Folk i BevægelseDokumentation og debat om unionen – Udgivet af Folkebevægelsen mod EU Nr. 3 – Juni-juli 2015

Kun én ud af ti EU-love når forbi Folketinget

// Sidste år implementerede Danmark 165 direktiver fra EU på alverdens politiske områder. En op-tælling fra Justitsministeriet viser, at kun hver tiende af disse EU-love nåede forbi Folketinget, inden de var implementeret i den danske lovgivning.

90 procent af EU-lovene gen-nemføres administrativt gennem ministerielle bekendtgørelser og cirkulærer og udsættes derfor hver-ken for parlamentarisk kontrol eller politiske drøftelser.

Denne udemokratiske og udenomsparlamentariske måde at implementere EU-lovgivning på er et stort demokratisk problem, vurderer eksperter.

”Det er en demokratisk be-kymrende udvikling, at man nu gennemfører mere end 90 procent via bekendtgørelser og ikke via lov,” siger professor på Institut for Statskundskab på Københavns Uni-versitet, Dorte Sindbjerg Martinsen til Politiko.

Stigning i manglende kontrolAntallet af administrativt im-plementerede direktiver er ifølge professoren steget betragteligt de senere år.

I 2004 viste en opgørelse fra ’Magtudredningen’, at det dengang var 70 procent af EU’s direktiver, der

blev gennemført uden om Folke-tinget.

”Der er sket et skred de seneste ti år, og det betyder, at implemen-teringen af stadigt mere EU-lovgiv-ning kører uden om parlamentarisk kontrol,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen til Politiko.

Hun slår samtidig fast, at EU-lovgivningen i stigende grad bevæger sig ind på indenrigspoliti-ske områder, som bør ligge under parlamentarisk kontrol fra Folke-tinget.

”Vi har en udvikling i retning af, at EU bevæger sig mere og mere ind på områder, som traditionelt har været indenrigspolitiske, og det kal-der i sig selv på mere demokratisk debat og parlamentarisk kontrol.”

Ingen retningslinjerDer findes for nuværende ingen klare bestemmelser for, hvordan et

EU-direktiv skal behandles – og der-for heller ingen klare retningslinjer for, hvornår direktiver skal imple-menteres via lov eller om embeds-mændene i de relevante ministerier kan nøjes med at indføre direktivet gennem en bekendtgørelse eller en

Der eksisterer ikke klare ret-ningslinjer for, hvornår et EU-direk-tiv skal indføres i Danmark via lov, og hvornår det er tilstrækkeligt med en bekendtgørelse.

Ifølge Justitsministeriet er det tætteste, vi kommer på retnings-linjerne for Folketingets ageren i forhold til EU-lovgivning, den så-kaldte ’Vejledning om Lovkvalitet’. Af den fremgår det klart og tydeligt, at retningslinjerne som hovedregel skal afgøres af Folketinget.

Men vejledning lægger sam-tidig op til, at kan ofte kan være nødvendigt at overlade fastsættel-se af regler til administrationerne, fordi det sikrer en hurtig og smidig implementering.

”Folketinget skal ikke belemres”Justitsministeriet forklarer på baggrund af opgørelse over admini-strativt indførte EU-love, at der i de fleste tilfælde er tale om ” teknika-liteter, som det vil være besværligt at belemre Folketinget med”.

Men den forklaring køber med-lem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari, ikke. Hun mener, at de mange direktiver, der indføres uden kontrol og debat, har betydning for en helt masse almindelige men nesker.

”Den uendelige strøm af love, der kommer fra EU, er rigtig nok meget ofte meget tekniske. Men de har jo stadig enorm betydning for borgere og virksomheder. Derfor er det hul i hovedet, at sige, at det ikke er værd at belemre Folketinget med den slags småting,” siger hun.

Ikke godt nokRina Ronja Kari mener samtidig, at der er brug for en tilbundsgående

undersøgelse af, hvordan Folke-tinget og centraladministrationen agerer, når der kommer nye EU- direktiver.

”Det største problem er jo sådan set, at der ikke er nogen, der har overblik over, hvad vi siger ja til, hvordan EU-lovene implementeres og om vi eventuelt overimplemen-terer direktiverne. Derfor skal vi have undersøgt til bunds, hvad der er op og ned. Og hvordan vi sikre, at vi får den nødvendige demokra-tiske kontrol med indførelsen af EU-love,” siger Rina Ronja Kari og fortsætter:

”Vi kan jo ofte ikke hindre, at EU indfører absurde regler. Det sker hele tiden. Derfor er det utroligt vigtigt, at Folketinget behandler alle EU-love på en demokratisk og fornuftig måde. Og selvfølgelig ikke kun én ud af ti. Det siger sig selv.”

Leder: Dansk demokrati under pres fra EULæs mere på side 2

TTIP-kritikken glimrer ved sit fravær på BorgenLæs mere side 4

Indkaldelse til landsmøde 2015 Se mere på side 7

EU sætter Grundloven ud af spil Sven Skovmand analyserer på side 5.

90 procent af alle EU-love bliver til dansk lov uden at Folketinget så meget som kaster et blik på dem. (Foto: Wikipedia)

90 procent af alle EU-love gennemføres

administrativt og bliver derfor aldrig behandlet

i eller diskuteret af Folketinget. Enormt

demokratisk problem, advarer eksperter.

»Der eksisterer ikke klare retningslinjer for, hvornår et EU-direktiv skal indføres i Danmark via lov, og hvornår det er tilstrækkeligt med en bekendtgørelse.«

Temanummer: EU og demokrati

2 Folk i Bevægelse nr. 3 – 2015

Leder:

Demokratiet i Danmark under hårdt pres// Politikere og andet godtfolk fremhæver ved enhver lejlighed, at Danmark er et af verdens bedste demokratier, som beskrevet i grundloven.

Dette vil jeg stille et stort spørgsmålstegn ved, da Grundloven mere eller mindre er sat ud af kraft.

I Grundlovens § 3 står der:Den lovgivende magt er hos kongen og fol-

ketinget. Dette er ikke sandt længere, da 90% af vores lovgivning bliver direkte og indirekte dikteret af EU, gennem direktiver, forordninger og henstillinger.

Den udøvende magt er hos kongen. Altså skal alle love i Folketinget underskrives af kon-gen. Det vil sige at 90% af vores love er grund-lovs stridige, da de ikke er vedtaget af Folke-tinget, men af EU.

Den dømmende magt er hos de danske dom-stole. Nej, de er tilsidesat af EU-Domstolen, som har forrang over for alle nationale domstole.

Grundlovens § 20 beskriver, at suverænitets-afgivelse kun kan ske ved, at et 5/6 flertal i fol-

ketinget beslutter det – ellers skal der udskrives folkeafstemning.

Vi ser gang på gang den paragraf blive brudt, da vores meget EU-venlige partier i samråd med deres egne jurister konstatere, at der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, hvorefter 5/6 godken-

der og vedtager det hele – traktater, direktiver og så videre og så videre.

Lissabon-traktaten er et godt eksempel på dette, da alene det, at EU-Domstolen har for-rang for nationale domstole er – eller burde være – suverænitetsafgivelse.

Alle de samme EU-venlige partier påstår også, at EU ikke blander sig i arbejdsmarkeds-

politik og respekterer Den Danske Model. Det passer selvfølgelig ikke. EU har fastsat, at Dan-mark kun kan forlange, at udenlandske firmaer skal betale en mindsteløn for at overholde overenskomsterne.

Senest har Justitsministeriets jurister meldt ud, at Bankunionen ikke er suveræni-tetsafgivelse til trods for, at kontrollen med bankerne overdrages til EU.

Lige nu forhandler EU og USA om en han-delsaftale (TTIP) for lukkede døre. Der er dog kommet lidt frem om indholdet, bl.a. at der skal nedsættes en uafhængig domstol til at mægle mellem firmaer og enkelte lande, hvis der opstår tvister. Domme, der bliver afsagt her af private domstole, kan ikke ankes.

Når vi den 5. juni fejrer grundloven, grundlaget for vores demokrati, er det en sandhed med store modifi-kationer. Takket være EU.

Af Ole Nors Nielsen, talsperson for Folkebevægelsen mod EU

»Justitsministeriets jurister har meldt ud, at Bankunionen ikke er suverænitetsafgivelse til trods for, at kontrollen med bankerne overdrages til EU.«

// Migration og flygtninge har stået højt på den europæiske dagsorden i l foråret ikke mindst på grund de 900 bådflygtninge, der i april druknede i Libysk farvand ud fra Lampedusa.

I slut april afholdte EU’s stats- og regeringsledere et ekstraordi-nært topmøde for at iværksætte nye initiativer, så man kan undgå fremtidige katastrofer.

Faktum er, at hvad enten om man kan lide det eller ej, så migre-rer og flygter folk. Det har vi gjort siden menneskets begyndelse og det vil vi fortsætte med, så længe der findes knaphed og krige i ver-den. Og presset på de europæiske grænselande bliver større og større.

At andet faktum er, at EU på mange måder bærer et stort ansvar for bådkatastroferne i Middelhavet. EU’s traditionelle løsning på at håndtere migrations- og flygtninge-strømme har været at bygge stadigt højere mure i form at et militarise-ret grænseværn og ved at alliere sig

med diktatorer, der har været villige til at holde migranter og flygtninge væk fra EU’s grænser.

Men som historien har vist, så kan ingen mur – lige meget hvor høj den end er – forhindre folk i at forsøge flugten. Det eneste EU’s grænseværn reelt har gjort er at tvinge flygtninge ud på stadigt farligere ruter over Middelhavet for at komme til Europa. Ofte er resultatet en menneskelig tragedie, som den vi så i april.

Dertil kommer, at EU’s regerin-ger og virksomheder groft udnytter det afrikanske kontinent for natur-ressourcer og arbejdskraft. Dermed er Europa med til at skabe betingel-serne for de krige og ekstremister, som folk flygter fra.

Desværre var der intet fra EU-topmødet, som tog hånd om de egentlige problemer. Det mest konkrete der blevet vedtaget på EU-topmødet var en tre-dobling

af budgettet til FRON-

NYT FRA PARLAMENTET Af Henrik Bang Andersen

EU-TOPMØDE OM BÅDFLYGTNINGE

// EU-kommissionen ønsker at gøre op med ”bøvlet bureaukrati” og skabe bedre lovgivning for befolk-ningen. Det er svært at være imod disse ting.

Men kigger man bag PR-kam-pagnen for EU-kommissionens nye dagsorden kaldet ’bedre regulering’, så gemmer der sig en teknokratisk dagsorden, der handler om, at eksperter og virksomhedsrepræsen-tanter skal kunne blokere for lov-givning, der måtte udfordre private virksomheders vilkår – for eksempel nye og strammere miljø- og sund-hedskrav eller sociale hensyn.

Kommissionens vil bl.a. have oprettet et nyt teknokratisk organ ’regulatory scrutiny board’, som skal bestå af eksperter, der skal godken-de alle nye forslag til lovgivning, før de kan fremsættes.

Umiddelbart lyder det som en god ting, at Kommissionen vil lægge bånd på sig selv. Så laver den mindre skade. Men forslaget betyder reelt at det bliver lobbyister og eksper-ter, som er endnu længere væk fra demokratiske kontrol, der kommer til at træffe beslutningerne.

Kritikerne af ’bedre regulering’ frygter desuden, at disse eksperter primært bliver repræsentanter fra

det private erhvervsliv. Det er i hvert fald tendensen fra sammensæt-ningen af Kommissionens eksiste-rende ekspertgrupper, som rådgiver Kommissionen i udarbejdelsen af ny lovgivning.

Det er ikke nogen hemmelig-hed, at Kommissionen synes, at demokratiet er besværligt. Derfor indeholder ’bedre regulering’ nye forslag som kan tage livtag med demokratiet. Hvis EU-parlamentet eller medlemslandene skulle være så frække at ændre Kommissi-onens oprindelige lovforslag, så skal Kommissionen kunne trække i nødbremsen og kræve en vurde-ring af, om ændringerne indebærer ’unødvendige’ byrder for det store erhvervsliv. Vurderes byrderne at være for store, rulles de tilbage til Kommissionen oprindelige forslag.

Medlemslandene skal desuden afholde sig fra at gå foran. Når medlemslandene implementerer EU-lovgivningen, skal de afholde sig fra at udbygge lovgivningen med yderligere regler, fordi det ofte bety-der ekstra omkostninger og byrder for virksomhederne. Hvis medlems-landende alligevel gør det, skal de stå skoleret overfor Kommissionen og give en god forklaring.

EU VIL HAVE MERE TEKNOKRATI

Folk i Bevægelse – Dokumentation og debat om unionen

Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dkMEP Rina Ronja Kari, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.rinaronja.dkRedaktion: Jens Bomholt, jens.bomholt@europarl.europa.eu. Ansvarshavende: Sven Skovmand. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Arco Grafisk Deadline til Folk i Bevægelse nr. 4 er den 28. august. Vi vil helst have stoffet som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.

Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

TEX-missionen Triton. I pressen forsøgte EU-toppen at sælge beslutning som en livereddende indsats.

Men Triton’s formål er ikke at redde liv. Triton har først og fremmest til formål at bevogte EU’s kystgrænse. Mange ulykker sker desuden i libysk farvand og er der-med langt uden for rækkevidden af Triton, som patruljerer inden for den italienske 30 mils sø-grænse.

Som supplement til medlems-landenes, EUROPOL’s og FRONTEX’ indsats mod trafficking-netværk, forslog EU-topmødet en militær operation mod menneskesmuglere i Libysk farvand, hvilket EU’s uden-rigschef arbejder for at få gennem-ført i FN-regi. Problemet med sådan en mission er at den uundgåeligt vil komme til at koste civile menne-skeliv. Mange smuglere anvender nemlig helt almindelige fiskerbåde til menneskesmugling, så hvordan vil man kunne kende forskel?

3Folk i Bevægelse nr. 3 – 2015

AJOURLIBYEN AFVISER FORSLAG FRA EU

EU-kommissionen vil sænke antallet af druknede båd-flygtninge ved at reducere antallet af både. Derfor fore-slår EU, at man blandt andet ødelægger smugler bådene med en militær indsats i libysk farvand. Libyens am-bassadør i FN, Ibrahim Dab-bashi, stiller sig dog meget kritisk: ”Den libyske regering er ikke blev konsulteret af EU. De har ikke fortalt os, hvilken militær indsats, de vil sætte i vores farvand, så det er meget bekymrende.”Kilde: Jyllands-Posten

ENGLAND SKAL TIL VALG OM EU

Efter det engelske par-lamentsvalg varsler den engelske statsminister David Cameron, at England inden for de næste to år skal stem-me om, hvorvidt de fortsat skal være en del af EU. Det forlyder, at en godkendelse af afstemningen vil blive inklu-deret i Dronningens tale d. 27. maj. Der går ligeledes rygter om, at afstemningen allerede kan finde sted til næste år.Kilde: The Guardian

EU: LOVGIVNING MÅ IKKE SKADE VIRKSOMHEDER

EU-Kommissionen har set sig sur på den mindsteløn, som den tyske regering har indført for chauffører, der kører på tyske landeveje. Kommis-sionen mener, at mindste-lønningerne er uforenelige med den frie bevægelighed. Tyskland har lovfastsat chaufførmindstelønnen som et værn mod den stigende sociale dumping, der findes på transportområdet i hele Europa. Det er første gang, at EU direkte går i kødet på et nationalt lønspørgsmål.Kilde: EUObserver.com

FÆLLES DIGITALT INDRE MARKED TRUER OPHAVSRETTEN

EU vil lave ét stort digitalt fællesmarked, hvor alle digitale barrierer nedbrydes. En lang række danske pro-ducent-organisationer som Dansk Journalistforbund, Forlæggerforeningen, KODA og mange andre advarer mod EU-planerne. Det vil ifølge organisationerne rive tæppet væk under ophavsretten i Danmark og føre til døden for den kulturelle mangfoldighed i Danmark.Kilde: Forlæggerforeningen

EU foreslår ny udemokratisk lovgivningsmodelUnder titlen ”Bedre Regulering” vil EU-Kommissionen ændre markant på den måde, EU lovgiver på i dag.

Men forslaget er både udemokratisk, farligt og teknokratisk, advarer organisationer og fagbevægelse.

Af Jens Bomholt, pressemedarbejder

// Fremover skal et ekspertpanel – uden en eneste folkevalgt eller anden politisk aktør – nikke ja til et lovforslag, før det kan fremsættes til behandling i EU.

Sådan ser fremtiden ud, hvis det står til EU-Kommissionen, der i slutningen af maj præsenterede en helt ny lovgivningsmodel under navnet ”Bedre Regulering”.

Ud over ekspertpanelet, der altså får magt til at kvæle nye lovforslag, hvis de skønnes at være byrder for eksempelvis erhvervslivet i Europa, vil Kommissionen også centralisere mere af lovgivningsmagten hos sig selv i stedet for hos Ministerrådet og EU-Parlamentet.

Det skyldes, at Kommissionen er utilfreds med de mange ændrings-forslag, som især Parlamentet stiller til de lovforslag, Kommissio-nen præsenterer. EU-toppen ønsker derfor en model, hvor Kommissio-nen kan trække i nødbremsen, hvis Parlamentet eller Ministerrådet skulle driste sig til at ændre radikalt på Kommissionens lovforslag.

Deprimerende kursEndelig ønsker Kommissionen med ”Bedre Regulering” at afholde medlemslandene fra at udbygge EU-lovgivningen med yderligere regler og bestemmelser, fordi det ofte betyder omkostninger og reguleringsmæssige byrder for virksomheder.

Overordnet set er det en meget

deprimerende kurs, Kommissionen har slået ind på, mener medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari.

”Det er svært at være imod flotte ord som bedre regulering og mindre bøvl. Men kigger man bag PR-kam-pagnen, så gemmer der sig en teknokratisk dagsorden, der handler om at eksperter og virksomheds-repræsentanter skal kunne blokere for lovgivning, der måtte udfordre virksomheders vilkår – for eksempel

nye og strammere miljø- og sund-hedskrav eller sociale hensyn. Det er helt uacceptabelt,” siger hun.

Ingen hensyn til sociale forholdDen opfattelse deler man i store dele af den europæiske fagbevæ-gelse, hvor paraplyorganisationen ETUC hurtigt var ude med en krads kritik af Timmermans og Kommis-sionens nye lovgivningsdagsorden.

”Jeg er meget skeptisk over for at give såkaldte eksperter en meget større rolle i EU-lovgivnin-gen. Konesekvensanalyser er ikke bare ”tekniske”, men er politiske anbefalinger baseret på begrænse-de kriterier som ”omkostninger” for

erhvervslivet uden at tage hensyn til sociale goder,” siger generalse-kretær i den europæiske fagbevæ-gelses sammenslutning, Bernadette Ségol.

Hun forventer dog i samme ombæring ikke, at Kommissionen lykkes med sine radikale planer.

”Jeg tror ikke Kommissionen slipper af sted med at begrænse demokratisk valgte politikeres ret til at ændre lovforslag i den ”bedre regulerings” hellige navn,” siger hun.

Låser medlemslandeneETUC frygter også, at Kommissio-nens nye lovgivningsmodel vil gøre det sværere for medlemslande at gå foran og sikre bedre miljøbeskyttel-se eller arbejdstagerrettigheder end de minimumsstandarder, som EU traditionelt lægger op til.

”Kommissionen anklager med-lemsstaterne for at gå for langt, når de implementere EU-lovgivningen. Når den gør det, gør de minimum-standarder til maksimum, og det svækker alle sociale fremskridt,” påpeger Bernadette Ségol.

Den bekymring deler LO-sekre-tær Marie-Louise Knuppert, der følger Kommissionens afregule-ringsdagsorden meget tæt.

”I Danmark kan vi for eksempel ønske at fastlægge et højere niveau af miljøbeskyttelse og arbejdsmiljø-regler. Men Kommissionens forslag vil uundgåeligt føre til, at man ofte-re blot vil vælge at følge minimums-standarden fra EU. Det risikerer at føre til et lavere beskyttelsesniveau

af blandt andet arbejdstagere i Danmark,” siger hun.

Farvel til miljøbeskyttelseDenne bekymring fik også hurtigt en lang række miljø- og forbrugeror-ganisationer i Europa til at kritisere forslaget om ”Bedre Regulering”.

”Som resultat af en stærk lobby-isme fra et stærkt erhvervsliv plan-lægger Kommissionen at svække, forsinke og eliminere miljømæssige standarder fremover”, siger Magda Stoczkiewicz, der er direktør for miljøorganisationen Friends of the Earth.

Planerne om ”Better Regulation” er en del af Kommissionens omfat-tende REFIT-program, som igen er en afløber af det såkaldte Stoi-ber-udvalg. Alle tiltagene har været kritiseret over en bred kam for at medføre deregulering af forbruger- og arbejdstagerbeskyttelse.

Siden har Kommissionen på en stort anlagt høring bebudet, at man ønsker at genstarte den sociale dia-log i EU og dermed inddrage de so-ciale partnere meget mere i lovgiv-ningsarbejdet. Men det harmonerer dårligt med ”Better Regulation”, der går den helt modsatte vej, påpeger Marie-Louise Knuppert fra LO.

”EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker har ved flere lejligheder understreget, at han ønsker at styrke den sociale dialog i Europa. Det gør man ikke ved at sætte spørgsmålstegn ved de afta-ler, der er demokratiske resultater af selv samme sociale dialog, siger Marie-Louise Knuppert.

»Kommissionen er utilfreds med de mange ændringsforslag, som især Parlamentet stiller til de lovforslag, Kommissionen præsenterer.«

Den europæiske fagbevægelse er meget bekkymret for de planer om en ny lovgivningsmodel i EU, som Kommissionen for nylig præsenterede, fastslår generalsekretær Bernadette Ségol. Foto: Flickr.com

4 Folk i Bevægelse nr. 3 – 2015

Af Thorkil Sohn

// Det kan være svært at overskue alle detaljer i Danmarks lange forhold til EU. Men enhver kan overskue hovedlinjen. Det er kun gået én vej. EU har fået mere og mere magt. ”Danmarks selvstændighed” og ”vort folke-styre” kan snart være tomme udtryk uden indhold. Men den pris er værd at betale, siger nogle. EU sikrer os fred ovenpå to verdenskri-ge og oven i købet økonomisk tryghed.

Så der står vi. Med ”Danmarks selvstæn-dighed” og ”folkestyre” på den ene side og ”fred” og ”velstand” på den anden side. Fire værdier, som de fleste finder positive.

Derfor er mange sønderrevet i deres indre. Tankerne indbyrdes forsvarer og anklager hinanden. En eftertænksomhed hos den

almindelige mand, der rager himmelhøjt op over mange politikeres skråsikre holdninger. Og som giver sig udslag i, at folkeafstemnin-ger om EU-spørgsmål er valggysere.

Mange tror og håber, at problemerne kan afhjælpes ved en reform af EU. Den forbunds-stat, som opsluger landene, kan rulles tilbage og erstattes af et ægte og demokratisk sam-arbejde mellem Europas fædrelande. På den måde kan både selvstændighed og folkestyre samt fred og velstand bevares. Meget tyder desværre på, at det vil gå disse reformister, som det gik musen, der lod sig æde af katten, for at reformere den indefra.

Mere og mere tyder tværtimod på, at EU, trods alle gode bestræbelser, slet ikke magter at sikre fred og velstand. Der er social elendig-hed i store områder af EU. Mange EU-politike-

re mener, at problemerne kan løses, bare vi får ”mere” union, mere af den medicin, som hidtil kun har gjort sygdommen værre. Den yderli-

gere magtesløshed, som dette vil medføre, kombineret med den bitre nød, kan føre til det modsatte af fred, nemlig indre uro og vold.

Folkebevægelsen mod EU har som sit mål at frigøre Danmark fra EU og i stedet satse på alternativer, f.eks. nordisk samarbejde, en sam-arbejdsaftale med EU og en opprioritering af

arbejdet i andre internationale organisa tioner. Og indtil Danmark kan blive frit igen, vil

Folkebevægelsen forsøge at afbøde de værste følger af EU’s politik.

Ingen ved, hvad fremtiden bringer. Vil Storbritannien stemme sig ud af EU? Vil EU føre til nye kriser? Eller vil EU vise sig at være svaret på vore store problemer? Enhver må gøre op med sig selv.

Jeg er desværre sikker på, at EU ikke er den rette vej. Er vi slået ind på en forkert vej, da er den mand mest fremsynet, som først foreslår, at vi vender om. I en globaliseret verden med hastige ændringer i forholdene er det ingen naturlov, at mastodonter klarer sig bedst. Det kan tænkes, at et mindre land hurtigere og mere hensigtsmæssigt kan tilpasse sig situa-tionen. Det er uden tvivl værd at afprøve.

»Mere og mere tyder tværtimod på, at EU, trods alle gode bestræbelser, slet ikke magter at sikre fred og velstand.«

Tiden er løbet fra EU-mastodonten

EU-Parlamentet er mere TTIP-kritisk end ChristiansborgEU-medlemskabet betyder, at danske politikere og regeringen er stoppet med at

have en selvstændig politik på afgørende internationale spørgsmål som TTIP-

forhandlingerne med USA. I stedet bakkes der blindt op om EU-Kommissionen.

Af Henrik Bang Andersen, politisk rådgiver

// EU-Parlamentet er en vigtig platform for Folkebevægelsen, fordi vores plads i parlamentet tjener som et talerør for vores budskaber og kritik af unionssamarbejdet. Pladsen i parlamentet er med til at gøre Fol-kebevægelsen interessant for journalister og offentligheden imellem valgene og imellem folkeafstemningerne.

Men nu og da sker det, at vi også kan bruge vores plads i parlamentet til at forsvare løn-modtagere mod EU’s dårligdomme gennem vores parlamentariske arbejde i EU-parlamen-tet.

Det har for eksempel været tilfældet under de igangværende forhandlinger mellem EU og USA om den nye transatlantisk frihandelsaf-tale – også kaldet TTIP – som Folkebevægel-sens landsmøde sidste år vedtog at prioritere kampen imod.

Sværdslag om TTIPTTIP er noget, som i langt højere grad deler vandene i EU-Parlamentet, end det er tilfæl-det på det EU-begejstrede Christiansborg. Blandt Christiansborg-politikerne hersker der en opfattelse af, at TTIP er et ubetinget gode – det gælder også blandt erklærede EU-skep-tiske partier som DF.

I EU-Parlamentet er TTIP-forhandlinger-ne et af de mest omdiskuterede spørgsmål, som næsten alle parlamentariske udvalg er involveret i. Sværdslagene går ikke bare på tværs af de klassiske politiske grupperinger, men også på tværs af udvalgene. Selv blandt de europæiske socialdemokrater er der intern konflikt om TTIP-linjen.

Betyder det så, at europæiske socialdemo-krater er mere ’fornuftige’ og mere EU-kri-tiske end danske socialdemokrater? Nej, selvfølgelig ikke.

Når dele af de europæiske socialdemokra-ter er splittet på TTIP, skyldes det, at de er blevet tvunget til det, idet fagbevægelsen i

andre lande som Tyskland, Frankrig, Spanien og Portugal er langt mere kritisk overfor TTIP end deres skandinaviske venner.

I Danmark har toppen af dansk fagbe-vægelse – anført af Dansk Metal – bakket helhjertet op om TTIP og deres venner i regeringen.

ISDS er den store synderNår det er svært for fagbevægelsen i andre europæiske lande at æde TTIP, skyldes det især den kontroversielle ISDS-mekanisme. ISDS (Investor to State Dispute Settlement) er en mekanisme i TTIP-aftalen, som giver multinationale virksomheder ret til at sag søge vores statskasse, hvis demokratiet indfører lovgivning, som måtte indebære en begræns-ning af virksomhedernes forventede profit.

ISDS eksisterer allerede i mange inve-sterings- og frihandelsaftaler, men i vores del af verden har vi endnu ikke haft de store oplevelser med ISDS. Til gengæld er det noget, man kender alt for godt i udviklings-landene.

For eksempel har Danmark en investe-ringsaftale om ISDS med Algeriet. Den aftale har danske Mærsk brugt til at sagsøge befolk-ningen i Algeriet.

For tidligere kolonilande er kontrollen med naturressourcer ikke bare en af de største udfordringer, det er også et vigtigt symbol på landenes frihed og selvstæn-dighed. For at fejre 50-året for Algeriets selvstændighed indførte regeringen en skat på udenlandske selskabers ekstraordinære profitter på olieudvinding i landet for at sikre at en del af værdien også tilfaldt Algeriets befolkning.

Den højere beskatning var dog for stærk tobak for Mærsk, som efterfølgende brugte ISDS-aftalen til at sagsøge Algeriet ved en lukket særdomstol. Et forlig blev indgået, som betød, at Algeriet måtte udbetale 5 milli-arder kroner i erstatning til Mærsk.

Rina knokler for ISDS-afvisningISDS er også aktuel, når det gælder kam-pen for reallønsstigninger. I 2012 lagde det franske selskab Veolia sag an mod Egypten og krævede ca. 750 millioner kroner i erstatning, bl.a. fordi mindstelønnen i Egypten var blevet hævet. Veolia står for affaldshåndtering i storbyen Alexandria, og den højere løn, mener Veolia, forringer investeringen i en sådan grad, at det strider mod en aftale mellem Frankrig og Egypten.

ISDS forrykker altså på radikal vis forholdet mellem marked og demokrati.

Derfor har Folkebevægelsens medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari, arbejdet ihærdigt for at få begravet ISDS. Rina er blevet udpeget af sin politiske gruppe som TTIP-ordfører i udvalget for beskæftigelse og sociale anliggender.

Selvom det ikke er lykkedes Rina at få vedtaget en afvisning af TTIP-forhandlingerne som sådan, så er det lykkedes hende at få vedtaget en beslutning om, at EU-Parlamen-tets beskæftigelsesudvalg afviser ISDS-me-kanismen: ”Inklusionen af enhver form for private særdomstole i TTIP må afvises”, lyder det i vedtagelsen.

Det er en lille sejr, men det er trods alt en sejr, som kan være med til at binde MEP’erne i beskæftigelsesudvalget til at stemme nej til TTIP, når parlamentet skal tage endelig stilling til den færdigforhand- lede aftale.

TTIP-forhandlingerne forventes gennem-ført i løbet af 2015. Derefter skal aftalen godkendes af den amerikanske kongres og EU-parlamentet. Det er uvist om aftalen skal ratificeres i de enkelte EU-lande. Står det til EU-Kommission, vil man helst undgå en rati-ficeringsproces i alle 28 medlemslande.

»TTIP er noget, som i langt højere grad deler vandene i EU-Parlamentet, end det er tilfældet på det EU-begejstrede Christiansborg.«

Husk at vise din modstand mod TTIP. Skriv under på

www.stop-ttip.org

5Folk i Bevægelse nr. 3 – 2015

Af Sven Skovmand, ansvarshavende redaktør

// »Den bedste og dyreste lov, vi har, hed-der Grundloven. Navnet fortæller, at den er grunden, stenene, cementet, fundamentet under lovenes hus. Hvis grunden skrider under huset, er det galt fat. Hvis Grundloven bliver taget fra os, hvis den bliver sat ud af kraft, eller hvis vi selv svigter og glemmer den, så mister vi noget af det kostbareste og værdi-fuldeste, som vi danske ejer…«

Ja, sådan sagde forfatteren Martin A. Han-sen i et af de radioforedrag, der efter hans død blev samlet af Gyldendal i bogen »Af folkets Danmarkshistorie«. Ingen drømte dengang om, at Grundloven skulle blive tilsidesat. Ikke af militær magt som under den tyske besæt-telse, men af højtstående embedsmænds og politikeres ligegyldighed over for Danmarks interesser.

Grundloven består stadig på visse områder. Den beskytter os – endnu – mod politimæssi-ge overgreb og krænkelse af ytringsfriheden. Men den er ikke længere grundlaget for vores lovgivning. Det er EU’s traktater og EU’s dom-stol i Luxembourg.

Det blev slået fast i Lissabon-traktaten, hvori det i erklæring 17 blandt andet står: »Konferencen erindrer om, at traktaterne og den ret, der vedtages af Unionen på grund-lag af traktaterne, i overensstemmelse med Domstolen for Den Europæiske Unions faste retspraksis har forrang frem for medlemssta-

ternes ret… Den omstændighed, at princippet om fællesskabets forrang ikke medtages i den nye traktat, ændrer ikke på nogen måde ved dette princip…«

Love, der vedtages efter Grundlovens regler, kan altså når som helst erklæres for ugyldige, hvis EU har eller får andre bestem-melser.

Hvordan er det gået så vidt?Princippet om EU-rettens forrang bygger på en dom fra EU-Domstolen i Luxembourg fra 1964 i sagen »Costa mod ENEL« Da de danske

vælgere i 1972 skulle tage stilling til EU, fik de intet at vide om denne dom. Det gjorde de heller ikke ved de følgende folkeafstemninger. Og Lissabon-traktaten, hvor det rent faktisk kom til at stå, fik de ikke lov til at stemme om.

Juristen Erik Siesby erklærede ganske vist i 1972, at dommen var så vidtgående, at man ikke kunne nøjes med en afstemning efter § 20, men måtte ændre Grundloven, hvis vi skulle være medlem af EU. Men regeringen erklærede blot, at den ikke havde anerkendt

dommen, Og da man forsøgte at få Højesteret til at erklære folkeafstemningen for ugyldig, nægtede retten at røre ved sagen. Det ville kræve, at sagsøgerne havde direkte interes-se i loven, sagde man. Og overholdelsen af demokratiske principper kunne tydeligvis ikke betragtes som en »direkte interesse«!

Det må retfærdigvis siges, at Højesteret si-den har ændret opfattelse på dette punkt. Nu er det bare for sent. For hvor EU kunne have fortsat uden problemer, selvom danskerne havde sagt nej i 1972, var en dansk tilslutning nødvendig for at gennemføre Lissabon-trak-taten. Og alle vidste, at en folkeafstemning om traktaten med næsten 100 procent sik-kerhed ville føre til et dansk nej. Derfor måtte

Højesteret imod al sund fornuft erklære, at en afstemning efter § 20 var i overensstemmelse med Grundloven.

Hvad gør vi?Vi skal naturligvis fejre Grundloven den 5.

juni. For selv om den ikke bliver overholdt, er den dog stadig et vidnesbyrd om en tid, hvor vi selv rådede over vores folkestyre, og hvor EU ikke fandtes. Og selv de mest ivrige EU-tilhængere har det dårligt med at erklære Grundloven for ligegyldig.

Men ønsker vi at genindføre demokratiske tilstande og leve op til Martin A. Hansens ord, er det nødvendigt, at vi kommer ud af EU. Det er også det, vi må sige den 5. juni.

EU har sat Grundloven ud af kraftEU-rettens forrang sætter grænser for vores lovgivning. Den

eneste måde, hvorpå Grundloven igen kan komme i højsæde

som øverste lovtekst, går gennem en dansk udmeldelse af EU.

80 ÅR: TILLYKKE TIL OLE KRARUP Af Poul Gerhard Kristiansen, landssekretær

// Den 17. marts rundede den mangefacetterede Ole Krarup 80 år. Det er ikke en tør juraprofessor, vi har med at gøre her – tværtimod er Ole blevet knyttet til en række sager igennem årene. Man kan sige, at Ole har været samfundets advokat, før han i 1994 blev Folkebevægelsen mod EU’s medlem af EU-parla-mentet, hvor han repræsenterede os med eftertryk i 12 år, indtil en ulykke i 2006 desværre forhindrede ham i at fortsætte.

Som beskrevet i det hæfte, Fol-kebevægelsen i 2006 udgav, så har Oles fingeraftryk i Parlamentet ikke været brugt til at styrke unionen og dens institutioner og dermed undergrave det danske folkestyre.

Fingeraftrykket har vist sig på en række andre områder i forsvaret af miljøet, retssikkerheden, forbru-

gerne, fagbevægelsen, kunstner-ne og ikke mindst det nationale demokrati – oftest i modstrid med

holdningerne hos det store flertal i EU-parlamentet, som han selv har beskrevet i bogen ”Fingeraftryk – 10 fortællinger fra Europa-Parlamen-tet”.

Det har været i god overens-stemmelse med Oles store sam-fundsindsats også før han blev MEP. Samfundets advokat i f.eks. forsvar for Christiania, indsat- sen mod A-kraft eller i sagen om Øresundsbroen for Green- peace, indsatsen for udviklings-og andre miljøorganisationer og ikke mindst hans popularitet i fagbe-vægelsen som en kapacitet inden for arbejdsret og forsvar for faglige rettigheder.

Ole har altid været EF/-EU-mod-stander og været med siden 1972. Det har ikke mindst præget Oles kæmpeindsats i forbindelse med

retssagerne om unionen i sidste halvdel af 90erne og senest i forbin-delse med Lissabon-traktaten.

Og mange husker Ole og hvor-dan han brændte rent igennem i afslutningsdebatten på tv forud for Maastricht-afstemningen i 1992 og gav daværende statsminister Poul Schlüter en juralektion for åben skærm.

Nej, kedeligt er det ikke, når Ole folder sig ud. Med udtryk som argumentresistent eller notorisk fremadskridende kværulantforrykt-hed, skallesmækkende mimoser og en række andre udtryk har Ole gang på gang sat liv i debatten.

Og så er Ole oveni et imødekom-mende og varmt menneske. Så vi vil gerne gentage et stort tillykke med fødselsdagen fra hele Folkebevæ-gelsen.

»Men Grundloven er ikke længere grundlaget for vores lovgivning. Det er EU’s traktater og EU’s domstol i Luxembourg.«

EU-traktaterne får mere og mere forrang over Grundloven.” (Foto: Folketinget/Thorkild Jensen)

6 Folk i Bevægelse nr. 3 – 2015

KALENDEREN

JyllandEsbjergForeningernes dag i EsbjergTid: Lørdag 5. septemberSted: EsbjergDet er foreningernes dag i Esbjerg – vi er med! Det skal du også være!

Møde i EsbjergTid: Onsdag 30. septemberSted: EsbjergMøde med valg af delegerede og efterfølgende offentligt møde.

SjællandRoskildeSommermøde torsdag 18. juni 18:00-20:30Sted: H/F Roarsgave 15, 4000 RoskildeVi starter med lidt grillmad og herefter vil Lave Broch fortælle om retsudtagelsen, og hvordan vi skal kæmpe for at bevare den.

HaslevHaslevkomiteen afholder med-lemsmødeTid: Torsdag 18. juni 19:30-21:00Sted: Haslev bibliotek, Jernbanega-de 62, Haslev – mødelokale 2Haslevkomiteen holder sit kvartals-lige medlemsmøde med planlæg-ning af kommende aktiviteter!

HillerødSommerfest tirsdag 30. juni 18:00-21:00Sted: Røde Hus, Holmegårdsvej 2, Hillerød i havenSommerfest med overdådig kulina-risk menu og politisk snak.

SøborgMedlemsmøde mandag 5. oktober 19:00-21:00Sted: Mødelokale 2, Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220Medlemsmøde med valg af delege-rede til landsmødet 2015.

RoskildeMøde til forberedelse af landsmøde.Tid: Torsdag 8. oktober 19:00-21:00Sted: Enhedslistens lokaler, Skt. Pe-dersstræde 1E, 4000 RoskildeHer skal vi snakke om landsmødet den 24.-25. oktober og vælge dele-gerede. Vi skal også planlægge det fremtidige arbejde.

KøbenhavnKøbenhavn NV MedlemsmødeTid: Mandag 5. oktober 19:00-21:00Sted: Nordvest Bogcafe, Frederiks-sundsvej 64Medlemsmøde med valg til lands-mødet, og diskussion af situationen for EU-modstanden efter folke-tingsvalget.

FynOdenseEvaluerende møde om konferenceTid: Lørdag 8. august 19:30-21:30Sted: Huset i Absalonsgade, OdenseEvaluerende møde efter konference om Bankunionen.

EU-KRATI Af Jørgen Bitsch

GRUNDLOVSDAG I RIIS SKOV

Fredag den 5. juni 2015Mødet begynder kl. 13 på Tumle-pladsen ved FerdinandspladsenReserver dagen, medbring madkur-ven og tag i skovenTalere:– Rina Ronja Kari(Medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU)– Kirsten Normann Andersen(Formand for FOA i Århus)– Det Røde Kor synger

GRUNDLOVSDAG PÅ FYNFredag 5. juni, kl. 14.30 Sted: Amfiscenen, Brandts Klæde-fabriks Scene, OdenseProgram:• 14.30-14.55: Velkomst ved Lisa M.

Bentzen, skuespiller og derefter musik

• 14.55-15.10: Jeppe Nevers, histori-ker; ”Hvad er demokrati?”

• 15.20-15.35: Ole Nors Nielsen, Fol-kebevægelsen mod EU; ”Verden er meget større end EU”

• 15.45-16.00: Kristina Stoltz, forfat-ter; ”Asylpolitiken er uanstændig”

• 16.10-16.25: Jens Jonatan Steen, Tænketanken CEVEA; ”Stigende ulighed og stigende fattigdom”

• Musik afslutning

Arrangører: Folkebevægelsen mod EU og Frit Norden

GRUNDLOVSDAG I KØBENHAVN

Fredag 5. juni Sted: Gammel Torv i KøbenhavnProgram:Med forbehold for ændringer• 13.30-13.45 Velkomst ved Lars

Østergaard og derefter Sebastian Dorset, der bliver konfrencier.

• 13.45-14.00 Christian Juhl, MF for Enhedslisten

• 14.00-14.20 Musik ved Arne Würgler• 14.20-14.35 Sebastian Dorset giver

den gas • 14.35-14.55 Musik ved Arne Würgler• 14.55-15.10 Johanne Langdal Kri-

stiansen, Retsforbundet• 15.10-15.30 Musik ved MC Einar og

Kuntakt • 15.30-15.45 Lave K. Broch, 1.

suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

• 15.45-16.30 Musik ved MC Einar og Kuntakt

GRUNDLOVSMØDE PÅBORBJERG MØLLE KROFredag 5. juni 14:00-17:00Sted: Borbjerg Møllevej 3, 7500 HolstebroI år er der fokus på to aktuelle forhold: 100-års jubilæet for grund-loven af 1915 (kvindernes valgret) og Danmarks forhold til EU set i grundlovens lys.Talere:– Inge-Marie Tryde Martensen fra Nordisk Alternativ og EU-parla-mentskandidat.– Thorkil Sohn fra retsforbundet og Folkebevægelsen mod EU.Der vil være mulighed for kommen-

tarer og debat. Vi vil synge 4–5 gode sange fra højskolesangbogen og nyde kroens servering; idet der kan købes kaffe med brød og øl og vand i pausen mellem de to taler.Arr. støttes Europanævnet og af Folketinget (pulje vedr. grundlovs-jubilæet). Alle er velkomne!Mvh. arrangørerne: Midt og Vestjy-der mod EU under folkebevægelsen mod EU og Retsforbundet i Ringkø-bing og Viborg Amter.

GRUNDLOVSDAG I STRANDBYPARKENFredag 5. juni 14:00-16:00Sted: Strandbyparken, EsbjergMød Dennis Kristensen, formand for FOA og Preben Kristensen fra Folkebevægelsen mod EU – Musi-kalsk underholdning ved Valther Mathiasen og Jan Iversen.

GRUNDLOVSMØDE VED GUDHJEMFredag 5. juniSted: Grundlovsmøde i Holkadalen ved GudhjemArrangører: Folkebevægelsen mod EU-Bornholm og Enheds listen BornholmTalere:– Landssekretær i Folkebevægelsen mod EU: Poul Gerhard Kristiansen.– Medlem af Folketinget for En-hedslisten: Henning Hyllested.– Lokal taler fra Enhedslisten-Born-holm: Niclas Fick.Tidspunktet for mødet er ikke endeligt fastlagt, men det bliver sandsynligvis kl. 15:00.

BornholmMød Folkebevægelsen mod EU ved Folkemødet i Allinge den 11.-14. juni. Læs på næste side en oversigt over de fire events, vi afholder i vores telt, og se, hvornår den traditionelle fodboldkamp mod Europabevægel-sen finder sted.

Deadline til Kalenderen i Folk i Bevægelse nr. 4

er den 28. august.

GRUNDLOVSDAG

7Folk i Bevægelse nr. 3 – 2015

Region Hovedstaden: 67Indre By/Christianshavn 2Frederiksberg 6Østerbro 5Nørrebro 8Amager/Amagerland 8København NV 3København SV 1Valby 4Rødovre 1Vestegnen 5Hvidovre 3Brønshøj-Husum 3Vanløse 2Ballerup 1

Gentofte/Gladsaxe/Lyngby 4Hørsholm 1Helsingør 1Halsnæs 1Hillerød 1Birkerød 2Farum 1Frederikssund 3

Bornholm 1

Region Sjælland: 20Roskilde 5Vestsjælland 3Holbæk 2

Kalundborg 1Køge 3Haslev 3Lolland-Falster 3

Region Syddanmark 18Odense 6Assens 2Svendborg 4Kolding 1Haderslev 1Esbjerg 4

Region Midtjylland 21Skive 1

Århus 10Odder 1Silkeborg 2Viborg 1Djursland 3Randers 3

Region Nordjylland 13Aalborg-Nørresundby 3Jammerbugt 3Brønderslev 3Hjørring 3Frederikshavn 1

BRUG RETSFORBEHOLDSDISKUSSIONEN – SKAF FLERE MEDLEMMERAf landssekretær Poul Gerhard Kristiansen

Med jeres hjælp lykkedes det at overopfylde vores målsætning om af få 1000 nye medlemmer ind i perioden fra landsmødet 2012 til valget sidste år. Det er stadig flot.

Men der er stadig plads til endnu flere medlemmer selv om det er længe siden, Folkebevægelsen har haft så mange medlem-mer i kartoteket. Det er klart, at der har været en afmatning siden valget, men alligevel har vi fået 139 nye medlemmer siden 25. august 2014.

De 139 medlemmer fordeler sig på følgende komiteer:

FOLKE-BEVÆGELSENS AKTIVE 1. MAJ// Vi var i Aalborg, Esbjerg og på Bornholm. Vi var i København, Roskilde, Århus, Odense og Skive.

Folkebevægelsen afholdt arrangementer ikke mindre end 11 steder til 1. maj i år. Folke-bevægelsen var med til alt fra boder til oplæg på bogcaféer. Vi fik delt materialer ud til 1. maj markeringer, og der var god stemning på trods af det noget ustadige vejr.

Til venstre et billede fra Folke bevæ gelsens bod i Fælled-parken i København.

Foto: Aage Christensen

TAK FOR BIDRAGENE – VI SKRUER OP FOR KAMPAGNEN

// Det er dejligt at se, hvor mange som giver bidragene – store som små. Alle er lige velkomne og er med til gøre vores kampagner end-nu stærkere – og endnu bedre.

Lige nu står vi midt i en kampag-ne om retsforbeholdet. Men selv om den har prioritet, står den ikke alene. TTIP og bankunionen fylder også i billedet – sammen med det almindelige politiske arbejde.

Det stiller store krav til vores res-sourcer: Vi skal deltage over alt og gøre den nødvendige indsats. Men allerede nu oplever vi stor vilje til at deltage i debatten og kampagnen fra alle i bevægelsen og bevæ-gelsens venner. Vores materialer forsvinder hurtigt og bliver uddelt i kampagneuger, ved husstands-

uddelinger eller blot ved at give materialet til venner, bekendte og kolleger. I dette forår har det bety-det, at mere end 200.000 stykker materiale er blevet uddelt allerede. Det er meget flot!

Siden nytår og frem til 13. maj er der kommet ca. 140.000 kr. ind i frivillige bidrag.

Det er vi glade for, men for at holde gryden i kog må vi igen appellere til jeres offervilje for den fælles sag.

Derfor vil vi opfordre til fortsatte økonomiske bidrag. Bidragene kan indsættes på vores konto i Folke-sparekassen reg. nr. 9860 konto 0000025100.

På forhånd rigtig mange tak. Og god Grundlovsdag til alle!

TVÆRPOLITISK EU-MODSTAND PÅ FOLKEMØDETAf Lave K. Broch, kampagnekoordinator, Folkebevægelsen mod EU

// Folkebevægelsen og vores europæiske venner i Europeans United for Democracy (EUD) er igen i år med på Folkemødet på Bornholm, der løber af stablen 11-14. juni. I år har vi fået en stand, der er centralt place-ret på Cirkuspladsen. Her vil interesserede kunne få sig en snak om EU, EU-modstand og alternativer til EU.

Der vil også blive afholdt fire events:– Et debatmøde om TTIP mellem Folkebevægelsens MEP Rina Ronja

Kari og Europabevægelsens næstformand Jens Boe Andersen, der også er EU-chef i Dansk Metal. Det sker lørdag den 13/6 kl. 15

– En spørgekonkurrence om retsforbeholdet med Lave K. Broch om fredagen den 12/6 kl. 12.30

– Et møde om EU og demokrati med landssekretær Poul Gerhard Kristiansen i samarbejde mellem Folkebevægelsen og Retsforbundet. Det er lørdag formiddag kl. 11.30

– Et møde om bankunionen med Allan Vesterlund, der finder sted søn-dag den 14/6 kl. 11.30.

Derudover er der selvfølgelig den årlige fodboldkamp mod Europa-bevægelsen (13/6 kl. 13). Folkebevægelsen mod EU har vundet de to seneste år, men i år har Europabevægelsen fået forstærkninger bl.a. fra regeringen ved udenrigsminister Martin Lidegaard (R). Det bliver derfor en rigtig spændende kamp i år, som vi kalder ”Kampen om Europa”. Vi regner stærkt med en ny sejr til EU-modstanden!

Udover disse aktivitet vil repræsentanter for Folkebevægelsen mod EU f.eks. Rina, Lave og Allan deltage i events andre steder på Folkemø-det. Informationer om disse events kan fås i Folkebevægelsen mod EU og EUD’s stand (som hedder ”C24”). Vi håber, at du kigger forbi, hvis du er med på Folkemødet!

SÅ KALDER LANDSMØDET IGEN// Folkebevægelsen mod EU holder sit landsmøde i Kø-benhavnsområdet den 24.–25. oktober 2015. Adressen ligger endnu ikke helt fast, men den vil blive annonceret på vores hjemmeside – og i næste nummer af Folk i Bevægelse – så hurtigt som overhoved muligt.

Dette års Landsmøde vil blive præget af den kom-mende folkeafstemning og kampagnen om retsfor-beholdet, men også emner som TTIP og bankunionen vil være temaer. Og vi skal også diskutere spændende oplæg om Folkebevægelsen mod EU’s fremtid, som et udvalg fik som opgave på landsmødet sidste år og som der har været til debat blandt medlemmerne især på den møderække, som er holdt i maj og som fortsætter i juni måned. Så der er nok at diskutere, når vi skal samles til Lands-møde 2015!

Husk afholdelse af møder i komiteerne til valg af delege-rede, så jeres medlemmer får mulighed for indflydelse.

Meget foreløbig dagsorden for Landsmødet:1. Åbning2. Politisk, parlamentarisk, organisatoriske beretninger3. Landsmødeudtalelse4. Fremtidigt arbejde og årsplan5. Uddeling af dansk og international træskopriser6. Regnskab 2014 og budget for 2016. Valg af revisorer 7. Indkomne forslag herunder fastsættelse af kontingent8. Valg af ny landsledelse9. Eventuelt

Tidsfrister– Forslag til kandidater til landsledelsen:fredag den 9. oktober– Indkomne forslag:fredag den 9. oktober– Ændringsforslag til vedtægter:fredag den 9. oktober– Frist for tilmelding af delegerede og gæster:torsdag den 15. oktober

Antal delegeredeHusk, at alle komitéer har ret til at sende 5 delegerede til landsmødet. Hertil kommer, at komitéer med mere end 100 betalende medlemmer derudover har ret til at sende 1 ekstra delegeret for hver 50 betalende med-lemmer over 100. Tilsluttede organisationer har ret til 2 delegerede.

Herudover er gæster – uden stemmeret – meget velkomne, men til samme pris som delegerede. Altså kr. 350 i landsmødegebyr og betaling for måltider. Såvel delegerede som gæster har ret til rejserefusion.

Foto: Kista Bianco Kjær

Maskinel MagasinpostBladnr. 42463

Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K.

Der er stadig plads til NYE MEDLEMMERKampagnetilbud stadig gældende

Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen

// Medlemmerne kom i en stærk strøm i de sidste måneder op til EU-parlamentsvalget den 25. maj. Det betyder, at vi ikke bare opfyldte landsmøde 2012’s målsætning om 1.000 nye medlemmer inden valget, men overopfyldte det. Den 25. august var resultatet 1.137 nyindmeldelser.

Men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene. Vi gentager succesen med et kampagnetilbud, hvor man kan blive medlem for 50 kroner. Nu helt frem til 31. december 2015!! Det er et tilbud, som er til at forstå, og vil give gode muligheder for nye medlem-mer til at stifte bekendtskab med Fol-

kebevægelsen mod EU og det arbejde, vi laver – og hvad det vil sige at være med i kampen mod EU’s konstante indblanding i flere og flere områder.

Skal EU bestemme alt? Skal EU forringe folkestyret, velfærden, sund-heden og vores omverden?

Er dit svar NEJ, så er det Folke-bevægelsen mod EU, du skal være medlem af.

Spørg i din vennekreds, din familie, på din arbejdsplads eller på dit studie og giv tilbuddet. På den måde kan de også være med i den organiserede EU-modstand. Den konsekvente og tværpolitiske EU-modstanderbe-vægelse. Vær hele tiden beredt med hvervemateriale.

God fornøjelse, og har du brug for materiale, oplysninger eller gode råd, er du altid velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på tlf.: 35 36 37 40.

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjolds- gade 21, st.th., 1055 Kbh. K

JEG VIL MED!q Jeg vil benytte mig af tilbuddet om kun 50 kroner for

medlemskab frem til 31. december 2015q Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-

nister, studerende og arbejdsløse)

Navn

Adresse

Postnr. By

Tlf.nr. E-mail

Ved indmeldelse:

Fødselsdato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU

+ + + 10435 + + +

0893 Sjælland USF B

Fo

lk i B

ev

æg

els

eD

oku

men

tation og d

ebat om

un

ionen

– Ud

givet af F

olkeb

evæ

gelsen m

od E

UN

r. 3 – J

un

i-juli 2

01

5

Ifølg

e Ju

stitsmin

isterie

ts

juriste

r afg

iver D

an

ma

rk ik

ke

suve

ræn

itet, h

vis vi gå

r me

d

i EU

’s ba

nku

nio

n. M

en

de

t

ha

r inte

t me

d virk

elig

he

de

ns

verd

en

at g

øre

, på

pe

ge

r fle

re

pro

fesso

rer.

// Dansk deltagelse i EU’s bankunion

betyder ikke afgivelse af suverænitet.

Så klar lød meldingen fra juristerne i

Justitsministeriet, da regeringen i april

fremlagde deres analyse af bankunio -

nen og en eventuel dansk indtræden.

Men det er en vurdering, der kun

bunder i ren jura og paragrafgymnastik,

og som intet har m

ed virkelighedens verden at gøre.

Det siger Finn Østrup, professor i økonom

i ved Copenhagen Business School, CBS.

”Det er selvfølgelig afgivelse af su -veræ

nitet i virkelighedens verden, det kan der ikke herske tvivl om

,” siger han.Den vurdering skyldes, at dansk

deltagelse i bankunionen vil gøre cen -tralbanken i Frankfurt, ECB, til øver-ste bankm

yndighed i Danmark. Som

øverste m

yndighed vil ECB overtage m

agten over banktilsyn og oprettelsen og nedlæ

ggelsen af danske banker. R

egeringens analyse af bankunio -nens konsekvenser anerkender da også, at Danm

ark afgiver handlefrihed, hvis vi bliver en del af bankunionen.

Det skyldes, at Danmark ved en

deltagelse i bankunionen giver ECBs Styrelsesråd – hvor Danm

ark ikke er

repræsenteret – m

ulighed for på egen hånd at tage de såkaldte ”m

akropru -dentielle væ

rktøjer” i brug.Disse finansielle væ

rktøjer kan bru -ges til at styre dansk finanspolitik uden om

danske myndigheder. Den Europæ

-iske Centralbank vil derm

ed få afgøren-de m

agt over vigtige dele af Danmarks

økonomiske politik.

Men dette tab af handlefrihed og

det faktum, at ECB bliver øverste bank -

myndighed i Danm

ark er altså ifølge juristerne i m

inisteriet ikke lig med

suverænitetsafgivelse.

Og derfor skal bankunionen ikke til folkeafstem

ning eller vedtages af et 5/6-flertal i Folketinget. Beslutningen om

dansk deltagelse kan tages af et sim

pelt Folketings-flertal.

»Det er selv

følgelig afgivelse af su

veræn

itet i virk

elighed

ens verd

en«

Med bankuni-

onen afgiver Danm

ark handlefrihed. O

g dermed

suverænitet.

(Foto: Wiki pedia)