Fossiler i Danmark

24. November 2014

Hvad fortæller jeg om?

Hvordan bliver man et godt fossil?

Danmark er et smørhul

Og så er der også hindringer

GEOLOGIEN

Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler

Ikke gennemgang af fossiler fra en ende til en anden

Hvor er der hjælp at hente?

Hvor meget af en tids dyreliv finder vi?

MEGET, MEGET LIDT!

Hvad skal der til for at blive til et fossil?

Forudsætning I:

Hårde bestanddele

Kemisk sammensætning

Calciumcarbonat:

a) Calcit (pighuder, brachiopoder, muslinger, bryozoer, trilobitter, koraller)

b) Aragonit: (Snegle, muslinger, blæksprutter)

Kisel (svampe)

Calciumfosfat (knogler, tænder)

Cellulose, lignin: (planter)

Forudsætning II:

Ikke knusning eller fortæring

Hurtig begravelse (i eller tæt ved vand)

Forudsætning III:

Ikke opløsning (af fossilet eller udfyldte hulrum)

’imprægnering’/forstening (mineraludfyldning af porer)

Omkrystallisering (aragonit til calcit, organiske materialer

til kul)

Erstatning (jernsulfid, kisel, calcit)

Indkapsling (rav)

Kilde: © Beth Beyerholm, Den Store Danske

’Rutediagram’ for fossilering. Får vi et fossil, eller gør vi ikke?

Former for fossilering:

Oprindeligt materiale bevaret

Forstening - Omdannelse

Aftryk – ’negativer’, spor

Stenkerner

Kulfilm

Fossiler findes i sedimenter – og

sedimenter dannes i have, søer og

floddeltaer

Her kommer det danske smørhul ind i

billedet!

Vi har masser af sedimenter. Hvordan er de

kommet? Tænk på Norge og Sverige.

To overordnede forhold med stor betydning

for Danmarks geologi:

1) Tektonikken - vi går i dybden og ser på,

hvad der har foregået i undergrunden

2) Istidernes gletscherbevægelser –

minusser og plusser

Undergrunden:

Danmark har altid været en del af Det

Baltiske Skjold.

I yderkanten, men blev kun forholdsvis lidt

påvirket af sammenstød med andre

kontinentalplader.

Kilde: Den Store Danske. Naturen i Danmark

Baltica. Kontinentet rev sig løs fra superkontinentet Gondwanaland i slutningen af prækambrisk tid og eksisterede som separat enhed indtil kollisionen med Laurentia og det lille Avalonia-kontinent i Silur.

Tektonik inden for kontinentalpladen

Stor deformationszone: Tornquistzonen. Aktiv i det

danske område fra Perm og indtil nu:

Brud, forskydninger, gravstrukturer, højderyg

Dannede overgang fra grundfjeldsskjoldet til store

sedimentbassiner.

I gravstrukturerne blev sedimenterne aflejret.

Sedimenterne danner en stabil lagserie, ’arkiv’ for mange

millioner år.

Tektonik skabte fortsat indsynkning af bassinerne.

Tilførslen af sedimenter og indsynkningen holdt trit med

hinanden. Forløber for nutidens Nordsø.

Kilde: Den Store Danske, Naturen i Danmark.

Senere hævning af Kattegat-området (Jura-Kridt og opefter).

Udstrækningen af indsynkningsbassinet mod nordøst ukendt.

Senere erosion har fjernet vidnesbyrd.

Normal forkastning Vulkanske gange

Kilde: http://www.geus.dk/DK/about-geus/facts/annual_reports/98

’Geologien der blev væk’

Illustration af indsynkningsbassinet.

Pliocæn

Miocæn

Paleogen eksl. Danien

Øvre Kridt, Danien

Ældre end Sen Kridt

Kilde: http://2dgf.dk/xpdf/gt1997-4-1-31.pdf Geologisk Tidsskrift

Illustration af indsynkningsbassinet. Baseret på seismiske målinger

Kilde: Den Store Danske. Naturen i Danmark

Isgletschere har derefter høvlet materiale af – og lagt mængder af aflejringer.

Resultat: smeltevandsler, -sand og –grus og moræner.

Kilde:http://danmarksgeologi.appspot.com/2dkort.html

Hvad istiderne efterlod. ’Jordartskortet’.

Tykkelsen af de kvartære aflejringer er mange steder betydelig.

Lag fra tidligere tider kun blottet få steder.

Kilde:http://danmarksgeologi.appspot.com/2dkort.html

Man skal helt tæt på for at se prækvartært materiale

Kilde: http://danmarksgeologi.appspot.com/2dkort.html

Men skrab al det kvartære materiale væk, og vi får dette syn.

Fx ligger kalken lige under de kvartære lag i det nordøstlige Jylland. Senere lag har været der, men er blevet skrabet væk af isen.

Kilde: http://data.geus.dk/geusmap

Bornholms prækvartære overflade – også et smukt syn!

Kilde: http://danmarksgeologi.appspot.com/2dkort.html

Men problem: Toppen af prækvartære aflejringer ligger ofte under havniveau.

Fx i Vendsyssel mellem -100 og -300 m

Kilde:

For at være tilgængelige for fossilsamlere må de

prækvartære lag være over havniveau.

Kilde: : http://danmarksgeologi.appspot.com/2dkort.html

Prækvartært højdekort – lidt tættere på

Kilde: Den Store Danske, Naturen i Danmark. © Figur: Michael Houmark-Nielsen

Endnu et problem: De kvartære aflejringer er ofte tykke.

Hvor meget skal skrabes væk, for at den prækvartære

overflade bliver tilgængelig?

Snit gennem det danske område med Prækvartæroverfladen

og de kvartære aflejringers omtrentlige tykkelser.

Snit gennem Kattegat over Nordjylland til Nordsøen.

Kilde: http://danmarksgeologi.appspot.com/2dkort.html

Eksempel: Dybde til toppen af kalklagene.

Tilgængelighed forudsætter:

Over havniveau, tyndt kvartærlag

Derudover: Et godt profil – gode flader –

gode bunker

Hvor?

Aktivitet er påkrævet:

’Levende’ skrænter, hvor naturen selv eroderer

Aktivitet er påkrævet:

Menneskers aktiviteter: råstofgrave

Adgangsmuligheder

Vanskelig natur (Øksenrade)

Kilde: http://naturstyrelsen.dk/81611

Adgangsmuligheder:

Vanskelige tilladelser (Ølst) (Her: Hinge)

Kilde: http://naturstyrelsen.dk

Altså noget at komme efter i mange spændende lag.

Men præcis hvor er det godt at lede?

Er der hjælp at få?

Kig i litteraturen

Lån eventuelt fra klublokalet eller medlemmer: Litteraturliste på www.vendsysselstenklub.dk

Kilde: Danmarks geologi fra Kridt til i dag, Arhus Universitet

Her:

Palle Gravesen: Fossiliensammeln in Südskandinavien.

Kilde: Danmarks geologi fra Kridt til i dag, Arhus Universitet

Mange bøger er lagt ud på internettet. Her: Kompendium fra Århus Universitet

Kilde: Miljøministeriet - Naturstyrelsen

Også gratis interaktive kort på internettet

fx: Miljøministeriets side i samarbejde med GEUS

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-geologiske-interesser

Indtil nu har det handlet om de

geologiske lag i Danmark, hvor vi kan

finde fossiler ’in situ’.

Nu handler det om den anden slags

fossiler, vi kan finde, nemlig:

løse fossiler, ledefossiler, fossilførende

blokke

Kilde: Den Store Danske, Naturen i Danmark. ©Efter Donner 1995, Punkan 1996, Boulton m.fl. 2001, Houmark-Nielsen & Kjær 2003, Ehlers m.fl., 2004.

De er bragt med isgletschere fra nord, nordøst, øst og

sydøst og kan findes næsten hvor som helst.

Kilde: sgu.se

Også et stort

indsynkningsbassin

øst for

Tornquistzonen og

det svenske

grundfjeld.

Kilde: Den Store Danske, Naturen i Danmark.

Kortet viser udbredelsen af tidlige palæozoiske lag

Kambrium, Ordovicium og Silur.

OBS! Bornholm og Skåne ikke del af bassin. Opsprækning.

Kilde: Den Store Danske, Naturen i Danmark.

De kambriske sandstenslag dominerer, mens lag fra Ordovicium og Silur er begrænset til enkelte områder på Sydbornholm.

Kilde: http://data.geus.dk/geusmap

Bornholm har sedimenter fra Kambrium til nederste del af

Sen Kridt, lag vi ikke finder andre steder i Danmark.

Nedre Kambrium. Fra

Skåne og Bornholm

Sporfossiler i sandsten

Diplocraterion, Låsby http://www.geolex.dk

Lagflade med Diplocraterion i Balka -sandsten Kilde: Den Store Danske

Skolithos-sandsten, ledefossil fra Kalmar-området http://www.geolex.dk

Kambrium. Fra Bornholm og Skåne

Trilobitter – ofte som hudskifterester

Brachiopoder

Agnostus pisiformis Kilde: https://snl.no/Agnostida

Paradoxides Kilde: http://367ture.dk

Ordovicium

Fra Bornholm, Skåne og især Ölands-området

Orthoceratitter

Trilobitter

Graptolitter

’Stenæbler’ Echinosphaerites

Silur. Fra (Bornholm) og især fra Gotlandsområdet

Koraller – tabulate og enkeltkoraller

Trilobitter

Graptolitter

Søliljer – Også fra Norge Her Oslofeltet.

Strømorienterede graptolitter Monograptus fra Bornholm Den Store Danske

Lag af søliljer i sort kalk. Silur fra Norge Susanne

Silur. Fra Gotlandsområdet

Koraller – mange forskellige slags, tabulate og enkeltkoraller

Brachiopoder med meget mere

Hjarnø

Devon: Ingen lag i Danmark. Området lå på land, ørkensedimenter. Erosion i Karbon og Perm. Man har fundet dybe lag langt ude i Nordsøen vest for DK.

Karbon: Ingen lag i Danmark. Området lå på land, tørt uden sumpskove, der dannede kul.

Tidlig Perm – ingen fund mulige i Danmark. Lagene ligger dybt i undergrunden.

Sen Perm: Saltdiapirer – betydning for øvre lag (og olieforekomsterne)

Men perioderne er vigtige for eftertiden – her dannedes sedimentbassinerne.

Kilde: Den Store Danske

Trias: Tykke lag dybt nede. Lille område blottet på Bornholm.

Ørkenlag fra Øvre Trias ved Risebæk. ’Ingen fossiler’, men!!

Jura. Bornholm og fra Kattegat (Jurablokkene i Hirtshals).

Enkelte fund andre steder i Danmark.

Katholmblok fundet på Mols (Sen Jura eller Tidlig Kridt) http://www.geolex.dk

Kridt – løsblokke og enkeltfossiler i flint overalt i Danmark (dog sjældent hele)

Bedre: in situ

Søpindsvin og –pigge, belemnitter, søliljestilke, kalkrørsorm, koraller, ammonitter, belemnitter, muslinger, armfødder, svampe.

Kilde:

Danien-kalken. – løsblokke og enkeltfossiler i flint overalt (dog sjældent hele) Koralkalk som istransporterede blokke.

Bedre: in situ

Søpindsvin og –pigge, søliljestilke, koraller, snegle, muslinger, armfødder, nautiler, krabber, hajtænder.

geolex.dk

geolsba.dk

Øvre Paleocæn – Lellinge grønsand (vest for Køge)

og Kerteminde-mergel (Lundsgårds Klint)

Ellers transporterede flager i moræner

Turritella-sandsten (sydlige del af landet)

Snegle, muslinger, hajtænder

Turritella-sandsten med strømorienterede snegle http://www.grusgravssamlingen.dk Finder: Peter Mortensen

Kerteminde-mergel Gundstrup Grusgrav, Fyn

Eocæn

Moleret

Velbevarede fossiler

Havdyr, men også planter og insekter

Albæk Hoved og Trelde Næs

Oligocænt glimmerler, Mogenstrup, Lyby, Lodbjerg

Krabber, snegle, muslinger, træ

Kilde: http://naturstyrelsen.dk/81611

Sen Oligocæn.

Øxenrade Sandstenen, der er en del af Vejle Fjord Formationen. Den jerncementerede sandsten indeholder mange fossiler.

Laevicardium excomatulum

www.jyskstenklub.dk

Miocæn. Gram-leret. Snegle, muslinger, bryozoer, øresten

fra fisk, hvalknogler, hajtænder

Muslinger, snegle og øresten Kilde: geolex.dk Foto: Mette Hofstedt

Bryozokoloni Mikroskopfoto: Tommy

Hvordan bestemmer jeg mine fossiler?

Type

Artsnavn (slægtsnavn)

Bøger – internettet

– og endog FaceBook

Og dine venner i Stenklubben –

det skal vi prøve efter pausen!

TAK for nu!