FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2015

AJOURGRÆSK MILITÆR HOLDES STADIG FRIPensioner, sundhed, transport,uddannelse er alle områder,som har lidt hårde nedskærin-ger som følge af IMFs og EU-kommissionens krav tilGrækenland for at give lån. Etområde blev dog i vid ud-strækning undtaget i 2010. Detvar militæret, hvor Frankrig ogTyskland pressede på for atGrækenland stadig skulle købevåben fra de 2 lande f.eks. fre-gatter, kampfly og helikopterefra Frankrig og en u-båd fraTyskland.Så selv om militæret har op-

levet reduktioner, så er de langtmindre end nedskæringerne,som har ramt middelklassen ogde fattigste. Det græske militærer kun blevet beskåret medsamme reduktion som BNP. Ikke langt mere, som de oven-nævnte områder. Grækenlander stadig blandt de største mili-tærbudgetter i NATO med over2% af BNP (DK 1,4%). (Reuters,New York Times, SIPRI).

DEN MÅTTE LIGE SYNKESMedens den afgående græskepremierminister udtrykte hur-tig respekt for valgresultatet iGrækenland og for det græskefolks stemmeafgivelse, så varEU’s ledere anderledes træge ide umiddelbare reaktioner påvalgnatten. Frankrigs Hollandevar en af de få, som kunnesamle sig til at gratulere græskeTsipras offentligt mens den ty-ske forbundskansler var tavs li-gesom EU-præsident DonaldTusk var det. – Der skulleåbenbart en kraftig synkningovenpå grækernes demokrati-ske valg. (EUobserver.com)

EUROLANDENES SAMLEDESTATSGÆLD STIGERDet er jo ikke kun grækerne,som har problemer med stats-gælden. Eurolandenes samledestatsgæld er ved slutningen af 2.kvt af 2014 ifølge Eurostat stegettil 92,7% af BNP. Efter 1. kvt vardet 91,9% af BNP. – Iflg. EU’segne ØMU-regler må stats -gælden ikke overstige 60% afBNP. – Så vent bare endnu flerenedskæringer og politisk uro.

VALGDELTAGELSEN SANKENDNU ENGANG I 20142014-EU-parlamentsvalget visteen ny bundrekord i valgdelta-gelse. Siden 62,5% deltagelseved det første direkte valg i1979 er valgdeltagelsen nu ne-de på det laveste niveau nogen-sinde med 42,5% i valgdeltagel-se for hele EU. 2009 havde denhidtidige bundrekord med 43%.Så Danmark ligger højt med si-ne 56,3 %, som er et fald på ca.3 procentpoint fra 2009. – Detkniber mere og mere med dendemokratiske legitimitet.

EUROPOL-RÅDGIVER:

DANMARK KAN MED SIKKERHEDFÅ EUROPOL-AFTALEDen danske retsundtagelse har ikke indflydelse på Danmarks mulighed for at få en parallelaftale med EUom et samarbejde med Europol, fastslår Europol-rådgiver.

� Hvis vi ikke afskaffer retsundta-gelsen, kan vi ikke fortsætte i Eu-ropol-samarbejdet.Omtrent sådan lød hovedbe-

grundelsen for at sende retsund-tagelsen til folkeafstemning fraEU-partierne, da de i decemberpræsenterede deres såkaldte EU-aftale.Men det er en falsk præmis.

Den danske retsundtagelse harikke indflydelse på Danmarksmulighed for at forhandle en pa-rallelaftale med EU om fortsatsamarbeje med Europol.Det siger vicepolitiinspektør og

strategisk rådgiver i den danskeafdeling i Europol, Hans HenrikJensen, der ikke kan forestille sigandet, end at Danmark får ensæraftale, såfremt regeringen an-moder om det.”Det er jeg sikker på, at Dan-

mark også vil kunne få i stand,”lyder vurderingen, som han hargivet i politiets eget fagblad,

Dansk Politi.

Fortsat operationelt samarbejdeDet betyder konkret, at Danmarkfortsætter på samme niveau somhidtidigt i det operationelle sam-arbejde, fortæller rådgiveren.”Dermed vil vi stadigvæk kun-

ne bevare forbindelsesofficer-ord-ningen, udveksle oplysningermed de andre lande, deltage i detoperationelle arbejde samt i for-skellige planlægningsmøder,” sigerhan i bladet.Europol-rådgiveren finder det

usandsynligt, at en anmodningom en særaftale skulle blive af-vist, da det er i EU’s og alle euro-pæiske landes interesse, at Dan-mark deltager i bekæmpelsen afgrænseoverskridende kriminali-tet.”Man kan sige, at det bliver på

de andre landes forgodtbefinden-de. Jeg har dog svært ved at se, atdet skulle volde problemer, for

det er i alle landes interesse, at visamarbejder,” siger han til DanskPoliti.

Kari: Intet andet endskræmmekampagneFor medlem af EU-Parlamentet,Rina Ronja Kari, er der ingen tvivlom, at EU-partierne udelukkendeforsøger at skræmme danskernetil at afskaffe retsundtagelsen. Ogderes bedste våben til at true sigtil det afstemnningsresultat, deønsker, er Europol.”EU-partiernes aftale, der sen-

der retsundtagelsen til afstem-ning, er ren skræmmekampagne.Og når man ikke har nogle godeargumenter, må man jo ty til det,der lyder allermest skræmmende,nemlig at Danmark bliver hjems-ted for alskens kriminalitet, fordivi ikke kan være med i Europol-samarbejdet. Men det er jo slet ogret forkert. Danmark kan få enparallelaftale ligesom Norge,

Schweiz og Island har den dag idag,” siger hun.Rina Ronja Kari påpeger, at det

er meget afgørende at samarbej-de internationalt om bekæmpel-sen af grænseoverskridende kri-minalitet.Hun mener derfor, at det er

trist, at EU-flertallet på et falskgrundlag bruger det internatio-nale samarbejde som et argu-ment for at indlemme Danmark iEU’s overnationale retspolitik.”Når retsundtagelsen på ingen

måde forhindrer, at vi fortsat kansamarbejde internationalt om be-kæmpelsen af grænseoverskri-dende kriminalitet, er det absurd,at debatten indtil nu kun harhandlet om Europol. Debattenburde handle om, hvorvidt dan-skerne ønsker at overgive magtenover retspolitikken til EU, ellerom vi fortsat selv skal bestemme,”siger Rina Ronja Kari.

NORGES SAMARBEJDE MED EUROPOL ER UBEGRÆNSETSelvom Norge ikke er med i EU – og derfor naturligvis heller ikke i den overnationale retspolitik –fungerer landets samarbejde med Europol upåklageligt, siger Norges repræsentant i Haag.

� Norges daglige samarbejde medEuropol om bekæmpelse af alt fracyberkriminalitet, over nar-kosmugling til kvindehandel fun-gerer glimrende, selvom Norge ik-ke er en del af EU’s overnationaleretspolitik.Det fastslår Norges repræsen-

tant i Europol, Rune Utne Reitan,der til daglig agerer bindeled mel-lem den norske regering og EU’spolitimyndighed. ”Internationalt politisamarbej-

de er vigtigt,” siger han til dennorske regerings egen nyhedssideRegjeringen.no.Han fortsætter:”For os er det nyttigt at samar-

bejde med andre lande i Europa,fordi de oplever nogle af de sam-me problemer som os. GennemEuropol får vi et indtryk af, hvor-dan andre lande tackler udfor-dringerne og det er en stor hjælpfor os alle,” siger Rune Utne Reit-an.

Samme niveau som EU-landeHan påpeger samtidig, at Norgesposition i Europol-samarbejdetpå ingen måde er svagere end an-dre landes trods det faktum, atNorge ikke er en del af EU’s ret-spolitik.

”Vores placering er på sammeniveau som andre EU-lande påNorges størrelse, altså lande somTjekkiet, Litauen, Letland ogDanmark med omkring fem mil-lioner indbyggere,” siger den nor-ske Europol-repræsentant.Rune Utne Reitan nævner

som eksempel på Norges effek -tive samarbejde med Europol enstor europæisk aktion fra som-

meren 2014. Aktionen, som Norge deltog i på lige fod med alle andre lande i Europol, gik ud på at afdække et stort vest -afrikansk netværk af kriminelle,der blandt andet solgte nigerian-ske kvinder til prostitution og andre seksuelle formål rundt omkring i Europa.36 kriminelle personer i flere

norske byer blev kontrolleret og

oplysningerne blev sendt til kon-trol i Europols databaser, der der-med kunne identificere personer-ne som nogle af bagmændenebag organiseret kvindehandel.Der er ifølge Rune Utne Reitan

adskillige eksempler på, at Norgehar været en lige så aktiv med-spiller i Europol-samarbejdet somlande, der er underlagt EU’s over-nationale retspolitik.

Pressefoto Europol (www.europol.europa.eu)

Europol-hovedkvarteret i Haag. Danmark kan sagtens samarbejde med Europol i fremtiden. Også med retsundtagelsen

FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/20154

Af Lave K. Broch, kampagne -koordinatorfor Folke -bevægelsenmod EU

� Statsminister Helle Thorning-Schmidt og Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har fundethinanden. De ønsker begge, atDanmark skal indgå i EU’s over -nationale retspolitik. Men de haret problem. Den danske retsundta-gelse, der blev vedtaget efter be-folkningens nej til Maastricht-trak-taten, står i vejen for deres EU-drømme. Retsundtagelsen forhin-drer nemlig, at EU kan bestemmeover retspolitikken i Danmark. Thorning & Løkke vil derfor af-

holde folkeafstemning efter detnæste folketingsvalg, så retsundta-gelsen kan erstattes af en såkaldttilvalgsordning, hvor Folketingetfår en blankocheck fra vælgerne tilat afgive suverænitet til EU påretsområdet. Men det vil være heltforkert vej for Danmark at gå! Herer tre hovedgrunde for hvorfor viskal bevare retsundtagelsen:

1) Retsundtagelsen er til gavn fordemokratiet. Med retsundtagel-sen kan vi stille folketingspoliti-kerne til ansvar for den retspoli-tik, der føres i Danmark, og densikrer, at kun Folketinget kanændre på lovene inden for rets-området. Hvis vi ændrerretsundtagelsen til en tilvalgs-ordning eller afskaffer den, så

bliver det EU-kommissionen,der får monopol på at stille lo-vforslag inden for det retligeområde, og det vil blive næstenumuligt at ændre på retspolitik-ken, når den først er vedtaget iEU.

2) Retsundtagelsen betyder, atDanmark kan gøre som Norge,Island og Schweiz og samarbej-de med EU på retsområdetuden, at EU kan ikke tvinge be-slutninger på retsområdet igen-nem i Danmark. Det gælderf.eks. strafferet, overvågning ogterrorlovgivning.

3) Mange af EU’s beslutninger påretsområdet er allerede dybtproblematiske. Det gælder f.eks.EU’s arrestordre, der har ført til,at EU-borgere er blevet sendt tilet andre EU-lande, hvor deresretssikkerhed har været helt ibund heriblandt uskyldige men-nesker. EU’s terrorliste har ogsåværet til stor skade for fredsar-bejdet mange steder i verden, ogdet er derfor Norge har takketnej til den. Hvis Danmark fast-holder retsundtagelsen kan vikræve, at Folketinget tager etopgør med EU’s arrestordre ogEU’s terrorliste. Danmark vil og-så kunne sige nej tak til ny EU-lovgivning, der er til skade forretssikkerheden.

Vi kan og skal samarbejde interna-tionalt mod grænseoverskridendekriminalitet, men der er ingengrund til at give EU magt overrets politikken. Derfor skal det ligefrem til afstemningen lyde: Ja tilinternationalt samarbejde – Nej tilEU’s overnationale retspolitik!

Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folke -bevægelsen mod EU

� Thorning, Løkke & Co. ønsker, aten folkeafstemning skal bane vejfor, at Folketinget kan give EUovernational magt på retspolitiskeområde. Men det skal ikke lykkesfor dem. Derfor skal vi i Folkebe-vægelsen mod EU i arbejdstøjet ogstarte en landsdækkende kampag-ne, så vi kan vinde den kommendefolkeafstemning og bevare Dan-marks retsundtagelse i EU.

De første skridt er allerede taget:– Vi har tilbudt statsministeren, atFolkebevægelsen gerne indgår ianalysearbejdet om retsundta-gelsen.

– Der er lavet en løbeseddel i100.000 eksemplarer. Løbesedlenkan bestilles på landssekretaria-tet eller downloades på Folkebe-vægelsens hjemmeside.

– Det er besluttet, at uge 9 bliveren kampagneuge med gade -uddeling flest mulige steder ilandet.

– Folkebevægelsen afholdt den24/1 i samarbejde med en rækketilsluttede organisationer et vel-besøgt møde om retsundtagelsenog EU’s overnationale retspolitik.

Vi er desuden i gang med at plan-lægge kommende aktiviteter omretsundtagelsen og EU’s overnatio-nale retspolitik. Det drejer sig bl.a. om en særlig

oplysningsside på Folkebevægel-

sens hjemmeside; en uddelings -avis, der sætter fokus både på rets -politikken og EU’s bank union; op-datering af pixi bogen om retspoli-tikken; brug af Face book, Twitter,pressearbejde; og vi skal kæmpepolitisk for, at det bliver en fair fol-keafstemning bl.a. med lige forde-ling af oplysningsmidler for ja- ognej-siden.Kampagnen imod EU’s over -

nationale retspolitik og for rets -undtagelsen bliver kun vellykket,hvis vi er mange, der tager fat. Det gælder ikke mindst lokalt.Derfor er det glædeligt, at flere lokalkomiteer allerede nu plan-lægger møder om retsundtagelsenog at der bakkes op om gade -uddelingen i uge 9.

SAMMEN KAN VI FORHINDRE EU’SOVERNATIONALE RETSPOLITIK

Alle komitéer opfordres til at gå på gaden i uge 9

Af Jesper Morville

Ny løbeseddelInden for det kommende år skalde danske vælgere afgøre, om vivil beholde den nuværende und-tagelse overfor deltagelse i EU'sovernationale retspolitik, elleroverlade magten over bl.a. straf-feret og retssikkerhed til EU.Jo før, Folkebevægelsen er på

gaden, jo større er vores chancefor at være med til at sætte dags-ordenen for den debat, der vilkomme – og for at vinde!Derfor er der nu trykt en ny

løbeseddel i 100.000 eksemplarer,der giver et par gode argumenterfor at beholde vores undtagelse.Man kan også bruge den til atmelde sig ind i Folkebevægelsen.

Kampagnen sparket i gangI weekenden den 24. og 25. janu-ar tog Folkebevægelsen de førsteskridt i kampagnen. Ved et åbentmøde belyste tre eksperter forde-lene ved vores undtagelse og demuligheder, vi har for at samar-bejde internationalt om bekæm-pelse af grænseoverskridendekriminalitet også uden at væreunderlagt EU's overnationalerets politik.Efterfølgende besluttede for-

retningsudvalget at opfordre allekomitéer til at gå på gaden i løbetaf uge 9 (23. februar til 1. marts)og dele løbesedlen ud, og ogsåmeget gerne kombinere dette

med et debatmøde el-ler andet arrange-ment.

Synlighed i medierne, lokalt og nationaltMålet er, at der lavesuddeling så mangesteder som muligt ilandet, så vi kanbruge det presse-mæssigt f.eks. vedat sige, at Folke -bevægelsen går pågaden i 40 byer isamme uge. Det vilvække opmærk-somhed – også ide lokale medier,når I kontakterdem!

Vi vil derfor bedekomitéerne omto ting:

1. Send en bestilling på antalløbesedler og fortæl, hvor viskal sende dem hen – Navn ogadresse – hvis I ikke henterdem i Tordenskjoldsgade.

2. Meddel os, hvornår I går på gaden og hvor. Vi har brug fornøjagtig adresse og præcisttidspunkt, så alle aktiviteterkommer med i kalenderen, ogsekretariatet også får et over-blik og kan besvare spørgsmål. Altså dato, klokkeslet og sted.

Hanne Micheelsen vil stå for atkoordinere vores indsats: han-ne.micheelsen@gmail.com – tele-fon 23 96 26 81.

Giv venligst et svar til Hanne, ogderefter sætter Hanne det i ka-lenderen på hjemmesiden. Gågerne på gaden flere gange i uge9 og flere steder, hvis der er kræf-ter til det. Bor I i et område uden en ak-

tiv komite, eller mangler der folk,så kontakt Hanne, som måskekan skaffe hjælp. De stærke ko-miteer hjælper de mindre stærke! Og hvis det slet ikke er muligt

i uge 9, så er vi også glade for, atdet er på et andet tidspunkt.

Så går Folkebevægelsens kampagne for bevarelse af retsundtagelsen i gang

Grundloven sætter grænser for dansk suverænitetsafgivelse.

Fotograf: Thorkild Jensen / Folketinget

TRE HOVEDARGUMENTERFOR RETSUNDTAGELSEN

Af Sven Skovmand

� EU’s bankunion er indført afhensyn til de lande, der har Euro-en som fælles valuta. Den skal sik-re, at bankerne ikke i fremtidenopfører sig så uheldigt, som degjorde i årene forud for valutakri-sen i 2007-2008. Alle euro-landeskal derfor være medlemmer. Menman har også gjort det muligt forandre EU-lande at blive medlem.Og mens Sverige og Storbritannienfra starten har meddelt, at de ikkeønsker at være med, har de danskepolitikere endnu ikke taget stilling.Bankunionen skal have et fælles

finanstilsyn til at holde øje medbankerne. Hvis man mener, at enbank bør lukkes, skal en afvik-lingsmekanisme sørge for, at ind-skyderne ikke lider tab. Bankerneskal betale en fond på cirka 410milliarder kroner, der skal brugestil dette formål.For nationalbankdirektør Lars

Rohde er der ingen tvivl. Vi skalvære medlem af Bankunionen, ogdet kan ikke ske hurtigt nok. Hanmener, at bankunionen vil give osfordele, hvis for eksempel en storbank som Danske Bank kommer iproblemer. Samtidig frygter han,at der kan blive vedtaget ordnin-ger, som er til skade for den dan-ske realkredit, hvis vi ikke er med iforhandlingerne om Bankunio-nens indhold.De fleste ledende økonomer

mener dog godt, man kan ventemed at træffe en beslutning. Detgælder blandt andre overvismandHans Jørgen Whitta-Jacobsen,Jesper Rangvid, Jeppe Christiansenog Finn Østrup. De peger blandtandet på, at bureauer som Stan-dard & Poor’s og Moody’s har erk-

læret, at deres anbefalinger omdanske banker vil være upåvirkedeaf, om vi er medlem af Bankunio-nen. Samtidig giver et medlemskabaf Bankunionen en risiko for, at vikan komme til at betale store be-løb til for eksempel sydeuropæiskebanker, der må lukke. De 410 mil-liarder strækker ikke langt, hvisder for alvor bliver krise.Bankerne er splittede, og deres

organisation Finansrådet går fore-løbig ind for, at man venter med attage stilling.Også blandt partierne er der

uenighed, og det gælder både rødog blå blok, så det kan godt trække

længe ud, inden der træffes en be-slutning om ja eller nej.

Kræver det en folkeafstemning?Regeringen har bedt Justitsmini-steriet om at finde ud af, hvorvidttilslutning til en bankunion vilkræve en folkeafstemning, fordider overlades suverænitet efterGrundlovens paragraf 20. Og dedygtige embedsmænd i ministerietvil uden tvivl gøre, hvad de kan,for at bevise, at en folkeafstemningikke er nødvendig.Men tidligere professor i stat-

skundskab, Palle Svensson, har iInformation i artiklen »EU’s bank-

tilsyn kræver suverænitetsafgivel-se« (14.12.2012) skrevet, at man ik-ke kan komme uden om en folke-afstemning, fordi Bankunionen får

overladt vidtrækkende beføjelsertil at øve virksomhed over for dedanske banker. Og han henholdersig til, hvad dommerne i Højeste-ret sagde, da de i 1998 afsagdedom i sagen om Maastricht-trakta-ten. De præciserede nemlig veddenne lejlighed, hvor langt mankan gå i retning af at overlade EUbeføjelser.»Anvendelse af den kvalificere-

de procedure efter Grundlovensparagraf 20 er nødvendig i detomfang, det overlades til en inter-national organisation at udøvelovgivende, administrativ ellerdømmende myndighed med direk-te virkning her i landet eller atudøve andre beføjelser, som efterGrundloven tilkommer rigetsmyndigheder, herunder beføjelsetil at indgå traktater med andrestater,« sagde dommerne.Justitsministeriets embeds-

mænd vil derfor have svært ved athævde, at en folkeafstemning erunødvendig. Og de vil nok nødigrisikere, at de bagefter bliver un-derkendt af Højesteret.Det vil være en parallel til den si-

tuation, der i sin tid opstod omkringloven om Tvind, der blev standset afHøjesteret, fordi retten anså den forat være i strid med Grundloven.

5FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2015

Kommentar:

BANKUNIONEN KOMMER TIL AT VENTESelv Justitsministeriet kan blive nødt til at erkende, at tilslutning kræver folkeafstemning

KRITISK FAGØKONOMISK ANALYSEAF EU’S UDVIKLINGAf Niels I. Meyer, professor emeritus

BOGANMELDELSE: Økonomerne BrunoAmoroso og Jesper Jespersen harudgivet en kritisk analyse af EU’sudvikling fra ”Fredens Europa” tildagens centralistiske mål om atskabe ”Europas Forenede Stater”.Teksten er karakteriseret ved

sin positive grundindstilling til etsamarbejdende og solidarisk Euro-pa, men dokumenterer gennembogens grundige analyse, at udvik-lingen er gået i en forkert retningbåde økonomisk og demokratisk.De to forfatteres ”opråb” peger

på en række løsninger, som kanbringe EU tilbage på det rette sporved at rulle en række direktiver og

forordninger tilbage.Blandt bogens mere markante

forslag kan nævnes omstillingen tilregionalt forankrede valutaer, re-gulering af kapitalbevægeligheden,skabelsen af mindre, regionale ar-bejdsmarkeder og indførelse af enfinansiel transaktionsafgift.Den sammenfattende konklusi-

on lyder, at EU-samarbejdet liderunder åbenbare systemiske fejl, ogat det er nødvendigt at rulle inte-grationen tilbage med respekt forlandenes forskellighed.Bogen kan med fuld ret beteg-

nes som årets vigtigste danske bogom mulighederne for at skabe enbedre ramme for samarbejdet iEuropa.

Amoroso og Jespersen: ”EUROPA? –Den udeblevne systemkritik”, forlaget politisk revy, 2014, 112 sider, 98 kroner.

BANKUNIONEN ER SELVFØLGELIG LIG MEDSUVERÆNITETSAFGIVELSE Hvis Danmark vælger at gå med i EU’s bankunion, vil vi afgive beslut-ningskompetence, der vedrører landet største banker. Det kan ikke væreandet end suverænitetsafgivelse. Men det vil regeringen forsøge at undgåat kalde det ved at gradbøje gamle støvede paragraffer. Sådan skriver MEP Rina Ronja Kari i sin blog på Berlingske, som kan

læses på www.politiko.dk.

Foto: Valentina Pop / EUObserver

Støt den folkelige modstand mod TTIP� Husk at skrive under på underskriftsindsamlingen STOP TTIP. Jo flere underskrifter, jo bedre muligheder for at vise EU og USA, atbefolkningerne ikke vil acceptere en TTIP-aftale, der forringer miljø-beskyttelse, forbrugersikkerhed og arbejdstagerrettigheder.

I skrivende stund har godt 1.500.000 europæere skrevet underunderskriftsindsamlingen mod TTIP-aftalen. Men der er brug formange flere og en bedre geografisk dækning. For eksempel har kungodt og vel 5000 danskere skrevet under, mens modstanden i andrelande er meget bedre organiseret. Det er derfor vigtigt, at så mange som muligt skriver under, så vi

sammen kan sende et klart signal til EU-toppen om, at TTIP-aftalenhøre til i skraldespanden.

Man kan skrive under på den folkelige protestbevægelse modTTIP ved at gå ind på https://stop-ttip.org/.

Danmark mulige deltagelse i EU's bankunion er suverænitetsafgivelse og skal derfor til folkeafstemning

CHRISTIANSHAVN/INDRE BY I indkaldes hermed til den årligegeneralforsamling i Christians-havn/Indre By komiteen,Folkebe-vægelsen mod EU.Sted: Tordenskjoldsgade 21, st.th.Tid: Mandag den 16. februar kl. 17–19:30.Dagsorden:1. Valg af dirigent og referent2. Beretning fra 17.3.14–16.2.15v/Birte

3. Regnskab v/John4. Valg af kontaktperson og kasse-rer

5. Indkomne forslag.Bl.a. politiskudtalelse v/Lave

6. Årsplan: – Folketingsvalg –Retsundtagelsen/Folkeafstem-ning – Bankunion – TTIP –Flere medlemmer og penge tilFolkebevægelsen.

7. Foreliggende sager: Gode ideermodtages med glæde

8. Næste møde i komiteenHåber at se rigtig mange den16.2.15.

De bedste hilsner Birte U. Pedersen

KØBENHAVN NV

Offentligt møde omretsundtagelsenTorsdag 19. februar 19:30-21:00Sted: NV-Bogcafe, Frederikssunds-vej 64, 2400 København NVDer vil være oplæg af Lave K. Broch om retsundtagelsen med ef-terfølgende diskussion.

Er EU fredens projekt?Torsdag 12. marts 17:00-19:00Sted: Europahuset, Gothersgade115, København K.Oplæg ved Lave K. Broch, 1. sup-pleant til EU-parlamentet for Fol-kebevægelsen mod EUTilmelding er nødvendigDet er gratis, at deltage, men til-

melding er nødvendig og skal skesenest tirsdag den 10. marts kl.10.00. Dette skyldes, at der er etbegrænset antal pladser. Hvis duønsker, at deltage bedes du at sen-de en mail til fb@folkebevaegel-sen.dk, hvor du i emnet skriver”møde om EU og freden den 12.marts” og oplyser for- og efternavnsamt dit telefonnummer.

Lave K. Broch indleder mødetmed et 30 minutters oplæg og der-efter vil der være tid til debat. LaveK. Broch er cand. scient pol. og hari mange år beskæftiget sig medfredsspørgsmål.

KØBENHAVNTirsdag den 24 marts kl. 17.00 erder offentligt møde i Bygge, Jordog Miljøarbejdernes fagforening,Mølle Alle i Valby. 2 sal. Emnet vil være en drøftelse af:

Hvad betyder retsundtagelsen vedSøren Søndergård, tidligere MEPfor Folkebevægelsen mod EU. End-videre vil der være en faglig debat-tør i panelet. Mødet er gratis, alleer velkomne. Arrangører: EU-udvalget i

Bygge, Jord og Miljøarbejdernesfagforening, Fagligt udvalg i Folke-bevægelsen mod EU, Valby og Sydvest komiteerne, Folkebevægel-sen mod EU.

6 FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2015

KALENDEREN

HADERSLEV/SØNDERJYLLANDMøde med MEP Rina Ronja Karitirsdag den 17. februar kl. 18.30–21.00 i Aktivitetshuset Bispen,Bispebroen 3 i Haderslev, lokale 2på 1. sal.Folkebevægelsen mellem parla-mentsvalg og undtagelsesafstem-ning – hvor brænder det på?Povl Kristensen mob 6070 6217,povlk@privat.dk

ÅRHUSÅrhus-komiteen inviterer hermedtil den ordinære generalforsamlingtorsdag den 19. marts kl. 19.30 påLærerværelset på Brobjergskolen.Dagsorden ifølge vedtægter og po-litisk punkt om den foreståendefolkeafstemning om retsundtagel-sen. Vel mødt!

VEJLE, KOLDING OG FREDERICIAVejle, Kolding og Fredericia komitéholder generalforsamling tirsdagden 24. marts 2015 kl. 19 i I.P.

Schmidtgården, Vendersgade 4,Fredericia.Dagsorden ifølge vedtægterne.Birthe Bahnsen ChristiansenUllerupdalvej 203, st.tv.7000 FredericiaTlf: 2137 4743

HERNING/BRANDEMedlemsmøde i EU-kritisk Net-værk-Herning tirsdag d. 24. martskl. 19.30 hos Hans Kristian Stef-fensen, Kjærgårdsvej 5, 7451Sunds.

RØNDE

Debat i Rønde om retsundtagel-sen. Mandag den 23. februar kl.19,30 kommer retsundtagelsen tildebat i Rønde ved et møde, der erarrangeret af FolkebevægelsensDjurs landskomité.For at bevare undtagelsen taler

journalist Erik Høgh-Sørensen, dertidligere har været korrespondentfor Ritzau i Bruxelles, og som harskrevet bogen »Mod vinden«, der

er yderst kritisk over for avisernesdækning af EU. Hans modstanderbliver Christian Kjølhede, Aarhus,der var opstillet som nr. 2 på denradikale liste ved EU-valget i 2014.Mødet bliver holdt i 3F’s møde-

sal, Solsortevej 9 i Rønde, og komi-teen håber, at også folk uden forDjursland vil komme til mødet ibetragtning af, at retsundtagelsensnart skal til folkeafstemning.

HORSENSLørdag den 14. marts afholdesåbent arbejdsmøde i Horsens,Dansk Metals lokaler, Smedetorvetkl 11.00. Den faglige EU-modstandvil diskutere og lægge arbejdspla-ner. Steen Lund, arbejdsmiljøre-præsentant fortæller om de of-fentlige overenskomster. Gebyr for spisning kroner 50.

Mødet er åbent og tilmelding kanske til formand for Folkebevægel-sen mod EU, fagligt udvalg KimHolm. kim_holm@holmsverden.dkeller formand BJMF’s EU udvalgKim W. Bilfeldt. kimw@bilfeldt.dk

JYLLAND

Deadline til kalenderen er den 7. april

KØBENHAVN

FYN/ODENSE

Medlemsmøder De fynske lokalkomiteer af Folke-bevægelsen mod EU holder med-lemsmøder. Alle medlemmer ervelkomne.Den 3. marts, den 7. april, den 5.maj og den 2. juni – alle dage kl.19.30.Sted: Absalonsgade 26 i Odense (i Enhedslistens lokaler)

Seminar om bankunionenSeminar om bankunionen på Fyn– Alle er velkomneLørdag den 7. marts 11:00-15:30Sted: Historiens Hus, Klosterbak-ken 2, Odense – indgang i Dom-kirkens gård.Hvad mener vi om Bankunio-

nen? De siger, at Bankunionen vilfungere som en fælles forsikring,og at det fælles tilsyn vil fungeresom et kvalitetsstempel.

Men vi spørger – er vi trygge,når de store banker får bedre for-hold end de små, når vi ser en risi-ko for vores realkreditordning, nårdet overordnede tilsyn kan lukkebanker, og – især, når vi åbenbartikke må få en folkeafstemning?Det er komplicerede sager, og vi

må vide mere!Oplægsholdere: professor, tidli-

gere vismand Chresten Sørensen,formand for folkeafstemnings -komite 2010 Helge Rørtoft Madsenog medlem af EU-parlamentet forFolkebevægelsen Rina Ronja Kari.Øl, vand, kaffe og sandwich kan

købes.Alle er velkomne

arr. Folkebevægelsen, FynDu kan hente pressemeddelelsenher:www.folkebevaegelsen.dk/IMG/pdf/pressemeddelelsefyn.pdf

FYN

GIV EN SKÆRV TIL ROPA!� Mange af jer spørger nu; til hvadfor en fisk? Men Ropa er ikke enfisk. Ropa er Europa uden EU. Ro-pa er også et netværk af unge fraFolkebevægelsen, der siden EU-valget jævnligt har mødtes for atdiskutere EU og alle EU’s ulykker –og ikke mindst, hvad der derforkan gøres.Disse fornuftige unge menne-

sker er derfor gået i gang med at

etablere en mere stabil platformfor dette arbejde. Det handler bl.a.om regulært politisk arbejde, menogså om at nå ud til unge på derespræmisser. Folkebevægelsens land-sledelse mener, at det er et glim-rende initiativ. Og Folkebevægel-sen støtter det selvfølgelig 100 pct.Men skulle der blandt Folkebe-

vægelsens medlemmer være nogleder efter Julens udgifter, og efter I

har betalt kontingent til Folkebe-vægelsen, der skulle have lidt tilo-vers. Så kunne det være dejligt,hvis man gav de unge en lille øko-nomisk opmuntring, der også vilgå ubeskåret til bekæmpelse af EU.Det kan ske på vores konto i

Folkesparekassen, Silkeborg reg. nr.9860, kontonummer 0000025100.

Med venlig hilsen, Niels EriksenFolkebevægelsens forretningsudvalg

FOLK i BEVÆGELSE – Dokumentation og debat om unionen

Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06.

E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk

MEP Rina Ronja Kari, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.rinaronja.dk

Redaktion: Poul Gerhard Kristiansen, poul@folkebevaegelsen.dk Ansv.h.: Sven SkovmandLayout: Karen Hedegaard Tryk: Arco Grafisk Deadline:Deadline til Folk i Bevægelse nr. 2 er den 7. april. Vi vil helst have stoffet som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.

Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

TAK for støtten – men vi stårover for mange nye opgaver� Attentat mod retsundtagelsen ogden danske retssikkerhed, bank -union, TTIP og nu diskussionenom euroen foruden den almindeli-ge diskussion om EU’s indflydelseer alle sammen opgaver, vi stadigstår overfor, og som giver behovfor yderligere støtte fra jer.Vi har allerede set en stor offer-

vilje, ikke mindst i valgåret 2014.Nu står vi i 2015, og vi håber, atden offervilje vil fortsætte, ligesomvi håber på endnu flere nye med-lemmer.

– Allerede nu kan vi se, at man-ge har benyttet lejligheden til atgive en ekstra skærv oveni kontin-gentet. Tak for det og de omkring40.000 kr., der allerede er kommeti år – oveni de mange kontingen-ter.Vi håber selvfølgelig, at endnu

flere vil eller kan støtte med ekstrabidrag. Brug vores konto i Folke-sparekassen, Silkeborg reg. nr.9860 kontonummer 0000025100.– På forhånd tak.

Ny pressemedarbejder i Folkebevægelsen� Jens Bomholt er ansat i Folkebevægelsen mod EUsom presse- og kommunikationsmedarbejder. Jens vilfremover bidrage til redaktionen af Folk i Bevægelse. Jens har sit kontor i Bruxelles.Tlf: +32 471 57 55 56. Mail: jens.bomholt@europarl.europa.eu

7FOLK I BEVÆGELSE nr. 1/2015

Der er stadig plads. Stadig kun 50 kr. året udMed jeres hjælp lykkedes det at

overopfylde vores målsætning omaf få 1000 nye medlemmer ind iperioden fra landsmødet 2012 tilvalget sidste år. Det var flot.Men der er stadig plads til end-

nu flere medlemmer selv om deter længe siden, Folkebevægelsenhar haft så mange medlemmer i

kartoteket. Det er klart, at der harværet en afmatning siden valget,men alligevel har vi fået 56 nyemedlemmer siden seneste num-mer af Folk i Bevægelse i septem-ber sidste år – oveni de 1137 med-lemmer.

De 57 medlemmer fordeler sig påfølgende komiteer:

REGION HOVEDSTADEN: 30Indre By/Christianshavn 1Frederiksberg 3Østerbro 3Nørrebro 6Amager/Amagerland 2København NV 2Valby 4Hvidovre 1Brønshøj-Husum 2Vanløse 1Gentofte/Gladsaxe/Lyngby 2Hørsholm 1Helsingør 1Frederikssund 1

REGION SJÆLLAND: 4Vestsjælland 1Køge 1Lolland-Falster 2

REGION SYDDANMARK 8Odense 2Assens 2Svendborg 1Kolding 1Haderslev 1Esbjerg 1

REGION MIDTJYLLAND 8Århus 3Viborg 1Djursland 2Randers 2

REGION NORDJYLLAND 7Aalborg-Nørresundby 1Jammerbugt 2Brønderslev 2Hjørring 2

Bestil og støt Folkebevægelsenmod EU – tlf: 3582 1800 eller mail:bogholderi@folkebevaegelsen.dkeller skriv til Folkebevægelsen modEU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København K.

NYT HOS FOLKEBEVÆGELSENJesper Jespersen & Bruno Amoroso:”Europa? – Den udeblevne system-kritik.”En lille, men skarp debatbog,

der giver ”svar på nogle af despørgsmål, journalister aldrig stil-ler” iflg. Preben Wilhjelm. En bogtager borgernes skepsis alvorligt.112 sider. Udkommet 2014. For-

laget politisk revy. 98,-

Dag Seierstad: ”Folket sa NEI” –Norsk EU-motstand frå 1961 til idag.En bog med alle milepælene,

højdepunkterne og ikke mindstglædestårerne. En bog, som ogsåfortæller om hvad kampen egent-lig handlede om og hvordan mod-standen blev organiseret.På norsk. 320 sider. Det norske

samlaget 2014. Kr.: 350,-

STADIG PÅ LAGER – GODEGAVEIDEER – ELLER TIL DIG SELV:

NYT – UDGIVET 2014Erik Høgh-Sørensen: ”Mod vinden”om Danmarks plads i EuropaMod Vinden er den første af sin

slags i Danmark. Forfatteren varen fast del af det internationalepressekorps som Ritzaus korres -pondent i Bruxelles og har skrevetmere end 7000 offentliggjorte ny-hedsartikler.Bogen indeholder hans mest

underholdende anekdoter, portrætter og analyser fra et af

Europas magtcentre.Normalpris hos boghandleren

kr. 250. Køb den hos Folkebe-vægelsen for kun kr. 200,-

NYT – UDGIVET 2014Ole Hen: ”Jordskælvsvalget til Folke-tinget – begyndelsen til enden forEU”. Normalpris kr. 199,-. Hos Folke-

bevægelesn kun kr. 150,-

NYT – UDGIVET 2014Sven Skovmand: ”En by gennem ti-derne” med tegninger af Stig Weimar. En bog om en dansk by, som

den ser ud i dag og i 1975, 1925,1870, 1750, 1550 og 1250. Hvordanbyen ser og så ud og hvordan fa-milierne levede.Især til mindreårige børn, men

kan også med udbytte læses afstørre børn og deres forældre. Kr.100,-

NYT OPLAG 2014Henning Sørensen: ”Ned med denfordømte snaps”. Henning Sørensens veloplagte

biografi om Lars Larsen-Ledet,manden som gjorde afholdssagentil en stor og magtfuld, folkelig be-vægelse.

En elsket mand, for i hans tidfaldt forbruget af alkohol til enfjerdedel – men en hadet mand afværtshusholdere, bryggerier ogspiritusproducenter.1. oplag fra 1998. Køb den hos

Folkebevægelsen mod EU for kunkr. 150,-

Jesper Jespersen Stadig aktuel: ”Euroen – hvorfor gik det galt, oghvordan kommer vi videre?”Udgivet juni 2012 på forlaget

DEO. Kun kr. 140,-

Afholdsbevægelsen i NordenHenning Sørensen giver os her

den første samlede fremstilling afudviklingen af afholdsbevægelsen ihele Norden – en af de mest be-tydningsfulde kulturstrømninger idet nittende og tyvende århundre-de. Udgivet 2012 på forlaget Ho-vedlandFor den hurtige eet signeret

eksemplar – ellers usigneret. Kr.150,-

Johan Galting: ”Freds-og konflikt-forskning – krishåndtering”. 31 artikler fra Transcend af den

verdenskendte fredsforsker. Pånorsk. Kr. 50,-

”14 postkort om solidaritet” Teksteraf Carl Scharnberg. Fotos af Sarah Skovlide Ander-

sen, Kirsten Harrits, Anne-MetteKruse, Andreas Trier Mørch ogAnders Kruse Aagaard. Kr. 50,-

David Helin: ”30 år i folkestyrets tjeneste”Om Folkebevægelsen mod EU’s

historie 1972-2001. Kr. 50,-

Husk også Folkebevægelsens Jubi-læumscd: ”EU-modstandens sangegennem 40 år”En række kendte kunstneres bi-

drag til EF-/EU-modstanden gen-nem 40 år. Fra 1972 til bonustrackfra Folkebevægelsens jubilæums-fest i 2012. Kun kr. 100,-

GAVEBØGER man bliver både glad og klog af

Fantastisk hilsen til Folkebevægelsen på årets Corner-udstilling� Blandt den legendariske kunst-nersammenslutning Corners med-lemmer er Elisabeth Bergsøe, derogså er kendt som en ildsjæl i Fol-kebevægelsen og talsperson forKøge-komitéen.På årets Cornerudstilling på

Sophienholm ved Lyngby bliverman modtaget af Elisabeth Berg-søes store billede, bestående afFolkebevægelsens QR-kode i enfantastisk komposition.Elisabeth håber meget, at Fol -

kebevægelsen og alle medlemmervil nyde og bruge billedet; en kre -ativ brug af et vigtigt element i bevægelsens ”profil”. Det er spæn -dende at få åbnet øjnene for, atnoget så teknisk som en QR-kodeogså kan ses og bruges kunstne-risk.Der er flere værker af både Eli-

sabeth Bergsøe og af andre venneraf Folkebevægelsen, bl.a. MortenSkovmand, på udstillingen.

Udstillingen på Sophienholm (Nybrovej 401, Kgs. Lyngby) er åbentil den 22. februar.

Nekrolog:

Kurt Francis er dødAf Luise Hemmer Pihl

� Kurt Francis Madsen, Drastrupved Randers, er død , 93 år gam-mel. Kurt Francis var med i Folke -

bevægelsen mod EU lige fra be-gyndelsen og sad i lange perioder iForretningsudvalget. Han var so -cialdemokrat med liv og sjæl ogmente derfor ikke, at EF og senereEU kunne forenes med den nordi-ske velfærdsmodel.Politisk var han desuden enga-

geret i lokalpolitik som byråds-medlem først i Rosenholm kom-mune og senere i Sønderhaldkommune, hvor han især engage-rede sig i kultur- og fritidsspørgs-mål.

Kurt Francis Madsen var cand.polit. fra Københavns Universitetog underviste på Niels BrocksHandelsskole i København og se-nere som journalist i samfundsfagpå Danmarks Journalisthøjskole iÅrhus sideløbende med undervis-ning i fagbevægelsens tillids-mandsuddannelse.Kurt Francis Madsen forenede

sin ubøjelighed i politiske spørgs-mål med en sjælden smidighed ogvenlighed i omgangen med andremennesker. Disse egenskaber gjor-de ham i mange år til en betyd-ningsfuld skikkelse i EU-modstan-den.

Nye MEDLEMMER søges

Kampagnetilbud stadig gældende

Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen

� Medlemmerne kom i en stærk strømi de sidste måneder op til EU-parla-mentsvalget den 25. maj. Det betyder, atvi ikke bare opfyldte landsmøde 2012’smålsætning om 1.000 nye medlemmerinden valget, men overopfyldte det.Den 25. august er resultatet 1.137nyindmeldelser.Men der er ingen grund til at hvile

på laurbærrene. Vi gentager succesenmed et kampagnetilbud, hvor man kanblive medlem for 50’er. Nu helt frem til31. december 2015!!Det er et tilbud, som er til at forstå,

og vil give gode muligheder for nyemedlemmer til at stifte bekendtskabmed Folkebevægelsen mod EU og detarbejde, vi laver – og hvad det vil sige at

være med i kampen mod EU’s konstan-te indblanding i flere og flere områder. Skal EU bestemme alt? Skal EU for-

ringe folkestyret, velfærden, sundhedenog vores omverden?Er dit svar NEJ, så er det Folkebe-

vægelsen mod EU, du skal være med-lem af. Spørg i din vennekreds, din familie,

på din arbejdsplads eller på dit studieog giv tilbuddet. På den måde kan deogså være med i den organiserede EU-modstand. Den konsekvente og tværpo-litiske EU-modstanderbevægelse og værhele tiden beredt med hvervemateriale.

� God fornøjelse, og har du brugfor materiale, oplysninger eller gode råd, er du altid velkommen til at ringe til Folkebevægelsen påtelefon: 35 36 37 40.

FOLKiBEVÆ

GELSEDokum

entatio

n o

g d

ebat o

m u

nio

nen

Udgiv

et a

f F

olk

ebevæ

gels

en m

od E

UNR. 1. FEBRUAR-MARTS 2015

Maskinel MagasinpostBladnr. 42463

Der er stadig plads til NYE MEDLEMMER

Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Jeg vil med!� Jeg vil benytte mig af tilbuddet om kun 50 kroner formedlemskab frem til 31. december 2015

� Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-nister, stude rende og arbejdsløse)

Navn

Adresse

Postnr. By

Tlf.nr. E-mail

Ved indmeldelse:

Fødselsdato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU

+ + + 10435 + + +

0893 Sjælland USF B

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjolds-gade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Syrizas sejr ved valget i Grækenlandhandler om retten til at føre en andenpolitik, end den EU og Trojkaen dikterer.

Af M

aj Aslett-Rydbjerg

�Tsipras første udm

elding som rege-

ringsleder var ”nu er det slut med Troj -

kaen”. Udm

eldingen understreger, atdet græ

ske valg ikke bare handler omgældskrisen, m

en om en suveræ

ni tets -krise. EU ved, at den græ

ske gæld er for

stor til, at grækerne kan betale den til-

bage. EU ved, at hvis gæ

lden ikke ned-skrives, vil G

rækenland i frem

tidenvære afhæ

ngig af lånepakker. EU ved

også, at en evig forpligtigelse til at fi-nansiere afdragene på en evigt voksen-de gæ

ld i realiteten er en ”overførsel”,som

bare kaldes noget andet. Det handler derfor m

ere om politik

end økonomi, når EU

afviser et hverthåb om

at nedskrive gælden. O

mvendt

er nedskrivningen af gældsbyrden en

hovedprioritet for Syriza, fordi den ernødvendigt for at gennem

føre partietspolitik. Spørgsm

ålet er, om Syriza kan få EU

til at gøre noget, som EU

virkelig ikkevil?

Det økonomiske trum

fkortSyriza har gjort det klart, at det ikkeønsker græ

sk exit fra eurozonen. Hvis

et frivilligt græsk exit er et ”no go”, m

åTsipras satse på en anden strategi forat skabe politisk m

anøvrerum.

En strategi kunne være ”afpresnings-

strategien: Hvis G

rækenland forlader

euroen, vil det lede til en ny finans -krise i eurozonen, som

øjeblikkeligt vilsprede sig. K

onsekvensen vil være, at

eurozonen reelt vil være i risiko for at

falde fra hinanden. For at undgå dettevil eurozonen væ

re tvunget til at skrideind m

ed massiv støtte. D

et er billigereat finansiere G

rækenlands problem

erend at lade væ

re så at sige.Tsipras trum

fkort er altså at præsen-

tere EU og D

en Europæiske C

entral-bank m

ed et fait accompli i forhold til

afbetalingen på gælden og satse på, at

EU ikke har nerverne til at tage skridt,

der vil tvinge Grækenland ud af euro-

en.

Det demokratiske trum

fkortEn anden strategi kunne væ

re at gøredet græ

ske valg til en ”lakmusprøve for

demokratiet i EU

”. Ræsonnem

entet vilvære: H

vis EU ikke vil acceptere, at

Tsipras har et stærkt folkeligt m

andattil at genforhandle gæ

ldsaftalen og tilat føre en anden politik, vil det igenudstille de dem

okratiske mangler i

EU-projektet. EU’s dem

okratiske underskud er ikke nogen nyhed, så isoleret set er detikke noget stæ

rkt trumfkort. M

en Syri-zas sejr falder sam

men m

ed to andretendenser. For det første står det klart, at kløf-

ten mellem

syd og nord handler om, at

krisepolitikken har fremmet

demokratiets forfald til fordel

for et kleptokrati, der gør denøkonom

iske og politiske eliterigere, m

ens befolkningen bli-ver fattigere. For det andet er Syriza ikke

alene om at have vind i sejle-

ne. I Spanien stormer protest-

bevægelsen Podem

os frem.

Som Syriza ønsker Podem

os atgenforhandle Trojkaensnedskæ

ringsdekreter.

En fuserDet er en underdrivelse at sige, at Syri-

zas projekt er oppe mod stæ

rke kræf-

ter. Gældsbyrden i de kriseram

te euro -lande kan ikke ses isoleret fra EU

’s in-tegrationsprojekt – offentlig gæ

ld ernøglen til en fæ

lles finanspolitik – der-for er det langt fra sikkert, at projektetvil lykkes. Syriza har slået fast, at m

an ikke erparat til at tage den ultim

ative konse-kvens og forlade EU

eller euroen. Hvis

EU ikke åbner op for at genforhandle

gælden, kan det græ

ske valg blive enfuser.

GRÆKERNE VÆ

LGER EN ANDEN VEJ END EUFaktaboks:

•I 2013 udgjorde den offentligegæld 174,90%

af BNP

•Arbejdsløsheden er steget fra9,5%

til 26% fra 2009-13

•Ungdom

sarbejdsløsheden ersteget fra 21%

til 59% fra

2009-13•Gennem

snitslønnen er faldet38%

fra 2009-14•Pensionerne er faldet m

ed 45%fra 2009-14

Pressefoto GUE/NGL