Filosofi & Videnskabsteori Kommunikation

STUDIEORDNING forFilosofi &VidenskabsteoriogKommunikation

CAN D.MAG.

ROSKILDE UNIVERSITET

Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachelor- ogkandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler at 27.september 2012 med senere ændringer.

1. Om uddannelsen1.1 Formål1.2 Kompetenceprofil1.3 Hovedområdetilknytning1.4 Normering1.5 Titel1.6 Studienævn1.7 Censorkorpstilknytning

2. Adgangskrav og ment2.1 Adgangskrav2.2 Ment2.3 Forhåndsmenit

3. Uddannelsens elementer3.1 Kurser3.2 Projekter3.3 Projektonienteret praktikforløb3.4 Speciale

4. Uddannelsens opbygning4.1 Skematisk oversigt4.2 Anbefalet studieforleb

5. Uddannelsen5.1 1. semester5.2 2. semester5.3 3. semester5.44. semester - specialet

6. Generelle bestemmeLser6.1 Tilmelding/framelding og omprøve6.2 Særlige prøvevilkår6.3 Faglige udvælgelseskritenier6.4 Beståetseskrav6.5 Frist for afslutning af uddannelse

7. Dispensation og klageadgang7.1 Dispensation7.2 Klageadgang

8. Ikrafttrædetses- og overgangsbestemmetser8.1 Ikrafttræden8.2 Overgangsregler

9. Adgangskrav9.1 Retskrav9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter9.4 Adgangsgivende professionsbachetoruddannelser9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddanneLser9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser

2

1. Om uddannelsen

Kandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi Et Videnskabsteori og Kommunikation er en tværfagUg uddannelse, som beståraf studier af to selvstændige fag, hvoraf Filosofi Et Videnskabsteori udgør fag i og Kommunikation udgør fag 2.

1.1 Formål

Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi Et Videnskabsteori og Kommunikation er atvidereudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for fitosofiens og videnskabsteoriensproblemfelter, teorier og metoder, samt teoretisk og praktisk viden om vilkårene for strategisk kommunikation i enfaglig kontekst til forskellige målgrupper med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for formidling,konsuLentvirksomhed, herunder feks. udviklings-, planLægnings- og evalueringsopgaver i offentlige og privatevirksomheder, voksenundervisning, gymnasial undervisning, og forskningsopgaver i offentlige og privateforskningsinstitutioner. Kombinationen giver særlige forudsætninger for kommunikationsopgaver, der indebærerformidling af viden tit relevante målgrupper og vidensdeling mellem relevante aktører.Kombinationskandidatuddannelsen skat endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde enfors ke rud dannelse.

Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk.Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet.

1.2 Kompetenceprofil

Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Filosofi Et Videnskabsteori og Kommunikation giver den studerendefølgende kompetencer:

Viden:• Viden om fagterminologi, teorier, diskussioner og problemstillinger indenfor filosofisk og videnskabsteoretisk

forskning.• Indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor filosofi og

videnskabsteori.• Identificere og reflektere over filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige

sammenhænge, herunder inden for andre videnskabelige discipliner.• Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder samt praktisk orienteret viden om planlægning og

tilrettelæggelse af kommunikationsmateriale og kommunikations- og informationsprocesser til udvalgtemålgrupper og mellem forskellige aktører.

• Viden om fremstitlingsmæssige og æstetiske problemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en fagligkontekst, herunder problemer som i særlig grad knytter sig til den eller de forudsatte målgrupper

• Viden om vilkår og kontekst for strategisk kommunikation i og fra institutioner, virksomheder ogorganisationer.

Færdigheder:• Analysere, fortolke og kritisk diskutere argumenter i filosofiske såvel som i andre argumenterende tekster.• Diskutere filosofiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forskellige sammenhænge, herunder inden

for andre videnskabelige discipliner.• Anvende filosofiske teorier og metoder under arbejdet med afgrænsede problemstillinger inden for det

filosofiske og videnskabsteoretiske område.• Foretage mundtLig og skriftlig formidling af fiLosofiske og videnskabsteoretiske teorier og problemstillinger på

et højt fagligt niveau.• Planlægge, udarbejde og vurdere strategisk kommunikation i en faglig kontekst, både som produkter og som

processer.• Vurdere reLevansen af en given kommunikationsindsats i forhold til indsatsens mål.• Formidle forskningsbaseret viden om kommunikation og diskutere professionelle problemstillinger med både

fagfæller og ikke-specialister.

3

Kompetencer:• Selvstændigt anvende fiLosofiske og videnskabsteoretiske teorier og begreber forbindelse med filosofi-fagligt

såvel som tværvidenskabeLigt samarbejde.• Selvstændigt vurdere filosofiske og videnskabsteoretiske problemstiltinger og positioner.• Tage ansvar for at tilrettelægge og styre komplekse, kreative og uforudsigelige projektfortøb og

arbejdsprocesser, der forudsætter nye løsningsmodetter.• Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for det filosofiske og

videnskabsteoretiske fagområde.• Selvstændigt igangsætte og gennemføre kommunikationsindsatser i de former der arbejdes med i

uddannelsen samt indgå i samarbejde med andre, herunder professionelle teknikere og producenter.• Rådgive institutioners, virksomheders og organisationers LedeLser om den nødvendige indsats på

kommunikations- og informationsområdet.

1.3 Hovedområdetilknytning

Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. UddannetseseLementerne for Kommunikation hører under dethumanistiske hovedområde.

1.4 Normering

KombinationskandidatuddanneLsen cand.mag. i FiLosofi Et Videnskabsteori og Kommunikation er en 2-årig uddannelsenormeret til 120 ECTS.

1.5 Titel

cand.mag. i Filosofi Et Videnskabsteori og KommunikationMaster of Arts (MA) in Phitosophy and Communication Studies

1.6 Studienævn

Uddannelsen hører under Studienævn for KuLtur og Identitet.

1.7 Censorkorpsti[knytning

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fiLosofi. Uddannelsese[ementer for Kommunikation hører undercensorkorpset for kommunikation, journalistik og performance design.

2. Adgangskrav og ment

2.1 Adgangskrav

Se bilag

2.2 Ment

Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, atbeståede uddanneLseselementer, jf. uddanneLsesbekendtgøreLsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en andenuddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgøre[sen. Roskilde Universitet kan ogsâ godkende, at beståedeuddanneLsesetementer fra en anden dansk eLler udenlandsk uddanneLse på samme niveau træder i stedet foruddanneLseselementer i henhold til uddanneLsesbekendtgørelsen.Ansøgere har pLigt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannetseseLementer på kandidatniveau, jf.Ka nd idatadgangsbekendtgøreLsen.

4

2.3 Forhåndsmerit

Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet elleren anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet omforhåndsmerit for planlagte uddannetseselementer.

Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til atfremsende dokumentation for, om uddannelsesetementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kanindhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffedokumentationen.

Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkenderRoskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriteredeuddannelseselementer f.eks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen afforh å ndsmeritten.

3. Uddannelsens elementer

3.1 Kurser

Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden foruddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der errelevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning,casearbejde, workshops m.m.

3.2 Projekter

Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere denstuderendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne.Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen.Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerendeinden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at enstuderende udarbejder et projekt eller eksamineres alene.

3.3 Projektorienteret praktikforløb

En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligtrelevant projektorienteret praktiktorløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinæreuddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport,er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om torhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen denstuderende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem detprojektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kanopnås gennem det ordinære uddannetsesfortøb.

3.4 Speciale

Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres vedudarbejdelse at et speciale. speciatet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvendevidenskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerendeskal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på etvidenskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, Litteratur, teori og metoder anvendt ispecialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk

5

undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en tængerevarendeakademisk undersøgelses- og skriveproces.

4. Uddannelsens opbygning

4.1 Skematisk oversigt

Spectale3OECTS

FAGI FAGI FAG2SECTS IOECTS j ISECTS

FAG 23OECTS

FAG I3OECTS

4.2 Anbefalet studiefortøb

For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold tilstudieplanlægning, anbefales følgende studiefortøb:1. semester (Filosofi & Videnskabsteori):

• Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester.• Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester.• Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS).

2.semester (Kommunikation):

• Obligatorisk kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS).• To valgfrie kurser med en samlet vægt på 10 ECTS, hvoraf det ene kan være et værkstedskursus.• Projekt i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS).

3. semester (Filosofi & Videnskabsteori og Kommunikation):• Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester.• Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester.• Projektarbejde i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst 11(15 ECTS).

4. semester (Filosofi & Videnskabsteori):• Speciale i filosofi og videnskabsteori (30 ECTS).

Den studerende kan, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS), enten på 2.semester (i stedet for Projekt i Strategisk kommunikation) eller på Filosofi på 3. semester (i stedet for et breddekursus oget dybdekursus) eller på Kommunikation på 3. semester (i stedet for Projekt i Strategisk kommunikation).Der kan kun gennemføres et projektorienteret praktikforløb i løbet af kandidatuddannelsen.

5. Uddannelsen

5.1 1. semester

Formål1. semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i filosofi og videnskabsteori på bachelorniveau,samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstiltinger ien aktuel eller historisk kontekst.

6

Uddannelsesetementer i 1. semesterSemesteret omfatter:

• Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktiskfilosofi”

• Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktiskfi losofi*

• Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS)

* Kandidatstuderende, med en bachelorgrad med Filosofi (studieordning af 31. august 2006) fra Roskilde Universitet, derikke har gennemført kurserne “Etik og Politisk Filosofi” og “Metafysik og Erkendetsesteori”, skal i stedet tage kursetTeoretisk filosofi: Metafysik og erkendelsesteorie under breddekurser og kurset Praktisk filosofi: Etik og politisk filosofiunder dobdekurserne.

Titel Breddekursus i fitosofihistorie (Filosofi Et Videnskabsteori)

Seneste ændring 1. september 2016

Undervisningssprog Dansk eller Engelsk

Type Valgkursus

ECTS-normering 10 ECTS

Viden• Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et

filosofihistorisk forskningsfett.• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistoriskforskningsfelt.

Færdigheder• Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenterLæringsudbytte/ . .

inden for et filosofihistorisk forskningsfelt.bedømmelseskriterier . .

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for etfilosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstillinger.

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for etfilosofi historisk forskningsfelt.

Kompetencer• Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige

faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt.

Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis enfilosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flereforskellige problemstillinger indenfor dette.Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs afopdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriskestudier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidigepåvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen medpolitiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien.

Overordnet indhold Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeresværker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i fitosofihistorie påRoskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle ogsamfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellemfilosofihistorien og videnskabshistorien.Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie af enfilosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen af enbestemt type filosofisk tænkning over tid eller undersøgelser af, hvordanforskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk.

7

Som forberedetse tit hver kursusgang tæses ugens pensum og evt. titknyttedeøvetser taves. Breddekurser tager udgangspunkt i foreLæsninger, og kan omfatteandre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvetser, studenteroptæg etc.

Undervisnings- og arbejdsform Sidste tektion aftater hver studerende med den kursusansvartige underviser emnetfor eksamen, som den studerende efter sidste Lektion udarbejder en synopsis om.Emnet skat dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhotd titdette.

30 minutters mundttig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursetspensum. Synopsis skat være på 1-2 normatsider af 2400 enheder udarbejdet om

Prøveform .

emne aftatt med den kursusansvartige underviser. Synopsis afteveres titkandidatsekretariatet senest to uger før den mundttige eksamen.

Gruppeprøve eller individueL prøve Individuet prøve.

Hjætpemidter tit eksamen Ingen etektroniske hjætpemidter.

Bedømmetse 7-trins-skataen

Censur Intern

Titel Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Vatgkursus


Viden• Har viden om fagtige diskussioner og probtemstittinger inden for et

praktisk fitosofisk forskningsfett.• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mettem forskel.I.ige

fagtige spørgsmåt og diskussioner inden for et praktisk fitosofiskforskningsfett.

Færdigheder• Kan anaLysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter

Læringsudbytte/ . .

inden for et praktisk fitosofisk forskningsfett.bedømmetseskriterier . .

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresuLtater inden for etpraktisk fitosofisk forskningsfett tit historiske eller aktuetleprob temsti tti nge r.

• Kan vurdere, vætge og anvende videnskabetige metoder inden for etpraktisk fitosofisk forskningsfett.

Kompetencer• Kan overskue viden om og på setvstændig vis kombinere forskettige

fagLige titgange tit et praktisk fitosofisk forskningsfett.

Kurset skat give en oversigt over et forskningsfett inden for praktiskfiLosofi, eksempeLvis et overordnet etisk etter potitisk fitosofisk probtemfett,og introducere de studerende tit fLere forskettige probtemstittinger indenfordette.Praktisk fiLosofi omhandLer normative og evatuative probtemstittingerom, hvordan man bør handLe, og hvad der er godt og dårtigt, rigtigt og forkert.Disse spørgsmåt kan diskuteres på samfundsptan (potitisk fitosofi), i bestemte

Overordnet indhotd , . . . . . . . .

omrader (fx retsfitosofi, kutturkritik, retigionsfitosofi etter æstetik), i forhotd tithvordan individer bør handLe (normativ etik) eLLer i forhotd tit konkrete etiskeprobtemstitlinger (anvendt etik).Et breddekursus i praktisk fiLosofi kan såLedes omhandte overordnede teorierom retfærdighed etter normativ etik, fx tiberatisme etter konsekventiatisme,etter bestemte diskussioner, fx straffesystemet etter muttikutturatisme. I forhotdtit sådanne probtemstittinger vit breddekurset give en oversigt

8

over probLemstillingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner iforhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter. Fokus vil være på atafklare, hvori de fH.osofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreberog argumenter, med henblik på kritisk diskussion at disse ud fra fiLosofiskemetoder (fx reflekteret Ligevægt).

Som forberedelse til hver kursusgang Læses ugens pensum og evt, tilknyttedeøvelser Laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatteandre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteropLæg etc.

Undervisnings- og arbejdsform Sidste Lektion aftaLer hver studerende med den kursusansvarLige underviser emnetfor eksamen, som den studerende efter sidste Lektion udarbejder en synopsis om.Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhoLd tildette.

30 minutters mundtLig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursetspensum. Synopsis skal være på 1-2 normaLsider at 2400 enheder udarbejdet om

Prøveform .

emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres til

kandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve.

Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler.

BedømmeLse 7-trins-skalaen

Censur ntern

Titel Breddekursus i teoretisk filosofi (Filosofi Et Videnskabsteori)



Type VaLgkursus


Viden• Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et

teoretisk fi Losofisk forskningsfelt• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskeLlige

faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofiskto rskn i ngsfelt

Færdigheder• Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenter


indenfor et teoretisk fiLosofisk forskningsfeltbedømmelseskriterier . .

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor etteoretisk filosofisk forskningsfeLt til historiske eller aktuelleproblemstillinger

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor etteoretisk filosofisk forskningsfett


faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfeLt

Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveaumed nogle at de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige Liv.SåLedes forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis

Overordnet indhold erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også medspørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden.Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendeLsesteori, metafysik,sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi.

9

Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion tit væsentlige ogcentrale problemstiltinger inden for den teoretiske filosofi. Et breddekursus kanomhandte en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennesforankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner. Centralespørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden. Et breddekursus kanogså beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussionom, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kanså fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads iverden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber ogproblemstillinger kan på en bred måde blive behandlet på kurset gennemforskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggendeproblemstil[inger inden for metafysikken, erkendeLsesteorien, sprogfilosofien ogbevidsthedsfilosofien.

* Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006studieordningen, som ikke har haft kurset “Metafysik og Erkendelsesteori”, skaltage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendetsesteori.Kurset introducerer grundlæggende probLemstillinger, positioner og teorier indenfor den teoretiske filosofis discipliner metafysik og erkendelsesteori. Centralt stårfundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samtspørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår ogbegrundes. Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, ogteksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne leddiskuteres også forskellige metodiske tilgange til de grundlæggendeproblemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien.

Som forberedelse tiL hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttedeøvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatteandre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øveLser, studenteroplæg etc.

Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnetfor eksamen , som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold titdette.

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursetspensum. Synopsis skal være på 1-2 normatsider af 2400 enheder udarbejdet omPrøveform . .

emne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres tilkandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve

Hjælpemidler til eksamen Ingen elektroniske hjælpemidler

Bedømmelse 7-trins-skalaen

Censur Intern

Titel Breddekursus i videnskabshistorie (FiLosofi Et Videnskabsteori)



Type Valgkursus

ECTS-norme ring 10 ECTS

Viden

Har viden om faglige diskussioner og probtemstillinger indenfor etLæringsudbytte/ videnskabshistorisk forskningsfeltbedømmelseskriterier • Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistoriskforskningsfett

10


indenfor et videnskabshistorisk forskningsfelt• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et

videnskabshistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstillinger

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor etvidenskabshistorisk forskningsfelt


faglige tilgange til et videnskabshistorisk forskningsfelt

Kurset skal give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfett, eksempelvisen videnskabshistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende tilflere forskellige problemstillinger indenfor dette.Videnskabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab,og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fraantikken til i dag. Videnskabshistorie forsøger at forstå videnskaben i denshistoriske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevetbedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for

Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus påvidenskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiskespørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien.Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblikover den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode ividenskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab ellermoderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele ellerstore dele at videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion ogvidenskab eller betydningen af eksperimenter for videnskaben.

Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttedeøvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatteandre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc.

Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnetfor eksamen , som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold tildette.

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursetspensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om

Prøveform . .





Censur Intern

Titel Breddekursus i videnskabsteori (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus


Læringsudbytte/. Viden

bedømmelseskriterier

11

• Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor etvidenskabsteoretisk forskningsfelt

• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskelligefaglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretiskforskningsfelt


indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et

videnskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et

videnskabsteoretisk forskningsfeltKompetencer

• Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskelligefaglige tilgange til et videnskabsteoretisk forskningsfelt

Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt,Overordnet indhold eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og introducere de

studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette.


Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnetfor eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold tildette.

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursetspensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om

Prøveform . .





Censur Intern

Titel Dybdekursus i fiLosofihistorie (FiLosofi & Videnskabsteori)

Type Valgkursus


Viden• omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk

problemstillingFærdigheder

• analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenterLæringsudbytte/ . . . .

indenfor et konkret filosofihistorisk emneomradebedømmelseskriterier . . . . .

• forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultaterindenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde

Kompetencer• selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for

filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger

Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne,eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk.

Overordnet indhold . .

Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien pa tværs afopdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske

12

studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidigepåvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen medpolitiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien.Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeresværker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie påRoskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle ogsamfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellemfilosofihistorien og videnskabshistorien.Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning affilosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser. I et dybdekursus kanman også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling ellerreceptionen af en bestemt tænker.

Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttedeøvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt forelæsninger, og omfatter

Undervisnings- og arbejdsform . . .

normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner,læsekredse etc.

48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enhederPrøveform (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse,

litteraturliste, resuméJabstract, samt evt, bilag).


Hjælpemidler til eksamen Alle


Censur Ingen

TiteL Dybdekursus i praktisk fiLosofi (FiLosofi & Videnskabsteori)

Type Vaigkursus


VidenOmfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktiskfilosofisk problemstilling.

Færdigheder• Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter


indenfor et konkret praktisk filosofisk emneomrade.bedømmetseskriterier . . . .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til fly viden og forskningsresultaterinden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde.

Kompetencer• Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk

filosofi i relation til konkrete problemstillinger.

Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden forpraktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål.Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillingerom, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert.Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemteområder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfitosofi eller æstetik), i forhold til

Overordnet indhold hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiskeproblemstillinger (anvendt etik).Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandtebestemte problemstilUnger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknotogier)eller teoretiske problemstiltinger (fx bestemte kritikker af en given etisk teori).Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsedeproblemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion af de

13

centrale begreber og argumenter, evt, med henblik på argumenter for, hvordanman på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling.

Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006studieordningen, som ikke har haft kurset “Etik og Politisk Filosofi”, skal tageDybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi.Kurset introducerer til grundlæggende problemstiltinger, positioner og teorierinden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om,hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik),hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet børindrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker ogsamfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskuteredenne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik)

Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttedeøvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter


normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner,læsekredse etc..

48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normatsider af 2400 enhederPrøveform (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnetse,

litteraturliste, resu mé/abstract, samt evt, bilag).


Hjælpemidler til eksamen Alle.


Censur Ingen

Titel Dybdekursus i teoretisk filosofi (Filosofi Et Videnskabsteori)

Type Valgkursus


VidenOmfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretiskfilosofisk problemstilling.

Færdigheder• Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden


for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade.bedømmelseskriterier . . .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultaterinden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde.

Kompetencer• Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk


Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveaumed nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv.Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelviserkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også medspørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden.Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik,

Overordnet indhold sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi,Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et merespecifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis værespørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogetsgrundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; ellerspørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed ellermangel herpå for muligheden af en moral. Således kan også metaetiske

14

spørgsmål vedrørende moralens og vitjens metafysik tages op på et dybdekursus.Et dybdekursus teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden forfænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekursetomhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi oggiver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger ogde debatter, der føres herindenfor.



normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner,læsekredse etc..


litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag).




Censur Ingen

Tite[ Dybdekursus i videnskabshistorie (Fi [osof i Et Videnskabsteori)

Type Valgkursus


VidenOmfattende viden om og kan reflektere over en bestemtvidenskabshistorisk problemstilling.

Færdigheder• Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter indenLæringsudbytte/ . .

for et konkret videnskabshistorisk emneomrade.bedømmelseskriterier . . . . .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultaterinden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde.

Kompetence• Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for

videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger.

Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt videnskabshistorisk emne,eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk.Videnskabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab,og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fraantikken til i dag. Videnskabshistorie forsøger at forstå videnskaben i denshistoriske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevetbedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for

Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistore på Roskilde Universitet er et fokus påvidenskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiskespørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien.Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning af enkelteværker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen eller væsentlige historiskekilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konfliktenimellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for1600-tallets naturvidenskab.


Undervisnings- og arbejdsform . . . . .


15

48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normatsider af 2400 enhederPrøveform (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse,





Censur Ingen

Titel Dybdekursus i videnskabsteori (Fito5ofi & Videnskabsteori)

Type Valgkursus


VidenOmfattende viden om og kan reflektere over en bestemtvidenskabsteoretisk problemstilling.


Læringsudbytte/for et konkret videnskabsteoretisk emneomrade.

bedømmelseskriterier . . . .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultaterinden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde.

Kompetencer• Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for

videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger.

Videnskabsteori omhandler systematiske undersøgelser af grundlæggendeforhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabeligargumentation og begrundelse; om den logiske struktur af teorier og generelt omden videnskabelige erkendelses udvikling. Forholdet imeLlem videnskab ogteknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesomspørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også etvæsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoderog spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold tiL at giveden videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have.Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab tilet mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien. Dette kan

Overordnet indhold eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemtvidenskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde. Men detkan også være et specialiseret studie af grundlagsproblemer inden for særligevidenskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursuskan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søgerat løse, og den indflydelse sådanne teknotogier har på de samfund, de udviklesindenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens ogteknologiens betydning for det moderne samfund hører til den del afvidenskabsteorien, som kaldes science and technology studies. Et dybdekursussøger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller enmere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at denstuderende erhverver sig et dybt kendskab til et mere specialiseret område.


Undervisnings- og arbejdsform . . . . .

normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner,læsekredse etc..


litteraturliste, resu mé/abstract, samt evt, bilag).

16




Censur Ingen

Tite[ Projekt (FiLosofi & Videnskabsteori)


Undervisningssprog Dansk

Type Projekt.


Viden• Detaljeret indsigt i filosofiske eller videnskabsteoretiske

problemstillinger, teorier, begreber og argumenter i forhold til etudvalgt filosofisk eller videnskabsteoretisk emne.

Færdigheder• Formidle filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger,

teorier, begreber og argumenter.• Analysere og reflektere over filosofiske eller videnskabsteoretiske

problemstillinger, begreber og argumenter.• Anvende filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier og begreber på

konkrete problemstillinger.Læringsudbytte/ . . .

• Kritisk diskutere filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier ogbedømmelseskriterier .

argumenter i lyset af reLevante filosofiske eller videnskabsteoretiskemetoder.

Kompetencer• Selvstændigt formulere en kvalificeret problemformulering i forhold tit

et afgrænset filosofisk elLer videnskabsteoretisk emne samt planlæggeog gennemføre en fagligt tunderet diskussion heraf.

• Indgå konstruktivt i fagligt samarbejde gennem opstilling ogoverholdelse af deadlines, levering og modtagelse at feedback påfagfællers og egne faglige præstationer, projektstyre og tilrettelæggetængerevarende arbejdsforløb, herunder fordele roller ogarbejdsopgaver.

Projektarbejdet behandler problemstillinger inden for filosofi ellerOverordnet indhold videnskabsteori. Projektopgaven udarbejdes i grupper under vejledning. Emnet for

projektarbejdet vælges af de studerende. Emnet skal godkendes af studielederen.

Undervisnings- og arbejdsform Projekter skrives i grupper under vejledning at en tildelt vejleder.

Mundtlig gruppeeksamen med udgangspunkt i projektrapport. Prøven er engruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksamen tager udgangspunkt i destuderendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem destuderende, eksaminator(erne) og censor(erne). De studerende eksamineres medudgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde, så individuel bedømmelseer mulig.At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles

Prøveform , . . .

spørgsmal ikke bare til hele projektrapporten, men ogsa herudover inden forprojektets faglige emneområde.Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtligepræstation.Omfanget at projektet må max udgøre 25 sider at 2400 enheder (eller samlet60.000 enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse,

17

litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimalesidetal, afvises projektet.Prøvens længde inkL votering fastsættes således:

• Ved 2 eksaminander 60 minutter• Ved 3 eksaminander 75 minutter• Ved 4 eksaminander 90 minutter• Ved 5 eksaminander 105 minutter• Ved 6 eksaminander 120 minutter

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve.



Censur Ekstern

5.2 2. semester

Formål

2. semester har tit formål at den studerende skal, tilegne sig mere dybtgående viden om de problemer, som knytter sig tilstrategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en uddybende behandling af begreber, teorier ogmetoder, samt videreudvik-ding af praktiske færdigheder i forbindelse med planLægning, tilrettelæggelse og vurderingaf kommunikations- og informationsprocesser og produktion af informativt materiale, der sigter mod formidling af videntil relevante må[grupper og vidensdeling mellem relevante aktører.Uddannelseselementer i 2. semesterSemesteret omfatter:

• Obligatorisk kursus i Strategisk kommunikation (5 ECTS).• To valgfrie kurser med en samlet vægt på 10 ECTS, hvoraf det ene kan være et værkstedskursus.• Projekt i Strategisk kommunikation i en faglig kontekst (15 ECTS).

Projektet i 2. Semester kan efter godkendelse i studienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforløb (15 ECT5).Der kan ikke gennemføres praktik i Kommunikation både i 2. og i 3. Semester.

Titel Strategisk kommunikation (Kommunikation)

Seneste ændring 1september 2016


Type Obligatorisk kursus


Viden• Indsigt i og overblik over nye teoretiske og metodiske retninger, der kan

bidrage til at forstå betingelserne for strategisk kommunikation• Indblik i de komplekse problemer og udfordringer der knytter sig til

planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af strategiskkommunikation, i et stadigt skriftende og globalt medielandskab

FærdighederLæringsudbytte/ • Færdighed i at definere, analysere og evaluere effekten af strategiskbedømme ses kriterier kommunikation.

• Færdighed i at afdække kommunikationsproblemer, identificereinteressenter og beskrive problemernes art, intensitet, og omfang, samtfærdighed i at forklare årsagerne til disse problemer og kortlægge deresmulige konsekvenser.

• Færdighed i at udvælge og anvende relevante teoretiske og metodisketilgange til at analyse af organisationers brug af strategiskkommunikation.

18

Kompetencer• Kompetence i selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig

udvikling og speciaLisering inden for strategisk kommunikation

Studiet af strategisk kommunikation handler om, hvordan organisationer og andreaktører arbejder strategisk med deres interne og eksterne kommunikation. Det eren tværfaglig disciplin, der trækker på teorier inden for kommunikation, management, marketing, branding og kultur.

I løbet af kurset bliver de studerende introduceret til de centrale teorier, modellerog begreber inden for strategisk kommunikation.

Overordnet indhold .

Kurset vil ud over teori ogsa præsentere cases og eksempler fra forskellige typeraf organisationer.

Målet med kurset er at gøre de studerende i stand til at analysere organisationersog andre aktorers strategiske kommunikationog kommunikative udfordringer,kortlægge interessenters roller og engagement, udvikle strategier for intern ogekstern kommunikation, samt anbefale og planlægge strategiskekom mu ni katio nsti ltag.

Kurset kan bestå af en blanding af forelæsninger, diskussioner, peer feedback ogøvelser (bl.a.som hjemmearbejde i grupper). Det er organiseret omkring en rækketemaer som fastlægges i kursusplanen for det konkrete kursus. Emaerne for detUndervisnings- og arbejdsformaktuelle kursusudbud vil fremga ved kursets start

En individuel, bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å 2.400 tryk-enheder (inkL mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste ogeventuelle bilag medregnes ikke.De nærmere krav til den skriftlige hjemmeopgave fastlægges i den konkretePrøveformkursusplan ved kursets start.

Den skriftlige hjemmeopgave afleveres online senest en uge efter kursusafsLutningen.

Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel



Censur Ingen

Tidsmæssig placering Ved kursusafslutning

Titel Værkstedsku rsus med skriftlig prøve (Kommunikation)



Valgfrit kursus

Der vil være tale om kurser som feks, “Journalistisk formidling”, “AkademiskType ..,,,, . . .

skrivning , Udforming og tilrettelæggelse af foldere, pjecer, plakater og lign.“Web-formidling” “Digital publicering” og lign. De kurser, som udbydes i detaktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>.


Læringsudbytte/vd

bedømmelseskriterieri en

19

• Viden om et afgrænset udsnit at relevant faglitteratur og praktiskemetoder, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie

• Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiskeproblemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medie

Færdigheder• Færdigheder i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieprodukt

til specifikke målgrupper• Færdighed i at arbejde på en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt

med egen praksis.• Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig til

kommunikation af viden til forskellige målgrupper.Kompetencer

• Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling ogspecialisering i arbejdet inden for emneområdet

Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion af praktiske metoder ogmedier som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning af de nødven

Overordnet indhold dige færdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur ogandre kilder og deres anvendelse i praksis.

Holdundervisning: en blanding at læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplægog forberedelse hjemme, bla, i form af hjemmeopgaver.

Undervisnings- og arbejdsform

Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % af undervisningen.Aktiv deltagelse indebærer f.eks. deltagelse i diskussioner og øvelser,udarbejdelse og fremlæg-gelse af opgaver, studenteroplæg og lign.De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger at kursets

Forudsætninger for at kunne ga til . ,

indhold og mal, og fremgar af beskrivelsen af det konkrete kursus ieksamen

Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges eteksamensforsøg og den studerende tilmeldes et værkstedskursus med skriftligprøve det efterfølgende semester

Prøveformen er en individuel skriftlig prøve (hjemmeopgave), hvori der indgår eteller flere skriftbaserede produkter (journalistiske artikler, faglige artikler,foldere,pjecer, plakater, web-sider mv.) suppleret med en kortfattet kritisk refleksion overarbejdets mål og resultat på i alt 5 normalsider å 2.400 trykenheder (inkl.Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og de fremlagte

Prøveformprodukter medregnes ikke.

Den skriftlige hjemmeopgave afleveres i online senest en uge efterkursusafslutningen.



Censur Ingen

Tite[Kursus med hovedvægten på viden, teori og research-metoder(Kommunikation)



Type

20

Valgfrit kursus

De kurser, som udbydes det aktuelle semester, fremgår at <kursus.ruc.dk>.


Viden• Viden om et afgrænset emneområde inden for kommunikation,

information og medier, herunder viden om aktuelle metoder som kananvendes til undersøgelse at emneområdet

• Kendskab til aktuelle og centrale teorier samt kommunikationsfagligebegreber og termer at relevans for emneområdet

FærdighederLæringsudbytte/ • Færdigheder i at analysere en konkret problemstilling ibedommelseskriterier kommunikationsfaglige termer

• Færdigheder i anvendelse at relevant teori på en konkretkommunikationsfaglig problemstilling

• Færdigheder i anvendelse at relevante metoder til undersøgelse at denkommunikationsfaglige problemstilling

Kompetencer• Kompetence til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og

specialisering i arbejdet inden for emneområdet

Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion samt afprøvning at videnom et afgrænset emneområde at relevans for kommunikation og information i en

Overordnet indhold faglig kontekst, herunder præsentation og diskussion begreber, teorier og undersogelsesmetoder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur ogandre kilder.

Holdundervisning: en blanding at læreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplægUndervisnings- og arbejdsform og forberedelse hjemme, bla. i form afhjemmeopgaver.

Der forventes aktiv deltagelse i undervisningen.

En individuel bunden skriftlig hjemmeopgave på 5 normalsider å 2.400 tryk-enheder (inkl, mellemrum). Forside, indholdsfortegnetse, referenceliste ogeventuelle bilag medregnes ikke.

Prøveform

Den skriftlige hjemmeopgave afleveres oonline senest en uge efterkursusafslutning.




Censur Ingen

Titel Værkstedsku rsus med mundtlig prøve (Kommunikation)



Valgt rit kursus

TDer vil være tale om kurser som f.eks. “mundtlig retorik”,” mundtlig præsentation

ypemed ‘powerpoint’-støtte”, “produktion og præsentation at en poster”. “videoproduktion”,”lydproduktion” eller anden audio-visuel produktion. De kurser, somudbydes i det aktuelle semester, fremgår at <kursus.ruc.dk>.


Læringsudbytte/Viden


21

• Viden om et afgrænset udsnit at relevant faglitteratur og praktiskemetoder,, som anvendes i forbindelse med det aktuelle medie

• Kendskab til gængse fremstillingsformer og de æstetiske og etiskeproblemer og muligheder, der knytter sig til det aktuelle medie

Færdigheder• Færdigheder i selvstændigt at planlægge og udarbejde et medieprodukt

til specifikke målgrupper.• Færdighed i at arbejde på en gang kreativt skabende og kritisk refleksivt

med egen praksis• Færdighed i at analysere og håndtere de problemer, der knytter sig til

kommunikation af viden tit forskellige måtgrupper.Kompetencer

• Kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling ogspecialisering i arbejdet inden for emneområdet

Kurserne indeholder præsentation og kritisk diskussion af praktiske metoder ogmedier, som anvendes i strategisk kommunikation, samt indøvning af de nødven

Overordnet indhold dige færdigheder. I kurserne indgår vejledning om den aktuelle faglitteratur ogandre kilder og deres anvendelse i praksis.

• . Holdundervisning: en blanding af l.æreroplæg, diskussion, øvelser, studenteroplægUndervisnings- og arbejdsform

og forberedelse hjemme, bla. i form at hjemmeopgaver.

Aktiv tilfredsstillende deltagelse i mindst 80 % af undervisningen.Aktiv deltagelse indebærer feks, deltagelse i diskussioner og øvelser,udarbejdelse og fremlæg-gelse at opgaver, studenteroplæg og lign.De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger at kursets

Forudsætninger for at kunne ga til .

indhold og mal, og fremgar at beskrivelsen af det konkrete kursus ieksamen

Hvis kravet om tilfredsstillende aktiv deltagelse ikke er opfyldt, bruges eteksamensforsøg og den studerende titmeldes et værkstedskursus medmundtlig prøve det efterfølgende semester

Prøveformen er en mundtlig prøve hvori der indgår en mundtlig præstation somkan omfatte et produkt (poster, ‘powerpoint’-præsentation eller lign) med kritiskrefleksion og efterfølgende diskussion, eller fremlæggelse af en produktion medkritisk refleksion og efterfølgende diskussion.

Prøveform .

Prøveformen skal mutiggøre en individuel bedømmelse af den enkeltestuderende.Prøven har en varighed af 30 min, inkl. votering



Censur Ingen

TitelProjekt i strategisk kommunikation i en fagLig kontekst I(Kommunikation)

Type Projekt


Viden• Forskningsbasereret viden om de teoretiske, metodiske og praktiske

Læringsudbytte/ . . . • .

• pro-blemer og muligheder, der knytter sig til strategisk kommunikationbedømmelseskriterier . . . . . . • •

i en faglig kontekst i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, tiludvalgte målgrupper og mellem forskellige aktørgrupper

22

Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder med særligthenblik på planlægning og tilrettelæggelse afkommunikationsmateriale og/eller kommunikations- oginformationsprocesserForskningsbaseret viden om og evne til at reflektere på et højt teoretiskniveau over kommunikation og information som samfundsmæssig ogkulturel aktivitetTeoretisk og praktisk viden om fremstillingsmæssige og æstetiskeproblemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst,herunder problemer, der i særlig grad knytter sig til den eller deforudsatte målgrupper

FærdighederSkal demonstrere beherskelse af begreber, teorier og metoder, samtvidereudvikling af praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning,tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- oginformationsprocesser og/eller produktion af kommunikationsmaterialeSkal kunne planlægge, designe og vurdere et produkt, der sigter modkommunikation af viden til en eller flere nærmere afgrænsedemålgrupperSkaL kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere en kommunikationseller informationsproces, der sigter mod formidling af ellerkommunikation om viden til en eller flere nærmere afgrænsedemålgrupper eller mellem forskellige aktørgrupper

• Skal kunne foretage empiriske målgruppeanalyser og afprøvning medbrugere af et eller flere formidlingsprodukter, dele af produkter og/ellerkommunikations- og informationsaktiviteter

Kompetence• Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre

kommunikationsindsatser samt indgå i produktionshold i samarbejdemed andre, herunder professionelle teknikere og producenter

• Skal kunne rådgive virksomheders og foreningers ledelser om dennødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet

• Skal kunne håndtere og styre komplekse og uforudsigeligekommunikationsplanlægningsstrategier som forudsætter nyeløs nin gs modeller

• Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglige udvikling ogspecialisering inden for kommunikationsområdet

Projekt om et selvvalgt problem i relation til strategisk kommunikation i en fagligkontekst. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende i overensstemmelsemed kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaersom studienævnet har fastsat.

Overordnet indholdProjektet kan være overvejende teoretisk eLler indeholde et eller flere eksemplerpå planlægning, gennemførelse og vurdering af en selvstændig produktion, ellerselvstændig tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af en kommunikationsproces.

Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, men studielederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder et projekt ellereksamineres alene.

• • . Projektet afsluttes med udarbejdelsen af en skriftlig projektrapport.Undervisnings- og arbejdsform

Projektrapporten har et anbefalet omfang på 45 normalsider, dog maksimalt 60sider. En normalside er 2.400 trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indhoidsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke.

23

Hvis projektet omfatter et kommunikationsprodukt eller dokumentation af enproces, er det anbefalede omfang af den skriftlige rapport 30 normalsider ogmaksimalt 45 sider.

Hvis projektet omfatter en produktion eller en kommunikationsproces, skatrapporten indeholde en redegørelse for de teoretiske og praktiske overvejelser iforbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og eventuel vurdering af produktet/processen, og for de erfaringer, der er gjort gennem arbejdet.

Projektrapporten skat være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatiskog ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skat være fyldestgørende og i overensstemmelsemed god praksis. De(n) studerende skat demonstrere beherskelse af en funktioneltypografi og layout, Valget af illustrationsmateriale skat være hensigtsmæssigt iforhold til projektets indhold og form.

I produktioner, der indeholder skriftlig eller mundtlig tekst, lægges der vægt på, atden sproglige fremstilling svarer til kommunikationens indhold og formål, herunder målgruppens forudsætninger, og at den overholder normale formkrav medhensyn tiL grammatik og retskrivning henholdsvis udtale.

Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt i projektrapporten og eventueltsupplerende materiale (produkt eller procesdokumentation).

Under prøven afsættes op tit 5 min, per studerende til en selvvalgt, forberedtpræsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøven forløber derudoversom en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse afeksaminator.

Under eksaminationen skat det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår fårmulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles projekt og for at visederes faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte.

Prøveform Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af den fælles projektrapport mv. og denmundtlige præstation.

Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger:• i eksaminand: 30 minutter• 2 eksaminander: 60 minutter• 3 eksaminander: 75 minutter• 4 eksaminander: 90 minutter• 5 eksaminander: 105 minutter• 6 eksaminander: 120 minutter

Hvis der er mere end 6 deltagere, kan studielederen beslutte at gruppen opdeles.Hvis de eksamineres samlet, tillægges 15 min, for hver yderligere studerende.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve

Hjælpemidler til eksamen Præsentationsudstyr


Censur Ekstern

TiteL Projektorienteret praktikfortøb (Kommunikation)

Type Projektorienteret praktikforløb

ECTS-normering 15 ECIS

24

VidenSkat opnå viden om og kunne identificere, hvordankommunikationsfagets teorier, begreber og metoder kan bruges tit atbeskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis

• Skat kunne reflektere over, hvordan valg af forskellige analyse- og/ellerkommunikationsstrategier kan få betydning for opgaveløsningen

• Skal kunne udvikle nye forståelser og ny viden i modet mellemkommunikationsfagets teorier, metoder og begreber og fagområdetspraksis

• Skat kunne identificere kommunikationsfaglige problemstiltinger ikonkrete praksissammenhænge, og få indsigt i, hvordan denorganisatoriske og ressourcemæssige kontekst har betydning foropgaveløsningen

Færdigheder• Skat kunne anvende og vurdere kommunikationsfagets metoder til at

producere, vælge og beskrive empiri, herunder reflektere over egenrotte i frembringelse af analysemateriale

Læringsudbytte/ • Skal kunne beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkretebedømmelseskriterier praktiske problemstitlinger ved hjælp af kommunikationsfagets teorier,

begreber og metoder• Skat kunne vurdere og opstille ændringsforslag til konkret praksis på

baggrund af teoretisk og analytisk baseret viden• Skal kunne formidle forskningsbaseret viden om kommunikation og

diskutere professionelle kommunikationsproblemstillinger på etvidenskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer• Skal kunne reflektere over nødvendige kommunikationsfaglige

kompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse af konkretepra ksiso pgaver/-problemsti Ih nger

• Skal kunne reflektere over egen læreproces og hæringsudbytte i forholdtil Læringsmålene for modutet, herunder hvordan egne handlinger ipraktikforlobet i samspil med de organisatoriske vilkår på praktikstedetfik betydning for faglig og social involvering

• Skal kunne evaluere og reflektere over, hvordan hidtidig opnået viden,færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes iarbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/probtemstillinger

Gennemførelse af praktik på en fagligt relevant arbejdsplads med henblik påførstehåndskendskab til typiske arbejdsopgaver, og med henblik på nærmereerfaringer om sammenhængen mellem praksis og det akademiske indhold iuddannelsen.Det anbefales stærkt, at studerende, der har praktik på 1. semester (fag 1) ellerandet semester (fag 2) vælger at bruge semesterets valgkursus på det

Overordnet indholdpraktikunderstøttende kursus Kommunikation i praksis (værkstedskursus medmundtlig eksamen). På kurset får den studerende klædt på til at skrivepraktikrapporten og vejledning heri.Tages praktik på 3.semester anbefales det, at den studerende deltager ikursusgangene, selvom de ikke kan få ECTS point for det, fordi det understøtterprojektarbejdet.

Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten.

I forbindelse med praktikforløbet tilbyder Kommunikation etpraktikunderstøttende kursus. Gennem aftale med praktikstedet sikres det, at den

Undervisnings- og arbejdsformstuderende har mulighed for at følge dette kursus.

I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerendebeskriver de fagligt relevante elementer af de problemstillinger, vedkommende

25

har arbejdet med, og hvor den studerende reftekterer over de erfarede praksisser ifeltet, egen faglig læring i tilknytning tit disse, samt relationen til og mellempraksis og forskning på området.

Hvis der er flere studerende i samme praktikforløb, kan de udarbejde en fællespraktikrapport.

Praktikrapporten skal være mellem 25-35 normalsider. En normalside er 2.400trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste ogeventuelle bilag medregnes ikke.

Hertil kommer eventuelt supplerende materiale, som dokumenterer produkter og!eller processer. Dette kan have karakter af en portfolio med produkter og/ellerbeskrivelser af processer, der er blevet arbejdet med i det projektorienteredepraktikforlab.

Praktikrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatiskog ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelsemed god praksis. De(n) studerende skat demonstrere beherskelse af en funktioneltypografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt iforhold til projektets indhold og form.

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en praktikrapport og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumention).

Under prøven afsættes op til 5 min, til en selvvalgt, forberedt præsentation medafsæt i praktikfortøbet og praktikrapporten. Prøven forløber derudover som ensamtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under Ledelse afeksaminator.

Under eksaminationen skal det sikres eksaminanden får mulighed for at demonstrere sit kendskab til praktikprojektet og for at vise sit faglige niveau i relation tit

Prøveform det forventede læringsudbytte

Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding.

Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og derafsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 15 minutter forhver yderligere studerende.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten mv. og den mundtlige præstation.

Gruppeprøve eller individuel prøve ndividuel prøve



Censur Ekstern

5.3 3. semester

Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Filosofi Et Videnskabsteori og Kommunikation.

Formål

26

3. semester har til formål at videreudvikle og styrke den studerendes indsigt i filosofien og videnskabsteorien og at

uddybe og kvalificere den studerendes selvstændige arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske

problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst, samt at forberede specialet. For faget Kommunikations

vedkommende har 3. semester tit formål at udbygge den studerendes viden om de problemer, som knytter sig til

strategisk kommunikation i en faglig kontekst. Der lægges vægt på en dybere eller bredere behandling at begreber,

teorier og metoder, samt videreudvikling at praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse ogvurdering af kommunikations- og informationsprocesser og produktion at informativt materiale, der sigter mod

formidling at viden til relevante må[grupper og vidensdeling mellem relevante aktører.

Uddannelseselementer i 3. semesterSemesteret omfatter:

• Breddekurser (10 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktiskfilosofi

• Dybdekurser (5 ECTS) i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk

filosofi. Alternativt kan den studerende tage et S ECTS kursus på et andet RUC-fag end Filosofi ogVidenskabsteori, hvis dette kursus fremgår at studienævnets liste over godkendte valgkurser for Filosofi ogVidenskabsteori (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside).

• Projekt i Strategisk kommunikation i en taglig kontekst 11(15 ECTS).

Den studerende kan, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS), enten på Filosofi

(i stedet for et breddekursus og et dybdekursus) eller på Kommunikation (i stedet for Projekt i Strategisk

kommunikation).Der kan kun gennemføres et projektorienteret praktikforløb i løbet af kandidatuddannelsen.

Tite[ Dybdekursus i fiLosofihistorie (Filosofi & Videnskabsteori)

Type Valgkursus

ECTS-normering S ECTS

Videnomfattende viden om og kan reflektere over en bestemt tilosofihistoriskproblemstilling

Færdigheder• analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter

Læringsudbytte/ . . . .

indenfor et konkret filosofihistorisk emneomradebedømmelseskriterier . . . . .

• forholde sig kritisk og selvstændigt tit ny viden og forskningsresultaterindenfor et bestemt tilosotihistorisk emneområde

Kompetencer• selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for

filosotihistorie i relation til konkrete problemstillinger

Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt fitosofihistorisk emne,eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk.Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs afopdetinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de fitosofihistoriskestudier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidigepåvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen medpolitiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien.Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres

Overordnet indhold . . . . . . . . . .

værker og receptionsh;storien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie paRoskilde Universitet er et fokus på fitosofihistoriens betydning for kulturelle ogsamfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellemfilosofihistorien og videnskabshistorien.Et dybdekursus i tilosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning affilosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser. I et dybdekursus kanman også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling ellerreceptionen at en bestemt tænker.

Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttedeUndervisnings- og arbejdsform .

øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter

27

normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner,læsekredse etc.






Censur Ingen

Tite[ Dybdekursus i teoretisk fitosofi (Fi[osofi Et Videnskabsteori)

Type Valgkursus


VidenOmfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretiskfilosofisk problemstilling.


Læringsudbytte/ .

for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade.bedømmelseskriterier . . . . .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til fly viden og forskningsresultaterinden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde.

Kompetencer• Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk


Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveaumed nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv.Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelviserkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også medspørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden.Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik,sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi.Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et merespecifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis være

Overordnet indhold spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogetsgrundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; ellerspørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed ellermangel herpå for muligheden af en moral. Således kan også metaetiskespørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus.Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden forfænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekursetomhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi oggiver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger ogde debatter, der føres herindenfor.

Som forberedelse tit hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttedeøvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter



48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enhederPrøveform (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegne[se,



28

Hjælpemidler til eksamen AlLe.


Censur Ingen

Titel. Dybdekursus i videnskabshistorie (FiLosofi & Videnskabsteori)

Type Valgkursus


VidenOmfattende viden om og kan reflektere over en bestemtvidenskabshistorisk problemstilling.


Læringsudbytte/for et konkret videnskabshistorisk emneomrade.

bedømmelseskriterier . . . .

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til fly viden og forskningsresultater

inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde.


videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger.

Kurset skaL give et indgående kendskab til et bestemt videnskabshistorisk emne,

eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk.Videnskabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab,

og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra

antikken til i dag. Videnskabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens

historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet

bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for

Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus påvidenskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendetsesteoretiske

spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien.

Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning af enkelte

værker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen eller væsentlige historiske

kilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konflikten

imellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for

1600-taltets naturvidenskab.

Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede

øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatterUndervisnings- og arbejdsform . . .

normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner,

læsekredse etc..

48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder

Prøveform (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse,litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag).




Censur Ingen

Titel. Dybdekursus i videnskabsteori (Fil.osofi & Videnskabsteori)

Type Valgkursus


Læringsudbytte/Viden


29

• Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt

videnskabsteoretisk problemstilling.Færdigheder

• Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden

for et konkret videnskabsteoretisk emneområde.

• Forholde sig kritisk og selvstændigt til fly viden og forskningsresultater

inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde.


videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger.

Videnskabsteori omhandler systematiske undersøgelser af grundlæggende

forhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig

argumentation og begrundelse: om den logiske struktur af teorier og generelt om

den videnskabelige erkendelses udvikling. Forholdet imellem videnskab og

teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom

spørgsmåL om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også et

væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder

og spørge tiL om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give

den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have.

Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til

et mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien. Dette kan

Overordnet indhold eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemt

videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde. Men det

kan også være et specialiseret studie af grundlagsproblemer inden for særlige

videnskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursus

kan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger

at løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udvikles

indenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens og

teknologiens betydning for det moderne samfund hører til den del afvidenskabsteorien, som kaldes science and technology studies. Et dybdekursus

søger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller en

mere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at den

studerende erhverver sig et dybt kendskab til et mere specialiseret område.



normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. sem!nardlskussloner,læsekredse etc..

48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider at 2400 enheder

Prøveform (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indho[dsfortegnelse,litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag).




Censur Ingen

Titel Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi Et Videnskabsteori)

Type Valgkursus


Viden

Læringsudbytte/ • Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk

bedømmelseskriterier filosofisk problemstilling.Færdigheder

30

Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter

indenfor et konkret praktisk filosofisk emneområde.

Forholde sig kritisk og selvstændigt til fly viden og forskningsresultater

inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde.

Kompetencer

Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk


Kurset skat give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for

praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmåL

Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger

om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dår[igt, rigtigt og forkert.

Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte

områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til

hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske

problemstiltinger (anvendt etik).

Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle

bestemte probiemstittinger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknotogier)

eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker af en given etisk teori).

Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsede

problemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion af deOverordnet indhold

centrale begreber og argumenter, evt, med henblik pa argumenter for, hvordan

man på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling.

* Studerende med en hachetorgrad fra Roskilde Universitet på 2006

studieordningen, som ikke har haft kurset “Etik og Politisk Filosofi”, skal tage

Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi.

Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier

inden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om,

hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik),

hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør

indrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og

samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere

denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik)

Som forberedelse tit hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede


.

normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminard,skussioner,

læsekredse etc..

48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder

Prøveform (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse,





Censur Ingen

Tite’ Breddekursus i fi[osofihistorie (Filosofi Et Videnskabsteori)



Type Valgkursus


31

Viden• Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et

filosofihistorisk forskningsfelt.

• Kan identificere og har indsigt sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistorisk

forskningsfelt.Færdigheder

• Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenterLæringsudbytte/ .

inden for et filosofihistorisk forskningsfelt.bedømmelseskriterier .

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et

filosofihistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle

problemstillinger.• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et

filosofihistorisk forskningsfelt.


faglige tilgange til et filosofihistorisk forskningsfelt.

Kurset skal give en oversigt over et filosofihistorisk forskningsfelt, eksempelvis en

filosofihistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende til flere

forskellige problemstillinger indenfor dette.

Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af

opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske

studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige

påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med

politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien.

Overordnet indhold Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres

værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie på

Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og

samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem

filosofihistorien og videnskabshistorien.

Et breddekursus i filosofihistorie giver mulighed for et uddybende studie af en

filosofihistorisk problemstilling som fx en filosofisk kontrovers, udviklingen af en

bestemt type filosofisk tænkning over tid eller undersøgelser at, hvordan

forskellige filosofiske strømninger, argumenter og begreber opstår historisk.


øvelser laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte

andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc.

Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet

for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.

Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til

dette.

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets

pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet omPrøveform






Censur Intern

Tite[ Breddekursus i praktisk filosofi (Filosofi & Videnskabsteori)



32

Type Valgkursus


Viden• Har viden om faglige diskussioner og problemstiftinger inden for et

praktisk filosofisk forskningsfelt.

• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner inden for et praktisk filosofisk

forskningsfelt.

Færdigheder

• Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenterLæringsudbytte!

inden for et praktisk filosofisk forskningsfelt.bedømmelseskriterier .

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater inden for et

praktisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle

problemstillinger.

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder inden for et

praktisk filosofisk forskningsfelt.

Kompetencer

• Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskellige

faglige tilgange til et praktisk filosofisk forskningsfelt.

Kurset skal give en oversigt over et forskningsfelt inden for praktisk

filosofi, eksempelvis et overordnet etisk eller politisk filosofisk problemfelt,

og introducere de studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor

dette.Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger

om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert.

Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte

områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til

hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske

Overordnet indhold problemstillinger (anvendt etik).

Et breddekursus i praktisk filosofi kan således omhandle overordnede teorier

om retfærdighed eller normativ etik, fx liberalisme eller konsekventialisme,

eller bestemte diskussioner, fx straffesystemet eller multikulturalisme. I forhold

til sådanne problemstillinger vil breddekurset give en oversigt

over problemstillingerne på det givne problemfelt, de filosofiske positioner i

forhold til feltet, samt de centrale begreber og argumenter. Fokus vil være på at

afklare, hvori de filosofiske problemstillinger består, samt i at analysere begreber

og argumenter, med henblik på kritisk diskussion af disse ud fra filosofiske

metoder (fx reflekteret ligevægt).


øvelser laves, Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatte

andre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc.

Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnet

for eksamen, som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.

Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold til

dette.

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursets

pensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet omPrøveform



Gruppeprove eller individuel prøve Individuel prøve.



Censur Intern

33

Titel Breddekursus i teoretisk filosofi (Filosofi Et Videnskabsteori)



Type Valgkursus


Viden• Har viden om faglige diskussioner og problemstiltinger indenfor et

teoretisk filosofisk forskningsfelt

• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et teoretisk filosofisk

forskningsfeltFærdigheder

• Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenterLæringsudbytte/ . . .

indenfor et teoretisk filosofisk forskningsfeltbedømmelseskriterier . . .

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor et

teoretisk filosofisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle

problemstillinger• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor et

teoretisk fitosofisk forskningsfelt


faglige tilgange til et teoretisk filosofisk forskningsfelt

Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau

med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv.

Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis

erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med

spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden.

Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik,

sprogfilosofi og bevidsthedsfilosofi.

Et breddekursus i teoretisk filosofi giver en bred introduktion til væsentlige og

centrale problemstillinger inden for den teoretiske filosofi. Et breddekursus kan

omhandle en bestemt tilgang til teoretisk filosofi, fx sprogfilosofien og dennes

forankring i både de erkendelsesteoretiske og de metafysiske discipliner. Centrale

spørgsmål kan så fx angå sprogets forhold til virkeligheden. Et breddekursus kan

også beskæftige sig med et generelt problemfelt, fx den metafysiske diskussion

om, hvad der kendetegner den menneskelige bevidsthed. Centrale spørgsmål kan

så fx angå vores forståelse af bevidstheden som subjektiv og hvilken plads i

verden, det subjektive har. Sådanne og andre teoretiske begreber ogOverordnet indhold . , ,

problemstillinger kan pa en bred made blive behandlet pa kurset gennem

forskellige tekster og metodiske tilgange til sådanne grundlæggende

problemstillinger inden for metafysikken, erkendelsesteorien, sprogfilosofien og

bevidsthedsfilosofien.

* Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006

studieordningen, som ikke har haft kurset “Metafysik og Erkendelsesteori”, skal

tage Breddekurset i teoretisk filosofi med Metafysik og Erkendelsesteori.

Kurset introducerer grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden

for den teoretiske filosofis discipliner metafysik og erkendelsesteori. Centralt står

fundamentale spørgsmål vedrørende menneskets og tingenes eksistens, samt

spørgsmål omkring hvad erkendelse er, og hvordan erkendelse opstår og

begrundes. Disse spørgsmål diskuteres på forskellig vis i kursets tekster, og

teksternes forskellige standpunkter vil blive sammenlignet. På denne led

diskuteres også forskellige metodiske tilgange til de grundlæggende

problemstillinger inden for metafysikken og erkendelsesteorien.

34

Som forberedelse til hver kursusgang Læses ugens pensum og evt, tilknyttedeøvelser Laves. Breddekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og kan omfatteandre undervisnings- og arbejdsformer, herunder øvelser, studenteroplæg etc.

Undervisnings- og arbejdsform Sidste Lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnetfor eksamen , som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.Emnet skat dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold tildette.

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursetspensum. Synopsis skat være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet om

Prøveform .

emne aftalt med den kursusansvartige underviser. Synopsis afleveres tilkandidatsekretariatet senest to uger før den mundtLige eksamen.

Gruppeprøve elter individuel prøve Individuel prøve



Censur Intern

Titel. Breddekursus i videnskabshistorie (Fil.osof i Et Videnskabsteori)



Type Valgkursus


Viden• Har viden om faglige diskussioner og probtemstittinger indenfor et

videnskabshistorisk forskningsfett• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabshistoriskforskningsfelt


Læringsudbytte/ . . .

indenfor et videnskabshistorisk forskningsfettbedømmelseskriterier . . .

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor etvidenskabshistorisk forskningsfelt til historiske eller aktuelleproblemstillinger

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor etvidenskabshistorisk forskningsfelt

Kompetencer• Kan overskue viden om og på selvstændig vis kombinere forskelLige

faglige titgange til et videnskabshistorisk forskningsfett

Kurset skat give en oversigt over et videnskabshistorisk forskningsfett, eksempelvisen videnskabshistorisk periode eller strømning, og introducere de studerende titflere forskellige problemstillinger indenfor dette.Videnskabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab,og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fraantikken tit i dag. Videnskabshistorie forsøger at forstå videnskaben i denshistoriske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet

Overordnet indhold . . .

bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt forundervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus påvidenskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiskespørgsmål, samt på samspilLet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien.Et breddekursus i videnskabshistorie sigter imod at give de studerende en overblikover den nyere videnskabshistoriske forskning, en længere periode ividenskabshistorien, eksempelvis antikkens og middelalderens videnskab eller

35

moderne videnskab, eller et væsentligt og centralt tema går igennem hele ellerstore dele af videnskabshistorien, eksempelvis forholdet i mellem i religion ogvidenskab eller betydningen at eksperimenter for videnskaben.


Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnetfor eksamen som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold tildette.

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursetspensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider at 2400 enheder udarbejdet om

Prøveform .





Censur Intern

Titel Breddekursus i videnskabsteori (Filosofi & Videnskabsteori)



Type Valgkursus


Viden• Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger indenfor et

videnskabsteoretisk forskningsfelt• Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige

faglige spørgsmål og diskussioner indenfor et videnskabsteoretiskforskningsfelt

FærdighederLæringsudbytte/ • Kan analysere og kritisk diskutere begreber, positioner og argumenterbedømmelseskriterier indenfor et videnskabsteoretisk forskningsfelt

• Kan forbinde diskussioner og nye forskningsresultater indenfor etvidenskabsteoretisk forskningsfelt til historiske eller aktuelle

• Kan vurdere, vælge og anvende videnskabelige metoder indenfor etvidenskabsteoretisk forskningsfelt


faglige tilgange til et videnskabsteoretisk torskningsfelt

Kurset skal give en oversigt over et videnskabsteoretisk forskningsfelt,Overordnet indhold eksempelvis et overordnet videnskabsteoretisk problemfelt, og introducere de

studerende til flere forskellige problemstillinger indenfor dette.


Undervisnings- og arbejdsform Sidste lektion aftaler hver studerende med den kursusansvarlige underviser emnetfor eksamen , som den studerende efter sidste lektion udarbejder en synopsis om.Emnet skal dække bredt inden for kursets pensum og perspektiveres i forhold tildette.

Prøveform

36

30 minutters mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis samt kursetspensum. Synopsis skal være på 1-2 normalsider af 2400 enheder udarbejdet omemne aftalt med den kursusansvarlige underviser. Synopsis afleveres tilkandidatsekretariatet senest to uger før den mundtlige eksamen.




Censur Intern

Titel Projektorienteret prakti kforlob (Filosofi & Videnskabsteori)

Type Projektorienteret praktikfortøb


Viden• Viden om og evne til at identificere hvordan filosofiske eller

videnskabsteoretiske teorier, begreber og metoder kan bruges til atbeskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis.

• Udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellem filosofiske ellervidenskabsteoretiske teorier, metoder og begreber og fagområdetspraksis.

• Identificere filosofiske eler videnskabsteoretiske problemstillinger ikonkrete praksissammenhænge.

Færdigheder• Anvende samt vurdere og reflektere over valg af filosofiske eller

videnskabsteoretiske metoder i forhold til praksis.• Beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkrete praktiske

Læringsudbytte/ . . . .

problemstillinger ved hjælp af filosofiske eller videnskabsteoretiskebedømmelseskriterier

teorier, begreber og metoder.• Vurdere og kritisk diskutere konkret praksis på baggrund af filosofiske

eller videnskabsteoretiske teorier.• FormidLe filosofiske eller videnskabsteoretiske teorier, begreber og

metoder til både fagfæller og ikke-specialister.Kompetencer

• Reflektere over nødvendige faglige kompetencer for deltagelse i,løsning af eller forståelse af konkrete praksisopgaver/-problemstillinger.

• Reflektere over egen tæreproces og læringsudbytte i forhold tiltæringsmålene for modulet.

• Evaluere og reflektere over hvordan hidtidig opnået viden, færdighederog kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet medpraktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger.

I praktikprojektforløbet stifter den studerende bekendtskab medarbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner,som den han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse.Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori

Overordnet indhold . .

den studerende pa grundlag af arbejdet med en selvvalgt filosofisk ellervidenskabsteoretisk problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og detspraksis, reflekterer over forholdet mellem filosofiske eller videnskabteoretiskeproblemstillinger og den praksis, der knytter sig til praktikstedet.

Studerende kan søge studienævnet om at indgå i et projektorienteretpraktikforløb på 3. semester i stedet for de andre uddannelsesaktiviteter inden for

Undervisnings- og arbejdsform filosofi og videnskabsteori. Ansøgningen skal redegøre for praktiksted og denfilosofiske eller videnskabsteoretiske relevans af et praktikforløb. Hvisstudienævnet giver sin tilladelse, tildeles den studerende en praktikvejleder.

37

Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten ogpraktikvejlederen. I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvorden studerende beskriver de fagligt relevante elementer af deproblemstillinger vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerendereflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig tæring i tilknytning tildisse, samt relationen til og mellem praksis og forskning på området.

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i praktiktrapporten.

Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende og bedømmere. Denstuderende eksamineres med udgangspunkt i hele praktiktrapporten og på enmåde, så individuel bedømmelse er mulig.At der tages udgangspunkt i praktiktrapporten medfører, at der kan stillesspørgsmål ikke bare til hele praktiktrapporten, men også herudover inden forpraktikprojektets faglige emneområde.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtlige

Prøveform præstation.Omfanget at praktikrapporten må max udgøre 25 sider at 2400 enheder (ellersamlet 60.000 enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse,Litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimalesidetal, afvises praktikrapporten.Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkL votering og tilbagemelding.Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og derafsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 20 minutter forhver yderligere studerende op til maksimalt 4 studerende.

Prøven er normalt en individuel prøve, men kan gennemføres som en gruppeprøveGruppeprøve eller individuel prøve hvis flere studerende har været i praktik samme sted og har udarbejdet en fælles

praktikrapport.



Censur Intern

TtProjekt i strategisk kommunikation I en fag[ig kontekst, II

i e(Kommunikation)


Type Projekt

ECIS-normering 15 ECTS

Viden• Forskningsbasereret viden om de teoretiske, metodiske og praktiske

problemer og muligheder, der knytter sig til strategisk kommunikation ien faglig kontekst i og fra institutioner, virksomheder og foreninger, tiludvalgte målgrupper og mellem forskellige aktørgrupper

• Forskningsbaseret viden om begreber, teorier og metoder med særligthenblik på planlægning og tilrettelæggelse atkommunikationsmateriale og/eller kommunikations- og

Læringsudbytte/informationsprocesser

bedømmelseskriterier ,

• Forskningsbaseret viden om og evne tit at reflektere pa et højt teoretiskniveau over kommunikation og information som samfundsmæssig ogkulturel aktivitet

• Teoretisk og praktisk viden om fremstillingsmæssige og æstetiskeproblemer i arbejdet med strategisk kommunikation i en faglig kontekst,herunder problemer, der i særlig grad knytter sig til den eller deforudsatte målgrupper

Færdigheder

38

Skat demonstrere beherskelse af begreber, teorier og metoder, samtvidereudvikling at praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning,tilrettelæggelse og vurdering af kommunikations- oginformationsprocesser og! eller produktion af kommunikationsmaterialeSkal kunne planlægge, designe og vurdere et produkt der sigter modkommunikation af viden til en eller flere nærmere afgrænsedemålgrupper

• Skat kunne tilrettelægge, gennemføre og vurdere en kommunikationseller informationsproces der sigter mod formidling af ellerkommunikation om viden til en eller flere nærmere afgrænsedemålgrupper eller mellem forskellige aktørgrupper

• Skal kunne foretage empiriske målgruppeanalyser og afprøvning medbrugere at et eller flere formidlingsprodukter, dele at produkter og!ellerkommunikations- og informationsaktiviteter

Kompetencer• Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre

kommunikationsindsatser samt indgå i produktionshold i samarbejdemed andre, herunder professionelle teknikere og producenter

• Skal kunne rådgive virksomheders og foreningers ledelser om dennødvendige indsats på kommunikations- og informationsområdet

• Skal kunne håndtere og styre komplekse og uforudsigeligekommunikationsplanlægningsstrategier som forudsætter nyetøsningsmodeller

• Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling ogspecialisering inden for kommunikationsområdet

Projekt om et selvvatgt problem i relation tit strategisk kommunikation i en fagligkontekst. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende i overensstemmelsemed kravene til læringsudbytte og evt, nærmere afgrænsede emner og temaersom studienævnet har fastsat. Projektet skal med hensyn til emne og problemstilling adskille sig væsentligt fra projektet i 2. Semester, og der lægges vægt på at

Overordnet indhold kravene til emnevalg, problemstilling og teoretisk!metodisk tilgang svarer tilplaceringen i studieforløbet.Projektet kan være overvejende teoretisk eller indeholde et eller flere eksemplerpå planlægning, gennemførelse og vurdering at en selvstændig produktion, ellerselvstændig tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering at en kommunikationsproces.

Projektet udføres normalt som gruppeprojekt med 2-6 deltagere, menstudielederen kan i særlige tilfælde tillade at en studerende udarbejder et projektalene og!eller eksamineres alene.

Projektet afsluttes med udarbejdelsen at en skriftlig projektrapport.Projektrapporten har et anbefalet omfang på 45 normalsider, dog maksimalt 60sider. En normalside er 2.400 trykenheder (inkl. mellerum). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og eventuelle bilag medregnes ikke.

Hvis projektet omfatter et kommunikationsprodukt eller dokumentation at enUndervisnings- og arbejdsform .

proces, er det anbefalede omfang at den skriftlige rapport 30 normalsider ogmaksimalt 45 sider.

Hvis projektet omfatter en produktion eller en kommunikationsproces, skalrapporten indeholde en redegørelse for de teoretiske og praktiske overvejelser iforbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og eventuel vurdering at produktet!processen, og for de erfaringer, der er gjort gennem arbejdet.

Projektrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatiskog ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skal være klar og overskuelig, littera

39

turhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmelsemed god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse af en funktioneltypografi og layout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt iforhold til projektets indhold og form.

I produktioner der indeholder skriftlig eller mundtlig tekst, Lægges der vægt på atden sproglige fremstilling svarer til kommunikationens indhold og formål, herunder måLgruppens forudsætninger, og at den overholder normale formkrav medhensyn til grammatik og retskrivning henholdsvis udtale.

Mundtlig projekteksamen med udgangspunkt i projektrapporten og eventueltsupplerende materiale (produkt eller procesdokumentation).Under prøven afsættes op til 5 min, per studerende til en selvvalgt, forberedtpræsentation med afsæt i det fælles projektarbejde. Prøven forløber derudoversom en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse afeksaminator.

Under eksaminationen skal det sikres, at alle eksaminander på lige vilkår fårmulighed for at demonstrere deres kendskab til det fælles projekt og for at visederes faglige niveau i relation til det forventede læringsudbytte.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af den fælles projektrapporten mv. og

Prøveform den mundtlige præstation.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at det faglige niveau afspejler kravene tilprogression i uddannelsen.

Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger:• i eksaminand: 30 minutter• 2 eksaminander: 60 minutter• 3 eksaminander: 75 minutter• 4 eksaminander: 90 minutter• 5 eksaminander: 105 minutter• 6 eksaminander: 120 minutter

Hvis der er mere end 6 deltagere, kan studielederen beslutte at gruppen opdeles.Hvis de eksamineres samlet, tillægges 15 min, for hver yderligere studerende.

Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve

Hjælpemidler til eksamen Præsentationsudstyr.


Censur Ekstern

Tite[ Projektorienteret praktikforLøb (Kommunikation)

Type Projektorienteret praktikforløb


Viden• Skal opnå viden om og kunne identificere, hvordan

kommunikationsfagets teorier, begreber og metoder kan bruges til atbeskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis

Læringsudbytte/• Skal kunne reflektere over, hvordan valg af forskellige analyse- og/eller

bedømmelseskriterier . .

kommunikationsstrategier kan fa betydning for opgaveløsningen• Skal kunne udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellem

kommunikationsfagets teorier, metoder og begreber og fagområdetspraksis

40

• Skal kunne identificere kommunikationsfaglige problemstillinger ikonkrete praksissammenhænge, og få indsigt i, hvordan denorganisatoriske og ressourcemæssige kontekst har betydning foropgavelosningen

Færdigheder• Skal kunne anvende og vurdere kommunikationsfagets metoder til at

producere, vælge og beskrive empiri, herunder reflektere over egenrolle i frembringelse af analysemateriale

• Skal kunne beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkretepraktiske problemstillinger ved hjælp af kommunikationsfagets teorier,begreber og metoder

• Skal kunne vurdere og opstille ændringsforslag til konkret praksis påbaggrund af teoretisk og analytisk baseret viden

• Skal kunne formidle forskningsbaseret viden om kommunikation ogdiskutere professionelle kommunikationsproblemstillinger på etvidenskabeligt grundlag med både fagfæller og ikke-specialister

Kompetencer• Skal kunne reflektere over nødvendige kommunikationsfaglige

kompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse af konkretepraksisopgaver/-problemstillinger

• Skal kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forholdtil læringsmålene for modulet, herunder hvordan egne handlinger ipraktikforløbet i samspil med de organisatoriske vilkår på praktikstedetfik betydning for faglig og social involvering

• Skal kunne evaluere og reflektere over, hvordan hidtidig opnået viden,færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes iarbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger

Gennemførelse af praktik på en fagligt relevant arbejdsplads med henblik påførstehåndskendskab til typiske arbejdsopgaver, og med henblik på nærmereerfaringer om sammenhængen mellem praksis og det akademiske indhold iuddannelsen.Det anbefales stærkt, at studerende, der har praktik på 1. semester (fag 1) ellerandet semester (fag 2) vælger at bruge semesterets valgkursus på det

Overordnet indhold .,praktikunderstøttende kursus Kommunikation i praksis (værkstedskursus med

mundtlig eksamen). På kurset får den studerende klædt på til at skrivepraktikrapporten og vejledning heri.Tages praktik på 3.semester anbefales det, at den studerende deltager ikursusgangene, selvom de ikke kan få ECTS point for det, fordi det understøtter

p rojekta rbejdet.

Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten.

i forbindelse med praktikforløbet tilbyder Kommunikation etpraktikunderstøttende kursus. Gennem aftale med praktikstedet sikres det, at denstuderende har mulighed for at følge dette kursus.

i tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerendeUndervisnings- og arbejdsform beskriver de fagligt relevante elementer af de problemstillinger, vedkommende

har arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser ifeltet, egen faglig læring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellempraksis og forskning på området.

Hvis der er flere studerende i samme praktikforløb, kan de udarbejde en fællespraktikrapport.

41

Praktikrapporten skat være mellem 25-35 normalsider. En normalside er 2.400trykenheder (inkL mellerum). Forside, indholdsfortegnelse, referencetiste ogeventuelle bilag medregnes ikke.

Hertil kommer eventuelt supplerende materiale, som dokumenterer produkter og/eller processer. Dette kan have karakter af en portfolio med produkter og/ellerbeskrivelser af processer, der er blevet arbejdet med i det projektorienteredepraktikforløb.

Praktikrapporten skal være skrevet på et i det væsentlige idiomatisk, grammatiskog ortografisk korrekt dansk, fremstillingen skat være klar og overskuelig, litteraturhenvisninger og andre noter skal være fyldestgørende og i overensstemmeLsemed god praksis. De(n) studerende skal demonstrere beherskelse at en funktioneltypografi og tayout. Valget af illustrationsmateriale skal være hensigtsmæssigt iforhold til projektets indhold og form.

Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en praktikrapport og eventuelt supplerende materiale (produkt eller procesdokumention).

Under prøven afsættes op til 5 min. til en setvvalgt, forberedt præsentation medafsæt i praktikforløbet og praktikrapporten. Prøven forløber derudover som ensamtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor under ledelse afeksaminator.

Under eksaminationen skal det sikres eksaminanden får mulighed for at demonstrere sit kendskab tit praktikprojektet og for at vise sit faglige niveau i relation til

Prøveform det forventede læringsudbytte

Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding.

Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og derafsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 15 minutter forhver yderligere studerende.

Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten mv. og den mundtlige præstation.




Censur Ekstern

5.4 4. semester - speciaet

Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Filosofi Et Videnskabsteori og kan væretværfagligt. Specialet skrives på Filosofi Et Videnskabsteoris undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skalgodkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf.‘tiLmeldingsreglerne’. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis speciatet er skrevet på etfremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunktforegår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanligeforhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået.

Viden• Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egen

specialeundersøgelses placering i det faglige felt.

42

• Identifikation at videnskabebge problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden.• Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse at den samlede

kommunikationssitutation som specialet indgår i.Færdigheder

• Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset,faglig og relevant problemstilling.

• Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligtgrundlag.

• Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder.• Færdighed i at diskutere og indgå i en fagLig argumentation med repræsentanter for det akademiske

d isku rsfæ lless ka b.• Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk

må lgru p pe.

Kompetencer• Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk

undersøgelses- og skriveproces.• Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering.

Specialeafhandlingens omfang må højest være på 80 sider à 2.400 enheder (i alt 192.000 enheder). Hvis specialet erudfærdiget af flere studerende, må speciateafhandlingen højest være på 150 sider à 2.400 enheder (i alt 360.000enheder). Forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste, resumé/abstract samt evt, bilag tæller ikke med i det maksimalesidetal. Overskrides det maksimale sidetaL, afvises specialet. Der er ikke noget minimumskrav i forhoLd til antaL sider ispecialet.Vælger den/de studerende at gå til mundtlig eksamen, er eksaminationen berammet til 30 min. pr. studerende inkLusiv

voteri ng.

BedømmelseVed bedømmelse at specialet kan følgende bedømmetsesformer anvendes:1. bedømmelse udelukkende på grundLag af specialet, eller2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøveDen studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættesbestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsestorm. BedømmeLsesformen kan gøres afhængig at, om specialet erudarbejdet at en gruppe eller at en enkelt person.Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppenønsker at tå speciaLet bedømt udelukkende på grundlag at speciatet (punkt 1). Individuatiseringen skal være reel ogvise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis speciatet ikke er individuaLiseret, skal der istedet afholdes en mundtlig specialeprove, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet ogden mundtlige prøve (punkt 2).Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave-og formuteringsevne. Stave- og tormuleringsevnen indgår i bedømmeLsen med vægten 10%. Studienævnet kandispensere herfra tor studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - medmindre stave- ogformuLeringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%.

SpeciaLet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur.

6. Generelle bestemmelser

Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmeLse, herunder regler for klager over eksamener oganden bedømmeLse, mv. findes på universitetets hjemmeside. http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamLing/uddanneLse/

43

6.1 Tilmelding/framelding og omprove

Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde enstuderende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i detfølgende semester, jf. tilmeldingsog eksamensordningen.Regler om tilmelding, framelding og omprøve - og evt. dispensationsmuligheder - fastsættes i universitetets tilmeldingsog eksamensordning.

6.2 SærLige prøvevilkår

Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller studerende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt forat ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker ensænkning at prøvens niveau.

6.3 Faglige udvælgelseskriterier

Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus m.m., end der er pladser, benyttes følgendeudvælge Ises kriterier:lodtrækning

6.4 Beståetseskrav

Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder omdispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuteringsregler.

6.5 Frist for afslutning af uddannelse

Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + i år efter at være påbegyndtuddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatriku[ering. Disseregler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før i. september 2016.En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår at uddannelsesudbuddet, kan senestgennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte.For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kansenest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør.

7. Dispensation og klageadgang

7.1 Dispensation

Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene erfastsat at studienævnet.

7.2 K[ageadgang

Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retligespørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelseog Internationalisering ([email protected]).Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementerog forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn,når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment iuniversitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening ([email protected]).

44

Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandskeuddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf.lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag,afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering ([email protected])Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse.

8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmetser

8.1 Ikrafttræden

Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1.september 2015 eller senere.

8.2 Overgangsreg[er

Ændringerne af 1. september 2016, træder i kraft 1. september 2016.

Godkendt i Studienævn for Kultur og Identitet d. 14. marts 2015

Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august 2016.

9. Adgangskrav

9.1 Retskrav

Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannelse på RUC i Filosofi & Videnskabsteori og Kommunikation, har duretskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Filosofi Et Videnskabsteori og Kommunikation (cand.mag. iFilosofi Et Videnskabsteori og Kommunikation).For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse Filosofi Et Videnskabsteori og Kommunikationskal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søgeoptag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart iseptember og den 1. november for studiestart i februar.

Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen.

45

9.2 Andre adgangsgivende bache[oruddannetser fra RUC

Humanistiske bacheoruddanneser

Humanistisk bacheoruddannese med Fi[osofi og Videnskabsteori som det ene fag.

Humanistisk-teknotogiske bachetoruddannelser

Humanistisk-teknoogisk bache[oruddannese med Fiosofi og Videnskabsteori som det ene fag.

Naturvidenskabelige bacheoruddanne[ser

Naturvidenskabehg bacheoruddanneIse med Fiosofi og Videnskabsteori som det ene fag.

Samfundsvidenskabetige bacheloruddannetser

SamfundsvidenskabeUg bacheoruddanneI.se med Fiosofi og Videnskabsteori som det ene fag.

9.3 Adgangsgivende bachel.oruddannetser fra andre universiteter

Copenhagen Business Schoot (CBS)

Ingen adgangsgivende bacheoruddanneIser, se dog punkt 5.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5.

IT-Universitetet (ITU)

Ingen adgangsgivende bacheoruddannetser, se dog punkt 5.

Københavns Universitet (KU)

BA med minimum 30 ECTS Fiosofi.

Syddansk Universitet (SDU)BA med minimum 30 ECTS Fi’osofi.

Aarhus Universitet (AU)

BA med minimum 30 ECTS FRosofi.

BA med minimum 30 ECTS Idehistorie.

AaWorg Universitet (AAU)

BA med minimum 30 ECTS Anvendt Fiosofi.Det Kongelige Danske Kunstakademis Sko[er for Arkitektur, Design og Konservering

Ingen adgangsgivende bacheoruddanne1ser, se dog punkt 5.Arkitektskoen ÅrhusIngen adgangsgivende bacheloruddannel.ser, se dog punkt 5.Designskoten KotdingIngen adgangsgivende bacheoruddanneIser, se dog punkt 5.Danmarks designskoeIngen adgangsgivende bacheoruddanneser, se dog punkt 5.Færøernes Universitet (Fråôskaparsetur Føroya)

46

Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5.

9.4 Adgangsgivende professionsbachetoruddannelser

For at btive optaget med en professionsbachetor skat du bestå 10 ECTS-point sommersupptering på RUC før du kan

starte på setve kandidatuddannetsen. Du kan btive optaget med føtgende uddannetser:

Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5.

9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannelser

Har du en anden bacheloruddannetse end dem, der står i dette bitag, kan du stadig søge om optagetse påkandidatuddannetsen i fag 1 og fag 2. For at btive optaget, skat du have en bachetoruddannelse med kvatifikationer, der

svarer tit en af de adgangsgivende uddannetserNår du har søgt, vit universitetet tave en vurdering af det fagLige indhotd i din bachetoruddannetse. Hvis de vurderer, at

din bachetoruddannelse kvatificerer dig tit at komme ind, så kan du btive optaget på kandidatuddannetsen.

Universitetet kan bestutte, at du skat gennemføre fagLig supptering på op tit 10 ECTS for at btive optaget. Du skatgennemføre og bestå suppteringen inden studiestart på kandidatuddannetsen.

9.6 Ansøgere uden bacheloruddanneLser

Har du ikke en bachetoruddannetse, kan du som udgangspunkt ikke btive optaget på en kandidatuddannetse. Du kandog søge hvis du opfytder føtgende kriterier:

• Du har uddanneLsesmæssige kvaLifikationer på bachelorniveau.• Du skat have gennemført minimum 180 ECTS-point på en fagLig retevant uddanneLse.• UddanneLsen skat være sammenhængende og der skat være progression i uddannetsen.

Det er universitetet, der taver en konkret vurdering af dine fagtige kvatifikationer.

47

Documents

Filosofi & Videnskabsteori Kommunikation