332. beretning fra forsøgslaboratorietUdgivet af Statens Husdyrbrugsudvalg

Fodringsforsøg med mink1960

Af

Gunnar Jørgensen, Hjalmar Clausen og

F. Haagen Petersen

With an English Summary

KØBENHAVN

1962

STATENS HUSDYRBRUGSFORSØG

Statens HusdyrbrugsudvalgForstander Johs. Larsen, Greve, Tåstrup, formand,gårdejer S. GrueSørensen, Hjerm,

(valgte af De samvirkende danske Landboforeninger),konsulent Henning Rasmussen, Århus,husmand Alfred Richardt, LI. Torøje, Fakse,

(valgte af De samvirkende danske Husmandsforeninger),forstander L. Lauridsen, Graasten, næstformand,

(valgt af Det kongelige danske Landhusholdningsselskab),gårdejer Verner Andersen, Gundsølille, Roskilde,

(valgt af Landsudvalget for Svineavlens Ledelse),parcellist Olav Rasmussen, Frøslev, Store Heddinge,

(valgt af Landsudvalget for Fjerkræavlen),forpagter / . Filipsen, Holmegård, Korinth,

(valgt af De samvirkende Kvægavlsforeninger med kunstig saedoverføring).

Udvalgets sekretær: Kontorchef, agronom H. Ærsøe.

Landøkonomisk ForsøgslaboratoriumDyrefysiologisk afdeling

Forstander: professor i*. E. Jakobsen.Forsøgsleder: cand. polyt. /. G. Hansen,

- lie. agro. Grete Thorbek.

Husdyrbrugsafdelingernef o r s ø g med k v æ g :

Forstander:Forsøgsleder: agronom Johs. Brolund Larsen,

— agronom E. O. Nielsen,— agronom Preben E. Andersen,— agronom H. Ejler sen Hansen.

F o r s ø g m e d s v i n , h e s t e og p e l s d y r :Forstander: professor, dr. Hj. Clausen.Forsøgsleder: agronom Fr. Haagen Petersen,

- agronom N. J. Højgaard Olsen,— agronom R. N ør toft Thomsen,- lie. agro. A. Madsen,— agronom Per Jonsson.

F o r s ø g med f j e r k r æ :Forstander: lektor, agronom / . Bælum.Forsøgsleder: agronom Vagn Pedersen.

A v i s b i o l o g i s k e f o r s ø g :Leder: lektor, dr. agro. J. Nielsen.

Kemisk afdelingForstander: cand. polyt. / . E. Winther.Afdelingsleder: ingeniør H. C. Beck,

- mejeribrugskandidat K. Steen,

Kontor og sekretariatKontorchef: agronom H. Ærsøe.Fuldmægtig: agronom H. Bundgaard.Bogholder: Sv. Vind-Hansen.

Udvalgets, forsøgslaboratoriets og afdelingernes adresse er:Rolighedsvej 25, København V.

Tlf. Luna 1100 (omst.).

332. beretning fra forsøgslaboratorietUdgivet af Statens Husdyrbrugsudvalg

Fodringsforsøg med mink 1960

af

Gunnar Jørgensen, Hjalmar Clausen og F. Haagen Petersen

With an English Summary

I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag,

Rolighedsvej 26, København V.

Trykt i a/s Folketidendes Bogtrykkeri, Ringsted

1962

INDHOLD

Side

Forsøg med forskellig proteinkoncentration i foderet til die-givende minktæver 3

Forsøg med forskellige mængder islandsk torskeaffald (filet-afskær, trimming) i foderet til minkhvalpe 15

Forsøg med tilsætning af protein- og kulhydratspaltende enzy-mer til minkhvalpenes foder 19

Fodernormer til minkhvalpe af forskellig begyndelsesvægt 25

Forsøg med forskellige protein- og kaloriemængder til mink-hvalpe 34

Forsøg med tilskud af methylandrostendiol til tævehvalpe ... 42

English summary 46

FORORD

De i denne beretning omtalte fodringsforsøg er udført dels i pels-dyrgården på „Trollesminde", dels i „Gre-Ca" minkfarm ved Sorøog i „Almegårdens minkfarm" ved Nykøbing S.

Det daglige arbejde vedrørende forsøgenes gennemførelse er på„Trollesminde" varetaget af assistenterne A. Bruce og K. L. Mohr,på „Gre-Ca" minkfarm af driftsleder Christensen og på „Almegår-dens minkfarm" af driftsleder Nielsen. Forsøgsvirksomheden vilgerne takke godsejer Grevenkop Castenskjold og bestyrer A, MørkHansen samt proprietær Valdemar Olsen, fordi de så beredvilligthar stillet deres besætninger til rådighed for gennemførelse af depågældende ambulante forsøg.

De kemiske analyser af de ved forsøgene benyttede fodermidlerer foretaget på forsøgslaboratoriets kemiske afdeling under ledelseaf forstander, cand. polyt. / . E. Winther.

Endvidere vil forsøgsvirksomheden gerne takke konsulent Kr.Jensen og pelsdyravler Sv. Stavnskjær for værdifuld hjælp ved be-dømmelsen af pelskvaliteten på såvel de levende forsøgsdyr somskindene efter pelsning.

Tilsynet med forsøgene er varetaget af assistent, agronom GunnarJørgensen, der også har udarbejdet beretningen.

Forsøgslaboratoriet, den 22. februar 1962.

HJALMAR CLAUSEN.

Forsøg med forskellig proteinkoncen-

tration i foderet til diegivende minktæ-

ver

Fodringen af diegivende mink-tæver har ikke hidtil været gen-stand for specielle forsøgsmæssigeundersøgelser. Der er dog udførtenkelte forsøg med avismink, der,selv om de i første række var an-lagt for at afprøve forskelligeprotein-, fedt- og kulhydrat-mængder i avlsdyrenes foder omvinteren og i drægtighedsperi-oden, tangerer spørgsmålet omfodringen i diegivningsperioden,da forsøgene er fortsat til hval-penes fravænning eller længere.I Danmark har forsøgsleder F.Haagen Petersen i årene 1948—1951 gennemført forsøg med for-skellige proteinnormer til avls-mink, (297. beretning fra forsøgs-laboratoriet 1957, side 3—10, og„Dansk Pelsdyravl", nr. 3, 1957,side 125—134), der også haromfattet diegivningsperioden. INorge har Høie og Rimeslåtteni årene 1951—53 gennemført for-søg med forskellige mængder fedtog kulhydrater i foderet til mink-tæver. Forsøgene blev ikke afslut-tet før hvalpenes fravænning.(Landbrukshøgskolens Institutfor Fjørfe og Pelsdyr: Særtryknr. 19, 1954, og Norsk Pelsdyr-

blad nr. 9 - 10/11 - 1954). HansRimeslåtten har i 1956—57—58gennemført forsøg med forskel-lige mængder protein og kulhy-drater til minktæver (Bilag tilhusdyrbruksmødet på Landbruks-høgskolen, den 14.—15. august1958). Ligeledes har Hans Rime-slåtten i 1959 gennemført forsøgmed renset fisk, filetaffald og for-skellig proteinkoncentration i fo-deret til minktæver i vinterhalv-året og frem, til hvalpene var 8uger gamle. (Bilag til Husdyr-bruksmødet på Landbrukshøg-skolen, 15. og 16. august 1960).

I tabel 2 er der lavet en op-stilling over en del af de forsøg,der har tangeret fodringen i die-givningsperioden. De opgivnevægttal er inden for de enkelteforsøg korrigeret til samme kuld-størrelse, men man må ikke afden grund tillægge de fundneforskelle i gennemsnitsvægten altfor stor betydning, da materialeti alle tilfælde er meget spinkelt,og da det i de norske forsøg sik-kert i højere grad er forskellen ifoderblandingernes sammensæt-ning, end forskellen i proteinkon-centrationen, der har påvirket

hvalpenes udvikling. Når mananlægger disse betragtninger, sy-nes de tidligere gennemførte for-søg med avismink, der også haromfattet diegivningsperioden, atvise, at der inden for de afprøve-de rammer med hensyn til pro-teinkoncentrationen i foderet ik-ke er fundet nogen reel forskel ihvalpenes udvikling ved de for-skellige fodringer.

I Danmark er man i de senereår i praksis gået mere og mereover til at anvende en mindreproteinkoncentration i foderet tilde diegivende tæver, end mananvender om vinteren og i dræg-tighedsperioden.

De praktiske erfaringer tyderpå, at man ved at mindske fode-rets proteinkoncentration i die-

givningsperioden får mere livs-kraftige og større hvalpe ved fra-vænning. Erfaringerne synes ogsåat vise, at man opnår de bedsteresultater, hvis man begynder atgive tæverne et foder med enmindre proteinkoncentration al-lerede dagen efter, de har fødthvalpe.

For at få spørgsmålet forsøgs-mæssigt belyst, blev der i foråret1960 påbegyndt 2 forsøg medforskellige proteinkoncentratio-ner i foderet til diegivende tæ-ver. Det ene forsøg blev påbe-gyndt på pelsdyrforsøgsgårdenTrollesminde og omfattede 3hold a 60 tæver, det andet gen-nemførtes på Gre-ca minkfarmved Sorø og omfattede 4 hold a77 tæver.

Forsøg M. 46 på Trollesminde og Gre-ca

Forskellig proteinkoncentration ifoderet til diegivende tæver.

Forsøgsplan.

Alle tæver fodres ens indtil 1.maj. Derefter fodres de efterædelyst, men med et foder medforskellig proteinkoncentration.

Se tabel 1.

Det påbegyndte forsøg på for-søgsgården måtte desværre afforskellige årsager afbrydes efterkort tids forløb, og det vil derforikke blive omtalt nærmere.

Som man vil se i tabel 3, harden anvendte foderblanding haften meget alsidig sammensætning,og dette må tages i betragtningved vurdering af forsøgets resul-tater.

Fodringen af forsøgsdyrene erpraktiseret på den måde, at alletæver har fået det samme foderindtil hvalpningen, uanset hvorsent i forsøgsperioden denne harfundet sted. Den eneste forskel,der har været i fodringen af detidligt og de sent fødende tæver

er, at de sent fødende tæver da-gen efter hvalpningen er gåetover på den foderblanding, deranvendtes i det pågældende holdpå daværende tidspunkt.

Reguleringen af foderblandin-gernes proteinkoncentration erudelukkende sket ved tilsætningaf svinefedt.

Avlsresultatet i forsøgsholdenemå siges at være godt, når mantager i betragtning, at 87 pct. aftæverne er 1. års tæver.

Man vil af tabel 4 se, at hold1 har haft et betydeligt dårligereavlsresultat end de øvrige hold.Da der ingen parringer er påbe-gyndt i dette hold før efter den16/3, i modsætning til de øvrigehold, hvor parringen er påbe-gyndt den 6/3, kan man ikke sebort fra den mulighed, at det erden senere påbegyndelse af par-ringerne, der bærer skylden, selvom denne fremgangsmåde medet særdeles godt resultat er be-nyttet til de 25 pct. af alle tæ-verne. Dette forhold bevirkede,at vi tog yderligere et hold ind iforsøget, hvor avlsresultatet sva-rede til holdene 2 - 3 og 4, forpå denne måde at få sikkerhedfor, at vi målte hvalpenes udvik-ling på farmens foder rigtigt iforhold til forsøgsholdene.

Af tabel 4 fremgår det endvi-dere, at dødeligheden fra fødselog indtil hvalpene er 6 uger gam-le er betydelig mindre i hold 3og 4 end i hold 1 og 2. Dette

f H H O) O

S3-oo•ca>a,

1©

-o

cal.

i

oo1-1tio.s

obla•03bi

T3

O<Hbe

«co

CD"

corH

edcd

0.-5

.

co

i

CÖ

in

cdrH

IC'.O)

co

COrH

corH

coT-H

COi-H

COrH

COrH

CO

rH

rHH

rH

HrH

HrH

iqrH*

IM

corH

O)

OS

os

os

os

orH

T-H

IO<Nr-(

eoT-T rH OS 00

H H O) 00

rH rH O) 00

iq »oH* H O ft

rH rH rH rH

iq iq iq iqco~ of CNT CN"

in iq IO IOco" eo" co" co"rH rH rH rH

rt OJ CO

O_QO

•53 2to O

Tabel 2: Udviklingen af minkhvalpe ved

(Sammenstilling af nor-

Alle foderpanerne er udregnet efter den

Forsøgs-nr. eller betegnelse

Holdets betegnelse eller nr

Antal tæver indsat

Hele diegivningsperioden:g protein pr. 100 k.cal.g protein pr. 100 g foder ...g fedt „ 100 „ „ ...g kulhydr. „ 100 „ „ ...

Indtil 116:g protein pr. 100 k.cal.g protein pr. 100 g foder ...g fedt „ 100 „ „ ...g kulhydr. „ 100 „ „ ...

Efter 116:g protein pr. 100 k.calg protein pr. 100 g foder ...g fedt „ 100 „ „ ...g kulhydr. „ 100 „ „ ...

Hvalpenes gennemsnitsvægt *)ved 4 uger

» 6 „„ 8 „

Tabsprocent fra fødsel til fravænn.

M. 2 1948—50

Danske forsøg medforskellige protein-normer til avismink

1

42

13,712,52,92,0

117210

18

2

41

12,511,02,53,8

127245

13

3

40

11,19,62,25,5

108199

19

•) Gennemsnitsvægten er korrigeret til samme kuldstørrelseinden for de enkelte forsøg.

forskellig fodring i diegivningsperioden.

ske og danske tal)

feellesnor diske fodermiddeltabel af 1961

M. 176 - 1951 M. 299 - 1953

Norske £orsøg med! forskel-lige mængder fedt og kul-hydrater i foderet til mink-

tæver

fedt

6

8,211,18,02,8

464

14

kulhy-drater

6

8,111,13,1

14,1

460

4

fedt

9

8,112,59,62,4

448

9

kulhy-drater

9

6,28,52,1

19,5

664

9

Forsøg med avismink 1959

Norske forsøg medi rensetfisk, filetaffald og forskel-lig proteinkoncentration ifoderet til minktæver i vin-terhalvåret og frem til

hvalpene er 8 uger

Fp

14

13,312,82,73,4

12,212,83,53,4

154318607

15

F p a

14

12,711,42,73,4

11,611,43,53,4

126260532

15

F

30

10,59,92,66,2

9,79,93,46,2

132267495

19

F k

15

9,39,53,27,2

8,39,64,37,8

137282498

17

Forsøg M. 46 - Gre-ca

Tabel 3: Foderets procentiske sammensætning og næringsindhold.

Fodermiddel Avlsdyr indtilhvalpning 12,5

Gre-ca tørfoderblanding *) ... 10,0 9,9Torskeaffald 62,2 61,7Vom 10,0 9,9Blod 7,0 6,9Lever 1,0 1,0Syrnet sk.mælk 5,0 4,9Vallecreme 0,5 0,5Kornblanding 2,0 2,0Havregryn 2,0 2,0Fedt 0,3 1,2

lait 100,0 100,0

g ford, råprotein pr. 100 k.cal.12,09,8

61,59,86,91,04,90,52,02,01,6

11,5

9,861,0

9,86,91,04,90,52,02,0

2,1

11,3

9,860,9

9,86,81,04,90,52,02,02,3

11,0

9,760,8

9,76,81,04,90,52,02,02,6

10

9,660,2

9,66,71,04,80,51,91,93,8

9

9,559,3

9,56,61,04,70,51,91,95,1

8

9,358,0

9,36,50,94,70,51,91,97,0

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

Næringsindhold pr. 100 gfoder (gi. analyser):g ford, råprotein 12,8„ „ råfedt 2,1„ „ kulhydrater 5,6k.cal 94,3g prot. pr. 100 k.cal 13,6

12,72,95,5

101,512,5

12,63,35,5

104,712,0

12,53,85,5

108,811,5

12,54,05,5

110,411,3

12,54,35,4

113,611,0

12,35,55,4

123,010,0

12,26,85,3

135,09,0

11,98,55,2

149,38,0

t ~ rH CO •<* ©^T-T oo* n * co* oo"T-{ Th

rH CO_ t-_ T^ Ci_CN" in •<*" CN* c *r-i CN

°1 °1 °°* ^ ^CN* riT TH* eo" o"

q oo_ to q

M » M HCN" eo* T I" cT

eo oo eo coCO ^

O 00eo* T|T

106

eoeo*o

rH

OCNrH

. B

eko

IA

inCNT-i

CN

CN Tt<CDCOQJ

OJCN

t-i 7; S , ;

e sS 0"

«sa 3II3 Ä

H 3

S -ce

3 |c oo M

g »

s s-

gg

11•• SCO - Q

2wO)

"33 cu- g 5

CJ g Ä

r" I* B

I s eo »

i g 3

ö l

falder godt sammen med depraktiske erfaringer, der går udpå, at hvalpene bliver mere livs-kraftige, når man anvender etfoder med en forholdsvis lav pro-teinkoncentration i diegivnings-perioden.

Foderforbruget

Selv om foderforbruget i die-givningsperioden spiller en min-dre rolle for økonomien i mink-avlen, kan det dog ikke lades udeaf betragtning, når forsøgsresul-taterne skal vurderes.

Som det vil ses i tabel 5, harkalorieoptagelsen været stigendemed et faldende proteinindholdi foderet. Dette skyldes sikkertudelukkende det stigende indholdaf kalorier i takt med det falden-de indhold af protein og må ikkeher, hvor man har anvendt rela-tivt høje proteinnormer, tagessom et udtryk for, at minkenudnytter proteinenergien bedreend energien fra de andre næ-ringsstoffer.

Endvidere viser tabel 5, at derer sparet ca. 15 pct. af protein-mængden fra det højeste til detlaveste hold. Da det er proteineti foderet, der koster mest, er det-te værd at lægge mærke til, selvom det som nævnt ikke spillernogen større rolle for de relativtsmå fodermængder, der anvendesi diegivningsperioden.

Tabel 4: Avlsresultatet i forsøgsholdene på Gre-caHold 1 2 3

Antal tæver ialt 80 80 80

Antal tæver parret 78 77 76Procent tæver parret 97,5 96,3 95,0

Antal tomme af parrede tæver 24 14 14Procent tomme af parrede tæver 30,8 18,2 18,4

Antal hvalpe ialt ved fødsel 284 342 360Antal hvalpe ialt ved 6 uger 253 296 341

Antal hvalpe dødfødte 9 11 6Procent hvalpe dødfødte 3,2 3,2 1,7

Antal levende hvalpe pr. indsat tæve:ved fødsel 3,4 4,1 4,4ved 6 uger 3,2 3,7 4,3

Antal hvalpe pr. parret tæve:ved fødsel 3,5 4,3 4,7ved 6 uger 3,2 3,8 4,5

Antal hvalpe pr. kuld:ved fødsel 5,1 5,3 5,7ved 6 uger 4,7 4,7 5,5

Antal hvalpe døde fra fødsel til 6 ugers alderen 22 35 13

do. procent .. 8,0 10,6 3,7

Sum/gns.

80 320

7796,3

79,1

364333

174,7

4,34,2

4,54,3

5,04,8

14

4,0

30896,3

6119,8

13501223

433,2

4,13,8

4,24,0

5,35,0

84

6,4

Tabel 5: g foder pr. hvalp dgl. i perioden 2/5-26/6

Hold 1„ 2» 3„ 4

2/5

37403739

9/5

45464244

16/5

57554852

23/5

78776870

30/5

93918184

6/6

1181069499

13/6

132120109118

20/6

162169146152

kg foder pr. hvalpialt 1 56 dage

4,94,94,34,5

k.cal. pr. hvalp dgl. i perioden 2/5—26/6 *)

36413840

50494850

63605969

868890102

102103107123

132121124145

147136144144

181192193186

5460

5490

5580

5970

Hold 1„ 2„ 3,, 4

g protein pr. hvalp dgl. i perioden 2/5—26/6 *)

Hold 1 4,7„ 2 5,0„ 3 4,6 5,1 5,8 8,1 9,6 11,2 13,0 17,3 520„ 4 4,8 5,4 6,2 8,2 9,8 11,6 14,3 18,4 540

•) beregnet efter nye analyser 1961.

5,55,7

7,06,8

9,69,4

11,411,1

14,512,9

16,214,6

19,920,6

610590

Tabel 6: Hvalpenes fødselsvægt og vægten ved en alder af 6 uger samt vægten den 3/11.

Hold sum/gns.

Hvalpenes fødselsvægt, g 9,4

Antal hvalpei kuldet

8 antal kuld —gns.vægt pr. kuld •—-gns.vægt pr. hvalp —

9,2 9,8 9,6 — 9,5

21485

186

21738

217

31977

247

51709214

121743218

7

6

5

4

3

antal kuldgns.vægt pr. kuldgns.vægt pr. hvalp

antal kuldgns.vægt pr. kuldgns.vægt pr. hvalp

antal kuldgns.vægt pr. kuldgns.vægt pr. hvalp

antal kuldgns.vægt pr. kuldgns.vægt pr. hvalp

antal kuldgns.vægt pr. kuldens.vægt pr. hvalp

61704243

161683281

101351270

101300325

61029343

61809258

131647275

191524

305

121152288

4884

295

141761

252

231589

265

101465

293

71144

286

1990

330

71776

254

201630

272

151516

303

131252313

3775

258

111739

248

221553

259

161394

279

41045

261

3932311

441757

251

941613

269

701459

292

461202300

17931

310

13

CO i-H ^Hin co co

rt« CM

"3 > >ni be DC

cu tx

bß bD

^ H t-> CT)H co oCO CT) CO

N CO COCM -fri COr— O CO

in co

c o CTI <r>CT) ^H Or̂ . O "f

G (Ue >s Ü

CC

Ü

Hvalpenes udvikling

Hvalpenes udvikling indtil fra-vænningen er ikke alene bestemtaf den fodring, der bliver prak-tiseret i diegivningsperioden, menogså af kuldstørrelse, alder ogmoderens evne til at passe dem.

Ved opgørelsen af dette for-søg er der derfor så vidt muligttaget hensyn til disse forhold.Dog kan man ikke tage særligehensyn, når det gælder tævernesmoderegenskaber. Kuldstørrelsenog alderen er i tabel 6 bortelimi-neret dels ved, at hvalpene ergrupperet efter kuldstørrelse, ogden anførte vægt er vægten påhvalpenes 6 ugers fødselsdag.

Det fremgår af tabel 6, at ud-viklingen af hvalpene i de enkel-te nold stort set har været ensbåde ved 6 ugers, vejningen ogved vejningen den 3/11. De no-get større variationer i udviklin-gen i de enkelte undergrupper, erenten genetiske eller tilfældigevariationer, som altid træderstærkere frem, jo mere man op-deler et materiale.

I tabel 6 ser man også, athvalpenes fødselsvægt nu er om-kring 9 g, medens den for en halvsnes år siden kun var 7—8 g.Dette tyder på, at udvalget afavlsdyr, der i de senere år i højgrad har taget hensyn til størrel-sen af de udvoksede dyr, ogsåhar påvirket fødselsvægten i sam-me retning.

14

Sammendrag

Forsøget med forskellig pro-teinkoncentration i foderet i die-givningsperioden, hvor tævernehar fået henholdsvis ca. 11,5 -11 ,0 -9 og 8,5 g ford, råproteinpr. 100 k.cal., viser ikke nogen

sikker forskel i hvalpenes udvik-ling ved de forskellige fodringer.Der er konstateret væsentlig la-vere dødelighed i hold 3 og 4,der har fået de laveste protein-normer, end i hold 1 og 2, derhar fået de højeste proteinnor-mer. *

15

Forsog med forskellige mængder

Islandsk torskeaffald (filetafskær, trim-

ming) i foderet til minkhvalpe

I takt med stigningen i antal-let af mink vokser kravet medhensyn til tilførsel af fisk, der ervelegnede til minkfoder. Det be-regnede årsforbrug af fisk og fi-skeaffald var i 1960 ca. 41.000tons. Når dertil lægges en ikkeubetydelig eksport til Sverige affisk til minkfoder, betyder det,at der stilles store krav til til-førslen af de i minkproduktionenanvendte fiskefodermidler.

Disse krav har ikke altid kun-net tilfredsstilles, og danske pels-dyravlere har derfor måttet sup-plere den hjemlige fiskemængdemed importeret fiskefoder. Derhar i første række været tale omfiletafskær af torsk og rødfisk fraIsland, ligesom der i sommeren1960 er importeret ret væsentli-ge mængder torskeaffald fraVesttyskland.

Filetafskæret fra Island er ireglen rent fiskekød, og det an-ses for at være et godt foder tilmink, men anvendelsen af dethar ikke destomindre givet an-ledning til vanskeligheder i fleretilfælde.

Rødfiskafskceret har et ret højtfedtindhold (6—8 pct), og alenedette indebærer, at det skal an-vendes med forsigtighed. Erfa-ringer fra praksis synes at vise,at der ikke har været problemermed hvalpene, hvis indblandings-procenten ikke har oversteget10—15 pct.

Torskefiletafskæret har der-imod et meget lavt indhold affedt, og det har derfor i mangetilfælde været anvendt som envæsentlig del af fiskefoderet i fo-derblandingerne. Dette har i vis-se tilfælde, hvor indblandings-procenterne har været for høje,medført vanskeligheder, især vedfodring af avlsdyr, idet disse iflere tilfælde pludselig er gået frafoderet, hvis indblandingspro-centen har ligget på 25—35 pct.af totalfoderet. Årsagerne tildette er endnu ikke klarlagt. Enkemisk analyse af torskefilet-afskæret viste et indhold afNaCl på 0,2 pct., hvilket næp-pe kan tænkes at øve indflydelsehverken på dyrenes sundhed el-ler appetit. For at undersøge, om

16

vanskelighederne skyldes tilsæt-ning af konserverende stoffer,blev en prøve af fisken analy-seret for indhold af formaldehyd-og natriumnitrit. Formaldehyd-indholdet oversteg ikke 5 mg pr.kg filetafskær, og indholdet afnatriumnitrit lå på ca. 1 mg pr.kg afskær. Dette indhold skulleikke kunne give anledning tilvanskeligheder af nogen art.

For at belyse, hvor storemængder filetafskær af torsk, deruden risiko for fodringsbetinge-de forstyrrelser kan anvendes iminkhvalpenes foder, blev derpå pelsdyrforsøgsgården Trolles-minde i sommeren 1960 udførtet orienterende forsøg med for-skellige mængder islandsk torske-filetafskær i minkhvalpenes fo-der.

Forsøg M. 51 - 1960.Forsøg med forskellige mængder islandsk torskeaffald

(filetafskær) i minkhvalpenes foder.Forsøgsplan.

Hold 1 8 hanner, 20 pct. islandsk torskeaffald i fiskefoderet.4060

Hvalpene fodres efter ædelyst hele forsøgsperioden. Indholdet af islandsktorskeaffald i foderet til hold 1 har svaret nøje til det indhold, der har væretanvendt i foderet til farmens øvrige dyr.

Tabel 1.Foderets procentiske sammensætning og næringsindhold.

pCt. isl. filetafskær (torskeafskær)TorskeaffaldRødspætteaffaldIslandsk torskeaffald, filetafskærVomMiltSyrnet skummetmælkSildemel, Esbjerg 999Minki superFerrovitHvedeHvedeklidHavreSvinefedt

Hold nr.i fiskefoderet ...

Indhold pr. 100 g joder:g ford, råproteing ford, råfedtg ford, kulhydrater ..Oms. energi, k.cal. ..g prot. pr. 100 k.cal.

12026,026,015,010,02,08,01,00,20,34,52,52,52,0

12,14,34,6

10911,1

24020,020,027,010,02,08,00,50,20,34,52,52,52,5

12,34,64,6

11211,0

36013,513,540,010,02,08,0

0,20,34,52,52,53,0

12,64,84,6

11511,0

17

Tabel 2.Totalforbruget i 134 dage af foder, energi og protein.

Forbrug ialt pr. dyr i 134 dage: foder energi proteinkg M.cal.*) kg

Hold 1 45,4 41,0 4,63„ 2 44,2 40,8 4,73„ 3 45,9 42,8 4,59

) 1 M.cal. = 1.000 k.cal.

Tabel 3.Hvalpenes gns.vægt og tilvækst ialt i forsøgsperioden.

Gns.vægt, dato: 5/7 2/8 30/8 27/9 25/10 8/11 tilv. ialtHold 1 657 1005 1142 1255 1493 1564 809 g

„ 2 658 1016 1082 1150 1378 1488 726 g„ 3 657 1016 1123 1268 1508 1589 834 g

Tabel 4.Pels- og skindbedømmelse.

Hold 1» 2„ 3

Dækpelsensfarve

nov.*

4,45,04,1

) dec.*)

5,96,05,3

kvalitetnov.

5,15,34,3

dec.

6,36,85,4

Underpelsensfarve

nov.

3,43,83,3

dec.

5,76,05,3

fyldighednov.

5,15,35,0

dec.

7,38,07,0

Helheds-indtryk

nov.

4,44,84,1

dec.

6,36,85,4

Skind-længde

cm

606261

Hvidu n -

der-pels041

f) nov. — pelsbedømmelse, dec. — skindbedømmelse.

Forsøgets forløb og resultater.

Forsøgsresultaterne må kunbetragtes som orienterende. Dade andre mere omfattende for-søg, der er udført på Trolles-minde i I960, lagde beslag påhovedparten af hvalpene, er dedyr, der er indgået i det forelig-gende forsøg, resterne, der erblevet tilbage efter opstillingenaf alle de øvrige forsøgshold.

Dette har bevirket, at holdeneikke har kunnet inddeles efterafstamning (kuldsøskende), sameat der er kommet hvalpe med,som af en eller anden grund harværet konditionssvækkede, ogdisse 2 forhold må tages i be-tragtning ved vurdering af for-søgsresultaterne. Dertil kom, atdet ikke var muligt i de første2 måneder af det her refereredeforsøg at få melfoderet kogt.

18

Ædelysten var i den første tidikke god i nogen af holdene, ogdårligst var den i hold 2. Foder-optagelsen og tilvæksten var der-for ringe, og dette bevirkede, atman fra den 12/10 gik over tilat koge melfoderet til dette for-søg i lighed med, hvad der harværet tilfældet i de øvrige for-søg. Dette bevirkede straks envæsentlig stigning i foderoptagel-sen og som følge heraf en bedretilvækst, hvilket fremgår af ta-bel 3. Årsagen til den dårligeædelyst — dyrene har i hele for-søgsperioden ædt 10 pct. mindrefoder end tilsvarende hold, fod-ret efter ædelyst — og den deraffølgende ret ringe tilvækst måderfor være, at melfoderet i detmeste af forsøgsperioden ikke harværet kogt.

Det må endvidere erindres, atkvaliteten af de til forsøget an-vendte dyr ikke svarede til det,man normalt kræver ved gen-nemførelsen af fodringsforsøg.Forskellen mellem holdene kanderfor muligvis tilskrives variati-onen i forsøgsdyrenes arveligeanlæg samt den påvirkning, deher har været udsat for før for-søgets begyndelse. Dette bekræf-tes også ved en betragtning affordelingen af hvalpe med hvidunderpels, der står anført i tabel4.

Forsøget, der er udført medet lille og uensartet dyremateri-ale, synes at vise, at der indenfor de indblandingsprocenter afislandsk torskeaffald, der har væ-ret anvendt, ikke har været taleom nogen forskel, hverken i dy-renes appetit eller udvikling.

19

Forsøg med tilsætning af protein

og kulhydratspaltende enzymer til mink-

hvalpenes foder

Enzymer er organiske stoffer,som findes i alle levende celler,og deres tilstedeværelse er nød-vendig for forløbet af de kemiskeprocesser, der foregår i dyreor-ganismen bl. a. under foderetsnedbrydning til lavere, letfordøje-lige forbindelser.

Fordøjelsesenzymerne dannesi forskellige kirtler i dyrekrop-pen, og man har tidligere troet,at husdyrene udskilte tilstrække-lige mængder af disse enzymertil sikring af maksimal tilvækst.Dette er da også i reglen tilfæl-det, men i de senere år er detblevet bevist, at man under visseomstændigheder kommer ud for,at produktionen af fordøjelses-enzymer er den begrænsende fak-tor for tilvæksten og en maksimaludnyttelse af foderet.

For at se, om tilsætning af for-døjelsesenzymer til minkhvalpe-nes foder ville resultere i en bed-re udnyttelse af dette, blev der isommeren 1960 udført 2 forsøgmed tilsætning af protein- ogkulhydratspaltende enzymer tilminkhvalpenes foder. Det eneforsøg gennemførtes på pelsdyr-gården Trollesminde, medens detandet, der var et parallelforsøg,gennemførtes på Almegårdensminkfarm i Højby.

Når dyrene, som i det forelig-gende forsøg, fodres efter æde-lyst, må en eventuel virkning afet enzymt/lskud forventes førstog fremmest at give sig udslag ifoderoptagelsen og tilvæksten.

Ved vurderingen af resultater-ne må det tages i betragtning, atfoderet ved enzymtilsætningen

Forsøg M. 48 — 1960, Trollesminde.

Forsøgsplan.

Hold 1: 12 hanner og 12 tæver, kontrolhold, fodredes efter ædelyst.„ 2: 12 „ „ 12 „ som hold 1, men med et tilskud på 1,5 mg

enzymblanding *) pr. dyr daglig.*) Enzymblanding: Bacterial Proteinase Novo. (1,5 Anson trypsin units pr. g).

20

Tabel 1.

Foderets procentiske sammensætning og næringsindhold.Vi-™/i 2W-!% !%-!% i%-2rio 25/10-Pelsn.

Torskeaffald 26,0 33,0 26,0 26,0 26,0Rødspætteaffald 26,0 33,0 26,0 25,5 26,0Isl. torskeaffald 15,0 — 15,0 15,0 15,0Vom 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0Milt 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0Syrnet skummetmælk 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0Hvede 4,5 4,5 4,5 4,0 4,0Hvedeklid 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5Havre 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5Svinefedt 2,0 2,0 2,0 2,0 1,5Sildemel 1,0 2,0 1,0 2,0 2,0Minki super 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2Ferrovit 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3

pr. 100 g foder:g ford, råprotein 12,1 12,0 12,1 12,7 12,7g „ råfedt 4,3 4,6 4,3 4,3 3,8g „ kulhydrater .. 4,6 4,7 4,6 4,4 4,4Oms. energi, k.cal. ... 108,7 110,7 108,7 109,8 105,5g prot. pr. 100 k.cal. 11,1 10,8 11,1 11,5 12,0

1,

2,1,

2,

h.h.t .

t.

Tabel 4.Pels- og skindbedømmelse.

Dækpelsensfarve

nov.5,15,25,34,8

dec.6,15,86,45,8

kvalitetnov.5,25,15,34,8

dec.7,06,47,06,7

Underpelsensfarve

nov.4,85,15,14,9

dec.6,36,06,35,7

fyldighed'nov.5,65,85,65,3

dec.8,17,87,36,7

Helheds-indtryk

nov.5,15,45,35,1

dec.6,86,36,35,8

Skind-længde

64635353

M. 48 -

fuldstændig ændrede karakter,idet det ca. 30 minutter efteriblandingen af enzymerne blevmeget blødt og udflydende, hvil-ket kan have virket nedsættendepå dyrenes ædelyst.

M. 48 — Trollesminde.Forsøgets resultater.

Hvalpenes udvikling både medhensyn til størrelse og pelskvali-tet har stort set været ens i deto hold. Forskellen på gennem-snitsvægten af hanner og tæver

— 33 g i kontrolholdets favør —er ikke statistisk sikker, og detsamme gælder forskellen i skind-bedømmelsen på 0,5 points i en-zymholdets disfavør. Som det sesi tabel 2, har hvalpene i enzym-holdet i perioderne fra den 19/7til den 13/9 ædt væsentlig min-dre foder end hvalpene i kon-trolholdet. Denne forskel, der forhele forsøgsperioden er på ca.5 pct., kan sikkert ikke tages somet udtryk for, at enzymholdet har

Tabel 2.Foder-, energi- og proteinoptagelse i de forskellige perioder og ialt.

Forsøg M. 48.

g foder pr. dyr dglog ialt:Hold 1 — hanner

» ' )>„ 1 —- tæver

k.cal. pr. dyr dgl.og ialt:Hold 1 — hanner

0 . .» c »„ 1 — tæver

g prot. pr. dyr dgl.og ialt:Hold 1 —• hanner

9

„ 1 — tæver» <~ »

*) 1 M.-cal. - 1.000

11/7-18/7

269265229225

228225194191

25,425,121,621,3

k.cal.

19/7-1/8

356319264259

306274227223

33,229,624,524,2

2/8-15/8

380336270264

327289233227

35,431,225,124,5

16/8-29/8

399360289280

339305245237

37,534,027,226,5

30/8-12/9

404367297277

341311251234

38,134,628,026,1

13/9-26/9

403391302280

360349270250

41,340,131,228,9

27/9-10/10

405405296269

363363266241

41,841,830,627,8

11/10-24/10

400396290286

358355260256

41,340,930,029,5

25/10-7/11

357359266248

308309229213

37,137,227,625,7

8/11-21/11

323336254231

278290219199

33,534,926,423,9

Ialtkg

50,147,937,235,3

M.-cal. *)

43,341,632,430,6

k g

4,954,743,683,49

Gnsg

374357278264

k.cal325

311241229

g

37,035,427,526,0

Tabel 3.Hvalpenes gennemsnitsvægt og tilvækst ialt i forsøgsperioden.

V æ g t den 5/7 2/8 30/8 27/9 25/10

M. 48 — 1, hanner 694 1086 1339 1572 1781„ — 2, „ 692 1081 1265 1526 1732„ — 1, tæver 526 708 806 915 1022„ — 2, „ 531 734 832 913 1038

22/1117241708966974

tilvækst ialt988936432455

22

Forsøg M. 48 — A. M. O., 1960.Forsøgsplan.

Hold 1: 50 hanner og 50 tæver. Fodredes med farmens sædvanlige foder ef-ter ædelyst. Kontrolhold.

„ 2: 50 „ „ 50 „ Fodredes som hold 1, men med et tilskudpå 1,5 mg enzymblanding *) pr. dyr daglig.

*) Enzymblanding: Bacterial Proteinase Novo.

I forsøget er kuldsøskende ligeligt repræsenteret på begge hold, ligesom varia-tionen i fødselsdato for samtlige dyr ligger inden for 10 dage.

Tabel 5.

Foderets procentiske sammensætning og næringsindhold.

1/7-17/8 18/8-5/9 6/9-17/10 18/10-30/10 31/10-pelsn.

Fiskeaffald, bl. . . . 30,8 30,5 31,0 35,0 41,8Helfisk 30,0 30,5 31,0 30,0 25,0Vom 10,0 10,0]Milt 2,0 — \ 15,0 12,0 12,0Kød 3,0 8,0*Kalvehoveder 3,0 — — — —Sk.mælk 4,0 4,0 6,0 6,0 5,0Sødmælk 2,0 2,0 — — —Hvede 3,5 4,0 5,0 5,0 5,0Havre 3,5 4,0 5,0 5,0 5,0Klid 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0Hvedekim 1,0 — — — —Lucernegrønmel .. 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4Grønt 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0Melasse 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0Sojaolie 0,3 0,3 0,3 0,5 —Tran 0,5 0,25 0,25 0,2 —Fedt 1,5 1,5 1,5 1,0 —G æ r lgpr .dyrdgU 0 5 ^Minki st 1/10 g pr. dyr dgl.JIdozan 1/8 g pr. dyr dgl. — — —• —Evisol — 0,05 0,05 0,05 0,05Mineralfoder — — — 0,3 0,3Benmel — — — — 0,15Fjermel — •— — -—• 0,75

Indhold pr. 100 g foderefter tilsætning af vand:g ford, råprotein„ „ råfedt„ „ kulhydrater ..Oms. energi k.cal. ...

10,54,04,398

11,35,14,5113

10,93,66,2103

10,5

3,25,395

10,91,85,383

g prot. pr. 100 k.cal. 10,7 10,0 10,6 11,1 13,1

23

Tabel 6.Opgørelse over foder-, energi- og proteinforbruget i de

enkelte perioder.g foder pr. dyr dgl. H/8- 16/8- 2/9- 16/9- 2/10- 16/10- 2/11- Ialt Gns.

Og ialt: 15/8 1/9 15/9 1/10 15/10 1/11 14/11 kg g

Hold 1:hanner + tæver ... 259 300 305 291 310 323 298 28,8 302Hold 2:hanner + tæver ... 248 295 294 284 308 314 292 28,3 295

k.cal. pr. dyr dgl.og ialt:

M.cal. k.cal.Hold 1:hanner + tæver ... 248 326 315 281 294 287 241 27,6 290Hold 2:hanner + tæver ... 236 320 303 274 292 280 236 27,2 283

g protein pr. dyr dgl.og ialt:

kg gHold 1:hanner + tæver ... 26,6 33,0 32,8 30,4 31,8 33,2 31,7 3,04 31,9Hold 2:hanner + tæver ... 25,3 32,5 31,6 29,8 31,5 32,3 31,0 2,99 31,1M.cal. = 1.000 k.cal.

Tabel 7.Hvalpenes gennemsnitsvægt og tilvækst ialt i forsøgsperioden.

Vægt, dato: i/7 % % i/io i/n tilv. ialtHold 1, hanner ... 686 1195 1514 1696 1805 1119

„ 2, „ ... 694 1177 1519 1714 1888 1194„ 1, tæver 546 818 934 1022 1113 567„ 2, „ 539 802 928 1038 1101 562

udnyttet foderet bedre end kon-trolholdet, da tilvæksten også harværet mindre i enzymholdet.

M. 48 — A . M. O.Forsøgets resultater.

Sundhedstilstanden har væretgod i hele forsøgsperioden. 1hanhvalp i kontrolholdet døde<̂ .en 4/9 af ukendt årsag. Foder-.orbruget har været nogenlundelige stort i de 2 hold. Hanhvalpe-ne i enzymholdet har haft en til-

Hold 1,„ 2,

» 1,„ 2,

Tabel 8.Pelsbedømmelse.

Kvalitethanner ... 7,0

... 7,0

tæver 7,4„ 7,6

Farve

6,76,6

7,06,3

vækst, der er 75 g større enddyrene i kontrolholdet, medenstæverne i de 2 hold stort set harhaft samme tilvækst. Pelsbedøm-melsen viser ingen forskel mel-

24

lem holdene for hannernes ved-kommende, medens tæverne i en-zymholdet har fået mindre ka-rakter for farve end tæverne ikontrolholdet.

Sammendrag.

De to forsøg med tilskud afprotein- og kulhydratspaltendeenzymer til minkhvalpenes foder,der er gennemført på henholds-vis Trollesminde og Almegårdensminkfarm, Højby, har ikke givetnoget sikkert udslag. Der er dogforhold, der tyder på, at manhar haft en lille positiv virkningved tilsætning af enzymer til fo-deret. På Trollesminde sparede

man ca. 5 pct. foder ved at giveenzymtilskud, og hvalpene i det-te hold opnåede stort set sammestørrelse som hvalpene i kontrol-holdet. På Almegården var fo-derforbruget lige stort i de 2 hold,men hanhvalpene i enzymholdethavde en mertilvækst i forholdtil kontrolholdet på 75 g. Der varsåledes begge steder et lille ud-slag til fordel for enzymtilskud-det, men da udslagene er ret små,kan man ikke forvente at få fuldbetaling hverken for enzymblan-dingen eller det ekstra besvær,der er forbundet med anvendel-sen af de i minkhvalpenes foderher afprøvede mængder.

25

Fodernormer til minkhvalpe af forskellig

begyndelsesvægt

Fodernormer til minkhvalpehar altid været og er stadig etproblem. Dette skyldes ikkemindst, at der er mange faktorer,som øver indflydelse på, hvilkenfodernorm, der giver maksimaludvikling af hvalpene i de enkel-te tilfælde. Af disse faktorer kannævnes: Foderets kalorieindholdi forhold til dets fyldningsgrad,foderets proteinkoncentration, fo-derets kvalitet, smag og diætiskevirkning, fodringstidspunkt og re-gelmæssighed, antal hvalpe ihvert bur, temperaturen, hvalpe-nes vægt og alder samt de arve-lige anlæg.

Dels for at belyse, om man vedat inddele hvalpene i hold efterderes vægt ved forsøgets begyn-delse kunne gennemføre en mererationel fodring, og dels for atundersøge, hvor stor indflydelse,hvalpenes vækst indtil ca. 1/7 harpå deres senere udvikling og fo-derforbrug, blev der i 1960 ud-ført et forsøg på Trollesminde,hvor man inddelte minkhvalpenei hold efter deres vægt den 27/6.

Forsøgets forløb.Forsøget begyndte den 11/7,

hvor hvalpene fik tildelt ca. 75

pct. af den foderration, de fortæ-rede umiddelbart forud for for-søgets påbegyndelse. Foderratio-nen øgedes langsomt, og først ef-ter en uges forløb fik dyrene enfodermængde, der dækkede deresædelyst. Den optagne foder-mængde i den første periode fraden 11/7—18/7 kan derfor ikketillægges nogen større betydning.

B-holdene, der fik 20 pct. min-dre foder end a-holdene, fortæ-rede i den første måned af for-søgsperioden foderet så hurtigt,at dyrene i disse hold gik fra 14—17 timer uden foder. Dettetidsinterval blev dog efterhåndenmindre og mindre, og fra den15/9, hvor dyrene i b-holdene kunfik 15 pct. mindre foder end a-holdene, kom de 2 grupper stortset på linie med en periode udenadgang til foder på 5—6 timer.

Det var meget karakteristiskfor b-holdene i den første tid, atde op på formiddagen havde engrønlig, slimet afføring, hvilketmuligvis kan skyldes, at dyrenehar gået med tom mave-tarm-kanal i 4—6 timer hver dag.

Foderoptagelsen har, som detfremgår af tabel 2 og fig. 1, væ-

26

Forsøg M. 47 — 1960.Forsøg med minkhvalpe af forskellig begyndelsesvægt.

I forsøget indgik 270 dyr fordelt på 3 hold å 60 hanner og 30 tæver. Han-nerne i hvert hold blev igen delt i 2 grupper, hvor den ene gruppe (a) blevfodret efter ædelyst, mens den anden gruppe (b) fik 20 pct. mindre foder.

Hold 1

Hold 2

Hold 3

Forsøgsplan.

Hanner (over 600 g ved beg., gns. 653 g)

Tæver (over 475 g ved beg., gns. 511 g)

Hanner (515—600 g ved beg., gns. 551 g)

Tæver (430—475 g ved beg., gns. 454 g)

Hanner (under 515 g ved beg., gns. 470 g)

Tæver (under 430 g ved beg., gns. 388 g)

a. ædelystb. ædelyst -^ 20 %

ædelyst

a. ædelystb. ædelyst -i- 20 %

ædelyst

a. ædelystb. ædelyst -r- 20 %

ædelyst

For b-grupperne gælder dog, at de efter at a-grupperne har nået maksimal

foderoptagelse stadig skal tildeles stigende mængder foder, således at de, ca.

6 uger efter at a-grupperne har nået maksimal foderoptagelse, også bliver

fodret efter ædelyst.

ret usædvanlig høj i dette forsøg.Årsagen hertil må sikkert søges i,at der, i modsætning til tidligereår, hvor der er anvendt ferskesmåtorsk og torskeaffald, i årudelukkende er anvendt frossetfiskeaffald i hvalpenes foder. Deter ikke muligt at sige, om det erfordi fordøjeligheden af det fros-ne fiskeaffald har været lavere,end man sædvanligvis regnermed.

Som det fremgår af tabel 1,har der intet islandsk torskeaf-fald været i foderet i periodenfra den 21/7 til den 18/8. Dette

skyldes, at leverancerne svigtede,

og foderændringerne som følge

heraf bevirkede desværre en hel

del forstyrrelser i dyrenes æde-

lyst.

Optegnelser i forsøgsjournalen

viser, at foderoptagelsen har væ-

ret ret stærkt påvirket af tempe-

raturen, således at hvalpene i kol-

de perioder fortærede mere og i

varme perioder mindre end nor-

malt. Interessant er det at se,

hvor stor en indflydelse dette har

haft på dyrenes tilvækst i de en-

kelte perioder.

27

Tabel 1.Foderets procentiske sammensætning og næringsindhold.

1/7-20/7 21/7-18/8 19/8-14/9 15/9-24/10 25/10-pelsningTorskeaffald 26,0 33,0 26,0 26,0 26,0Rødspætteaffald 26,0 33,0 26,0 25,5 26,0Isl. torskeaffald 15,0 — 15,0 15,0 15,0Vom 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0Milt 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0Syrnet sk.mælk 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0Hvede 4,5 4,5 4,5 4,0 4,0Hvedeklid 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5Havre 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5Svinefedt 2,0 2,0 2,0 2,0 1,5Sildemel 1,0 2,0 1,0 2,0 2,0Minki super 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2Ferrovit 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3

pr. 100 g foder:(gamle analyser)g ford, råprotein ... 12,1 12,0 12,1 12,7 12,7„ „ råfedt 4,3 4,6 4,3 4,3 3,8„ „ kulhydrat ... 4,6 4,7 4,6 4,4 4,4Oms. energi, k.cal. . 108,7 110,7 108,7 109,8 105,5g prot. pr. 100 k.cal. 11,1 10,8 11,1 11,5 12,0

pr. 100 g foder:(nye analyser)g ford, råprotein ... 11,8 11,7 11,8 12,4 12,4„ „ råfedt 3,6 3,8 3,6 3,6 3,2„ „ kulhydrat ... 4,4 4,4 4,4 4,1 4,1Oms. energi, k.cal. . 104,7 105,3 104,7 105,8 102,0g prot. pr. 100 k.cal. 11,3 11,1 11,3 11,7 12,2

Sundhedstilstanden blandthvalpene har været god underhele forsøget, idet kun 3 af dy-rene døde, 1 hanhvalp i M. 47-3 a døde den 20/7 af ukendt år-sag, 1 tævehvalp i M. 47-3 dødeden 16/8 af mave-tarmbetændelseog 1 hanhvalp i M. 47-3 b dødeden 27/9 som følge af betændelsei halelæsion.

Forsøgets resultater.Tabel 2 og fig. 1 viser, at fo-

deroptagelsen i høj grad har væ-

ret bestemt af hvalpenes størrel-

se. En sammenstilling af de 3

hold hanner, der er fodret efter

ædelyst, hvor man sætter kalo-

rieoptagelsen i relation til hval-

penes vægt, viser, at tidsfaktoren

(dyrenes alder) har lige så stor

en indflydelse på kalorieoptagel-

sen, som vægten har, og det for-

tæller, at man, selv om det gan-

ske sikkert er bedst at fodre hval-

pene efter deres vægt, dog også

Tabel 2.Opgørelse over foder-, energi- og proteinforbrug i de enkelte perioder.

FORSØG M. 47.

g foder pr. dyr dgl.og ialt:

Hold 1 a, hanner ...

» I b , „„ 1, tæver

„ 2 a3 hanner ...

„ 2 b, „„ 2, tæver

„ 3 a, hanner ...

„ 3 b, „ ...„ 3, tæver

k.cal. pr. dyr dgl.

og ialt:

Hold 1 a, hanner ...

„ Ib, „ ...„ 1, tæver

„ 2 a, hanner ...

„ 2 b, „„ 2, tæver

„ 3 a, hanner ...„ 3 b, „ ...

„ 3, tæver

11/7-

18/7

288230236

276221225

261209213

234188193

225180183

213170173

19/7-

1/8

386309291

353282271

313250246

311249238

284227222

252202202

2/8-

15/8

409327289

376301270

259287256

329263237

302242222

288231209

16/8-

29/8

429343300

409327289

380304269

350279245

333267235

309248220

30/8-

12/9

433346298

413330298

383306277

353282243

336269243

312249225

13/9-

26/9

423357303

403340305

381315301

365302261

348288263

329267259

27/9-

10/10

426374309

405356321

385330298

367316267

350302278

332279257

11/10-

24/10

434390308

406372300

386344282

374330266

351315259

333292244

25/10-

7/11

391403276

367381266

351360256

325335230

306317221

292300213

8/11-

21/11

334343248

320331244

307316234

278285206

267276203

255263194

Ialt,

kg

53,6

46,5

38,6

50,544,1

37,7

47,5

41,0

35,5

44,6

38,5

32,2

42,1

36,5

31,5

39,5

34,0

29,7

Gns.g

400347288

377329281

354306265

333287241

314272235

295254222

29

CO

CDCO

coCO

mCDCO

33,

co

•*•

CO

CO

CO

CM

CM

r-CO

CM

o

ooCM

co

o

CM

co

CM

CO

co

o

«sCO

co

^

COCO

CM

CO

CM

CT>toCM

34,

o

co

m

CO

CM

CM

CO

oCMCO

m(DCO

mCM

43

CO

<£>COCM

CT>inCM

O ^ CM CO *—• O"^ CO CO CO CO CO

•S

occ -R3

rt Si' *—4 T—1

>

ner

ccSSi

PTCM

S-i

^ (U" >

CM CM

Fig. 1.ENERGIFORBRUGK.cal.pr.dyr dgl.

CM

CO

cr>CO

m

CO

VD

CO

mCO

CM

34,

a

CO

m

CO

ooCO

i nCOCM

CM

CM

CO

CM

CM

CM

CM

CM

CM

40,

CDr^eo

CO

CO

m

CO

minCM

co

-*<OCO

o

oCO

CM

inCM

CO

oCM

30,

CM

m

CM

CM

t o

CM

r~OCM

38,

CM

mCO

en

CO

COCO

CO

COCM

o

CM

30,

CM

coCM

OcoCM

CM

OCOCM

CM

CD

30,

minCM

CO

CM

COCM

CO

CMCM

mCT)

anal

>

;>,

CD1 3

Hi

ahn

grun

dla

O.

gnet

udre

S-H

m

uget

IGO

TTi

H 1

IIV.R

1000

1800

1790

1G00

1400

1300

1200

1100

440

420

400

aoo

2011

2411

200

180

IGO

H # i M , „ „ ,, ,, r

y /.' /b'' /f

\

19/7 2/8 16/8 30/8 13/9 27/U 11/10 2.r)/1(l 8/111/8 15/8 29/8 12/9 26/9 10/1024/10 7/11 21/11

HVALPENES UDVIKLING

. Hold 1 a og b + 1.

too o

27/6 5/7 19/7 2/8 16/8 30/8 13.0 27/'J 11/10 25/10 8/11 22/11

30

skal tage deres alder i betragt-ning.

I tabel 3 og fig. 2 vil man se,at størrelsesforskellen mellem hol-dene ved forsøgets begyndelsestort set har holdt sig til pelsningfor hannerne i hold 1 og 2, en-ten disse er fodret efter ædelyst

eller ædelyst -=- 20 pct. Tævernederimod har omtrent nået sammeslutvægt. Dette stemmer ikke heltoverens med en beregning fore-taget på 200 han- og 200 tæve-hvalpe i 1958, der viste, at re-gressionen mellem begyndelses-vægten og slutvægten var 0,3 for

Tabel 3.

Hvalpenes gns.vægt og tilvækst ialt i forsøgsperioden.

Hvalpenes gns.vægt, g d.: 5/7 2/8 30/8tilv. ialt, g

27/9 25/10 8/11 fra 12/7 tilhøjeste

vægtM.47 hold la, hanner ... 840 1222 1449 1660 1906 1862 977

„ Ib, „ ...840 1063 1228 1447 1733 1787 898

„ 1, tæver ... 608 779 863 913 1038 1010 377

M.47 hold 2 a, hanner

» 2 b, „

„ 2, tæver

721 1112 1363 1576 1816 1797 993

717 961 1128 1344 1606 1677 895

543 725 808 909 1043 1017 440

M.47 hold 3 a, hanner„ 3 b, „„ 3, tæver

635 970 1193 1361 1574 1553 834

632 843 1000 1190 1447 1516 821

483 651 746 878 1002 974 459

hannernes og 0,2 for tævernesvedkommende, og det indebærer,at størrelsesforskellen mellem hol-dene skulle blive større i stedetfor uændret eller mindre i lighedmed det, der er tilfældet for tæ-vernes vedkommende. Kun mel-lem vægtkurverne for hold 2 og 3øges afstanden med alderen, ogden eneste forklaring herpå er, atmaterialet, hvorpå regressions-koefficienterne blev beregnet i1958, var mere uensartet end

dyrematerialet i det foreliggendeforsøg, samt at hvalpene i 1958blev fodret efter norm. For at se,om sammenhængen mellem be-gyndelsesvægten og højestevæg-ten dels er påvirket af dyrenesstørrelse ved begyndelsen, delsom den er påvirket af fodringen,er korrelationen mellem begyn-delsesvægten og højestevægten,beregnet henholdsvis for de en-kelte hold og de enkelte grupper.I tabel 5 er anført de fundne

756

,8,5,5

5,04,34,6

655

,4,8,4

616053

233

31

Tabel 4.

Pels- og skindbedømmelse.

Point: 0—10.

Dækpelsens Underpelsems Helheds- Skind- Hv.farve kvalitet farve fyldighed indtryk lgd. under-

l)nov. dec.2) nov. dec. nov. diec. nov. dec. nov. dec. cm pels

M.47-1 a, H 4,9 5,9 5,0 6,4 3,6 6,0 5,7 7,6 5,0 6,3 66 —1 b, „ 5,1 5,7 5,2 5,6 3,6 5,6 5,3 7,3 4,7 6,0 65 —1, T 4,7 6,8 5,0 7,4 3,4 6,4 5,3 7,4 4,7 6,4 54 1

2 a, H 4,4 5,6 4,8 6,2 3,8 5,7 5,0 7,5 4,6 6,2 65 12 b, „ 4,7 5,5 4,7 5,9 3,5 5,6 5,0 7,2 4,5 5,8 63 —2, T 4,9 6,7 4,7 7,4 4,5 6,4 5,2 7,5 4,9 6,4 54 —

3 a, H 4,9 5,9 5,1 6,5 4,8 6,0 5,43 b, „ 4,3 5,4 4,4 5,9 4,0 5,5 4,73, T 4,5 5,5 4,7 6,3 4,5 5,4 5,2

1) nov. — pelsbedømmelse. 2) dec. — skindbedømmelse.

Tabel 5.

Korrelationen mellem begyndelsesvægt en og højestevægten.

korr.koeff. sikkerhed

Hanner, fodret efter ædelyst (M. 47-hold la, 2a, 3a) 0,56 P ̂ 0,001„ -^20% (M. 47 hold Ib, 2b, 3b) 0,39 P ^ 0,001

Tæver „ „ „ (M. 47*old 1, 2, 3 ) 0,18 P=0,lHanner 1958, fodret efter norm for k.cal 0,31 P^0,001Tæver 1958, „ „ „ „ „ 0,21 P^0,01

Tabel 6.

Korrelationen mellem højestevcegt og antal dage fra fødseltil højestevægt er nået.

korr.koeff. sikkerhed

Hanner fodret efter ædelyst -^-0,17 PrgO,l-^-20% +0,43 P^ 0,001

Tæver „ „ „ +0,10 P^0,l

koefficienter for de forskellige indflydelse har haft på sammen-

grupper, mens koefficienterne for hængen mellem begyndelsesvægt

de enkelte hold er udeladt, da og højestevægt. Af korrelations-

disse var så forskellige, at man koefficienterne i tabel 5 fremgår,

uden videre kunne se, at hvalpe- at sammenhængen mellem begyn-

nes vægt ved begyndelsen ingen delsesvægt og højestevægt cv stør-

32

re, når hanhvalpene fodres efterædelyst, end når de fodres efternorm, mens den er meget lille ogikke signifikant for de tæver, derer fodret efter ædelyst.

Fodringsintensiteten har oftesten ret stærk indflydelse på dentid, der går, indtil et dyr er ud-vokset. På baggrund af dette erdet ret interessant at se, at detved fodring efter ædelyst (tabel6) er de hanhvalpe, der opnården højeste vægt, der er kortesttid om at nå højestevægten, mensder ved moderat fodring er engod sammenhæng mellem denopnåede vægt og antal dage, ind-til denne er nået. Der fandtes in-gen sikker korrelation for tæver-nes vedkommende.

Tilvæksten hos hanhvalpene ihold 1 og 2 har vist god overens-stemmelse med den optagne fo-dermængde, idet a-grupperne,som er fodret efter ædelyst, harhaft en totaltilvækst på henholds-vis 977 g i hold 1 og 993 g ihold 2, mens b-grupperne, der iden første halvdel af forsøgspe-rioden fik 20 pct. mindre foderend a-grupperne, har haft entotaltilvækst på henholdsvis 898 gi hold 1 og 895 g i hold 2. Dethar altså i det foreliggende for-søg formindsket tilvæksten 8—10pct. at spare de 13 pct. foder,som der er tale om, når man serpå foderforbruget i hele forsøgs-perioden. I hold 3, der udgøresaf de hvalpe, der var mindst vedforsøgets begyndelse, har hvalpe-

nes totale tilvækst næsten ikkeværet påvirket af forskellen i fo-dermængderne, idet en besparel-se af foder på 14 pct. kun harformindsket tilvæksten med 13 g.Af vægtkurverne i fig. 2 fremgårdet dog, at forskellen i tilvækstmellem a- og b-gruppen i hold 3har været omtrent lige så stor,som mellem a- og b-gruppen ihold 1 og 2, indtil væksten stand-sede i a-holdene.

Dette viser, at hvalpene i b-grupperne har fået for lidt foderi forhold til hvalpene i a-grup-perne. Der er imidlertid visse for-hold at tage i betragtning, nårman skal bedømme dette resul-tat. Forsøgene blev påbegyndtden 11/7 —- altså med hvalpe,der i gns. var over 2 månedergamle. I tiden indtil den 11/7blev alle hvalpene fodret efterædelyst, og deres foderoptagelsevar blevet så stor, at hvalpene ib-grupperne efter forsøgets be-gyndelse, hvor foderet blev redu-ceret med 20 pct., kun fik ca.50 pct. af den fodermængde, dehavde fortæret, forinden forsø-get blev startet. Det er klart, atdet er en ekstraordinær belast-ning af hvalpene, når man redu-cerer fodermængden så drastiskmidt i en meget intensiv vækst-periode. Da hvalpene i b-grup-perne den 15/9 begyndte at fåmere foder i forhold til a-grup-perne, end de havde fået hidtil,viste det sig, at hvalpene til trodsfor, at de hidtil havde fået for

33

lidt foder, knap nok var i standtil at optage 5 pct. mere foder.Man ser også af tabel 2 og fig. 1,at foderoptagelsen efter den 15/9ikke udviser større stigning, endtilfældet har været før denne da-to, og ligeledes ser man, at b-grupperne aldrig er nået op påden samme daglige fodermæng-de, som a-grupperne, til trods for,at de stort set er fodret efter æde-lyst fra denne dato.

Dette synes at vise, at dyrenesorganisme eller deres appetit ind-stiller sig på at optage og omsæt-te en konstant fodermængde, en-ten den så er stor eller lille, ogdette er muligvis forklaringen på,at man i det foreliggende forsøgikke har opnået tilfredsstillendeudvikling af hvalpene i b-grup-gerne, da disse før forsøgenes be-gyndelse var blevet indstillet på

at omsætte en stor fodermængde.Der er, som det fremgår af

tabel 4, ikke fundet nogen sikkerforskel mellem holdene ved pels-og skindbedømmelserne. Der hari hold 3 været forholdsvis mangehvalpe med hvid underpels, 8 dyrmod 1 i hvert af de øvrige hold,men da denne fejl i de fleste til-fælde skyldes fordøjelsesvanske-ligheder, og der ikke har væretiagttaget forskelle mellem holde-ne i denne henseende under for-søget, er det sandsynligt, at år-sagen må søges i forstyrrelser itiden før forsøgets begyndelse.Man kan dog ikke se bort fraden mulighed, at sådanne for-styrrelser har påvirket hvalpenesudvikling og derved netop bevir-ket, at de er havnet i hold 3, deromfattede de mindste dyr vedforsøgets begyndelse. *

34

Forsog med forskellige protein- og

kaloriemængder til minkhvalpe

Der er i de senere år arbejdetret intensivt med spørgsmålet omminkhvalpenes protein- og kalo-riebehov til maksimal udvikling.

Der er gennemført forsøg forat belyse dette spørgsmål både iNorge (Johs. Høie og H. Rime-slåten), Sverige (G. Åhmann),U. S. A. (C. F. Basset) og Dan-mark (F. Haagen Petersen). Re-sultaterne fra disse forsøg har inogen grad givet svar på, hvil-ken proteinkoncentration (gford, råprotein pr. 100 k.cal.)det er mest hensigtsmæssigt atholde i minkhvalpenes foder,samt hvilket forhold, der bør væ-re mellem indholdet af protein,fedt og kulhydrater, hvorimod deikke fortæller noget om, hvilkedaglige mængder af energi ognæringsstoffer, man skal tilføreminkhvalpene på de forskelligeudviklingsstadier.

Spørgsmålet om de optimalemængder af energi og proteinhar også været forsøgsmæssigtbehandlet både i Norge og Dan-mark. I Norge har man udførten række endnu ikke offentlig-gjorte foderstyrkeforsøg medminkhvalpe, og i Danmark ud-

førte man i 1951 et forsøg (M.17), hvor et hold fik 220 ggrundfoder pr. dyr dgl. plus kog-te ensilerede kartofler efter æde-lyst, medens et andet hold fik200 g grundfoder pr. dyr dgl.plus 10 pct. færre kogte, ensile-rede kartofler end førstnævntehold. Det svagt fodrede hold ud-viklede sig fuldt så godt som detstærkt fodrede. På grundlag afdette forsøg og tidligere iagtta-gelser blev der udregnet en stan-dardnorm, der tog hensyn tilminkenes alder. I et forsøg (M.20), hvor man afprøvede dennestandardnorm mod fodring efterædelyst, fik man relativt stortudslag til gunst for standardnor-men. Resultaterne fra disse for-søg er offentliggjort i DanskPelsdyravl nr. 11, 1953, side 317—327.

Disse resultater tyder på, atman ikke opnår den bedste ud-vikling af minkhvalpene ved atfodre dem efter ædelyst. Senereiagttagelser, både i forbindelsemed forsøg og demonstrations-brugene samt de af konsulent A.Johansen i de senere år gennem-førte kontrolvejninger på en ræk-

35

Ice minkfarme i Nordjylland, be-kræfter til en vis grad de omtal-te forsøg samtidig med, at de gi-ver et fingerpeg om, at skal manind på en moderat normfodringaf minkhvalpene, er det bedre atsætte normen i relation til hval-penes vægt end til deres alder.

Med udgangspunkt fra deovenfor nævnte undersøgelsergennemførtes i sommeren 1960et forsøg på Gre-ca minkfarm,hvor man fodrede hvalpene ef-ter en norm, der tog hensyn tilhvalpenes vægt.

Forsøg med fodertildeling efterminkhvalpenes vægt.

Forsøg M. 1 — Gre-ca, 1960.

Forsøget blev sat i gang den8. august 1960 og omfattede ialt200 hvalpe fordelt på 4 hold a25 hanner + 25 tæver.

Forsøgets formål var at afprø-ve en norm for den daglige til-førsel af protein og energi, dervar baseret på hanhvalpenesvægt. Normen er beregnet på

grundlag af oplysninger fra kon-trolvejningerne i Nordjylland ogdemonstrationsbrugene samt ind-høstede erfaringer fra forsøgene.

Forsøgsplan.

Hold 1: Fodres efter ædelyst.„ 2: Fodres efter fastlagt norm

for protein og energi.„ 3: Normen -S- 10 pct.„ 4: Normen + 1 0 pct.

Foderforbrug og udvikling afhvalpene.

For økonomien i produktionenaf minkskind må foderforbrugettillægges en stor betydning. Deter derfor vigtigt at få undersøgt,hvor langt man kan sætte foder-forbruget ned og endda få storehvalpe med en god pelskvalitet.

Det foreliggende forsøg var til-rettelagt således, at det skullekunne give et nogenlunde fyl-destgørende svar på spørgsmåletom den optimale energimængdetil minkhvalpene ved sammeproteinindhold i foderblandingeni de forskellige udviklingsfaser.

Normen for dgl. tilførsel af protein og energibaseret på hanhvalpenes udvikling.

Hanhvalpenes vægt, g.. 1000 1100 1200 1300 1400 1500 1600 1700 1800

g protein pr. dyr dgl. ... 27,0 28,1 29,2 30,3 31,2 31,9 32,5 33,0 33,4

K.cal. „ „ „ ... 245 255 265 275 283 290 295 300 efter

ædelyst

36

Tabel 7.Foderets procentiske sammensætning og næringsindhold.

Fodermiddel 8/8—11/9 12/9—16/11Gre-ca tørfoderblanding*) 7,0 7,0Torskeaffald 57,5 54,0Rognskrubber 5,0 —Rødfisketrimming — 10,0Hvilling — 4,0Svinemaver — 5,0Oksekød 10,0 —Lever 1,0 1,0Blod 4,0 4,0Fedt 2,0 2,0Syrnet sødmælk 9,0 9,0Vallecreme 0,5 —Kornblanding 2,0 2,0Slaglemalet havre 2,0 2,0lait 100,0 100,0

Indhold pr. 100 g foder (gi. analyser):g ford, råprotein 12,7 12,6„ „ råfedt 4,6 4,7„ „ kulhydrater 5,2 5,0K.cal 116,0 115,7g protein pr. 100 k.cal 11,0 10,9

Indhold pr. 100 g foder (nye analyser) :g ford, råprotein 12,4 11,8„ „ råfedt 3,7 4,3„ „ kulhydrater 4,2 4,1K.cal 107,9 109,7g protein pr. 100 k.cal 11,5 10,7

:) Gre-ca tørfoderblanding består af: Minki stærk, Bekovit stærk, Vitamon

tørgær, Tranox st., Biomin, hvedekim, mineralblanding, lucernegrønmel,

benmel, skummetmælkspulver, hørfrø, sojaskrå, gulerodsmel, hvedeklid,

hvede, havre, havreslibemel og Terramycin.

Forsøgets gennemførelse. nemlig den 8/8, og fra fiavæn-

Forskellige forhold omkring ning til denne dato har man ikke

gennemførelsen af forsøget må haft nogen kontrol med hvalpe-

tages i betragtning, når man skal nes foderforbrug og udvikling,

vurdere resultatet. Forsøget blev For at lette arbejdet med vejnin-

startet ret sent i vækstperioden gen af de hvalpe, der skulle an-

37

vendes i forsøget, gik disse sam-men kuldvis helt frem til den26/7, og dette har hæmmet ud-viklingen en del. Efter den 26/7og frem til den 12/9 gik hvalpe-ne sammen to og to, nemlig enhan og en tæve i hvert bur forat komme forholdene i praksisså nær som muligt. Endelig harvægten været i uorden ved vej-ningen af hold 4 den 26/8, hvil-ket bevirkede, at hvalpenes vægtblev ansat til at være ca. 200 ghøjere i gennemsnit, end den vir-kelig var, og da de blev sat i fo-der efter denne vægt, fik hval-pene i dette hold betydeligt merefoder fra denne dato, end for-søgsplanen forudsatte. For at ha-ve den størst mulige sikkerhedfor, at det til forsøget anvendtefoder virkelig havde det indholdaf energi og næringsstoffer, somplanen forudsatte, blev intet afmelfoderet kogt, ligesom der hel-ler ikke på anden måde blevblandet vand i foderet. Det for-hold, at dyrene gik kuldvis sam-men helt frem til den 26/7, og atmelfoderet ikke blev kogt, måantages at være årsag til, at hval-pene i forsøgsholdene sluttedemed en vægt, der lå 150—200 gunder farmens øvrige bestand.

Forsøgets forløb og resultater.

Som man vil se af vægt og til-

væksttallene i tabel 9 og kurver-

ne i fig. 3, havde hvalpene i hold2 (norm) og hold 3 (norm ~10 pct.) næsten ingen tilvækst ide 3 14-dages perioder fra den11/8 til den 22/9, ligesom hold 4sandsynligvis heller ikke har haftnævneværdig tilvækst i periodenfra den 11/8 til den 26/8, hvor-efter tilvæksten for dette hold ersteget kraftigt på grund af denførnævnte fejlvejning og densom følge heraf større fodertil-deling end forudsat i forsøgspla-nen.

Da tilvæksten i hold 2 og 3,

som fulgte forsøgsplanens nor-

mer, havde været meget lille i de

2 første forsøgsperioder, blev

hvalpene sat ud enkeltvis for at

se, om den dårlige tilvækst skyld-

tes, at hvalpene gik parvis på

ret lave foderrationer. Dette ske-

te den 12/9, men hjalp tilsyne-

ladende ikke på tilvæksten, og

da hold 1 og hold 4 i samme pe-

riode havde en god tilvækst,

kunne det konstateres, at hval-

pene i hold 2 og 3 praktisk taget

kun havde fået vedligeholdelses-

behovet dækket af den tildelte

foderration i de 3 første forsøgs-

perioder. Fra den 24/9 blev nor-

merne til hold 2, 3 og 4 hævet

5 pct. over det i forsøgsplanen

forudsatte. Det var interessant

at iagttage, at det kneb for dyre-

ne i hold 2 og 3 at optage denne

38

Tabel 8.

g joder, k.cal. og g protein pr. dyr dgl. (gns. for de enkelte14 dages perioder) og ialt i hele forsøgsperioden.

Dato: 11J8 26/8 8/9 22|9 7|10 20J10 3/11 16/11 ia l t11/8-16/11

g foder pr. dyr dgl. og ialt:Hold 1, H+T ...

HT

Hold 2, H+T ...HT

Hold 3, H+T ...HT

Hold 4, H+T ...HT

k.cal. pr. dyr dgl.

Hold 1, H+T ...HT

Hold 2, H+T ...HT

Hold 3, H+T ...HT

Hold 4, H + T ..HT

g protein pr. dyr

Hold 1, H+T ...HT

Hold 2, H+T ...HT

Hold 3, H+T ...HT

Hold 4, H+T ...HT

325 281 272 252 249 242 216

298 289 279 249

206 209 203 181

230 230 238 253 258 263 228

304 310 293 256

203 207 235 200

207 207 215 230 233 268 236

275 279 306 269

183 186 230 201

253 274 276 287 288 263 225

336 337 306 264

233 234 216 182

og ialt:

351 303 298 276

327

226

248 248 261 278

333

223

223 223 236 252

302

201

223 296 303 315

369

256

273 265 237

317 306 273

229 223 199

283 289 250

340 321 281

227 258 219

256 294 259

306 336 295

204 252 220

316 289 247

370 336 290

257 237 200

dgl. og ialt:

40.3 34,8 32,1 29,7 29,4 28,6 25,532.2 34,1 32,9 29,424.3 24,7 24,0 21,4

28,5 28,5 28,1 30,0 30,4 31,0 26,935,9 36,6 34,6 30,224,0 24,4 27,7 23,6

25,7 25,7 25,4 27,127,5 31,6 27,832.5 32,9 36,1 31,721.6 21,9 27,1 23,7

31.4 34,9 32,6 33,9 34,0 31,0 26,639,6 39,8 36,1 31,227,5 27,6 25,5 21,5

25,8 kg

23,8 kg

22,3 kg

26,1 kg

27,9 M.cal.

25,7 M.cal.

24,1 M.cal.

27,5 M.cal.

3,16 kg

2,82 kg

2,64 kg

3,11 kg

ialt12/9-16/11

18.6 kg13.3 kg

19,2 kg13,8 kg

18.4 kg12,8 kg

20.7 kg14,4 kg

20,1 M.cal.14.6 M.cal.

21.1 M.cal.15.2 M.cal.

20,2 M.cal.14,1 M.cal.

22.7 M.cal.15.8 M.cal.

2,15 kg1,29 kg

2,27 kg1,63 kg

2,17 kg1,50 kg

2,44 kg1,71 kg

1 M.cal. = 1 megakalorie = 1.000 k.cal.Kalorie- og proteinforbruget er beregnet på grundlag af de nye analysetal.

39

øgede fodermængde i den førstetid. Særlig slemt var det i hold3, der hidtil havde fået den

Fig. 3Hvalpenes gennemsnitsvægt

26/7 11/8 26/8 8/9 22/9 7/10 20/10 3/11 17/11

Dato for vejning.

mindste fodermængde, og detvarede derfor længere, før dyre-ne i dette hold rigtig begyndteat vokse, end tilfældet var forhold 2, der bedre formåede atoptage den forøgede fodermæng-de.

Fra den 24/10 blev samtligeforsøgshold fodret efter ædelyst,men dette har kun for hold 3bevirket en lille stigning i foder-optagelsen den første tid.

Selv om forsøgsplanen af for-skellige grunde ikke er blevetfulgt, har forsøget givet visse in-teressante oplysninger, som kan

blive en hjælp i de fremtidigeforsøg på at løse fodringsproble-met i minkhvalpenes vækstperi-ode fra fravænning til pelsning.

Allerførst er det værd at læggemærke til, at hvalpene i hold 2og 3 i den første tid havde van-skeligheder med at konsumereen fodermængde, der kun var 5pct. højere end den hidtil for-tærede mængde. Dette kan tagessom et udtryk for, at hvalpenesmave-tarmkanal forholdsvis hur-tigt indstiller sig på at omsætteen bestemt mængde foder, lige-som det tyder på, at der ikke erret stor variationsmargin, nårdet gælder den optimale foder-mængde. Dette forhold kan væreårsagen til vækststandsningen ihold 2, 3 og 4 i begyndelsen afforsøgsperioden, idet disse holdi løbet af ganske kort tid blevtrukket ned fra en fodermængde,der svarede til det, hold 1 for-tærede i den første periode og tilden mængde, som forsøgsplanenforudsatte.

Af tabel 8 og fig. 4 fremgårdet, at dyrene i hold 1, der erfodret efter ædelyst, har haft af-tagende ædelyst hele forsøgspe-rioden igennem, men til trodsherfor har de haft en harmonisktilvækst, hvilket også må tagessom et udtryk for, at hvalpeneallerede før forsøgets begyndelsehar været presset op til at haveet endog usædvanligt stort „luk-susforbrug" af foder, som manpå ingen måde har fået honore-

40

ret. Dette forhold har også be-virket, som det ses i tabel 10, atder ikke har været større forskel

mellem hold 1 ög de øvrige holdpå fodermængden pr. g tilvæksti forsøgsperioden.

Tabel 9.

Vægt og tilvækst.

Vægt

Hold

Hold

Hold

Hold

den:

1

2

3

4

Tilvækstperioden

Hold

Hold

Hold

Hold

1

2

3

4

H ...T ...

Gns. .

H ...T ...

Gns. .

H ...T ...Gns. .

H ...T ...Gns. .

i

H ...T ...Gns. .

H ...T ...Gns. .

H ...T ...Gns. .

H ...T ...Gns. .

26/7

1005

692849

1005

692849

1004

681843

1005

685845

26/7-

10/8

20998154

16670118

17659118

17675126

11/8

1214

7901002

1171

762967

1180

740960

1181

760971

11/8-

25/8

15164108

13-^24-*- 6

59733(((

26/8

1365

8541110

1184

738961

1239

748994

(1499)

( 955)

(1227)

26/8-

7/9

891653

46173223

-r-410

182 )

51 )

117 )

8/9

1454

8701162

1230

755993

12627441003

1363

8111087

8/9-

21/9

925172391125

20]

•r-6

5?69

22/9

1546

9211234

1269

7661018

1264

7741019

1449

8631156

22/9-6/10

664355

15666111

913061

160109135

7/10

16129641288

1425

8321129

1355

7741065

1609

9721291

7/10-

19/10

441932

144116130

160129145

574551

20/10

1656

9831320

1569

9481259

1515

9031209

1666

1017

1342

20/10-

2/11

846

398964

120107114

1428

3/11

1664

9871326

1608

1037

1323

1635

1010

1323

1680

1019

1350

3/11-

16/11

-

-

-32-64-48

-21_ 7

-14

- 7

- 6- 7

-43-18-33

17/11

1632

9231278

1587

1030

1309

1628

1004

1316

1632

10011317

lait

g659295477

603545474

631327480675334505

Tabel 10.Foderforbrug og tilvækst.

g foder/g tilvækst besparelse i pct. iforhold til hold 1

Hold 1„ 2„• 3„ 4

54,150,246,551,7

7,214,04,4

41

Fig. 4Foder pr. dyr daglig

Fig. 5Foderforbrug og vægt

pr.340

330

320

310

300

290

280

270

260

2;')0

240

230

220

210

200

dordyr dgl.

\

\

\

\

o

o//

ss

. _ — — '

/

Hold 1„ 2.. 3.. 4

t

/

n/

/

//

\

\

\

/ v.V \\A ̂

\ t\ •

\

11/8 2'j/8 Ö/'J 22/9 7/10 20/10 3/11 16/11

Perioder.

Sammendrag.

Det foreliggende forsøg synes

at antyde, at der i den del af

hvalpenes vækstperiode, hvor

forsøget er foretaget, kun skal

anvendes meget lidt foder ud-

over vedligeholdelsesfoderet til

dyrene for at opnå optimal til-

vækst. Desuden tyder det på, at

man allerede på et tidligt tids-

punkt i hvalpenes vækstperiode

skal være forsigtig med at kom-

- ° *\

mil) 1000 1100 120Ö 1300 HOOg.

('.ns. \-v(!t :ir hanner 4 t.Ti-rr.

me op på for store fodermæng-

der, da man derved vænner dem

til et „luksusforbrug", som det er

meget vanskeligt at indspare

længere henne i vækstperioden,

uden at det går ud over udvik-

lingen, samtidig med, at man ik-

ke får nogen godtgørelse for ek-

straudgifterne. Desværre har det

ikke været muligt at få bedømt

hvalpenes pels- og skindkvalitet

og dermed set, om den gennem-

førte fodring har haft indflydel-

se herpå. Der vil aldrig være no-

gen økonomisk fordel ved at spa-

re foder, hvis det går ud over

pelskvaliteten. *

42

Forsog med tilskud af Methylandrosten-

diol til tævehvalpe

Af mange minkavlere ansesopdrætning af tævehvalpe tilpelsning for at være en belast-ning for farmens økonomi. Selvom dette i de fleste tilfælde velnok kan drages i tvivl, er detklart, at fortjenesten er betydeligstørre på hanhvalpe end på tæ-vehvalpe, og dette skyldes ude-lukkende den store forskel, derer i størrelsen og dermed i skind-prisen.

Det er derfor indlysende, atdet ville få den allerstørste be-tydning for økonomien i mink-avlen, dersom det kunne lykkesat øge størrelsen på tævehvalpeneud over det normale.

Da de sekundære kønskarak-terer som f. eks. størrelsesforskel-len mellem han- og hundyr ud-vikles under indflydelse af hen-holdsvis de hanlige og de hun-lige kønshormoner, skulle detteoretisk set være muligt at på-virke disse sekundære kønskarak-terer i den ønskede retning vedf. eks. at tilføre tævehvalpenehanligt kønshormon og på dennemåde påvirke størrelsen i positivretning.

I Sverige har docent, dr. agroOle Venge (1959) udført et for-søg med injektion af forskelligemængder testosteron på tæve-hvalpe for at se, om man ad denvej kunne øge størrelsen. Forsø-get viste, at hormoninjektionerne,der i den første tid blev givetmed 4 ugers mellemrum og i densidste tid med 14 dages mellem-rum, virkede stimulerende på tæ-vehvalpenes tilvækst i den førstetid, men effekten ebbede ud, ogslutvægten blev ikke større forde behandlede end for de ube-handlede tæver.

Der er ved Forsøgslaboratorietsafdeling for forsøg med pelsdyrudført 2 forsøg til belysning afspørgsmålet om tilskud af han-ligt kønshormon i foderet til tæ-vehvalpe. Til forsøgene er an-vendt methylandrostendiol, derer en fraktion af testosteron, delsfordi dette kan anvendes direktesom tilskud til selve foderet, delsfordi stoffet har en positiv virk-ning på proteinretentionen ogmuskelvæksten, men kun en for-holdsvis ringe indflydelse påkønsdriften. Ved Forsøgslabora-

43

toriets forsøg med svin er det så-ledes ved hjælp af tilskud afmethylandrostendiol lykkedes atophæve den nedsættelse af kød-fylden hos galtene, der er en føl-ge af ornegrisenes kastration.

Det første forsøg med tilskudaf methylandrostendiol i tæve-

hvalpenes foder udførtes i 1957med 20 tæver, der fik et tilskudpå 0,17 mg methylandrostendiolpr. dyr daglig. Dette forsøg eromtalt i bilaget til Dansk Pels-dyravlerforenings årsmøde den 4.september 1959, og under forsø-gets resultater står anført:

Forsøg M. 50 - 1960.Forsøg med forskellig mængde hanligt kønshormon

(methylandrostendiol) i tævehvalpenes foder.

Forsøgsplan.Hold 1: 12 tæver. Kontrolhold.

„ 2: 12 „ 0,17 mg methylandrostendiol pr. dyr dgl.3- 19 0 S3

„ 4: 12 „ 0,50 „ „ „ „ „

Tæverne er fodret efter ædelyst hele forsøgsperioden efter følgende foder-planer:

Tabel 1. Foderets procentiske sammensætning ognæringsindhold.

1/7—20/7 21/7—18/8 19/8—14/9 15/9—24/10 25/10—pelsn.

Torskeaffald 26,0 33,0 26,0 26,0 26,0Rødspætteaffald 26,0 33,0 26,0 25,5 26,0Isl. torskeaffald 15,0 — 15,0 15,0 15,0Vom 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0Milt 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0Syrnet skummetmælk ... 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0Hvede 4,5 4,5 4,5 4,0 4,0Hvedeklid 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5Havre 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5Svinefedt 2,0 2,0 2,0 2,0 1,5Sildemel 1,0 2,0 1,0 2,0 2,0Minki super 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2Ferrovit 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3

Pr. 100 g foder: (nye analyser).g ford, råprotein 11,8 11,7 11,8 12,4 12,4„ „ råfedt 3,6 3,8 3,6 3,6 3,2„ „ kulhydr 4,4 4,4 4,4 4,1 4,1Oms. energi, k.cal 104,7 105,3 104,7 105,8 102,0g prot. pr. 100 k.cal. ... 11,3 11,1 11,3 11,7 12,2

44

„De tævehvalpe, der har fåettilskud af hormonpræparatetmethylandrostendiol, har op-nået en lidt højere slutvægt endtæverne fra kontrolholdet. For-skellen i slutvægten — 56 g —er ikke statistisk sikker. Ved pels-og skindbedømmelsen har hor-monholdet gennemgående opnåetlidt bedre karakterer end kontrol-holdet, men nogen sikker forskeler der dog ikke, og forskellen iskindprisen — 2 kr. — i hormon-holdets favør, kan i hvert faldikke dække udgifterne til hor-monpræparatet' '.

Da det orienterende forsøg i1957 kun gav et lille udslag tilfordel for anvendelsen af methyl-androstendiol, og da det var mu-ligt, at man ved forsøget ikkehavde ramt den rigtige dagligemængde, blev der i 1960 atterudført et forsøg, denne gang medtilskud af stigende mængder afhormonet i tævehvalpenes foder.

Forsøgets forløb.

Forsøget påbegyndtes den 19/7og afsluttedes den 22/11. Der dø-de 2 hvalpe i forsøgsperioden af

Tabel 2. Totalforbruget i 134 dage af foder, energi og protein.Forbrug ialt pr. dyr i

M. 50 — hold 1 ...

» 2 ...» 3 ...» 4 ...

•) 1 M.cal. = 1.000

134 dage

k.cal.

foderkg

33,934,335,335,0

energiM.cal.*)

29,429,830,730,4

proteinkg

3,353,393,493,47

Tabel 3. Hvalpenes gns. vægt og tilvækst ialt i forsøgsperioden.Hvalpenes gns.vægt, g 5/7 2/8 30/8 27/9 25/10 22/11 tilv. ialt, gM. 50 — hold 1 ... 525 720 803 889 965 937 401

„ 2 ... 515 711 786 866 975 912 428„ 3 ... 501 713 813 937 1043 988 496„ 4 ... 524 737 817 880 1044 1003 472

Tabel 4. Pels- og skindbedømmelse.Pelsbedømmelse Skindbedømmelse

Pelsens Helheds- Skindlængde Textur Helheds-textur indtryk cm indtryk

Hold 1 5,7 5,6 52 6,2 6,2„ 2 5,5 5,5 52 6,2 6,2„ 3 5,3 5,2 53 5,9 5,9„ 4 •) 5,3 5,2 54 6,0 6,0

') 1 hvalp med hvid underpels i hold 4.

45

mave-tarmbetændelse, 1 i hold 2den 6/9 og 1 i hold 4 den 26/10.Som man vil se af fig. 2, har detdaglige foderforbrug været me-get svingende i alle hold. Detteskyldes ikke forsøgsfodringen, idetman normalt ser sådanne varia^tioner i foderoptagelsen hosmink, der fodres efter ædelyst.Af tabel 2 vil man se, at det to-tale forbrug af foder, energi ogprotein ikke varierer synderligtholdene imellem.

Hvalpenes udvikling, der frem-går af tabel 3, var ret jævn, ogsamtlige hold nåede den højestevægt den 25/10. Som det frenvgår af tabellen og fig. 1 vejedehvalpene i hold 3 cg 4 på dettetidspunkt 75—100 g mere endhold 1 og 2.

Pels- og skindbedømmelsen,der blev foretaget henholdsvis

FIG. 1. HVALPENESUDVIKLING

Hvo, lp ene s ud vi kling.__

loot

den 25/11 og den 14/12, viste,som det fremgår af tabel 4, in-gen større forskel mellem hol-dene.

Forsøgets resultater.

Tilskud af 0,33 og 0,50 mgmethylandrostendiol i foderet tiltævehvalpe har tilsyneladendepåvirket hvalpenes vægt i gun-stig retning, hvorimod er? mæng-de på 0,17 mg pr. dyr daglig(hold 2) i dette forsøg ikke ha1

påvirket tilvæksten. Forskellen ihøjeste-vægten mellem kontrol-holdet og hold 3 og 4 — 75g —er ikke statistisk sikker. Ved pels-og skindbedømmelsen viste hold3 og 4 en dårligere kvalitet endkontrolholdet.

Forsøget i 1957 og det fore-liggende forsøg har vist, at man

FIG. 2. FODERFORBRUG

9 Sodt* ,

31«

3 la

13O

«o

„ %— o - . 3—t— « V

4-"/« *%; Vir Å,

46

ikke opnår nogen sikker forøgel-se af tævehvalpenes vægt ogskindkvalitet ved at give dem til-skud af methylandrostendiol.Dette kan muligvis skyldes, atforsøgene er påbegyndt så senti hvalpenes vækstperiode, at detikke har været muligt at påvirketævehvalpenes vækstintensitet.

Dette støttes af de med svin gen-nemførte forsøg.

Litteratur.

Bilag forsøgslaboratoriets efterårsmø-de, 1957, 26—30.

Venge, O. Verkan av testosteron påtillväxt och utveckling hos hanligaminkhvalpar. Våra Pälsdjur, 1959,190—196.

/. Experiments with different protein concentrations in fodder

for mink females with suckling kits pp 3—14.

The Experiment was carriedout at „Gre-ca" mink farm andincluded 4 groups of 77 females.Previous experiments in Norwayand Denmark showed no diffe-rences in puppy developmentfrom feeding different proteinsupplements to the females du-ring the suckling period. Practi-cal experience in Denmark seemsto speak in favour of giving thefemales less protein during thesuckling period than during thein-pup period.

The present experiment, inwhich the females were fed about11.5-11.0-9.0 and 8.5 grammesdigestible crude protein per 100k. cal., shows no reliable diffe-rence in kit development as aresult of the different feeds. Themortality rate wras markedly lo-wer ind groups 3 and 4 in whichfemales received the smallestamounts of protein than ingroups 1 and 2 which femaleswere fed the heaviest proteinconcentrations.

2. Experiments with varying quantities of Icelandic cod waste

(fillet waste, trimmings) in rations for mink kits pp 15—18.

The explosive development ofmink production has causedproblems in connexion with thesupply of sufficient quantities ofsuitable fish feeds. Denmark hasconsequently imported a certainamount of fish waste from Ice-land and the Federal Republicof Germany.

Fairly large quantities of cod

and haddock fillet waste (trim-

ming) have been supplied by

Iceland. The feeding of cod fil-

let waste has in some cases led

to difficulties, namely when the

admixture percentage has been

25—35 % of the total ration.

47

In order to determine the

amounts of cod fillet waste per-

missible in mink kit rations

without risk of feed determined

upsets, an experiment was car-

ried out at the experimental farm

of the National Research Institu-

te „Trollesminde". The procedure

used in this preliminary investig-ation was to replace 20, 40 and60 per cent, respectively of thefish ration by Icelandic cod filletwaste.

The experiment, which inclu-ded 3 groups of 8 male kits,showed no reliable difference inappetite and growth rate.

3. Experiments with addition of protein and carbohydrate

cleaving enzymes in mink kits rations pp 1 a—24.

The importance of additionsof digestion enzymes to rationswas investigated in two experi-ments carried out at „Trolles-minde" (2 groups of 12 malesand 12 females) and at „Alme-gaarden's Mink Farm" (2 groupsof 50 males and 50 females) re-spectively.

Additions of protein and car-bohydrate cleaving enzymes had

no significant effect in eitherexperiment. At „Trollesminde"5 % feed was saved by addingenzymes. At „Almegaarden" feedconsumption was the same in the2 groups, but the male kits in thegroup receiving enzymes in theirrations had an additional gainof 75 grammes over the control.

4. Feed standards for mink kits varying in initial weight pp 25—33.

In order to elucidate whethermore rational feeding could re-sult from a division of mink kitsinto groups according to weightat the beginning of experimentsand to investigate the influenceof growth up to 1st July on latergrowth rates and feed conversion,an experiment was carried outat „Trollesminde" in 1960 inwhich the mink kits were dividedinto groups according to weighton 27th June. The experiment

included 3 groups of 60 malesand 30 females. The males ineach group were subdivided into2 groups of which one (a) wasfed according to appetite whilstthe other group (b) received 20per cent, less feed.

The experiment showed thatfeed intake is determined by sizeand age of the kits and that therelation between weaning weightand maximum weight is morepronounced when the mink are

fed according to appetite thanat moderate feeding.

A calculation showed thatwhen feeding according to appe-tite is practised the males achie-ving the highest weight take theshortest time to gain this weight,whilst at moderate feeding thereis a satisfactory correlation be-tween weight reached and num-

ber of days required to achievethis weight.

In the experiment in questionmoderately fed groups received13 % less feed than those fedaccording to appetite. This sa-ving in feed has resulted inpoorer weight gains — 8—10per cent. Less compared withgroups fed according to appetite.

5. Experiments with different amounts of protein and calories

for mink kits pp 34—41.

The experiment was carried

out at „Gre-ca" mink farm and

included 4 groups of 25 males

and 25 females. The kits were

fed according to specific stan-

dards in relation to their weight.

The experiment indicates thatduring the period covered verylittle feed is required over and

above maintenance. The experi-ment further shows that caremust be taken not to feed tooheavy rations early in the life ofthe kits. If care is not taken, themink get use to a luxury con-sumption which is difficult tomake good further on in theirlife without ill-effects on growthrates.

6. Experiments with methylandrostendiol for female kits pp 42—46.

A preliminary experiment in1957 and a further experiment in1960 showed that additions ofthe hormone preparation me-thylandrostendiol in rations forfemale kits had little and dubiouseffect.

Of the amounts tested, namely.17, .33, and .50 mg methylan-drostendiol per day's ration, the

two latter amounts resulted inan additional growth of 75grammes. The fact that the ef-fect has been so slight may bedue to the experiments beinginitiated so late in the periodof growth of the kits that it hasbeen impossible to influencegrowth intensity.