Folk i BevægelseDokumentation og debat om unionen – Udgivet af Folkebevægelsen mod EU Nr. 2 – April-maj 2015

EU stikker ny kæp i hjulet på kampen mod social dumping

Af Jens Bomholt, pressemedarbejder

// Løndumping på de europæiske veje er et enormt problem, som kan underminere hele den europæiske transportsektor. Det er de fleste enige om.

Derfor var der også glæde at spore hos faglige organisationer, da Tyskland i starten af 2015 ind­førte en mindsteløn for chauffører, der kører i Tyskland, således at folkene i førerhusene skal betales mindst 8,5 euro i timen af deres arbejdsgivere.

Det svarer til godt og vel 60 danske kroner i timen. Derudover har Frankrig i kølvandet på Tysk­lands nye lovgivning også krævet en mindsteløn på transportområdet. Den skal ligge på 9,61 euro i timen, omtrentligt 70 kroner i timen.

Mindstelønningerne bliver i de tyske og franske fagbevægelser set som et effektivt våben mod de utal­lige chauffører fra andre EU­lande, der kører på ringere vilkår og til en løn helt nede omkring 10­20 kroner i timen.

EU vil forhindre mindstelønMen nu har EU valgt at gå i rette med den tyske og franske indsats mod social dumping. EU­Kommis­sionen mener nemlig, at chauf­før­mindstelønningerne er i mod­

strid med den frie bevægelighed og det Indre Marked.

Meldingen fra Kommissionen kommer blandt andet i kølvan­ det fra et massivt pres fra især østeuropæiske lande, der mener, at mindstelønningerne konflikter med EU­reglerne. Størstedelen af den underbetalte arbejdskraft på landevejene har østeuropæisk pas.

EU’s modangreb på den tyske kamp mod social dumping består i første omgang af en skrivelse, der afkræver svar på, hvordan mind­stelønnen undgår at hindre den frie bevægelighed.

Det fik den tyske regering til at slække på kravene, således at der ikke bliver kontrol med chaufførers lønninger, når de kører gennem Tyskland, såkaldt transitkørsel, men kun en gældende mindsteløn, når vognmænd læsser varer af i Tysk­land eller tager varer med.

Mindstelønnen gælder dermed også for cabotagekørsler, hvor udenlandske vognmænd kører i Tyskland i overensstemmelse med EU­regler.

Fagbevægelsen støtter kamp mod løndumpingDen europæiske fagbevægelse har støttet op om den tyske indsats på transportområdet og har derfor sendt en opfordring til EU om at blande sig helt uden om tysk lønpolitik.

I et brev til Kommissionen skriver ETF, der repræsenterer 3F og 230 andre europæiske fagforbund, at ”den tyske mindsteløn er indført, fordi Tyskland vil stoppe social dumping, der præger transportsek­toren i massivt omfang. Så længe EU­kommissionen ikke indfører tiltag, der kan sikre job i europæisk transport, vil EU’s medlemslande

selv indføre løsninger, der kan stop­pe snyd og social dumping,” som der står i brevet.

Debatten om mindsteløn er også nået uden for EU. I Norge kræver Norges Lastebileier­Forbund (NLF), at Norge indfører mindsteløn for at hindre underbetalt arbejdskraft.

”Vi ser, at der hentes chauffører fra både Sydamerika og Asien, så problemet vil fortsætte med at bre­de sig, hvis der ikke gøres noget,” siger NLS’s direktør Geir A. Mo til den norske avis Nationen.

I Norge er der allerede indført mindsteløn inden for brancher som byggeri, fiskeri og landbrug.

Kari: En sag for medlemslandeneMedlem af EU­Parlamentet og koordinator i Arbejdsmarkedsudval­get i parlamentet, Rina Ronja Kari, er helt på linje med den europæiske

fagbevægelse i spørgsmålet om EU’s indblanding i den tyske løn­dumping­kamp.

”Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at sikre fair konkurrence på vejene. Social dumping er et enormt problem, og det er meget kritisa­belt, at EU forhindrer lande i at gøre noget ved løndumpingen. EU skal blande sig fuldstændig uden om tysk og fransk mindsteløn,” siger hun.

EU er endnu ikke færdige med at vurdere, hvorvidt man vil tvinge Tyskland og Frankrig til at droppe mindstelønningerne for chauffører.

En endelig vurdering ventes inden sommerferien. EU’s trans­portkommissær Violeta Bulc oplyser desuden, at fælles regler i den euro­pæiske transportbranche vil være en del af den vejpakke, Kommissio­nen kommer med til næste år.

Leder: EU-partierneer mindre tro værdige end brugtvogns-forhandlere

Læs mere på side 2

Endnu en union på vej Denne gang en kulsort energiunion til skade for miljø og klima.

Læs mere på side 4

Så er der serveret:

Ulogisk EU-buffet er alternativet til retsundtagelsen

Læs mere i lederen og på side 3

TTIP bliver en økonomisk motor,

siger EU og den danske regering. Eksperterne

mener noget andet.

Læs mere om TTIP’s konsekvenser på bagsiden

Foto: Wikipedia.dk

Chauffører, der arbejder til lav løn og på dårlige vilkår, fylder godt på de europæiske landeveje. Desværre modarbejder EU opgøret med løndumpingen.

»Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at sikre fair konkurrence på vejene. Social dumping er et enormt problem, og det er meget kritisabelt, at EU forhindrer lande i at gøre noget ved løndumpingen«

Løndumping og cabotagekørsel er et udbredt

fænomen på de europæiske landeveje. Alligevel

forhindrer EU et effektivt livtag på den sociale

dumping på transportområdet.

2 Folk i Bevægelse nr. 2 – 2015

LEDER:

Brugtvognsforhandlere?// Du går til en brugtvognsforhandler og køber en bil. Nogle måneder senere kommer han med en trailer og siger, at den har du forpligtet dig til at købe. Du protesterer, men han har ret, for det stod med småt i købe­kontrakten. Senere gentager det sig med en tagboks. Den forhandler køber du nok ikke flere biler af.

Er De Forenede EU­Partier brugtvogns forhandlere? Det er i hvert fald den galej, de vil lokke danskerne ud på. De vil have os til at stemme for at afskaffe dele af retsforbehol­det. Senere kan de så selv afskaffe resten af det, når det passer dem. Uden at spørge befolkningen.

Da Folketinget traditionelt er meget mere EU­positivt end befolkningen, er det meget farligt at overlade den slags til po­ litikerne. De siger ganske vist, at de fem partier skal være enige, men dels ligger der i aftalen, at den kan opsiges inden et fol­ketingsvalg, dels er et hvert folketingsmed­lem ifølge Grundloven kun forpligtet

til at stemme efter vedkommendes sam­vittighed.

I 1982 sagde danskerne nej til Maas tricht­aftalen. Derefter lavede SF aftalen med de daværende EU­partier om de fire forbehold. Ved den efterfølgende folkeafstemning blev den reducerede Maastrichtaftale (også kaldet

Edinburghaftalen) vedta­get. Befolkningen opfattede SF som garanten for, at magten over disse fire om­råder ikke ville blive overført til EU.

Nu er SF løbet fra sit gamle tilsagn. Hvorfor skulle dette ikke kunne gentage sig i forhold til den nye aftale?

De Forenede EU­Partier begrunder ønsket om at afskaffe retsforbeholdet med, at Danmark ellers ikke kan være med i Europol. Det er noget værre vrøvl. Lande som Norge, Schweiz og Rusland (!) har aftaler om samar­bejde med Europol. Jeg kan ikke forestille mig at noget EU­land vil modsætte sig, at Dan­mark også kan indgå i et sådant samarbejde. Forskellen ved at gøre retsområdet overnati­

onalt er, at Folketinget selv kan bestemme, om nye EU­beslutninger også skal gælde i Danmark.

Det er f.eks. ikke ukendt, at stærke kræfter især i de katolske lande arbejder for at afskaf­fe den fri abort. Hvis det skulle lykkes dem at få EU til at vedtage det, så vil det også gælde i Danmark, hvis vi har afskaffet retsforbehol­det.

Ja­siden påstår også, at Danmark vil blive et slaraffenland for blandt andet interna­tionale forbrydere og kvindehandel, hvis vi ikke afskaffer retsforbeholdet. De danske myndigheder vil selvfølgelig fortsat som i dag bekæmpe alle former for kriminalitet. I øvrigt er det begrænset i hvor høj grad, Europol kan bekæmpe international kriminalitet. Det arbejde foregår i mindst lige så høj grad i Interpol.

Derfor: Sig nej til brugt­vogns forhandlernes tvivlsom­me tilbud. Stem nej til en af­skaffelse af retsfor beholdet!

Af Jørgen Grøn, talsperson for Folkebevægelsen mod EU

» Stem nej til en afskaffelse af retsforbeholdet «

// EU er på ingen måde i nærhe­den af at have rejst sig efter den selvforskyldte finanskrises ødelæg­gelser. Alligevel har Kommissionen store planer om skyggebanksaktivi­teter som spekulation i værdipapir skal spille en langt større rolle i finansieringen af den europæiske økonomi.

Skyggebanker er en bred beteg­nelse, som dækker over finansinsti­tutioner, der laver bankforretninger uden juridisk at være banker. Men de er ikke underlagt de eksisteren­de bankreguleringer, og de udgør derfor en trussel mod den finansiel­le stabilitet og dermed almindelige menneskers liv og hverdag. For eksempel var det den ame ri kanske skyggebank, Lehman Bro thers, som for alvor fik finanskrisen til at sprede sig, da banken brød sammen.

Rina Ronja Kari har i første omgang stillet to forslag, som skal komme den værste form for spekulation til livs. Dels et der sigter mod at begrænse genbrug af sikker­hed, så samme sikkerhed ikke kan bruges ved optagelse af flere lån. I dag kan en sikkerhed genbruges et uendeligt antal gang til at optage nye lån.

Og dels et forslag, der skal sikre, at skyggebanker ikke kan optage lån hos hinanden svarende til 100 procent af markedsværdien af de sikkerheder, de stiller. Det er vigtigt, fordi markedsværdien af en sik­kerhed kan falde, og derfor kan der komme til at mangle penge, hvis en fond ikke kan betale tilbage.

NYT FRA PARLAMENTET Af Henrik Bang Andersen

RINA TIL KAMP MOD SKYGGEBANKERNE

// EU­eliten mener, at vi er på vej ud af den økonomiske krise, og det er takket være EU.

Men spørger man Rina Ronja Kari, som er med til at udarbejde en evaluering for EU­parlamentet af EU’s håndtering af den økonomiske krise, så er historien en anden.

Som svar på den økonomiske kri­se har EU­eliten vedtaget en stribe aftaler, som fremfor alt har givet Kommissionen vidtrækkende magt over medlemslandenes økonomiske politikker. Logikken er, at medlems­landene er skyld i krisen, og de bør derfor overlade ansvaret for den økonomiske politik til EU.

For eksempel skal udkastet til den danske finanslov præsenteres for EU­kommissionen og Minister­rådet før den sendes til debat og forhandling i Folketinget.

Men i parlamentets evaluering har Rina først og fremmest lagt vægt på, at overdragelsen af ansva­ret til EU på ingen måde har ændret på den økonomiske krise.

For eksempel har den EU­dikteret nedskæringspolitik fået gælden til at vokse i gældsplagede lande som Grækenland og Portugal.

Skønt Grækenland siden 2010 har været underlagt et EU­admini­streret nedskæringsprogram (Troj­ka) er gælden steget fra 126.8 pct i 2009 til 175.5 pct i 2014. I Portugal, som også har været underlagt et EU­administreret nedskæringspro­gram, er gælden steget fra 83.6 pct i 2009 til 127.7 pct i 2014. For euro­zonen samlet set er gælden steget fra 83.8 pct i 2010 til 96 pct. 2014.

Forklaringen er, at EU er blevet offer for det såkaldte ’gældspara­doks’, hvor nedskæringer har ført til stagnation, manglende efterspørg­sel og langvarig deflation. Dermed er gælden vokset.

I mange tilfælde har EU’s kri­sehåndtering forlænget krisen for almindelige mennesker. Det gælder særligt blandt euro­landene, som er bundet op på den fælles valuta, og som dermed har mindre fleksibilitet

til at afvige fra nedskæringspoli­tikken. Samlet er arbejdsløsheden steget fra 7.6 pct. i 2008 til 11.6 pct. i 2014. Langtidsarbejdsløsheden er fordoblet, idet den steg fra 3.0 pct. i 2008 til 6 pct. i 2013. Værst er det for de unge, hvor arbejdsløsheden er steget fra 16.1 pct. i 2008 til 23.8 pct. i 2014.

Årsagen er, at EU’s krise­håndtering aldrig har haft til for­ mål at vende krisen for alminde­ lige mennesker. EU’s krisehånd­tering har alene haft til formål at redde EU’s monetære præstige projekt, euroen, på bekostning af almindelige menneskers velfærd.

Kriseinstrumenter som finans­pagten, det europæiske semester og six­pack’en har alle det til fælles, at de har ladet almindelige men­nesker betale for krisen gennem arbejdsløshed, forringelser af arbejdsforholdene og nedskæringer i velfærden.

EU­parlamentets evaluering skal færdiggøres til maj.

RINA EVALUERER EU’S KRISEHÅNDTERING

Folk i Bevægelse – Dokumentation og debat om unionen

Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E­mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dkMEP Rina Ronja Kari, EU­parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B­1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.rinaronja.dkRedaktion: Jens Bomholt, jens.bomholt@europarl.europa.eu. Ansv.h.: Sven Skovmand. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Arco Grafisk Deadline: Deadline til Folk i Bevægelse nr. 3 er den 13. maj. Vi vil helst have stoffet som e­mail: fib@folkebevaegelsen.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.

Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

3Folk i Bevægelse nr. 2 – 2015

AJOURØGET MASSE­OVERVÅGNING PÅ VEJ I EUEU har igangsat en test af ”smart grænsekontrol”. Det er kort fortalt en metode til at identificere personer ud fra bl.a. fingeraftryk, ansigtsgenken­delse og scanninger af iris. Det er et forsøg fra EU’s side på at opnå mere kontrol med EU’s ydre grænser, herunder flygtnin­ge. Tiltaget kritiseres af men­neskerettighedsorganisationer og Folkebevægelsen mod EU for at være masseovervågning (Berlingske).

ISLAND DROPPER EU­ANSØGNING”Islands interesser er bedst tjent uden for EU.” Sådan siger den islandske regering efter, man officielt har sagt nej tak til at ansøge om EU­medlemskab.

Det er regeringen bestå­ ende af Fremskridtspartiet og Selvstændighedspartiet, der har trukket ansøgningen til­bage, men ifølge meningsmålin­ger er et flertal af islændingene modstandere af EU og bakker op om afvisningen af EU (DR og TV2).

TILVALGSBUFFET ER SERVERETEU­partierne har nu fremlagt deres tilvalgsordning, som vil træde i kraft, hvis retsundta­gelsen afskaffes. I så fald vil over tyve EU­retsakter blive til dansk lov, ligesom EU­partierne i fremtiden vil have eneret til at afgive mere magt over rets­politiske områder til EU uden at spørge danskerne til råds (Ritzau).

FLERE OG FLERE BÅDFLYGTNINGE7,882 bådflygtninge ankom til Italien i de to første måne­ der af 2015. Det er 2376 flere end samme periode sidste år. Derfor beder Italien om hjælp og italienske lovgivere kræ­ver, at EU gør mere. Amnesty In ternational skriver, at ”EU’s ledere hidtil har udvist total mangel på handlekraft, og det er på tide at få vendt den triste udvikling med konkrete tiltag.” I 2014 blev der dokumenteret langt over 3000 dødsfald (The Guardian).

JUNCKER ØNSKER EU­HÆRFormanden for EU­Kommissio­nen, Jean­Claude Juncker, ønsker, at EU i fremtiden udvikler sig til at blive en militærmagt med egen EU­hær. Ønsket kommer i kølvandet på konflikterne i Ukraine (Financial Times).

Tilvalgsordningen er designet til at sikre flertalTilvalgsordningen er ulogisk og designet ud fra, hvad der

kan sikre flertal, mener flere eksperter.

Af Jens Bomholt, pressemedarbejder

// Når danskerne i starten af næste år skal til stemmeurnerne for enten at bevare eller kassere den danske retsundtagelse, vil EU­partierne argumentere for, at alternativet til retsundtagelsen, den såkaldte tilvalgsordning, er det bedste for Danmark.

Men den opfattelse er en række af eksperter langt fra enig i. Faktisk mener flere, at tilvalgsordningen er ulogisk, usammenhængende og udelukkende designet efter, hvad EU­partierne mener, at danskerne vil stemme ja til.

Især taget i betragtning at be­kæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og Europol­samarbej­det har været EU­partiernes helt

store salgsnummer. Tilvalgsordnin­gen indeholder nemlig kun de krimi­nalitets­forordninger, som EU­par­tierne regner med, at danskerne vil sige ja til.

”Det virker disharmonisk, i forhold til at de danske politike­ re har lagt så meget vægt på kri­minalitetsforebyggelse og samar­bejde om straffesager i debatten om det europæiske retssamarbej­de,” siger Søren Dosenrode, der er professor i international politik på Aalborg Universitet, til Informa­tion.

Designet efter folkestemningenHan bakkes op af adjunkt i straffe­ret ved Syddansk Universitet, Hen ning Sørensen, der kort og godt fastslår, at tilvalgsordningen ikke giver mening, fordi den kun rummer det, som danskernes kan lokkes til

at nikke ja til. Eksperterne bakkes op af EU­ekspert fra Københavns Universitet, Rebecca Adler­Nissen.

”Man søger at holde sig uden for alt kontroversielt, ikke blot asyl­ og immigration, men også inden for det strafferetslige, når det gælder rettigheder til andre EU­borgerne om f.eks. tolke­ og advokatbistand,” siger hun til Information.

Samme melding lyder fra pro­fessor ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard:

”Det er udtryk for, at man tager hensyn til folkeviljen og til, hvad man kan få igennem ved en folke­afstemning,” siger han til Informa­tion.

Af Ditte Christensen, praktikant i Folkebevægelsen mod EU

// I 2010 blev den spanske familie­far Óscar Sánchez anholdt og sendt til Italien anklaget for narkosmug­ling i landet på en rejse noget tid forinden.

I Italien blev Óscar Sánchez kendt skyldig og siden idømt en længere fængselsstraf. Det viste sig dog, at det italienske politi havde fået fingrene i den forkerte mand og han blev derfor løsladt.

Anholdelsen af den uskyldige spanier, som fra den ene dag til den anden tvungent blev udleveret til Italien, var baseret på den euro­pæiske arrestordre, som giver en europæisk medlemsstat mulighed for at kræve udlevering af en person fra en anden medlemsstat hurtige­re og nemmere end før.

Den udløsende forbrydelse behøver ikke i alle tilfælde at være strafbar i begge medlemsstater, og en medlemsstat kan ikke længere nægte at udlevere en statsborger, hvis et andet medlemsland kræver udlevering med EU’s arrestordre som hjemmel. Derudover er der in­tet i EU’s arrestordre, der stiller ikke krav om, at der skal foregå en eller anden form for politisk godkendelse før en eventuel udlevering.

Alt dette er et forsøg på at bekæmpe alvorlige forbrydelser såsom terrorisme og organiseret kriminalitet.

Arrestordren tilsidesætter dansk retspraksisArrestordren er baseret på en idé om gensidig tillid mellem med­lemsstater og disses retssystemer, samt gensidig anerkendelse af en forbrydelse og dennes alvor, hvilket i teorien skal forhindre, at EU­bor­gere bliver udleveret for ubetydelige forseelser.

Dette er dog bare meget langt fra den virkelighed, som arrestor­dren har skabt. Arrestordren er da heller ikke i stand til at sikre ret­tigheder, som retfærdig rettergang

eller ordenlige fængselsforhold, da dette fortolkes vidt forskelligt fra stat til stat.

Den europæiske arrestordre er blevet udstedt hele 103.500 gange mellem 2005 og 2013, hvoraf 235 ordrer har været rettet mod Danmark. Det vil sige, at i 235 tilfælde er danske statsborgere blevet krævet udleveret til et andet europæisk land. I flere tilfælde for ”forbrydelser”, som ikke range­rer som kriminalitet ifølge dansk retspraksis, dansk retstradition og dansk lovgivning.

Bag de skræmmende tal gem­mer sig naturligvis alvorlige for­brydelser, som for alt i verden skal straffes hårdt. Men den europæiske arrestordre er samtidig et enormt angreb på europæere og danskeres retssikkerhed, da den kan tvinge Danmark til at udlevere statsbor­gere, der er et hundrede procent uskyldige.

Bag tallene gemmer sig altså også mennesker som Óscar Sán­chez, der blev uskyldigt dømt. Det er den store og virkelige fare ved EU’s arrestordre.

Foto: Wikipedia.dk

EU’s overnationale retspolitik har betydelige negative konsekvenser for retssikkerheden

og for beskyttelsen af almindelige borgere. Også danskere.

»Tilvalgsordningen indeholder kun det, som EU-partierne regner med, at dan-skerne vil sige ja til«

EU’s arrestordre sender uskyldige i udenlandske fængslerDen europæiske arrestordre, som er et af EU’s vigtigste retspolitiske tiltag,

er et stort angreb på almindelige europæere og danskeres retssikkerhed.

Det viser historien om spanieren Óscar Sánchez.

4 Folk i Bevægelse nr. 2 – 2015

På vej mod en kulsort EnergiunionBæredygtighed og den grønne omstilling er praktisk talt fraværende i

kommissionens nye udspil om en fælles europæisk energiunion.

I stedet stjæler geopolitik og russisk gas scenen

Af Cecilie Gundersen, praktikant i Folkebevægelsen mod EU

// EU­kommissionen offentliggjorde i slutningen af februar sin strategi for en fælles europæisk energiunion. Strategien er rettet mod at sikre EU’s energisikkerhed og bæredygtige omstilling. Desværre står det klart allerede fra starten, at uafhængighed af Ruslands gasleverancer er langt vigtigere end klima og miljø.

Den bæredygtige omstilling glimrer ved sit fravær i Kommissionens udspil.

Helt konkret opfordrer Kommissionen i sit udspil direkte medlemslandene til at investere yderligere i sorte energifor­ mer som kul, atomkraft, biobrændsel og flydende gas for at sikre EU’s energi­sikkerhed.Alle energiformer der dårligt kan betegnes som bæredygtige.

Farlig nedprioritering af klimaetSelv i underkapitlet om forskning og innova­tion bliver vedvarende energi ignoreret.

I stedet slår Kommissionen fast, at EU skal bevare sin prominente position på atom­kraftsområdet, og derfor fortsætte med at investere store summer heri.

Klimaet har brug for, at vores samfund undergår en omfattende grøn omstilling. Men så længe EU fortsætter med at nedpri­oritere udviklingen af vedvarende energifor­mer, virker denne omstilling umulig.

Desuden lægger kommissionen op til brug af kapacitetsmekanismer for at mini­mere afhængigheden af Ruslands gas.

I bund og grund betyder kapacitets­mekanismer, at kraftværker betales for, hvad de kan producere i stedet for, hvad der er behov for, at de producerer.

Dette kan føre til overproduk tion, som vi kender det fra den gamle landbrugsstøtte. Når der ikke opfordres til videreudvikling af vedvarende energi, er det derfor desværre EU­logik, at kapacitetsmekanismerne hen­vender sig til konventionelle energikraft­værker som kul og gas.

Det er altså et helt forkert budskab at

sende i en tid, hvor vi burde forberede os på klimaforhandlingerne op mod det vigtigste topmøde i verdenshistorien, nemlig det der finder sted i Paris til december.

Og hvad så med bæredygtige tiltag? Kommissionen slår fast, at det er vigtigt at investere i udviklingen af alternative brænd­stoffer. Det er såmænd rigtigt nok.

Klimaet tages som gidselMen når strategiens løsning på de store miljøsyndere i bygge­ og transport sektoren er at skifte olie ud med biobrændsel, begyn­

der alarmklokkerne at ringe. Biobrændstof er, udover at være en drivkraft bag udryd­delsen af regnskoven, også med til at sende madpriserne i vejret.

Som Greenpeace har sagt flere gange: I en verden, hvor landbrugsjorden svinder, giver det simpelthen ikke mening at bruge mad til brændstof.

Kommissionen påstår, at kernen i en fælles europæisk energiunion er bæredygtig energi.

Men samtidig er strategien skræmmen­de tom for seriøse og proaktive opfordringer til investeringer i vedvarende energi.

Således bliver klimaet taget som gidsel i et geopolitisk spil, som udelukkende hand­ler om at styrke EU geopolitisk overfor især Rusland.

Det er efterhånden sagt så mange gan­ge, men alligevel er vi nødt til at gentage det igen og igen: Det er på tide at EU begyn­der at tage klimaforandringerne alvorligt og investere i en grøn fremtid.

Foto: Wikipedia.dk

EU-toppen ønsker sig en energiunion. I sit udkast er der lagt op til et stort fokus på sorte energiformer. Fokusset på den bæredygtige omstilling glimrer ved sit fravær.

»Det er på tide, at EU begynder at tage klimaforandringerne alvorligt og investere i en grøn fremtid«

5Folk i Bevægelse nr. 2 – 2015

Af Sven Skovmand, ansvarshavende redaktør, tidl. MF og MEP

// Lige siden oprettelsen af den amerikanske base i Thule i Nordgrønland har danskere og grønlændere taget sig af de civile serviceop­gaver på basen.

Det har givet arbejde til cirka 400 danskere og grønlændere og samtidig skabt indtægter til de firmaer, der har stået for arbejdet, hvor­af det ene – Greenland Contractors – er delvis ejet af det grønlandske hjemmestyre.

Denne ordning har givet hjemmestyret en årlig indtægt på cirka 200 millioner kroner, hvoraf de 30 millioner kommer fra Greenland Contractors og resten af den skat, som perso­nalet betaler.

Men fra den 1. oktober er det slut.Den dag overtages opgaven af det amerikanske selskab Exelis Services A/S, der vil benytte sig af ame­rikansk personale, som ikke vil betale skat til hjemmestyret. Og efter den indgåede kontrakt bevarer firmaet opgaven i de næste syv år.

Man prøver ganske vist fra dansk side at få ændret aftalen, men det er meget tvivlsomt, om det lykkes.

Fik udbudsreglerne ændretNår det er gået så galt, skyldes det, at Uden­rigsministeriet i efteråret 2013 fik reglerne for udbuddet på arbejdet ændret, så dan­

ske firmaer ikke længere var sikre på at få opgaven.

Ministeriet mente, at den hidtidige frem­gangsmåde var i strid med EU’s regler.

Dermed blev der åbnet op for, at ameri­kanske firmaer kunne deltage i udbuddet, og da Exelis kom med et lavere tilbud end de danske og grønlandske firmaer, fik firmaet opgaven.

Fra dansk og grønlandsk side havde man

ganske vist stillet krav om, at de amerikanske firmaer, der skulle deltage i udbuddet, skulle være bosiddende i Danmark, men da ame­rikanerne spurgte om, hvordan dette skulle forstås, fik de ikke noget svar fra Udenrigsmi­nisteriet.

De nøjedes derfor med at oprette et selskab med dansk adresse nogle få dage, før udbuddet skulle gå i gang.

Unødvendig forsigtighedEfter alt at dømme var det helt unødvendigt,

at man lavede om på reglerne for udbud­det. Selv om Kommissionen kunne betragte udbuddet som en overtrædelse af EU’s regler, ville den næppe have blandet sig.

For EU er det utrolig væsentligt, at man bevarer tilknytning til Grønland, og man vil ikke udfordre grønlænderne ved at gennem­føre noget, der kan være til skade for deres land.

Det, sagen reelt viser, er, at det danske udenrigsministerium endnu engang går alt, alt for vidt i sin fortolkning af EU’s regler.

Ministeriet sætter en ære i at undgå at få sager ført for EU’s domstol i Luxembourg – også når der er en rimelig mulighed for, at Danmark kan få medhold.

Udenrigsministeriet er kort og godt mere

helligt end selveste EU i disse spørgsmål, og det er til stor skade for Danmark og det danske erhvervsliv.

I et indlæg i Jyllands­Posten fra februar, der bærer titlen ”Dyrt for Danmark at være EU­klassens duks” protesterer chefen for EU­afdelingen i Dansk Erhverv, Kasper Ernest, da også mod den politik, som føres i forhold til EU.

Ernest påpeger, at Danmark følger EU’s regler langt grundigere og hurtigere end andre EU­lande, især Frankrig og Italien.

Det koster dansk erhvervsliv dyrt, og han foreslår derfor, at man får oprettet særlige grupper, hvor medlemslandene og EU­Kom­missionen i fællesskab finder ud af, hvordan EU­reglerne skal gøres til virkelighed.

Thule-sag bekræfter rigiddansk tolkning af EU-reglerMinisteriet har været mere helligt end

selveste EU i spørgsmålet om betjening af

den amerikanske base i Thule.

100.000 flyers om retsundtagelsen revet væk

Af Mille Simonsen, studentermedhjælper

// Søborg, Skælskør og Silkeborg i silende regn, sne og solskin. Intet vejr var for dårligt og ingen by for langt væk for Folkebevægelsen mod EU, der brugte hele uge 9 på at dele flyers ud over hele landet.

Folkebevægelsens seje ak­tivister delte ud i utallige store gadefremstød for at oplyse om, hvorfor danskerne ikke skal afskaffe retsundtagelse. 100 forskellige steder i Danmark mødte aktivister­ne danskerne på gaderne til en snak om retsundtagelsen, EU’s overnati­onale restpolitik og Europol.

Timingen kunne næsten ikke være bedre, da vi endelig har fået indblik i, hvad vi egentlig skal

stemme om i starten af næste år. EU­partierne annoncerede såle­des i midten af marts, hvad deres alternativ til retsundtagelsen, den såkaldte tilvalgsordning, dækker over og indeholder.

Budskabet fra Folkebevægelsens

aktivister var blandt andet, at vi kun ved at bevare retsundtagelsen kan blive ved med selv at bestem­me over vores retspolitik og stadig samarbejde internationalt. Et bud­skab mange danskere på gaderne i øvrigt bakkede op om!

Løbesedlerne der blev delt ud var trykt i 100.000 eksemplarer, og der var ikke en eneste tilbage, da ugen var slut. Men hvis du stadig synes, at du mangler løbesedler eller bare gerne vil se eller gense

den, så kan du finde den på vores hjemmeside eller på vores Face­bookside.

Tak til alle, der trodsede vejr og uvejr og gik på gaden til kamp for retsundtagelsen!

På Nørreport står aktivister stadig hver tirsdag og forsætter uddelingen. De er til at finde i skriggule Ud-af-EU-veste. Giv dem et klap på skulderen,

hvis du møder dem. De er seje og ihærdige!

Foto: Wikipedia.dk

»Ministeriet sætter en ære i at undgå at få sager ført for EU’s domstol i Luxembourg«

6 Folk i Bevægelse nr. 2 – 2015

KALENDEREN

JyllandHaderslev”Hvor skal vi hen?”­gruppen invite­rer til møde i HaderslevTirsdag den 19. maj kl. 19-22 Bispebroen 3, 6100 Haderslev Gruppen vil gerne mødes med komi­teerne og inviterer derfor til møde i Sønderjylland, for at få input, fremtidstanker og ideer!

BorbjergGrundlovsmøde på Borbjerg Mølle Kro fredag 5. juni 14:00-17:00Sted: Borbjerg Møllevej 3, 7500 HolstebroDet er 100­års jubilæet for grund­loven af 1915, og dermed kvindernes valgret, og til mødet vil vi fokusere på Danmarks forhold til EU, set i grundlovens lys.Der vil være to talere: Inge­Marie Arr. støttes Europanævnet og af Folketinget (pulje vedr. grundlovs­jubilæet)Alle er velkomne!

SjællandVestsjællandDebat om retsundtagelsen tirsdag 12. maj kl. 19.30, Slagelse Bibliotek i Stenstuegade. Debat om konse­kvenserne hvis retsundtagelsen fjernes eller bliver til en tilvalgsord­ning. Oplæg bl.a. af Rina Ronja Kari, MEP for Folkebevægelsen mod EU og Meta Fuglsang, folketingskan­didat for SF. Arr. Folkebevægelsens lokalkomite i Vestsjælland

Ringsted Møde den 20. maj kl. 19-22. Sted er endnu ikke fastlagt, men du vil kunne finde det på hjemmesiden. Mødet er med fremtidsudvalget.

RoskildeSommermøde torsdag 18. juni 18:00-20:30, H/F Roarsgave 15, 4000 Roskilde. Der vil være grillmad og herefter vil Lave Broch fortælle om retsudtagelsen, og hvordan vi skal kæmpe for at bevare den.

HaslevHaslevkomiteen holder sit kvartals­lige medlemsmøde torsdag den 18. juni 2014 kl. 19.30 på Haslev bibliotek, Jernbanegade 62, Haslev, mødelokale 2 med planlægning af kommende aktiviteter.

NordsjællandTirsdag, den 30. juni, kl. 18 arrange­rer Nordsjælland mod EU overdådig kulinarisk menu med politisk snak Røde Hus, Holmegårdsvej 2, Hillerød i haven.

KøbenhavnKøbenhavnOffentligt seminar om TTIPLørdag den 9. maj kl. 13.30-16.003F, Mølle Alle 26 i ValbyKom og bliv klogere på TTIP – det er dig, der skal betale regningen! Rina Ronja Kari, Folkebevægelsens MEP, byder velkommen, Kenneth Haar, Corporate Europe Observatory, Nanna Clifforth, Miljøbevægelsen NOAH, Mads Barbesgaard, Afrika­Kontakt, Janne Hansen, 3f Kastrup

Åbent møde i KøbenhavnsudvalgetMandag den 11. maj kl. 17.00 Tordenskjoldsgade 21.st.th. Dagsorden indeholder bl.a. regn­skab, fremtidige aktiviteter og nyt fra komiteerne.

ROPA arrangementFredag d. 22. maj, kl. 19.00Gyldenløvesgade 12, st. KøbenhavnROPA afholder sit første arrange­ment med fokus på EU og immigra­tion. Vi kombinerer den sædvanlige fredagsaktivitet for unge med EU­politik. Vi vil derfor servere saftige drinks, have musik, gimmicks og gad­gets rundt omkring og selvfølge­lig oplægsholdere, der vil vende vrangen ud på EU: Repræsentanter fra Refugees Welcome, der bl.a. vil fortælle om at være flygtning i EU, og Thomas Gammeltoft­Hansen, der er forskningschef ved institut for menneskerettigheder. Vi glæder os!

Debat om FolkebevægelsenDen 27. maj kl.19-22Debat for medlemmer om Folkebe­vægelsens fremtid i Byggefagenes Hus, Lygten 10, 2400 Kbh. NV

Grundlovsmøde fredag d. 5. juniGl. Torv i København Velkomst ved Lars ØstergaardKonferencier Sebastian Dorset Christian Juhl, MF for Enhedslisten Musik ved Arne WürglerJohanne Langdal Kristiansen, Rets­forbundetMusik ved MC Einar og Kuntakt Lave K. Broch, 1. suppl. til EU­parla­mentet for Folkebevægelsen.

FynOdenseMøde den 12. maj, tidspunkt kan findes på hjemmesidenAlmindeligt og­ forberedende møde vedrørende Grundlovsdag, Huset i Absalonsgade, Odense.

Grundlovsdag Den 5. juni, tidspunkt kan findes på hjemmesiden. Grundlovsdag afholdes som sædvanlig på Brandts Klædefabriks Scene. Nærmere program følger.

EU­KRATI Af Jørgen Bitsch

EsbjergFredag d. 1. majGryden, EsbjergKom og besøg vores 1. maj bod, og mød vores taler Henning Hyllested.

SkiveFredag d. 1. maj, kl. 12-16 Kom og besøg vores bod med mate­rialer i Anlægget.

København NVFredag den 1. maj, fra kl. 9.00Rina Ronja Kari holder 1. maj talen ved morgenmødet i Nordvest Bog­cafe Frederikssundsvej 64 Kbh. NV.Der er kaffe fra kl. 9.00 og Rina taler kl. 9.30. Alle er velkomne.

København, 1. maj i FælledparkenFredag den 1. maj, ca. 12-17Københavnsudvalget deler ma­terialer ud, for at synliggøre den kommende folkeafstemning. Hvis du har lyst til, at hjælpe til søger Københavnsudvalget aktivister til 1. maj og grundlovsdag. Skriv en til Lars Østergaard på: bagfortet1@mail.tele.dk

HvidovreFredag den 1. maj fra kl. 8 til ca. kl. 10, Risbjerggård i Hvidovre (Hvid­ovrevej 241).Hvidovre Lokalkomité af Folke­bevægelsen mod EU arrangerer sammen med Enhedslisten i Hvidovre møde med kaffe og mor­genbrød. Vi åbner med Cirkus Panik kl. 8 og derefter taler: Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsen, Gunnar Starck fra Enhedslisten og Mogens Leo Hansen, der sidder i kommunalbestyrelsen i Hvidovre. Lene Bille akkompagnerer fælles­sangen på harmonika.

HalsnæsHalsnæs Komiteen Mod EUFredag den 1. maj, fra kl. 14Vi vil være at finde i Skjoldsborg­parken i Frederiksværk.

BornholmBornholmGrundlovsmøde fredag d. 5. juni, ca. 14­17 (ændringer kan forekomme ift. klokkeslættet)Holkadalen v. GudhjemGrundlovsmøde arrangeret i samar­bejde med Enhedslisten.Taler er bl.a. Poul Gerhard Kristian­sen.

1. MAJ

Deadline til Kalenderen i Folk i Bevægelse nr. 3 er den 13. maj.

7Folk i Bevægelse nr. 2 – 2015

Region Hovedstaden 54Indre By/Chr.havn 2Frederiksberg 6Østerbro 4Nørrebro 7Amager/Amagerland 6København NV 3København SV 1Valby 4Rødovre 1Vestegnen 2Hvidovre 1Brønshøj­Husum 4Vanløse 2

Ballerup 1Gentofte/Glads./Lyngby 3Hørsholm 1Helsingør 1Hillerød 1Birkerød 1Farum 1Frederikssund 2

Region Sjælland 17Roskilde 4Vestsjælland 3Holbæk 2Køge 3

Haslev 1Lolland­Falster 4

Region Syddanmark 14Odense 4Assens 2Svendborg 3Kolding 1Haderslev 1Esbjerg 3

Region Midtjylland 15Skive 1Århus 6

Odder 1Silkeborg 2Viborg 1Djursland 2Randers 2

Region Nordjylland 10Aalborg­Nørresundby 2Jammerbugt 3Brønderslev 2Hjørring 2Frederikshavn 1

VÆR MED TIL AT SKAFFE NYE MEDLEMMERStadig kun 50 kr. året ud

Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen

Med jeres hjælp lykkedes det at overopfylde vores mål­sætning om af få 1000 nye medlemmer ind i perioden fra landsmødet 2012 til valget sidste år. Det er stadig flot.

Men der er stadig plads til endnu flere medlemmer, selv om det er længe siden, Folkebevægelsen har haft så mange medlemmer i kartoteket. Det er klart, at der har været en afmatning siden valget, men alligevel har vi fået 110 nye medlemmer siden 25. august 2014.

De 110 medlemmer fordeler sig på følgende komiteer:

ROPA HVAFFORNÅET?Af Sofie De Place Jørgensen og Mille Simonsen, ROPA

// I sidste udgave af Folk i Bevæ­gelse kunne du læse en kort notits om ROPA. Nu vil vi gerne præsen­tere os selv. Vi er ROPA. En ung, frivillig bevægelse, der insisterer på at sætte EU på dagsordenen for os selv og andre unge.

For ligesom mange andre i vores generation, har vi en følelse af ikke at vide nok om EU, og det bekymrer os. Hvordan skal man kunne tage stilling til noget, man ikke helt for­står, eller turde kritisere noget, man ikke føler, man ved ret meget om?

Derfor vil ROPA skabe en plat­form og et samlingspunkt for en anderledes EU­modstand, hvor alle

kan være med. Vores mål er at være forståelige, konkrete og i øjenhøjde.

Vi vil give andre lysten og modet til at sætte sig ind i og kritisere EU.

Vores langsigtede og ambitiøse mål er at være i stand til at komme med bæredygtige alternativer til EU.

Vi er nysgerrige og fyldt med kreativ initiativ og energi. Vi be­tragter ROPA som en proces, hvor vi sammen bliver klogere og skarpere på de problemer, der omfatter EU som udemokratisk institution.

Denne proces vil vi gerne inddra­ge andre unge i. Hvis ikke du ved

alt om EU, så er det ikke dig der er dum ­ det er faktisk EU, der er problemet!

Vi opfordrer alle unge, der sidder med den samme følelse af, at det er på tide at vide mere om EU til at smide os en mail på ungdom@folkebevaegelsen.dk. Kom til vores møder, og bidrag med dine egne ideer eller undrener. Du kan også like vores facebookside: facebook.com/ROPAmodEU

Vi holder desuden møder, hvor vi planlægger, projektudvikler og snakker politik.

Derudover er første arrange­ment, som bliver en temaaften med titlen ’Flygtningepolitik og EU’ på trapperne!

Vi er ROPA – Europa uden EU.

Debatmøder om Folkebevægelsen mod EU’s fremtid

Landsledelsen nedsatte i september 2014 et udvalg, som skulle under­søge Folkebevægelsens organisation. Udvalgets opgave er at komme med forslag, som kan danne grundlag for debat på Landsmødet i 2015. Som et led i denne proces vil vi gerne inddrage som mange af Folkebe­vægelsens medlemmer som muligt.

Derfor har vi arrangeret denne række af debatmøder, hvor vi vil sætte fokus på Organisation og Politik. På møderne vil to af udvalgets medlemmer holde to korte oplæg, hvorefter der vil være mulighed for kommentarer, ideer, forslag og generel debat.

Tid og sted

11/5 Aalborg Fagforeningsbygningen Hadsundvej 7, 9000 Aalborg

12/5 Aarhus Brobjergskolen, Mødelokale (Lærerværelse), Frederiks Alle 20

19/5 Esbjerg Sted og adresse vil blive oplyst på hjemmesiden.

20/5 Herning Huset nr. 7, Kulturligvis, lokale 20 Nørregade 7, 7400 Herning

21/5 Odense Ungdomshuset Nørregade 60, 4. sal, 5000 Odense C

27/5 Ringsted Sted og adresse vil blive oplyst på hjemmesiden.

27/5 København Malernes Fagforening i Byggefagenes Hus Lygten 10, 2400 København NV

10/6 Rønne Folkebiblioteker Pingels Allé 1, 3700 Rønne

Program19.00 Velkomst

19.05 Oplæg om den politiske fremtid ved et gruppemedlem.19.20 Debat om den politiske fremtid.

20.20 Kaffepause.

20.35 Oplæg om den fremtidige organisation ved et gruppemedlem.20.50 Debat om den fremtidige organisation.

21.50 Afslutning.

Læserbrevs­netværkHar du lyst til at deltage i den offentlige EU­debat? Er du i tvivl om, hvor du skal starte henne eller har du lyst til lidt ekstra inspiration?

Så kan du melde dig til vores læserbrevsnetværk! Her vil vi, når der er relevante emner, sende det ud på en mailingliste, så du som læ­serbrevsskribent kan få inspiration, viden eller et oplæg til et læserbrev.

Skriv en mail til: Mille@folkebevaegelsen.dk

Offentligt seminar:

KOM OG BLIV KLOGERE PÅ TTIP­ det er dig, der skal betale regningen!

Rina Ronja Kari, Folkebevægelsens MEP, byder velkommenKenneth Haar, Corporate Europe ObservatoryNanna Clifforth, Miljøbevægelsen NOAHMads Barbesgaard, AfrikaKontaktJanne Hansen, 3F Kastrup

Lørdag den 9. maj kl. 13.30–16.003F, Mølle Alle 26 i Valby

Arrangør: Folkebevægelsen mod EU

Tak for jeres bidrag – De falder på et tørt stedAf landssekretær Poul Gerhard Kristiansen

Vi ved, vi står overfor en folke­afstemning om retsforbeholdet og kampagner om bankunion og TTIP. Vi ved, at debatten om EU og hele udviklingen konstant stiller store krav til vores deltagelse og indsats.

Derfor er det naturligvis også

dejligt, at se – først den store offervilje i et valgår sidste år – men dernæst også, at den er fortsat i år.

Siden nytår er der kommet 96.000 kr. i frivillige bidrag udover de mange kontingentindbetalinger.

Det siger vi rigtig mange tak for. Det har også udmøntet sig i en række aktiviteter med en stor delta­gelse ikke mindst i vores aktionuge – uge 9, hvor vi var ude over 100

steder landet over.Men det sted pengene faldt er

stadig tørt. Vi vil gerne være endnu mere med og vi ved, der kommer nye opgaver. Derfor vil vi opfordre til fortsatte økonomiske bidrag, som kan indsættes på vores konto i Fol­kesparekassen reg. nr. 9860 konto 0000025100.

På forhånd rigtig mange tak.

Maskinel MagasinpostBladnr. 42463

Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K.

Der er stadig plads til NYE MEDLEMMERKAMPAGNETILBUD STADIG GÆLDENDE

Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen

// Medlemmerne kom i en stærk strøm i de sidste måneder op til EU­parlamentsvalget den 25. maj. Det betyder, at vi ikke bare opfyldte landsmøde 2012’s målsætning om 1.000 nye medlemmer inden valget, men overopfyldte det. Den 25. august var resultatet 1.137 nyindmeldelser.

Men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene. Vi gentager succesen med et kampagnetilbud, hvor man kan blive medlem for 50’er. Nu helt frem til 31. december 2015!! Det er et tilbud, som er til at forstå, og vil give gode muligheder for nye medlemmer til at stifte bekendtskab med Folke­

bevægelsen mod EU og det arbejde, vi laver – og hvad det vil sige at være med i kampen mod EU’s konstante indblanding i flere og flere områder.

Skal EU bestemme alt? Skal EU forringe folkestyret, velfærden, sund­heden og vores omverden?

Er dit svar NEJ, så er det Folke­bevægelsen mod EU, du skal være medlem af.

Spørg i din vennekreds, din familie, på din arbejdsplads eller på dit studie og giv tilbuddet. På den måde kan de også være med i den organiserede EU­modstand. Den konsekvente og tværpolitiske EU­modstanderbevæ­gelse og vær hele tiden beredt med hvervemateriale.

God fornøjelse, og har du brug for materiale, oplysninger eller gode råd, er du altid velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på tlf.: 35 36 37 40.

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjolds­ gade 21, st.th., 1055 Kbh. K

JEG VIL MED!q Jeg vil benytte mig af tilbuddet om kun 50 kroner for

medlemskab frem til 31. december 2015q Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio­

nister, studerende og arbejdsløse)

Navn

Adresse

Postnr. By

Tlf.nr. E­mail

Ved indmeldelse:

Fødselsdato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU

+ + + 10435 + + +

0893 Sjælland USF B

Fo

lk i B

ev

æg

els

eD

oku

men

tation og d

ebat om

un

ionen

– Ud

givet af F

olkeb

evæ

gelsen m

od E

UN

r. 2 – A

pril-m

aj 2

01

5

An

alyse

r ha

r po

stule

ret, a

t T

TIP

-ha

nd

elsa

ftale

n m

elle

m

EU

og

US

A, vil b

etyd

e væ

kst-

og

job

ska

be

lse i E

uro

pa

. M

en

de

t er h

øjst u

sikk

ert,

viser d

en

hid

til me

st o

mfa

tten

de

be

reg

nin

g a

f a

ftale

ns k

on

sek

ven

ser.

Af Jens Bomholt,

pressemedarbejder

// En fælles gennem

gang af de syv foreliggende analyser af TTIP­aftalens tæ

nkelige betydning for økonomisk

vækst, beskæ

ftigelse og husstands­økonom

ierne i EU, som

to uafhængige

svenske tænketanke har foretaget,

viser, at man reelt ikke kan sige noget

som helst om

, hvad TTIP vil betyde for europæ

isk vækst eller europæ

iske arbejdspladser.

”De potentielle økonomiske ge­

vinster ved TTIP er meget svæ

re at forudsige. Dog præ

ges de studier, som

citeres flittigst i debatten, af en mæ

ng­de tvivlsom

me forhold og am

bitiøse antagelser stablet oven på hinanden. Der findes i den nuvæ

rende situation intet bevis for, at TTIP skulle væ

re en vitam

inindsprøjtning til Europas gælds­

plagede økonomier,” står der blandt

andet i den nye analyse.

TTIP-goder skal tages m

ed et gran saltDet står i skæ

rende kontrast til de påståede goder, som

aftalens fortalere, herunder den danske regering, ellers tyr til i forsvar, når kritikere påpeger handelsaftalens m

ørke sider.EU

­Komm

issionens egne bereg­ninger viser et løft for EU

’s BNP på

0,48 pct. eller 119 mia. euro som

følge af en TTIP­aftale m

ed USA

og det er altså disse beregninger, som

aftalens

tilhængere tager udgangspunkt i.

Beregningerne er fra flere sider blevet kritiseret for at tage et ureali­stisk afsæ

t i de nuværende europæ

iske landes økonom

ier.Det er altså studier som

disse, der får de to svenske tæ

nketanke til i den helt nye analyse at konkludere, at alle foreliggende økonom

iske prognoser bør ”tages m

ed et ordentligt gran salt”.TTIP­aftalen er generelt i m

odvind i flere europæ

iske lande, da kritikere m

ener, at aftalen vil føre til lavere standarder inden for m

iljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed og arbejdstager­rettigheder, ligesom

aftalens såkaldte investorbeskyttelsesm

ekanisme, ISDS,

bliver kraftigt kritiseret fra flere sider.EU

­toppen opfordrede ved seneste rådsm

øde alle EU­lande til at bakke op

om aftalen og sæ

tte fart i forhandlin­gerne, som

man ønsker fæ

rdige ved udgangen af året.

Intet b

elæg for

han

delsaftales

påståed

e goder

Foto: Global Justice Now

Hvad får Europa ud af TTIP i form

af job og vækst? Langt fra, hvad EU

og den danske regering påstår, siger eksperter.