Fokus · 2017-06-08 · foKus Xvi verdensK ongres 8 gLobAL deAf renAissAnce 14oXpop v 19 bAgom Wfd 12 13 34 døvebladet september 2011 120. årgang ISSN 0908 – 9454 ... den globale

DøveblaDet 6/2011 1

Fokus:XVI Verdenskongres

døvebladet

Danske D øves L an Dsfo rbu n D

6/8 september 2011

Colin Allen Det er en tilliDserklæring frA hele verDen, At jeg er

blevet uDnævnt til wfD-præsiDent globAl DeAf renAissAnCe temAet

på verDenskongressen vAr genføDslen Af DøvesAmfunDet verDen

over AllehånDe CAfé en CAfé hvor Der må peges

Annoncer

5 Kort nyt

22 ArbejdsmArKedsKAmpAgne

26 døves univers

30 brevKAssen

33 sofies verden

34 profiL ALLehånde

38 fAste sider

foKus Xvi verdensKongres

8 gLobAL deAf renAissAnce

14 voXpop

19 bAgom Wfd

341312

døvebladet september 2011120. årgang ISSN 0908 – 9454

officielt organ for:Danske Døves landsforbund

protektor for danske døvesLandsforbund:H.K.H. Kronprins Frederik

redaktion:DøvebladetSnaregade 12, 1. sal1205 København [email protected]

Kim Kanstrup Kjeldsen ansvarshavende redaktø[email protected]

Pernille Glad Rydicher, redaktørkort nyt, stillingsopslag, kontakt-annoncer samt nyt om [email protected]

asbjørn Rasmussen, redaktør, møder og sammenkomster samt [email protected]

eskelund, ældrevejledning

Charlotte buch, redaktør, familie, foræ[email protected]

Korrektur: lene Hempel og lise Mikkelsen

redaktionsgruppe:Kim Kanstrup Kjeldsen (KK)Pernille Glad Rydicher (PG) birgitte Oppermann (bO)

sekretariat og ekspedition:Danske Døves landsforbundSnaregade 12, 1.1205 København KKontortid: Man-fre 9.00-13.00 alm. tlf.: 3524 0910Fax: 3524 0920e-mail: [email protected]: www.deaf.dk

generelle henvendelser angående døvebladet rettes til: [email protected]

Alle henvendelser vedr. annoncer rettes til:Jan Uhrskov Kristensen alm. tlf: 8689 8971Mobil: 2160 4478e-mail: [email protected]

deadline og udgivelse:Næste nr. udkommer d. 3. november. Deadline for næste nummer er den 26. september..

Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere breve og artikler, der optages i bladet. Synspunkter, fremført af de enkelte skribenter, dækkes ikke nødvendigvis af forbundet eller redaktionen.

oplag:4.000

Abonnementer:3274Kontrolleret af Fagpressens Mediekontrol (FMK)

Layout: Synergi Reklame + WebbureauMarinebuen 114700 Næstvedtlf.: 7027 9003www.synergi1.dk

tryk: Glumsø bogtrykkeri a/Søstergade 17b4171 Glumsø tlf.: 5764 6085

forside-foto: Kim Kanstrup Kjeldsen


fokus

8

Annoncer

4 DøveblaDet 6/2011

leder

Døveverdenen er denne sommer for alvor blevet global. World Federation of the Deaf (WFD) har lige omrokeret med en ny præsident fra Australien og en vicepræsident fra Sydafrika. Med dem som nye frontfigurer for WFD, har vi også fået sagt farvel til en mangeårig skandinavisk og tidligere europæisk dominans i Verdensforbundet. Det bliver spændende at se, hvilken retning WFD bevæger sig hen mod.

Det blev også bestemt, at WFD om 4 år, i 2015, skal afholdes i Istanbul i Tyrkiet. Selv om Tyrkiet som nation helst vil fremstå europæisk, er landet også en indgangsportal til det eksotiske Mellemøsten. Et ukendt territorium for WFD, da døve i Mellemøsten generelt er underrepræsenterede i internationale sammenhænge, fordi de slet og ret sjæl-dent er organiserede i forbund.

WFD kongressen i Sydafrika blev også en spændende debut på det (internatio-nale) døvepolitiske arbejde for flere af vores nye hovedbestyrelsesmedlemmer. Janne Boye Niemelä, Helena Gade, Britt

Holm Andersen, Outi Toura-Jensen, Kenneth Andersen og jeg fra hoved-bestyrelsen var af sted sammen med en gruppe andre danskere, blandt andet flere fra sekretariatet og vores sam-arbejdspartnere Center for Døve, Castberggaard og Schwung.

Således startede vi nye danske hoved-bestyrelsesmedlemmer med et spæn-dende, globalt perspektiv på vores døve-politiske arbejde. Når man er ude i ver-den, finder man altid ud af, hvad det er, man er allermest glad for herhjemme. Vi skal være glade for, at vi døve dan-skere har adgang til så meget i forhold til mange andre døve fra hele verden. Vi har stort set fri adgang til tegnsprogs-tolkning og dermed adgang til uddan-nelse – og efterfølgende arbejdsmarked. Også selv om døve ikke er upåvirkede af den globale krises konsekvenser i form af øget arbejdsløshed.

I Sydafrika blev vi danskere også kon-fronteret med vores, desværre, noget blakkede rygte i udlandet. Mange lande ser os som en lille, tidligere stærk na-

tion, hvor dansk tegnsprog nu har svære vilkår, fordi CI-udviklingen næsten totalt har overtaget hele børneområdet. Det kan et lille sprogområde som dansk tegnsprog ikke klare. Det betyder, at en række tilbud på tegnsprog er nødt til at lukke.

Det står i skærende kontrast til, hvor-dan nogle andre døvelande stormer frem i udvikling. Flere afrikanske lande har for eksempel netop fået deres tegn-sprog anerkendt og er i gang med f.eks. at definere nye ”best practices” inden for døveundervisning – med fuld re-spekt for tegnsprogets værd.

Vi er alligevel optimistiske, for med sommerens besøg ud i den globale dø-veverden ved vi, at vi aldrig nogensinde vil komme til at stå alene med vores synspunkter omkring tegnsprog og døves kultur. En hel verden af døve, der siger og mener det samme, på trods af sproglige, sociale og kulturelle forskelle, kan næppe tage fejl.

en hel verden af døve, der siger og mener det samme, på trods af sproglige, sociale og kulturelle forskelle kan næppe tage fejl.

DDLs nye hoveDbestyreLses

globale debut

aF Mette beRtelSeN, beStyRelSeSMeDleM

FOtO: MaRtIN DaM KRISteNSeN

redaktørenkort nyt

Farvel til sommer og goddag til efter-året og hyggelæsning i Døvebladet.

I sidste nummer af Døvebladet kunne du på kort-nyt siderne se nogle un-derlige billeder – de såkaldte QR-ko-der. En firkantet ting med sort/hvide tegninger. Er du klar over, hvad det er, og har du brugt det? Skriv til Dø-vebladet eller gå ind på DDL’s hjem-meside og giv din afstemning, om du bruger QR-koder.

Døvebladet præsenterer denne gang et maksimalt antal sider om WFD- kongressen i Durban, Sydafrika. Der er sat fokus på tre vigtige personer i WFD-bestyrelsen, og resten er mere en visuel præsentation af WFD-kon-gressen og interview af deltagere fra forskellige lande. Du kan læse endnu flere interviews på DDL's hjemmeside allerede nu.

God fornøjelse.

Mange hilsenerKim Kanstrup KjeldsenRedaktør, Døvebladet


Uddannelsesvejledning på ddLDDl og DDU har længe arbejdet for et tilbud om uddannelsesvej-ledning til døve. Det bliver nu en realitet i form af en forsøgsordning i samarbejde med Døvekonsulenterne – Center for Døve.

Fra den 5. oktober vil døvekonsulent Rikke Nørum Juul starte som uddannelsesvejleder på DDl’s sekretariat i Snaregade. DDl har nemlig fået lov til at ”låne” Rikke fra Døvekonsulenterne. Her vil hun kunne tilbyde rådgivning og vejledning til unge døve under uddannelse.

I perioden den 1. oktober til den 31. december 2011 vil Rikke stå til rådighed som uddannelsesvejleder på onsdage, hvor hun i 2012 vil gå op på halv tid. Herefter skal ordningen evalueres.

”vi håber naturligvis, at der på sigt vil blive flere uddannelsesvejledere – så vi kan få en landsdækkende ordning, siger landsformand Janne boye Niemelä.

Der har længe været et behov for uddannelsesvejledning til døve, der tager udgangspunkt i de særlige udfordringer, døve møder i uddannelsessystemet.

”tIdsUbegrænset toLknIng”?

I de kommende numre af Døvebladet vil vi gerne

lave en serie, der kan give dig et indblik i hvilke om-

råder, du kan få tolk til – i særdeleshed til aktiviteter,

der bliver dækket som ”tidsubegrænset tolkning”.

Her har vi brug for DIN historie. Hvad bruger du

”tidsubegrænset tolkning” til? Du kan få bevilling til

tidsubegrænset tolkning til mange forskellige slags

aktiviteter, som mange tolkebrugere måske ikke er

klar over, at de har mulighed for at få tolk til. DIN

historie kan inspirere andre.

Kontakt pernille glad rydicher, [email protected],

hvis du vil fortælle din historie. vi håber,

at høre fra dig.

brUger dU


kort nytkort nyt

I 2009 førte det italienske døveforbund en retssag mod verdensdøve-forbundet WFD. til generalforsamlingen i Durban i juli i år blev de atter forsonet.Hidtil har der været uenighed om opbevaringen af WFD’s arkiv. Italie-nerne mente, at arkivet skal opbevares i Italien, hvor det altid har været, men andre mente, at arkiverne skulle følge formandskabet. På general-forsamlingen blev parterne enige om, at arkiverne skal digitaliseres og således blive tilgængelige på internettet. efter generalforsamlingen har både italienerne og WFD givet udtryk for, at de ønsker at give forholdet en ny start.

Lørdagsskole fik topkaraktererDen 20. august blev tredje omgang af DDL’s lørdagsskole afholdt – denne gang med en evaluering.

Mens børnene tog på kanalrundfart sammen med forældrevej-leder Tina Erlandsen og Martje Martensen, deltog de voksne i et evalueringsmøde. På mødet udtrykte alle deltagerne enighed om, at lørdagsskolen gerne må fortsætte, da det er det eneste tilbud af sin art i landet.

”Det sociale samvær fungerede godt. Deltagerne så dog gerne, at der kom flere med på de kommende lørdagsskoler,” fortæller sekretariatsmedarbejder Lene Hempel.

Deltagerne havde ønsker om mere tegnsprogsundervisning gennem leg og teater, og der blev også talt om en hel weekend på Castberggård, hvor der ville være mere tid til at være sammen. Flere ville også gerne mødes en gang om måneden.

Til sidst lavede to af deltagerne, Isabel og Yolande, et evaluerings-skema, som næsten alle udfyldte. Lørdagsskolearrangementerne blev tildelt en meget fin evaluering - nemlig topkarakterer.

DDL ønsker at arrangere flere lørdagsskoler og arbejder nu på at skaffe de fornødne midler.

Deaflympics i 2013?I 2013 skulle Deaflympics oprindeligt foregå i Grækenland, men grækerne har siden trukket sig som værter til arrangementet pga. landets økonomiske situation.

Opgaven er siden gået til tyrkiet, der vandt 2. pladsen i budrunden om værtsskabet for arrangementet. Nu har tyrkerne har meldt ud at de ikke kan påtage sig opgaven da tyrkiet skal stå vært for et større sportsarrangement – Mediterranean Games.

Der går nu forlydender om at Hong Kong ønsker at overtage værtsskabet, men da der kun er to år tilbage er der overhængende fare at arrangementet kan blive aflyst.

Kilde: deafnews.blogspot.com

Skal du sælge Døves Jul?Sælg Døves Jul for Danske Døves Landsforbund og tjen 6 kr. pr. blad.

Kontakt Klaus Huse, [email protected], hvis du gerne vil være sælger af Døves Jul.

I år er det håndboldmål-manden Niklas Landin, der er frontfigur på Døves Jul.

forsoning mellem italien og WfD


USa:

døv fik knap 5 mio. dkr. i erstatning for uretmæssig fyring

Jim Soliday har i 26 år arbejdet for 7-eleven, hvor han be-styrede flere af kædens butikker og kommunikerede med disse gennem sms og fax. For tre år siden fik han en ny chef, som afskaffede disse muligheder. Soliday havde derfor ikke længere mulighed for at udføre sit arbejde og blev fyret. Det er siden ikke lykkedes ham at få et nyt arbejde.

Soliday trak sagen i retten og vandt på baggrund af diskrimi-nation. Dommeren tilkendte ham $178.000 for tabt arbejds-fortjeneste, samt $756.000 for svie og smerte.

Kilde: marconews.com

Kun 99 kr.Har du fået købt vores DVD med babysange på tegn-sprog? Hvis ikke, så har vi et rigtig godt tilbud til dig. Nu kan du nemlig få den til 99 kr.!

”Babysange til dig” er en DVD med sanglege til dig og din baby. DVD’en indeholder ti sanglege for babyer (0-9 måneder), som fortsat kan bruges, når barnet bliver ældre.

DVDén skal inspirere børn og forældre til selv at lege videre og til selv at bruge flere sanglege i den nære kontakt i hverdagen.

Du kan købe DVD’en for kr. 99 inkl. forsendelse.

Skriv til [email protected] eller ring på

tlf. 3524 0910.

Nyt fradeaf.dk

DDl indgiver klage over forskelsbehandling

DDL har på vegne af et medlem indgivet klage over forskelsbehandling til Ligebe-handlingsnævnet.

tegnsprogskursus til coDa-børn

I efteråret står DDL for et tegnsprogskursus for hørende børn af døve forældre.

nyborgskolen skal lukkes

Pga. et drastisk faldende elevtal lukker Nyborgskolen om et år og flytter til Fredericia.

tegnsprogstolkeud-dannelsen fylder 25 år

Den 1. september havde tolkeuddannelsen i Danmark 25 års jubilæum.

første skridt til en tegnsprogscafé

I Aarhus går seks kvinder med en drøm om at stable en tegnsprogscafé på benene. Nu har de taget det første skridt.

tolk til frivilligt arbejdeVidste du, at du kan få tidsubegrænset tolk-ning til frivilligt arbejde?

DDl på verdens-kongres i Durban

DDL’s formand, Janne Boye Niemelä fortæl-ler om WFD’s generalforsamling.

ALL RIGHTS RESERVED. UNAUTHORISED COPYING, HIRING, LENDING, PUBLIC PERFORMANCE AND BROADCASTING OF THIS RECORD PROHIBITED. MADE IN THE EU. © DANSKE

DØVES

LAND

SFOR

BUND

DDL

DVD0

1

Sange til digpå tegnsprog

DVD med10 tegnsprogs-

tolkede legesange

babyjazz-DVDlabel.indd 1 24/02/10 12:46:40


fokus XVI verdenskongres

teKSt OG FOtO: KIM KaNStRUP KJelDSeN

gLobAL deAF renAIssAnCe


Colin er født i Sydney. Hele familien er døv, bortset fra hans datter og barne-barn på to år. Han har siddet i WFD’s bestyrelse i otte år. For tiden arbejder Colin som leder af et team, der yder service til døve i forbindelse med ud-dannelse og arbejde. – Jeg er virkelig beæret – jeg blev over-rasket, da det virkelig blev mig, der fik titlen som WFD’s præsident. Jeg var meget rørt over, at folk viste mig den tillid. Det er virkelig stort for mig. Det er faktisk min store drøm, der er gået i opfyldelse. – Dengang jeg blev valgt ind som med-lem af WFD’s bestyrelse, tænkte jeg, at det var det største, jeg kunne opnå. Med tiden blev det bare til mere og mere, og mit netværk blev styrket. Med årene har jeg fået skabt så mange kontakter over hele verden, og folk rundt om sagde, at tiden nu var inde til at jeg kunne stille op som præsident, og nu er jeg her.

Hvad er det første du som WFD-præsi-dent vil gøre efter kongressen er ovre?– Jo, allerførst vil jeg etablere en kom-

munikationskanal til det finske sekreta-riat, så jeg kan kommunikere med dem hjemme fra Sydney. Dernæst vil jeg tage til Finland og møde sekretariatet, få hilst på dem alle og finde ud af, hvordan de er etableret der. Dernæst vil vi tage fat på aktivitetsplanen, hvor jeg vil ud-delegere opgaver til folk. Når det så er gjort, kan vi søge fondspenge og rigtig komme i gang med det arbejde, der er i WFD.

Hvad er det vigtigste for dig i arbejdet med WFD?– Jeg vil sige, at alt i vores aktivitetsplan er vigtigt. Jeg kan ikke pege på en enkelt ting, for det afhænger jo af de enkelte lande. I nogle lande er udviklingen af uddannelse af tegnsprogstolke det vigtigste, men i de nordiske lande og andre vestlige lande er det jo allerede etableret, så der er det andre ting, der er vigtige for dem.

Når alt er vigtigt, betyder det, at bud-gettet må være det allervigtigste. Øko-nomien skal jo kunne holde, så arbejdet i WFD ikke går i stå, men kan fortsætte stabilt hele tiden.

Vi vil ikke bare bede OM-landene (ordi-nære medlemmer, red.) om penge, men også modtage fra individuelle medlem-mer og de penge, vi får fra fonde.

Hvad betyder det for Sydafrika, at WFD-kongressen afholdes her?– Det har en enorm betydning. WFD kan vise Sydafrika, hvilke rettigheder døve har og på en eller anden måde lære folk om menneskerettigheder. Jeg tror på, at det efterfølgende vil brede sig som ringe i vandet, og døve her i Syd-afrika får større bevidsthed om deres rettigheder. Det er at ændre verden til det bedre for døve i Sydafrika. Det er WFD simpelthen med til. Det er vores fornemste opgave, at udbrede kendska-bet til menneskerettigheder. Du har været formand for en lokal døve-forening, så nationalt, nu globalt – hvad bliver det næste? – Haha, nej det her er simpelthen top-pen det her. Men altså hvis der engang overhovedet bliver etableret sådan en post, så ville jeg da gerne træde til som ambassadør i menneskerettigheder for døve.


Det er en tillids erklæring fra

hele verden, at jeg er blevet

udnævnt til wfD-præsident

colin allen, 49 år, syDney, australien

”Det er en tillidserklæring fra hele verden, at jeg er blevet udnævnt til wfD-præsident” sagde Colin Allen med tårer i øjnene, da han vandt præsidentposten i en dyst med to andre kandidater. hele salen var fyldt med folk fra hele verden, som viftede med hænderne.

wfD har fået en ny præsident. læs her hvad Colin Allen har at fortælle om sig selv og fremtiden i wfD.


Wilma er formand for landsforbundet for døve i Sydafrika (DeafSA). Hun har en fuldtidsstilling i justitsministeriet, hvor hun tæt følger arbejdsgangen i udviklingen af forskellige love og regler, der kan påvirke handicapområdet, især døve. Der ar-bejder hun også på, at få FN handikapkonventionen ratificeret. Desuden er hun nu udnævnt til den første kvindelige WFD-vicepræsident.

Wilma er født i Cape Town og bor der stadig, men rejser jo meget, især til Johannes-burg hvor landsforbundet (DeafSA) har kontor. Wilma er gift med Bruno Peter Nkosi Druchen på 15. år, og de har to børn sammen. En dreng på 13 og en pige på 10 år.

Hvordan føles det at få titlen vicepræsident af WFD? – Jeg var meget overrasket! Det må jeg sige! 50 stemmer ud af 71 er virkelig flot. Jeg er beæret og kan jo kun sige tak og være stolt af at være den første kvindelige vice-præsident i hele WFD’s historie.

– Jeg har haft fornøjelsen af at være leder af planlægningsgruppen, der har været forud for WFD kongressen. For tiden har jeg taget tre ugers ferie, for at nå det her. Det er en stor fornøjelse, og jeg nyder hvert et øjeblik! – I planlægningen op til WFD-kongressen har det været mit vigtigste mål at give ny viden, opkvalificere, give god praksis og danne nye netværk blandt døve frivillige. På den måde har arbejdet båret frugt til fremtiden her hos os i Sydafrika. Vi har jo rent faktisk aldrig oplevet noget lignende, så det har været utroligt vigtigt for mig, at alting var gennemtænkt.

Wilma neWhouDt-Druchen, 47 år, cape toWn, syDafrika

fØrste WfD- ViceprÆsiDent


Det må jeg sige! 50 stemmer ud af 71 er virkelig flot. Jeg er

beæret og kan jo kun sige tak og være stolt af at

være den første kvindelige vicepræsident i

hele wfD’s historie.


Markku er født i Jämsänkoski nær Jyvä-skylä i Finland. Han har et sommerhus i Jyväskylä området, hvor han tager hen, når han har brug for at finde ro og for-nyet energi.

Markkus forældre er døve. Han har en hørende bror, som har en datter på fem år. Markku har været WFD-præsident i otte år.

Hvorfor vælger du at stoppe nu?Jeg er nået til et sted i mit liv, hvor jeg føler, det er det rigtige tidspunkt at trække mig. Jeg ser rundt om, at ledere også stopper efter ikke for mange år for at give plads til nye ressourcer. Jeg føler også en vis træthed og har et ønske om at træde tilbage og slappe lidt af.

Nu har du pludselig en masse over-skudstid, hvad skal den bruges tid?– haha, overskudstid vil jeg nu ikke sige, for jeg har i virkeligheden meget at tage

mig af, og jeg glæder mig meget til det. Jeg kunne måske godt tænke mig at skrive min ph.d. færdig med emner om uddannelse. Jeg vil måske beskæftige mig med internationalt arbejde – måske noget med FN og menneskerettigheder.

Hvad er det største, du har bedrevet som WFD-præsident?– Uh, det er et godt spørgsmål, for der har været så mange ting. Handikap-konventionen er nok det allerstørste, vi har fået gennemført. Det er noget, som giver døve bedre og flere rettigheder, således vi er blevet mere ligestillede med andre.

– De første fire år som WFD præsident gik meget med at etablere fundamentet, danne netværk og arbejde hen mod at få gennemført FN’s handikapkonven tion. De sidste fire år gik ud på at virkelig arbejde for tingene. Det har givet WFD en international profil med et godt ry.

Det har højnet WFD’s status, og han-dikapkonventionen er ikke noget, der kommer og går, men vil i virkeligheden vare for evigt.

Hvad mener du om, at Colin er blevet den nye præsident? – Jeg føler mig helt tryg ved at give posten videre til Colin. Han er en me-get erfaren WFD-mand og har et godt WFD-hjerte, så ham kan vi trygt stole på. Jeg ser i hvert fald frem til fremtiden for WFD. For jeg må da afsløre, at jeg nok ikke helt kan slippe WFD – se bare på Liisa, som for længst er stoppet i WFD, men troligt arbejder videre med alle mulige ting som frivillig på mange områder.

markku Jokinen, 52 år, expoo, helsinki, finlanD

fratrÆDenDe WfD-prÆsiDent

Handikapkonventionen er nok det allerstørste,

vi har fået gennemført. Det er noget, som giver døve bedre

og flere rettigheder…


Døves verdenskongres 2011 havde titlen ”Global Deaf Renaissance” og foregik i det store ”International Convention Centre” i Durban, Sydafrika. Det var et udmærket kongrescenter med mange informationsmedarbejdere, der dagligt guidede folk til og fra de forskellige lokaler i centeret. Trængte man til en pause kunne man enten gå ud i et af de mange udendørs arealer og få sig en kop kaffe eller gå ind i den store udstillings-hal med en masse boder. Det sydafrikanske døveforbund (Deaf-SA) valgte byen, eftersom den er kendt for at være varm selv i vintersæsonen. Om natten og tidlig morgen kunne det være noget koldt, men så snart solen kom frem, steg temperaturen mange grader, og for os nordiske folk var det ren t-shirt vejr. Durban er den tredje største by og har en lang række flotte strande ud til det Indiske Ocean.

På de næste sider kan du se en god blanding af stemningsbilleder og korte interviews af deltagere fra forskellige lande.

Døvebladet vil gerne citere fra et af hæf-terne, udarbejdet af arbejdsgruppen fra DeafSA om verdenskongressen. Det er en tekst, der siger meget om verdens-kongresserne, ikke bare i Durban, men generelt. Læs den stille og roligt og fore-stil dig, hvordan det er at være til kon-gres med tusindvis af andre døve.

”Vi mødes for at dele vores kulturelle arv, vores forbedrede velfærd, forbedrede menneskerettigheder og vores bidrag til global velstand; for at vise, vi er en vigtig del af menneskelig mangfoldighed i ver-den og verdensudviklingen.”

”Vi mødes for at lære af hinanden, for aktivt at dele fælles ansvar blandt os selv og resten af verden.”

”Vi mødes ved denne kongres for sam-men at stå overfor nuværende foran-dringer og fremtidige udfordringer, som døvesamfundet i hele verden står overfor.”

”Vi mødes også for at fejre vores fremtid; for at bekræfte den sproglige, kulturelle og politiske kapacitet i nationale dø-vesamfund verden over, for at fortsæt-te kampen om anerkendelse af tegnsprog i nationale love og internationale poli-tikker, og for at fejre kunstneriske, kultu-relle, økonomiske og sociale bedrifter.”

”WDF’s 16. verdenskongres stiler efter at inspirere deltagerne til at tage imod konceptet renæssance, genfødslen af døvesamfundet verden over.”



wDf’s 16. verdenskongres stiler efter at inspirere

deltagerne til at tage imod konceptet renæssance,

genfødslen af døvesamfundetverden over.”




ousamane Diao, 46 år, senegal, Vestafrika

alastair mcewin, 40 år, jurist, sydney, australien

Ousamane er uddannet elektriker og er formand for døveforbundet i Senegal. Der bor 70.000 døve i Senegal og landet har kun fire tolke. Han har 6 sø-skende, hvoraf to er døve. har du før deltaget i wfD? – Det er første gang jeg er med til en WFD kongres. Det virker for mig overvældende. Jeg anede ikke, det var så stort. WFD har hjulpet med at betale, så jeg kunne deltage kongressen. Det er jeg utrolig tak-nemlig for, da det ellers ikke ville være muligt for mig. hvilket udbytte har du af at deltage i wfD?– Jeg vil sige, at det er en fantastisk begivenhed for os i afrika, at WFD er kommet hertil vores kontinent. Nu er der mange afrikanere, der pludselig har mulig-hed for at være med.Det er det hele, men især er jeg så overrasket over, der er noget som hedder internationalt tegnsprog. Man kan bruge det til at kommunikere med andre. Det er ikke bare godt men også vigtigt!

har i foreningslokaler?– Nej desværre – det er min allerstørste drøm, at vi får vores eget kontor og værested. lige nu har det hidtil været sådan, at folk stimler sammen og mødes hjemme hos mig i mit private hjem. Jeg bor sammen med mine forældre. Det fungerer ikke så godt, for vores hjem er fyldt med mapper, materialer og alt muligt. – Jeg ønsker at trække mig som formand, for jeg fø-ler mig træt for tiden og synes at en yngre skal tage over. Og så vil jeg gerne se mig om efter en kone – det er på tide, der sker noget i mit private liv. hvordan klarer i jer med fire tolke? – Fire tolke er heller ikke nok. Jeg håber, vi vil kunne komme op på ti tolke. Det ville give en god dækning i Senegal.

– Jeg har jo deltaget i WFD tidligere. Det ligner sig selv, men her er langt færre deltagere. Jeg er her for at give et oplæg indenfor emnet menneskeret-tigheder. – Jeg har nydt hele ugen med at følge forskellige oplæg og møde mine venner og træffe nye mennesker. Jeg husker især et oplæg af Dirksen bauman og Joseph Murray om Deaf Studies (dø-vestudier). Det er et ukendt område for mig, men det var ganske interessant at se dem fortælle om ”deafgain”. Det har virkelig givet mig noget at reflektere over. Deres tanker omkring ”deafspace” synes jeg var helt fantastisk, og er noget jeg direkte kan forholde mig til. Meget af det fik mig til at tænke over de ting, jeg oplever i min dagligdag blandt hørende og døve.

Vidste du at…• Derfindes70millionerdøve

på jorden.

• Blot1-2%afdemkanfå

uddannelse på tegnsprog.

• 80%afdemharsletingenmulig-

hed for at få en uddannelse.

• Situationenfordeflestedøve

kvinder og børn er meget dårlig.

Kilde: wfdeaf.org


alastair mcewin, 40 år, jurist, sydney, australien


adachi 31 år, Daisuke 30 år, shimamoto 35 år og kyohei 30 år, Japan

Shimamoto er formand for ungdomsforbun-det i Japan. alle undtagen Shiamoto oplever WFD for første gang. Shiamoto var med i 2007 i Madrid. De kommer alle fra området Osaka i byerne Kobe, Kyoto og Oita. Osaka er det område, hvor der bor mange døve. Det er mest Shiamoto, der fortæller, mens de andre supplerer.

hvordan er det at deltage i wfD her? – vores deltagelse i WFD her i Sydafrika giver virkelig meget til os. vi er vildt benovede over, hvor unge de er i WFDyS – i Japan er døve i alderen 20 år overhovedet ikke på samme niveau. vores håb er at kunne etablere kontakter ind til WFDyS og komme videre med vores drøm om en forening i asia Pacific-området.

hvordan klarede døve det under wjordskælvet?– Det var en skrækkelig oplevelse. Der er ret mange, som er forsvundet efter ulykken, og virkelig mange er blevet hjemløse. Døve i katastrofeområdet blev hårdt ramt, da de ikke blev informeret godt nok. Mange informa-tioner kom jo fra radioen. vi er faktisk meget bekymrede for de døve, der måtte gå fra hus og hjem, og ikke forstår hvad der egentlig skete omkring dem.

gør landsforbundet i japan noget ved dette?– vores landsforbund JFD (Japan Federation of Deaf, red.) følger op på det med myndighe-derne, så der kan indskrives retningslinjer for, hvordan der skal handles i forhold til døve i, hvis det skulle ske igen i fremtiden.

– I Japan er der meget lidt tegnsprogstolk på tv, ligesom der stort set også mangler under-tekster. Man har tegnsprogstolk til uddannel-se og arbejde, men det er ikke altid gratis og afhænger meget af, hvilken uddannelse man er i gang med og mange andre ting.

– I virkeligheden er Japan meget bagud i forhold til døve. vi har al den teknologi og alt muligt, men når det handler om handicap-pede, så er Japan meget bagud.



Jason parker, 38 år, pinetown, Durban, sydafrikaJason er uddannet snedker og har arbejdet med det i 20 år indtil han blev arbejdsløs. Han prøver nu at etablere sig som professionel fotograf. Han har en norsk kæreste, Mette på 42 år.

ardavan guity, 25 år, teheran, iranardavan er formand for det iranske ungdomsforbund og er ansvarlig for de internationale relationer til det iran-ske døvelandsforbund. Det har taget landsforbundet 15 år at samle penge ind til at bygge deres eget hus med kontorlokaler. Der findes 98 døve-foreninger over hele Iran. Det er ikke almindeligt at døve læser videre, men ellers kan de vælge mellem to studie-retninger. Drengene kan vælge mellem kunst og arkitektur, og pigerne mellem kunst og syning.

christina Bertram, 37 år,Østerbro, københavn,DanmarkChristina kommer fra aalborg. Hun er uddannet lærer, men pga. faldende elevtal er hun i gang med at omskole sig til bioanalytiker. Hun har deltaget i WFD flere gange i sit liv som turist. Første gang var i brisbane 1999, Madrid i 2007 og så Durban i år. Mon hun også deltager i WFD i Istanbul 2015?

Zahid Zaffar, 36 år, Johannesburg, sydafrikaZahid er født og opvokset i Pakistan. Han har nu boet i Sydafrika i otte år. Han har været gift i Pakistan, men ef-ter en årelang tvist med sin svigermor valgte han at lade sig skille og få sig et nyt liv ved at flytte til Sydafrika.

kaplana Bajracharya, 37 år, kathmandu, nepalKaplana er kasserer i døveforbundet i Nepal. Hun har en døv bror. Hun er gift med en døv mand og har to høren-de drenge på syv og fjorten år. Udover arbejdet som kasserer underviser hun i tegnsprog og har et kreativt værksted, hvor de producerer ting til salg.

Døvebladet har flere interviews med spændende historier. følgende kan læses i fuld version på DDL’s hjemmeside deaf.dk



WFD-kongres fokuserer meget på udvikling, menneskerettigheder og FN handikap konventionen. Kongressen giver folk mulighed for at møde hinan-den, dele viden og erfaringer og styr-ker relationer og faglige netværker.

WFD-kongressen foregår hvert fjerde år. Næste gang er i Istanbul i 2015 og foregår altid i juli måned. Indledes altid med en generalforsamling, hvor der vælges bestyrelsesmedlemmer og præsident.

WFD-kongressen i Durban, Sydafrika havde 114 delegerede fra 73 lande til selve generalforsamlingen. til kon-gressen generelt set var der i alt 2100 mennesker fra 125 forskellige lande.

World Federation of the Deaf – er det lange, fulde navn, men i dagligda-gen bliver den verdensomspændende organisation med hovedsæde i Fin-land bare omtalt som WFD.

Langt de fleste med tilknytning til døves verden kender organisationen og dens arbejde for ligestilling for døve i hele verden, men de færreste ved nok, at organisationen blev stif-tet allerede i 1951 i Italien, og at der i dag er hele 131 ordinære medlems-lande.

I juli i Durban løb den 16. verdens-kongres af stabelen, og døve fra hele verden mødtes til faglige oplæg, net-værk og socialt samvær.

Døvebladet har samlet nogle infor-mationer til dig om WFD her – og hvis du er mere nysgerrig, så tjek deres hjemmeside www.wfd.org ud. Der er masser af tegnsprogsvideoer og nyttige oplysninger.

hVaD er WfD?WFD er en international, uafhængig moderorganisation for 131 nationale medlemsorganisationer. De samar-bejder tæt med deres 131 medlems-lande, og det gør de for at sikre størst mulig indflydelse og for at sikre, at det internationale arbejde stemmer helt overens med døves behov og interesser.

hVem er meDlemmer?Der er både medlemslande/organi-sationer, internationale medlemmer, individuelle medlemmer og associe-rede medlemmer. Kaldes under en hat for OM (ordinære medlemmer).

hVor ligger hoVeDkVarteret?Hovedkvarteret ligger i Helsinki, Fin-land – i Det Finske Døveforbund.

hVem er prÆsiDenten?Det er den nyvalgte Colin Allen. Den tidligere præsident hed Markku Jokinen.

hVornår BleV Det stiftet?Organisationen blev stiftet 23. sep-tember, 1951 i Rom, Italien. Til det første møde var der kun 25 organisa-tioner. I 1991 kom til sammenligning over 7000 døve fra hele verden til verdenskongressen i Japan.

sÆrlige inDsatsområDer?WFD arbejder bredt for alle verdens døve, men særligt for døve i udvik-lingslande, hvor man anslår at om-kring 80 procent af alle døve bor.

hVaD er WfD’s sÆrlige politiske mål?- At sikre nationale anerkendelser af

tegnsprog- At sørge for bedre uddannelse til

døve- At forbedre tilgængelighed- At sikre rettigheder og muligheder

for døve- At fremme oprettelse af døve-orga-

nisationer i lande, hvor der endnu ikke findes sådanne.

hVaD er WfD’s VÆrDier og filosofi?At alle mennesker uanset religion, nationalitet, hudfarve, køn, seksuali-tet, alder og handicap skal have lige muligheder, rettigheder og respekt.

hVem samarBeJDer WfD meD?Udover medlemslandende arbejder WFD tæt sammen med FN og meget med FN’s Handicapkonvention.

WFD har også en ungdomsorganisa-tion. Tjek dem ud på www.wfdys.com

WfD har Brug for Dig!Man kan blive individuelt medlem af WFD. Det koster bare 50 euro pr. år, eller 1 kr. pr. dag. WFD har brug for dig! Jo flere der melder sig ind, jo flere penge får WFD. 1000 medlem-mer er lig med 50000 euro og kunne gå et til nogle små projekter.

70 MILLIoner Døve 131 MeDLeMsLanDe

5 konTInenTerbAgom WFd

WfD kort og goDt

aF bIRGItte OPPeRMaNN

Kild

e: w

fdea

f.org

Annoncer Annoncer

Annoncer Annoncer

n diA – døve i arbejdeet 6-ugers grundforløb, hvor deltagerne arbejder med jobsøgning gennem hele forløbet. Det er et undervisnings- og vejledningsforløb, hvor der er fo-kus på ressourceafdækning, kompetenceudvikling, tolkebrug samt ret og pligt. ”efterfølgende er der mulighed for et JobGaranti forløb i op til et år. Det er et vejledningsforløb, hvor al fokus er på at skaffe et arbejde. Der er også mulighed for individuelt aftalte forløb i samarbejde med dit lokale Jobcenter.”Der er holdstart både på Castberggård i Urlev og på Frederiksberg.

n faglige dage for tegnsprogsbrugereHvert år afholder Castberggård Job- og Udviklings-center faglige dage for tegnsprogsbrugere med fokus på aktuelle udfordringer og faglig udvikling. tidligere emner har bl.a. været stresshåndtering, coaching, empowerment, tværfagligt samarbejde.

n cbg.navigatorCastberggårds tilbud til unge tegnsprogsbrugere i alderen 18-25 år. Forløbet varer 40 uger, og her kan deltagerne afprøve forskellige job- og uddannelses-muligheder i støttede praktikker med tegnsprog og support, opkvalificere sig fagligt og opbygge et godt socialt netværk.

www.cbgjob.dk

arbejdsmarkedskampagne

kort over dine muligheder som

jobsøgende

lige nu er der tre større aktører på døve-området, som

du kan gøre brug af, når du er jobsøgende.

vi tilbyder dig forskellige ting – og prøver at supplere hinandens ydelser og tilbud, så godt som vi kan.

arbejdsmarkedskampagnen Slip fordommene er ikke et jobcenter, og det vil sige, at vi ikke kan hjælpe dig med at finde et arbejde. DDl’s målsætning er mere overordnet at sørge for at du og arbejdsgiverne er godt informeret om ret-tigheder og muligheder samt at nedbryde fordomme både blandt døve og hørende om, at vi ikke kan arbejde sammen.

overbLiKvi vil prøve at give dig et overblik over hvilke tilbud hen-holdsvis Castberggård, Center for døve og Danske Døves landsforbund har til dig.

Nb: det er ikke et fuldstændigt billede på alt, så vi vil altid opfordre dig til at kontakte aktørerne og forhøre dig om tilbud, hvis du bliver arbejdsløs eller allerede er det.

Du er altid velkommen til at kontakte os på [email protected], sende en besked på Facebookgruppen Slip Fordommene eller komme forbi kontoret på Snaregade 12, 1205 København K.



n DDl har udarbejdet et samlet overblik over dine muligheder og rettigheder og oversat dem til dansk tegnsprog

n tilbyder nyheder og film om arbejdsmarkedsforhold på dansk tegnsprog

n Downloads med tips og nyttig viden om kommunikation og redskaber til både døve og hørende

n Foldere til arbejdsgivere om brug af tolk på arbejds-pladserne

n Medlemsservice – behandling af dine sager fx om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet

n Igangsat arbejdet med at etablere netværket ”Døve hjælper døve” med henblik på at få bedre erfarings-udveksling mellem arbejdsløse døve.

www.deaf.dk

n Døvekonsulenterne i Danmark giver vejledning til døve borgere om lovgivningen på arbejdsmarkedet, herunder lovgivning om kompensation til handicappede i erhverv.

n Døvekonsulenterne deltager gerne sammen med den døve borger til møder i jobcentret, a-kasser m.m.

n Døvekonsulenterne har mulighed for at vejlede om jobsøgning samt give råd om det at skrive ansøgning og cv.

n Døvekonsulenterne formidler viden om hørehandi-cap, kommunikation, hjælpemidler samt mulighed for tegnsprogsundervisning til jobcentre, arbejdspladser, kollegaer mv. i samarbejde med den døve borger.

n Døvekonsulenterne hjælper med at finde job- og praktikpladser og har mulighed for at rykke ud til arbejdspladser, hvis der er behov for rådgivning.

n På Center for Døve i Gladsaxe og i Nyborg er der tilbud om erhvervsafklaring og beskyttet beskæftigelse på Døves vaskeri, kantine og serviceområde.

www.cfd.dk

Annoncer Annoncer

Annoncer Annoncer


føLeLsesmÆssig diLemmA i modtAgeLsen Af nyheden om en døv bAbyDer var nogle døve, som blev glade og begejstrede over, at der var en familie, der fik et døvt barn... Men glæden va-rede kort, da der blev diskuteret hvilke muligheder det døve barn har i dagens Danmark. Hvilken fremtid har et døvt barn? Ja mange spørgsmål… At døve får døve børn i sig selv er ikke noget nyt. Døve har gennem århundreder født og opfostret døve børn. Men forholdet mellem de døve babyer og situationen i samfundet har uden tvivl ændret sig. For 10-20 år siden var der institutioner, døveskoler med mere eller mindre bevidst tosproglig undervisning, der har givet mange døve muligheder for at begå sig i samfundet på dansk tegn-sprog og via dansk skriftsprog. I dag er situationen sådan, at døveskolerne jo lukker en efter en eller fusioneres med andre mindre skoler, og bliver integreret med hørende skoler. Og at tegnsprog ikke længere opfattes som en selvfølge. Det er derfor med en stor ambivalens nyheden om en døv baby modtages af

døve. Man frygter, det døve barn vil blive isoleret. Det er ikke længere med den samme tryghed, optimisme overfor barnets fremtid som for 10-20 år siden, man modtager nyheden. Nogle har udtrykt, at det måske er bedre at tage imod CI-operation og følge systemets muligheder for, at det døve barn kan integrere sig i det hørende samfund. Nogle har sagt det er egoistisk at fra-vælge operationen.

Livsverden KontrA systemverden Den tyske sociolog, Jürgen Habermas, kom med en interessant historisk og sociologisk analyse af udviklingen af samfundets syn på moral og videnskab fra 1700-tallet frem til vore dage. Ifølge ham er der sket en stor forandring fra tiden, hvor menneskers sociale liv var styret af religiøse, kollektive og moral-ske værdier til Oplysningstiden, hvor videnskabelige argumenter fik den høje-ste autoritet i den offentlige debat. Det betyder, at spørgsmål om magt, moral, demokratisk indflydelse, lighed og retfærdighed blev mere og mere domi-

neret af teknisk ekspertviden. På den måde blev videnskabstroen en ideologi i samfundet. Han skelner mellem to verdener; systemverden og livsverden. Kort sagt, står systemverden for det instrumentelle, fx objektiv videnskab, medicin, medier, økonomi, magt m.m, mens livsverden står for det personlige, fx menneskelig relation, kommunika-tion, vores livs erfaringer m.m. Ifølge Habermas er der sket en kolonisering af livsverden. Dvs. systemverdenen skyder ind i livsverdenens sfære. Med andre ord, er livsverdenens værdier underlagt og styret af systemverdenen. Der op-står krise tendenser indenfor kulturelle, sociale og psykologiske områder, som efterhånden svækkes, da ekspertviden, penge og medicinsk syn får større og større magt. Det er blevet sværere at lade døves personlige erfaringer/ople-velser komme til orde i systemverdenen, da det ofte kræver videnskabelig doku-mentation med objektive øjne.

DØVe BaByer anno 2011

hele v

eje

n ru

nd

t

døves univers

aF KaReN talKS, SOCIOlOG

I dag er situationen sådan, at døveskolerne jo lukker en efter en

eller fusioneres med andre mindre skoler, og bliver integreret med hørende skoler.

og at tegnsprog ikke længere opfattes som en selvfølge. Det er derfor med en stor

ambivalens nyheden om en døv baby modtages af døve.

er døves Livsverden ved At bLive KoLoniseret Af systemverden? Habermas teori er tankevækkende og beskriver glimrende det billede, døve-samfundet står over for i dag. Med Ha-bermas optik kan vi diskutere, om der er sket en kolonisering af døves livsver-den, som står for personlige erfaringer, identitets- og solidaritetsfølelse – og ”CI-verden” som systemverdenen styret af videnskab og teknisk viden. Spørgs-mål omkring døve børns livsvilkår synes efterhånden at være domineret af systemverden, hvor det medicinske syn ofte vinder og ikke mindst, at det begynder at påvirke vores autoritets-tro. Dvs. vi tror mere på ekspertviden. Såvel døve børns situation som andre områder i døveverdenen ser vi mange eksempler på, at det er vigtigere at tilfredsstille systemverden i forhold til fx penge og magt, frem for at lytte til døves livsverden med deres lange liv-serfaring og døvesamfundets historiske udvikling m.m. Hvordan vil døvesam-fundet se ud om 20 år, hvis døves livs-verden fortsætter med at blive ignoreret til fordel for systemverdenen?


Annoncer Annoncer

Annoncer Annoncer


jeg har læst to rigtig gode svenske bøger. jeg synes, de er spændende og har givet stof til eftertanke. bøgerne er bestemt relevante for døve forældre og jeres hørende børn.

”kan Din mamma lukta?”en bog om og Af børn med døve forÆLdre

Det er en fin bog for hørende børn af døve forældre eller fagfolk, som møder børn med døve forældre, men bogen er bestemt også noget for døve forældre. Unge hørende børn af døve beretter i bogen om, hvordan de oplever mange situatio-ner som hørende barn af døve, fx hvordan deres kammerater, lærere eller andre i nære omgivelser reagerede over for dem. Der er rigtige mange sjove beretninger, man kan grine af, men der er også nogle beretninger, som er nogle helt utrolige oplevelser fra børn af døves hverdag.

Denne bog er på svensk, men den er ikke så svær at forstå.

Bogen kan downloades helt gratis:

http://www.butiken. spsm.se/produkt/ katalog_filer/00150.pdf

”flickan på tVå stolar”et hørende bArns opvÆKst med døve forÆLdre, Af oLgA svensson richter

Forfatteren til denne bog, Olga, er selv hørende barn af døve. Olga fortæller helt levende, rørende og farverigt om hendes barndom med sine to døve forældre og om at være et hørende barn af døve. Olga er født i 1953, en tid hvor der ikke fandtes mange tolke, og Olga tolkede som selvfølge for hendes forældre i forskellige sammenhænge – og det var tit udfordrende og belastende for hende. Olga havde en finsk mor og en svensk far, begge forældre var kostskole-børn, og det påvirkede hende på en eller anden måde. Hun elskede dem højt, og hun følte, at det var en gave til hende, at hun voksede op i døveverden.

Olga har brugt langt tid på at finde sin identitet, i dag siger hun med stolthed: Jag är inte döv.Jag är inte hörende.Jag är CODA.

Bogen fås på svensk eller engelsk. Bogen koster 220 svenske kroner eksklusiv porto og kan bestilles hos:

www.doviana.se

læs her, hvad tina erlandsen fortæller

Kan dinmamma lukta?En bok om och av barn med döva föräldrarAxel BoklundJohanna HovergrenKim Hummelvik

Robert IngvarssonJesper JohanssonPetra StenqvistSabine Thuresson Diana Kloskowski

Jag är inte döv.Jag är inte hörende.Jag är CoDa.

brevkassen

Tina Tronhjem ErlandsenForældrevejleder

Malene MelanderForældrevejleder

Rikke Nørum JuulDøvekonsulent

brevkassen


Det kan være svært at finde den rette grimasse, når lillepigen pludselig hiver op i kjolen midt inde i supermarkedet og råber ”Se min tissekone!”, og den ældre dame på den anden side af køledisken er tæt på at tabe pakken med leverpostej.

børn i børnehavealderen kommer i en fase, der hedder ”Du må se min, hvis jeg må se din” og snakker om, hvordan babyer kommer til verden.

Kunsten At svAre Kort og godt, når bArnet spørger Spørger barnet om mor og far boller (fordi det har han hørt ovre i børne-haven), så kan I svare ”Ja, det er noget de voksne gør, når de godt kan lide hinanden”. Det er ukompliceret og svar nok for et barn i den alder. vi skal som forældre ikke ”overforklare” og gå i detaljer, når barnet spørger om sin seksualitet, det er barnet ikke parat til.

Det kan være, du som forælder er meget blufærdig, og du derfor frabe-der dig intime spørgsmål fra barnet. Men det er vigtigt at komme ud over egen forlegenhed, da barnet har krav på svar. Hvis barnet får at vide, at det er ”puha, det snakker vi ikke om her i familien”, risikerer du at overføre din egen blufærdighed over på barnet, og barnet bliver usikker på sin egen seksualitet senere i livet.

børn piller ved deres kønsdele i en meget tidlig alder, da det er en naturlig del af barnets udvikling. I modsætning til voksne, tænker børn ikke på orgas-me, når de piller. De har bare opdaget, det er rart at pille der.

Som forældre er det vigtigt, at vi ikke viser væmmelse ved eller forbyder, at barnet rører ved sig selv. Da barnet kan få en følelse af skam ved sin egen seksualitet senere i livet.

der er nogLe spiLLeregLer, mAn KAn LÆre sit bArnbarnet skal lære, at når det vil røre ved sig selv, så skal barnet være alene. På samme måde som vi lærer barnet, at man ikke piller næse (men pudser næse), at vi voksne ikke gider høre ”tissemand” i hver anden sætning (men kammeraterne synes, det er sjovt) osv.

Det er spilleregler, som barnet skal lære – på samme måde kan man for-tælle sit barn på helt naturlig vis, at man hygger med sig selv alene – på sit værelse eller på badeværelset.Sig: ”Jeg kan godt se, det er dejligt for dig at røre der, men du skal gøre det inde på dit værelse”.

gør iKKe forsKeL på drenge og piger Hvorfor er det mere ok, at drenge piller, end når piger gør det?

Der er kvinder i dag, som har svært ved deres egen seksualitet, netop fordi forældrene har vist væmmelse ved, at de som småpiger rørte sig selv (og derved fik ”beskidte fingre”).vis og fortæl jeres børn, at seksualitet er dejligt og sundt, men at der også er nogle spilleregler.

”lidt er godt”, som man siger. Det samme gælder børns seksualitet. Oplever man sit barn pille ved sig selv otte gange om dagen, er det tegn på utryghed hos barnet, hvorfor det søger ind mod sig selv eller sørger opmærk-somhed fra omgivelsen. Her kan man som forældre prøve at aflede barnet stille og roligt og støtte barnet i at komme i gang med andre lege.

”mor, se min...”

et tip fra rikke nØrum JuulVidste du at NemID er din adgang på nettet, når du skal i kontakt med det offentlige. Med NemID kan du på borger.dk søge om f.eks. - Merudgifter §100- Søge om tekniske hjælpemidler- Søge om økonomisk friplads til

dit barn- Skrive dit barn op til institutionsplads- Melde flytning - Søge om SU Med NemID kan du endvidere komme på netbank, se dine oplysninger på SKAT, anmelde en skade til dit forsik-ringsselskab, se dine pensionsoplysnin-ger og meget mere. Vil du vide mere om nemID kan du se filmen på tegnsprog på NemID.nu, hvor du bliver guidet igennem, hvordan du kommer godt i gang med NemID.

I Døvebladets brevkasse kan du få svar på spørgsmål om børn, familie, parforhold samt uddannelse og arbejde.

send dit spørgsmål til: [email protected].

Du kan også sende pr brev til: Døvebladet snaregade 12, 1. 1205 københavn k.

læs her, hvad Malene Melander fortæller

A B C E G H I J K L M N O P Q A B C E G H I J K L M N O P Q A B C E G H I J K L M N O P QA B C E G H I J K L M N O P Q A B C E G H I J K L M N O P Q A B C E G H I J K L M N O P QAnnoncer

A B C E G H I J K L M N O P Q A B C E G H I J K L M N O P Q A B C E G H I J K L M N O P QDerfor er

det mig en glæde at skrive for døvebladet og dele mine oplevelser på ny med jer læsere.

A B C E G H I J K L M N O P Q A B C E G H I J K L M N O P Q A B C E G H I J K L M N O P QA B C E G H I J K L M N O P Q A B C E G H I J K L M N O P Q A B C E G H I J K L M N O P QSofies Verden

teKSt: SOFIe HeIlMaNN

FOtO: DaNIel KaRlSSON N år i sidder med bladet i hænderne, er jeg atter til-

bage i usA. i skrivende stund er det med blandede følelser. jeg glæder mig, og jeg er nervøs. Det hele skete så hurtigt, og somme-ren er allerede på hæld.

Det har været en meget speciel som-mer for mig. Da jeg kom hjem, satte jeg mig ned sammen med mine for-ældre og snakkede om fremtiden. Udsigterne til at kunne fortsætte på Gallaudet University var ikke så lyse pga. økonomien. Det er meget svært at skaffe så mange penge til et års ophold.

Jeg var indstillet på at opgive drøm-men om at tage min bachelor på Gal-laudet, og søgte derfor om optagelse på et universitet i København. Jeg fik en standby-plads og vil først kunne begynde til næste år.

Nu var spørgsmålet lige pludselig: Hvad skulle jeg så lave i et år? Det ville ikke være let at finde et arbejde her midt i finanskrisen. Jeg ville nødigt spilde et år på kontanthjælp og blive sendt i aktivering. Så var det at snak-ken om Gallaudet kom på banen.

Det lå ligesom i kortene, at den bedste mulighed for mig ville være at tage endnu et semester på Gallaudet. Den økonomiske del var dog ikke helt på plads, men jeg arbejder hårdt på at finde fonde, jeg skal søge til finansie-ring af endnu et semester – måske to – på Gallaudet.

Så gik det lige pludseligt meget hurtigt, for før jeg vidste af det, var jeg tilbage

i mine vante omgivelser i Washington DC. Jeg havde glædet mig utroligt meget men blev også nervøs, da tiden nærmede sig. Jeg vidste, at noget ville være anderledes, når jeg kom tilbage. Da jeg forlod Gallaudet, havde jeg en kæreste, men er uden, når jeg kommer tilbage. Men ikke desto mindre vil det være en forandring at komme tilbage. Jeg har venner, der glæder sig meget over, at jeg er tilbage, og jeg glæder mig også rigtig meget over at se dem igen. Jeg glæder mig til at se, hvad semestret på Gallaudet vil byde mig i denne omgang.

Derfor er det mig en glæde at skrive for døvebladet og dele mine oplevelser på ny med jer læsere.

På Gallaudet har jeg fået mulighed for at lave noget produktivt, der kan bruges i fremtiden. Der har jeg en tjans som redaktør for Extras sektionen i skolebladet. Jeg har valgt at følge de mere kreative hold såsom fotografi og billedredigering. For ikke at glemme, har jeg også valgt at komme på et en-gelskhold der hedder kreativ skrivning, for at forbedre mit engelsk.


Annoncer

34

profil

Allehånde

teKSt: CONStaNCe HeGNeR, DDl

FOtO: RUNe JOHaNSeN

en cafÉ hVor Der skal peges

husbåden glimter i solen og vugger lidt i takt med bølgerne,somdenflyderpå.Etbedrestedtilen sommercafe kan ikke findes. gæster sidder på bådens terrasse, bag baren står en medarbejder og laver en kaffe og veronica og morten, der er praktikan ter, er i gang nede i køkkenet. ved første øjekast er det en café som alle andre caféer. kun et skilt over baren med: ”Det er ok at pege her” og tegnet for ”’tak”’, afslører, at både dansk tegnsprog og dansk talesprog er modersmål her på bådcaféen.

hvis Du hAr været forbi AmAger strAnDpArk i københAvn i løbet Af sommeren, så hAr Du måske slået et smut forbi AllehånDes båDCAfe, Der hAr hAft sin som-merDebut i år. ellers inviterer DøveblADet Dig nu meD om borD hos De Døve og hørenDe AnsAtte på båDen. AllehånDes nYe båD-CAfe er ikke sAt i søen uDen et pAr bølger og liDt moDvinD, men personAlet på båDen er glADe for uDforDringen, og sAmmen-holDet er stærkt.


døv og hørende sAmArbejder En af idemændene bag projektet er Henrik Riber, kommunikationsansvarlig i Allehånde.Det er en café, der handler om at vide-reføre tankerne fra Allehånde Køkken: Få gode folk ind – både hørende og døve – og få dem til at arbejde sammen.

Cafeen har i skrivende stund ansat 1 hørende cafébestyrer og 4 døve prak-tikanter ad gangen i et 4 ugers forløb. Projektet har dog ændret karakter fra det lå på tegnebrættet til i dag. Oprin-deligt skulle bådcaféen tilbyde unge

døve et praktikforløb på 13 uger, hvor de blandt andet skulle på hygiejnekur-sus og barista- og vinkursus for afslut-ningsvis at få hjælp til at komme videre i job eller uddannelse. Men båden er stødt på virkelighedens skær, og på grund af økonomi og jobcentrets regler om virksomhedspraktik, kan cafeen kun tilbyde et 4 ugers praktikforløb. Henrik har dog ikke opgivet håbet om cafeen som et springbræt for unge døve, der gerne vil ud på arbejdsmarkedet.

- Jeg håber på et længere praktikforløb, som vi havde tænkt fra starten. Måske bliver det muligt næste år. Man kan ikke

nå meget på en måned. Første gang du løfter armene og har lavet en perfekt kop kaffe, så skal du videre. Men jeg tror alligevel, vores praktikanter går herfra med en stor tilfredsstillelse. Det er hårdt arbejde at stå i køkkenet og i cafeen, så tanken skal være, hvis jeg kan klare det, så har jeg også mod på at prøve noget andet, fortæller Henrik.

bådcAfÉens fremtidSommeren er nu ved at gå på hæld, og stranden bliver mere og mere tom i takt med, at badegæsternes ferie slutter, men vender bådcaféen tilbage næste år i strandparken?


- Vi gør det her, fordi vi tror, vi kan. Inde i mit hoved, der håber jeg, vi har nogle døve og hø-rende ansatte til næste år, der tjener deres penge og samtidigt nogle døve i praktik. Det kunne også være rigtig fedt med en døv cafeleder, fortæller Henrik om fremtidsplanerne for bådcaféen.

frA prAKtiK tiL Arbejde?Veronica Badica på 28 år og Morten Pe-dersen på 26 år er to af de praktikanter, som har arbejdet 4 uger på Allehåndes Bådcafe denne sommer.

Hvorfor startede du i praktik?- Jeg ville gerne prøve noget nyt og få nye udfor-dringer. Jeg er uddannet dyrepasser, men det er svært at få et arbejde, så

jeg tænkte, jeg behøver ikke være så ensporet og kun se i én retning. Jeg har ikke opgivet min drøm om at være dy-repasser. Men det er også vigtigt, at jeg kan være fleksibel på arbejdsmarkedet.

Hvad har været det hårdeste?- Det var meget hårdt i starten. Der var meget, jeg skulle lære fx at bruge kasse-apparatet og anrette mad. Jeg bliver nemt frustreret, hvis jeg laver nogle fejl.

Men jeg tænkte positivt og optimistisk. Nu er det blevet nemmere og mere rutine. I dag kan jeg godt se mig selv arbejde i en café.

Hvad har været den bedste oplevelse?- Det var da mine forældre kom på be-søg. Begge mine forældre er hørende, og de havde måske tænkt, hvordan det skal fungere med døve på en café med hørende kunder. Men de blev meget imponerede, da de kom herned. Jeg tog imod deres bestilling, lavede maden og serverede for dem. Det er rart at ens forældre kan se, at man kan.

veronica badica:

Jeg er ikke bange for at prøve noget nyt!

alle bliver opfordret til at pege i caféen.

Morten og veronica i fuld sving ude i køkkenet.

profil


Hvad drømmer du om at arbejde med i fremtiden?- Jeg kunne godt tænke mig at etablere min egen virksomhed som dyretræner. Så det her er en god måde at lære, hvor-dan man skal levere en god service. Eller måske skulle jeg etablere en isvogn her på Amager Strandpark, jeg synes tit, folk kommer og spørger, om de kan købe is.

Hvorfor startede du i praktik?- Jeg har ingen uddannelse, men har været på forskellige arbejdspladser for at finde ud af, hvad jeg godt kunne tænke mig. Jeg har før været i praktik og arbej-det som chauffør i Allehånde Køkken, så da de spurgte, om jeg ville komme i praktik på cafébåden, sagde jeg, ja tak.

Hvad har været det hårdeste?- Jeg vidste ingenting om at være cafe-medarbejder. Så jeg tænkte, hvad gør man og hvordan skal jeg kommunikere med Lars (tidligere ansat, red.), der er hørende og ikke kan tegnsprog? Men kunderne og de ansatte er så glade – og det gør det nemmere at kommunikere sammen.

- Når der kommer døve kunder, spørger Lars ofte mig eller Veronica om vi vil betjene, men så siger vi til ham, at når vi nu skal be-tjene hørende, så skal han også betjene døve. På den måde prøver vi at skubbe ham lidt ud i det og lære ham lidt tegnsprog.

Hvad har været den bedste oplevelse?- At jeg har lært at kommunikere med hørende. Nu har jeg en erfaring at træk-ke på. Det er en fordel at få et indblik i den hørende verden og de forskellige kommunikationsmuligheder. Den erfa-ring kan jeg tage med til mit nye job.

Hvad drømmer du om at arbejde med i fremtiden?- Jeg har lige fået nyt job som chauffør

i et murerfirma. Jeg har været i praktik hos dem for 6 år siden i en uge, og de kunne huske mig. Så nu prøver jeg det.

Morten Pedersen:

når folk er glade, er det nemmere at kommunikere

FAKTA//Allehånde Café er en socialøkonomisk virksomhed, der er opbygget med det formål at give døve en mulighed for at komme i praktik eller arbejde i restaurationsbranchen. Hvis du er interesseret i at vide mere om projektet, så kontakt Henrik Riber på: [email protected]

veronica tager imod bestilling fra eva, der er døvblind og hendes kontaktperson Helle. Morten serverer mad for eva, der er døvblind og hendes kontaktperson Helle.

veronica tager imod betaling fra Ove G. eriksen, der er døv og besøger bådcaféen for 5. gang i år.


nyt fra ddu

DDU har været inde i en slags overgangsproces henover sommeren, da vores tidligere ungdomskonsulent Janne boye Niemelä er blevet valgt til landsformand for DDl. vi vil endnu engang ønske hende tillykke med den nye stilling.

I den forbindelse skulle DDU finde en ny medarbejder, og det blev Søren Winkel, som blev præsenteret i sidste nummer af døvebladet.

lige så snart Søren kom på DDU kontoret, blev han af formanden Coilin b. Jeritslev introduceret til DDU. en uge senere kom jeg - tina boss Dideriksen – tilbage fra sommerferien, og så var Søren og jeg i gang med oprydning på DDU’s kontor og arkiv.

I kan tro, at det var sjovt at gennemgå de forskellige materialer og ting, man har haft gennem tiderne. vi er stadig ikke helt færdige, da det er et stort stykke arbejde at rydde op i tingene, men nu ser DDU kontoret frisk og nyt ud! vi håber, at gæster der kommer forbi DDU-kontoret vil lægge mærke til det og føle sig velkommen i den gode atmosfære, der er her på kontoret.

DDU er også i gang med at have fokus på landets ungdoms-klubber, da de er vores livsline! vi skal bl.a. have et møde med ungdomsklubben 3U som nu hører under Fredericia tegnsprogsforening om et eventuelt samarbejde med DDU, så vi kan genetablere 3U som en ungdomsklub under DDU - som i de gode gamle dage. vi håber, at der er folk derude i landet, der er friske på at oprette en ny klub, som fyrene hos Gentlemens Finest gjorde.

DDU vil gerne se på, om vi kan opdatere eller lave en ny mere frisk hjemmeside, som er mere tidssvarende. Så I kan forvente nogle forskellige ændringer og mange nye news fra DDU fremover, da der er friske hjerner, der arbejder hurtigt her på kontoret, og som kommer med nye ideer og energi til DDU’s forskellige projekter.

vi i DDU ser frem til et godt samarbejde med jer alle sam-men og frem til en ny og spændende periode for DDU.

ddU I oVergAngsproCes

tina boss Dideriksen, kontorelev og Søren Winkel, ungdomskonsulent

eFterLYsnIng AF gAmLeVIsUALIsbLAdeUnder oprydningen har vi også fundet alle de gamle numre af visualis, der er blevet lavet gennem tiden. vi drømmer om at kunne samle alle blade, der er lavet indtil dags dato, i et flot indbundet samlet værk. Så vil vi fremover kunne kigge tilbage og huske de gode tider :-) vi mangler 2 numre, som vi gerne vil efterlyse, så hvis nogen af jer har et eller to af disse blade: Årgang 8 (2002) nr. 4 og Årgang 11 (2005) Nr. 1., så kontakt os!! vi vil meget gerne have dem.

Du kan kontakte os her på kontoret, eller pr mail: [email protected] eller [email protected]

af tina boss Dideriksen

ddU og FremtId

nyt om navne

af tina boss Dideriksen

Fødselsdage

95Hans Chr. LassenBindslev29. september

90Arne Christian ChristensenMårslet6. november

80Jørgen WangehoffKøbenhavn SV10. oktober

75Else Kyhn TangeFrederikssund26. oktober

Inger JustesenSkovlunde14. november

70Arne KlinkvortKøbenhavn N11. oktober

Kirsten NielsenHornbæk24. oktober

Bitten Yvonne Visborg HjettingBrøndby9. november

Ingelise JohansenNyborg10. november

65Freddie JensenBrøndby Strand10. oktober

Ninna Else JensenSlagelse18. oktober

Niels PaaschBramming30. oktober

Kristian S. JørgensenVejle4. november

Bodil Birgit BrixenHøjbjerg16. november

60Egon KristensenHerning23. oktober

Berit Groth PedersenTørring1. november

Till

ykke

KONtaKtaNNONCe

Jeg søger en kvinde/dame i alderen 30-60 årJeg søger en kvinde/dame i alderen 30-60 år.Jeg er døv og 52 år. Jeg bor i Jylland, hvor jeg har hus med have og fast arbejde.

Mine interesser er gåture, madlavning, hygge, mv. Du må gerne vedlægge et foto af dig selv i brevet til mig. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Billet mrk. 437

KONtaKtaNNONCe

Hej med digJeg er en kvinde på 45 år og tegnsprogsbruger. Jeg søger en rar mand til hyggeligt samvær. Det er underordnet om du er hørende, tunghør eller døv.

Din alder er mellem 39 og begyndelsen af 50’erne. Vi kunne mødes og lære hinanden at kende.

Billet mrk. 436

Hjertelig takHjertelig tak til alle som deltog ved Kaj Th. Olesens bisættelse.

Tak for de mange besøg, bidrag og de smukke blomster. På familiens vegne Rosmarie Olesen



møder og sammenkomster

DØVES PENSIONISTKLUB ’’FYNBOERNE’’Mødested: Abigaelsvej 12, Odense CHver anden tirsdag i lige uger fra kl. 13.00-17.00. kaffebord kl.14.30

oKtober4. oktober: Oktober Bankospil.

18. oktober: Tip 13 rigtige af Europa,s flag. Varm kakao/flødeskum og hjemme-bagte boller.

november1. november: Frit samvær. Medlemmerne er velkommen at bidrage med noget.

15. november: Vi får besøg af Døvblindekonsulent Jette Jørgensen.

”FRECIA” – FREDERICIA DØVES PENSIONISTKLUB

september29. september: Foredrag af Flemming Såby om alkoholproblemer.

oKtober13. oktober: Efterårsbanko. Kl. 13:00: Salg af spilleplader. Kl. 13.30: Bankospillet starter.

27. oktober: Bustur til Kolding sygeplejemuseum.

november11. november: Hygge med kaffe og spisning. Vi begynder med kaffe og småkager. Kl. 16.30 spiser vi varm ret.

ÅRHUS DØVEFORENING OKTOBER

8. oktober kl. 14.00: Bankospil i Aarhus Døve-forening, Engtoften 7A, 8260 Viby J. Døren åbnes kl. 13.00. Der er 18 præmier plus en hovedpræmie på kr. 1.500. Bankospillet er arrangeret af Midtjyske Døves Lystfiskere. Kom og støt os.

”ÅKANDEN” – ÅRHUS DØVES PENSIONISTKLUB Fast mødested: Langenæs Handicap Center kl. 9.30-13.00

september29. september: Mario Julio fortæller om hans opvækst i Chile. Der er tolk.

oKtober12. oktober:Frit samvær.

26. oktober: Karsten Torst Petersen fortæller om sit liv uden arme. Han føler sig ikke handicappet. Der er tolk.

november9. november: Jule-Banko.

MIDTJYSK DØVEFORENING

september 24. september kl. 9.30: Morgenkaffe og træning i Billardklubben ”52”.

oKtober1. oktober Kl. 13.00: Whistunion i Århus med Whistklubben Midtjyden.

6. oktober Kl. 14.00: Foredrag v/ døvepræst Christina E. i Pensionistklubben Heden.kl. 18.30: Whist / 12 tips hos Whistklubben Midtjyden.

8. oktober: Kl. 9.30: Morgenkaffe og træning hos Billardklubben ”52”.

20. oktober: Kl. 14.00: Frit samvær (efterårsferie) hos Pensionistklubben Heden.kl. 18.30: Whist / 12 tips hos Whistklubben Midtjyden.

23. oktober: Kl. 15.00: Bankospil hos Midtjysk Døveforening.

november3. november: Kl. 14.00: Bankospil hos Pensionist-klubben Heden. Kl. 18.30: Whist/12 tips hos Whistklubben Midtjyden.

4.-6. november: Weekend-hyttetur/Julefrokost med Billardklubben ”52”.

VESTSJÆLLANDS DØVEFORENING

oKtober29 oktober:Kl. 13.00: Gudstjeneste i Jacobskirken, Astervej 11, Roskilde. Derefter kaffebord og bankospil.

Foto

: Mar

tin D

am K

riste

nsen


ældre

Projektleder Katrine Johannsen EskelundDanske Døves LandsforbundSøren Frichs Vej 38 K, 1. sal, Kontor 18, 8230 ÅbyhøjEmail: [email protected]: 2929 5296

Ældrevejleder Region Hovedstaden og SjællandAnne Margrethe PhilipsenJagtvej 223, 1., 2100 Kbh ØEmail: [email protected]: 2026 4586Fax: 4439 1369Teksttlf: 3927 6732Tlf: 4439 1350

Ældrevejleder Region Midt- og NordjyllandJosephine AnkerSnaregade 12,1, 1205 Kbh K.Email: [email protected]: 2929 3974Fax: 3524 0920

Ældrevejleder Region SyddanmarkMette WashuusSnaregade 12,1, 1205 Kbh K.Email: [email protected]: 2929 5144Fax: 3524 0920 Kan efter aftale træffes i Tegnsprogsforening, Fredericia

SeniorkonsulentPia Flindt-Jacobsen Aalborg KommuneDøves Kulturcenter Grønlands Torv 18,1, 9210 Aalborg SØEmail: [email protected]

ældrevejledning for døve

træFFetIder For æLdreVejLederne

anne MargreTHe PHILIPsen PENSIONISTKLUB

brohusKLubben, KøbenhAvnTorsdag den 6. oktober kl. 09.30-10.30 vALdemAr sejr, ringstedTorsdag den 20. oktober kl. 13.00-15.00 KIRKE

Døves Kirke, FrederiksbergOnsdag den 26. oktober kl. 10.00-11.30

MeTTe wasHuus PENSIONISTKLUB

fynboerne, odenseTirsdag den 1. november kl. 13.00Tirsdag den 29. november kl. 13.00 freciA, fredericiATorsdag den 13. oktober kl. 14.00Torsdag den 10. november kl. 14.00 KIRKEKerteminde KirKeSøndag den 9. oktober kl. 14.00

sct. nicoLAi KirKe, KoLding Søndag den 20. november kl. 14.00

JosePHIne anker PENSIONISTKLUB

åKAnden, århusOnsdag den 12. oktober kl. 10.00Onsdag den 9. november kl. 10.00Onsdag den 7. december kl. 10.00 heden, herning.Torsdag den 3. november kl. 13.00 svAnereden, horsens.Torsdag den 29. september kl. 9.00Torsdag den 13. oktober kl. 9.00Torsdag den 10. november kl. 9.00 KIRKE

søndermArKsKirKen Koldingevej 79. ViborgSøndag den 2. oktober kl. 13.00

torsted KirKe Ørnstrupvej 23. Horsens Søndag den 6. november kl. 14.00

sKive gL. KirKe Frederiksdal Alle 1B, SkiveLørdag den 3. december kl. 14.00

42 familie

regIon MIDT-norDforældrevejleder katrine eskelund

forÆLdreArrAngement: hjælp vi har fået børn!Dato: 3. oktoberTid: kl. 19-21Sted: Utzon Centeret, Aalborg

Familievejleder Lola Jensen vil på en levende og humoristisk måde give inspi-ration og forslag til at undgå almindelige konflikter mellem børn og forældre i hverdagen. Hendes oplæg er fyldt med eksempler fra familiers hverdag og giver os mod til at fastholde den opdragelse, vi selv tror på.

Forældrevejlederen sørger for tilmelding til arrangementet og bestilling af tolk. Til-melding er efter først-til-mølle princippet.

Tilmelding senest d. 19. september til forældrevejleder Katrine Eskelund.

forÆLdreArrAngement: Loppemarked for børnDato: 29. oktoberTid: kl. 11-14Sted: Døves Kulturcenter, Aalborg

Medbring biler, bøger, dukker, bolde – ja, alt det legetøj, som du ikke leger med længere, og sælg det billigt til andre børn, forældre eller bedsteforældre, som lige mangler det, du har.

Der vil være underholdning for børnene, og forældrevejledningen serverer en let frokost. Alle er velkomne! Tilmelding er nødvendig.

Tilmelding senest d. 14. oktober til for-ældrevejleder Katrine Eskelund.

forÆLdreArrAngement: taler i forbi hinanden?Dato: 7. novemberTid: kl. 19-21.30Sted: Trekanten, Sebbersundsvej 2A,

Aalborg SØ

Sexolog Pernille Hald holder foredrag. Få forklaringen på, hvorfor nogle mænd og kvinder ofte hakker på hinanden. I

dette foredrag får du råd om, hvordan du stopper en konflikt og helt undgår, at den kommer. Tag hinanden i hånden og kom til foredrag, og få nye værktøjer til kom-munikationen i parforholdet.

Forældrevejlederen sørger for tilmelding til arrangementet og bestilling af tolk. Til-melding er efter først-til-mølle princippet.

Tilmelding senest d. 1. oktober til for-ældrevejleder Katrine Eskelund.

regIon øsTforældrevejleder Tina erlandsen

bAbycAfe: rytme- og sansemotoriske lege v. fysioterapeut marianne mogensenDato: 21. septemberTid: kl. 10-12Sted: Cafe MÆT, Valgårdsvej 8, Valby

Forældrevejledning til Døve har lånt et lokale hos Cafe MÆT, som vi kan have helt for os selv. Lækker morgenmad kan købes på stedet.

Fysioterapeut Marianne Mogensen vil give dig tips til, hvordan du kan lave rytmik sammen med din baby. Hun vil desuden give dig gode eksempler på sansemotoriske lege, som du kan prøve hjemme med din baby. Medbring selv liggeunderlag/tæppe.

Tilmelding senest d. 9. september til for-ældrevejleder Tina Erlandsen.

forÆLdreArrAngement: hvordan skaber du stærkere børn?Dato: 3. oktoberTid: kl. 19-21Sted: Taastrup Kulturcenter,

Poppel Alle 12, Taastrup

Kom og hør Carl-Mar Møllers foredrag og få inspiration. Der er fokus på børn og forældres trivsel samt rettigheder. Carl-Mar vil blandt andet fortælle om:• Undertrykkelsenafdrengensmaskuline

udvikling• Undertrykkelsenafpigensfeminine

udvikling

Projektleder Charlotte BuchDanske Døves LandsforbundSnaregade 12, 1.1205 København KEmail: [email protected]: 2364 7258

sYDRegion SyddanmarkForældrevejleder Malene MelanderEmail: [email protected]: 2364 7228

øsTRegionerne Sjælland og HovedstadenForældrevejleder Tina ErlandsenEmail: [email protected]: 2364 7238

MIDT-norDRegionerne Midtjylland og NordjyllandForældrevejleder Katrine Johannsen Eskelund Email: [email protected] Mobil: 2929 5296



forældrevejledning for døve

• Drengensindrekriger• Pigensindremoder• Hvorforbliverdrengenlukket?• Hvordanåbnerdudinsøn?• Hvordanstyrkerdubørnenes

selvtillid?• Forskelpåatopdragedrengeogpiger

Tilmelding seneste d. 18. september til forældrevejleder Tina Erlandsen.

bAbycAfe: forældre største fejlkøb til deres baby v. forældrevejleder tina erlandsenDato: 12. oktoberTid: kl. 10-12Sted: Tegnsprogsforeningen af 1866,

Brohusgade 17, København

Forbrugerrådet ”TÆNK” har lige offentliggjort en artikel fra det engelske magasin ”Which!”. Artiklen fortæller om en undersøgelse i England af de mest unødvendige ting, som nybagte forældre har købt. 1000 læsere blev spurgt ad, og svarene på hvad deres største fejlkøb er, kan du høre om, når du kommer.

Kom og snak med andre forældre om dine og andres erfaringer med fejlkøb til jeres baby.

Tilmelding senest d. 7. oktober til for-ældrevejleder Tina Erlandsen.

bAbycAfe: mini-loppemarkedDato: 26. oktoberTid: kl. 10-12Sted: Tegnsprogsforeningen af 1866,

Brohusgade 17, København

Er babytøjet blevet for småt, eller er der babyting, som jeres baby ikke bruger længere?

Kom med tingene og sælg/byt med andre forældre. Der vil også være so-cialt samvær med dejlig morgenmad og erfaringsudveksling med andre forældre og forældrevejleder Tina Erlandsen.

Tilmelding senest d. 24. oktober til for-ældrevejleder Tina Erlandsen.

regIon sYDForældrevejleder Malene Melander

bAbycAfe: hvordan leger og tumler jeg med mit barn?Dato: 20. septemberTid: 10.30-13Sted: Fredericia Tegnsprogshus,

Egeskovvej 3, Fredericia

Charlotte Junge, som er uddannet motorikvejleder, kommer og holder en times oplæg om sansemotorik. Derefter vil hun vise forældre og børn, hvordan der kan leges og tumles, så børnenes motorik styrkes.

Der vil blive serveret let frokost.

Tilmelding senest d. 14. september til forældrevejleder Malene Melander.

bAbycAfe: babysvømningDato: 25. oktoberTid og sted: Information følger

– kontakt evt. Malene Melander

Forældrevejleder Malene Melander er ved at undersøge mulighederne for babysvømning:

Kolding Slotsøbad har babysvømning hver dag fra kl. 11-12, hvor alle bare kan komme. Der er også mulighed for at invitere en instruktør til Fredericia-skolens svømmebassin.

Mere information følger. Du er også velkommen til at kontakte forældrevej-lederen.

Tilmelding senest d. 10. oktober til for-ældrevejleder Malene Melander.

forÆLdreArrAngement: er du forælder til et barn med Adhd/Add?Dato: 27. oktoberTid: kl. 19-21Sted: Stjernevejsskolen, Mosegade 75,

Hedensted

Foredrag om ADHD/ADD ved oplægs-holder Michael Grangaard. Foredraget vil give dig større indsigt i udfordrin-gerne omkring barnet. Der vil blive givet løsningsforslag til, hvordan man på bedst mulig måde kan hjælpe og forstå den unge i hverdagen. Der tages udgangspunkt i netværket omkring den unge – her tænkes på familie, venner, skole og fritid.

Forældrevejlederen sørger for til-melding til arrangementet og bestilling af tolk.

Tilmelding senest d. 7. oktober til for-ældrevejleder Malene Melander.

bAbycAfe: nærmere information følger – sæt kryds i kalenderen!Dato: 8. novemberTid: kl. 10.30-11.30Sted: Fredericia Tegnsprogshus,

Egeskovvej 7, Fredericia

forÆLdreArrAngement: når børn tisser i sengenDato: 17. novemberTid: kl. 19-21Sted: Kolding FOF, Ågade 17, Kolding

Lise Larsen er uddannet sygeplejerske og medarbejder ved Center for Børne-inkontinens. Hun giver her et inspire-rende og oplysende foredrag om børn med vandladningsproblemer. I dag lider mere end 50.000 børn af en eller anden form for inkontinens. Få viden om bag-grunden for dit barns problem, hvad du selv kan gøre, og hvor du kan henvende dig for hjælp og støtte. Lisa Larsen giver også forslag til hvilke hjælpemidler, der kan give en lettere hverdag, når man har et barn, der tisser i sengen eller ikke kan nå på toilettet i tide.

Forældrevejlederen sørger for tilmel-ding og bestilling af tolk.

Tilmelding senest d. 1. november til forældrevejleder Malene Melander.

Annoncer Annoncer

Annoncer Annoncer


døveprÆster(LL) Lise Lotte Kjær Hjortespringvej 107 2730 Herlev

Alm. tlf: 4453 4222 Fax: 4453 4233Mobil (3G): 3179 9957Email: [email protected]

Træffes som regel i kirken torsdag kl. 10-11, samt efter aftale. Mandag fridag.

(ML) Marie-Louise Bork Winther Højgårds Allé 67 2900 Hellerup

Tlf./SMS: 3022 2199 Fax: 3322 2199Email: [email protected]

Træffes som regel i kirken onsdag kl. 12-13, samt efter aftale. Mandag fridag.

døves KirKeTeksttlf: 3535 0854Alm. tlf: 3535 0844Fax: 3536 1102Alm. tlf. og teksttlf. i præsteværelset: 3539 1102Email: [email protected]

Find kirken på Internettet: www.doeveskirke.dk Der er åbent hus i menighedshuset hver onsdag kl. 10-13. Indgang fra parkeringspladsen. Alle er velkomne.

Kordegn og sognemedhjÆLperHeidi NissenSMS: 5144 2866E-mail: [email protected]

KirKetjenerJanet AndersenSMS: 5144 2924E-mail: [email protected]

kirker

København, sjælland, lolland-Falster og bornholmAlle gudstjenester øst for Storebælt foregår på dansk tegnsprog

septemberSøndag d. 25. september kl. 1414. søndag efter TrinitatisPræstø Kirken, Klosternakken 25, Præstø.

oKtober Søndag d. 2. oktober kl. 1415. søndag efter TrinitatisDøves Kirke, København, ML.Efter gudstjenesten er der foredrag ved Elisabeth Holtegaard om Nigeria!

Søndag d. 9. oktober kl. 1416. søndag efter TrinitatisPræstevang kirke, Tamsborgvej 2, Hillerød.

Torsdag d. 13. oktober kl. 14PlejehjemsgudstjenesteSølund, Ryesgade 20, København.

Torsdag d. 27. oktober kl. 10PlejehjemsgudstjenesteNærum, Egebækvej 159, Nærum, ML.

Lørdag d. 29. oktober kl. 13Jakobskirken, Astervej 11,Roskilde, ML. Banko.

november Søndag d. 6. november kl. 14Døves Kirke, København, ML.Alle Helgens dag.

Torsdag d. 10. november kl. 14PlejehjemsgudstjenesteSolterrasserne, Johan Krohns Vej 8, Valby, LL.

Søndag d. 13. november. kl. 13 21. søndag efter TrinitatisNordre Kirke, Stubbekøbingvej 105, Nykøbing Falster, LL.Banko.

se også ttV s. 736

for gudstjenester i

alle regioner.

Ret til ændringer forbeholdes.

børn deltager i altergang med døvepræsten lise lotte Kjær i De Døves Kirke, København.


sydjylland og Fyn

døveprÆster(KT) Karen Tikjøb Anneksvej 7, Norring 8382 HinnerupFax: 7551 3872Mobiltlf.: 2041 7362E-mail: [email protected](Afspadserer fra 1. oktober, kontakt herefter Christina Ebbesen)

(CE) Christina Ebbesen Kildeskoven 74 7000 FredericiaMobiltlf.: 2987 5758E-mail: [email protected]

Præsterne træffes som regel på Ulleruphus torsdage eftermiddag, samt efter aftale.

september

Søndag d. 25. september kl. 14 Sct. Michaelis Kirke,Vendersgade 30 B, Fredericia, KT.Afskedsgudstjeneste – efterfølgende reception. Alle er velkomne.

Onsdag d. 28. september kl. 14.30Kirkesalen Ulleruphus,Lumbyesvej 28, Fredericia, KT + CE.For beboerne på plejeafdelingen.

oKtoberSøndag d. 2. oktober kl. 14Sct. Marie Kirke,Kirke Allé 6, Sønderborg, CE.

Søndag d. 9. oktober kl. 14Kerteminde Kirke,Langegade 4, Kerteminde, CE.Kaffebord på Tornøes Hotel og fore-drag om taltegn ved ”Rødtop.

Søndag d. 23. oktober kl. 14Erritsø Kirke,Bytoften 4, Fredericia, CE.

Onsdag d. 26. oktober kl. 14.30Kirkesalen Ulleruphus,Lumbyesvej 28, Fredericia, KT + CE.Gudstjeneste for alle. Foredrag og billeder fra Australien ved Ingrid Mouritsen og Niels Villadsen.

november Søndag d. 6. november kl. 13Hans Tausens Kirke,Rugårdsvej 62, Odense. CE.Døveforeningen arrangerer kaffebord og banko.

midt- og nordjylland

døveprÆster(EL) Erik Lundager Humlestien 2 9230 Svenstrup Alm. og Teksttlf: 9831 8889Fax: 9831 8885Mobil/SMS: 2927 1018Email: [email protected]

(IS) Irene Schjødt Banevej 13, Hansted 8700 Horsens

Alm tlf: 7565 6458SMS: 3024 6458Fax: 7565 6459Email: [email protected]

septemberSøndag d. 18. september kl. 14Langenæskirken, Langenæs Allé 61, Århus, EL.Kaffe i kirkens lokaler.

oKtoberSøndag d. 2. oktober kl. 13Søndermarkskirken, Koldingvej 79, Viborg, EL.Efter gudstjenesten er der kaffe i kirkens lokaler og døveforeningen Midt-Vest afholder bankospil.

Søndag d. 16. oktober kl. 14Bistrupkirken, Ringvejen 7, Hjørring, IS.Kaffe i kirkens lokaler.

Søndag d. 23. oktober kl. 14Hedeagerkirken, Gl. Kirkevej 33, Herning, IS.Kaffe og banko i Døvehuset, Gl. Skolevej 29 A, Herning. Arrangeres af Midtjysk Døve- forening.

Søndag d. 30. oktober kl. 14Langenæskirken, Århus, IS.Kaffe i kirkens lokaler.

novemberSøndag d. 6. november kl. 14Torsted Kirke, Ørnstrupvej 23, Horsens, IS.Kaffe og banko i Sognehuset.Arrangeres af Horsens Døveforening.

Søndag d. 6. november kl. 14Hans Egedes Kirke, Aalborg, EL.Kaffe og banko i Kulturcenteret.Arrangeres af Aalborg Døveforening.

Søndag d. 13. november kl. 14Mølholm Kirke, Niels Skousvej 13 A, Vejle, IS.Kaffe og banko på Døveslottet, Ved Vandværket 1, Vejle.Arrangeres af Vejle Døveforening.

Søndag d. 27. november kl. 14Bistrupkirken, Hjørring, IS.Kaffe i kirkens lokaler.

gudstjenester for døve

Annoncer

Documents

Fokus · 2017-06-08 · foKus Xvi verdensK ongres 8 gLobAL deAf renAissAnce 14oXpop v 19 bAgom Wfd 12 13 34 døvebladet september 2011 120. årgang ISSN 0908 – 9454 ... den globale