FOKUSØRESUNDN Y T O M Ø R E S U N D S R E G I O N E NN R 4 S E p T E M b E R 2 0 0 8

Kraften fra to kulturer har ført til succes for den malmöbaserede virksomhed Boozt på markedet for e-handelsløsninger.

– Quality og speed. Det er Sverige og Danmark i en nøddeskal, siger delejeren Lars Munch Johansen.

Side 8 – 9

To kulturer giver succes i Malmö

”Flagskib” kangive konkurrencekraftSide 6 – 7

Danska Torpare: Nejtil dobbeltbeskatningSide 12

Nye regler for udenlandske ejendomme Side 13

Johan og Ulrika Faerch driver en babysvømmeskole i Malmö.

”Sverige er mere erhvervs-venlig end Danmark”Side 14

Det er ikke nok at kende sig selv, når man skal konkurrere om international opmærksomhed. Det hævder Marin Boisen, ekspert i citymarketing,

som har forsøgt at udpege nogle af Øresunds-regionens vigtigste konkurrenter i Europa.

Side 4 – 5

Ekspertråd til regionen:Her er konkurrenterne

Anders Borg: Begge skal være tilfredse med skatteaftalenSidste side

LEDEREuropas tyngdepunktflytter nordpåSide 2

Svensk protest moddansk handelshindringSide 3

Teamet bag dansk-svenske boozt på tagterassen til virksomhedshuset Minc i Malmö.

betalt for at sende avisen over sundet. Og Helsingborgs Dagblad og Jyllands-Posten kom-mer med posten et par dage efter udgivelsen.

Side 10 – 11

Du kan få Berlingske og Politiken til morgen-maden i Skåne på udgivelsesdagen uden ekstra omkostninger. Men Sydsvenskan, Helsingborgs Dagblad og Jyllands-Posten tager sig ekstra

Stor forskel i dagbladsservice

2 / F O K U S Ø R E S U N D S E P T E M B E R 2 0 0 8

Redaktion:Thomas Hedberg (redaktør)Jacob VestergaardMagnus Jandobritt AndresenKarsten LängerichGitte Tage Stoustrup

Dette og tidligere nyhedsbreve kan også læses på www.oresundsbron.com

ISSN: 1600-972X

Øresundsbro KonsortietVester Søgade 10 1601 København VTlf. 33 41 60 00Fax 33 41 61 02

redaktionen@oresundsbron.com

Design: bGRApHICTryk: KLS Grafisk Hus, KøbenhavnTrykt oplag: cirka 17.000 stykInternet: cirka 6.000 abonnenter

Ansvarlig udgiver:Caroline Ullman-Hammer

Ved årsskiftet får øresundstogene ny operatør, DSB First, og det er der store forventninger til. Togpendlernes hverdag er stadig præget af overfyldte tog og forsinkelser. Og det er svært at forstå, at man skal have en halv vogn til førsteklassespassagerer, hvor man hverken må stå eller sidde, selv om toget er fuldt, og til trods for at der næsten altid er ledige pladser på første klasse. Det skaber til stadighed konflikter mellem togpersonale og passagerer.

Derfor har jeg et råd til DSB First: Afskaf første klasse på øresundstogene. Det er vigtigere at få plads til flere passagerer og at skabe bedre stemning på toget end at beholde en fredet zone til dem, der har råd til at betale en højere pris.

Hvis man bygger førsteklasseskupéerne om, bliver der skabt ekstra siddepladser og ekstra ståpladser, togpersonalet får et bedre arbejds-miljø, og passagererne bliver behandlet som kunder og ikke som et problem.

Thomas Hedberg, redaktørthh@oresundsbron.com

Nedlæg 1. klasse i øresundstogene

Det handler om mennesker– og ikke om stål og beton

plan inden for områder som innovation, forsk-ning, økonomisk vækst og – ikke mindst – livs-kvalitet for borgerne. Et rigt udbud af mulig-heder kommer ud af den velstand, som broerne – de fysiske som igangsættere for de mentale – kommer til at generere.

Men det er ikke gjort med investeringer i jernbaneskinner, motorveje, broer eller tunneler. Det er menneskenes idérigdom og evne til at udnytte mulighederne, som skaber dynamikken, væksten og kvaliteten i den daglige tilværelse.

Vi vil høre mange skåltaler i den kommende tid om perspektiverne i Femern-projektet. Og heldigvis er rigtig mange interessenter allerede gået i gang med at arbejde for at virkeliggøre det egentlige formål med broen: velfærd for menneskene omkring!

Måske fordi mange har været en del af – eller har fulgt med i – udviklingen i Øresundsregionen: Her blev skåltalerne kaldt fantasifulde og urealistiske i år 2000. Men de blev til virkelighed allerede fem, seks år senere. Og det var borgerne, der gjorde dem virkelige.

Infrastrukturen er blot katalysatoren, der får idérigdommen til at vokse gennem bedre kontakter.

Jacob Vestergaard markedsdirektør, Øresundsbron

Onsdag den 3. september 2008 rykkede Europas tyngdepunkt længere mod nord, op mod Skandinavien og Baltikum og væk fra London, Paris, Amsterdam, Frankfurt eller Milano.

Den dag blev regeringstraktaten om at bygge en bro over Femern Bælt nemlig underskrevet af den tyske og den danske trafikminister. Et nyt stort stykke infrastruktur føjes til rækken af store projekter, som Danmark og Sverige har gennemført gennem de sidste 20 år.

Den gode infrastruktur med veje, havne, lufthavne og jernbaner fremhæves som en af de allervæsentligste konkurrencefordele, når Øresundsregionen omtales i den internationale konkurrence om investeringer, forskning og vækst.

Og med Femern Bælt-broen føjes yderligere potentialer til: Vi knyttes sammen med Nordtyskland i en region, der snævert set har 8 – 10 millioner indbyggere, men i virkelig-heden bliver et center i en region med over 50 millioner indbyggere, 30 universiteter – og nogle af verdens førende økonomier.

Kan alle parter i dette nye, perspektivrige projekt finde sammen og arbejde for udvikling af mentale broer i massevis mellem Øresunds-regionen og Nordtyskland, så kan vi få en størrelse, hvor vi kan være med på verdens-

Femern bælt-broen rykker Europas tyngdepunkt længere mod nord.

F O K U S Ø R E S U N D S E P T E M B E R 2 0 0 8 / 3

Lov om udstationering af lønmodtagereFra og med den 1. maj 2008 skal

alle udenlandske virksomheder,

som udstationerer medarbejdere

i Danmark, registreres i Registeret

over Udenlandske Tjenesteyder

(RUT). Det medfører for eksempel,

at et svensk blikkenslagerfirma

forud for hver opgave i Danmark

blandt andet skal oplyse, hvilke

medarbejdere der skal udføre

arbejdet, hvor samt start- og

slutdato. Dette skal gøres senest

den dag, arbejdet påbegyndes.

Man behøver ikke at indberette

visse kortere udstationeringer

– højst otte kalenderdage. Dog

skal alle udstationeringer inden

for byggebranchen anmeldes.

Formålet med loven er at give

myndig hederne og arbejds-

markedets parter bedre kontro l-

muligheder og overblik over

udenlandske virksomheder og

deres ansatte og er en følge

af et EU-direktiv, ifølge hvilket

medlemslandene pålægges

at sikre, at udstationerede løn-

modtagere arbejder under samme

arbejds- og ansættelsesvilkår,

som gælder i det pågældende

medlemsland.

– Vi har rejst sagen mod Danmark og har samtidig indgivet vores retslige analyse, som tydeligt påviser, at indberetningspligten strider mod EF-rettens artikel 49 om fri bevægelighed. Danske SOLVIT skal føre sagen, siger Markos Montmar Stavroulakis, jurist og chef for det svenske SOLVIT. SOLVIT er et netværk med repræsentation i alle EU-/ESS-lande, som har til opgave at agere, når lovgivningen omkring det indre marked ikke anvendes korrekt.

Fra og med den 1. maj i år skal alle udenlandske virksomheder, som udstationerer medarbejdere i Danmark, indsende en formular til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen med oplysning om navn på de medarbejdere, der skal udføre arbejdet, samt om opgavens varighed. Forinden da skal virksomheden også have momsregistreret sig i Danmark.

Skattekontrol

Det tilgrundliggende argument for lovændringen er blandt andet ønsket om bedre kontrol af overholdelse af skatteregler og arbejdsmiljø-regler. Men som indberetningsformularen er udformet nu, har Markos Montmar Stavroulakis svært ved at se, hvordan myndighederne kan koble for eksempel en bestemt håndværker til en bestemt arbejdsplads, hvilket i så fald ikke stemmer overens med lovens hensigt.

– Vi beder dem forklare, hvordan det skal gå til, at danske SOLVIT skal tjekke med de dan-

ske myndigheder, hvordan det er konstrueret, hvordan det skal fungere, og hvordan de begrunder det rent EF-retligt, siger Markos Montmar Stavroulakis.

Særregler for udenlandske virksomheder behøver ikke automatisk at være i strid med EF-retten. Det afgørende er netop, at man kan begrunde restriktioner i den fri bevægelighed med behovet for at sikre, at gældende regler på arbejdsmarkedet virkelig bliver overholdt.

– Gør det det, så er det næste spørgsmål, om målet kan nås med mindre omfattende tiltag, det vil sige, om tiltagene står i proportion med hensigten.

Diskriminerende?

Markos Montmar Stavroulakis mener også, at det er uklart, hvad der gælder for danske virksomheder med driftssted i eksempelvis Sverige, som udstationerer personale fra udlandet i forbindelse med opgaver i Danmark.

– Gælder loven ikke dem, så er den diskrimi-nerende, da man i henhold til EF-retten ude-lukkende kan påberåbe sig forhold som almen lovlydighed, helbred og sikkerhed for at indskrænke den fri bevægelighed.

Danske SOLVIT har fået ti uger til at svare.

Den danske lov, som tvinger svenske virksomheder til forlods at indberette det arbejde, de vil udføre i Danmark, strider mod EF-retten. Det mener det svenske SOLVIT-center, som sorterer under Kommerskollegium, Sveriges myndighed for udenrigshandel og handelspolitik.

Svensk protest mod dansk handelsbarriere

SOLVIT løser hurtigt problemetNetværket SOLVIT er oprettet for at sikre, at enkeltpersoner og virksomhedsejere får hurtig og enkel hjælp til at løse problemer, som skyldes, at lovgivningen omkring det indre marked ikke anvendes rigtigt. Der er et SOLVIT-center i hvert enkelt EU-/ESS-land. Netværket har af regeringerne fået til opgave at løse denne type problemer inden for ti uger.

Af Magnus Jando

4 / F O K U S Ø R E S U N D S E P T E M B E R 2 0 0 8

Martin Boisen er dansker, og fra Holland følger han med interesse Øresundsregionens anstrengelser for at få en plads på verdens-kortet. Man han tror ikke, at omverdenen forstår begrebet Øresundsregionen. Omver-denens opfattelse er snarere, at det handler om ”København og den der anden by” (Malmö).

Kampen om opmærksomheden, som lokker virksomheder og turister til en by eller en region, kaldes ”citymarketing”, og det er ble-vet en stadig vigtigere form for markedsføring. I Øresundsregionen er Region Skåne, Malmö

Turism, Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, Øresundsbro Konsortiet, Øresund Science Region og Medicon Valley derfor blevet enige om at danne et fælles Forum for markedsføring af Øresundsregionen.

– Det er godt at have et fælles billede af Øresundsregionen, siger Martin Boisen. The Human Capital, som regionen markeds-føres under, er et stærkt brand, og at bevare velfærdssystemet er en vigtig konkurrence-faktor. Men man skal ikke kun remse op, hvad man allerede er god til, men også sætte mål op for, hvad man gerne vil være god til, og hvem der er de vigtigste konkurrenter.

Konkurrenter over hele Europa

– Det er nærliggende at betragte de andre skandinaviske hovedstæder og muligvis Berlin og Hamburg som de vigtigste konkurrenter. Men hvis man tager de forskellige sektorer i betragtning, konkurrerer Øresundsregionen også med andre regioner i Europa – især hvad angår de hotteste sektorer som videnøkonomi og lifescience. Og her kommer den hårdeste konkurrence fra andre regioner end søster-regionerne i Skandinavien.

Martin Boisen kommer her med et bud på Københavns/Øresundsregionens vigtigste konkurrenter inden for forskellige sektorer:

Messer og udstillinger:Berlin, Stockholm, Milano, Amsterdam, Edinburgh, Manchester og Frankfurt.

Modeindustri:New York, Paris, Barcelona og Milano.

Af Thomas Hedberg, fo to Magnus Jando

– Man skal ikke kun betragte sig selv, når man vil konkurrere om den internationale opmærksomhed. Man skal også forsøge at definere sine konkurrenter og deres kompetenceområder. Det siger Martin Boisen, docent i social geografi og planlægning ved universitetet i Utrecht, Holland.

”Øresundsregionen skal definere konkurrenterne”

Expert på i citymarketing:

Øresundsregionens konkurrenter.

F O K U S Ø R E S U N D S E P T E M B E R 2 0 0 8 / 5

Design og kreativitet:Rom, Amsterdam, Berlin og Helsinki.

Videnøkonomi (konkurrence om højtuddannet arbejdskraft):Stockholm, Helsinki, London, Paris, New York, Californien, Schweiz og Japan.

Life science (industriel forskning og udvikling):Stockholm, Leiden (Holland), München og Heidelberg.

Overvurderede brands

– Find ud af, hvad dine konkurrenter gør. Visse byer og steder har et brand, som er bedre end indholdet. Oxford og Cambridge er for eksempel utroligt stærke brands, men uden nødvendigvis at have fantastiske uddannelser. Mange begynder deres uddannelse her i Utrecht og tager derefter deres afsluttende eksamen i Oxford. Vender de tilbage, er det ikke noget problem, men hvis de bliver i Oxford eller tager til USA, så er det et problem, da Utrecht dermed mister kompetencer.

Når man vælger, hvad man skal satse sine markedsføringspenge på, er det også vigtigt at vide, hvilke markeder der rummer ekspansions muligheder. Ifølge Martin Boisen er det især turisme, vidensektoren og kongresser.

– Mange tror, at det er markedsføring nok at øge salget eller at bygge nyt, men city-marketing handler om, hvad alle mennesker i en by foretager sig. Man skal se på, hvad folk vil have, og hvem de er, for at kunne tiltrække investeringer og talenter. Jo bedre man kan forankre det image, en by vil have, desto bedre kan man styre menneskers associationer.

Martin boisen, ekspert i citymarketing, mener, at Øresundsregionen skal definere konkurrenterne og deres kompetenceområder.

Regioner i Nordeuropa

Region Antal indbyggere Indbyggere i bruttoregionprodukt (2007) arbejde (2008) (millliarder DKK)Øresundsregionen 3.665.000 1.802.000 (49%) 985

Metropolregion Hamburg 4.278.000 1.990.000 (47%) 955

Berlin 3.399.000 1.572.000 (46%) 588

Stockholm-Uppsala-Södermanland 2.538.000 1.242.000 (49%) 676

Kilde: Øresundsinstituttet.

6 / F O K U S Ø R E S U N D S E P T E M B E R 2 0 0 8

– Der er risiko for, at der opstår en kløft mellem det image, man ønsker at skabe, og virkeligheden, siger Brian Doucet, som arbejder på forskningscentret for by- og regional udvikling på på Utrecht Universitet.

Malmö er med Turning Torso og Västra Hamnen et godt eksempel på en gammel industriby, som med et nyt spektakulært byggeri har fået et symbol for det nye Malmö – videnbyen Malmö. Og i London har de nedlagte dokker ligeledes givet plads til et spektakulært forret-nings- og shoppingområde i Canary Wharf.

Med flagskibe mener Brian Doucet bygge- og udviklingsprojekter i stor skala, som afspejler en betydningsfuld rolle i den bymæssige nyskabelse. Flagskibe kan fungere som kata-lysatorer for andre projekter og som markeds-føringsværktøj for byens nye image. Behovet for flagskibsprojekter opstår ofte i forbindelse med lukningen af store industrivirksomheder. Virksomhedslukningerne giver adgang til udviklingsegnet jord, og der opstår samtidig et behov for at skabe nye job til erstatning for de tabte arbejdspladser. Flagskibene bliver en måde at konkurrere med andre byer på om arbejdspladser, turisme og investeringer.

”Starchitects” giver merværdi

Som eksempel nævner han omdannelsen af havneområdet i Glasgow i Skotland og den nedslidte baskiske industriby Bilbao, som i 1997 fik det nye europæiske Guggenheim-museum. Det blev tegnet af den berømte arkitekt Frank Gehry og er en parallel til den lige så berømte Santiago Calatrava, der skabte Turning Torso. Brian Doucet taler om ”starchitects” (stjernearkitekter) – byerne vil have noget unikt, ikonisk og genkendeligt. Ydersiden bliver vigtigere end indersiden.

– Guggenheim omdannede hurtigt Bilbao fra at være industriens baggård til at blive en hip industriby, som kan tiltrække job og investeringer.

– Men det er ikke sikkert, at fordelene varer evigt, og det er langt fra alle, der kan få succes i den inbyrdes konkurrencen byerne imellem. Er der for eksempel tilstrækkelig kunst, mennesker og investorer til flere satsninger som Guggenheim?

Af Magnus Jando

Et prestigefyldt byggeri som Malmös Turning Torso kan hurtigt bidrage til at forbedre en bys image og tiltrækningskraft. Men det er ikke nok bare at bygge et nyt ”flagskib”; projektet skal være gennemtænkt og have en god lokal forankring. Det siger den canadiske forsker Brian Doucet fra Utrecht Universitet i Holland.

”Flagskib” kan styrke tiltrækningskraften

Guggenheimmuseet, bilbao.©FMGbGuggenheim bilbao Museoa, 2008Foto: Erika barahona-Ede

Turning Torso, Malmö. ©HSb. Foto: pierre Mens

F O K U S Ø R E S U N D S E P T E M B E R 2 0 0 8 / 7

Nyt vartegn i København

– Der er for mange steder, der konkurrerer, men ikke nok investeringer at konkurrere om for at få det til at løbe rundt, siger Brian Doucet.

Forlystelsespark blev et flop

For eksempel måtte den forlystelsespark, der blev skabt i Flint, Michigan, USA, efter at bilindustrien blev nedlagt, lukke efter kort tid. Og en del projekter er meget lidt integreret med byen i øvrigt. I Rotterdam blev det gamle havneområde Kop van Zuid på den sydlige side af floden Maas forvandlet til boliger, kontorer og offentlige bygninger, blandt andet et teater. De nordlige og sydlige sider blev forenet af den flotte Erasmusbro. En ”ikonisk” investe-ring, ifølge Brian Doucet.

– Man satsede på at bygge en dyrere bro end nødvendigt som en programerklæring, der skulle vise, at regeringen troede på projektet.

Men selv om broen blev et vartegn og symbol for Rotterdam, og virksomhederne er blevet der, så har konkurrenten Amsterdam stadig en adresse, der lyder bedre. Kop van Zuid er ikke blevet den magnet for turisme og nye virksomheder, som man have håbet på, og den sociale skillelinje mellem den sydlige og den nordlige side er der stadig.

Et vigtigt spørgsmål til alle flagskibsprojekter er derfor, hvor godt de er integreret i byen og blandt indbyggerne generelt.

– Har alle fordel af dem, eller er effekten koncentreret på få områder? Trænger de ind i alle samfundslag? Et succeskriterium er dog, at flagskibene bliver accepteret og udnyttet af lokalbefolkningen, siger Brian Doucet.

Københavns havn står over for en gigantisk forandring de kommende tiår. Der skal skabes arbejdspladser og boliger på tusindvis af kvadratmeter i og omkring Nordhavn. På Marmormolen samles alle FN-aktiviteter i en spektakulær ny bydel ude i vandet.

– Udviklingen af Nordhavn er et enormt stort projekt. Det svarer til 620 fodboldbaner, og om ti år vil vi have påbegyndt en del, men det kommer måske til at vare 20 – 30 – 40 år at udvikle hele området, siger Pernille Garde Abildgaard, pressechef i By & Havn, som udvikler havneområderne. Nordhavn kan i alt rumme 40.000 indbyggere og lige så mange arbejdspladser. I første omgang planlægges der 2.000 boliger og 200.000 kvadratmeter erhvervsbyggeri. I september slutter en idékonkurrence, og en dommerkomité ventes at udpege en eller flere vindere omkring årsskiftet. Det forventes, at en byplan bliver vedtaget til næste år. Forventet byggestart er 2010.

Projekt Marmormolen (Marmorkajen) tæt på Langelinje, som især er kendt for Den lille Havfrue, er noget nærmere en realisering.

Her er der allerede en masterplan for området, som 3XN Arkitekter har udarbejdet. En arkitekt konkurrence skal konkretisere idéerne. Konkurrencen afsluttes i september, og vinderen udpeges senere på året.

Marmormolen binder bydelen Østerbro mere sammen med vandet. Formet som tre øer, der øger kajlængden med hele 1,3 kilometer.

Projektet forbinder bydelen og dermed havnen med både Østerbro og Langelinje. Fra Østerbro skal der være en gang- og cykelbro direkte til det nye og livlige havneområde, hvil-ket medfører, at beboerne i fremtiden slipper for at forcere jernbanespor og trafikerede veje for at komme ned til vandet.

Forbindelsen mellem Marmormolen og Langelinje bliver spektakulær: Fra en bro med et 160 meter langt spænd 65 meter over vandoverfladen får man udsigt over havnen og hele det centrale København. Den østre del af Marmormolen bliver et 45.000 kvadrat-meter stort sæde for et samlet nyt FN-kontor med 1.000 medarbejdere. Det nye kompleks skal placeres der, hvor UNICEF’s lager nu ligger, og er planlagt til 2012.

Marmormolen er den mest spektakulære bygning i udviklingen af Nordhavn i København.

8 / F O K U S Ø R E S U N D S E P T E M B E R 2 0 0 8

Fakta om Minc Minc åbnede i 2002 og ejes

af Malmö kommune. Mincs

virksomhed består i dag af

Minc/Incubator, Minc/Workspace

og Minc/Meetings.

Minc/Incubator arbejder med

at støtte iværksættere gennem

coaching og ekspertrådgivning,

kontakter til kapital og strategisk

uddannelse. I dag er der 23

virksomheder i inkubatoren,

og 27 virksomheder har forladt

programmet.

Minc/Workspace er et kontorhotel

med et moderne, fleksibelt og

højteknologisk kontormiljø for

virksomheder, som vil være

i et innovativt miljø sammen

med andre entreprenører. Minc/

Workspace har i øjeblikket

35 virksomheder, blandt andet

Boozt.

Minc/Meetings er et mødested

for iværksættere, innovatører

og erhvervslivet.

E-handel er et hurtigt voksende marked med et enormt potentiale:

– Onlinehandel vokser med 20 procent om måneden, konstaterer Henrik Haagen, selskabets danske administrerende direktør.

– Vores b-t-b kunder (business to business) køber hele vores system – fra teknik, hjemme-sidedesign og markedsføring til kundekontakter og leverance. Vi går ind i satsningen og bliver gerne partner, fortæller han.

Ifølge Boozt-holdet betyder deres forretnings-model en hurtig vej for kunden til at opnå resultater. I stedet for at købe kompetencer fra forskellige steder får kunden nogen, som kan holde i hele kæden, og som desuden driver den færdige butik.

Tolv i Malmö og 20 i Hanoi

Boozt begyndte deres virksomhed for knap et år siden, og i dag har de 12 ansatte, som arbejder på Minc (Malmö Incubator) i Malmö, samt 20 personer i Hanoi. Teknologi og markedsføring passes delvist fra Vietnam.

Idéen bag forretningsmodellen kommer fra Henrik Haagen og Lars Munch Johansen. De er begge danskere og medejere. Også flere af de ansatte er danskere, og nogle er svenskere, en af dem er Jepser Arvidsson. Med erfaring fra blandt andet England, som ifølge ham er noget foran os, hvad angår e-handel, er han ansvarlig for butikkerne sammen med kollegaen Carsten Blom-Hansson. Og det er ikke hvilke som helst mærker, de har i deres kæde af butikker på nettet: InWear, Dyrberg/Kern, Tiger of Sweden for blot at nævne nogle.

– I en almindelig butik består personalet af fysiske mennesker, som tager sig af kunderne. Tænk dig i stedet en personalefri butik med kunder, som desuden er usynlige, siger Jesper Arvidsson og anstrenger sig for at forklare kompleksiteten i arbejdet med netbutikker. Der er så mange forskellige retninger, en kunde kan gå, fortsætter han. Det gælder om at opfange kunden og lede ham i den rigtige retning. Der er flere kombinerede aktiviteter, som skal spille sammen.

– Det er ekstremt kompliceret at arbejde med e-handel og opbygge en forretningsmodel, supplerer Henrik Haagen. Vi har kunder fra hele verden, så vi skal for eksempel kunne håndtere mange forskellige slags betalings-kort.

Hvorfor starter to danske forretnings-folk med at drive deres virksomhed i lille Malmö?

– Sverige har en anden tradition end Danmark for at handle på nettet. Her er en helt anden kultur, som tænker større, siger Henrik Haagen.

– Den danske mentalitet er mere ”pushy” end den svenske, siger Jepser Arvidsson. Det er nu, nu, nu, der tæller og ikke i morgen. Det er også nøglen til at lykkes online. Vi svenskere er lidt mere diplomatiske.

Lars Munch Johansen mener, at Sverige har lidt mere ”relationship selling”, som han udtrykker det.

Af Ka jsa Jakobsson, fo to St ig -Åke Jönsson, Ma lmöBi ld

Dansk-svenske Boozt har opbygget sin egen forretningsmodel for e-handel, hvor man skaber en fuldt fungerende webshop i løbet af 30 dage. Kraften fra to kulturer har ført den malmöbaserede virksomhed til det, den er i dag.– Quality og speed. Det er Sverige og Danmark personificeret, siger medejer Lars Munch Johansen.

Svensk kvalitet og dansk effektivitet mødes i Malmö

Henrik Haagen er administrerende direktør for boozt og har flere års erfaring med dansk-svenske virksomheder. – At vi har etableret os i Malmö, har en del at gøre med, at Sverige har en anden tradition end Danmark for at handle på nettet.

F O K U S Ø R E S U N D S E P T E M B E R 2 0 0 8 / 9

– Som forretningsmand introducerer man hinanden for kontakter – hvis man får tillid til hinanden. Det handler mere om respekt og fortrolighed. Og det betyder jo for min del, at jeg skal opføre mig ordentligt for at vinde tillid. Der er ligesom mere gentlemanship over det hele.

”boost your business”

Henrik Hagen har tidligere gjort forretning i Sverige. Allerede for seks år siden begyndte han at arbejde på den svenske side af sundet, hvilket efterhånden førte til, at han startede virksomheden Tvins sammen med svenske Anders Schoug. Tvins er en slags sidestykke til TV-shop. Arbejdet gav smag for mere, og Tvins blev en grundsten til Boozt – boozt som i ”boost your business”, men med et z.

Boozt-holdet lyser af selvtillid og tro på frem tiden. Allerede til næste år vil de have overskud.

– Vi vokser to- eller trecifret hver måned. Næste år regner vi med en omsætning på mere end 100 millioner kroner, siger Henrik Haagen.

Nethandel udgør omkring 10 procent af al handel i Sverige og Danmark i dag. Henrik Haagen mener, at der helt enkelt er for få onlinebutikker.

– Med vores koncept har vi ingen konkurrenter i Norden i dag, siger han. I Tyskland er der én, De Facto Group.

Dansk og svensk når det er bedst. Eller quality og speed, som de selv udtrykker det. Fra venstre er det Henrik Haagen, Lars Munch Johansen og Jesper Arvidsson i den skriggrønne workspace-afdeling på Minc i Malmö.

1 0 / F O K U S Ø R E S U N D S E P T E M B E R 2 0 0 8

Danske aviser, som kan fås til morgenmadFire danske aviser har en aftale

med Tidningsbärarna, som

betyder, at de kan leveres

sammen med de svenske aviser

om morgenen. Det er:

Politiken 160 styk

Berlingske 300 på hverdage

400 i weekenden

Børsen 100 styk

B.T. 15 styk

En rundringning, som Fokus Øresund har fore-taget, viser, at avislæsningen omkring Øresund for det meste holder sig inden for landegrænserne. Der sælges forholdsvis få aviser på den anden side af Øresund. De øresundskampagner, der finder sted, står de danske aviser for. Politiken, Berlingske og Dagbladet Børsen har lige siden den første tid efter Øresundsbrons åbning været at finde i de svenske avisdistributører Tidnings-bärarnas almindelige distribution. Det betyder, at aviserne ligger i de skånske brevsprækker senest klokken halv seks om morgenen.

Politiken gennemførte før sommer en kam-pagne over for de skånske læsere, dog med et noget magert resultat.

”99 svenskere for hver dansker”

– Der er flyttet mange danskere til Skåne, og det er dem, vi gerne vil nå. Svenskerne er ikke

interesserede; de har deres egne aviser. Problemet for os er at finde den rigtige kampagnekanal. Der går 99 svenskere for hver dansker, siger Poul Skøtt, salg- og marketingdirektør hos Politiken.

Sverker Andersson, udviklings- og salgs-ansvarlig hos Tidningsbärarna, siger, at den allerførste danske abonnementskampagne efter Øresundsbrons åbning var vellykket. Dengang tegnede mange skåninge et prøve-abonnement.

– Men interessen aftog lige så hurtigt igen. Siden da har oplagene været stort set uændre-de, til trods for at flere tusinde danskere hvert år er flyttet til Skåne. Personlig tror jeg, det skyldes, at danskerne pendler til job i Danmark og læser avisen der. Jeg tor, at hvis de holder en avis derhjemme, er det en svensk. Så kan de følge med i, hvad der sker, hvor de bor,

Af M ikae l R ingman

Muligheden for et ”øresundsabonnement” varierer kraftigt blandt skånske og danske aviser. Skånske læsere af Politiken og Berlingske Tidende betaler samme pris som danske læsere og får dem lige så tidligt. Hvis man vil have Morgenavisen Jyllands-Posten, skal man til gengæld være indstillet på at betale 47 danske kroner ekstra hver dag.

Aviserne holder sig inden for grænserne

Ahmad Esmaeili sælger danske aviser i TT-butikken i det centrale Malmö. ”Mine kunder efterspørger dem, og derfor fører jeg dem”, siger han.

I Ica-butiken i bunkeflostrand, som har mange danske kunder, finder man et udvalg af danske aviser på hylderne.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Meget mindre

Lidt mindre

Uændret

Lidt mere

Meget mere

Internet

Distiktsaviser

Dagblade

Radio

TV

Internet

Distriktsaviser

Dagblade

Radio

TV

Svenskeres brug af danske medier

Danskeres brug af svenske medier Procent

Hvordan har dine medievaner ændret sig, efter du begyndte at pendle over Øresund?

F O K U S Ø R E S U N D S E P T E M B E R 2 0 0 8 / 1 1

Af Thomas Hedberg

Øresundspendlerne vil have nyheder fra begge sider

Stor forskel i service ved levering på den anden side af Øresund

Avis Ekstraomkostninger LeveringBerlingske ingen* samme dag

Helsingborgs Dagblad 30 SEK/dag post

Morgenavisen 47,25 DKK/dag, Jyllands-Posten 74,75 DKK/helligdage post

Sydsvenskan 6,70 SEK/dag samme dag

Politiken ingen* samme dag

Dagbladet Børsen 7 DKK/dag samme dag

B.T. ingen* samme dag

og deres børn går i skole. Det ville jeg selv gøre, hvis jeg flyttede til Danmark, siger Sverker Andersson.

Tidningsbärarna deler 500 – 600 danske aviser ud i Skåne. Dog ikke Jyllands-Posten. Markedschef Karsten Jeppesen siger, at Jyllands-Posten har diskuteret kampagner, men at man har valgt at afstå.

– Danskere, som flytter til Sverige og arbejder i København, har adgang til aviser der. Vi har ikke noget specielt tilbud, som henvender sig til dem. Derimod har de mulighed for at abon-nere på webudgaven af vores avis, siger Karsten Jeppesen.

Dyrt at få Jyllands-posten til Skåne

Mogenavisen Jyllands-Posten tager en høj portoudgift for at levere avisen på den anden side af Øresund: 47,25 DKK per dag. I week-enden er prisen dobbelt så høj, 94 DKK. Avisen eftersendes et par aviser ad gangen, ifølge Jyllands-Postens kundeservice.

Helsingborgs Dagblad har en enhedspris for abonnementer inden for Norden, 30 SEK i porto per dag. Prisen er den samme, uanset om avisen sendes til Helsingør eller Reykjavik.- Vi henvender os til danske annoncører, men ikke til danske læsere. Hvis man overhovedet skal forsøge sig, bør man være en regional avis. Selv om Helsingborgs Dagblad trykkes

Samtidig giver de fleste udtryk for, at deres medievaner har ændret sig, efter de er begyndt at pendle mellem de to lande. Næsten halvdelen af danskerne benytter sig i højere grad af svenske medier nu. Godt hver fjerde svensker benytter sig meget mere af danske medier; se figuren.

Danskerne foretrækker lokale nyheder, informa-tion om boligmarkedet, indkøb, forbrug og service, hvilket skyldes, at det for en stor del er danskere, der for nylig er flyttet til Sverige, og som har bibeholdt deres job i Danmark. Svenskerne er mest interesserede i information om trafik og vejr, arbejdsmarked og uddannelse samt indenrigsnyheder, hvilket er helt naturligt, da de ofte er nye på det danske arbejdsmarked.

Øresundspendlerne er interesserede i nyheder fra både Danmark og Sverige. Og deres medievaner har ændret sig radikalt, efter de er begyndt at pendle over Øresund. Det viser en undersøgelse, som Øresundsbrons analyse-afdeling gennemførte i juni i år.

Undersøgelsen omfatter 263 danske og 97* svenske bilpendlere, som er medlem af Øresundsbrons pendlerpanel. 98 procent af pendlerne bor i Sverige og arbejder i Danmark.

70 procent af danskerne er meget eller en del interesserede i, hvad der sker i Sverige. Svenskernes interesse for Danmark er endnu større – 77 procent. Og selv om nogle af pend-lerne stort set ikke er interesserede i det land, der ikke er deres fædreland, så er ingen ”slet ikke intereresset”.

i 80.000 eksemplarer, er det stadig en lokal-avis, siger Thorbjörn Falk, markedschef på Helsingborg Dagblad.

Sydsvenska Dagbladet er en regional avis. Men heller ikke den søger nye læsere på den danske side.

– Der var et opsving lige efter åbningen af Øresundsbron. Vi havde på det tidspunkt et redaktionelt samarbejde med Berlingske Tidende og udgav en Köpenhamnsguide, som var meget populær. Derefter ebbede det ud. Vi har stadig et annoncesamarbejde med Berlingske. Der er imidlertid ikke planlagt nogen abonnementskampagner på den danske side, siger Pernilla Thelander, markedschef på Sydsvenskan, og henviser til nettet og til de omkring ti indkøbssteder i København, hvor man kan købe Sydsvenskan i løskøb.

Løskøbssalget af danske aviser i Malmö har fået et lille opsving efter de seneste års til flytning af danskere. I forstaden Bunkeflo-strand i nærheden af brofæstet kan man i den lokale Ica-butik købe en række danske uge-blade plus Ekstra Bladet. Men ingen morgen-aviser.

– I begyndelsen havde vi også morgenaviser, men vores kunder købte dem ikke. De orkede ikke at læse en morgenavis, når de kom hjem fra arbejde efter en hel dag i Danmark, siger butikschef Martin Nerheden.

Tre ud af fire pendlere mener, de får den information, de behøver, om både Sverige og Danmark. En ud af fire ønsker imidlertid mere information om det land, som de ikke er stats-borgere i. Danskerne savner mest lokale nyheder fra Sverige, og svenskerne vil have mere service-information (trafik, vejr etc.) fra Danmark.

Meget tyder på, at pendlernes medievaner har påvirket deres dansk-/svenskkundskaber. 43 procent af danskerne synes, at de taler godt eller rigtig godt svensk. Modsvarende tal for svenskernes danskkundskaber er 47 procent. Hvad angår de skriftlige kundskaber, daler tallene til godt 30 procent for både danskere og svenskere.

* Antallet af svenske pendlere er lige i underkanten, hvorfor resultatet skal tolkes med forbehold.

Så stor forskel er der på service og pris mellem de forskellige aviser i Øresundsregionen. Oplysningerne er indhentet hos de respektive avisers abonnementafdeling.

* Gælder mange, men ikke alle adresser i Skåne

1 2 / F O K U S Ø R E S U N D S E P T E M B E R 2 0 0 8

– Det er en måde at få dobbeltbeskatning ind ad bagdøren på, siger Per Bonke, formand for Danske Torpare, der repræsenterer mere end 10.000 fritidshuse eller ødegårde i Sverige, som ejes af danske skatteydere.

Derfor er foreningen trukket i det politiske arbejdstøj, som Per Bonke udtrykker det, og har henvendt sig til Skatteministeriet for at få indflydelse på, hvordan SKAT i Danmark skal tolke den nye svenske kommunale afgift for fast ejendom.

Den svenske kommunale afgift har fra og med 2008 afløst den statslige svenske ejendoms-skat (fastighetsskatt). Den nye afgift er lavere end den tidligere statslige skat, men nu kan danske husejere ikke længere modregne afgiften i den danske ejendomsværdiskat.

– Vi vil gerne betale skat, men ikke mere end hvad der er ret og rimeligt. Derfor har vi igen henvendt os til skatteministeren med et konstruktivt indlæg for at få indflydelse på

tolkningen af den svenske skat. Vi mener, det er afgørende, at den svenske afgift generelt kommer til at virke på en måde, der svarer til dansk ejendomsværdiskat. Derfor skal vores medlemmer, som det var tilfældet før 2008, have adgang til at modregne afgiften i deres danske ejendomsskat, siger Per Bonke.

Den svenske afgift er enten et fast beløb på 6.000 SEK per år som hovedregel eller undtagelsesvis en procentsats på maksimum 0,75 procent af vurderingen, og tolkningen af afgiften er en kilde til uenighed mellem Danske Torpare og de danske skatte-myndigheder.

– Det har været en afgørende forskel for Skatteministeriet, at fastighetsavgiften modsat den tidligere fastighetsskatt har en overgrænse på de nævnte 6.000 SEK. Når modregning ikke kan ske, skal vi altså betale fuld ejendomsværdiskat i Danmark og fuld fastighetsavgift i Sverige, eller to gange skat af samme ejendom, siger Per Bonke.

pS: Lovforslag skal forhindre dobbelt skat

Efter interviewet med Per Bonke har skatte-minister Kristian Jensen fremsat et lovforslag, der skal forhindre, at danske ejere af svenske fritidshuse betaler dobbelt skat af deres ejendomme. Hvis Folketinget når at vedtage loven inden årsskiftet får den effekt fra 2009, men altså ikke for skatteåret 2008.

Af N i l s F rancke

Foreningen Danske Torpare mener, at de danske skattemyndig-heder tolker den nye svenske ejendomsafgift forkert. Resultatet er, at danske ejere af svenske ødegårde betaler for meget i ejendomsskat.

Danske Torpare protesterer mod dobbeltbeskatning

Antal fritidshuse ejet af danskere

Andel af alle fritids- Antal huseKronoberg (det

sydlige Småland) 1.942 25%

Kalmar 344 1%

Blekinge 494 5%

Skåne 1.984 6%

Halland 906 4%

Kilde: SCb

F O K U S Ø R E S U N D S E P T E M B E R 2 0 0 8 / 1 3

EU underkender danske reglerJäger-dommen går ud på,

at en EU-medlemsstat ”ikke må

beskatte en i udlandet beliggende

ejendom højere end en i hjem-

landet beliggende ejendom.” Det

er reglerne for ejendomsværdi-

beskatning af udenlandske

ejendomme, der i et vist omfang

er blevet underkendt af dommen.

Da Jäger-dommen drejer sig om

en sag fra 1998, kan en berørt

skatteyder få genoptaget

ansættel sen af skatten fra og

med 1998 til og med 2007, hvis

beskatningen i den periode ikke

har levet op til de nye regler.

Nye regler for udenlandske ejendomme

Ø-mail giver hurtige nyheder om Øresundsregionen

Beskatningen af danskeres boliger i udlandet påvirkes også af en EF-dom. En afgørelse fra EF-domstolen sikrer, at danske skatteyderes ejendomme i udlandet ikke bliver beskattet hårdere af det danske skattevæsen end deres ejendomme i Danmark. Det er den såkaldte Jäger-dom, der får effekt for danske skatte-ydere, herunder også for danskere, der har fritidshus i Sverige.

Men det er altså ikke på forhånd givet, at skatte-yderen kan få penge tilbage. Skatte ministeriet har udarbejdet et grundlag for beregning af udenlandske ejendommes værdi, som kræver nøje gennemlæsning og udregning, før bolig-ejere kan gøre krav på eventuel tilbage betaling af for meget betalt ejendomsværdiskat.

Ifølge specialkonsulent Hans Wørmer fra SKAT er der i selvangivelserne for 2007 registreret over 32.000 ejendomme i udlandet, der ejes af danske skatteydere med fast bopæl i Danmark. De nye retningslinjer er allerede trådt i kraft, men SKAT har endnu ikke overblik over, hvor mange skatteydere der vil kunne få penge tilbage.

– Sagerne bliver behandlet i de regionale skattecentre, så det er for tidligt at sige, hvor mange der har henvendt sig. Det har lige været sommerferie, og boligejerne skal først finde ud af, hvordan de kan gå videre med det, siger Hans Wørmer.

Øresundsbron udgiver også nyhedsbrevet

Ø-mail med nyheder om Øresundsregionen.

Ø-mail sendes ud et par gange om måneden

via mail. Du kan tilmelde dig på Ø-mail via vores

hjemmeside eller ved at sende en e-mail til

redaktionen@oresundsbron.com. Hermed følger

en oversigt over nogle af de nyheder, der er

sendt ud via Ø-mail, efter det seneste nummer

af Fokus Øresund gik i pressen. Nyhederne kan

læses i deres helhed på www.oresundsbron.com

Færre svenskere fik job i Danmark i sommerAntallet af svenskere, der får deres første job

i Danmark, er faldet med 9 procent i juni og juli

i år (uge 23 til og med uge 30) sammenlignet

med samme periode i fjor. Det er et trendbrud

efter en stadig stigende tilgang af svensk

arbejdskraft i foråret.

Udlændinge i Sverige må vente på de nye id-kortreglerDet bliver alligevel ikke nemmere at få et svensk

identifikationskort fra årsskiftet. En statslig

undersøgelse har fremsat forslag om at over-

drage opgaven til politiet allerede fra 2009,

men forslaget behandles stadig i ministerierne.

Øresundsbron 8 år den 1. juli: 66.000 personrejser hver dagI første halvår 2008 kørte der 18.700 køretøjer

over Øresundsbron hver dag. Det er 10 procent

højere i forhold til samme periode sidste år og

næsten tre gange så højt som i første halvår

2001. Antallet af togrejsende er steget tilsvaren-

de, og der foretages nu dagligt 66.000 person-

rejser over Øresundsbron.

Antallet af dansk-svenske par dalendeSelv om danskerne fortsat flytter til Sverige,

så er antallet af bryllupper mellem danskere

og svenskere faldet med 5 procent sidste år

i forhold til 2006. I alt 302 svenskere giftede

sig med en dansker, og det var især danske

mænd, der giftede sig med svenske kvinder.

Digital selvangivelse en successSkatØresund håbede på 10 procent. Efter sidste

afleveringsfrist den 1. juli står det imidlertid klart,

at muligheden for at indberette selvangivelsen

ved hjælp af den digitale TastSelv-løsning er en

succes allerede fra første år: Det er næsten

40 procent af alle grænsegængerpendlere, der

har valgt den smidige løsning.

Øresundsbro Konsortiet skal betale 70.000 SEK i årlig fiskeafgiftØresundsbro Konsortiet skal betale 70.000 SEK

til Fiskeriverket i årlig fiskeafgift til svensk

erhvervs- og fritidsfiskeris fangsttab i Øresund.

Det fremgår af Miljööverdomstolens dom i appel-

sagen om øresundsforbindelsens påvirkning

af fiskeriet. Miljööverdomstolen afslår derimod

de øvrige krav om fiskeafgift samt om kompen-

serende udsætning af glasål.

Tung S-politiker kræver, at sverigesdanskere får stemmeretNu vil flere og flere politikere i Danmark give

stemmeret til danskerne i Sverige. Den tidligere

skatte- og erhvervsminister Ole Stavad (S)

plæderer i sin grundlovstale for at ændre den

55 år gamle grundlov, som siger, at stemmeret

til Folketinget kræver, at man er bosat i Danmark.

Færre danskere flytter til SkåneNye tal fra Statistiska Centralbyrån viser,

at antallet af danskere, der flytter til Skåne, faldt

med 21 procent i første kvartal 2008 i forhold

til samme periode året før. I alt flyttede 937

personer fra Danmark til Skåne i løbet af årets

første tre måneder.

1 4 / F O K U S Ø R E S U N D S E P T E M B E R 2 0 0 8

Af Magnus Jando, fo to St ig -Åke Jönsson, Ma lmöBi ld

En halv snes forældre synger børnesange sammen med deres poder i bassinet på Svimmix i Limhamn. Leg og hygge er nemlig en vigtig del af indlæringen, mener tidligere elitesvømmer Ulrika Faerch, som driver Svimmix sammen med sin danske mand Johan. 2.000 familier har hver uge deres gang på skolen, som startede i 1994, og som til at begynde med lejede sig ind i forskellige anlæg. Foruden bassinet i Limhamn har Faerchs nu også to i Farum.

Efter at have langdistancependlet mellem Stockholm og Ålborg slog de sig først ned i udkanten af København, før de endelig

flyttede til Malmö. Ulrika og Johan kan med andre ord beskrives som ægte øresunds-borgere og har gjort sig mange erfaringer om forskellene broderfolket imellem, og hvordan det er at drive virksomhed i de to lande.

Danskere mere krævende

– Danskerne er meget mere udfarende og udtalt kritiske. De taler lige ud af posen, når noget er dårligt; svenskerne taler i omklæd-ningsrummet. Når vi holder foredrag, lytter svenskerne, mens danskerne spørger, fortæller Ulrika.

Vær ikke bange for at starte en virksomhed i nabolandet. Der er masser af gratis og god assistance at hente. Men Sverige er mere erhvervsvenlig end Danmark. Det mener det dansk-svenske par Johan og Ulrika Faerch , som har boet og arbejdet på begge sider af Øresund. Nu driver de en svømmeskole for babyer i henholdsvis Malmö og Farum.

”Sverige er mere erhvervsvenlig end Danmark”

Det er helt sikkert en barriere for danskerne at køre ”hele vejen” til Sverige, samtidig med at de uden videre kører mellem Fyn, Jylland og Nord-sjælland. Det siger Johan og Ulrika Faerch, som driver babysvømmeskoler i Malmö og Farum.

F O K U S Ø R E S U N D S E P T E M B E R 2 0 0 8 / 1 5

Sendes ufrankeret

i Norden.

Modtageren

betaler portoen.

JA, TAK Jeg vil gerne abonnere på nyhedsbrevet Fokus Øresund

Sprogversion dansk svensk

Jeg vil gerne have nyhedsbrevet via e-mail:

E-mail

Jeg vil gerne have det trykte nyhedsbrev sendt til nedenstående postadresse

Jeg vil gerne ændre adresse/kontaktperson

NEJ, TAK Jeg vil gerne afbestille nyhedsbrevet Fokus Øresund

Navn

Firma

Adresse

Postnr. og by

Land

Fokus Øresund kan også bestillles via e-mail med ovenstående oplysninger til redaktionen@oresundsbron.com

Abonnér på FOKUS ØRESUND

Øresundsbro KonsortietSvarspostNyhedsbrev201 045 301203 10 MalmöSverige

Er danskerne så generelt misfornøjede eller bare ærligere end de tavse svenskere?

– Jeg tror, at danskerne er usikre på, om det, de får, er godt nok, mens svenskerne stoler på, at folk ved, hvad de beskæftiger sig med.

Erfaringerne har gjort dem mere bevidste om behovet for god information. Når man har kontakt med danske kunder, skal man være tydeligere og skarpere og fortælle, hvordan undervisningen foregår, hvad den omfatter, forældrenes rolle og så videre.

Parret Faerch oplever Sverige som et mere erhvervsvenligt land end Danmark, som jo ellers har en udpræget virksomheds- og købmands kultur. Da de skulle starte virk-somheden og mødte repræsentanter for de svenske skattemyndigheder, fik de særdeles god service, et visitkort i hånden ledsaget af beskeden ”Ring til mig, hvis der er noget, I er i tvivl om.” Hos SKAT i Danmark handlede det mest om, hvad de som virksomhedsejere ikke måtte gøre. Og på de danske kommune-kontorer blev de sendt fra den ene embeds-mand til den anden.

– Det var, som om de skulle hævde sig og vise, at de havde magt.

Nemmere i Sverige

Administrationen er også nemmere i Sverige. Arbejdsgiverafgiften modsvares af mange flere afgifter i Danmark. Til gengæld priser de dansk kvalitet i forbindelse med design og arkitektur, det smidige dankort – Johan måtte vente halv-andet år på at få et svensk personnummer og dermed et svensk id-kort – og muligheden for at tegne for eksempel et telefonabonnement.

Den lavere danske virksomhedsskat er et plus, men frem for alt synes de, at det danske flexi-curity-system er langt bedre end det svenske princip ”sidst ind – først ud”.

– Det er klart, at mange tror, vi synes det, fordi vi er virksomhedsejere, men det er i øvrigt også bedre for medarbejderne. Det påvirker alle i virksomheden, hvis en person ikke fungerer i gruppen. Svenskerne har det i bund og grund sværere med forandringer, siger Ulrika.

– I Sverige skifter man ikke bare job, heller ikke selv om man ikke trives, afslutter Johan.

PPMagasinpost UMMID-nr. 46504

Al henvendelse til: Øresundsbro Konsortiet, redaktionen@oresundsbron.com

Det er vigtigt, at begge lande er tilfredse med skatteaftalen

Vi stillede fire skriftlige spørgsmål til Anders borg og bringer her hans svar:

1. Skatteverket har på vegne af finans-departementet udarbejdet en rapport om skatteaftalen, som viser, at kun 28 procent af jobpendlerne over Øresund er omfattet af skatteudligningen. Mener du, at det er rimeligt?

– Da skatteudligningen kun omfatter ansatte i private job og ikke offentligt ansatte og kun de personer, der har en indkomst på over 150.000 DKK, det vil sige typisk ikke sæson-arbejdende eller deltidsarbejdende, er det en relativt stor gruppe, som ikke er omfattet af aftalen. Rapporten fra Skatteverket viser, at aftalen ikke er helt tilfredsstillende. Finansdepartementet arbejder derfor på at undersøge, om vi kan forbedre aftalen.

2. Skatteverket foreslår en række ændringer, som fører til et øget udjævningsbeløb og en mere retfærdig fordeling mellem landene. Har finans-departementet taget kontakt til Danmark for at ændre det?

– Der pågår p.t. en undersøgelse i Finans-departementet, for at se, om og hvordan aftalen

eventuelt kan forbedres. Det skal gøres, før vi begynder samtalerne med Danmark. 3. Topcheferne i Sveriges Kommuner och Landsting skrev i sommer en debatartikel i berlingske Tidende med følgende budskab: ”Den nuværende skatteaftale mellem vores lande indebærer, at de svenske kommuner må bære en større omkostning end de danske. Det er meget vigtigt, at denne ubalance bliver rettet til”. Er du enig i det?

– For at en skatteaftale skal være langsigtet holdbar, er det selvfølgelig vigtigt, at begge lande er tilfredse. Nu viser Skatteverkets undersøgelse, at Sverige er forfordelt, og så er det vigtigt, at vi arbejder videre for at se, om og i så fald hvordan den kan forbedres. 4. Ser du nogen andre modeller for skatte udligning, som er bedre, for eksempel at man betaler statsskat hvor man arbejder, og kommunal skat, hvor man bor?

– Der er en række faktorer, man skal være opmærksom på, når man skal se, hvilken model for skatteudligning der er den bedste. Med tanke på, at vi arbejder med spørgsmålet lige nu, er det desværre for tidligt at sige, hvil-ken model der er den bedste.

Sveriges finansminister:

Sveriges finansminister Anders borg forbereder en genforhandling af skatte-aftalen med Danmark.Foto: Carl-Johan Friman.

1 6 / F O K U S Ö R E S U N D S E P T E M B E R 2 0 0 8

– Skatteverkets undersøgelse viser, at Sverige bliver forfordelt af skatte aftalen mellem Sverige og Danmark. Men før vi tager kontakt med Danmark, skal vi se på om, og eventuelt hvordan den kan forbedres. Det er vigtigt, at begge lande er tilfredse med aftalen. Det siger Sveriges finansminister Anders Borg, som nu for første gang udtaler sig om, hvordan han ser på udfaldet af skatteaftalen fra 2003.