Flint

Anvendelse efter oldtiden 1050 - 2015

Anvendelser

• 1. Fyrtøj • 2. Bøsseflint • 3. Bygningssten • 4. Fajance • 5. Sandpapir og kråseflint • 6. Slibemiddel til litografisten • 7. Møllesten • 8. Kugleflint • 9. Vandglas • 10. Luxovit

1. Fyrtøj Brugt fra jernalderen o. 500 fK til o. 1830 Fyrtøj består af flint, stål og tønder (trøsket træ, fyrsvamp el. dunhammerdun). Erstatter tønder, flint og svovlkis. Ildstål fra vikingetid (nederst) fra Moesgård

Fyrtøj

Forskellige ildstål fra romertid til Middelalder.

Fyrtøj

Almindeligt fyrtøj. Ildstål og beholder med tønder (Himmerlands museum). Flintestenen blev ikke gemt.

Fyrtøj

O. 1560 kom fyrtøj med flintlås som pistoler. De brugte bøsseflint, krudt og tønder. Bøsseflint importeredes først fra Frankrig og England, Tyskland men blev senere lavet i Danmark.

Fyrtøj

Fyrtøj med tønder.

Fyrtøj

Fyrtøj blev erstattet af svovlstikker o. 1830 i Danmark. Anvendelsen af fyrtøj fortsatte hos kulierne i Kina op i 1930erne fordi englænderne lagde told på tændstikker (eksport af særlig kugleflint fra Danmark).

Bøsseflint

Udvikling af skydevåben: Luntebøsse ca 1470 Hjullås ca 1510 (svovlkis) Snaplås Flintelås ca 1660 (flint) til 1850 (1900)

Bøsseflint

Luntebøsse

Snaplås

Bøsseflint

Flintelås

Bøsseflint

FLlNTLOCK IGNITION

•

FLlNTLOCK IGNITION

Bøsseflint

Skarpkantet flint, nøjagtigt tilhugget. Produktion: England, Frankrig, Italien, Schweiz og DK (Stevns) i 1700-tallet. 1738 best. 40.000 sten. Indtil 1768 køber forsvaret 1,7 mio. bøssesten på Stevns. Samtidig import 0,25 mio.

Bøsseflint Danskere genopdagede ikke oldtidens teknik, og mistede produktion til England og Frankrig.

Bygningssten

Flint som bygningssten fra romertid til nutid. I DK få bygninger, Vigsø kirke Fyld i kassemure Tavl i bindingsværk Pynt mellem kampesten Syldsten Brønde

Bygningssten

England flint og tegl (eller sandsten). Kirke (gotisk) → Thetford kloster (12.årh) ↓

Bygningssten Melford kirke 15. årh

Bygningssten

Frankrig, Normandiet (Fecamp)

Bygningssten

Fecamp

Bygningssten

Klinten ved Etretat /Fecamp. Bemærk flintelagene.

Fajance

Fajance: Porøst lertøj med hvid glasur. 1700-tallet nyrenaissance i England . I Danmark følger produktion af ”engelsk fajance”.

Fajance

Skærv: Ler/ kaolin 43% Flint/kvarts 45% (100 t/md i 1960)

Feldspat 12% Flint i skærv og i glasur. Kaolin + kvarts (200-250⁰) → pyrofyllit + vand Al2Si2O5(OH)4 + 2SiO2 → Al2Si4O10 (OH)2 + H2O

Fajance

1863 Aluminia (flint fra F og UK, snart Stevns)

1868 flintovn til brænding af flint (900-950⁰), Rødvig, 1916 på Frederiksberg. Formalet i kuglemølle med flint. 1960 erstattes flint i skærv af kvarts.

Fajance Flintovn i Rødvig 1868

Sandpapir og kråseflint

Kråseflint: Knust flint iblandet foder eller lagt tilgængeligt for fugle (høns, ænder, fasaner m.fl.). Sandpapir: Brændt og knust flint limet på papir eller lærred.

Sandpapir

1890 Københavns Smergelfabrik. 1917 Møllers Enke. 1949 Dragonfly-logoet. Sort flint fra Hårbølle (Møn) brændes knuses, sorteres og limes på papir. Efter 2007 er flint erstattet af smergel og karborundum.

Sandpapir

Fremstilling

Sandpapir

Smergel: Naturprodukt fra bl.a. Naxos, Korund Al2O3 (h9) og Magnetit Fe3O4 (h6). Syntetisk smergel er ren korund. Karborundum: SiC (h9,5), (moissanit) dannes ved Petrokoks + flint (2700⁰)→ karborundum

-(CH2)n- + SiO2 → SiC + 2H2O

Slibemiddel til litografi

Litografiske sten renses efter brug med slibemiddel (ex. flint) inden nyt motiv kan tegnes/ ridses i overfladen. Sten med blæk → (Ib Spang Olsen)

Møllesten

Engsko i Randers. Ca. 1900 nyt slidlag til møllesten senere hele sten, knust sortflint og bindemiddel. Støbes, udbilles og får jernring omkring. 1925 25 mand 5000 sten/år, eksport til hele verden.

Møllesten Flint fra Danmark senere Frankrig. Producerer møller og møllesystemer i alle størrelser. Fabrik i Afrika

Kugleflint Kugleflint til kuglemøller. 1880 fra Strøby Strand. Rørmølle 1875 Tyskland. 1893 Davidsens patent for F.L.Schmidt til cement-fabrikation. Dette øger behovet for kugleflint enormt. 1880 Håndgravning. 1911 Gravemaskiner.

Kugleflint

Kalk og ler brændes, knuses → Portland cement. Dania og Cimbria (Mariager Fjord)

Kontinuerlige etageovne, Ålborg-ovnen, sand + cement formalet på kugle-flint. Västervik kvartsit til foring i rør-møller. Flint lettere og hårdere end stål, afgiver ikke jern.

Kugleflint 1901 C.F.Christiansen, Dansk Flint Eksport. Eksport til 46 lande.

Kugleflint

Kugleflint 1908 Håndgravning

Kugleflint Hårbølle 1927

Kugleflint

Hårbølle stenminer

Kugleflint

Kugleflint Fecamp 1938 → (Normandiet)

Fecamp 1999 ↓

Kugleflint

DFE's årlige salg i tons af kugleflint og sortflint 1901-1971

35000

30000 - Kugleflint

25000 - Sortflint

20000 - K+ S Flint

15000 --10000

5000

Kugleflint ~ '" Ol '" ti> a> O 8 o o o o o o o o o 8 o o o o o

o o o o o o 1897

1900 O 1903 CD

:::J

1906 Ul III

1909 3 1912 CD

Q.

1915 CD I:

1918 Q. -& 1921 ...

Ul 1924 CD

1927 III -

1930 = :::J 1933 --1936 O

:::J 1939

I I I Ul -1942 ... III

1945 O O O O O ;:-:;: A A A III 1948 11 A » A :::J

- ~ - c 3 1951

::lc3co ..... en . - III ..... :::!: CD _. - ... 1954

Il) :::::: ::::I - :o;-= :J ..... ;:t -1957 QIo ... 1960 CD

:::J

1963 CD .....

1966 (X) tD

1969 .... , .....

1972 tD (X)

1975 .... 1978

1981

1984

1987

Vandglas

Vandglas brugt siden 1852. Flint fra Stevns. Metasislikat: 2NaOH + SiO2 (150⁰,2bar) → Na2O,SiO2 + H20 Disilikat: 2NaOH + 2SiO2 (150⁰,2bar)→ Na2O(SiO2)2 + H20 1954 Syntetisk vaskepulver, Persil, Valo. 1969 Vandglas spraytørres til disilikat bl.a. i Sunlight i Glostrup, (tdl. Københavns Oliefabrik).

Luxovit 1936 Luxovit opfindes i Næstved. Flint hvidbrændt og knust i asfalt til lyse vejflader og hvide striber. Flint + koks (1200⁰) → Luxovit Coatning af betonelementer. Luxovit + keramisk glasur → Collux

Luxovit Luxol i Kløv Kær, Thy.

Diverse

Flint bruges sprogligt i udtrykket: Fare i flint Claus Deleuran