Fængselsfunktionæren 4 Dansk Fængselsforbund...Artikler og læserindlæg er ikke nød-vendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. ... 20 Lån & Spar Bank

Fængselsfunktionæren 4April 2008Dansk Fængselsforbund

2 Fængselsfunktionæren · 4 - 2008

Nr. 3 - 2008 Fængselsfunktionæren

Udgivet af Dansk FængselsforbundRamsingsvej 28 A, st. th.2500 ValbyTlf. 7255 9976 - Fax 7255 9990www.danskfaengselsforbund.dk

Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.)

Redaktør: John RasmussenTalosvej 7, 2770 KastrupTlf. 3250 2037 - Mobil 4074 1487

E-mail: [email protected]

Layout, produktion og tryk:Imprint Grafiske LøsningerThurøvej 8 · 4700 NæstvedTlf. 5572 6692 - Fax 5572 [email protected]

ISSN: 0902-8897

Indlæg til Fængselsfunktionæren:Artikler modtages på CD-rom, gernemed udskrift eller pr. e-mail. Husk atangive navn, stilling og tjenestested itilfælde af spørgsmål fra redaktionen.Indlæg til »Debat« må max. være på750 ord eller 4500 tegn incl. mellem-rum. Foto modtages gerne. Hvis deønskes retur, bedes det anført.

Indlæg senest den 14. i måneden føroptagelse.Artikler og læserindlæg er ikke nød-vendigvis et udtryk for redaktionensholdning eller forbundets mening.

13 Leder

14 Fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og uddannelse de næste fire år

16 Grønt lys til ny grunduddannelse

18 Ærgerligt forløb på Herstedvester

19 Ombudsmanden skal vurdere Herstedvester-undersøgelsen

10 Kollegaer på mission til Kosovo

12 Dagbog fra ennedslidt kollega

14 Statistikken afslørerheld i uheld

15 Overenskomst til afstemninghos medlemmerne

16 Debat

17 Navne

20 Lån & Spar Bank

Forsidebillede:Kammeradvokatens rapport om Anstalten ved Herstedvester bliver nøje studeret af personalet.

Fængselsfunktionæren · 4 - 2008 3

Ærgerligt forløb påHerstedvester

Alt tyder på, at der er i dag et godt sam-arbejde på Anstalten ved Herstedvester.Det er et faktum, som man nemt glem-mer i disse tider, hvor anstalten er i væl-ten i nyhederne.

Både medarbejdere og ledelse erenige om, at samarbejdet fungerer godt.Lad det forblive på den måde fremover.For det er et helt igennem ærgerligt for-løb, som vi har været igennem detseneste år.

Det er ærgerligt, at der i nogle år harværet et dårligt samarbejde mellemmedarbejdere og ledelsen på anstalten.

Ærgerligt, at forholdene i anstaltenhar været så ringe, at det skulle drøftes i pressen.

Ærgerligt, at direktoratet har ment, atdet var nødvendigt at tilkalde kammer-advokaten.

Ærgerligt, at kammeradvokaten hargennemført en ensidig undersøgelse.

LEDER

Af Kim Østerbye,formand for Dansk Fængselsforbund

Hvor man alene har fokuseret på medar-bejdernes eventuelle ansvar.

Ærgerligt, at man ikke har benyttetchancen til at få en afbalanceret beskri-velse af virkeligheden.

Og ærgerligt, at kammeradvokatensundersøgelse nu fremstår som et urok-keligt objektivt grundlag. Til trods for, atder er tale om et subjektivt partsindlæg,hvor de anklagede ikke har fået lov til atforsvare sig.

Det har hele vejen igennem været etbesynderligt forløb, som har skabtmegen usikkerhed blandt medarbejder-ne på anstalten, og som kunne være enkilde til dårligt arbejdsklima.

Derfor er det godt, at kammeradvo-katen nu er færdig med sit arbejde. Vikender godt nok ikke hans vurdering.Den er hemmelig, men vi kender hansanbefaling. Han har opfordret direktora-tet til at rejse sager mod syv fængsels-funktionærer.

Samtidig med, at det er beklageligt,at kammeradvokaten er nået frem tildenne konklusion, så er det positivt, at vinu får efterprøvet sagerne under tryggeretslige forhold. Ikke noget med anony-me kilder, hemmelige undersøgelser ogunavngivne anklagede. Nu bliver der satnavn på de anklagede. Og de får lov tilat forsvare sig.

Det er klart, at i det omfang, at der er

foregået noget ulovligt på Anstalten vedHerstedvester, så skal der skrides indover for det. Alle medarbejdere skaloverholde reglerne i Kriminalforsorgen.

Jeg håber, at sagen stopper her. Såalle parter kan se fremad på anstalten.Det er dog ikke sikkert. Direktoratetunderstreger i medierne, at nye oplys-ninger kan dukke op, og at det kan værenødvendigt at rejse flere sager.

Det kan jeg i sagens natur ikke væreuenig i. Det gælder jo for alle medarbej-dere i Kriminalforsorgen – og for alledanskere i øvrigt.

Jeg forstår dog ikke, at det er nød-vendigt for direktøren – i medierne – atslå hårdt på, at der kan komme fleresager fremover. Nu er situationen under-søgt intensivt i månedsvis. Og manfandt, hvad man fandt af problemer, derskal efterprøves. Alligevel har direktørenåbenbart behov for at udsprede budska-bet om, at dette blot var første halvleg.Besynderligt – og næppe noget, derbidrager til, at man på Anstalten vilvende blikket fra fortiden, til nutid ogfremtid.

Det ansvar må vi andre jo så påtageos, hvilket absolut heller ikke faldersvært: Alle har et ansvar for at se fremadog værne om det gode samarbejde, somnu forhåbentligt er genskabt på Anstal-ten ved Herstedvester. ■


Bedre arbejdsmiljø, øget sikkerhed og enny grunduddannelse. Det er overskrif-terne i den nye økonomiske aftale forKriminalforsorgen for 2008-2011, somblev indgået mellem regeringen, DanskFolkeparti og Ny Alliance den 29. febru-ar.

I kroner og øre har forligspartiernebesluttet at styrke arbejdsmiljøet i Krimi-nalforsorgen med 36 mio. kr. til meresupervision, mindre alenearbejde og tiletablering af en central HR-enhed.

Sikkerheden styrkes med 65 mio. kr.til nye alarmer, et it-system og til atoprette særligt sikrede arrestpladser iNyborg Statsfængsel.

Uddannelsesområdet får 94 mio. kr.til en ny grunduddannelse og til uddan-nelse af lederne.

Desuden er der flere penge til mereuddannelse til de indsatte. Penge til atmodernisere it-systemer, forbedre byg-ninger og flere afsoningspladser iGrønland er også en del af aftalen.

Justitsminister Lene Espersen (K) ergodt tilfreds: ”Aftalen rummer en langrække initiativer, der er til gavn for bådeansatte og indsatte i kriminalforsorgenog dermed også for samfundet. Det harværet vigtigt for regeringen at sikre, atde ansatte, der dagligt udfører et stort

Fokus på arbejdsmiljø, sikkerhedog uddannelse de næste fire år

Politikerne er blevet enigeom den økonomiske rammefor de næste fire år iKriminalforsorgen.

arbejde på et vanskeligt område, sikreset godt arbejdsmiljø og får en god oggrundig uddannelse,” siger Lene Esper-sen.

Den holdning deler hun med forman-den for Folketingets Retsudvalg, PeterSkaarup (DF).

”Jeg er rigtig glad for den nye fler-årsaftale. I forhold til regeringens udspil,hvor der var sat alt for få penge af, komder 200 millioner ekstra. Det gjorde, at vikunne indgå forlig,” siger Peter Skaarup.

Også Naser Khader fra Ny Alliance eren del af forliget: "Vi støtter op om afta-len, fordi der er sat ekstra penge af tilsikkerhed for de ansatte og uddannelseaf fængselsfunktionærerne samtidigmed, at bygningerne får et løft. Vi harogså lagt vægt på at få bedre kontrolmed fængselsimamerne, så de indsatteikke får smag for ekstremisme, mens deer i fængslet,” siger Naser Khader.

Han henviser til, at der er afsat 7 mio.kr. til bekæmpelse af ekstremisme ogradikalisering i den nye aftale.

Efterslæb i forhold til politietPeter Skaarup fremhæver uddannel-sesområdet som ét af de områder, dervejer tungt i aftalen for de næste fire år.

”Det er lykkedes os at komme igen-nem med en klar forbedring af bådegrunduddannelsen og lederuddannel-sen. I forhandlingerne sammenlignede vimed politiet og kunne se, at fængsels-funktionærernes uddannelse var alt forlidt omfattende. Det retter vi op på nu,”siger Peter Skaarup.

Peter Skaarup fremhæver samtidig, at

personalet går en sikrere tid i møde,fordi der er afsat penge til et mere hel-støbt alarmsystem og til risikovurderin-ger af de indsatte. Risikovurderingerneskal sikre, at de indsatte placeres de rig-tige steder.

”Disse initiativer er med til at beskyt-te fængselsfunktionærerne og omverde-nen bedre,” siger Peter Skaarup.

Tilfreds formandFormand for Dansk Fængselsforbund,Kim Østerbye, er tilfreds med politiker-nes forlig.

”I modsætning til den sidste aftale for2004-2007, så bliver personalet nu prioriteret langt højere. Både med hen-syn til personaleudvikling og arbejdsmil-jø. Politikerne har altså lyttet til voresønsker. Jeg håber, det giver Krimi-nalforsorgen et løft, så vores arbejds-plads også er et attraktivt sted at være ide kommende år.”

Han er særlig glad for pengene påuddannelsesområdet: ”Vi har længeønsket en bedre grunduddannelse. Detfår vi nu. Det betyder, at fængselsfunk-tionærerne i fremtiden får en bedre fag-lig indsigt, og at vi får en bedre koblingmellem skolebænk og tjenestesteder,”siger Kim Østerbye.

Formanden peger desuden på, at dernu kan sættes ind på forsømte områder i forhold til arbejdsmiljøet.

”Vi har ikke fået så mange penge tilarbejdsmiljøet, som vi har brug for, menvi har fået nok til at begrænse planlagtalenearbejde og indføre mere supervi-sion,” siger han. ■

MilliardbudgetKriminalforsorgens samlede budget er 10,3 milliarder kr. de næste fire år.


”I forhold til regeringens udspil, hvor dervar sat alt for få penge af, kom der 200 mil-lioner ekstra. Det gjorde, at vi kunne indgåforlig,” siger formand for FolketingetsRetsudvalg Peter Skaarup (DF).

Besparelse droppetRegeringen har i forbindelse med finans-loven for 2008 stillet krav om, at allestatslige institutioner skulle spare en pro-cent af deres budget. Det vil betyde 35millioner kroner mindre om året tilKriminalforsorgen.

Peter Skaarup er meget tilfreds med,at besparelsen i sidste øjeblik blev æn-dret til en opsparing.

”Vi har været i tvivl, om regeringenville snuppe pengene, men under finans-lovsforhandlingerne fik vi sikret os, atfængselsvæsnet kan bruge dem igen i2009,” siger Peter Skaarup. ■

Af Søren Gregersen


Politikerne opfylder et stort ønske iKriminalforsorgen: Økonomiaftalen forde næste fire år byder på penge til en nygrunduddannelse og mere uddannelsetil lederne.

Den nuværende grunduddannelse erblandt andet blevet kritiseret for ikke at leve op til de krav, som fængselsfunk-tionærerne møder i det virkelige liv ifængsler og arresthuse.

Forbundssekretær i Dansk Fængsels-forbund, Jannie Hallø, glæder sig derfor over den nye uddannelse, hvor deprøveansatte får et længere forløb påskolebænken, inden de begynder ude iinstitutionerne.

Grønt lys til ny grunduddannelse

Flere penge til uddannelsebetyder, at planerne om enny grunduddannelse kanrealiseres. Samtidig er derpenge til uddannelse aflederne.

”De prøveansatte skal ikke tælle sområ arbejdskraft fremover, de skal tællesom elever. De skal have lov til at fordy-be sig og læse om et emne, før de prø-ver det af i praksis,” siger Jannie Hallø.

Jannie Hallø er ikke i tvivl om, at dennye model vil kunne mærkes: ”Den nyegrunduddannelse vil få rigtig stor betyd-ning. De prøveansatte vil blive styrket iarbejdet med de indsatte, de vil i højeregrad vide, hvad de laver. Derfor vil deblive mere sikre og arbejdsmiljøet gene-relt blive bedre,” siger Janne Hallø.

Starter i 2009 Uddannelseschef på KUC, Jørgen Balder,håber, at de første elever kan optages islutningen af 2009, og at der, tre årsenere, vil stå nogle mere professionellefængselsfunktionærer klar til at arbejde iKriminalforsorgens institutioner.

”Arbejdsopgaverne er blevet merekomplekse, man skal derfor lære mere iden nye grunduddannelse,” siger JørgenBalder.

Fremover går man lidt væk fra den

traditionelle klasseundervisning for i hø-jere grad at knytte teorien sammen medpraksis og udnytte den viden, de prøve-ansatte får i praktikken.

”Det vil være godt, hvis vi kanudbygge praktikvejlederordningen. Vej-lederne bør arbejde sammen medunderviserne på skolen, så de sammenmed eleven er ansvarlige for, at elevennår sine mål. Den viden, man får på sko-len, skal eleverne i det hele taget værebedre til at bruge fagligt. Man skalkende reglerne og forstå, hvorfor tin-gene gøres på en bestemt måde,” sigerJørgen Balder.

Også inspektør i KøbenhavnsFængsler, Peter Vesterheden, venter sigmeget af den nye uddannelse. Han varformand for den gruppe, der har udar-bejdet oplægget til den nye uddannelse.

”Den uddannelse, vi har nu, er god,den skal bare blive bedre. Vi er megetimponerede over dem, der starter i dag.Men fremover vil de nyuddannede væreklædt endnu bedre på – fagligt. Derforskal vi se på, hvordan vi samler dem op,

”Vi er meget imponerede over dem, derstarter i dag. Men fremover vil de nyud-dannede være klædt endnu bedre på,”siger Peter Vesterheden, inspektør iKøbenhavns Fængsler .


som er uddannet på den nuværendeuddannelse, så de ikke føler, de er en delaf et b-hold,” siger Peter Vesterheden.

Mere uddannelse til lederneBlandt lederne er der tilfredshed med, at der også er blevet afsat penge tiluddannelse til dem.

Formand for lederforeningen i DanskFængselsforbund, Jan Pedersen, siger:”Vi har fået 19 millioner. I forhold til det,vi er vant til, er det rigtig godt. Det er engod begyndelse.”

Jan Pedersen håber, at det på længe-re sigt kan lade sig gøre at få en uddan-nelse, der matcher private lederesuddannelsesniveau, men det sker ikkelige med det samme.

”Vi kan ikke starte med de store for-kromede planer, vi skal først tage fat påefteruddannelsen. Lederne skal lære athåndtere medarbejderne og kunnemotivere dem. I dag forventer manledelse på højt niveau efter bare syvugers uddannelse. Omstændighedernetaget i betragtning gør vi det godt nu,men vi kan gøre det bedre,” siger JanPedersen.

Og formanden regner med, at med-

arbejderne vil mærke, at lederne bliverbedre uddannede. ”Hele ideen medledelse er at skabe gode rammer. Dét,håber jeg, fængselsfunktionærerne kom-mer til at opleve – ellers er pengenespildte,” siger Jan Pedersen.

Han håber på, at lederforeningen bli-ver inddraget i udviklingen af den nyelederuddannelse. ■

Af Rikke W. Sjølin

Centrale mål for ny uddannelse

1) At Kriminalforsorgen bliver bedre til at rekruttere og fastholde et stigendeantal fængselsfunktionærer på prøve.

2) At sikre, at fængselsfunktionærernes grundlæggende kompetencer matcher udviklingen i samfundet.

Forslag til nyt forløbFørste år: Modul 1 skoleundervisning i 20 uger

Modul 2 praktikuddannelse i 32 ugerAndet år: Modul 3 skoleundervisning i 12 uger

Modul 4 praktikuddannelse i 40 ugerTredje år: Modul 5 praktikuddannelse i 52 uger

Praktikuddannelsen planlægges sammen med eleven i begyndelsen af perioden. Samtidig er der enkelte kortere praktikforløb, så eleven får en fornemmelse af hverdagen i et fængsel.

”De prøveansatte skal ikke tælle som råarbejdskraft fremover, de skal tælle somelever,” siger Jannie Hallø, forbundsse-kretær i Dansk Fængselsforbund.


Sager mod syvkollegaer

Der rejses sager mod syv menige fængsels-funktionærer på Anstalten ved Herstedvester.

Direktoratet for Kriminalforsorgen tagernu tjenstlige skridt over for syv fængsels-funktionærer på Anstalten ved Hersted-vester.

Direktoratet bad i efteråret 2007kammeradvokaten om at undersøge for-holdene på anstalten. Det skete efterflere års samarbejdsproblemer i anstaltenog efter, at der i pressen var rejst kritik afbåde medarbejdere, ledelse og DanskFængselsforbund.

Ifølge artiklerne har der tidligere her-sket stærkt kritisable forhold i det lukke-de fængsel på Københavns vestegn. Derskulle eksistere grupper af fængselsfunk-tionærer, som chikanerer indsatte ogkollegaer.

Desuden har Dansk Fængselsforbundværet under anklage for at stå bag dennegative kultur. Og samtidig er den tid-ligere ledelse, herunder inspektør LeneMøller Nielsen, blevet kritiseret for enmeget dårlig ledelsesstil.

Kammeradvokaten anbefaler – eftersin undersøgelse af forholdene i anstal-ten – at der indledes tjenstlige skridtmod syv menige fængselsfunktionærer.Den anbefaling har Direktoratet forKriminalforsorgen valgt at følge.

Konkret er der er tale om: En politian-meldelse mod en fængselsfunktionær pågrund af formodet vold over for en ind-sat. Et tjenstligt forhør over for en fæng-selsfunktionær på grund af manglendesamarbejdsvilje. En tjenstlig afhøring afen fængselsfunktionær på grund af for-modet falsk forklaring under Kammer-advokatens undersøgelse.

Desuden skal der iværksættes hø-ringsprocedurer over for to fængsels-

funktionærer med henblik på advarseleller omflytning på grund af samarbejds-vanskeligheder. Og endelig undersø-gelse af to fængselsfunktionærers dagli-ge samarbejde med ledelsen i Her-stedvester.

Inspektør: Nu skal vi videreDen nye inspektør i anstalten, HansJørgen Engbo, er tilfreds med, at kam-meradvokaten nu har afsluttet sinundersøgelse af forholdene på anstalten.”Det er godt, at rapporten foreligger, såvi kan komme videre. Hele undersøgel-sesforløbet har skabt usikkerhed blandtmedarbejderne,” siger Hans JørgenEngbo.

Han fornemmer, at der i dag er etgodt samarbejdsklima på anstalten.

”Jeg har ikke mødt samarbejdspro-blemer i den tid, jeg har været her.Hverken i forhold til enkelte medarbej-dere eller i forhold til Dansk Fæng-selsforbund,” siger inspektøren.

Også afdelingsformand for DanskFængselsforbund, John Rasmussen,håber, at samarbejdet vil fungere godtfremover.

”Jeg håber, at vi kan bevare det godearbejdsklima, som er vendt tilbage medden nye inspektør. Men det påvirker

mange kolleger, at statens advokat harudpeget et antal medarbejdere, uden atde har fået lov til at forsvare sig,” sigerJohn Rasmussen.

Han bliver selv kritiseret i kammerad-vokatens rapport.

”Det er underligt og overraskende atlæse et dokument, hvor andre har givetudtryk for en så negativ holdning til mig,og jeg kan godt sætte mig ind i, at demedlemmer, der er mødt af hårde ankla-ger, finder det urimeligt, at de ikke tidli-gere har fået lejlighed til at forklare sig,”siger John Rasmussen.

Ingen pression mod medarbejdereMens undersøgelsen har været i gang ianstalten har der været fremsat påstan-de om, at nogle medarbejdere var blevettruet af andre kollegaer til ikke at udtalesig til kammeradvokaten.

Dette afviser kammeradvokaten dogklart i sin rapport. Han skriver, at der kuner én dokumenteret oplysning om, at enmedarbejder er blevet kontaktet aflokalafdelingens bestyrelse.

”Vedkommende har ifølge egne præ-ciserende oplysninger på intet tidspunktfølt sig presset,” skriver kammeradvoka-ten. ■ Af Søren Gregersen

Personalet nærlæser Kammeradvokatens rapport om forholdene på Herstedvester.


Ombudsmanden skal vurdereHerstedvester-undersøgelse

Dansk Fængselsforbundsadvokat klager til ombuds-manden over undersøgelsenaf forholdene på Anstaltenved Herstedvester.

Direktoratet for Kriminalforsorgen leve-de ikke op til tjenestemandsloven, dadirektoratet lod kammeradvokaten gen-nemføre en undersøgelse på Anstaltenved Herstedvester.Det mener Dansk Fængselsforbundsadvokat. Forbundet har derfor klagetover undersøgelsen til FolketingetsOmbudsmand. Forbundets advokat, Bjarke Vejby fraadvokatfirmaet Bech-Bruun, siger ombaggrunden for klagen: ”Vi mener, atDirektoratet for Kriminalforsorgen hartilsidesat tjenestemandslovgivningen ogen række forvaltningsretlige regler i for-bindelse med undersøgelsen på anstal-

ten. Vi kan konstatere, at de involveredemedlemmer af Dansk Fængselsforbundikke har haft nogen mulighed for at blivehørt, indkalde vidner eller fremlæggemateriale.”

Advokaten mener derfor, at undersø-gelsen er lovstridig: ”Man har ganskeenkelt sat et koncept op, som svarer tilen undersøgelseskommission, men harikke fulgt helt almindelige principper foruvildighed og retssikkerhedsgarantier forde involverede,” siger Bjarke Vejby.

Ingen ret til forsvarHan peger på, at undersøgelsen er i

strid med forvaltningsloven: ”De invol-verede medarbejdere er frataget enhveradgang til at kommentere påstande ogforsvare sig, før rapporten er blevetoffentliggjort.”

Bjarke Vejby mener desuden, at deter problematisk, at kammeradvokatenskonklusioner er blevet fremlagt over foroffentligheden, som om de bygger på eturokkeligt veldokumenteret grundlag.

Han kritiserer specifikt, at direktørenfor Kriminalforsorgen, William Rentz-mann, omtaler kammeradvokatensarbejde som både grundigt og gedigent.Til trods for, at de involverede personerikke har fået mulighed for at kommemed modargumenter.

Bjarke Vejby understreger i den for-bindelse, at kammeradvokaten ikke eruvildig, men at han er advokat forDirektorat for Kriminalforsorgen og der-med William Rentzmann.

”Når modparten ikke har fået lov tilat forsvare sig, vil jeg tillade mig at sættespørgsmålstegn ved, om det kan kaldesen gedigen undersøgelse,” siger BjarkeVejby.

Han opfatter undersøgelsen som etforsøg på damage control: ”Under-søgelsen er et partsindlæg, der har tilformål at vise handlekraft i en situation,hvor en landsdækkende avis har fokuspå Kriminalforsorgen.” ■

Af Søren Gregersen

Kammeradvokatens undersøgelse af forholdene i Anstalten ved Herstedvester er nu påklaget til Folketingets Ombudsmand.


Europas nyeste stat skal opbygge siteget fængselsvæsen. Det skal 17 danskefængselsfunktionærer hjælpe med.

Fængselsfunktionærerne bliver en delaf EU’s såkaldte politi- og retsstatsmis-sion med i alt 1.800 politibetjente, dom-mere, fængselsfolk, anklagere og tolde-

re, som skal være på plads i Kosovo i år.Egentlig skulle der kun bruges fem

danskere, men Udenrigsministeriet fik såmange kvalificerede ansøgere, at der nukommer 17 af sted.

Claus Tornøe er stolt af, at Danmarksender så mange ned til den tidligeredelstat i Serbien. Han er kommitteret forinternationale sager i Direktoratet forKriminalforsorgen:

”Danskerne udgør en stor del affængselsområdet i EU-missionen. Vibidrager med helt op til en fjerdedel afindsatsen,” siger Claus Tornøe.

Og de danske fængselsfunktionærerhar da også et stort ansvar på deres skuldre i det nye job.

”Meningen er, at fængselsfunktionæ-rerne skal være med til at opbygge kapa-citeten i Kosovo. De skal ikke ned ogovertage opgaverne, men hjælpe deansatte i fængslerne med at blive godetil det, de skal lave,” siger Claus Tornøe.

Det er ikke tilfældigt, at EU lige netopvælger at rette sit fokus på lov og orden.

Kosovo er et land med korruption ogmegen kriminalitet, hvor der herskermafia-lignende forhold. Claus Tornøe

Kollegaer på mission til Kosovo

Sytten fængselsfunktionærerskal hjælpe med at skabe lovog orden i Kosovo.

”Det er sundt at opleve forskellige tingog ikke bare det samme i 40 år,” sigerTue Boe Jensen.


vurderer, at danskerne vil komme ned tilmere uordnede forhold, end dem dekender hjemme i Danmark.

”De mennesker, der søger denneudfordring, har virkelig et overskud afenergi og en særlig trang til at prøvederes evner af,” siger Claus Tornøe.

Transport af fangerTo af de sytten fængselsfunktionærer erJesper Frederiksen og Tue Boe Jensen.De er ansat på Anstalten ved Her-stedvester og glæder sig til at komme afsted som transportofficerer.

De skal bistå med at transporterefanger mellem fængsler og domhuse.Der er fuld støtte fra familien hjemme iDanmark, selvom ingen af familiemed-lemmerne synes, det er en rigtig god idé,at de tager af sted.

”Der er selvfølgelig en risiko, men deter ikke så farligt, som så mange andresteder,” siger Jesper Frederiksen. Hanhar været soldat i Kosovo, og ved, hvadhan har sagt ja til.

Tue Boe Jensen deler det synspunkt:

”Det er jo bare Kosovo – ikkeAfghanistan.”

BevæbnetMen selvom landet måske ikke opfattessom direkte farligt, adskiller forholdeneomkring jobbet sig en anelse fra de danske.

”Vi skal være bevæbnede, og det erselvfølgelig anderledes. Jeg ved ikke, omvi i højere grad kan risikere, at nogle vilprøve at befri de fanger, vi transporterer.De er måske mere ligeglade dernede,”siger Jesper Frederiksen.

Men både Tue og Jesper er enige om,at de har fået et spændende tilbud – étaf dem, man får få gange i livet.

”Jeg vil gerne ud i verden så megetsom muligt. Det her er once in a lifetime,det er sundt at opleve forskellige ting ogikke bare det samme i 40 år,” siger TueBoe Jensen.

Begge håber og tror på, at de kangøre en forskel. Danskere er nemlig iføl-ge Jesper og Tue kendt for at være åbneog for ikke at være korrupte.

”Vi kan bidrage med vores menne-skesyn. I de danske fængsler kører viefter blødere værdier, end de måskeumiddelbart gør i Kosovo. Vi kigger påmennesket bag kriminaliteten og vareta-ger også deres behov. Det vil vise sig,om det kan kombineres med at kørefangetransport – det håber jeg,” sigerTue Boe Jensen.

Jesper Frederiksen ved fra sin tid somsoldat i Kosovo, at befolkningen sætterpris på danskernes tilstedeværelse.

”De ved godt, vi prøver at hjælpe – atvi ikke tager side eller bedømmer folk påderes afstamning. Vi er der for at hjælpede lokale. De skal have ordnede forholdat arbejde under, og det, håber jeg, defår,” siger Jesper Frederiksen.

De danske fængselsfunktionærer bli-ver sendt af sted i maj eller juni 2008 oghar i første omgang tegnet et-årigekontrakter. ■

Af Rikke W. Sjølin

Jesper Frederiksen rejser i foråret sammen med 16 kollegaer til Kosovo på EU-mission. ”Vi er der for at hjælpe de lokale. Deskal have ordnede forhold at arbejde under,” siger Jesper Frederiksen.


Frank Henriksen kommer til at tælle medi statistikken over nedslidte kollegaer iKriminalforsorgen. Han er netop blevetfyret efter et års sygdom med post trau-matisk stress syndrom.

Efter ti års ansættelse blev FrankHenriksen alvorlig syg i december 2006.Det sker efter et år, hvor han har haftmange konflikter i forhold til de indsatte.Og hvor han i en specifik situation harfået en påtale af ledelsen for at bærestav. Den sag kommer til at fylde meget,fordi han føler sig forrådt af ledelsen.

Frank Henriksens sygdom fortsætter i2007. Året byder på mange nedture,nætter uden søvn, angstanfald og enekstrem følsomhed over for lys og lyde.Han begynder at gå til psykolog og får iførste omgang at vide, at han formentligkan starte med at arbejde efter noglemåneder. Og det forventer Frank, at hanskal.

Ingen kontakt til arbejdspladsenMen som tiden går og arbejdspladsenikke lader høre fra sig, bliver FrankHenriksen mere og mere ærgerlig. Imarts 2007 skriver han i sin dagbog:”Hvor er opbakningen, det psykiskeberedskab, netværkspersonerne. Åben-bart kun noget, der eksisterer på papiret.Det vidste jeg nok godt i forvejen, mennu kan jeg mærke det på min egen kropogså.”

Sygdommen sætter sine spor i fami-lien. Franks kone må klare det meste.Bare det at hente datteren i børnehavevirker uoverkommeligt for Frank.

I foråret 2007 satser Frank Henriksenstadig på at komme tilbage til arbejdetigen. Han bliver derfor glad, da han fårtilbudt en stilling i en af Kriminal-forsorgens institutioner. Problemet erbare, at stillingen er fuldtid. FrankHenriksen vil gerne starte de førstemåneder på halv tid. Men det kan hanikke få lov til. I begyndelsen af april skri-ver han:

”Har orienteret hovedforbundet omden nye diagnose og mit sygdomsforløbsiden sidst, samt om min beslutning omat forsøge at starte i Viborg arrest, selv-om det ikke kan blive på halv tid - ogtrods psykologen ikke mener, det eroptimalt. Et eller andet sted håber jegvist på, at de så vil prøve at gøre noget.Jeg ved godt nok ikke, hvad det skullevære, men jeg trænger bare til at føle, atder er nogen, der gør noget for mig. Atføle, at dette ikke bare er min egenkamp.”

Ingen løsningerModet svigter Frank Henriksen. Han erstadig for syg til at turde starte med atarbejde på fuld tid og undrer sig såreover kravet:

”De er jo alle klar over mit hidtidigesygdomsforløb og min nye diagnosePTSD. Det burde da være muligt at findeen løsning, der muliggjorde at starte påhalv tid de første to måneder. De er allefulde af sympati og forståelse, når mansnakker med dem, men når det så kom-mer til rent praktiske løsninger, så er detsom om det kniber lidt mere med vel-viljen.

Sygdommen i sig selv er ikke det vær-ste for Frank Henriksen. Det er dekampe, der skal kæmpes, for at få syg-dommen anerkendt som en arbejdsska-

de og manglen på kontakt fra ledelsenog kollegaer.

Det sidste bruger Frank meget energipå at tænke over. I dagbogen skriver hani november 2007:

”De sidste par dage har jeg tænktutrolig meget over mit arbejde og minekollegaer. Jeg er rimelig skuffet ogmeget ked af, at jeg slet ikke har hørt franogen af dem. Sidste kontakt til arbejds-pladsen var, da der blev afholdt syge-fraværssamtale i maj. Så vi har faktiskkun haft den kontakt, de er lovmæssigtforpligtigede til. Så al den fine snak omnetværk, fastholdelse og vi skal passe påhinanden, alt det er åbenbart bare tomsnak uden hold i virkeligheden.”

På dette tidspunkt håber FrankHenriksen stadig at vende tilbage tilarbejdet. Derfor vælger han at skrive etjulekort til sin arbejdsplads:

”Så har jeg da forsøgt at komme demlidt i møde, for en eventuel tilbagekomstbliver jo sværere og sværere for hverdag, der går uden kontakt.”

Og i løbet af december må FrankHenriksen da også sande, at han aldrigkommer tilbage til det job, han ellers harværet glad for. Grunden er indlysende:Han føler sig så dårligt behandlet undersit sygdomsforløb, at han ikke længereønsker at arbejde for Kriminalforsorgen,selvom sygdommen skulle tillade det.

FyretDe sidste måneder i Frank Henriksens livhar budt på kampe om hvorvidt Frankhar en arbejdsskade eller ej – og om haner berettiget til erstatning og pension.Det er blevet en sag med mange skrive-rier mellem ledelsen på Frank Henriksenstjenestested i Fængslet i Kærshovedgård,hvor tonen ikke altid er lige pæn. Derforskriver Frank Henriksen i sin dagbog ijanuar 2008:

”Det er jo besynderligt, at jeg i allemine papirer bliver beskrevet som en

Dagbog fra en nedslidt kollega

Kriminalforsorgen er en af de arbejdspladser i Danmark,hvor der er størst risiko fornedslidning. Én af de nedslidte kollegaer er Frank Henriksen. Vi har fåetlov til at læse i hans dagbog.

Fængselsfunktionæren · 12/1.2007-2008 13

gennemprofessionel arbejdskraft, der ermeget positiv og yderst nem at samar-bejde med. Når jeg så bliver syg og starter en arbejdsskadesag, så er jegpludselig en negativ styrende betjent,der ikke vil samarbejde med nogen somhelst. Det må da betragtes som lidt af et skift i min personlighed.”

Frank Henriksens sag er ikke afgjortendnu. Det er hans fremtid i Krimi-nalforsorgen. Han har modtaget enfyring i februar 2008.

Hvad fremtiden vil byde på er usik-kert, men Frank er i dag sikker på enting: ”Jeg kommer aldrig til at arbejde iKriminalforsorgen igen. Der er ingensure miner herfra. Jeg vil blot sige pæntfarvel, og ønske det går jer alle godt.” ■

Af Rikke W. Sjølin

I alt forlod 34 fængselsfunktionærertjenesten i 2007 på grund af dårligthelbred. Det svarer til en procent afalle fængselsfunktionærer. Tallet ertre gange højere end på det øvrigearbejdsmarked.

Stadig mange nedslidte

Frank Henriksen


Det er held i uheld, at politi- og domstols-reformen netop nu mindsker tilstrøm-ningen til landets arresthuse og fængsler.Der mangler nemlig mandskab. Det viserstatistikken for Kriminalforsorgen i 2007.

Målsætningen sidste år var at fasthol-de samme antal medarbejdere iKriminalforsorgen. Alligevel faldt antalletaf fuldtidsmedarbejdere med 105.

Hvor der i 2006 var 3.202 fængsels-funktionærer målt i fuldtidspersoner, såvar der kun 3.097 i 2007.

Manglen på nye hænder sker heldigvissamtidig med, at presset på fængs-lernes kapacitet er lettet: For førstegang i seks år kom den gennem-snitlige belægningsprocent underden politiske målsætning på 92procent. Belægningsprocenten i2007 var 89 procent.

Også strafmassen faldt i 2007.Forstået som det samlede antalstrafmåneder, domstolene haridømt.

Den markante udvikling kansandsynligvis tilskrives politi- ogdomstolsreformen, hvor landetspoliti- og retskredse sidste år blevsamlet i større enheder.

Justitsministeriets Nøgletal viser,at politiet i 2007 rejste 10 procentfærre sigtelser end i 2006, året førreformen. Og det skyldes ikke, atkriminaliteten pludselig er faldet.Tværtimod. Politiet modtog i 2007fem procent flere anmeldelser fralandets borgere end i 2006.

Formand for Dansk Fængsels-forbund, Kim Østerbye, siger om

tallene: ”Politireformen letter kapacitets-problemerne i fængsler og arresthuse herog nu. Men det er ikke en problemfriudvikling. Dels giver det problemer, når viakut skal lukke arresthuse og fængselsaf-delinger ned. Dels må vi formode, atreformen snart er på plads, og så bliverdet svært at få tingene til at hænge sam-men, hvis vi ikke får løst rekrutteringspro-blemerne.”

Han understreger, at der er en andenårsag til at Kriminalforsorgen lukkerkapaciteten ned: Det skal nemlig sparesén procent på budgettet i år.

”Også i den forstand er det held iuheld, at belægget falder,” siger KimØsterbye.

Stor udfordring i KøbenhavnEt af de steder, som har svært ved at til-

trække mandskab, er KøbenhavnsFængsler.

Det fortæller inspektør PeterVesterheden: ”I 2007 skulle vi rekruttere50 nye prøveansatte. Vi nåede kun op på38. I 2008 er rekruttering den størsteudfordring, som vi står over for. Vi skalskaffe nye 105 medarbejdere. Foreløbighar vi kun fundet 20. Det er halvdelen af,hvad vi gerne ville have haft på dettetidspunkt af året,” siger han.

Afdelingsformand for Dansk Fæng-selsforbund, David Jensen, bekræfterdenne udvikling.

”Vi kan ikke opfylde vores måltal foransættelser. Det betyder, at det persona-le, der er ansat, skal påtage sig megetoverarbejde og ikke kan afspadsere. Deter en ond spiral. På et tidspunkt bristerdet, og så melder folk sig syge,” sigerDavid Jensen.

Han pointerer, at fængslet del-vist er blevet reddet af, at en afde-ling er lukket: ”I december 2007blev afdelingen for stærke negativeindsatte lukket ned. Det har hjulpetpå arbejdspresset,” siger DavidJensen.

KampagnePeter Vesterheden håber, at fængs-lets rekrutteringskampagne bærerfrugt.”Vores kampagne ’Ryk i fængsel’blev iværksat midt i 2007. Der komflere til infomøderne, men det harikke opfyldt behovet. Vi har for-længet kampagnen her ind i foråretog ændret en lille smule i håbet omat nå målgrupperne. Samtidig vil vigerne have, at alle vores ansatteprøver at kigge sig omkring og se,om de kender nogen. Det er denbedste rekruttering, som vi kan få,”siger han. ■

Af Søren Gregersen

Statistikken afslører held i uheld

Kriminalforsorgen har sværtved at tiltrække personale.Det er derfor et belejligtsammentræf, at belægget i arresthuse og fængsler erfaldet markant.

Stik imod målsætningen, så falder antallet af medar-bejdere i Kriminalforsorgen.

…heldigvis falder presset på kapaciteten i fængslerog arresthuse samtidig.


Vi jubler ikke, men det er en realistiskoverenskomst, som sikrer en realløns-fremgang, uden at vi må give afkald påvores pensionsvilkår.

Det er budskabet fra forbundssekre-tær René Larsen, efter hovedbestyrelsenhar godkendt overenskomsten for 2008til 2010.

Med hovedbestyrelsens vedtagelse erdet nu op til forbundets medlemmer attage stilling til overenskomsten. Det skeri begyndelsen af april. Resultatet afafstemningen foreligger dermed først,når redaktionen har afsluttet sit arbejdepå dette nummer af Fængsels-funktionæren.

Hvis det står til René Larsen, så skalmedlemmerne sige ja. Han lægger sær-ligt vægt på tre ting i den nye overens-komst. Den første er lønstigningen:”Rammen på 12,8 procent i de næste treår er den største stigning i 20 år. Detbetyder, at vi får reallønsfremgang, somsvarer til den private sektor,” siger han.

For det andet lægger han vægt på, atmedlemmernes pension ikke er blevetforringet: ”Arbejdsgiverne ønskede, atden pligtige pensionsalder skulle sættesop fra 63 år til 65 år. Det krav fik vi fjer-net fra overenskomsten. Samtidig und-gik vi en nedsættelse af pensionen fordem, som ønsker at gå før tiden,” sigerRené Larsen.

Endelig – for det tredje – er han glad

Overenskomst til afstemninghos medlemmerne

Hovedbestyrelsen i DanskFængselsforbund siger ja tiloverenskomsten. Herefter erdet op til medlemmerne atafgøre, om de kan accepterelønforliget.

for, at der er afsat en pose penge til atlette overgangen til et nyt lønsystem forlandets fængselsfunktionærer.

”Vi er skeptiske over for nye lønsy-stemer, hvor der bliver differentieretmere mellem de enkeltes lønninger. Mendet er et godt resultat, at vi fik 20 mio.kr. i lokallønskroner. Det er mere endfem gange så meget, som vi havde vedsidste overenskomst. Det sikrer en godovergang til det nye lønsystem. Ingen vilfå mindre i løn. Tværtimod, så vil mangefå mere,” siger René Larsen.

Barnets anden sygedagUd over de tre hovedpunkter, så er RenéLarsen også glad for en række andre for-bedringer i overenskomsten.

”Med overenskomsten bliver derogså adgang til fravær på barnets andensygedag. Desuden er der bedre barsels-vilkår. Det betyder, at der fremover bli-ver mulighed for forældreorlov i 18 uger,

hvis begge forældre er ansat i staten.Det er seks uger mere end tidligere.Samtidig skaber det bedre betingelserfor, at fædre kan tage lønnet orlov, daden del af den lønnende orlovsperiode,som er øremærket til faderen, hæves frato til seks uger,” siger René Larsen.

Han hæfter sig også ved, at de ældrekollegaer får forbedrede vilkår: ”Der bli-ver mulighed for seniororlov med op tilfire fridage om året.”

Forbundssekretæren betegner samletoverenskomsten som realistisk i lyset afde krav, som arbejdsgiverne kom med tilforhandlingsbordet.

”Vi blev blandt andet mødt af kravom forringelser i reglerne for arbejdstids-normen og en længere arbejdsuge. Vi erpå ingen måde blevet forgyldte, men jegsynes, at vi kan være tilfredse med over-enskomstresultatet.” ■

Af Søren Gregersen

Forbundssekretær René Larsen stemmer ja til overenskomsten for de næste tre år.


NEJ til overenskomsten

Af fængselsfunktionær Jens HøjbjergPetersen, Statsfængslet Midtjylland/Kærshovedgaard.

Ja så kom overenskomstresultatet; nogetnedslående som de fleste af os nok havdeventet. ”Sølle” 8,17 % i generelle lønstig-ninger! At det skulle være de største løn-stigninger i 20 år, ja det kan jeg ikke heltgive ret i.

For da vi i 1991, i forbindelse med denstore omstrukturering, hvor alle fængsels-betjente, overbetjente og vagtmestre komtil at hedde ”enhedsfunktionærer” (hvemmon har fundet på den titel) og vi kom opi lønramme 17, ja, da gav det for de fleste en stor lønstigning, og det var velog mærke fra dag et!

Hvis det var i dag i 2008, ville det sesåledes ud: En fængselsbetjent i lønramme6 skalatrin 15 stedtillæg II = månedsløn17.938,00 kr.

Overbetjent i lønramme 9 skalatrin 16stedtillæg II = månedsløn 18.177,00 kr.

Begge eksempler oprykket til lønramme17 skalatrin 22 stedtillæg II = månedsløn19.980,00 kr.

Dette giver en forskel mellem skalatrin15 og skalatrin 22 på (19.980,00 –17.938,00 kr.) = 2.042,00 kr. mere pr.måned og en forskel mellem skalatrin 16og skalatrin 22 på (19.980,00 – 18.177,00kr.) = 1.803,00 kr. mere pr. måned, men såer det også fra dag et, og ikke med enspredning over 3 år.

Så der skal meget mere til, det er ikkegodt nok at vi f.eks. kan få barnets 2 syge-dag, styrkelse af kompetenceudvikling,hvor der etableres en fond til udvikling afstatens arbejdspladser, fædre barsel,senioraftaler mv.; dette kan vi ikke her ognu købe noget for, hverken rugbrød som ersteget med omkring 17 % bare indenforde sidste år, eller hvad med stigninger påtransport (benzin og dieselolie) ogopvarmning, strøm ja jeg kunne blive ved.Nej, det er den reelle månedsløn det hand-ler om, som stadigvæk, selv efter de stig-ninger ved overenskomsten, er for lav, ogsom ikke giver nogen nævneværdig frem-gang i vores realløn. Og hvad med det løn-efterslæb vi har i forhold til det privatearbejdsmarked, hvor det i mange tilfælde

viser sig, at en ufaglært tjener mere igrundløn end en fængselsfunktionær. Ogfor mit eget vedkommende kan nævnes, atmin grundløn er 22.380 kr. pr. måned. Men da vi som tjenestemænd ikke kanstrejke, noget som det ser ud til at syge-plejerskerne gør, hvis ikke de får deres løn-krav igennem, så kan jeg kun håbe, at alleDansk Fængselsforbunds medlemmer, somen fælles protest, har stemt NEJ til overens-komsten.

DEBATIndlæg til næste nummer af bladet skal være

redaktionen i hænde senest den 14. april 2008

Svar til Jens Højbjerg Petersen

Af forbundssekretær René Larsen, DanskFængselsforbund.

Kære Jens.Overenskomstresulatet giver faktuelt denstørste ramme i 20 år. I generelle lønstig-ninger giver den inkl. reguleringsordningen9,14 %. Hertil en pulje på 20 mio. kr. tilnye lønsystemer. Det er mere end 5 gangeså meget som til lokallønspuljerne ved sid-ste overenskomst, som muliggjorde denaftale forbundet indgik med direktoratetom at tillægge lønramme 17 to skalatrin.Når du nævner begrebet enhedsfunktio-nær, så har det intet med overenskomstfor-handlinger at gøre, men derimod indfø-relse af AUF-strukturen, som betød flerearbejdsopgaver - og dermed bedre lønind-placering - til funktionærerne delvist finan-sieret gennem besparelser.Overenskomsten sikrer vores realløn, ogøkonomerne beregner en reallønsfrem-gang på ca. 1 %. Reguleringsordningen,som vi ønsker fastholdt, sikrer os en paral-lelitet med det private arbejdsmarked, menen overenskomst kan aldrig dække eteventuelt lønefterslæb i forhold til udvalg-te grupper. Vi forhandler i et fællesskab, ogvi er ikke de eneste i fællesskabet, der følerde har et efterslæb. Resultatet, hvis alleoffentligt ansatte skulle have dækket etlønefterslæb, var, at skatten ville stige, ogreguleringsordningen ville sørge for, at detvi fik med den ene hånd blev taget medden anden. Derfor er øvelsen at få mestmuligt uden at skulle aflevere det igengennem skat eller reguleringsordning.

Pensionistforening igen igen

Af Poul Aremark, tidligere ansat ved Københavns Fængsler.

Forhenværende arrestforvarer P. L. Jensenskriver i rosende ord om forbundets opret-telse af en pensionistklub.

Hvorfor så rosende, for ser man på det,nærmer det sig bondefangeri.

Ifølge DF er det alle tiders tilbud, idetder som ”sukker” er tilføjet følgende for-dele:

Medlemskab af gruppeforsikringen ind-til fyldte 70 år.

Lånemuligheder i låneforeningen.Forbundsbladet i papir.Alt for den rørende sum af 600,- kr.

årligt.Virkelig flot, men hvad får man reelt:Gruppeliv – nå ja, det er måske 6-7 år,

men med statens forsøg på at beholde folkpå arbejdsmarkedet længere, måske ikkemeget værd alligevel.

Lånemuligheder – der foretages altid enkreditvurdering før udlån, og hvor store eren pensionists muligheder med mindre deter omkring jul, vedkommende er sund ogrask, så kan der måske imod rimelig sikker-hed i arvesølvet, lånes til julegaver.

Forbundsbladet – kan man hente påforbundets hjemmeside.

Mange pensionister er ikke helt tryggeved elektronik, og mange har end ikke encomputer.

Måske kan man lave det om 20–25 år,men ikke nu.

Ærlig talt finder jeg det også ret småligt,at hvis man gerne efter over 40 år i etaten,og stadig gerne vil følge bare lidt med, såer man henvist til elektronik eller bare atbetale.

P. L. Jensen skriver om indflydelse,sammenhold mm., alt sammen godt nok,men dels findes der jo lokale pensionist-klubber, og dels er der ældresagen ogmange andre der på landsplan laver detder efterlyses.Her er enhver velkommen, og oprettelsenaf endnu en instans gør nok ikke den storeforskel.


NAVNE

Efter 37 års tjeneste i Kriminal-forsorgen går fængselsfunktionærB.S.M. på pension med udgangenaf maj måned 2008. B.S.M. blevefter 4 år i forsvaret ansat iKriminalforsorgen i 1971, hvor hanbegyndte sin karriere i Stats-fængslet i Vridsløselille.

Efter 10 års tjeneste dér flyttedesteltpælene tilbage til fødeegnen iVendsyssel, hvor B.S.M. begyndtetjeneste på Kragskovhede.

I mere end et kvart århundredehar Kragskovhede nydt godt afB.S.M.’s fængselsfaglige kunnen og øvrige kvaliteter. I 1985 blevhan udnævnt til vagtmester iSkibsbylejren og ved dennes ned-læggelse i 1988 vendte han tilbagetil Kragskovhede - også som vagt-mester - nu i fængslets skole.

Tiderne skiftede og enhedsfunk-tionærbegrebet blev indført. Dettemedførte, at Kragskovhede nukunne drage fordel af B.S.M.’s storeevner indenfor have/parkanlæg.Ofte gik han selv foran og viste/underviste de indsatte i havebru-

gets kunst. I sin tid på Krag-skovhede har B.S.M. også væretengageret i skibsprojekter med”Vesterby” ligesom han gennemmange år var badmintonaktiv medde indsatte.

Da man i 2005 etablerede etlukket afsnit på Statsfængslet påKragskovhede og i samme ombæ-ring oprettede en Program- ogFritidsgruppe med station i fængs-lets skole, fik B.S.M. atter mulighedfor at bruge sine gode evner på fri-tidsområdet.

Skolens personale og mange afB.S.M.’s øvrige kollegaer i fængsletvil komme til at savne ham meget,når det velfortjente otium påbegyn-des.

B.S.M. er – ud over de nævntefængselsmæssige faglige kvaliteter- i besiddelse af et godt humør ogen særdeles veludviklet humor, derhar gjort arbejdslivet lettere for hamselv og mange kollegaer og indsat-te. B.S.M. har med sin reelle og ret-linede væremåde haft et fint for-hold til de indsatte. Ingen, hverken

ind- eller ansatte, er i tvivl om, hvorde har Bjarne Sørensen Mørch!

Når pensionisttilværelsen begyn-der til juni, vil hus og have utvivl-somt nyde godt heraf, selv omdette område på ingen måde harværet forsømt hidtil! Campinglivetsglæder vil blive dyrket flittigt ogflere gange om året vil B.S.M. –sammen med hustruen Jette – havetræffetid på deres foretrukne sol-skinsø Tenerife.

Dine kollegaer på Kragskovhedesiger tak for din indsats og superhu-moristiske distance til livet ogønsker dig et langt og velfortjentotium.

Personalet i Statsfængsletpå Kragskovhede

Afsked Fængselsfunktionær Bjarne Sørensen Mørch,

Statsfængslet på Kragskovhede.


NAVNE

Den 1. april 2008 havde Ida væretansat i Kriminalforsorgen i 25 år. Hun startede i Statsfængslet vedHorserød og i 2001 blev hun udsta-tioneret til Nuuk og Qaqortoq/Julianehåb (i Sydgrønland). Den 1.august 2002 blev hun anstaltsleder

i Qaqortoq og fra den 1. april 2005blev hun anstaltsleder i Nuuk.

Den 1. marts 2008 startede Idaså som arrestforvarer i Arresthuset iKolding. Vi ser frem til et godt sam-arbejde og glæder os til de næstemange år sammen med dig.

Personalet ønsker Ida Dichowhjerteligt tillykke med jubilæet.

Med venlig hilsenPersonalet i Arresthuset i Kolding

25 års jubilæumArrestforvarer Ida Bjarketoft Dichow, Arresthuset i Kolding

Den 1. december 2007 havdeHelmer Helge Larsen 25 års jubilæ-um ved Kriminalforsorgen.

Helmer startede sin tjeneste vedHorsens Statsfængsel den 1. no-vember 1981. Helmer er oprindeligtuddannet slagter, og har inden sintid i Kriminalforsorgen i en periodeogså haft egen slagterbutik i Vejle.Han søgte da også uden for num-mer fra maj 1982 til marts 1983 forat udøve sit gamle håndværk. Fraden 1. april 1984 har Helmer haftsit daglige virke ved Arresthuset iÅrhus og fra den 1. august 2006

som fleksmedarbejder.Helmer har i tidens løb, foruden

sine skrækhistorier om fremstillings-metoder for diverse pølser mm.underholdt os alle med sin storelidenskab for cykelsporten. Han ernok faktisk det nærmeste mankommer et omvandrende opslags-værk om alt, der vedrører cykel-sport igennem tiden. Denne alt-overskyggende interesse plejerHelmer også i sin fritid, hvor han erdybt engageret i sin cykelklub samtaktivt deltager i cykelløb. Han ned-slider egenhændigt utrolige mæng-

der asfalt på de århusianske vejehvert år, som følge af de mangehundrede kilometer han ugentligttilbagelægger på sin cykel.

På vores nyligt overståede team-building-kursus overraskede Hel-mer os alle ved at fremvise et for osalle hidtil ukendt talent; han harformidable evner som skuespiller.

Rigtig hjerteligt tillykke medjubilæet Helmer.

På personalets vegneNick Olufsen

Arresthuset i Århus

25 års jubilæumHelmer Helge Larsen, Arresthuset i Århus

Mogens Ulrik Nielsen kunne den 1.marts 2008 fejre 25 års jubilæum iKriminalforsorgen.

Mogens startede karrieren iStatsfængslet ved Sdr. Omme den1. marts 1983, og har efterfølgenderundet flere af Kriminalforsorgensfængsler og arresthuse, inden komtil Kærshovedgaard den 1. juli2002.

Mogens er en utrolig god kolle-

ga, som alle, på grund af hans roli-ge og sindige væsen, kan arbejdesammen med.

En del af fritiden bruger Mogenspå at følge AC Horsens kampe. Hanhar forventninger til tjenestelisten,som gerne skal opfyldes i fodbold-sæsonen, hvor han gerne skal havefri til alle AC Horsens hjemmekam-pe.

Mogens fejrede jubilæet den 3.

marts 2008 i ”Gimle” sammen medfamilie, kollegaer og ledelse.

På lokalafdelingens vegneUlla Henriksen

25 års jubilæumMogens Ulrik Nielsen, Statsfængslet Midtjylland, Kærshovedgaard


NAVNE

Den 1. marts 1983 havde John fåetnok af at få beskidte negle, så hankvittede jobbet som maskinarbejderog meldte sig under fanerne iKriminalforsorgen på HorsensStatsfængsel.

Efter et par udstationeringer tilarresthusene i Viborg og Horsensfandt John ud af, at det nok var derhans fremtidige gerning lå. Så den1. juni 1987 blev han ansat iArresthuset i Vejle. Således glad ogtilfreds med hans arbejdssituationforsvandt 15 gode år. Efter den tidsynes John jo nok at han trængte tillidt afveksling, desuden var hanogså blevet ældre, så han søgte ogfik en stilling i en døgnarrest.Således vel anbragt i Arresthuset i

Herning siden den 1. juni 2002 harhan nået de magiske 25 år i tjene-sten.

Hans gang i arresten er prægetaf en særdeles rolig og myndigfremtræden. Det må være det, dergør at de indsatte sjældent giver sigi kast med diskussioner med John.

Man kan sige at arresten bliverstyret med godt humør, tilsat lidthård retfærdighed, når John huse-rer.

John er med sit altid gode humørmed til gøre Herning arrest til engod arbejdsplads for både indsatteog ansatte.

Der er altid en humoristiskbemærkning til alt hvad der foregåri arresten - og for resten også hvad

der sker udenfor arrestens vinduer.Fritiden deler John mellem fru

Hanne, deres 2 døtre og schæfer-hunden.

Der bliver kørt mange kilometermed campingvognen i fritiden. Omsommeren til Spanien hvor der helstskal tilbringes mindst 3 uger, forårog vinter går turene vist mest tilVesterhavet. En enkelt festival bli-ver det vist også til. Væskebalancenskal jo justeres en gang imellem.

Alle i Arresthuset i Herningønsker hjertelig tillykke med dagenog glæder os til forsat godt samar-bejde.

På personalets vegne Frank Rasmussen

25 års jubilæum John Enemark, Arresthuset i Herning Arresthuset i Herning

Den 25. marts 2008 havde KnudErland Jensen 40 års jubilæum iKriminalforsorgen. Knud blev i denanledning indstillet til dronningensfortjenstmedalje. Fra personalet iArresthuset i Århus skal i den anled-ning lyde et kæmpe tillykke til enhøjt værdsat kollega.

Knud er oprindeligt udlært typo-graf inden han den 25. marts 1968blev ansat ved KøbenhavnsFængsler. I løbet af sin efterhåndenlange karriere har Knud siden for-rettet tjeneste på StatsfængsletMøgelkjær, Statsfængslet i Horsenssamt Arresthuset i Århus ad flereomgange.

I 1994 var Knud en af de førstefængselsfunktionærer i Danmark,

som overgik til lønramme 17.I 1997 startede han på den nar-

kofri afdeling i Horsens og i 2004blev han tilkendt fleksjob sammested.

Fra den 1. januar 2006 har vi iArresthuset i Århus igen haft for-nøjelsen af at have Knud som kolle-ga, i denne omgang som fleksmed-arbejder.

Knud er en fantastisk kollega.Han møder altid med godt humør.Han er arbejdsom, hjælpsom ogsiger aldrig nej, hvis en kollegabeder om hjælp.

Vi kender Knud som en megettalende person, der ved alt, hvadder foregår i huset. Der er vist ikkerigtig nogen, som i det daglige tæn-

ker over, hvad Knuds funktion ihuset er. Men vi ved alle, når Knudikke er her, for så mangler vi ham.

I sit civile liv er Knud en passio-neret cyklist, med stor interesse forcykelløb. Han er en aktiv fortalerfor kampagnen ”Vi cykler på arbej-de” og kæmper også en (til tider)ulige kamp, for at lokke kollegaernepå cyklen.

Knud – vi vil gerne endnu engang ønske dig hjerteligt tillykkemed dit 40 års jubilæum, samt sigetak for det gode humør, du dagligter med til at sprede i huset.

På personalets vegneNick Olufsen

Arresthuset i Århus

40 års jubilæumKnud Erland Jensen – Arresthuset i Århus

Få en bank, der ved, hvad du taler om

Benyt dig af dine fordele som medlem af Dansk FængselsforbundDFF samarbejder med Lån & Spar Bank, derfor kan vi tilbyde dig ordentlige vilkår og attraktive priser på dine bankforretnin-ger. Lån & Spar Bank har stor erfaring med at samarbejde med diverse faglige organisationer. I dag består bankens bestyrelse af 12 repræsentanter hvoraf hele 7 kommer fra faglige organisa-tioner. De er med til at sikre, at der fi ndes en bank, som ikke kun tænker på at skabe det størst mulige overskud til sine aktionærer. På den måde er Lån & Spar Bank din bank.

Fængselsforbundsbank A/S (Lån & Spar Bank A/S), København, CVR 135 38 530

Lyder Lån & Spar Bank som noget for dig?Læs mere på www.faengselsforbundsbank.dk eller ring på 3378 1913

bedst til private

www.danskfaengselsforbund.dk

Afs. ID-Nr. 46533Dansk FængselsforbundRamsingsvej 28A st. th.2500 Valby

Documents

Fængselsfunktionæren 4 Dansk Fængselsforbund...Artikler og læserindlæg er ikke nød-vendigvis et udtryk for redaktionens holdning eller forbundets mening. ... 20 Lån & Spar Bank