Upload
hacong
View
214
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Priser og forbrug
� Forbrugerpriser
� Erhvervslivets priser
� Omkostningsindeks
� Forbrug
� Ejendomme
� Biler
Microsoft Word − 06 Priser og forbrug.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Priser og forbrug
222
Priser og forbrug
222
Priser og forbrug
Figur 1
Forbrugerpriser
Inflationen toppede i 1974I 1974 toppede
pct., og i 1980 udgjorde inflationen
nen ligget i området
de 3,4 pct.
høj grad tilskrives de to oliekriser i 1974 og 1980, hvor priserne på olie og benzin
steg kraftigt. Ligeledes spillede devalueringer af den danske krone samt den tids
dyrtidsreguleringer ind
den førte pengepolitik,
Forbrugerprisindekset Forbrugerprisindekset måler prisudviklingen på de varer og tjenester,
gerne typisk køber. Den pris, som forbrugeren reelt betaler inkl. moms og afgifter,
bliver brugt til beregningen af prisudviklingen. Udviklingen i forbrugerprisinde
set udtrykker landets inflation.
Udviklingen
� www.statistikbanken.dk/pris9
Vare- og tjenesteindekseneDe årlige ændringer i forbrugerprisindekset
hhv. varer og tje
onsniveau fra starten af 1970'erne til starten af 1980'erne. Stigningerne i tjenest
indekset var større end stig
serne.
Siden slutningen af 1980’erne har tjenesteprisindekset i n
re end vareprisindekset. Dette kan delvist hen
grad end vareindekset påvirkes af lønud
imidlertid mere end priserne på tjenester, hvilket især kan h
stigninger på fødevarer i løbet af året. I 2011 steg priserne på varer ligeledes mere
end priserne på tjenester. Dette kan i stort omfang henføres til høje prisstigninger
på benzin og andre energiprodukter
atter højere end på varer.
0
2
4
6
8
10
12
14
16
70 72
Pct.
Forbrugerpriser
Inflationen toppede i 1974I 1974 toppede inflationen med en årlig ændring i forbrugerprisindekset på 15
og i 1980 udgjorde inflationen
ligget i området
3,4 pct., men er sidenhen
høj grad tilskrives de to oliekriser i 1974 og 1980, hvor priserne på olie og benzin
steg kraftigt. Ligeledes spillede devalueringer af den danske krone samt den tids
dyrtidsreguleringer ind
den førte pengepolitik,
Forbrugerprisindekset Forbrugerprisindekset måler prisudviklingen på de varer og tjenester,
gerne typisk køber. Den pris, som forbrugeren reelt betaler inkl. moms og afgifter,
bliver brugt til beregningen af prisudviklingen. Udviklingen i forbrugerprisinde
set udtrykker landets inflation.
Udviklingen i inflationen
www.statistikbanken.dk/pris9
og tjenesteindekseneårlige ændringer i forbrugerprisindekset
varer og tjenester. Stigningerne i disse to delindeks afspejler
onsniveau fra starten af 1970'erne til starten af 1980'erne. Stigningerne i tjenest
indekset var større end stig
Siden slutningen af 1980’erne har tjenesteprisindekset i n
re end vareprisindekset. Dette kan delvist hen
grad end vareindekset påvirkes af lønud
imidlertid mere end priserne på tjenester, hvilket især kan h
stigninger på fødevarer i løbet af året. I 2011 steg priserne på varer ligeledes mere
end priserne på tjenester. Dette kan i stort omfang henføres til høje prisstigninger
på benzin og andre energiprodukter
atter højere end på varer.
72 74 76 78
Inflationen toppede i 1974 inflationen med en årlig ændring i forbrugerprisindekset på 15
og i 1980 udgjorde inflationen
ligget i området omkring 2 pct. I 2008 var den dog
, men er sidenhen faldet tilbage igen.
høj grad tilskrives de to oliekriser i 1974 og 1980, hvor priserne på olie og benzin
steg kraftigt. Ligeledes spillede devalueringer af den danske krone samt den tids
dyrtidsreguleringer ind. Den lav
den førte pengepolitik, herunder fastkurspolitikken over for euroen.
Forbrugerprisindekset er et udtryk for Forbrugerprisindekset måler prisudviklingen på de varer og tjenester,
gerne typisk køber. Den pris, som forbrugeren reelt betaler inkl. moms og afgifter,
bliver brugt til beregningen af prisudviklingen. Udviklingen i forbrugerprisinde
set udtrykker landets inflation.
i inflationen
www.statistikbanken.dk/pris9
og tjenesteindeksene årlige ændringer i forbrugerprisindekset
ster. Stigningerne i disse to delindeks afspejler
onsniveau fra starten af 1970'erne til starten af 1980'erne. Stigningerne i tjenest
indekset var større end stigningerne i vare
Siden slutningen af 1980’erne har tjenesteprisindekset i n
re end vareprisindekset. Dette kan delvist hen
grad end vareindekset påvirkes af lønud
imidlertid mere end priserne på tjenester, hvilket især kan h
stigninger på fødevarer i løbet af året. I 2011 steg priserne på varer ligeledes mere
end priserne på tjenester. Dette kan i stort omfang henføres til høje prisstigninger
på benzin og andre energiprodukter
atter højere end på varer.
78 80 82 84
inflationen med en årlig ændring i forbrugerprisindekset på 15
og i 1980 udgjorde inflationen 12 pct.
omkring 2 pct. I 2008 var den dog
faldet tilbage igen.
høj grad tilskrives de to oliekriser i 1974 og 1980, hvor priserne på olie og benzin
steg kraftigt. Ligeledes spillede devalueringer af den danske krone samt den tids
Den lave inflation i 90’erne o
herunder fastkurspolitikken over for euroen.
er et udtryk for inflationenForbrugerprisindekset måler prisudviklingen på de varer og tjenester,
gerne typisk køber. Den pris, som forbrugeren reelt betaler inkl. moms og afgifter,
bliver brugt til beregningen af prisudviklingen. Udviklingen i forbrugerprisinde
årlige ændringer i forbrugerprisindekset
ster. Stigningerne i disse to delindeks afspejler
onsniveau fra starten af 1970'erne til starten af 1980'erne. Stigningerne i tjenest
erne i vareindekset i perioderne før og efter oliekr
Siden slutningen af 1980’erne har tjenesteprisindekset i n
re end vareprisindekset. Dette kan delvist hen
grad end vareindekset påvirkes af lønudviklingen. I 2008 steg priserne på varer
imidlertid mere end priserne på tjenester, hvilket især kan h
stigninger på fødevarer i løbet af året. I 2011 steg priserne på varer ligeledes mere
end priserne på tjenester. Dette kan i stort omfang henføres til høje prisstigninger
på benzin og andre energiprodukter. I 2012 var prisstigningerne
86 88 90
inflationen med en årlig ændring i forbrugerprisindekset på 15
Siden starten af 1990’erne har inflati
omkring 2 pct. I 2008 var den dog en anelse højere og udgjo
faldet tilbage igen. Den høje inflation i 70’erne kan i
høj grad tilskrives de to oliekriser i 1974 og 1980, hvor priserne på olie og benzin
steg kraftigt. Ligeledes spillede devalueringer af den danske krone samt den tids
e inflation i 90’erne og
herunder fastkurspolitikken over for euroen.
inflationen Forbrugerprisindekset måler prisudviklingen på de varer og tjenester,
gerne typisk køber. Den pris, som forbrugeren reelt betaler inkl. moms og afgifter,
bliver brugt til beregningen af prisudviklingen. Udviklingen i forbrugerprisinde
årlige ændringer i forbrugerprisindekset kan opdeles på udviklingen inden for
ster. Stigningerne i disse to delindeks afspejler
onsniveau fra starten af 1970'erne til starten af 1980'erne. Stigningerne i tjenest
indekset i perioderne før og efter oliekr
Siden slutningen af 1980’erne har tjenesteprisindekset i n
re end vareprisindekset. Dette kan delvist henføres til, at tjeneste
viklingen. I 2008 steg priserne på varer
imidlertid mere end priserne på tjenester, hvilket især kan h
stigninger på fødevarer i løbet af året. I 2011 steg priserne på varer ligeledes mere
end priserne på tjenester. Dette kan i stort omfang henføres til høje prisstigninger
I 2012 var prisstigningerne
92 94 96
Statistisk Årbog 201
inflationen med en årlig ændring i forbrugerprisindekset på 15
Siden starten af 1990’erne har inflati
omkring 2 pct. I 2008 var den dog en anelse højere og udgjo
Den høje inflation i 70’erne kan i
høj grad tilskrives de to oliekriser i 1974 og 1980, hvor priserne på olie og benzin
steg kraftigt. Ligeledes spillede devalueringer af den danske krone samt den tids
frem skal bl.a. ses i lyset af
herunder fastkurspolitikken over for euroen.
Forbrugerprisindekset måler prisudviklingen på de varer og tjenester,
gerne typisk køber. Den pris, som forbrugeren reelt betaler inkl. moms og afgifter,
bliver brugt til beregningen af prisudviklingen. Udviklingen i forbrugerprisinde
kan opdeles på udviklingen inden for
ster. Stigningerne i disse to delindeks afspejler det høje inflat
onsniveau fra starten af 1970'erne til starten af 1980'erne. Stigningerne i tjenest
indekset i perioderne før og efter oliekr
Siden slutningen af 1980’erne har tjenesteprisindekset i næsten alle år ligget høj
føres til, at tjenesteindekset i højere
viklingen. I 2008 steg priserne på varer
imidlertid mere end priserne på tjenester, hvilket især kan henføres til høje pri
stigninger på fødevarer i løbet af året. I 2011 steg priserne på varer ligeledes mere
end priserne på tjenester. Dette kan i stort omfang henføres til høje prisstigninger
I 2012 var prisstigningerne på tjenester dog
98 00 02 04
Statistisk Årbog 201
inflationen med en årlig ændring i forbrugerprisindekset på 15
Siden starten af 1990’erne har inflati
en anelse højere og udgjo
Den høje inflation i 70’erne kan i
høj grad tilskrives de to oliekriser i 1974 og 1980, hvor priserne på olie og benzin
steg kraftigt. Ligeledes spillede devalueringer af den danske krone samt den tids
skal bl.a. ses i lyset af
herunder fastkurspolitikken over for euroen.
Forbrugerprisindekset måler prisudviklingen på de varer og tjenester, som forbr
gerne typisk køber. Den pris, som forbrugeren reelt betaler inkl. moms og afgifter,
bliver brugt til beregningen af prisudviklingen. Udviklingen i forbrugerprisinde
kan opdeles på udviklingen inden for
det høje inflat
onsniveau fra starten af 1970'erne til starten af 1980'erne. Stigningerne i tjenest
indekset i perioderne før og efter oliekr
æsten alle år ligget høj
indekset i højere
viklingen. I 2008 steg priserne på varer
enføres til høje pri
stigninger på fødevarer i løbet af året. I 2011 steg priserne på varer ligeledes mere
end priserne på tjenester. Dette kan i stort omfang henføres til høje prisstigninger
på tjenester dog
04 06 08 10
Statistisk Årbog 2013
inflationen med en årlig ændring i forbrugerprisindekset på 15
Siden starten af 1990’erne har inflatio-
en anelse højere og udgjor-
Den høje inflation i 70’erne kan i
høj grad tilskrives de to oliekriser i 1974 og 1980, hvor priserne på olie og benzin
steg kraftigt. Ligeledes spillede devalueringer af den danske krone samt den tids
skal bl.a. ses i lyset af
som forbru-
gerne typisk køber. Den pris, som forbrugeren reelt betaler inkl. moms og afgifter,
bliver brugt til beregningen af prisudviklingen. Udviklingen i forbrugerprisindek-
kan opdeles på udviklingen inden for
det høje inflati-
onsniveau fra starten af 1970'erne til starten af 1980'erne. Stigningerne i tjeneste-
indekset i perioderne før og efter oliekri-
æsten alle år ligget høje-
indekset i højere
viklingen. I 2008 steg priserne på varer
enføres til høje pris-
stigninger på fødevarer i løbet af året. I 2011 steg priserne på varer ligeledes mere
end priserne på tjenester. Dette kan i stort omfang henføres til høje prisstigninger
på tjenester dog
10 12
Microsoft Word − 06 Priser og forbrug.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Statistisk Statistisk ÅrbogÅrbog 2013
Figur 2
Figur 3
Årlige ændringer i
� www.statistikbanken.dk/pris6
Bolig-, fødevareDe årlige ændringer i tre af forbrugerprisindeksets delindeks (
transportindekset)
ændringer i peri
Årlige ændringer i udvalgte deli
� www.statistikbanken.dk/pris6
Fra 2002 til 2006 har stigningen i fødevarepriserne ligget noget under prisudvi
lingen for boliger og transport. I 2004 var priserne på
mens de efterfølgende er steget mere og mere
priserne ganske kraftigt med 7,6 pct., hvorefter de i 2009 og 2010 stort set var
uændrede
brændstof.
kaffepriser og afgifter på bl.a. smør og spiseolier
-2
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
1972
Pct.
-2
0
2
4
6
8
10
12
14
16
1980 1982
Per cent
Årlige ændringer i forbrugerprisindekset opdelt på varer og tjenester
www.statistikbanken.dk/pris6
, fødevare- og transportindekseneårlige ændringer i tre af forbrugerprisindeksets delindeks (
transportindekset) viser sam
ændringer i perioden omkring de to oliekriser.
Årlige ændringer i udvalgte deli
www.statistikbanken.dk/pris6
Fra 2002 til 2006 har stigningen i fødevarepriserne ligget noget under prisudvi
lingen for boliger og transport. I 2004 var priserne på
mens de efterfølgende er steget mere og mere
priserne ganske kraftigt med 7,6 pct., hvorefter de i 2009 og 2010 stort set var
uændrede I 2009 faldt priserne på transport som følge af især lave
brændstof. Fødevarepriserne steg
kaffepriser og afgifter på bl.a. smør og spiseolier
1976 1980
1982 1984 1986
Per cent
forbrugerprisindekset opdelt på varer og tjenester
www.statistikbanken.dk/pris6
og transportindekseneårlige ændringer i tre af forbrugerprisindeksets delindeks (
viser samme udvikling som forbrugerprisindekse
oden omkring de to oliekriser.
Årlige ændringer i udvalgte deli
www.statistikbanken.dk/pris6
Fra 2002 til 2006 har stigningen i fødevarepriserne ligget noget under prisudvi
lingen for boliger og transport. I 2004 var priserne på
mens de efterfølgende er steget mere og mere
priserne ganske kraftigt med 7,6 pct., hvorefter de i 2009 og 2010 stort set var
I 2009 faldt priserne på transport som følge af især lave
ødevarepriserne steg
kaffepriser og afgifter på bl.a. smør og spiseolier
1980 1984
1986 1988 1990 1992
Housing
forbrugerprisindekset opdelt på varer og tjenester
og transportindeksene årlige ændringer i tre af forbrugerprisindeksets delindeks (
me udvikling som forbrugerprisindekse
oden omkring de to oliekriser.
Årlige ændringer i udvalgte delindeks fra forbrugerprisindekset
Fra 2002 til 2006 har stigningen i fødevarepriserne ligget noget under prisudvi
lingen for boliger og transport. I 2004 var priserne på
mens de efterfølgende er steget mere og mere
priserne ganske kraftigt med 7,6 pct., hvorefter de i 2009 og 2010 stort set var
I 2009 faldt priserne på transport som følge af især lave
ødevarepriserne steg igen i 2011
kaffepriser og afgifter på bl.a. smør og spiseolier
1988 1992
1992 1994 1996
forbrugerprisindekset opdelt på varer og tjenester
årlige ændringer i tre af forbrugerprisindeksets delindeks (
me udvikling som forbrugerprisindekse
oden omkring de to oliekriser.
fra forbrugerprisindekset
Fra 2002 til 2006 har stigningen i fødevarepriserne ligget noget under prisudvi
lingen for boliger og transport. I 2004 var priserne på fødevarer ligefrem faldende,
mens de efterfølgende er steget mere og mere frem til 2008
priserne ganske kraftigt med 7,6 pct., hvorefter de i 2009 og 2010 stort set var
I 2009 faldt priserne på transport som følge af især lave
i 2011 og 2012
kaffepriser og afgifter på bl.a. smør og spiseolier.
1992 1996
1996 1998 2000
Transport
Priser og forbrug
forbrugerprisindekset opdelt på varer og tjenester
årlige ændringer i tre af forbrugerprisindeksets delindeks (bolig
me udvikling som forbrugerprisindekse
fra forbrugerprisindekset
Fra 2002 til 2006 har stigningen i fødevarepriserne ligget noget under prisudvi
fødevarer ligefrem faldende,
frem til 2008. I 2008 steg fødevar
priserne ganske kraftigt med 7,6 pct., hvorefter de i 2009 og 2010 stort set var
I 2009 faldt priserne på transport som følge af især lave
og 2012 som følge af bl.a. stigende
2000 2004
Varer
Tjenester
2002 2004 2006
Food and non-
Transport
Priser og forbrug
223
forbrugerprisindekset opdelt på varer og tjenester
bolig-, fødevare-
me udvikling som forbrugerprisindekset, dvs. størst
Fra 2002 til 2006 har stigningen i fødevarepriserne ligget noget under prisudvi
fødevarer ligefrem faldende,
I 2008 steg fødevar
priserne ganske kraftigt med 7,6 pct., hvorefter de i 2009 og 2010 stort set var
I 2009 faldt priserne på transport som følge af især lavere priser på
som følge af bl.a. stigende
2004 2008
2006 2008 2010
-alcoholic beverages
Priser og forbrug
223
- og
t, dvs. størst
Fra 2002 til 2006 har stigningen i fødevarepriserne ligget noget under prisudvik-
fødevarer ligefrem faldende,
I 2008 steg fødevare-
priserne ganske kraftigt med 7,6 pct., hvorefter de i 2009 og 2010 stort set var
re priser på
som følge af bl.a. stigende
2012
2010 2012
alcoholic beverages
Microsoft Word − 06 Priser og forbrug.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Priser og forbrug
224
Priser og forbrug
224
Priser og forbrug
Figur 4
I 2012 steg priserne på fødevarer med 4,3 pct. som følge af stigende priser på bl.a.
smør og spiseolier, s
jere priser på bl.a. husleje, vandledningsafgift og fjernvarme. Transportindekset
steg 1,9 pct. i 2012 især som følge af højere priser på benzin.
Største I figuren nedenfor vises de største prisstigninger og prisfald i perioden januar 2000
til januar 2013.
især mobiltelefoner, der har trukket priserne nedad. Computere (
grafisk u
kartofler er faldet
Modsat har de stigende oliepriser medvirket til, at priserne på fyringsolie er steget
113 pct. siden år 2000. Vandafledningsafgiften
Uddannelse er steget med 9
blevet nedsat. Havearbejde mv. er steget
ring og vindues
skyldes bl.a. bortfald af tilskud til hjemmeservice.
Samlet set er det i væsentlig grad varer med et højt teknologisk indhold, der er
faldet mest i pris siden 2000, mens tjenester og energiprodukter er steget mest.
De størst
International sammenligning af I anden halvdel af 2007 tog inflationen i både USA, EU, Danmark og Japan et
spring opad, hvilket bl.a. skyldtes globalt stigende priser på fødeva
Denne stigning aftog dog i de sidste måneder af 2008
beskedne i 2009
2009. I 2010
af stigende energipriser.
sammen med, at energipriserne steg noget mindre i 2012 end de to foregående år.
-120
-100
-80
-60
-40
-20
0
20
40
60
80
100
120
Telefoner
Pct.
I 2012 steg priserne på fødevarer med 4,3 pct. som følge af stigende priser på bl.a.
smør og spiseolier, s
jere priser på bl.a. husleje, vandledningsafgift og fjernvarme. Transportindekset
steg 1,9 pct. i 2012 især som følge af højere priser på benzin.
Største prisstigninger og faldren nedenfor vises de største prisstigninger og prisfald i perioden januar 2000
til januar 2013. Prisen på t
især mobiltelefoner, der har trukket priserne nedad. Computere (
grafisk udstyr (-75 pct.) er også faldet kraftigt. Radio og tv er faldet
kartofler er faldet 34
Modsat har de stigende oliepriser medvirket til, at priserne på fyringsolie er steget
pct. siden år 2000. Vandafledningsafgiften
Uddannelse er steget med 9
blevet nedsat. Havearbejde mv. er steget
ring og vindues-pudsning) er steget 9
skyldes bl.a. bortfald af tilskud til hjemmeservice.
Samlet set er det i væsentlig grad varer med et højt teknologisk indhold, der er
faldet mest i pris siden 2000, mens tjenester og energiprodukter er steget mest.
tørste ændringer
International sammenligning af I anden halvdel af 2007 tog inflationen i både USA, EU, Danmark og Japan et
spring opad, hvilket bl.a. skyldtes globalt stigende priser på fødeva
Denne stigning aftog dog i de sidste måneder af 2008
beskedne i 2009 –
I 2010 og201
stigende energipriser.
sammen med, at energipriserne steg noget mindre i 2012 end de to foregående år.
Telefoner Compu-tere
I 2012 steg priserne på fødevarer med 4,3 pct. som følge af stigende priser på bl.a.
smør og spiseolier, sukkervarer og kød. Boligindekset steg 2,6 pt. som følge af
jere priser på bl.a. husleje, vandledningsafgift og fjernvarme. Transportindekset
steg 1,9 pct. i 2012 især som følge af højere priser på benzin.
stigninger og faldren nedenfor vises de største prisstigninger og prisfald i perioden januar 2000
Prisen på telefoner
især mobiltelefoner, der har trukket priserne nedad. Computere (
pct.) er også faldet kraftigt. Radio og tv er faldet
4 pct. i perioden.
Modsat har de stigende oliepriser medvirket til, at priserne på fyringsolie er steget
pct. siden år 2000. Vandafledningsafgiften
Uddannelse er steget med 96 pct., bl.a. som følge af, at tilskud til aftenskolerne er
blevet nedsat. Havearbejde mv. er steget
pudsning) er steget 9
skyldes bl.a. bortfald af tilskud til hjemmeservice.
Samlet set er det i væsentlig grad varer med et højt teknologisk indhold, der er
faldet mest i pris siden 2000, mens tjenester og energiprodukter er steget mest.
e ændringer i forbrugerpriserne
International sammenligning af I anden halvdel af 2007 tog inflationen i både USA, EU, Danmark og Japan et
spring opad, hvilket bl.a. skyldtes globalt stigende priser på fødeva
Denne stigning aftog dog i de sidste måneder af 2008
USA og Japan har endda oplevet deflation i flere måneder i
2011 var prisstigningerne igen tiltagende, hovedsagligt som følge
stigende energipriser. I 2012 aftog prisstigningerne noget, hvilket bl.a. hænger
sammen med, at energipriserne steg noget mindre i 2012 end de to foregående år.
Fotografiskudstyr
Radioog TV
I 2012 steg priserne på fødevarer med 4,3 pct. som følge af stigende priser på bl.a.
ukkervarer og kød. Boligindekset steg 2,6 pt. som følge af
jere priser på bl.a. husleje, vandledningsafgift og fjernvarme. Transportindekset
steg 1,9 pct. i 2012 især som følge af højere priser på benzin.
stigninger og fald siden 2000ren nedenfor vises de største prisstigninger og prisfald i perioden januar 2000
elefoner er i perioden
især mobiltelefoner, der har trukket priserne nedad. Computere (
pct.) er også faldet kraftigt. Radio og tv er faldet
pct. i perioden.
Modsat har de stigende oliepriser medvirket til, at priserne på fyringsolie er steget
pct. siden år 2000. Vandafledningsafgiften
pct., bl.a. som følge af, at tilskud til aftenskolerne er
blevet nedsat. Havearbejde mv. er steget 92
pudsning) er steget 97 pct. Stigningen for d
skyldes bl.a. bortfald af tilskud til hjemmeservice.
Samlet set er det i væsentlig grad varer med et højt teknologisk indhold, der er
faldet mest i pris siden 2000, mens tjenester og energiprodukter er steget mest.
i forbrugerpriserne.
International sammenligning af forbrugerpriserneI anden halvdel af 2007 tog inflationen i både USA, EU, Danmark og Japan et
spring opad, hvilket bl.a. skyldtes globalt stigende priser på fødeva
Denne stigning aftog dog i de sidste måneder af 2008
USA og Japan har endda oplevet deflation i flere måneder i
var prisstigningerne igen tiltagende, hovedsagligt som følge
I 2012 aftog prisstigningerne noget, hvilket bl.a. hænger
sammen med, at energipriserne steg noget mindre i 2012 end de to foregående år.
Radioog TV
Kartofler
I 2012 steg priserne på fødevarer med 4,3 pct. som følge af stigende priser på bl.a.
ukkervarer og kød. Boligindekset steg 2,6 pt. som følge af
jere priser på bl.a. husleje, vandledningsafgift og fjernvarme. Transportindekset
steg 1,9 pct. i 2012 især som følge af højere priser på benzin.
siden 2000 ren nedenfor vises de største prisstigninger og prisfald i perioden januar 2000
er i perioden faldet mest
især mobiltelefoner, der har trukket priserne nedad. Computere (
pct.) er også faldet kraftigt. Radio og tv er faldet
Modsat har de stigende oliepriser medvirket til, at priserne på fyringsolie er steget
pct. siden år 2000. Vandafledningsafgiften er i perioden steget med
pct., bl.a. som følge af, at tilskud til aftenskolerne er
92 pct., og hjemmeservice (bl.a. reng
pct. Stigningen for d
skyldes bl.a. bortfald af tilskud til hjemmeservice.
Samlet set er det i væsentlig grad varer med et højt teknologisk indhold, der er
faldet mest i pris siden 2000, mens tjenester og energiprodukter er steget mest.
Januar 2000
forbrugerpriserne I anden halvdel af 2007 tog inflationen i både USA, EU, Danmark og Japan et
spring opad, hvilket bl.a. skyldtes globalt stigende priser på fødeva
Denne stigning aftog dog i de sidste måneder af 2008,
USA og Japan har endda oplevet deflation i flere måneder i
var prisstigningerne igen tiltagende, hovedsagligt som følge
I 2012 aftog prisstigningerne noget, hvilket bl.a. hænger
sammen med, at energipriserne steg noget mindre i 2012 end de to foregående år.
Have-arbejde
Uddan-nelse
Statistisk Årbog 201
I 2012 steg priserne på fødevarer med 4,3 pct. som følge af stigende priser på bl.a.
ukkervarer og kød. Boligindekset steg 2,6 pt. som følge af
jere priser på bl.a. husleje, vandledningsafgift og fjernvarme. Transportindekset
steg 1,9 pct. i 2012 især som følge af højere priser på benzin.
ren nedenfor vises de største prisstigninger og prisfald i perioden januar 2000
mest med 91
især mobiltelefoner, der har trukket priserne nedad. Computere (-7
pct.) er også faldet kraftigt. Radio og tv er faldet
Modsat har de stigende oliepriser medvirket til, at priserne på fyringsolie er steget
i perioden steget med
pct., bl.a. som følge af, at tilskud til aftenskolerne er
pct., og hjemmeservice (bl.a. reng
pct. Stigningen for de to tjenestegrupper
Samlet set er det i væsentlig grad varer med et højt teknologisk indhold, der er
faldet mest i pris siden 2000, mens tjenester og energiprodukter er steget mest.
2000 – januar 20
I anden halvdel af 2007 tog inflationen i både USA, EU, Danmark og Japan et
spring opad, hvilket bl.a. skyldtes globalt stigende priser på fødeva
, og stigningerne har været
USA og Japan har endda oplevet deflation i flere måneder i
var prisstigningerne igen tiltagende, hovedsagligt som følge
I 2012 aftog prisstigningerne noget, hvilket bl.a. hænger
sammen med, at energipriserne steg noget mindre i 2012 end de to foregående år.
Uddan-nelse
Hjemme-service
Statistisk Årbog 201
I 2012 steg priserne på fødevarer med 4,3 pct. som følge af stigende priser på bl.a.
ukkervarer og kød. Boligindekset steg 2,6 pt. som følge af
jere priser på bl.a. husleje, vandledningsafgift og fjernvarme. Transportindekset
ren nedenfor vises de største prisstigninger og prisfald i perioden januar 2000
91 pct. Her er det
79 pct.) og fot
pct.) er også faldet kraftigt. Radio og tv er faldet 50 pct., mens
Modsat har de stigende oliepriser medvirket til, at priserne på fyringsolie er steget
i perioden steget med 105 pct.
pct., bl.a. som følge af, at tilskud til aftenskolerne er
pct., og hjemmeservice (bl.a. reng
e to tjenestegrupper
Samlet set er det i væsentlig grad varer med et højt teknologisk indhold, der er
faldet mest i pris siden 2000, mens tjenester og energiprodukter er steget mest.
2013
I anden halvdel af 2007 tog inflationen i både USA, EU, Danmark og Japan et
spring opad, hvilket bl.a. skyldtes globalt stigende priser på fødevarer og energi.
og stigningerne har været
USA og Japan har endda oplevet deflation i flere måneder i
var prisstigningerne igen tiltagende, hovedsagligt som følge
I 2012 aftog prisstigningerne noget, hvilket bl.a. hænger
sammen med, at energipriserne steg noget mindre i 2012 end de to foregående år.
Vand-afledning
Olie
Statistisk Årbog 2013
I 2012 steg priserne på fødevarer med 4,3 pct. som følge af stigende priser på bl.a.
ukkervarer og kød. Boligindekset steg 2,6 pt. som følge af hø-
jere priser på bl.a. husleje, vandledningsafgift og fjernvarme. Transportindekset
ren nedenfor vises de største prisstigninger og prisfald i perioden januar 2000
pct. Her er det
pct.) og foto-
pct., mens
Modsat har de stigende oliepriser medvirket til, at priserne på fyringsolie er steget
pct.
pct., bl.a. som følge af, at tilskud til aftenskolerne er
pct., og hjemmeservice (bl.a. rengø-
e to tjenestegrupper
Samlet set er det i væsentlig grad varer med et højt teknologisk indhold, der er
I anden halvdel af 2007 tog inflationen i både USA, EU, Danmark og Japan et
rer og energi.
og stigningerne har været
USA og Japan har endda oplevet deflation i flere måneder i
var prisstigningerne igen tiltagende, hovedsagligt som følge
I 2012 aftog prisstigningerne noget, hvilket bl.a. hænger
sammen med, at energipriserne steg noget mindre i 2012 end de to foregående år.
Olie
Microsoft Word − 06 Priser og forbrug.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Statistisk Statistisk ÅrbogÅrbog 2013
Figur 5
Figur 6
Inflation i EU, Danmark, USA
Erhvervslivets priser
Stor variation i Prisindeks for indenlandsk vareforsyning belyser prisudviklingen i første omsæ
ningsled. Det vil for importerede varer sige udviklingen i importørenes faktiske
købspriser, mens det for danskproducerede varer til hje
gen i producenternes faktiske salgspriser. Priserne er uden afgifter.
Prisindekset for indenlandsk vareforsyning fluktuerer generelt mere end forbru
gerprisindekset. Det skyldes bl.a., at prisindekset for indenlandsk varefors
indeholder en ræk
indgår i for
af 1970'erne var desuden med til at hæve import
nem i prisindekset for indenlandsk vareforsyning.
Udviklingen i
� www.statistikbanken.dk/
-3
-2
-1
0
1
2
3
4
5
6
2001
Pct.
-10
-5
0
5
10
15
20
25
70 72
Pct.
Inflation i EU, Danmark, USA
Erhvervslivets priser
Stor variation i prisindeks for indenlandsk vareforsyningPrisindeks for indenlandsk vareforsyning belyser prisudviklingen i første omsæ
ningsled. Det vil for importerede varer sige udviklingen i importørenes faktiske
købspriser, mens det for danskproducerede varer til hje
gen i producenternes faktiske salgspriser. Priserne er uden afgifter.
Prisindekset for indenlandsk vareforsyning fluktuerer generelt mere end forbru
prisindekset. Det skyldes bl.a., at prisindekset for indenlandsk varefors
indeholder en række råvarer, hvor priserne svinger re
indgår i forbrugerprisindekset. Devalueringerne af den dan
af 1970'erne var desuden med til at hæve import
nem i prisindekset for indenlandsk vareforsyning.
Udviklingen i prisindeks for indenlandsk vareforsyning
www.statistikbanken.dk/pris10
2002 2003
72 74 76 78
Inflation i EU, Danmark, USA og Japan
Erhvervslivets priser
prisindeks for indenlandsk vareforsyningPrisindeks for indenlandsk vareforsyning belyser prisudviklingen i første omsæ
ningsled. Det vil for importerede varer sige udviklingen i importørenes faktiske
købspriser, mens det for danskproducerede varer til hje
gen i producenternes faktiske salgspriser. Priserne er uden afgifter.
Prisindekset for indenlandsk vareforsyning fluktuerer generelt mere end forbru
prisindekset. Det skyldes bl.a., at prisindekset for indenlandsk varefors
ke råvarer, hvor priserne svinger re
prisindekset. Devalueringerne af den dan
af 1970'erne var desuden med til at hæve import
nem i prisindekset for indenlandsk vareforsyning.
prisindeks for indenlandsk vareforsyning
pris10
2004 2005
78 80 82 84
og Japan
prisindeks for indenlandsk vareforsyningPrisindeks for indenlandsk vareforsyning belyser prisudviklingen i første omsæ
ningsled. Det vil for importerede varer sige udviklingen i importørenes faktiske
købspriser, mens det for danskproducerede varer til hje
gen i producenternes faktiske salgspriser. Priserne er uden afgifter.
Prisindekset for indenlandsk vareforsyning fluktuerer generelt mere end forbru
prisindekset. Det skyldes bl.a., at prisindekset for indenlandsk varefors
ke råvarer, hvor priserne svinger re
prisindekset. Devalueringerne af den dan
af 1970'erne var desuden med til at hæve import
nem i prisindekset for indenlandsk vareforsyning.
prisindeks for indenlandsk vareforsyning
2005 2006 2007
86 88 90
prisindeks for indenlandsk vareforsyningPrisindeks for indenlandsk vareforsyning belyser prisudviklingen i første omsæ
ningsled. Det vil for importerede varer sige udviklingen i importørenes faktiske
købspriser, mens det for danskproducerede varer til hje
gen i producenternes faktiske salgspriser. Priserne er uden afgifter.
Prisindekset for indenlandsk vareforsyning fluktuerer generelt mere end forbru
prisindekset. Det skyldes bl.a., at prisindekset for indenlandsk varefors
ke råvarer, hvor priserne svinger re
prisindekset. Devalueringerne af den dan
af 1970'erne var desuden med til at hæve importpriserne, der slår stærkere ige
nem i prisindekset for indenlandsk vareforsyning.
prisindeks for indenlandsk vareforsyning
2007 2008
92 94 96 98
Priser og forbrug
prisindeks for indenlandsk vareforsyning Prisindeks for indenlandsk vareforsyning belyser prisudviklingen i første omsæ
ningsled. Det vil for importerede varer sige udviklingen i importørenes faktiske
købspriser, mens det for danskproducerede varer til hjemmemarkedet er udvikli
gen i producenternes faktiske salgspriser. Priserne er uden afgifter.
Prisindekset for indenlandsk vareforsyning fluktuerer generelt mere end forbru
prisindekset. Det skyldes bl.a., at prisindekset for indenlandsk varefors
ke råvarer, hvor priserne svinger relativt meget, og som ikke
prisindekset. Devalueringerne af den danske krone i slutningen
serne, der slår stærkere ige
prisindeks for indenlandsk vareforsyning
2009 2010
98 00 02 04
Priser og forbrug
225
Prisindeks for indenlandsk vareforsyning belyser prisudviklingen i første omsæ
ningsled. Det vil for importerede varer sige udviklingen i importørenes faktiske
mmemarkedet er udvikli
Prisindekset for indenlandsk vareforsyning fluktuerer generelt mere end forbru
prisindekset. Det skyldes bl.a., at prisindekset for indenlandsk vareforsyning
tivt meget, og som ikke
ske krone i slutningen
serne, der slår stærkere ige
2011 2012
Danmark
USA
Japan
04 06 08 10
Priser og forbrug
225
Prisindeks for indenlandsk vareforsyning belyser prisudviklingen i første omsæt-
ningsled. Det vil for importerede varer sige udviklingen i importørenes faktiske
mmemarkedet er udviklin-
Prisindekset for indenlandsk vareforsyning fluktuerer generelt mere end forbru-
yning
tivt meget, og som ikke
ske krone i slutningen
serne, der slår stærkere igen-
EU
12
Microsoft Word − 06 Priser og forbrug.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Priser og forbrug
226
Priser og forbrug
226
Priser og forbrug
Figur 7
Figur 8
Omkostningsindeks
De samlede byggeomkostningerI 2003 blev
dekset for boliger
deks også indeks for hhv. enfamiliehuse og etageboliger.
kostninger
fordobling.
materiale
Byggeomkostningsindeks for boliger
Anm.: Tallene fra 198frem stammer fra
� www.statistikbanken.dk/byg5
Omkostningsindeks for anlægOmkostningsindeks for anlæg beskriver udviklingen i omkostningerne
med anlægsarbejder
og stålkonstruktioner samt totalomkostningerne for anlæg af veje.
Omkostningsindeks
� www.statistikbanken.dk/
0
20
40
60
80
100
120
140
1988
Indeks, 1. kvt. 2003 = 100
100
110
120
130
140
150
160
170
180
190
200
Indeks, marts 1995 = 100
Omkostningsindeks
De samlede byggeomkostningerI 2003 blev reguleringsindekset for boligbyggeri
for boliger. Ud over indeks for boliger generelt udarbejdes der i det nye in
deks også indeks for hhv. enfamiliehuse og etageboliger.
kostninger for boliger
fordobling. Arbejdso
aterialeomkostninger
Byggeomkostningsindeks for boliger
Anm.: Tallene fra 1988 og frem til og med 2002 stammer fra frem stammer fra byggeomkostningsindeks for boliger
www.statistikbanken.dk/byg5
Omkostningsindeks for anlægOmkostningsindeks for anlæg beskriver udviklingen i omkostningerne
med anlægsarbejder
og stålkonstruktioner samt totalomkostningerne for anlæg af veje.
mkostningsindeks
www.statistikbanken.dk/byg6
1990 1992
Indeks, 1. kvt. 2003 = 100
2005
Indeks, marts 1995 = 100
Omkostningsindeks
De samlede byggeomkostningerreguleringsindekset for boligbyggeri
. Ud over indeks for boliger generelt udarbejdes der i det nye in
deks også indeks for hhv. enfamiliehuse og etageboliger.
for boliger er fra 198
rbejdsomkostninger
omkostninger med 97,4
Byggeomkostningsindeks for boliger
og frem til og med 2002 stammer fra byggeomkostningsindeks for boliger
www.statistikbanken.dk/byg5
Omkostningsindeks for anlægOmkostningsindeks for anlæg beskriver udviklingen i omkostningerne
med anlægsarbejder: dvs. jordarbejder, asfaltarbejde, betonkonstruktioner, jern
og stålkonstruktioner samt totalomkostningerne for anlæg af veje.
mkostningsindeks for anlæg
byg6
1992 1994 1996
Indeks, 1. kvt. 2003 = 100
Indeks, marts 1995 = 100
De samlede byggeomkostninger for boligerreguleringsindekset for boligbyggeri
. Ud over indeks for boliger generelt udarbejdes der i det nye in
deks også indeks for hhv. enfamiliehuse og etageboliger.
er fra 1988 til 2012 steget med
mkostninger er i den samme periode steget med
97,4 pct.
Byggeomkostningsindeks for boliger
og frem til og med 2002 stammer fra reguleringsindekset for boligbyggeribyggeomkostningsindeks for boliger.
Omkostningsindeks for anlæg Omkostningsindeks for anlæg beskriver udviklingen i omkostningerne
jordarbejder, asfaltarbejde, betonkonstruktioner, jern
og stålkonstruktioner samt totalomkostningerne for anlæg af veje.
1996 1998 2000
2010
for boliger er steget reguleringsindekset for boligbyggeri erstattet af
. Ud over indeks for boliger generelt udarbejdes der i det nye in
deks også indeks for hhv. enfamiliehuse og etageboliger.
steget med 104,9
er i den samme periode steget med
reguleringsindekset for boligbyggeri
Omkostningsindeks for anlæg beskriver udviklingen i omkostningerne
jordarbejder, asfaltarbejde, betonkonstruktioner, jern
og stålkonstruktioner samt totalomkostningerne for anlæg af veje.
2000 2002 2004
I alt
2012
Statistisk Årbog 201
er steget erstattet af byggeomkostningsin
. Ud over indeks for boliger generelt udarbejdes der i det nye in
deks også indeks for hhv. enfamiliehuse og etageboliger. De samlede byggeo
104,9 pct., dvs. mere end en
er i den samme periode steget med
reguleringsindekset for boligbyggeri, mens tallene for 2003 og
Omkostningsindeks for anlæg beskriver udviklingen i omkostningerne
jordarbejder, asfaltarbejde, betonkonstruktioner, jern
og stålkonstruktioner samt totalomkostningerne for anlæg af veje.
2004 2006 2008
Materialer
2012
Statistisk Årbog 201
byggeomkostningsin
. Ud over indeks for boliger generelt udarbejdes der i det nye in
De samlede byggeo
pct., dvs. mere end en
er i den samme periode steget med 125,3 pct.
, mens tallene for 2003 og
Omkostningsindeks for anlæg beskriver udviklingen i omkostningerne forbundet
jordarbejder, asfaltarbejde, betonkonstruktioner, jern
2008 2010
Arbejdsløn
Anlæg af veje
Jordarbejde mv.
Asfaltarbejde
Betonkonstruktioner
Jernkonstruktioner
Statistisk Årbog 2013
byggeomkostningsin-
. Ud over indeks for boliger generelt udarbejdes der i det nye in-
De samlede byggeom-
pct., dvs. mere end en
pct. og
, mens tallene for 2003 og
forbundet
jordarbejder, asfaltarbejde, betonkonstruktioner, jern-
2012
Arbejdsløn
Jordarbejde mv.
Betonkonstruktioner
Jernkonstruktioner
Microsoft Word − 06 Priser og forbrug.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Statistisk Statistisk ÅrbogÅrbog 2013
Figur 9
Forbrug
Hvordan bruges indkomsten?Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvor de private husstandes økono
forhold bliver undersøgt,
indkomst bliver brugt til. En gennemsnitshusstand havde i
komst på
nition adskiller sig fra indkomststatistikkens). En stor del af denne indkomst ti
faldt dog ikke hussta
tuelle renteudgifter på husstandens lån (herunder lån i ejerboligen)
192.314
Størstedelen af indkomsten gik til forbrug
opsparing, herunder pensionsopsparing og opsparing i boligen. De sidste
gik til bl.a. forenings
hed, mens husstandene fik udbetalt
som negativ opsparing
Indkomstens anven
LønmodtagerSelvstændige og lønmodtagerhusstandene var i
udgjorde den
øvrige husstande ude af erhverv (kontanthjælpsmodtagere, studerende mv.) var
bl.a. kendetegnet ved, at en betydeligt større del af indkomsten gik til forb
Husstandstyperne er meget forskelligeVed vurderingen af disse forskelle skal det tages i betragtning, at husstandene er
meget forskellige
dig, er væsentlig større end de øvrige husstande
stand, mod pensionisthusstandene på
personer
hverv, nemlig i
øvrige ude af erhverv.
Øvrige ude af erhverv
Pensionister mv.
Lønmodtagere
Selvstændige
Forbrug
Hvordan bruges indkomsten?Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvor de private husstandes økono
forhold bliver undersøgt,
indkomst bliver brugt til. En gennemsnitshusstand havde i
komst på 566.639 kr. (forbrugsundersøgelsens indkomstbegreb og husstandsdef
nition adskiller sig fra indkomststatistikkens). En stor del af denne indkomst ti
faldt dog ikke hussta
tuelle renteudgifter på husstandens lån (herunder lån i ejerboligen)
192.314 kr. Tilbage havde en gennemsnitshusstand
Størstedelen af indkomsten gik til forbrug
opsparing, herunder pensionsopsparing og opsparing i boligen. De sidste
gik til bl.a. forenings
, mens husstandene fik udbetalt
som negativ opsparing
Indkomstens anven
ønmodtagerne brugte Selvstændige og lønmodtagerhusstandene var i
udgjorde den mindste
øvrige husstande ude af erhverv (kontanthjælpsmodtagere, studerende mv.) var
bl.a. kendetegnet ved, at en betydeligt større del af indkomsten gik til forb
Husstandstyperne er meget forskelligeVed vurderingen af disse forskelle skal det tages i betragtning, at husstandene er
meget forskellige. Husstande, hvor hovedpersonen er løn
dig, er væsentlig større end de øvrige husstande
mod pensionisthusstandene på
er. Den samlede indkomst er betydeligt lavere i husstandene uden for e
, nemlig i gennemsnit
øvrige ude af erhverv.
-10
Øvrige ude af erhverv
Pensionister mv.
Lønmodtagere
Selvstændige
Alle
Hvordan bruges indkomsten?Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvor de private husstandes økono
forhold bliver undersøgt, gør
indkomst bliver brugt til. En gennemsnitshusstand havde i
kr. (forbrugsundersøgelsens indkomstbegreb og husstandsdef
nition adskiller sig fra indkomststatistikkens). En stor del af denne indkomst ti
faldt dog ikke husstanden selv, idet der blev betalt indkomstskatter mv. og even
tuelle renteudgifter på husstandens lån (herunder lån i ejerboligen)
kr. Tilbage havde en gennemsnitshusstand
Størstedelen af indkomsten gik til forbrug
opsparing, herunder pensionsopsparing og opsparing i boligen. De sidste
gik til bl.a. foreningskontingenter (herunder fagforeninger), gaver og velgøre
, mens husstandene fik udbetalt
som negativ opsparing.
Indkomstens anvendelse i forskellige husstande i pct.
brugte næsten Selvstændige og lønmodtagerhusstandene var i
mindste andel af den samlede indkomst. Pensionisthusstande og
øvrige husstande ude af erhverv (kontanthjælpsmodtagere, studerende mv.) var
bl.a. kendetegnet ved, at en betydeligt større del af indkomsten gik til forb
Husstandstyperne er meget forskelligeVed vurderingen af disse forskelle skal det tages i betragtning, at husstandene er
Husstande, hvor hovedpersonen er løn
dig, er væsentlig større end de øvrige husstande
mod pensionisthusstandene på
. Den samlede indkomst er betydeligt lavere i husstandene uden for e
gennemsnit 335.454
øvrige ude af erhverv.
0 10
Hvordan bruges indkomsten? Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvor de private husstandes økono
gør det muligt at se, hvad den samlede husstands
indkomst bliver brugt til. En gennemsnitshusstand havde i
kr. (forbrugsundersøgelsens indkomstbegreb og husstandsdef
nition adskiller sig fra indkomststatistikkens). En stor del af denne indkomst ti
nden selv, idet der blev betalt indkomstskatter mv. og even
tuelle renteudgifter på husstandens lån (herunder lån i ejerboligen)
kr. Tilbage havde en gennemsnitshusstand
Størstedelen af indkomsten gik til forbrug –
opsparing, herunder pensionsopsparing og opsparing i boligen. De sidste
kontingenter (herunder fagforeninger), gaver og velgøre
, mens husstandene fik udbetalt 5.314
delse i forskellige husstande i pct.
næsten hver anden tjente krone på forbrugSelvstændige og lønmodtagerhusstandene var i
andel af den samlede indkomst. Pensionisthusstande og
øvrige husstande ude af erhverv (kontanthjælpsmodtagere, studerende mv.) var
bl.a. kendetegnet ved, at en betydeligt større del af indkomsten gik til forb
Husstandstyperne er meget forskellige Ved vurderingen af disse forskelle skal det tages i betragtning, at husstandene er
Husstande, hvor hovedpersonen er løn
dig, er væsentlig større end de øvrige husstande
mod pensionisthusstandene på 1,4
. Den samlede indkomst er betydeligt lavere i husstandene uden for e
335.454 kr. i pensionisthusstandene og
20 30
Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvor de private husstandes økono
det muligt at se, hvad den samlede husstands
indkomst bliver brugt til. En gennemsnitshusstand havde i
kr. (forbrugsundersøgelsens indkomstbegreb og husstandsdef
nition adskiller sig fra indkomststatistikkens). En stor del af denne indkomst ti
nden selv, idet der blev betalt indkomstskatter mv. og even
tuelle renteudgifter på husstandens lån (herunder lån i ejerboligen)
kr. Tilbage havde en gennemsnitshusstand 374.325
– 305.596 kr
opsparing, herunder pensionsopsparing og opsparing i boligen. De sidste
kontingenter (herunder fagforeninger), gaver og velgøre
kr. fra kapitalpensioner
delse i forskellige husstande i pct.
hver anden tjente krone på forbrugSelvstændige og lønmodtagerhusstandene var i 2010 de grupper, hvor
andel af den samlede indkomst. Pensionisthusstande og
øvrige husstande ude af erhverv (kontanthjælpsmodtagere, studerende mv.) var
bl.a. kendetegnet ved, at en betydeligt større del af indkomsten gik til forb
Ved vurderingen af disse forskelle skal det tages i betragtning, at husstandene er
Husstande, hvor hovedpersonen er løn
dig, er væsentlig større end de øvrige husstande, hhv. 2,
personer og øvrige husstande på
. Den samlede indkomst er betydeligt lavere i husstandene uden for e
kr. i pensionisthusstandene og
40 50
Priser og forbrug
Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvor de private husstandes økono
det muligt at se, hvad den samlede husstands
indkomst bliver brugt til. En gennemsnitshusstand havde i 2010
kr. (forbrugsundersøgelsens indkomstbegreb og husstandsdef
nition adskiller sig fra indkomststatistikkens). En stor del af denne indkomst ti
nden selv, idet der blev betalt indkomstskatter mv. og even
tuelle renteudgifter på husstandens lån (herunder lån i ejerboligen)
374.325 kr.
kr. – mens 65.159
opsparing, herunder pensionsopsparing og opsparing i boligen. De sidste
kontingenter (herunder fagforeninger), gaver og velgøre
fra kapitalpensioner
delse i forskellige husstande i pct. af samlet indkomst.
hver anden tjente krone på forbrugde grupper, hvor
andel af den samlede indkomst. Pensionisthusstande og
øvrige husstande ude af erhverv (kontanthjælpsmodtagere, studerende mv.) var
bl.a. kendetegnet ved, at en betydeligt større del af indkomsten gik til forb
Ved vurderingen af disse forskelle skal det tages i betragtning, at husstandene er
Husstande, hvor hovedpersonen er lønmodtager
2,5 og 2,4 personer pr. hu
og øvrige husstande på
. Den samlede indkomst er betydeligt lavere i husstandene uden for e
kr. i pensionisthusstandene og
60 70
Indkomstskatter mv.
Renteudgifter mv.
Forbrug
Opsparing
Nettokapitalpensioner mv.
Velgørenhed, kontingenter mv.
Priser og forbrug
227
Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvor de private husstandes økonomiske
det muligt at se, hvad den samlede husstands
2010 en samlet ind
kr. (forbrugsundersøgelsens indkomstbegreb og husstandsdef
nition adskiller sig fra indkomststatistikkens). En stor del af denne indkomst ti
nden selv, idet der blev betalt indkomstskatter mv. og even
tuelle renteudgifter på husstandens lån (herunder lån i ejerboligen) – i alt
65.159 kr. gik til
opsparing, herunder pensionsopsparing og opsparing i boligen. De sidste 8.884
kontingenter (herunder fagforeninger), gaver og velgøre
fra kapitalpensioner som betragtes
af samlet indkomst. 20
hver anden tjente krone på forbrug de grupper, hvor forbruget
andel af den samlede indkomst. Pensionisthusstande og
øvrige husstande ude af erhverv (kontanthjælpsmodtagere, studerende mv.) var
bl.a. kendetegnet ved, at en betydeligt større del af indkomsten gik til forbrug.
Ved vurderingen af disse forskelle skal det tages i betragtning, at husstandene er
modtager eller selvstæ
personer pr. hu
og øvrige husstande på
. Den samlede indkomst er betydeligt lavere i husstandene uden for e
kr. i pensionisthusstandene og 265.838 kr. i
80 90
Indkomstskatter mv.
Renteudgifter mv.
Opsparing
Nettokapitalpensioner mv.
Velgørenhed, kontingenter mv.
Priser og forbrug
227
miske
det muligt at se, hvad den samlede husstands-
en samlet ind-
kr. (forbrugsundersøgelsens indkomstbegreb og husstandsdefi-
nition adskiller sig fra indkomststatistikkens). En stor del af denne indkomst til-
nden selv, idet der blev betalt indkomstskatter mv. og even-
i alt
kr. gik til
8.884 kr.
kontingenter (herunder fagforeninger), gaver og velgøren-
som betragtes
2010
forbruget
andel af den samlede indkomst. Pensionisthusstande og
øvrige husstande ude af erhverv (kontanthjælpsmodtagere, studerende mv.) var
Ved vurderingen af disse forskelle skal det tages i betragtning, at husstandene er
selvstæn-
personer pr. hus-
og øvrige husstande på 1,7
. Den samlede indkomst er betydeligt lavere i husstandene uden for er-
kr. i
Velgørenhed, kontingenter mv.
Pct.
Microsoft Word − 06 Priser og forbrug.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Priser og forbrug
228
Figur
Priser og forbrug
228
Figur 11
Priser og forbrug
Figur 10
PensionisternFra 2005
målt i faste priser,
ne (5 pct.)
Forskellen skyldes især, at grupperne som helhed har haft en forskellig udvikling,
mens den relative sammensætning inden for den enkelte gruppe har ændret sig i
mindre grad.
10 Forbrugsændring fra 200
De fleste penge gik til boligbenyttelseBoligbenyttelse var i
forbrug gik til egentlige boligudgifter, dvs. husleje i lejeboliger og en beregnet hu
leje i ejerboliger samt vedligeholdelse mv. Hertil kom
elektricitet
og tobak var på 14 pct., mens posten
udgifter til undervisning, børnepasning, restauranter og hoteller, forskel
steydelser, forsikringer mv.
sig for 11 pct., mens
Forbrugets fordeling efter vare/tjenesteydelse.
� www.statistikbanken.dk/fu5
0
50
100
150
200
250
300
350
400Tusinde kr. pr. husstand
Pensionisterne har haft størst forbrugsfremgang2005 til 2010 har
målt i faste priser, efterfulgt af
pct.), mens forbruget for husstande ude af erhverv kun
Forskellen skyldes især, at grupperne som helhed har haft en forskellig udvikling,
mens den relative sammensætning inden for den enkelte gruppe har ændret sig i
mindre grad.
Forbrugsændring fra 200
De fleste penge gik til boligbenyttelseBoligbenyttelse var i
forbrug gik til egentlige boligudgifter, dvs. husleje i lejeboliger og en beregnet hu
leje i ejerboliger samt vedligeholdelse mv. Hertil kom
elektricitet. Transport mv. indgik med
og tobak var på 14 pct., mens posten
udgifter til undervisning, børnepasning, restauranter og hoteller, forskel
steydelser, forsikringer mv.
sig for 11 pct., mens
Forbrugets fordeling efter vare/tjenesteydelse.
www.statistikbanken.dk/fu5
2005 2010
Selvstændige
Tusinde kr. pr. husstand
Føde-, drikkevarer og tobak, 14 pct.
Boligbenyttelse, 23 pct.
Boligudstyr mv., 6 pct.
Medicin og lægeudgifter, 2 pct.
Andre varer og tjenester, 14 pct.
har haft størst forbrugsfremganghar pensionisterne
efterfulgt af de selvstændige
forbruget for husstande ude af erhverv kun
Forskellen skyldes især, at grupperne som helhed har haft en forskellig udvikling,
mens den relative sammensætning inden for den enkelte gruppe har ændret sig i
Forbrugsændring fra 2005 til 20
De fleste penge gik til boligbenyttelseBoligbenyttelse var i 2010 den største forbrugspost, idet
forbrug gik til egentlige boligudgifter, dvs. husleje i lejeboliger og en beregnet hu
leje i ejerboliger samt vedligeholdelse mv. Hertil kom
. Transport mv. indgik med
og tobak var på 14 pct., mens posten
udgifter til undervisning, børnepasning, restauranter og hoteller, forskel
steydelser, forsikringer mv. var på 1
sig for 11 pct., mens beklædning og fodtøj k
Forbrugets fordeling efter vare/tjenesteydelse.
www.statistikbanken.dk/fu5
2010 2005
Selvstændige Lønmodtagere
Tusinde kr. pr. husstand
Føde-, drikkevarer og tobak, 14 pct.
Boligbenyttelse, 23 pct.
Boligudstyr mv., 6 pct.
Medicin og lægeudgifter, 2 pct.
Andre varer og tjenester, 14 pct.
har haft størst forbrugsfremgangpensionisterne haft den største stigning i forbruget (
de selvstændige
forbruget for husstande ude af erhverv kun
Forskellen skyldes især, at grupperne som helhed har haft en forskellig udvikling,
mens den relative sammensætning inden for den enkelte gruppe har ændret sig i
til 2010. Målt i faste 2005
De fleste penge gik til boligbenyttelse den største forbrugspost, idet
forbrug gik til egentlige boligudgifter, dvs. husleje i lejeboliger og en beregnet hu
leje i ejerboliger samt vedligeholdelse mv. Hertil kom
. Transport mv. indgik med 17 pct.
og tobak var på 14 pct., mens posten andre varer og tjenest
udgifter til undervisning, børnepasning, restauranter og hoteller, forskel
var på 14 pct. Fritidsudstyr og underholdning
beklædning og fodtøj kun indgik med 5 pct.
Forbrugets fordeling efter vare/tjenesteydelse.
2005 2010
Lønmodtagere
Føde-, drikkevarer og tobak, 14 pct.
Medicin og lægeudgifter, 2 pct.
Andre varer og tjenester, 14 pct.
har haft størst forbrugsfremgang haft den største stigning i forbruget (
de selvstændige (7 pct.)
forbruget for husstande ude af erhverv kun
Forskellen skyldes især, at grupperne som helhed har haft en forskellig udvikling,
mens den relative sammensætning inden for den enkelte gruppe har ændret sig i
. Målt i faste 2005-priser
den største forbrugspost, idet
forbrug gik til egentlige boligudgifter, dvs. husleje i lejeboliger og en beregnet hu
leje i ejerboliger samt vedligeholdelse mv. Hertil kom
pct. Udgiften til fødevarer
andre varer og tjenest
udgifter til undervisning, børnepasning, restauranter og hoteller, forskel
Fritidsudstyr og underholdning
un indgik med 5 pct.
Forbrugets fordeling efter vare/tjenesteydelse. 2010
2005 2010
Pensionister mv.
Beklædning og fodtøj, 5 pct.
Opvarmning og el, 8 pct.
Transport og kommunikation, 17 pct.
Fritidsudstyr, underholdning mv., 11 pct.
Statistisk Årbog 201
haft den største stigning i forbruget (
og lønmodtagerhusstand
forbruget for husstande ude af erhverv kun er steget med
Forskellen skyldes især, at grupperne som helhed har haft en forskellig udvikling,
mens den relative sammensætning inden for den enkelte gruppe har ændret sig i
priser
den største forbrugspost, idet 23 pct. af det samlede
forbrug gik til egentlige boligudgifter, dvs. husleje i lejeboliger og en beregnet hu
leje i ejerboliger samt vedligeholdelse mv. Hertil kom 8 pct. til opvarmning og
Udgiften til fødevarer
andre varer og tjenester, der bl.a. omfatter
udgifter til undervisning, børnepasning, restauranter og hoteller, forskel
Fritidsudstyr og underholdning
un indgik med 5 pct.
2010 2005
Fødevarer, beklædning mv.
Bolig, opvarmning
Transport
Andet
Pensionister mv.
Beklædning og fodtøj, 5 pct.
Opvarmning og el, 8 pct.
Transport og kommunikation, 17 pct.
Fritidsudstyr, underholdning mv., 11 pct.
Statistisk Årbog 201
haft den største stigning i forbruget (10 pct.)
lønmodtagerhusstand
er steget med 3 pct
Forskellen skyldes især, at grupperne som helhed har haft en forskellig udvikling,
mens den relative sammensætning inden for den enkelte gruppe har ændret sig i
pct. af det samlede
forbrug gik til egentlige boligudgifter, dvs. husleje i lejeboliger og en beregnet hu
opvarmning og
Udgiften til fødevarer, drikkevarer
der bl.a. omfatter
udgifter til undervisning, børnepasning, restauranter og hoteller, forskellige tjen
Fritidsudstyr og underholdning tegnede
2005 2010
Fødevarer, beklædning mv.
Bolig, opvarmning
Transport
Andet
Øvrige
Beklædning og fodtøj, 5 pct.
Transport og kommunikation, 17 pct.
Fritidsudstyr, underholdning mv., 11 pct.
Statistisk Årbog 2013
pct.)
lønmodtagerhusstande-
pct.
Forskellen skyldes især, at grupperne som helhed har haft en forskellig udvikling,
mens den relative sammensætning inden for den enkelte gruppe har ændret sig i
pct. af det samlede
forbrug gik til egentlige boligudgifter, dvs. husleje i lejeboliger og en beregnet hus-
opvarmning og
, drikkevarer
der bl.a. omfatter
lige tjene-
tegnede
Fødevarer, beklædning mv.
Microsoft Word − 06 Priser og forbrug.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Statistisk Statistisk ÅrbogÅrbog 2013
Figur 12
Vi bruger Set over en længere periode har sammensætningen af forbruget ændret sig ma
kant. Siden
re 24 pct. af de private husstandes totalforbrug til at udgør
2012.
Omvendt er
25,4 pct. i
er faldet fra at udgøre
til transport og kommunikation er
14,2 pct
12 Udvalgte forbrugsposters andel af det totale forbrug
� www.statistikbanken.dk/nat05
Vi drikker Danskernes indtag af øl var i 2010 det laveste i de ti år, hvor forbruget er blevet be
regnet. Det samlede forbrug udgjorde 453 mio. liter, hvilket er 4,9 pct. mindre end
året før. I 2000 blev der
med 26 pct. i løbet af de sidste ti år.
Til gengæld drikker vi
pct. højere end
er det højeste siden 2000. Forbrugsgruppen vin indeholder både de mere traditi
nelle former for vin samt ciderprodukter, der de senere år har oplevet en stor
fremgang.
113 færre genstande årligt på ti årForbruget af alkohol omregnet t
2010. Det er 1,7 liter mindre end ti år tidligere, hvor forbruget udgjorde 13,0 liter.
I forhold til sidste år er det en stigning på 0,2 liter alkohol. De 11,3 liter ren alkohol
svarer til
år siden, hvor hver indbygger over 14 år i gennemsnit drak 1
forbruger reduce
0
5
10
15
20
25
30
35
Føde-, drikkevarer
Pct.
Vi bruger andelsmæssigt Set over en længere periode har sammensætningen af forbruget ændret sig ma
kant. Siden 1982 er
pct. af de private husstandes totalforbrug til at udgør
Omvendt er andelen af
pct. i 1982 til 29
er faldet fra at udgøre
transport og kommunikation er
pct.
Udvalgte forbrugsposters andel af det totale forbrug
www.statistikbanken.dk/nat05
Vi drikker mindre og mindre Danskernes indtag af øl var i 2010 det laveste i de ti år, hvor forbruget er blevet be
regnet. Det samlede forbrug udgjorde 453 mio. liter, hvilket er 4,9 pct. mindre end
året før. I 2000 blev der
med 26 pct. i løbet af de sidste ti år.
Til gengæld drikker vi
højere end året før
er det højeste siden 2000. Forbrugsgruppen vin indeholder både de mere traditi
nelle former for vin samt ciderprodukter, der de senere år har oplevet en stor
fremgang.
113 færre genstande årligt på ti årForbruget af alkohol omregnet t
2010. Det er 1,7 liter mindre end ti år tidligere, hvor forbruget udgjorde 13,0 liter.
I forhold til sidste år er det en stigning på 0,2 liter alkohol. De 11,3 liter ren alkohol
svarer til omkring 14 g
, hvor hver indbygger over 14 år i gennemsnit drak 1
forbruger reduceret med 113 genstande
Føde-, drikkevarerog tobak
andelsmæssigt mindre på fødevarer og Set over en længere periode har sammensætningen af forbruget ændret sig ma
forbruget af fødevarer, drikkevarer og tobak faldet fra at udg
pct. af de private husstandes totalforbrug til at udgør
andelen af udgifterne til boligbenyttelse, opvarmning og el steget fra
29,3 pct. i 20
er faldet fra at udgøre 5,6 pct. i 19
transport og kommunikation er
Udvalgte forbrugsposters andel af det totale forbrug
www.statistikbanken.dk/nat05
og mindre ølDanskernes indtag af øl var i 2010 det laveste i de ti år, hvor forbruget er blevet be
regnet. Det samlede forbrug udgjorde 453 mio. liter, hvilket er 4,9 pct. mindre end
året før. I 2000 blev der drukket 614 mio. liter øl, og ølforbruget er dermed faldet
med 26 pct. i løbet af de sidste ti år.
Til gengæld drikker vi lidt mere vin.
året før – en tendens
er det højeste siden 2000. Forbrugsgruppen vin indeholder både de mere traditi
nelle former for vin samt ciderprodukter, der de senere år har oplevet en stor
113 færre genstande årligt på ti årForbruget af alkohol omregnet t
2010. Det er 1,7 liter mindre end ti år tidligere, hvor forbruget udgjorde 13,0 liter.
I forhold til sidste år er det en stigning på 0,2 liter alkohol. De 11,3 liter ren alkohol
14 genstande om ugen
, hvor hver indbygger over 14 år i gennemsnit drak 1
ret med 113 genstande
Føde-, drikkevarer Beklædningog fodtøj
mindre på fødevarer og Set over en længere periode har sammensætningen af forbruget ændret sig ma
forbruget af fødevarer, drikkevarer og tobak faldet fra at udg
pct. af de private husstandes totalforbrug til at udgør
udgifterne til boligbenyttelse, opvarmning og el steget fra
2012. Beklædning og fodtøj
1982 til 4,5 pct. i
transport og kommunikation er steget en smule de sidste
Udvalgte forbrugsposters andel af det totale forbrug
øl Danskernes indtag af øl var i 2010 det laveste i de ti år, hvor forbruget er blevet be
regnet. Det samlede forbrug udgjorde 453 mio. liter, hvilket er 4,9 pct. mindre end
drukket 614 mio. liter øl, og ølforbruget er dermed faldet
med 26 pct. i løbet af de sidste ti år.
lidt mere vin. I 2010 drak vi 192
en tendens, der er set de seneste fire å
er det højeste siden 2000. Forbrugsgruppen vin indeholder både de mere traditi
nelle former for vin samt ciderprodukter, der de senere år har oplevet en stor
113 færre genstande årligt på ti år Forbruget af alkohol omregnet til rent alkohol var 11,3 liter pr. person over 14 år i
2010. Det er 1,7 liter mindre end ti år tidligere, hvor forbruget udgjorde 13,0 liter.
I forhold til sidste år er det en stigning på 0,2 liter alkohol. De 11,3 liter ren alkohol
enstande om ugen eller
, hvor hver indbygger over 14 år i gennemsnit drak 1
ret med 113 genstande eller
Beklædningog fodtøj
mindre på fødevarer og mere Set over en længere periode har sammensætningen af forbruget ændret sig ma
forbruget af fødevarer, drikkevarer og tobak faldet fra at udg
pct. af de private husstandes totalforbrug til at udgør
udgifterne til boligbenyttelse, opvarmning og el steget fra
eklædning og fodtøj
pct. i 2012, mens
en smule de sidste
Udvalgte forbrugsposters andel af det totale forbrug
Danskernes indtag af øl var i 2010 det laveste i de ti år, hvor forbruget er blevet be
regnet. Det samlede forbrug udgjorde 453 mio. liter, hvilket er 4,9 pct. mindre end
drukket 614 mio. liter øl, og ølforbruget er dermed faldet
I 2010 drak vi 192 mio. liter
er set de seneste fire å
er det højeste siden 2000. Forbrugsgruppen vin indeholder både de mere traditi
nelle former for vin samt ciderprodukter, der de senere år har oplevet en stor
il rent alkohol var 11,3 liter pr. person over 14 år i
2010. Det er 1,7 liter mindre end ti år tidligere, hvor forbruget udgjorde 13,0 liter.
I forhold til sidste år er det en stigning på 0,2 liter alkohol. De 11,3 liter ren alkohol
eller 1,5 cl ren alkohol.
, hvor hver indbygger over 14 år i gennemsnit drak 1
eller mere end to
Boligbenyttelse,opvarmning og el
Priser og forbrug
mere på boligSet over en længere periode har sammensætningen af forbruget ændret sig ma
forbruget af fødevarer, drikkevarer og tobak faldet fra at udg
pct. af de private husstandes totalforbrug til at udgøre mindre end
udgifterne til boligbenyttelse, opvarmning og el steget fra
eklædning og fodtøjs andel af privatforbruget
, mens andelen af udgifterne
en smule de sidste 15 år fra
Danskernes indtag af øl var i 2010 det laveste i de ti år, hvor forbruget er blevet be
regnet. Det samlede forbrug udgjorde 453 mio. liter, hvilket er 4,9 pct. mindre end
drukket 614 mio. liter øl, og ølforbruget er dermed faldet
mio. liter vin, hvilket er 1,3
er set de seneste fire år. Forbruget af vin
er det højeste siden 2000. Forbrugsgruppen vin indeholder både de mere traditi
nelle former for vin samt ciderprodukter, der de senere år har oplevet en stor
il rent alkohol var 11,3 liter pr. person over 14 år i
2010. Det er 1,7 liter mindre end ti år tidligere, hvor forbruget udgjorde 13,0 liter.
I forhold til sidste år er det en stigning på 0,2 liter alkohol. De 11,3 liter ren alkohol
1,5 cl ren alkohol. I forhold til
, hvor hver indbygger over 14 år i gennemsnit drak 13 liter
mere end to genstande om ugen
Boligbenyttelse,opvarmning og el
1982 1992
Priser og forbrug
229
på bolig Set over en længere periode har sammensætningen af forbruget ændret sig ma
forbruget af fødevarer, drikkevarer og tobak faldet fra at udg
mindre end 15 pct. i
udgifterne til boligbenyttelse, opvarmning og el steget fra
s andel af privatforbruget
andelen af udgifterne
år fra 13,3 pct. til
Danskernes indtag af øl var i 2010 det laveste i de ti år, hvor forbruget er blevet be
regnet. Det samlede forbrug udgjorde 453 mio. liter, hvilket er 4,9 pct. mindre end
drukket 614 mio. liter øl, og ølforbruget er dermed faldet
vin, hvilket er 1,3
r. Forbruget af vin
er det højeste siden 2000. Forbrugsgruppen vin indeholder både de mere traditi
nelle former for vin samt ciderprodukter, der de senere år har oplevet en stor
il rent alkohol var 11,3 liter pr. person over 14 år i
2010. Det er 1,7 liter mindre end ti år tidligere, hvor forbruget udgjorde 13,0 liter.
I forhold til sidste år er det en stigning på 0,2 liter alkohol. De 11,3 liter ren alkohol
I forhold til for ti
liter ren alkohol, er
genstande om ugen.
Transport ogkommunikation
1992 2002 2012
Priser og forbrug
229
Set over en længere periode har sammensætningen af forbruget ændret sig mar-
forbruget af fødevarer, drikkevarer og tobak faldet fra at udgø-
pct. i
udgifterne til boligbenyttelse, opvarmning og el steget fra
s andel af privatforbruget
andelen af udgifterne
pct. til
Danskernes indtag af øl var i 2010 det laveste i de ti år, hvor forbruget er blevet be-
regnet. Det samlede forbrug udgjorde 453 mio. liter, hvilket er 4,9 pct. mindre end
drukket 614 mio. liter øl, og ølforbruget er dermed faldet
vin, hvilket er 1,3
r. Forbruget af vin
er det højeste siden 2000. Forbrugsgruppen vin indeholder både de mere traditio-
nelle former for vin samt ciderprodukter, der de senere år har oplevet en stor
il rent alkohol var 11,3 liter pr. person over 14 år i
2010. Det er 1,7 liter mindre end ti år tidligere, hvor forbruget udgjorde 13,0 liter.
I forhold til sidste år er det en stigning på 0,2 liter alkohol. De 11,3 liter ren alkohol
for ti
ren alkohol, er
2012
Microsoft Word − 06 Priser og forbrug.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Priser og forbrug
230
Figur
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Priser og forbrug
230
Figur 14
2001 2002 2003
Mia. stk.
Priser og forbrug
Figur 13
2003 2004 2005
13 Samlet forbrug af
� www.statistikbanken.dk/alko4
Omregning af alkoholmængderne for forskellige typer alkohol til ren alkohol sker
på baggrund af en antagelse om den gennemsnitlige
afgiftsklasse. I 2010 er der sket en opjustering af den gennemsnitlige alkoholpr
cent i to afgiftsklasser for vin. Dette gør, at sammenligningen af forbruget af rent
alkohol mellem 2009 og 2010 skal fortolkes varsomt.
Over 20Forbruget af
at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 55 cigaretter færre end året før. I de
sidste fem år er forbruget
bygger over 14 år
2005.
Forbruget af tobaksvarer
� www.statistikbanken.dk/alko4
0
10
20
30
40
50
60
2000
Mio. liter à 100 pct. ren alkohol
2005 2006 2007
Samlet forbrug af afgiftsberigtige
www.statistikbanken.dk/alko4
Omregning af alkoholmængderne for forskellige typer alkohol til ren alkohol sker
på baggrund af en antagelse om den gennemsnitlige
afgiftsklasse. I 2010 er der sket en opjustering af den gennemsnitlige alkoholpr
cent i to afgiftsklasser for vin. Dette gør, at sammenligningen af forbruget af rent
alkohol mellem 2009 og 2010 skal fortolkes varsomt.
Over 200 færre cigaretter på fem årForbruget af cigaretter, cigarillos mv.
at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 55 cigaretter færre end året før. I de
sidste fem år er forbruget
over 14 år i gennemsnit r
Forbruget af tobaksvarer
www.statistikbanken.dk/alko4
2001 2002
Mio. liter à 100 pct. ren alkohol
2007 2008 2009
afgiftsberigtige
www.statistikbanken.dk/alko4
Omregning af alkoholmængderne for forskellige typer alkohol til ren alkohol sker
på baggrund af en antagelse om den gennemsnitlige
afgiftsklasse. I 2010 er der sket en opjustering af den gennemsnitlige alkoholpr
cent i to afgiftsklasser for vin. Dette gør, at sammenligningen af forbruget af rent
alkohol mellem 2009 og 2010 skal fortolkes varsomt.
0 færre cigaretter på fem årcigaretter, cigarillos mv.
at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 55 cigaretter færre end året før. I de
sidste fem år er forbruget faldet med
i gennemsnit r
Forbruget af tobaksvarer
www.statistikbanken.dk/alko4
2002 2003
Mio. liter à 100 pct. ren alkohol
2010
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
afgiftsberigtiget alkohol
Omregning af alkoholmængderne for forskellige typer alkohol til ren alkohol sker
på baggrund af en antagelse om den gennemsnitlige
afgiftsklasse. I 2010 er der sket en opjustering af den gennemsnitlige alkoholpr
cent i to afgiftsklasser for vin. Dette gør, at sammenligningen af forbruget af rent
alkohol mellem 2009 og 2010 skal fortolkes varsomt.
0 færre cigaretter på fem år cigaretter, cigarillos mv. faldt i 2010 med
at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 55 cigaretter færre end året før. I de
faldet med ca. 550
i gennemsnit røg mere end
2004 2005
Spiritus
Vin
Øl
2001 2002 2003
Tons
alkohol
Omregning af alkoholmængderne for forskellige typer alkohol til ren alkohol sker
på baggrund af en antagelse om den gennemsnitlige alkoholprocent inden for hver
afgiftsklasse. I 2010 er der sket en opjustering af den gennemsnitlige alkoholpr
cent i to afgiftsklasser for vin. Dette gør, at sammenligningen af forbruget af rent
alkohol mellem 2009 og 2010 skal fortolkes varsomt.
faldt i 2010 med
at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 55 cigaretter færre end året før. I de
550 mio. stk.
mere end 200 cigaretter
2005 2006
Spiritus
Vin
Øl
2003 2004 2005
Statistisk Årbog 201
Omregning af alkoholmængderne for forskellige typer alkohol til ren alkohol sker
alkoholprocent inden for hver
afgiftsklasse. I 2010 er der sket en opjustering af den gennemsnitlige alkoholpr
cent i to afgiftsklasser for vin. Dette gør, at sammenligningen af forbruget af rent
faldt i 2010 med 170 mio. stk. svarende til,
at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 55 cigaretter færre end året før. I de
Det svarer til, at hver in
cigaretter færre
2007 2008
2005 2006 2007 2008
Statistisk Årbog 201
Omregning af alkoholmængderne for forskellige typer alkohol til ren alkohol sker
alkoholprocent inden for hver
afgiftsklasse. I 2010 er der sket en opjustering af den gennemsnitlige alkoholpr
cent i to afgiftsklasser for vin. Dette gør, at sammenligningen af forbruget af rent
170 mio. stk. svarende til,
at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 55 cigaretter færre end året før. I de
et svarer til, at hver in
færre i 2010 end i
2008 2009
2008 2009 2010
Statistisk Årbog 2013
Omregning af alkoholmængderne for forskellige typer alkohol til ren alkohol sker
alkoholprocent inden for hver
afgiftsklasse. I 2010 er der sket en opjustering af den gennemsnitlige alkoholpro-
cent i to afgiftsklasser for vin. Dette gør, at sammenligningen af forbruget af rent
170 mio. stk. svarende til,
at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 55 cigaretter færre end året før. I de
et svarer til, at hver ind-
end i
2010
2010
Microsoft Word − 06 Priser og forbrug.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Statistisk Statistisk ÅrbogÅrbog 2013
Husstandene og det Forbrugsundersøgelsen opgør også værdien af det indirekte tilskud fra det offen
lige, som husstandene kan siges at modtage i det omfang, de udnytter gratis el
prisreducerede ydelser inden for sundhedsområdet, uddannelse og børne
På den anden side er en del af husstandenes forbrugsudgifter i virkeligheden en
betaling til det offentlige i det omfang, at forbruget er pålagt moms eller andre
afgifter. For den enkelte husstand kan man opstille regnestykket i forhold til det
offentlige som vist i tabellen nedenfor.
Husstandenes tilskud til og fra det offentlige.
Borgernes betaling til det offentlige
Indkomstskatter mv.Moms, afgifter, ejendomsskatter mv.
Offentlige ydelser til borgerne
IndkomstoverførslerUdvalgte tilskud
Nettoydelse til det offentlige
Gennemsnitlig husstandsindkomst
Husstandene er her inddelt efter hoved
skal man være opmærksom på, at såvel de unge hus
er relativt små, mens husstandene
står af to erhvervsaktive voksne.
Indkomstskatter mv. omfatter også kontingent til arbejdsløshedskasserne. Ind
komstoverførslerne omfatter en række overførselsindkomster som fx folkepension,
bistands
ydelse og børnefamilieydelse.
Udvalgte tilskud
nelse og børnepasning, idet medi
grunde.
Nettoydelsen til det offentlige stiger med alderenDet ses, at husstandenes nettoydelse til det offentlige stiger med alderen indtil 60
år. Fra denne alder bliver det især almindeligt at modtage efterløn og folke
sion, så for den ældste grupp
det, som de betaler til det offentlige i skat og afgifter.
Husstandene og det Forbrugsundersøgelsen opgør også værdien af det indirekte tilskud fra det offen
lige, som husstandene kan siges at modtage i det omfang, de udnytter gratis el
prisreducerede ydelser inden for sundhedsområdet, uddannelse og børne
På den anden side er en del af husstandenes forbrugsudgifter i virkeligheden en
betaling til det offentlige i det omfang, at forbruget er pålagt moms eller andre
ter. For den enkelte husstand kan man opstille regnestykket i forhold til det
ge som vist i tabellen nedenfor.
Husstandenes tilskud til og fra det offentlige.
Borgernes betaling til det offentlige
Indkomstskatter mv. Moms, afgifter, ejendomsskatter mv.
Offentlige ydelser til borgerne
Indkomstoverførsler Udvalgte tilskud
Nettoydelse til det offentlige
Gennemsnitlig husstandsindkomst
Husstandene er her inddelt efter hoved
skal man være opmærksom på, at såvel de unge hus
er relativt små, mens husstandene
står af to erhvervsaktive voksne.
Indkomstskatter mv. omfatter også kontingent til arbejdsløshedskasserne. Ind
komstoverførslerne omfatter en række overførselsindkomster som fx folkepension,
standshjælp, dagpenge ved sygdom og arbejdsløshed, uddannelsesstøtte, bolig
ydelse og børnefamilieydelse.
Udvalgte tilskud omfatter de vigtigste ydel
nelse og børnepasning, idet medi
Nettoydelsen til det offentlige stiger med alderenDet ses, at husstandenes nettoydelse til det offentlige stiger med alderen indtil 60
år. Fra denne alder bliver det især almindeligt at modtage efterløn og folke
sion, så for den ældste grupp
det, som de betaler til det offentlige i skat og afgifter.
Husstandene og det offentligeForbrugsundersøgelsen opgør også værdien af det indirekte tilskud fra det offen
lige, som husstandene kan siges at modtage i det omfang, de udnytter gratis el
prisreducerede ydelser inden for sundhedsområdet, uddannelse og børne
På den anden side er en del af husstandenes forbrugsudgifter i virkeligheden en
betaling til det offentlige i det omfang, at forbruget er pålagt moms eller andre
ter. For den enkelte husstand kan man opstille regnestykket i forhold til det
ge som vist i tabellen nedenfor.
Husstandenes tilskud til og fra det offentlige.
Borgernes betaling til det offentlige
Moms, afgifter, ejendomsskatter mv.
Offentlige ydelser til borgerne
Nettoydelse til det offentlige
Gennemsnitlig husstandsindkomst
Husstandene er her inddelt efter hoved
skal man være opmærksom på, at såvel de unge hus
er relativt små, mens husstandene
står af to erhvervsaktive voksne.
Indkomstskatter mv. omfatter også kontingent til arbejdsløshedskasserne. Ind
komstoverførslerne omfatter en række overførselsindkomster som fx folkepension,
agpenge ved sygdom og arbejdsløshed, uddannelsesstøtte, bolig
ydelse og børnefamilieydelse.
omfatter de vigtigste ydel
nelse og børnepasning, idet medi
Nettoydelsen til det offentlige stiger med alderenDet ses, at husstandenes nettoydelse til det offentlige stiger med alderen indtil 60
år. Fra denne alder bliver det især almindeligt at modtage efterløn og folke
sion, så for den ældste gruppe er der tale om, at det offentliges ydelser over
det, som de betaler til det offentlige i skat og afgifter.
offentlige Forbrugsundersøgelsen opgør også værdien af det indirekte tilskud fra det offen
lige, som husstandene kan siges at modtage i det omfang, de udnytter gratis el
prisreducerede ydelser inden for sundhedsområdet, uddannelse og børne
På den anden side er en del af husstandenes forbrugsudgifter i virkeligheden en
betaling til det offentlige i det omfang, at forbruget er pålagt moms eller andre
ter. For den enkelte husstand kan man opstille regnestykket i forhold til det
ge som vist i tabellen nedenfor.
Husstandenes tilskud til og fra det offentlige.
Alle
227
158 68
159
92 67
68
567
Husstandene er her inddelt efter hovedpersonens alder. Ved vurderingen af tallene
skal man være opmærksom på, at såvel de unge hus
er relativt små, mens husstandene mellem 30 og 59 år er større og som oftest b
står af to erhvervsaktive voksne.
Indkomstskatter mv. omfatter også kontingent til arbejdsløshedskasserne. Ind
komstoverførslerne omfatter en række overførselsindkomster som fx folkepension,
agpenge ved sygdom og arbejdsløshed, uddannelsesstøtte, bolig
omfatter de vigtigste ydelser inden for sundhedsområdet, udda
nelse og børnepasning, idet medicintilskuddene dog ikke er opgjort af praktisk
Nettoydelsen til det offentlige stiger med alderenDet ses, at husstandenes nettoydelse til det offentlige stiger med alderen indtil 60
år. Fra denne alder bliver det især almindeligt at modtage efterløn og folke
e er der tale om, at det offentliges ydelser over
det, som de betaler til det offentlige i skat og afgifter.
Forbrugsundersøgelsen opgør også værdien af det indirekte tilskud fra det offen
lige, som husstandene kan siges at modtage i det omfang, de udnytter gratis el
prisreducerede ydelser inden for sundhedsområdet, uddannelse og børne
På den anden side er en del af husstandenes forbrugsudgifter i virkeligheden en
betaling til det offentlige i det omfang, at forbruget er pålagt moms eller andre
ter. For den enkelte husstand kan man opstille regnestykket i forhold til det
Husstandenes tilskud til og fra det offentlige. 2010
17-29 30
tusinde kr.
131 299
84 21647
142 170
65 77 105
-11 129
322 736
personens alder. Ved vurderingen af tallene
skal man være opmærksom på, at såvel de unge husstande som de æl
mellem 30 og 59 år er større og som oftest b
Indkomstskatter mv. omfatter også kontingent til arbejdsløshedskasserne. Ind
komstoverførslerne omfatter en række overførselsindkomster som fx folkepension,
agpenge ved sygdom og arbejdsløshed, uddannelsesstøtte, bolig
ser inden for sundhedsområdet, udda
tilskuddene dog ikke er opgjort af praktisk
Nettoydelsen til det offentlige stiger med alderen Det ses, at husstandenes nettoydelse til det offentlige stiger med alderen indtil 60
år. Fra denne alder bliver det især almindeligt at modtage efterløn og folke
e er der tale om, at det offentliges ydelser over
det, som de betaler til det offentlige i skat og afgifter.
Priser og forbrug
Forbrugsundersøgelsen opgør også værdien af det indirekte tilskud fra det offen
lige, som husstandene kan siges at modtage i det omfang, de udnytter gratis el
prisreducerede ydelser inden for sundhedsområdet, uddannelse og børne
På den anden side er en del af husstandenes forbrugsudgifter i virkeligheden en
betaling til det offentlige i det omfang, at forbruget er pålagt moms eller andre
ter. For den enkelte husstand kan man opstille regnestykket i forhold til det
2010
Alder
30-49 50-59
tusinde kr.
299 279
216 203 83 77
170 109
65 65 105 44
129 170
736 700
personens alder. Ved vurderingen af tallene
stande som de æl
mellem 30 og 59 år er større og som oftest b
Indkomstskatter mv. omfatter også kontingent til arbejdsløshedskasserne. Ind
komstoverførslerne omfatter en række overførselsindkomster som fx folkepension,
agpenge ved sygdom og arbejdsløshed, uddannelsesstøtte, bolig
ser inden for sundhedsområdet, udda
tilskuddene dog ikke er opgjort af praktisk
Det ses, at husstandenes nettoydelse til det offentlige stiger med alderen indtil 60
år. Fra denne alder bliver det især almindeligt at modtage efterløn og folke
e er der tale om, at det offentliges ydelser over
Priser og forbrug
231
Forbrugsundersøgelsen opgør også værdien af det indirekte tilskud fra det offen
lige, som husstandene kan siges at modtage i det omfang, de udnytter gratis el
prisreducerede ydelser inden for sundhedsområdet, uddannelse og børnepasning.
På den anden side er en del af husstandenes forbrugsudgifter i virkeligheden en
betaling til det offentlige i det omfang, at forbruget er pålagt moms eller andre
ter. For den enkelte husstand kan man opstille regnestykket i forhold til det
60-66 67 +
218
146 72
142
127 14
76
561
personens alder. Ved vurderingen af tallene
stande som de ældre husstande
mellem 30 og 59 år er større og som oftest b
Indkomstskatter mv. omfatter også kontingent til arbejdsløshedskasserne. Ind
komstoverførslerne omfatter en række overførselsindkomster som fx folkepension,
agpenge ved sygdom og arbejdsløshed, uddannelsesstøtte, bolig
ser inden for sundhedsområdet, udda
tilskuddene dog ikke er opgjort af praktisk
Det ses, at husstandenes nettoydelse til det offentlige stiger med alderen indtil 60
år. Fra denne alder bliver det især almindeligt at modtage efterløn og folkepen
e er der tale om, at det offentliges ydelser overstiger
Priser og forbrug
231
Forbrugsundersøgelsen opgør også værdien af det indirekte tilskud fra det offent-
lige, som husstandene kan siges at modtage i det omfang, de udnytter gratis eller
ning.
På den anden side er en del af husstandenes forbrugsudgifter i virkeligheden en
betaling til det offentlige i det omfang, at forbruget er pålagt moms eller andre
ter. For den enkelte husstand kan man opstille regnestykket i forhold til det
67 +
130
82 48
202
157 46
-73
335
personens alder. Ved vurderingen af tallene
dre husstande
mellem 30 og 59 år er større og som oftest be-
Indkomstskatter mv. omfatter også kontingent til arbejdsløshedskasserne. Ind-
komstoverførslerne omfatter en række overførselsindkomster som fx folkepension,
agpenge ved sygdom og arbejdsløshed, uddannelsesstøtte, bolig-
ser inden for sundhedsområdet, uddan-
tilskuddene dog ikke er opgjort af praktiske
Det ses, at husstandenes nettoydelse til det offentlige stiger med alderen indtil 60
pen-
stiger
Microsoft Word − 06 Priser og forbrug.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Priser og forbrug
232
Priser og forbrug
232
Priser og forbrug
Figur 15
Figur 16
Ejendomme
Fald i antal solgte ejendomme i alle regionerEfter en stigning i salget fra 2009 til 2010 oplevede alle landets fem regioner et fald i salget af ejendomme fra 2010 til 2011. Mindst var faldet i Region Hovedstaden. Her var det samlede fald på 12,8 pct., mens faldet var størst i Region Midtjylland med pct.
Figur 15 Salg fordelt
15 pct. færre solgte boliger I 2011 faldt salget af enfamiliehuse med 15,4 pct., ejerlejligheder med 15,6 pct. og
sommerhuse med 14,7 pct. Det samlede salg af ejendomme på landsplan, inklusive
erhvervsejen
fald på 17,2 pct. i forhold til 2010.
Tinglyste salg fordelt
���� www.statistikbanken.dk/ejen6
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000Antal salg
0
20.000
40.000
60.000
80.000
100.000
120.000
140.000
160.000Antal salg
Ejendomme
Fald i antal solgte ejendomme i alle regionerEfter en stigning i salget fra 2009 til 2010 oplevede alle landets fem regioner et fald i salget af ejendomme fra 2010 til 2011. Mindst var faldet i Region Hovedstaden. Her var det samlede fald på 12,8 pct., mens faldet var størst i Region Midtjylland med
Salg fordelt efter regioner
15 pct. færre solgte boliger I 2011 faldt salget af enfamiliehuse med 15,4 pct., ejerlejligheder med 15,6 pct. og
sommerhuse med 14,7 pct. Det samlede salg af ejendomme på landsplan, inklusive
erhvervsejendomme, landbrug og grunde, var på 85.388 ejendomme. Det er et
fald på 17,2 pct. i forhold til 2010.
Tinglyste salg fordelt
www.statistikbanken.dk/ejen6
Midtjylland
Antal salg
2001 2002
Antal salg
Fald i antal solgte ejendomme i alle regionerEfter en stigning i salget fra 2009 til 2010 oplevede alle landets fem regioner et fald i salget af ejendomme fra 2010 til 2011. Mindst var faldet i Region Hovedstaden. Her var det samlede fald på 12,8 pct., mens faldet var størst i Region Midtjylland med
regioner
15 pct. færre solgte boliger I 2011 faldt salget af enfamiliehuse med 15,4 pct., ejerlejligheder med 15,6 pct. og
sommerhuse med 14,7 pct. Det samlede salg af ejendomme på landsplan, inklusive
domme, landbrug og grunde, var på 85.388 ejendomme. Det er et
fald på 17,2 pct. i forhold til 2010.
Tinglyste salg fordelt efter ejendomskategorier
www.statistikbanken.dk/ejen6
Syddanmark
2003 2004
Samtlige salg
Fald i antal solgte ejendomme i alle regionerEfter en stigning i salget fra 2009 til 2010 oplevede alle landets fem regioner et fald i salget af ejendomme fra 2010 til 2011. Mindst var faldet i Region Hovedstaden. Her var det samlede fald på 12,8 pct., mens faldet var størst i Region Midtjylland med
I 2011 faldt salget af enfamiliehuse med 15,4 pct., ejerlejligheder med 15,6 pct. og
sommerhuse med 14,7 pct. Det samlede salg af ejendomme på landsplan, inklusive
domme, landbrug og grunde, var på 85.388 ejendomme. Det er et
fald på 17,2 pct. i forhold til 2010.
ejendomskategorier
Syddanmark Nordjylland
2004 2005
Samtlige salg
Fald i antal solgte ejendomme i alle regioner Efter en stigning i salget fra 2009 til 2010 oplevede alle landets fem regioner et fald i salget af ejendomme fra 2010 til 2011. Mindst var faldet i Region Hovedstaden. Her var det samlede fald på 12,8 pct., mens faldet var størst i Region Midtjylland med
I 2011 faldt salget af enfamiliehuse med 15,4 pct., ejerlejligheder med 15,6 pct. og
sommerhuse med 14,7 pct. Det samlede salg af ejendomme på landsplan, inklusive
domme, landbrug og grunde, var på 85.388 ejendomme. Det er et
ejendomskategorier
Nordjylland
2006 2007
Enfamiliehuse
Statistisk Årbog 201
Efter en stigning i salget fra 2009 til 2010 oplevede alle landets fem regioner et fald i salget af ejendomme fra 2010 til 2011. Mindst var faldet i Region Hovedstaden. Her var det samlede fald på 12,8 pct., mens faldet var størst i Region Midtjylland med
I 2011 faldt salget af enfamiliehuse med 15,4 pct., ejerlejligheder med 15,6 pct. og
sommerhuse med 14,7 pct. Det samlede salg af ejendomme på landsplan, inklusive
domme, landbrug og grunde, var på 85.388 ejendomme. Det er et
Sjælland
2009
2008 2009
Ejerlejligheder
Statistisk Årbog 201
Efter en stigning i salget fra 2009 til 2010 oplevede alle landets fem regioner et fald i salget af ejendomme fra 2010 til 2011. Mindst var faldet i Region Hovedstaden. Her var det samlede fald på 12,8 pct., mens faldet var størst i Region Midtjylland med 21,7
I 2011 faldt salget af enfamiliehuse med 15,4 pct., ejerlejligheder med 15,6 pct. og
sommerhuse med 14,7 pct. Det samlede salg af ejendomme på landsplan, inklusive
domme, landbrug og grunde, var på 85.388 ejendomme. Det er et
Hovedstaden
2009 2010
2009 2010
Ejerlejligheder Sommerhuse
Statistisk Årbog 2013
Efter en stigning i salget fra 2009 til 2010 oplevede alle landets fem regioner et fald i salget af ejendomme fra 2010 til 2011. Mindst var faldet i Region Hovedstaden. Her
21,7
I 2011 faldt salget af enfamiliehuse med 15,4 pct., ejerlejligheder med 15,6 pct. og
sommerhuse med 14,7 pct. Det samlede salg af ejendomme på landsplan, inklusive
domme, landbrug og grunde, var på 85.388 ejendomme. Det er et
Hovedstaden
2011
2011
Sommerhuse
Microsoft Word − 06 Priser og forbrug.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Statistisk Statistisk ÅrbogÅrbog 2013
Figur 17
Figur 18
Kraftig vækst i boligpriserne afløst af faldende priserFra 2009 til 2010 steg priserne på både enfamiliehuse, sommerhuse og ejerlejli
heder, men allerede året efter faldt ejendomspriserne atter. Prisen på enfamilieh
se faldt med 2,5 pct. fra 2010 til 2011 og ejerlejligheder med små 0,3 pct. Mest
faldt prisen på sommerhuse med hele 5,2 pct.
Udviklingen i priser på ejerboliger
� www.statistikbanken.dk/ejen6
Færrest Det laveste antal bekendtgjorte tvangsauktioner siden statistikkens start i 1979 var
i 2006 med et gennemsnit på 103 om måneden, mens det højeste var i 1990 med
1.695 om måne
den.
Figur 18 Bekendtgjorte tvangsauktioner, sæsonkorrigeret
40
50
60
70
80
90
100
110
2000
Indeks, 2006 = 100
0
200
400
600
800
1.000
1.200
1.400
1.600
1.800
79 80
Gennemsnit pr. måned
Kraftig vækst i boligpriserne afløst af faldende priserFra 2009 til 2010 steg priserne på både enfamiliehuse, sommerhuse og ejerlejli
heder, men allerede året efter faldt ejendomspriserne atter. Prisen på enfamilieh
faldt med 2,5 pct. fra 2010 til 2011 og ejerlejligheder med små 0,3 pct. Mest
faldt prisen på sommerhuse med hele 5,2 pct.
Udviklingen i priser på ejerboliger
www.statistikbanken.dk/ejen6
Færrest tvangsauktionerDet laveste antal bekendtgjorte tvangsauktioner siden statistikkens start i 1979 var
i 2006 med et gennemsnit på 103 om måneden, mens det højeste var i 1990 med
1.695 om måneden. I 2012 var der i gennemsnit
Bekendtgjorte tvangsauktioner, sæsonkorrigeret
2001 2002
Indeks, 2006 = 100
80 81 82 83 84 85
Gennemsnit pr. måned
Kraftig vækst i boligpriserne afløst af faldende priserFra 2009 til 2010 steg priserne på både enfamiliehuse, sommerhuse og ejerlejli
heder, men allerede året efter faldt ejendomspriserne atter. Prisen på enfamilieh
faldt med 2,5 pct. fra 2010 til 2011 og ejerlejligheder med små 0,3 pct. Mest
faldt prisen på sommerhuse med hele 5,2 pct.
Udviklingen i priser på ejerboliger
www.statistikbanken.dk/ejen6
tvangsauktioner i 2006Det laveste antal bekendtgjorte tvangsauktioner siden statistikkens start i 1979 var
i 2006 med et gennemsnit på 103 om måneden, mens det højeste var i 1990 med
den. I 2012 var der i gennemsnit
Bekendtgjorte tvangsauktioner, sæsonkorrigeret
2002 2003 2004
85 86 87 88 89 90
Gennemsnit pr. måned
Kraftig vækst i boligpriserne afløst af faldende priserFra 2009 til 2010 steg priserne på både enfamiliehuse, sommerhuse og ejerlejli
heder, men allerede året efter faldt ejendomspriserne atter. Prisen på enfamilieh
faldt med 2,5 pct. fra 2010 til 2011 og ejerlejligheder med små 0,3 pct. Mest
faldt prisen på sommerhuse med hele 5,2 pct.
Udviklingen i priser på ejerboliger
i 2006 Det laveste antal bekendtgjorte tvangsauktioner siden statistikkens start i 1979 var
i 2006 med et gennemsnit på 103 om måneden, mens det højeste var i 1990 med
den. I 2012 var der i gennemsnit
Bekendtgjorte tvangsauktioner, sæsonkorrigeret
2004 2005
91 92 93 94 95 96
Kraftig vækst i boligpriserne afløst af faldende priserFra 2009 til 2010 steg priserne på både enfamiliehuse, sommerhuse og ejerlejli
heder, men allerede året efter faldt ejendomspriserne atter. Prisen på enfamilieh
faldt med 2,5 pct. fra 2010 til 2011 og ejerlejligheder med små 0,3 pct. Mest
faldt prisen på sommerhuse med hele 5,2 pct.
Det laveste antal bekendtgjorte tvangsauktioner siden statistikkens start i 1979 var
i 2006 med et gennemsnit på 103 om måneden, mens det højeste var i 1990 med
den. I 2012 var der i gennemsnit 427 tvangsauktioner om mån
Bekendtgjorte tvangsauktioner, sæsonkorrigeret
2006 2007
96 97 98 99 00 01
Priser og forbrug
Kraftig vækst i boligpriserne afløst af faldende priser Fra 2009 til 2010 steg priserne på både enfamiliehuse, sommerhuse og ejerlejli
heder, men allerede året efter faldt ejendomspriserne atter. Prisen på enfamilieh
faldt med 2,5 pct. fra 2010 til 2011 og ejerlejligheder med små 0,3 pct. Mest
Det laveste antal bekendtgjorte tvangsauktioner siden statistikkens start i 1979 var
i 2006 med et gennemsnit på 103 om måneden, mens det højeste var i 1990 med
tvangsauktioner om mån
2007 2008
01 02 03 04 05 06
Priser og forbrug
233
Fra 2009 til 2010 steg priserne på både enfamiliehuse, sommerhuse og ejerlejli
heder, men allerede året efter faldt ejendomspriserne atter. Prisen på enfamilieh
faldt med 2,5 pct. fra 2010 til 2011 og ejerlejligheder med små 0,3 pct. Mest
Det laveste antal bekendtgjorte tvangsauktioner siden statistikkens start i 1979 var
i 2006 med et gennemsnit på 103 om måneden, mens det højeste var i 1990 med
tvangsauktioner om mån
2009 2010
Enfamiliehuse
Sommerhuse
Ejerlejligheder
06 07 08 09 10 11
Priser og forbrug
233
Fra 2009 til 2010 steg priserne på både enfamiliehuse, sommerhuse og ejerlejlig-
heder, men allerede året efter faldt ejendomspriserne atter. Prisen på enfamiliehu-
faldt med 2,5 pct. fra 2010 til 2011 og ejerlejligheder med små 0,3 pct. Mest
Det laveste antal bekendtgjorte tvangsauktioner siden statistikkens start i 1979 var
i 2006 med et gennemsnit på 103 om måneden, mens det højeste var i 1990 med
tvangsauktioner om måne-
2011
Enfamiliehuse
Ejerlejligheder
11 12
Microsoft Word − 06 Priser og forbrug.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Priser og forbrug
234
Priser og forbrug
234
Priser og forbrug
Figur 19
Biler
Næsten 170Med 169
je niveau fra 2011
42 pct. i perioden 2000
billedet igen med en andel på 40 pct. af registreringerne.
sammen med
nes registreringer af små og billige biler.
Nyregistrerede personbiler
� www.statistikbanken.dk/bil5
Energieffektiviteten er stegetEnergieffektiviteten for nyregi
2012 var i gennemsnit
1998. Det svarer til en stigning på
ninger va
biler var hhv.
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
2002
Tusinde
Næsten 170.000 registreringer af 69.000 nyregistrerede personbiler i 201
je niveau fra 2011. Erhvervenes andel af registreringerne har ligget stabilt på 35
42 pct. i perioden 2000
billedet igen med en andel på 40 pct. af registreringerne.
sammen med en afdæmpet
nes registreringer af små og billige biler.
Nyregistrerede personbiler
www.statistikbanken.dk/bil5
Energieffektiviteten er stegetEnergieffektiviteten for nyregi
var i gennemsnit
. Det svarer til en stigning på
var de tilsvarende tal hhv.
r hhv. 20,5 km/l og 12,
2002 2003
Tusinde
.000 registreringer af .000 nyregistrerede personbiler i 201
. Erhvervenes andel af registreringerne har ligget stabilt på 35
42 pct. i perioden 2000-2008, men
billedet igen med en andel på 40 pct. af registreringerne.
en afdæmpet leasi
nes registreringer af små og billige biler.
Nyregistrerede personbiler
www.statistikbanken.dk/bil5
Energieffektiviteten er stegetEnergieffektiviteten for nyregistrerede
var i gennemsnit 20,8 km/l mod 13,
. Det svarer til en stigning på
e tilsvarende tal hhv.
km/l og 12,5
2004 2005
.000 registreringer af nye personbiler.000 nyregistrerede personbiler i 201
. Erhvervenes andel af registreringerne har ligget stabilt på 35
2008, men var i 2010 og 2011 over 50 pct. I 2012 vendte
billedet igen med en andel på 40 pct. af registreringerne.
leasingaktivitet,
nes registreringer af små og billige biler.
Energieffektiviteten er steget strerede benzin
km/l mod 13,
. Det svarer til en stigning på 57,9 pct. For bilerne købt af de private hushol
e tilsvarende tal hhv. 21,0 km/l og 13,
km/l.
2006 2007
Personbiler i alt
personbiler .000 nyregistrerede personbiler i 2012 fortsatte
. Erhvervenes andel af registreringerne har ligget stabilt på 35
var i 2010 og 2011 over 50 pct. I 2012 vendte
billedet igen med en andel på 40 pct. af registreringerne.
, dels en kraftig vækst i husholdninge
benzin- og dieseldrevne
km/l mod 13,1 km/l for biler nyregistreret i
pct. For bilerne købt af de private hushol
km/l og 13,4 km/l, mens de for erhvervenes
2007 2008
I husholdningerne
Personbiler i alt
Statistisk Årbog 201
fortsatte bilsalget på det rekordh
. Erhvervenes andel af registreringerne har ligget stabilt på 35
var i 2010 og 2011 over 50 pct. I 2012 vendte
billedet igen med en andel på 40 pct. af registreringerne. Udviklingen hænger dels
dels en kraftig vækst i husholdninge
og dieseldrevne person
km/l for biler nyregistreret i
pct. For bilerne købt af de private hushol
km/l, mens de for erhvervenes
2009 2010
I husholdningerne
Statistisk Årbog 201
på det rekordh
. Erhvervenes andel af registreringerne har ligget stabilt på 35
var i 2010 og 2011 over 50 pct. I 2012 vendte
Udviklingen hænger dels
dels en kraftig vækst i husholdninge
personbiler i 2011
km/l for biler nyregistreret i 1997
pct. For bilerne købt af de private hushol
km/l, mens de for erhvervenes
2010 2011 2012
I erhvervene
Statistisk Årbog 2013
på det rekordhø-
. Erhvervenes andel af registreringerne har ligget stabilt på 35-
var i 2010 og 2011 over 50 pct. I 2012 vendte
Udviklingen hænger dels
dels en kraftig vækst i husholdninger-
2011-
1997-
pct. For bilerne købt af de private hushold-
km/l, mens de for erhvervenes
2012
I erhvervene
Microsoft Word − 06 Priser og forbrug.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Statistisk Statistisk ÅrbogÅrbog 2013
Figur 20 Energieffektiviteten for
� www.statistikbanken.dk/ee1
0
5
10
15
20
25
30
35
2004
Km/l
Energieffektiviteten for
www.statistikbanken.dk/ee1
2005
Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler
www.statistikbanken.dk/ee1
2006 2007
nyregistrerede personbiler
2007 2008
Benzin v. 1.000 kg
Benzin
Diesel v. 1.000 kg
Diesel
nyregistrerede personbiler
2009
Benzin v. 1.000 kg
Benzin
Diesel v. 1.000 kg
Diesel
Priser og forbrug
2010 2011
Priser og forbrug
235
2011 2012
Priser og forbrug
235
2012
Microsoft Word − 06 Priser og forbrug.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Priser og forbrug
236
Tabel 226
År
190119021903190419051906190719081909191019111912191319141915191619171918191919201921192219231924192519261927192819291930
Tabel 227
2000200120022003200420052006200720082009201020112012
Priser og forbrug
236
Tabel 226
Indeks
1901 1001902 1011903 1011904 1021905 1021906 1031907 1061908 1071909 1081910 1091911 1091912 1131913 1161914 1191915 1401916 1651917 1911918 2231919 2641920 3151921 2681922 2281923 2371924 2511925 2441926 2071927 2001928 1991929 1981930 188
Tabel 227
Jan.
2000 98,32001 100,62002 103,12003 105,82004 107,02005 108,12006 110,42007 112,42008 115,72009 117,82010 120,22011 123,42012 126,8
Priser og forbrug
Indeks Årlig stigning i
pct.
100 -0,2101 1,3101 -0,2102 1,3102 -0,5103 0,7106 3,5107 0,9108 0,7109 0,7109 0,2113 3,8116 2,6119 2,3140 18,0165 17,8191 15,8223 16,8264 18,6315 19,3268 -15,0228 -15,0237 4,2251 6,0244 -2,8207 -15,0200 -3,4199 -0,6198 -0,6188 -4,8
Jan. Feb.
98,3 98,9 100,6 101,3 103,1 103,8 105,8 106,8 107,0 107,8 108,1 109,2 110,4 111,5 112,4 113,6 115,7 117,1 117,8 119,3 120,2 121,6 123,4 124,9 126,8 128,4
Forbrugerprisindeks, årsgennemsnit
Årlig stigning i
pct.
År
0,2 1931 1,3 1932 0,2 1933 1,3 1934 0,5 1935 0,7 1936 3,5 1937 0,9 1938 0,7 1939 0,7 1940 0,2 1941 3,8 1942 2,6 1943 2,3 1944
18,0 1945 17,8 1946 15,8 1947 16,8 1948 18,6 1949 19,3 1950 15,0 1951 15,0 1952
4,2 1953 6,0 1954 2,8 1955
15,0 1956 3,4 1957 0,6 1958 0,6 1959 4,8 1960
Forbrugerprisindeks
Marts April
99,6 99,7101,9 102,4104,5 104,9107,5 107,5108,3 108,4109,8 110,4111,9 112,4114,1 114,3117,6 118,0119,7 119,6122,3 122,5125,6 126,1129,0 129,0
Forbrugerprisindeks, årsgennemsnit
Indeks stigning i
178 177 181 188 196 198 205 207 213 266 305 315 318 325 328 326 335 344 352 384 429 439 436 444 474 498 504 509 519 531
Forbrugerprisindeks
April Maj Juni
99,7 100,1 100,4102,4 102,8 102,7104,9 105,0 105,0107,5 107,3 107,3108,4 108,7 108,5110,4 110,3 110,4112,4 112,5 112,8114,3 114,5 114,4118,0 118,4 118,8119,6 119,9 120,2122,5 122,5 122,3126,1 126,3 126,0129,0 129,0 128,8
Forbrugerprisindeks, årsgennemsnit
Årlig stigning i
pct.
År
1900=100
-5,7 1961-0,7 19622,7 19633,9 19643,8 19651,2 19663,6 19671,2 19682,9 1969
24,4 197014,7 1971
3,5 19720,8 19732,2 19741,1 1975
-0,7 19762,9 19772,5 19782,4 19799,1 1980
11,7 19812,2 1982
-0,5 19831,9 19846,7 19855,0 19861,2 19870,9 19882,1 19892,3 1990
Forbrugerprisindeks
Juni Juli
2000=100
100,4 100,0 102,7 102,4 105,0 104,7 107,3 106,7 108,5 108,1 110,4 110,3 112,8 112,5 114,4 113,9 118,8 118,4 120,2 119,6 122,3 122,3 126,0 125,9 128,8 128,8
Forbrugerprisindeks, årsgennemsnit
Indeks
1961 555 1962 591 1963 622 1964 645 1965 686 1966 733 1967 787 1968 850 1969 880 1970 937 1971 992 1972 1 058 1973 1 156 1974 1 333 1975 1 461 1976 1 592 1977 1 769 1978 1 946 1979 2 133 1980 2 396 1981 2 677 1982 2 948 1983 3 152 1984 3 350 1985 3 507 1986 3 636 1987 3 782 1988 3 953 1989 4 142 1990 4 251
Aug. Sept.
99,9 100,6102,4 102,9104,8 105,4106,6 107,4107,9 108,6110,3 111,2112,5 112,9113,7 114,3118,6 119,1119,9 120,1122,7 123,2125,9 126,3129,2 129,5
Årlig stigning i
pct.
4,5 6,6 5,2 3,6 6,4 6,8 7,4 8,0 3,5 6,5 5,9 6,6 9,3
15,3 9,6 9,0
11,1 10,0
9,6 12,3 11,7 10,1
6,9 6,3 4,7 3,7 4,0 4,5 4,8 2,6
�
Sept. Okt.
100,6 100,8 100,9102,9 103,0 102,8105,4 105,6 105,6107,4 107,1 107,2108,6 108,9 108,6111,2 111,1 110,8112,9 112,8 112,7114,3 114,7 115,5119,1 118,9 118,6120,1 120,1 120,1123,2 123,1 123,2126,3 126,5 126,4129,5 129,4 129,3
Statistisk Årbog 2013
År Indeks
1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Nye tal offentliggøres
� www.statistikbanken.dk/pris8
Nov. Dec.
100,9 100,8 102,8 103,0 105,6 105,6 107,2 107,1 108,6 108,4 110,8 110,8 112,7 112,8 115,5 115,4 118,6 118,2 120,1 119,9 123,2 123,3 126,4 126,4 129,3 128,9
Nye tal offentliggøres hver måned
� www.statistikbanken.dk/pris12
Statistisk Årbog 2013
Indeks Årlig stigning i
4 353 4 445 4 500 4 590 4 686 4 785 4 890 4 980 5 104 5 253 5 377 5 507 5 622 5 687 5 790 5 900 6 001 6 205 6 287 6 432 6 609 6 768
offentliggøres januar 201
www.statistikbanken.dk/pris8 og
Års gns.
Stigning i
100,0 102,4 104,8 107,0 108,3 110,2 112,3 114,2 118,1 119,7 122,4 125,8 128,8
Nye tal offentliggøres hver måned
www.statistikbanken.dk/pris12
Statistisk Årbog 2013
Årlig stigning i
pct.
2,4 2,1 1,3 2,0 2,1 2,1 2,2 1,8 2,5 2,9 2,4 2,4 2,1 1,2 1,8 1,9 1,7 3,4 1,3 2,3 2,8 2,4
januar 2014
pris9
Stigning i pct.
2,9 2,3 2,4 2,1 1,2 1,8 1,9 1,7 3,4 1,3 2,3 2,8 2,4
Nye tal offentliggøres hver måned
www.statistikbanken.dk/pris12
Microsoft Word − Tabel226.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Statistisk Årbog 2013
Tabel 228
Forbrugerprisindeks i altFødevarer og ikkeFødevarerIkkeAlkoholiske drikkevarer og tobakAlkoholiske drikkevarerTobakBeklædning og fodtøjBeklædningFodtøjBoligHuslejeVedligeholdelse og reparation af boligenVandforsyning og andre tjenester ifm. boligenBrændsel, el, gas og varmeBoligudstyr og husholdningstjenesterMøbler og boligudstyr, tæpper mv.BoligtekstilerHusholdningsapparater og reparation Glas, service og husholdningsredskaberVærktøj og udstyr til hus og haveVarer og tjenester til almindelig husførelseSundhedMedicinske produkter og udstyrAmbulant behandlingHospitalsbehandlingTransportAnskaffelse af køretøjerDrift af personlige TransporttjenesterKommunikationFritid og kulturAudiovisuelt og fotografisk udstyr og databehandlingsudstyrAndre større Andet tilbehør til fritid, haver og kæledyrTjenester ifm. fritid, kultur og sportAviser, bøger og papirvarerCharterrejserUddannelseRestauranter og hotellerRestauranter, cafeer, kantiner mv.Overnatning, hoteller, camping og vandrerhjemAndre varer og tjenesterPersonlig plejeAndre personlige effekterDaginstitutioner og social forsorgForsikringerFinansielle tjenesterAndreVarer i altTjenester i alt
Statistisk Årbog 2013
Tabel 228
Forbrugerprisindeks i altFødevarer og ikkeFødevarer Ikke-alkoholiske drikkevarerAlkoholiske drikkevarer og tobakAlkoholiske drikkevarerTobak Beklædning og fodtøjBeklædning Fodtøj Bolig Husleje Vedligeholdelse og reparation af boligenVandforsyning og andre tjenester ifm. boligenBrændsel, el, gas og varmeBoligudstyr og husholdningstjenesterMøbler og boligudstyr, tæpper mv.Boligtekstiler Husholdningsapparater og reparation Glas, service og husholdningsredskaberVærktøj og udstyr til hus og haveVarer og tjenester til almindelig husførelseSundhed Medicinske produkter og udstyrAmbulant behandlingHospitalsbehandlingTransport Anskaffelse af køretøjerDrift af personlige transportmidlerTransporttjenester Kommunikation Fritid og kultur Audiovisuelt og fotografisk udstyr og databehandlingsudstyrAndre større forbrugsgoder ifm. fritid og kulturAndet tilbehør til fritid, haver og kæledyrTjenester ifm. fritid, kultur og sportAviser, bøger og papirvarerCharterrejser Uddannelse Restauranter og hotellerRestauranter, cafeer, kantiner mv.Overnatning, hoteller, camping og vandrerhjemAndre varer og tjenesterPersonlig pleje Andre personlige effekterDaginstitutioner og social forsorgForsikringer Finansielle tjenesterAndre tjenester Varer i alt Tjenester i alt
Statistisk Årbog 2013
Forbrugerprisindeks i alt (2000 = 100)Fødevarer og ikke-alkoholiske d
alkoholiske drikkevarer Alkoholiske drikkevarer og tobakAlkoholiske drikkevarer
Beklædning og fodtøj
Vedligeholdelse og reparation af boligenVandforsyning og andre tjenester ifm. boligenBrændsel, el, gas og varme Boligudstyr og husholdningstjenesterMøbler og boligudstyr, tæpper mv.
Husholdningsapparater og reparation Glas, service og husholdningsredskaberVærktøj og udstyr til hus og have Varer og tjenester til almindelig husførelse
Medicinske produkter og udstyr Ambulant behandling Hospitalsbehandling
Anskaffelse af køretøjer transportmidler
Audiovisuelt og fotografisk udstyr og databehandlingsudstyrforbrugsgoder ifm. fritid og kultur
Andet tilbehør til fritid, haver og kæledyrTjenester ifm. fritid, kultur og sportAviser, bøger og papirvarer
Restauranter og hoteller Restauranter, cafeer, kantiner mv. Overnatning, hoteller, camping og vandrerhjemAndre varer og tjenester
Andre personlige effekter Daginstitutioner og social forsorg
Finansielle tjenester
Forbrugerprisindeks for hovedgrupper
(2000 = 100) drikkevarer
Alkoholiske drikkevarer og tobak
Vedligeholdelse og reparation af boligen Vandforsyning og andre tjenester ifm. boligen
Boligudstyr og husholdningstjenester
Husholdningsapparater og reparation heraf Glas, service og husholdningsredskaber
Varer og tjenester til almindelig husførelse
Audiovisuelt og fotografisk udstyr og databehandlingsudstyrforbrugsgoder ifm. fritid og kultur
Andet tilbehør til fritid, haver og kæledyr Tjenester ifm. fritid, kultur og sport
Overnatning, hoteller, camping og vandrerhjem
Forbrugerprisindeks for hovedgrupper
Audiovisuelt og fotografisk udstyr og databehandlingsudstyr
Forbrugerprisindeks for hovedgrupper
Vægte pr.jan. 2009
100,00
Forbrugerprisindeks for hovedgrupper
Vægte pr. jan. 2009
100,00 11,53 10,20
1,33 3,68 1,79 1,89 4,98 4,11 0,87
27,86 19,91
0,83 1,80 6,32 6,07 2,31 0,52 0,87 0,80 0,57 0,89 2,75 1,26 1,07 0,42
14,15 6,64 6,32 1,19 2,13
11,46 2,74 0,64 2,36 2,92 1,60 1,20 0,73 5,00 4,73 0,28 9,66 2,20 0,77 1,91 2,53 1,77 0,49
53,45 46,55
2011 gns.
125,8 129,1 127,2 144,2 120,5 104,8 136,4 99,2 94,3
125,0 137,6 132,7 126,9 165,5 146,7 118,3 111,2 115,3 108,2 127,0 113,5 142,2 118,5 103,5 136,8 126,1 129,1 108,8 145,3 136,6 84,6
103,9 47,1
115,6 103,7 143,3 135,8 141,0 181,7 132,7 133,3 124,4 137,9 128,6 129,6 137,8 159,5 130,8 141,4 117,7 136,0
Priser og forbrug
Vægte pr.jan. 2012
100,0011,8010,42
1,383,711,731,984,743,880,86
30,9820,87
0,852,296,985,581,870,470,980,670,540,882,961,301,190,47
12,374,486,591,301,94
10,632,200,502,150,591,331,170,804,834,580,259,662,070,692,052,092,170,59
50,2649,74
Priser og forbrug
237
2012
128,8 134,6 132,9 147,8 129,7 113,1 146,4
4,74 100,9 131,4 141,2 136,2 130,8 172,8 149,1 119,4 111,8 118,9 106,9 129,7 115,1 144,4 118,6 101,9 139,3 126,0 131,5 107,7 150,0 144,1
1,94 103,8 118,7 103,8 147,1 142,3 133,5 188,0 137,7 138,3 128,6 143,4 129,9 135,7 139,8 165,8 143,5 144,5 120,3
49,74 139,6
Priser og forbrug
237
2012 gns.
128,8 134,6 132,9 147,8 129,7 113,1 146,4 100,9
95,1 131,4 141,2 136,2 130,8 172,8 149,1 119,4 111,8 118,9 106,9 129,7 115,1 144,4 118,6 101,9 139,3 126,0 131,5 107,7 150,0 144,1 81,0
103,8 44,6
118,7 103,8 147,1 142,3 133,5 188,0 137,7 138,3 128,6 143,4 129,9 135,7 139,8 165,8 143,5 144,5 120,3 139,6
Microsoft Word − Tabel228.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Priser og forbrug
238
Tabel 229
2000200120022003200420052006200720082009201020112012
Tabel 230
Priser og forbrug
238
Tabel 229
Jan.
2000 98,1 2001 100,4 2002 103,1 2003 105,8 2004 107,4 2005 108,7 2006 111,3 2007 113,3 2008 117,1 2009 119,5 2010 122,3 2011 125,2 2012 128,2
Tabel 230
Priser og forbrug
Feb. Marts
98,9 99,5101,4 102,0104,1 104,7107,0 107,8108,3 108,9109,9 110,6112,4 112,8114,7 115,1118,6 119,1121,7 122,1123,8 124,6126,9 127,7129,9 130,5
Nettoprisindeks
Marts April
99,5 99,7 102,0 102,5 104,7 105,1 107,8 107,8 108,9 109,0 110,6 111,2 112,8 113,4 115,1 115,4 119,1 119,5 122,1 122,1 124,6 124,7 127,7 128,3 130,5 130,3
Prisindeks for indenlandsk vareforsyning efter varernes anvendelse
Prisindeks for indenlandsk vareforsyning i alt
ProduktionsmidlerRåvarer til landbrugRåvarer til øvrige erhvervBrændstoffer og smøreolier Maskiner og værktøj; varetransportmidler
ForbrugsvarerAnimalske fødevarer ekskl. fiskFisk og fiskeprodukterVegetabilske fødevarerNydelsesmidler Andre forbrugsvarer
Fordelt efter oprindelse:Danske varerDanske produktionsmidlerDanske forbrugsvarer
ImportvarerImporterede Importerede forbrugsvarer Importerede uforarbejdede råvarer i alt= Råvareprisindeks i altRåvarer til landbrugRåvarer til øvrige erhvervBrændstoffer og smøreolier
Nettoprisindeks
Maj Juni
100,1 100,4102,9 102,9105,2 105,1107,6 107,5109,4 109,1111,1 111,2113,5 113,7115,6 115,5120,1 120,4122,5 122,8124,7 124,6128,4 128,1130,3 130,1
Prisindeks for indenlandsk vareforsyning efter varernes anvendelse
Prisindeks for indenlandsk vareforsyning i alt
Produktionsmidler Råvarer til landbrug Råvarer til øvrige erhverv Brændstoffer og smøreolierMaskiner og værktøj; varetransportmidler
Forbrugsvarer Animalske fødevarer ekskl. fiskFisk og fiskeprodukter Vegetabilske fødevarer Nydelsesmidler Andre forbrugsvarer
Fordelt efter oprindelse:Danske varer Danske produktionsmidler Danske forbrugsvarer
Importvarer Importerede produktionsmidlerImporterede forbrugsvarer
Importerede uforarbejdede råvarer i alt= Råvareprisindeks i alt Råvarer til landbrug Råvarer til øvrige erhverv Brændstoffer og smøreolier
Juni Juli
2000=100
100,4 100,0 102,9 102,4 105,1 104,8 107,5 106,9 109,1 108,7 111,2 111,0 113,7 113,5 115,5 115,1 120,4 120,2 122,8 122,3 124,6 124,5 128,1 128,1 130,1 130,1
Prisindeks for indenlandsk vareforsyning efter varernes anvendelse
Prisindeks for indenlandsk vareforsyning i alt
Brændstoffer og smøreolier Maskiner og værktøj; varetransportmidler
Animalske fødevarer ekskl. fisk
Fordelt efter oprindelse:
produktionsmidler
Importerede uforarbejdede råvarer i alt
Brændstoffer og smøreolier
Aug. Sept.
99,8 100,6102,3 102,8104,8 105,5106,9 107,5108,4 109,0111,0 111,9113,5 113,8114,9 115,6120,3 120,7122,6 122,6124,8 125,3128,0 128,4130,5 130,8
Prisindeks for indenlandsk vareforsyning efter varernes anvendelse
Vægtfordeling
Prisindeks for indenlandsk vareforsyning i alt 100,00
Maskiner og værktøj; varetransportmidler
Importerede uforarbejdede råvarer i alt
Sept. Okt.
100,6 100,8 102,8 103,0 105,5 105,7 107,5 107,6 109,0 109,4 111,9 111,8 113,8 113,6 115,6 116,0 120,7 120,5 122,6 122,7 125,3 125,2 128,4 128,3 130,8 130,7
Prisindeks for indenlandsk vareforsyning efter varernes anvendelse
Vægt- fordeling
pct.
100,00
62,84 3,08
42,33 4,46
12,98
37,16 6,56 1,94 2,81 2,81
23,04
36,77 25,35 11,43
63,23 37,49 25,74
9,27 0,61 6,17 2,49
� www.statistikbanken.dk/pris10
Statistisk Årbog 2013
Nov. Dec.
101,0 100,9102,8 103,0105,6 105,6107,8 107,6109,1 108,9111,5 111,6113,6 113,6116,8 116,7120,2 119,8122,7 122,4125,2 125,4128,1 128,1130,5 130,1
Nye tal offentliggøres hver måned
� www.statistikbanken.dk/pris7
Prisindeks for indenlandsk vareforsyning efter varernes anvendelse
2011 gns.
2005 =100
121,2
128,0 155,2 128,2 192,9
97,7
109,6 117,0 120,7 120,9 121,4 102,9
131,2 136,9 118,5
114,7 121,8 104,2
164,7 135,1 140,0 233,7
Nye tal offentliggøres
www.statistikbanken.dk/pris10
Statistisk Årbog 2013
Dec. Års gns.
Stigningi pct.
100,9 100,0 103,0 102,4 105,6 104,9 107,6 107,3 108,9 108,8 111,6 111,0 113,6 113,2 116,7 115,4 119,8 119,7 122,4 122,2 125,4 124,6 128,1 127,8 130,1 130,2
Nye tal offentliggøres hver måned
www.statistikbanken.dk/pris7
Prisindeks for indenlandsk vareforsyning efter varernes anvendelse
2012
=100
124,6
132,2163,5130,8211,9100,4
111,5121,0129,1123,1126,0103,4
135,3140,9122,8
117,6126,0105,1
173,2165,2139,8260,0
offentliggøres januar 201
www.statistikbanken.dk/pris10 og pris11
Statistisk Årbog 2013
Stigning i pct.
3,1 2,4 2,5 2,3 1,4 2,0 2,0 1,9 3,7 2,1 2,0 2,6 1,9
Nye tal offentliggøres hver måned
www.statistikbanken.dk/pris7
2012 gns.
124,6
132,2 163,5 130,8 211,9 100,4
111,5 121,0 129,1 123,1 126,0 103,4
135,3 140,9 122,8
117,6 126,0 105,1
173,2 165,2 139,8 260,0
januar 2014
pris11
Microsoft Word − Tabel229.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Statistisk Årbog 2013
Tabel 231
Anm.: Tallene angiver, hvor meget der er til rådighed til befolkningens forbrug af de nævnte varer.
1 Ekskl. naturmælk hos producenter til konsum. kakaomælk og kakaoskumforbruget af spiselige biprodukter.
Statistisk Årbog 2013
Tabel 231
Anm.: Tallene angiver, hvor meget der er til rådighed til befolkningens forbrug af de nævnte varer.
Ekskl. naturmælk hos producenter til konsum. kakaomælk og kakaoskumforbruget af spiselige biprodukter.
Statistisk Årbog 2013
Anm.: Tallene angiver, hvor meget der er til rådighed til befolkningens forbrug af de nævnte varer.
Ekskl. naturmælk hos producenter til konsum. kakaomælk og kakaoskummetmælk. 3 Hertil kommer blandingsprodukter. forbruget af spiselige biprodukter. 5 Andel af samlet forsyning.
Indenlandsk forsyning af nogle vigtige næringsmidler
Mælk og flødeSødmælk og letmælkSkummetmælk og kærnemælkYmer og yoghurtAndre konsummælkprodukterFløde (inkl. creme fraiche)
FedtstofferSmør3 Margarine
Ost
Æg
Kød Oksekød og kalvekødSvinekød4 FjerkrækødHestekød Fårekød og lammekødVildtkød
Mel og gryn mv.Hvedemel Durumhvede fx pastaprodukterRugmel Havregryn Risengryn og rismelAndet mel og gryn
Sukker
Kartofler
Økologiske produkterMælk og flødeÆg
Anm.: Tallene angiver, hvor meget der er til rådighed til befolkningens forbrug af de nævnte varer.
Ekskl. naturmælk hos producenter til konsum. 2 Omfatter forskellige syrnede produkHertil kommer blandingsprodukter.
Andel af samlet forsyning.
Indenlandsk forsyning af nogle vigtige næringsmidler
Mælk og fløde Sødmælk og letmælk1 Skummetmælk og kærnemælkYmer og yoghurt
konsummælkprodukterFløde (inkl. creme fraiche)
Fedtstoffer
Oksekød og kalvekød4
Fjerkrækød
Fårekød og lammekød
Mel og gryn mv.
Durumhvede fx pastaprodukter
Risengryn og rismel Andet mel og gryn mv.
Økologiske produkter5 Mælk og fløde
Anm.: Tallene angiver, hvor meget der er til rådighed til befolkningens forbrug af de nævnte varer.
Omfatter forskellige syrnede produkHertil kommer blandingsprodukter.
Andel af samlet forsyning.
Indenlandsk forsyning af nogle vigtige næringsmidler
Skummetmælk og kærnemælk
konsummælkprodukter2
Durumhvede fx pastaprodukter
Anm.: Tallene angiver, hvor meget der er til rådighed til befolkningens forbrug af de nævnte varer.
Omfatter forskellige syrnede produkter samt Hertil kommer blandingsprodukter. 4 Tallene er eksklusive
Indenlandsk forsyning af nogle vigtige næringsmidler
200
208302107
58
52
10
42
.
82
137198115
3003478323560
. . .
304
172
Anm.: Tallene angiver, hvor meget der er til rådighed til befolkningens forbrug af de nævnte varer.
ter samt Tallene er eksklusive
Indenlandsk forsyning af nogle vigtige næringsmidler
Forsyning i alt
2009
tusinde tons
208 302 107
58
52
10
42
. .
82
137 198 115
0 8
4
300 34 78 32 35 60
. . .
304
172
8
Priser og forbrug
Indenlandsk forsyning af nogle vigtige næringsmidler
Forsyning i alt
2010
tusinde tons
210 314 102
59
56
11
42
. .
88
154 193 134
0 7
4
318 . . . 76 34
. . . 58
. . .
222
182
8
Nye tal offentliggøres maj
� www.statistikbanken.dk/fvf1
Priser og forbrug
239
201
offentliggøres maj 201
www.statistikbanken.dk/fvf1
Priser og forbrug
239
2011
198 317 110
58
58
. .
46
. .
87
157 178
. . 0 7
4
. . .
. . .
. . .
. . .
. . .
. . .
. . .
223
186
9
2013
www.statistikbanken.dk/fvf1
Microsoft Word − Tabel231.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Priser og forbrug
240
Tabel 232
Priser og forbrug
240
Tabel 232
Priser og forbrug
Indeks for landbrugets salgsprodukter og forbrug i produktionen
Salgsprodukter i alt
Vegetabilske produkter i altKorn i alt Heraf: Hvede BygIndustriafgrøderFoderafgrøder og halmGrøntsager Heraf: PotteplanterKartofler Frugt og bærFrø til udsæd
Animalske produkter i altKød og levende dyr i alt Heraf: Kvæg Svin FjerkræProdukter fra husdyr i alt Heraf: Naturmælk Pelsskind
Forbrug i produktionenUdsæd Energi GødningsstofferBekæmpelsesmidlerDyrlæge og medicin
Foderstoffer i alt Enkeltfoderstoffer Blandingsfoderstoffer
Reparation og vedligeholdelseLandbrugsmæssige tjenesterIndirekte bankomkostninger Direkte bankTjenesteydelser fra andre erhverv
Indeks for landbrugets salgsprodukter og forbrug i produktionen
Salgsprodukter i alt
Vegetabilske produkter i alt
Hvede Byg
Industriafgrøder Foderafgrøder og halm Grøntsager og prydplanter
Potteplanter
Frugt og bær Frø til udsæd
Animalske produkter i altKød og levende dyr i alt
Kvæg Svin Fjerkræ
Produkter fra husdyr i altNaturmælk Pelsskind
Forbrug i produktionen i alt
Gødningsstoffer Bekæmpelsesmidler Dyrlæge og medicin
Foderstoffer i alt Enkeltfoderstoffer Blandingsfoderstoffer
Reparation og vedligeholdelseLandbrugsmæssige tjenesterIndirekte bankomkostningerDirekte bank- og kreditomkostningerTjenesteydelser fra andre erhverv
Indeks for landbrugets salgsprodukter og forbrug i produktionen
Vegetabilske produkter i alt
og prydplanter
Animalske produkter i alt Kød og levende dyr i alt
Produkter fra husdyr i alt
i alt
Reparation og vedligeholdelse Landbrugsmæssige tjenester Indirekte bankomkostninger
og kreditomkostninger Tjenesteydelser fra andre erhverv
Indeks for landbrugets salgsprodukter og forbrug i produktionen
Vægte (2005-
værdier)
pct.
100,0
32,7 12,5
6,4 5,3 2,7 7,3 7,1 4,2 1,6 0,3 1,1
67,3 40,3
4,2 33,2
2,5 27,0 18,5
7,4
100,0 4,2 6,8 3,7 3,2 2,6
42,7 23,7 19,0
8,6 7,3 3,0 4,7
13,2
Indeks for landbrugets salgsprodukter og forbrug i produktionen
Mængdeindeks
2010
104,2
105,1 102,4 108,2
91,6 115,6 125,1
92,0 81,8 92,5
129,4 72,6
103,8 101,2
94,7 101,9 105,1 107,8 108,4 108,5
104,3 107,8
82,4 89,5
114,5 110,5
98,3 107,8
86,5
108,1 91,6
192,0 126,7 111,4
Statistisk Årbog 2013
Indeks for landbrugets salgsprodukter og forbrug i produktionen
Mængdeindeks
2011
2005=100
105,4
105,0 98,9
104,6 88,4
122,1 122,4
97,1 96,5
103,8 107,6
70,3
105,5 102,8
99,3 103,2 105,7 109,6 107,8 116,3
103,4 111,4
79,9 93,3
117,2 110,9
99,0 113,8
80,6
106,2 88,3
189,6 121,6 105,6
Nye tal offentliggøres
� www.statistikbanken.dk/lbfpris
Statistisk Årbog 2013
Indeks for landbrugets salgsprodukter og forbrug i produktionen
Prisindeks
2010 201
112,4 126,3
116,9 137,7134,3 183,9138,4 182,7129,5 186,5116,5 109,9
96,6 101,5110,8 115,5106,2 109,5105,3 107,5112,5 131,7110,8 110,8
110,3 120,7107,0 115,4105,0 123,1105,2 112,4133,3 142,8115,2 128,8111,0 118,3125,7 156,7
119,8 134,6109,3 120,0120,9 143,1126,1 166,4101,3 97,3108,9 110,5
122,6 145,8120,8 142,3125,0 150,1
113,3 115,2129,7 134,8110,0 112,6111,2 112,0122,2 128,8
offentliggøres maj 201
www.statistikbanken.dk/lbfpris
Statistisk Årbog 2013
2011
126,3
137,7 183,9 182,7 186,5 109,9 101,5 115,5 109,5 107,5 131,7 110,8
120,7 115,4 123,1 112,4 142,8 128,8 118,3 156,7
134,6 120,0 143,1 166,4
97,3 110,5
145,8 142,3 150,1
115,2 134,8 112,6 112,0 128,8
maj 2013
www.statistikbanken.dk/lbfpris
Microsoft Word − Tabel232.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Statistisk Årbog 2013
Tabel 233
Tabel 234
Statistisk Årbog 2013
Tabel 233
Tabel 234
Statistisk Årbog 2013
Byggeomkostningsindeks for boliger
Byggeomkostningsindeks for boliger i altJord- og betonarbejdeBetonelementarbejdeMurerarbejdeTømrerarbejdeSnedkerarbejdeMalerarbejdeVVS-arbejdeEl-arbejde UndergrundRåhus BygningskompletteringVVS-anlægEl- og mekaniske anlBygningsinventar
Omkostningsindeks for anl
Anlæg af vejeJordarbejder mv.AsfaltarbejdeBetonkonstruktionerJernkonstruktioner
Byggeomkostningsindeks for boliger
Byggeomkostningsindeks for boliger i altog betonarbejde
Betonelementarbejde Murerarbejde
mrerarbejde Snedkerarbejde Malerarbejde
arbejde
Undergrund
Bygningskomplettering g
og mekaniske anlæg Bygningsinventar
Omkostningsindeks for anl
Anlæg af veje Jordarbejder mv. Asfaltarbejde Betonkonstruktioner Jernkonstruktioner
Byggeomkostningsindeks for boliger
Byggeomkostningsindeks for boliger i alt
Omkostningsindeks for anlæ
Byggeomkostningsindeks for boliger
Byggeomkostningsindeks for boliger i alt
æg
Sammenvejningsfaktorer
1 000164
165253127
301379100
Gns. 2000
121,90 120,42 126,80 114,72 111,42
Priser og forbrug
Sammen- vejnings- faktorer
Gns.201
1. kvt. 2003=100
1 000 126,0164 123,3
89 120,5165 128,3253 126,7127 119,6
50 125,087 136,065 131,598 120,5
301 125,6379 126,1100 131,2
55 137,767 115,4
Nye tal offentliggøres
� www.statistikbanken.dk/byg5
Gns. 2011
1995=100
177,11169,66188,77167,90175,02
Nye tal offentliggøres
� www.statistikbanken.dk/byg7
Priser og forbrug
241
Gns. 2011 201
1. kvt. 2003=100
126,0 129,3123,3 126,2120,5 123,0128,3 132,2126,7 129,5119,6 124,9125,0 129,1136,0 139,0131,5 133,6120,5 123,1125,6 128,2126,1 130,3131,2 135,4137,7 141,4115,4 116,7
offentliggøres marts 201
www.statistikbanken.dk/byg5
Gns. 2011 Gns. 2012
177,11 181,85169,66 171,88188,77 198,14167,90 168,48175,02 173,70
offentliggøres februar 201
www.statistikbanken.dk/byg7
Priser og forbrug
241
Gns. 2012
129,3 126,2 123,0 132,2 129,5 124,9 129,1 139,0 133,6 123,1 128,2 130,3 135,4 141,4 116,7
2014
www.statistikbanken.dk/byg5
Gns. 2012
181,85 171,88 198,14 168,48 173,70
februar 2014
www.statistikbanken.dk/byg7
Microsoft Word − Tabel233.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Priser og forbrug
242
Tabel 235
A. Erhvervsindkomst B. Løn mv.C. Virksomhedsoverskud mv.D. FormueindkomsterE. Overførsler F. Overførsler fra det offentligeG. Andre indkomster og afstemningH. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G)I. Kapitaloverførsler til husstandenJ. Samlet indkomst (H+I)K. Indkomstskatter mv.L. Private renteudgifter mv.M. Disponibel indkomst (JN. Udbetalinger fra kapitalpensionerO. Skat af udbetalinger fra P. Beløb til rådighed (M+NQ. BøderR. Gaver, velgørenhedS. Kontingent til T. Nettoopsparing (U+V+X+Y)U. PensionsV. Indbetaling til privat livsforsikring mv.X. Værdi af tilY. Opsparing i øvrigt inkl. residualZ. Forbrug (PFødevarerDrikkevarer og tobakBeklædning og fodtøj mv.BoligbenyttelseElektricitet, Boligudstyr, husholdningstjenester o.l.Medicin og lægeudgifterKøb af transportmidlerAnden transport og kommunikationFritidsudstyr, underholdning og rejserAndre varer og tjenester Indirekte BørnepasningUddannelseSundhed ProduktionsMomsPunktafgifterStempelafgifterEjendomsskatter
Personer pr. husstand HHusstande i undersøgelsenHusstande i Danmark
Priser og forbrug
242
Tabel 235
A. Erhvervsindkomst B. Løn mv. C. Virksomhedsoverskud mv.D. FormueindkomsterE. Overførsler fra privateF. Overførsler fra det offentligeG. Andre indkomster og afstemningH. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G)I. Kapitaloverførsler til husstandenJ. Samlet indkomst (H+I)K. Indkomstskatter mv.
Private renteudgifter mv.M. Disponibel indkomst (JN. Udbetalinger fra kapitalpensionerO. Skat af udbetalinger fra P. Beløb til rådighed (M+NQ. Bøder R. Gaver, velgørenhedS. Kontingent til foreningerT. Nettoopsparing (U+V+X+Y)U. Pensions- og ATPV. Indbetaling til privat livsforsikring mv.X. Værdi af til- og ombygning mv. af boligY. Opsparing i øvrigt inkl. residualZ. Forbrug (P-Q-R-Fødevarer Drikkevarer og tobakBeklædning og fodtøj mv.Boligbenyttelse Elektricitet, opvarmningBoligudstyr, husholdningstjenester o.l.Medicin og lægeudgifterKøb af transportmidlerAnden transport og kommunikationFritidsudstyr, underholdning og rejserAndre varer og tjenester
Indirekte tilskud fra det offentlige i altBørnepasning
ddannelse Sundhed
Produktions- og importskatter i altMoms Punktafgifter Stempelafgifter Ejendomsskatter
Personer pr. husstandHeraf voksne
Husstande i undersøgelsenHusstande i Danmark
Priser og forbrug
A. Erhvervsindkomst (B+C)
C. Virksomhedsoverskud mv. D. Formueindkomster
fra private F. Overførsler fra det offentlige G. Andre indkomster og afstemningH. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G)I. Kapitaloverførsler til husstandenJ. Samlet indkomst (H+I) K. Indkomstskatter mv.
Private renteudgifter mv. M. Disponibel indkomst (J-K-L) N. Udbetalinger fra kapitalpensionerO. Skat af udbetalinger fra kapitalpensionerP. Beløb til rådighed (M+N-O)
R. Gaver, velgørenhed foreninger
T. Nettoopsparing (U+V+X+Y) og ATP-bidrag
V. Indbetaling til privat livsforsikring mv.og ombygning mv. af bolig
Y. Opsparing i øvrigt inkl. residual-S-T)
Drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj mv.
opvarmning Boligudstyr, husholdningstjenester o.l.Medicin og lægeudgifter Køb af transportmidler Anden transport og kommunikationFritidsudstyr, underholdning og rejserAndre varer og tjenester
tilskud fra det offentlige i alt
importskatter i alt
Personer pr. husstand
Husstande i undersøgelsen Husstande i Danmark – tusinde
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter samlet indkomst. 20
G. Andre indkomster og afstemning H. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G) I. Kapitaloverførsler til husstanden
N. Udbetalinger fra kapitalpensioner
kapitalpensioner
V. Indbetaling til privat livsforsikring mv. og ombygning mv. af bolig
Y. Opsparing i øvrigt inkl. residual
Boligudstyr, husholdningstjenester o.l.
Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser
tilskud fra det offentlige i alt
importskatter i alt
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter samlet indkomst. 20
Under 150.000 kr.
5 530 31 334
-25 803 551
4 926 63 586 1 381
75 974 1 538
77 511 21 139 3 323
53 050 6 782 2 731
57 101 169
1 220 930
-94 874 3 793 1 322 4 481
-104 469 149 656
15 330 5 484 7 681
38 715 12 753
6 475 3 410 2 108
17 582 18 566 21 553
64 397
788 51 118 12 491
29 215 19 150
7 392 398
2 275
1,2 1,1
113 152
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter samlet indkomst. 20
Husstandens samlede indkomst
150.000-299.999 kr.
43 94041 7242 217
13 73123 014
140 9831 200
222 8691 832
224 70050 9627 906
165 8322 9281 218
167 542 165
2 2511 325
-11 1103 527 109
1 622-16 369174 910
18 2887 3417 708
53 94719 332
7 5255 6933 857
15 66917 09418 457
55 521
2 97719 60432 941
36 65121 78911 241
473 574
1,31,2
456 667
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter samlet indkomst. 20
Husstandens samlede indkomst
- 999 kr.
300.000499.999 kr.
kr. pr. husstand
43 940 207 12441 724 198 6422 217 8 482
13 731 28 48523 014 50 677
140 983 102 3381 200 3 920
222 869 392 5441 832 3 729
224 700 396 27350 962 103 1377 906 19 777
165 832 273 3592 928 12 5971 218 5 047
167 542 280 909165 265
2 251 3 9751 325 3 250
11 110 18 9143 527 21 009
109 8921 622 3 480
16 369 -6 467174 910 254 504
18 288 25 1057 341 10 1527 708 10 568
53 947 64 01619 332 22 794
7 525 13 0795 693 7 1333 857 12 260
15 669 27 69117 094 29 10718 457 32 601
55 521 49 899
2 977 10 06819 604 23 83032 941 16 002
36 651 56 51121 789 32 50611 241 18 913
47 1803 574 4 912
1,3 1,81,2 1,5456 604667 618
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter samlet indkomst. 20
Husstandens samlede indkomst
000- 999 kr.
500.000799.999 kr.
kr. pr. husstand
207 124 451 263198 642 432 314
8 482 18 94928 485 47 80950 677 53 237
102 338 80 3633 920 4 583
392 544 637 2563 729 7 759
396 273 645 015103 137 179 47219 777 41 586
273 359 423 95712 597 13 8045 047 6 325
280 909 431 436265 303
3 975 3 4003 250 6 156
18 914 71 93621 009 53 563
892 1 6913 480 16 9176 467 -236
254 504 349 64125 105 35 79710 152 13 17410 568 14 97564 016 77 52622 794 28 28913 079 20 249
7 133 8 14712 260 21 64627 691 40 12629 107 37 14632 601 52 567
49 899 64 67010 068 17 67323 830 38 32816 002 8 669
56 511 79 66732 506 47 36418 913 25 756
180 2614 912 6 287
antal
1,8 2,51,5 1,8604 645618 547
Statistisk Årbog 2013
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter samlet indkomst. 20
000- 999 kr.
800.000 kr.
451 263 916 376432 314 873 43118 949 42 94547 809 77 46653 237 56 09580 363 46 1644 583 5 209
637 256 1 101 3107 759 43 485
645 015 1 144 795179 472 341 23541 586 75 624
423 957 727 93613 804 9 5016 325 4 137
431 436 733 300303 358
3 400 6 6046 156 9 461
71 936 223 70753 563 118 2661 691 4 101
16 917 31 764236 69 576
349 641 493 17135 797 50 68113 174 14 36514 975 28 21477 526 98 92928 289 34 56520 249 30 857
8 147 10 34221 646 30 19340 126 61 52037 146 52 17552 567 81 329
64 670 99 96917 673 28 87338 328 61 998
8 669 9 099
79 667 112 67647 364 67 19425 756 34 043
261 7976 287 10 641
2,5 1,8 645 789547 631
Nye tal offentliggøres marts
� www.statistikbanken.dk/fu5
Statistisk Årbog 2013
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter samlet indkomst. 2010
000 kr. +
916 376 375 988873 431 360 58942 945 15 40077 466 38 96056 095 42 80546 164 91 8045 209 3 528
101 310 553 08543 485 13 554
144 795 566 639341 235 158 48475 624 33 830
727 936 374 3259 501 9 2974 137 3 983
733 300 379 639358
6 604 3 8909 461 4 731
223 707 65 159118 266 45 826
4 101 1 65931 764 12 69969 576 4 975
493 171 305 59650 681 31 20614 365 10 81228 214 14 85198 929 71 22934 565 25 31830 857 17 06810 342 7 53630 193 15 61 520 34 80052 175 32 67781 329 44 284
99 969 67 34728 873 13 84861 998 36 576
9 099 16 923
112 676 68 25467 194 40 47434 043 21 369
797 10 641 6 088
3,2 2,2 789 2 607631 2 614
offentliggøres marts 201
www.statistikbanken.dk/fu5 og
Statistisk Årbog 2013
Alle
375 988 360 589 15 400 38 960 42 805 91 804 3 528
553 085 13 554
566 639 158 484 33 830
374 325 9 297 3 983
379 639 264
3 890 4 731
65 159 45 826 1 659
12 699 4 975
305 596 31 206 10 812 14 851 71 229 25 318 17 068
7 536 15 816 34 800 32 677 44 284
67 347 13 848 36 576 16 923
68 254 40 474 21 369
325 6 088
2,1 1,6
2 607 2 614
2014
og fu6
Microsoft Word − Tabel235.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Statistisk Årbog 2013
Tabel 236
A. Erhvervsindkomst (B+C)B. Løn mv.C. Virksomhedsoverskud mv.D. FormueindkomsterE. Overførsler fra privateF. Overførsler fra det offentligeG. Andre indkomster og afstemningH. BruttoindkomstI. Kapitaloverførsler til husstandenJ. Samlet indkomst (H+I)K. Indkomstskatter mv.L. Private renteudgifter mv.M. Disponibel indkomst (JN. Udbetalinger fra kapitalpensionerO. Skat af udbet. fra kapitalpensionerP. Beløb til Q. BøderR. Gaver, velgørenhedS. Kontingent til foreningerT. Nettoopsparing (U+V+X+Y)U. PensionsV. Indbetaling til privat X. Værdi af tilY. Opsparing i øvrigt inkl. residualZ. Forbrug (PFødevarerDrikkevarer og tobakBeklædning og fodtøj mv.BoligbenyttelseElektricitet, opvarmningBoligudstyr, husholdningstjenester o.l.Medicin og lægeudgifterKøb af transportmidlerAnden transport og kommunikationFritidsudstyr, underholdning og rejserAndre varer og tjenester Indirekte tilskud fra det offentlige i altIndirekte tilskud vedrørende børnepasningIndirekte tilskud vedrørende uddannelseIndirekte tilskud vedrørende sundhed ProduktionsMomsPunktafgifterStempelafgifterEjendomsskatter
Personer pr. husstand HHusstande i undersøgelsenHusstande i Danmark
Statistisk Årbog 2013
Tabel 236
A. Erhvervsindkomst (B+C)B. Løn mv. C. Virksomhedsoverskud mv.D. FormueindkomsterE. Overførsler fra privateF. Overførsler fra det offentligeG. Andre indkomster og afstemningH. BruttoindkomstI. Kapitaloverførsler til husstandenJ. Samlet indkomst (H+I)K. Indkomstskatter mv.L. Private renteudgifter mv.M. Disponibel indkomst (JN. Udbetalinger fra kapitalpensionerO. Skat af udbet. fra kapitalpensionerP. Beløb til rådighed (M+NQ. Bøder R. Gaver, velgørenhedS. Kontingent til foreningerT. Nettoopsparing (U+V+X+Y)U. Pensions- og ATPV. Indbetaling til privat X. Værdi af til- og ombygning af boligY. Opsparing i øvrigt inkl. residualZ. Forbrug (P-Q-R-Fødevarer Drikkevarer og tobakBeklædning og fodtøj mv.Boligbenyttelse Elektricitet, opvarmningBoligudstyr, husholdningstjenester o.l.Medicin og lægeudgifterKøb af transportmidlerAnden transport og kommunikationFritidsudstyr, underholdning og rejserAndre varer og tjenester
Indirekte tilskud fra det offentlige i altIndirekte tilskud vedrørende børnepasningIndirekte tilskud vedrørende uddannelseIndirekte tilskud vedrørende sundhed
Produktions- og importskatter i Moms Punktafgifter Stempelafgifter Ejendomsskatter
Personer pr. husstandHeraf voksne
Husstande i undersøgelsenHusstande i Danmark
Statistisk Årbog 2013
A. Erhvervsindkomst (B+C)
C. Virksomhedsoverskud mv. D. Formueindkomster E. Overførsler fra private F. Overførsler fra det offentlige G. Andre indkomster og afstemningH. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G)I. Kapitaloverførsler til husstandenJ. Samlet indkomst (H+I) K. Indkomstskatter mv. L. Private renteudgifter mv. M. Disponibel indkomst (J-K-L) N. Udbetalinger fra kapitalpensionerO. Skat af udbet. fra kapitalpensioner
rådighed (M+N-O)
R. Gaver, velgørenhed S. Kontingent til foreninger T. Nettoopsparing (U+V+X+Y)
og ATP-bidrag V. Indbetaling til privat livsforsikring
og ombygning af boligY. Opsparing i øvrigt inkl. residual
-S-T)
Drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj mv.
Elektricitet, opvarmning Boligudstyr, husholdningstjenester o.l.Medicin og lægeudgifter Køb af transportmidler Anden transport og kommunikationFritidsudstyr, underholdning og rejserAndre varer og tjenester
Indirekte tilskud fra det offentlige i altIndirekte tilskud vedrørende børnepasningIndirekte tilskud vedrørende uddannelseIndirekte tilskud vedrørende sundhed
og importskatter i
Personer pr. husstand
Husstande i undersøgelsen Husstande i Danmark - tusinde
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter socioøkonomisk status. 20
490 007166 977323 03057 30547 449
61 482G. Andre indkomster og afstemning
(A+D+E+F+G) 660 776I. Kapitaloverførsler til husstanden 15 235
676 011194 41156 057
425 544N. Udbetalinger fra kapitalpensioner O. Skat af udbet. fra kapitalpensioner
430 902
31 13865 541
livsforsikring og ombygning af bolig 36 924
Y. Opsparing i øvrigt inkl. residual -75 171389 803
42 48312 64816 22093 09825 816
Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 29 546
17 232Anden transport og kommunikation 37 107Fritidsudstyr, underholdning og rejser 44 313
61 642
Indirekte tilskud fra det offentlige i alt 67 881Indirekte tilskud vedrørende børnepasning 12 358Indirekte tilskud vedrørende uddannelse 44 292Indirekte tilskud vedrørende sundhed 11 231
og importskatter i alt 85 093
56 05119 859
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter socioøkonomisk status. 20
Hovedindkomstmodtagerens socioøkonomiske status
Selv- stæn-
dige
Lønmodtagere på
højesteniveau
490 007 835 740166 977 830 735323 030 5 00657 305 51 47947 449 24 44261 482 37 7034 534 6 761
660 776 956 12615 235 31 613
676 011 987 739194 411 303 45656 057 60 707
425 544 623 5769 732 2 7884 374 1 408
430 902 624 955 568 361
3 185 4 6186 208 8 464
31 138 168 63765 541 110 2953 844 3 059
36 924 21 70775 171 33 576
389 803 442 87642 483 45 39912 648 12 71916 220 25 74693 098 89 33925 816 28 17329 546 26 245
9 700 9 12817 232 32 43037 107 56 68844 313 45 10961 642 71 899
67 881 91 61612 358 26 60344 292 58 54611 231 6 467
85 093 98 17956 051 58 03719 859 30 253
360 7648 823 9 126
2,4 2,71,8 1,8 81 474 90 358
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter socioøkonomisk status. 20
Hovedindkomstmodtagerens socioøkonomiske status
Lønmod- tagere på
højeste- niveau
Lønmod- tagere på
mellem- niveau
tagere på
835 740 623 913 830 735 617 815
5 006 6 098 51 479 39 407 24 442 24 215 37 703 38 330 6 761 4 907
956 126 730 771 31 613 18 855
987 739 749 627 303 456 218 707 60 707 48 983
623 576 481 937 2 788 2 097 1 408 1 006
624 955 483 028 361 275
4 618 4 716 464 7 139
168 637 102 494 110 295 77 932
3 059 2 544 21 707 20 576 33 576 1 442
442 876 368 405 45 399 37 370 12 719 11 105 25 746 20 876 89 339 78 876 28 173 25 404 26 245 22 832
9 128 6 825 32 430 21 025 56 688 44 300 45 109 40 900 71 899 58 891
91 616 79 858 26 603 23 655 58 546 48 635
6 467 7 568
98 179 82 539 58 037 49 667 30 253 25 397
764 687 9 126 6 788
2,7 2,5 1,8 1,7 474 391 358 302
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter socioøkonomisk status. 20
Hovedindkomstmodtagerens socioøkonomiske status
Lønmod- tagere på
grund- niveau
Arbejds
kr. pr. husstand
487 889 295 025483 032 283 876
4 857 11 15033 096 19 67517 676 10 00952 599 121 2913 761
595 022 446 35710 500 5 931
605 522 452 288170 412 131 57738 479 28 612
396 630 292 0996 144 3 049
399 725 292 208 331
2 529 1 9855 718 4 000
75 821 44 52850 944 36 9131 823
14 157 13 1168 897 -6 363
315 326 241 17732 385 20 10012 417 11 32515 934 6 49666 866 58 08026 186 24 68317 790 14 783
6 467 3 47916 677 10 10339 216 37 51233 738 22 21247 649 32 403
69 883 34 59316 714 5 98746 659 20 932
6 511 7 674
72 948 56 92843 336 33 14924 116 17 790
293 5 203 5 987
antal
2,4 1,8
803 855
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter socioøkonomisk status. 20
Hovedindkomstmodtagerens socioøkonomiske status
Arbejds- løse
Uddannelses
søgende
kr. pr. husstand
295 025 36 710283 876 34 50611 150 2 20519 675 1 76710 009 14 532
121 291 74 143 357 876
446 357 128 0295 931 403
452 288 128 432131 577 21 33428 612 2 805
292 099 104 293 271 221 162 130
292 208 104 384 518 208
1 985 3124 000 1 102
44 528 -37 78736 913 964
862 713 116 5376 363 -39 295
241 177 140 54920 100 15 26811 325 6 120
6 496 9 30458 080 30 70624 683 8 68014 783 4 832
3 479 2 06110 103 4 86537 512 16 59722 212 17 80032 403 24 317
34 593 113 095
5 987 1 97820 932 108 573
7 674 2 544
56 928 25 55433 149 17 99417 790 5 895
2 155 987 1 650
antal
1,6 1,31,4 1,2 23 71 35 67
Priser og forbrug
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter socioøkonomisk status. 20
Hovedindkomstmodtagerens socioøkonomiske status
Uddan- nelses-
søgende
Pensio- nister og
efterløns-mod-
tagere
36 710 17 648 34 506 14 792 2 205 2 856 1 767 46 198
14 532 89 655 74 143 171 468
876 1 007 128 029 325 975
403 9 479 128 432 335 454 21 334 80 223 2 805 13 512
104 293 241 719 221 19 721 130 7 858
104 384 253 581 208 89 312 5 749
1 102 1 664 37 787 16 853
964 6 642 7 598
537 3 020 39 295 6 594
140 549 229 226 15 268 22 748
6 120 8 561 9 304 7 779
30 706 68 744 8 680 24 827 4 832 10 638 2 061 9 111 4 865 7 494
16 597 19 128 17 800 24 827 24 317 25 370
113 095 42 128
1 978 70 108 573 2 638
2 544 39 420
25 554 49 225 17 994 27 903
5 895 15 406 15 95
1 650 5 821
1,3 1,4 1,2 1,4 71 697 67 778
Nye tal offentliggøres
� www.statistikbanken.dk/fu5
Priser og forbrug
243
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter socioøkonomisk status. 2010
Ude af erhverv i øvrigt
56 369 375 98852 028 360 5894 341 15 4009 866 38 960
41 493 42 805169 486 91 804
6 560 3 528283 774 553 085
3 525 13 554287 298 566 63961 143 158 48417 444 33 830
208 712 374 3259 092 9 2973 668 3 983
214 136 379 639 337 572 3 890
1 720 4 731-6 164 65 1595 917 45 826 552 1 659
7 222 12 699-19 855 4 975217 671 305 596
23 966 31 2068 790 10
10 141 14 85156 220 71 22922 868 25 10 317 17 068
4 775 7 5368 233 15 816
24 165 34 80021 599 32 67726 598 44 284
90 910 67 34729 113 13 84846 739 36 57615 059 16 923
48 848 68 25429 797 40 47415 083 21 369
70 3 898 6 088
2,0 1,3 67 2 607
128 2 614
offentliggøres marts 201
www.statistikbanken.dk/fu5 og
Priser og forbrug
243
Alle
375 988 360 589 15 400 38 960 42 805 91 804 3 528
553 085 13 554
566 639 158 484 33 830
374 325 9 297 3 983
379 639 264
3 890 4 731
65 159 45 826 1 659
12 699 4 975
305 596 31 206 10 812 14 851 71 229 25 318 17 068
7 536 15 816 34 800 32 677 44 284
67 347 13 848 36 576 16 923
68 254 40 474 21 369
325 6 088
2,1 1,6
2 607 2 614
marts 2014
og fu6
Microsoft Word − Tabel236.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Priser og forbrug
244
Tabel 237
Samlet indkomst
Indkomstskatter mv. Private renteudgifter mv.Disponibel indkomst
Forbrug i alt
FødevarerRis, brød, pasta, kager, mel mv.Kød, fisk og pålægMælkeprodukter, æg, margarine mv.FrugtGrøntsagerSukker, syltetøj, chokolade, slik, is mv.Salt, krydderier, suppeterninger mv.
Drikkevarer og tobak Drikkevarer uden alkoholDrikkevarer med alkoholCigaretter og tobak
Beklædning og fodtøj Beklædning mv.Fodtøj mv.
Boligbenyttelse, opvarmning mv.Husleje mv.Reparation, vedligeholdelse af boligVandforsyning, renovation mv.Elektricitet, gas, fjernvarme mv.
Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. Boligudstyr, møbler, tekstiler mv.Hårde hvidevarer, køkkenudstyr mv.Værktøj, udstyr til hus og haveRengøringsudstyr og husholdningstjenester
Medicin og lægeudgifter Medicin, vitaminer mv.Briller, hæfteplastre, termometre mv.Tandlæge, læge, fysioterapi, hospital mv.
Køb af transportmidler Biler, motorcykler mv.Cykler
Anden transport og kommunikation Brændstof og smøremidlerReparation, reservedele og andre udgifterBus, tog, taxa, fly, færge mv.Porto, telefon, telefonabonnement mv.
Fritidsudstyr, underholdning og rejser Tv, musikanlæg, cd, pc, fotoudstyr mv.Campingvogn, båd, Sportsudstyr, legetøj, planter, kæledyr mv.Forlystelser, tvAviser, bøger, papir mv.Pakkede
Andre varer og tjenester UddannelserRestaurant, kantine, hotel, camping mv.Frisører, skønhedspleje mv.Smykker, tasker, barnevogne mv.DaginstitutionerForsikringer og andre tjenesteydelser mv.
Priser og forbrug
244
Tabel 237
Samlet indkomst
Indkomstskatter mv. Private renteudgifter mv.Disponibel indkomst
Forbrug i alt
Fødevarer Ris, brød, pasta, kager, mel mv.Kød, fisk og pålæg Mælkeprodukter, æg, margarine mv.Frugt Grøntsager Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is mv.Salt, krydderier, suppeterninger mv.
Drikkevarer og tobak Drikkevarer uden alkoholDrikkevarer med alkoholCigaretter og tobak
Beklædning og fodtøj Beklædning mv. Fodtøj mv.
Boligbenyttelse, opvarmning mv.Husleje mv. Reparation, vedligeholdelse af boligVandforsyning, renovation mv.Elektricitet, gas, fjernvarme mv.
Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. Boligudstyr, møbler, tekstiler mv.Hårde hvidevarer, køkkenudstyr mv.Værktøj, udstyr til hus og haveRengøringsudstyr og husholdningstjenester
Medicin og lægeudgifter Medicin, vitaminer mv.Briller, hæfteplastre, termometre mv.Tandlæge, læge, fysioterapi, hospital mv.
Køb af transportmidler Biler, motorcykler mv.Cykler
Anden transport og kommunikation Brændstof og smøremidlerReparation, reservedele og andre udgifterBus, tog, taxa, fly, færge mv.Porto, telefon, telefonabonnement mv.
Fritidsudstyr, underholdning og rejser Tv, musikanlæg, cd, pc, fotoudstyr mv.Campingvogn, båd, Sportsudstyr, legetøj, planter, kæledyr mv.Forlystelser, tv-licens mv.Aviser, bøger, papir mv.Pakkede rejser
Andre varer og tjenester Uddannelser Restaurant, kantine, hotel, camping mv.Frisører, skønhedspleje mv.Smykker, tasker, barnevogne mv.Daginstitutioner Forsikringer og andre tjenesteydelser mv.
Priser og forbrug
Samlet indkomst
Indkomstskatter mv. Private renteudgifter mv. Disponibel indkomst
Ris, brød, pasta, kager, mel mv.
Mælkeprodukter, æg, margarine mv.
Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is mv.Salt, krydderier, suppeterninger mv.
Drikkevarer og tobak Drikkevarer uden alkohol Drikkevarer med alkohol Cigaretter og tobak
Beklædning og fodtøj
Boligbenyttelse, opvarmning mv.
Reparation, vedligeholdelse af boligVandforsyning, renovation mv. Elektricitet, gas, fjernvarme mv.
Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. Boligudstyr, møbler, tekstiler mv. Hårde hvidevarer, køkkenudstyr mv.Værktøj, udstyr til hus og have Rengøringsudstyr og husholdningstjenester
Medicin og lægeudgifter Medicin, vitaminer mv. Briller, hæfteplastre, termometre mv.Tandlæge, læge, fysioterapi, hospital mv.
Køb af transportmidler Biler, motorcykler mv.
Anden transport og kommunikation Brændstof og smøremidler Reparation, reservedele og andre udgifterBus, tog, taxa, fly, færge mv. Porto, telefon, telefonabonnement mv.
Fritidsudstyr, underholdning og rejser Tv, musikanlæg, cd, pc, fotoudstyr mv.Campingvogn, båd, musikinstrumenter mv.Sportsudstyr, legetøj, planter, kæledyr mv.
licens mv. Aviser, bøger, papir mv.
Andre varer og tjenester
Restaurant, kantine, hotel, camping mv.Frisører, skønhedspleje mv. Smykker, tasker, barnevogne mv.
Forsikringer og andre tjenesteydelser mv.
Forbrug for udvalgte år
Mælkeprodukter, æg, margarine mv.
Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is mv. Salt, krydderier, suppeterninger mv.
Boligbenyttelse, opvarmning mv.
Reparation, vedligeholdelse af bolig
Boligudstyr, husholdningstjenester o.l.
Hårde hvidevarer, køkkenudstyr mv.
Rengøringsudstyr og husholdningstjenester
Briller, hæfteplastre, termometre mv. Tandlæge, læge, fysioterapi, hospital mv.
Anden transport og kommunikation
Reparation, reservedele og andre udgifter
Porto, telefon, telefonabonnement mv.
Fritidsudstyr, underholdning og rejser Tv, musikanlæg, cd, pc, fotoudstyr mv.
musikinstrumenter mv. Sportsudstyr, legetøj, planter, kæledyr mv.
Restaurant, kantine, hotel, camping mv.
Forsikringer og andre tjenesteydelser mv.
Forbrug for udvalgte år
Kr. pr. husstand
2004
469 714
145 118 27 202
297 393
250 166
26 866 4 744 7 785 4 810 2 121 3 197 3 312
897
10 780 2 702 4 353 3 724
12 025 9 628 2 397
74 058 45 150
4 527 6 160
18 222
15 023 6 620 3 687 1 787 2 929
6 574 1 868 1 224 3 481
14 236 13 586
650
28 514 8 321 9 893 4 295 6 005
28 220 5 846 1 956 6 185 7 434 3 310 3 489
33 870 976
9 881 5 532 1 818 3 164
12 498
Forbrug for udvalgte år
Kr. pr. husstand
2007
564 369
180 394 35 563
348 413
308 033
31 165 5 461 9 577 5 181 2 682 3 741 3 502 1 021
10 370 3 077 3 917 3 376
16 468 13 121
3 347
82 671 47 557
7 885 7 062
20 167
18 071 8 415 4 488 1 803 3 365
8 556 2 887 1 878 3 792
20 568 19 904
664
35 484 9 967
13 286 5 451 6 780
39 170 7 959 3 190 7 867 9 683 3 939 6 531
45 512 1 688
16 166 6 940 1 951 3 368
15 399
2010
566 639
158 484 33 830
374 325
305 596
31 206 5 100 9 478 5 411 2 893 3 723 3 422 1 179
10 812 2 942 4 594 3 276
14 851 12 073
2 778
96 546 57 814
5 123 8 292
25 318
17 068 6 887 5 081 1 724 3 376
7 536 2 211 1 116 4 209
15 816 14 995
822
34 800 9 820
12 324 5 518 7 138
32 677 6 228 1 350 6 788 9 853 3 223 5 236
44 284 1 540
15 070 6 564 2 353 3 577
15 180
2004
100,0
30,95,8
63,3
100,0
10,71,93,11,90,81,31,30,4
4,31,11,71,5
4,83,81,0
29,618,0
1,82,57,3
6,02,61,50,71,2
2,60,70,51,4
5,75,40,3
11,43,34,01,72,4
11,32,30,82,53,01,31,4
13,50,43,92,20,71,35,0
Statistisk Årbog 2013
Andel i pct.
4 200
100,0 100,0
30,9 32,05,8 6,3
63,3 61,7
100,0 100,0
10,7 10,11,9 1,83,1 3,11,9 1,70,8 0,91,3 1,21,3 1,10,4 0,3
4,3 3,41,1 1,01,7 1,31,5 1,1
4,8 5,33,8 4,31,0 1,1
29,6 26,818,0 15,4
1,8 2,62,5 2,37,3 6,5
6,0 5,92,6 2,71,5 1,50,7 0,61,2 1,1
2,6 2,80,7 0,90,5 0,61,4 1,2
5,7 6,75,4 6,50,3 0,2
11,4 11,53,3 3,24,0 4,31,7 1,82,4 2,2
11,3 12,72,3 2,60,8 1,02,5 2,63,0 3,11,3 1,31,4 2,1
13,5 14,80,4 0,53,9 5,22,2 2,30,7 0,61,3 1,15,0 5,0
Nye tal offentliggøres
� www.statistikbanken.dk/fu5
Statistisk Årbog 2013
Andel i pct.
2007 20
100,0 100,0
32,0 28,06,3
61,7 66,1
100,0 100,0
10,1 10,21,8 3,1 1,7 0,9 1,2 1,1 0,3
3,4 1,0 1,3 1,1
5,3 4,3 1,1
26,8 31,615,4 18,9
2,6 2,3 6,5
5,9 2,7 1,5 0,6 1,1
2,8 0,9 0,6 1,2
6,7 6,5 0,2
11,5 11,43,2 4,3 1,8 2,2
12,7 10,72,6 1,0 2,6 3,1 1,3 2,1
14,8 14,50,5 5,2 2,3 0,6 1,1 5,0
offentliggøres marts 201
www.statistikbanken.dk/fu5 og
Statistisk Årbog 2013
2010
100,0
28,0 6,0
66,1
100,0
10,2 1,7 3,1 1,8 0,9 1,2 1,1 0,4
3,5 1,0 1,5 1,1
4,9 4,0 0,9
31,6 18,9
1,7 2,7 8,3
5,6 2,3 1,7 0,6 1,1
2,5 0,7 0,4 1,4
5,2 4,9 0,3
11,4 3,2 4,0 1,8 2,3
10,7 2,0 0,4 2,2 3,2 1,1 1,7
14,5 0,5 4,9 2,1 0,8 1,2 5,0
marts 2014
og fu6
Microsoft Word − Tabel237.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Statistisk Årbog 2013
Tabel 238
A. Erhvervsindkomst (B+C)B. Løn mv.C. Virksomhedsoverskud mv.D. FormueindkomsterE. Overførsler fra privateF. Overførsler fra det offentligeG. Andre indkomster og afstemningH. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G)I. Kapitaloverførsler til J. Samlet indkomst (H+I)K. Indkomstskatter mv.L. Private M. Disponibel indkomst (JN. Udbetalinger fra kapitalpensionerO. Skat af udbet. fra kapitalpensionerP. Beløb til rådighed (M+NQ. BøderR. Gaver, velgørenhedS. Kontingent til foreningerT. Nettoopsparing (U+V+X+Y)U. PensionsV. Indbetaling til privat livsforsikringX. Værdi af tilY. Opsparing i øvrigt inkl. Z. Forbrug (PFødevarerDrikkevarer og tobakBeklædning og fodtøj mv.BoligbenyttelseElektricitet, opvarmningBoligudstyr, husholdningstjenester o.l.Medicin og lægeudgifterKøb af transportmidlerAnden transport og kommunikationFritidsudstyr, underholdning og rejserAndre varer og tjenester Indirekte tilskud fra det offentlige i altIndirekte tilskud vedrørende børnepasningIndirekte tilskud vedrørende Indirekte tilskud vedrørende sundhed ProduktionsMomsPunktafgifterStempelafgifterEjendomsskatter
Personer pr. husstand HHusstande i undersøgelsenHusstande i Danmark
Statistisk Årbog 2013
Tabel 238
A. Erhvervsindkomst (B+C)B. Løn mv. C. Virksomhedsoverskud mv.D. FormueindkomsterE. Overførsler fra privateF. Overførsler fra det offentligeG. Andre indkomster og afstemningH. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G)I. Kapitaloverførsler til J. Samlet indkomst (H+I)K. Indkomstskatter mv.L. Private renteudgifter mv.M. Disponibel indkomst (JN. Udbetalinger fra kapitalpensionerO. Skat af udbet. fra kapitalpensionerP. Beløb til rådighed (M+NQ. Bøder R. Gaver, velgørenhedS. Kontingent til foreningerT. Nettoopsparing (U+V+X+Y)U. Pensions- og ATPV. Indbetaling til privat livsforsikringX. Værdi af til- og ombygning af boligY. Opsparing i øvrigt inkl. Z. Forbrug (P-Q-R-Fødevarer Drikkevarer og tobakBeklædning og fodtøj mv.Boligbenyttelse Elektricitet, opvarmningBoligudstyr, husholdningstjenester o.l.Medicin og lægeudgifterKøb af transportmidlerAnden transport og kommunikationFritidsudstyr, underholdning og rejserAndre varer og tjenester
Indirekte tilskud fra det offentlige i altIndirekte tilskud vedrørende børnepasningIndirekte tilskud vedrørende Indirekte tilskud vedrørende sundhed
Produktions- og importskatter i altMoms Punktafgifter Stempelafgifter Ejendomsskatter
Personer pr. husstandHeraf voksne
Husstande i undersøgelsenHusstande i Danmark
Statistisk Årbog 2013
A. Erhvervsindkomst (B+C)
C. Virksomhedsoverskud mv. D. Formueindkomster E. Overførsler fra private F. Overførsler fra det offentlige G. Andre indkomster og afstemningH. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G)I. Kapitaloverførsler til husstandenJ. Samlet indkomst (H+I) K. Indkomstskatter mv.
renteudgifter mv. M. Disponibel indkomst (J-K-L) N. Udbetalinger fra kapitalpensionerO. Skat af udbet. fra kapitalpensionerP. Beløb til rådighed (M+N-O)
R. Gaver, velgørenhed S. Kontingent til foreninger T. Nettoopsparing (U+V+X+Y)
og ATP-bidrag V. Indbetaling til privat livsforsikring
og ombygning af boligY. Opsparing i øvrigt inkl. residual
-S-T)
Drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj mv.
Elektricitet, opvarmning Boligudstyr, husholdningstjenester o.l.Medicin og lægeudgifter Køb af transportmidler Anden transport og kommunikationFritidsudstyr, underholdning og rejserAndre varer og tjenester
Indirekte tilskud fra det offentlige i altIndirekte tilskud vedrørende børnepasningIndirekte tilskud vedrørende uddannelseIndirekte tilskud vedrørende sundhed
og importskatter i alt
Personer pr. husstand
Husstande i undersøgelsen Husstande i Danmark - tusinde
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter husstandstype. 20
G. Andre indkomster og afstemning H. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G)
husstanden
N. Udbetalinger fra kapitalpensioner O. Skat af udbet. fra kapitalpensioner
V. Indbetaling til privat livsforsikring og ombygning af bolig
residual
Boligudstyr, husholdningstjenester o.l.
Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser
Indirekte tilskud fra det offentlige i alt Indirekte tilskud vedrørende børnepasning
uddannelse Indirekte tilskud vedrørende sundhed
og importskatter i alt
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter husstandstype. 20
Enlige under 60 år uden børn
243 398 238 381
5 017 13 187 12 057 53 102 1 386
323 130 2 345
325 475 93 567 16 899
215 008 419 251
215 176 281
2 656 2 943
18 833 26 662
741 3 625
-12 194 190 463
16 916 8 094 9 173
49 348 15 703
9 808 4 256 7 227
22 734 21 597 25 608
29 848
0 20 532
9 317
40 483 24 513 12 448
118 3 403
1,0 1,0
464 578
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter husstandstype. 20
Enlige 60 år +
uden børn
41 151 252 18738 017 248 3923 134
38 034 56 108
127 820 651
263 763 403 1734 389
268 152 405 87668 193 9 911
190 048 290 83810 348 4 142
196 254 291 580 49
3 821 1 560 4 830 8 459 109
2 812 -6 550 -
185 994 273 69117 137
6 734 6 305
61 131 22 197
7 539 8 276 3 909
13 893 18 896 19 977
44 293 137 712
0 1 113
43 181
39 062 22 307 11 686
133 4 936
1,0 1,0
352 464
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter husstandstype. 20
Enlige med
børn
2 voksne, hovedperson
u. 60 år uden børn
kr. pr. husstand
252 187 563 270248 392 535 150
3 796 28 12013 677 38 59129 316 22 43690 797 61 76217 195 2 686
403 173 688 7452 703 18 531
405 876 707 27693 429 201 27321 609 42 008
290 838 463 9961 853 6 5221 111 3 713
291 580 466 804 404 354 804 4 819
4 036 6 31912 645 103 69130 326 68 7611 313 2 3963 485 15 534
-22 480 17 000273 691 351 621
30 731 32 5179 341 13 289
14 542 16 24168 086 75 99824 091 25 15613 276 22 410
4 462 7 9659 051 22 401
29 762 43 53329 008 39 64041 341 52 471
137 712 37 148
44 854 84 134 30 989
8 724 6 159
58 847 79 97335 374 47 74418 760 25 554
268 3464 445 6 329
2,5 1,0
110 427 127 395
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter husstandstype. 20
2 voksne, hoved-person
u. 60 år uden børn
2 voksne, hoved-person
60 år + uden børn
kr. pr. husstand
563 270 162 037 535 150 135 124 28 120 26 914 38 591 65 572 22 436 132 636 61 762 172 052 2 686 1 070
688 745 533 368 18 531 26 166
707 276 559 534 201 273 141 879 42 008 26 942
463 996 390 714 6 522 39 734 3 713 15 830
466 804 414 617 354 121
4 819 8 759 6 319 3 636
103 691 74 114 68 761 27 799 2 396 2 142
15 534 14 201 17 000 29 973
351 621 327 987 32 517 32 746 13 289 11 968 16 241 12 271 75 998 85 293 25 156 29 670 22 410 19 325
7 965 11 267 22 401 16 439 43 533 31 787 39 640 38 353 52 471 38 869
37 148 20 539
0 0 30 989 1 764
6 159 18 775
79 973 75 184 47 744 42 587 25 554 24 035
346 203 6 329 8 358
antal
2,0 2,0 2,0 2,0 427 488 395 382
Priser og forbrug
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter husstandstype. 2010
2 voksne,
person 60 år +
2 voksne med børn
Husstande
3 voksne
746 224 804 601135 124 716 591 814 77526 914 29 633
50 633 20 643 70 459 6 925 894 883 979 411 17 137
559 534 912 021 1 017 020 269 804 289 704 67 175
390 714 575 042 662 97539 734 1 647
987 575 703 664 664 405 2 262 8 105
74 114 112 965 188 864 85 891 2 385 29 522 -4 834 451 967 464 123 51 169 13 748 25 908 86 259 33 217 26 664 7 656 29 038 54 583 44 817 78 909 151 609 130 553 56 654 82 718 113 072 12 237
75 184 102 542 107 075 62 332 31 579 767 7 864
3,8 2,0 583 523
Nye tal offentliggøres
� www.statistikbanken.dk/fu5
Priser og forbrug
245
10
Husstande med
mindst 3 voksne
804 601 375 988814 775 360 589-10 174 15 40055 855 38 96033 766 42 80579 381 91 8045 809 3 528
979 411 553 08537 609 13 554
017 020 566 639289 704 158 48464 341 33 830
662 975 374 3252 935 9 2971 246 3 983
664 664 379 639 390
2 264 3 8909 022 4 731
188 864 65 15996 161 45 8264 703 1 659
16 260 12 69971 741 4 975
464 123 305 59654 113 31 20615 651 10 81228 293 14 85189 467 71 22935 267 25 31824 783 17 068
9 544 7 53626 912 15 81667 216 34 80046 590 32 67766 287 44 284
130 553 67 347
5 787 13 848113 072 36 576
11 694 16 923
107 075 68 25462 652 40 47435 051 21 369
476 8 896 6 088
4,0 3,2
183 2 607 144 2 614
offentliggøres marts 201
www.statistikbanken.dk/fu5 og
Priser og forbrug
245
Alle
375 988 360 589 15 400 38 960 42 805 91 804 3 528
553 085 13 554
566 639 158 484 33 830
374 325 9 297 3 983
379 639 264
3 890 4 731
65 159 45 826 1 659
12 699 4 975
305 596 31 206 10 812 14 851 71 229 25 318 17 068
7 536 15 816 34 800 32 677 44 284
67 347 13 848 36 576 16 923
68 254 40 474 21 369
325 6 088
2,1 1,6
2 607 2 614
marts 2014
og fu6
Microsoft Word − Tabel238.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Priser og forbrug
246
Tabel 239
Samlet indkomst Indkomstskatter mv. Beløb til rådighed Nettoopsparing
Forbrug i alt
A
B
C
D Husleje Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i andelsboligFast leje af sommerhus og campingplads o.l. Beregnet husleje mv., ejerboligEjendomsskat, ejerboligStempelafg. mv. vedr. lån med pant i ejerboligVærdi af fri bolig Beregnet husleje mv., fritidsbolig Ejendomsskat, fritidsbolig Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i fritidsbolig Materialer til vedligeholdelse af bolig Materialer til reparation af bolig Fliser mv. til have Reparation mv., håndværker, bolig Vandforsyning Renovation Vandafledningsafgift, kloak Diverse vedligeholdelse o.l. Fællesudgifter, kontingenter o.l.
E
F
G
H
I
J
K
Betalte boligrenter (renter af lån i bolig) Værdi af tilSamlet indkomst pr. person Forbrug i alt pr. person
Areal til beboelse, m
Opførelsesår Antal personer i husstanden HAntal husstande i undersøgelsenAntal husstande i Danmark Antal personer i Danmark
Priser og forbrug
246
Tabel 239
Samlet indkomst Indkomstskatter mv. Beløb til rådighed Nettoopsparing
Forbrug i alt
Fødevarer
Drikkevarer og tobak
Beklædning og fodtøj
Boligbenyttelse i altHusleje Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i andelsboligFast leje af sommerhus og campingplads o.l. Beregnet husleje mv., ejerboligEjendomsskat, ejerboligStempelafg. mv. vedr. lån med pant i ejerboligVærdi af fri bolig Beregnet husleje mv., fritidsbolig Ejendomsskat, fritidsbolig Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i fritidsbolig Materialer til vedligeholdelse af bolig Materialer til reparation af bolig Fliser mv. til have Reparation mv., håndværker, bolig Vandforsyning Renovation Vandafledningsafgift, kloak Diverse vedligeholdelse o.l. Fællesudgifter, kontingenter o.l.
Elektricitet, opvarmning
Boligudstyr, husholdningstjenester o.l.
Medicin og lægeudgifter
Køb af transportmidler
Anden transport og kommunikation
Fritidsudstyr, underholdning og rejser
Andre varer og tjenester
Betalte boligrenter (renter af lån i bolig) Værdi af til- og ombygning mv. af boligSamlet indkomst pr. person Forbrug i alt pr. person
Areal til beboelse, m
Opførelsesår Antal personer i husstanden
Heraf voksne Antal husstande i undersøgelsenAntal husstande i Danmark Antal personer i Danmark
Priser og forbrug
Samlet indkomst Indkomstskatter mv. Beløb til rådighed
Drikkevarer og tobak
Beklædning og fodtøj
Boligbenyttelse i alt
Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i andelsboligFast leje af sommerhus og campingplads o.l. Beregnet husleje mv., ejerbolig Ejendomsskat, ejerbolig Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i ejerbolig
Beregnet husleje mv., fritidsbolig Ejendomsskat, fritidsbolig Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i fritidsbolig Materialer til vedligeholdelse af bolig Materialer til reparation af bolig
Reparation mv., håndværker, bolig
Vandafledningsafgift, kloak Diverse vedligeholdelse o.l. Fællesudgifter, kontingenter o.l.
Elektricitet, opvarmning
Boligudstyr, husholdningstjenester o.l.
Medicin og lægeudgifter
Køb af transportmidler
Anden transport og kommunikation
Fritidsudstyr, underholdning og rejser
Andre varer og tjenester
Betalte boligrenter (renter af lån i bolig) og ombygning mv. af bolig
Samlet indkomst pr. person Forbrug i alt pr. person
Areal til beboelse, m2
Antal personer i husstanden
Antal husstande i undersøgelsenAntal husstande i Danmark - tusindeAntal personer i Danmark - tusinde
Forbrug fordelt efter boligform. 20
Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i andelsbolig Fast leje af sommerhus og campingplads o.l.
Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i ejerbolig
Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i fritidsbolig Materialer til vedligeholdelse af bolig
Reparation mv., håndværker, bolig
Boligudstyr, husholdningstjenester o.l.
Anden transport og kommunikation
Fritidsudstyr, underholdning og rejser
Betalte boligrenter (renter af lån i bolig) og ombygning mv. af bolig
Antal husstande i undersøgelsen tusinde
tusinde
Forbrug fordelt efter boligform. 20
Eget hus
763 613 214 730 500 813 102 496
386 659
39 312
11 968
18 475
86 108 705
- 170
52 905 8 493
245 -
2 985 654
19 1 790 1 516
340 5 430 2 182 2 506 3 132 2 371
663
32 312
23 237
8 752
23 813
45 059
41 161
56 464
45 946 23 676
297 126 150 451
143 1950
2,6 1,9
1 502 1 225 3 143
Forbrug fordelt efter boligform. 20
Egen ejer-
lejlighed
621 573 174 539 396 336 89 162
297 866
26 643
8 755
10 473
73 506 2 396
- 24
42 437 4 557
503 -
2 945 951
- 1 823
254 56
1 096 1 832 2 209 2 383 1 524 8 514
20 883
17 446
10 060
12 372
30 792
36 271
50 664
46 396 8 676
369 984 177 301
90 1944
1,7 1,4
132 114 191
Forbrug fordelt efter boligform. 2010
Lejet hus lejlighed
kr. pr. husstand
415 408 115 311 292 402 37 501
248 315
26 636
10 429
11 328
64 489 54 373
- 286
- 339
- -
1 098 173
4 882 239
10 922
1 721 2 299 1 640
403 102
23 852
12 464
5 301
8 021
27 787
25 327
32 682
2 576 801
211 943 126 691
antal mv.
99 1965
2,0 1,5
188 264 517
Lejet lejlighed
Andels
kr. pr. husstand
353 149 447 03296 472 129 293
250 224 303 75226 470 29 372
217 665 267 360
22 047 29 061
9 842 10 260
11 001 16 139
56 644 55 05949 312 45 052
- 78
- 34
- 74
910 188
38 321 464
- 589
1 329 1 981 1 098
79 148
18 020 18 917
10 152 13 905
6 303
8 572
24 425 28 264
22 638 30 408
28 023 47 787
700 1 578
214 030 264 516131 918 158 201
antal mv.
79 1949
1,6 1,4
553 751
1 239
Statistisk Årbog 2013
Andels- bolig værelse
447 032 121 107129 293 25 335303 752 94 81429 372 -27 349
267 360 120 265
29 061 13 651
10 260 6 109
16 139 7 050
55 059 23 87845 052 21 626
133 649
- 87
- -
1 218 267
- 419 263 133 659
1 487 1 917 1 421
130 1 222
18 917 8 204
13 905 6 452
7 678 1 731
9 884 2 583
28 264 12 802
30 408 15 707
47 787 22 101
957 8 580
264 516 106 234158 201 105 496
88 1949
1,7 1,4
184 210 354
Nye tal offentliggøres
� www.statistikbanken.dk/fu5
Statistisk Årbog 2013
Lejet værelse
Alle
121 107 566 63925 335 158 48494 814 379 63927 349 65 159
120 265 305 596
13 651 31 206
6 109 10 812
7 050 14 851
23 878 71 22921 626 24 118
- - - 26 652- 4 231- - - 1 998- -
352 1 141- - - 2 909
566 1 789 828 2 242 473 2 176
- 1 252 32
8 204 25 318
6 452 17 068
1 731 7 536
2 583 15 816
12 802 34 800
15 707 32 677
22 101 44 284
- 24 100 - 12 699
106 234 269 828105 496 145 522
54 1956 1951
1,1 1,1 48 2 607 50 2 614 57 5 501
offentliggøres marts 201
www.statistikbanken.dk/fu5 og
Statistisk Årbog 2013
Alle
566 639 158 484 379 639 65 159
305 596
31 206
10 812
14 851
71 229 24 118
11 184
26 652 4 231
137 21
1 998 441
20 1 141
900 173
2 909 1 789 2 242 2 176 1 252
834
25 318
17 068
7 536
15 816
34 800
32 677
44 284
24 100 12 699
269 828 145 522
112 1951
2,1 1,6
2 607 2 614 5 501
marts 2014
og fu6
Microsoft Word − Tabel239.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Statistisk Årbog 2013
Tabel 240
A. Erhvervsindkomst (B+C)B. Løn mv.C. Virksomhedsoverskud mv.D. FormueindkomsterE. Overførsler fra privateF. Overførsler fra detG. Andre indkomster og afstemningH. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G)I. Kapitaloverførsler til husstandenJ. Samlet indkomst (H+I)K. Indkomstskatter mv.L. Private renteudgifter mv.M. N. Udbetalinger fra kapitalpensionerO. Skat af udbet. fra kapitalpensionerP. Beløb til rådighed Q. BøderR. Gaver, velgørenhedS. Kontingent til foreningerT. Nettoopsparing (U+V+X+Y)U. PensionsV. Indbetaling til privat livsforsikringX. Værdi af tilY. Opsparing i øvrigt inkl. residualZ. Forbrug (PFødevarerDrikkevarer og tobakBeklædning og fodtøj mv.BoligbenyttelseElektricitet, opvarmningBoligudstyr, husholdningstjenester o.l.Medicin og lægeudgifterKøb af transportmidlerAnden transport og kommunikationFritidsudstyr, underholdning og rejserAndre varer og tjenester Indirekte tilskud fra det offentlige i altIndirekte Indirekte tilskud vedrørende uddannelseIndirekte tilskud vedrørende sundhed ProduktionsMomsPunktafgifterStempelafgifterEjendomsskatter
Personer pr. husstand HHusstande i undersøgelsenHusstande i Danmark
Statistisk Årbog 2013
Tabel 240
A. Erhvervsindkomst (B+C)B. Løn mv. C. Virksomhedsoverskud mv.D. FormueindkomsterE. Overførsler fra privateF. Overførsler fra detG. Andre indkomster og afstemningH. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G)I. Kapitaloverførsler til husstandenJ. Samlet indkomst (H+I)K. Indkomstskatter mv.L. Private renteudgifter mv.M. Disponibel indkomst (JN. Udbetalinger fra kapitalpensionerO. Skat af udbet. fra kapitalpensionerP. Beløb til rådighed Q. Bøder R. Gaver, velgørenhedS. Kontingent til foreningerT. Nettoopsparing (U+V+X+Y)U. Pensions- og ATPV. Indbetaling til privat livsforsikringX. Værdi af til- og ombygning af boligY. Opsparing i øvrigt inkl. residualZ. Forbrug (P-Q-R-Fødevarer Drikkevarer og tobakBeklædning og fodtøj mv.Boligbenyttelse Elektricitet, opvarmningBoligudstyr, husholdningstjenester o.l.Medicin og lægeudgifterKøb af transportmidlerAnden transport og kommunikationFritidsudstyr, underholdning og rejserAndre varer og tjenester
Indirekte tilskud fra det offentlige i altIndirekte tilskud vedrørende børnepasningIndirekte tilskud vedrørende uddannelseIndirekte tilskud vedrørende sundhed
Produktions- og importskatter i altMoms Punktafgifter Stempelafgifter Ejendomsskatter
Personer pr. husstandHeraf voksne
Husstande i undersøgelsenHusstande i Danmark
Statistisk Årbog 2013
A. Erhvervsindkomst (B+C)
C. Virksomhedsoverskud mv. D. Formueindkomster E. Overførsler fra private F. Overførsler fra det offentlige G. Andre indkomster og afstemningH. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G)I. Kapitaloverførsler til husstandenJ. Samlet indkomst (H+I) K. Indkomstskatter mv. L. Private renteudgifter mv.
Disponibel indkomst (J-K-L) N. Udbetalinger fra kapitalpensionerO. Skat af udbet. fra kapitalpensionerP. Beløb til rådighed (M+N-O)
R. Gaver, velgørenhed S. Kontingent til foreninger T. Nettoopsparing (U+V+X+Y)
og ATP-bidrag V. Indbetaling til privat livsforsikring
og ombygning af boligY. Opsparing i øvrigt inkl. residual
-S-T)
Drikkevarer og tobak Beklædning og fodtøj mv.
Elektricitet, opvarmning Boligudstyr, husholdningstjenester o.l.Medicin og lægeudgifter Køb af transportmidler Anden transport og kommunikationFritidsudstyr, underholdning og rejserAndre varer og tjenester
Indirekte tilskud fra det offentlige i alttilskud vedrørende børnepasning
Indirekte tilskud vedrørende uddannelseIndirekte tilskud vedrørende sundhed
og importskatter i alt
Personer pr. husstand
Husstande i undersøgelsen Husstande i Danmark - tusinde
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter regioner. 20
G. Andre indkomster og afstemning H. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G) I. Kapitaloverførsler til husstanden
N. Udbetalinger fra kapitalpensioner O. Skat af udbet. fra kapitalpensioner
V. Indbetaling til privat livsforsikring og ombygning af bolig
Y. Opsparing i øvrigt inkl. residual
Boligudstyr, husholdningstjenester o.l.
Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser
Indirekte tilskud fra det offentlige i alt tilskud vedrørende børnepasning
Indirekte tilskud vedrørende uddannelse Indirekte tilskud vedrørende sundhed
og importskatter i alt
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter regioner. 20
Hovedstaden
397 827381 04716 78035 54851 22981 3623 486
569 45218 652
588 104168 34633 010
386 7476 6542 842
390 558 319
4 3284 705
72 24945 925
84010 35415 131
308 95732 15412 09316 00474 73524 15515 827
7 97011 29232 76634 06047 902
67 02613 59139 00814 426
66 32139 65518 382
4917 793
2,01,6
780 830
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter regioner. 20
Hovedstaden Sjælland
397 827 385 615381 047 369 08916 780 16 52635 548 43 84051 229 46 26381 362 89 8333 486 2 970
569 452 568 52018 652 9 976
588 104 578 496168 346 159 45433 010 39 927
386 747 379 1156 654 9 1022 842 3 744
390 558 384 473319 197
4 328 3 1584 705 5 271
72 249 61 07145 925 46 160
840 2 32310 354 13 97515 131 -1 387
308 957 314 77632 154 31 81312 093 12 46116 004 12 22574 735 73 95324 155 25 40815 827 19 002
7 970 7 87811 292 20 22232 766 36 83834 060 33 47047 902 41 506
67 026 59 08513 591 16 89139 008 30 31614 426 11 878
66 321 73 09239 655 41 28718 382 25 038
491 4377 793 6 330
2,0 1,6 780 378830 376
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter regioner. 20
Sjælland Syddanmark
kr. pr. husstand
385 615 345 958369 089 324 76116 526 21 19743 840 38 65546 263 39 16989 833 107 7692 970 3 888
568 520 535 4389 976 10 784
578 496 546 221159 454 153 95039 927 30 328
379 115 361 9439 102 10 0353 744 4 215
384 473 367 764197 227
3 158 4 1555 271 4 325
61 071 63 19746 160 42 6642 323 1 598
13 975 11 9441 387 6 992
314 776 295 86031 813 30 54612 461 9 54112 225 14 75273 953 67 93725 408 24 86419 002 16 829
7 878 7 55320 222 16 25936 838 35 28333 470 30 50441 506 41 794
59 085 63 06516 891 14 06830 316 34 22411 878 14 773
73 092 66 59141 287 39 96525 038 21 476
437 115330 5 035
2,2 1,6 378 560376 560
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter regioner. 20
Syddanmark Midtjylland
kr. pr. husstand
345 958 385 015324 761 370 24621 197 14 76938 655 42 85239 169 35 412
107 769 90 1273 888 3 737
535 438 557 14310 784 7 926
546 221 565 069153 950 155 08530 328 35 338
361 943 374 64610 035 8 9524 215 3 646
367 764 379 951227 264
4 155 4 4464 325 4 842
63 197 61 25642 664 49 3301 598 2 055
11 944 13 1776 992 -3 306
295 860 309 14330 546 31 235
9 541 9 46914 752 15 24267 937 70 33224 864 24 83216 829 17 487
7 553 7 29516 259 19 73635 283 35 67930 504 32 96241 794 44 873
63 065 81 55714 068 12 97334 224 41 46614 773 27 119
66 591 69 38839 965 40 91221 476 22 877
115 2445 035 5 356
antal
2,1 1,6 560 615560 577
Priser og forbrug
Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter regioner. 2010
Midtjylland Nordjylland
385 015 338 639370 246 339 62714 769 -42 852 34 98235 412 35 48990 127 97 0973 737 3 245
557 143 509 4527 926 20 608
565 069 530 059155 085 143 57335 338 31 909
374 646 354 5778 952 16 8583 646 8 037
379 951 363 399264
4 446 1 8324 842 4 659
61 256 61 49649 330 44 1312 055 2 526
13 177 18 3 306 -3 802
309 143 295 14531 235 28 767
9 469 10 09215 242 14 33370 332 65 43524 832 30 71317 487 17 779
7 295 6 21419 736 14 30035 679 35 32732 962 31 23044 873 40 956
81 557 58 38312 973 11 82741 466 32 26627 119 14 290
69 388 68 48240 912 41 96722 877 21 986
244 5 356 4 266
2,2 1,7 615 577
Nye tal offentliggøres
� www.statistikbanken.dk/fu5
Priser og forbrug
247
Nordjylland
338 639 375 988339 627 360 589
-988 15 40034 982 38 96035 489 42 80597 097 91 8043 245 3 528
509 452 553 08520 608 13 554
530 059 566 639143 573 158 48431 909 33 830
354 577 374 32516 858 9 2978 037 3 983
363 399 379 639 268
1 832 3 8904 659 4 731
61 496 65 15944 131 45 8262 526 1 659
18 641 12 6993 802 4 975
295 145 305 59628 767 31 20610 092 10 81214 333 14 85165 435 71 22930 713 25 31817 779 17 068
6 214 7 53614 300 15 81635 327 34 80031 230 32 67740 956 44 284
58 383 67 34711 827 13 84832 266 36 57614 290 16 923
68 482 68 25441 967 40 47421 986 21 369
263 4 266 6 088
2,1 1,6
274 2 607 272 2 614
offentliggøres marts 201
www.statistikbanken.dk/fu5 og
Priser og forbrug
247
Alle
375 988 360 589 15 400 38 960 42 805 91 804 3 528
553 085 13 554
566 639 158 484 33 830
374 325 9 297 3 983
379 639 264
3 890 4 731
65 159 45 826 1 659
12 699 4 975
305 596 31 206 10 812 14 851 71 229 25 318 17 068
7 536 15 816 34 800 32 677 44 284
67 347 13 848 36 576 16 923
68 254 40 474 21 369
325 6 088
2,1 1,6
2 607 2 614
marts 2014
og fu6
Microsoft Word − Tabel240.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Priser og forbrug
248
Tabel 241
Antal familier
TørretumblerVaskemaskineOpvaskemaskineMikrob
RobotstøvsugerDigital videokameraDigital kamera
CD-DVDTv-harddiskoptagerTv-harddiskoptager der kan vise tidsforskudt udsendelseBluRay
3D-
PC StationBærbar computerTablet pc, mini computer
MobiltelefonSmartphoneFastnettelefon
MP3DAB radio
GPS navigationGPS
Spillekonsol
E-bogl
Interviewede personer
Anm.: Resultaterne er beh
Priser og forbrug
248
Tabel 241
Antal familier
rretumbler Vaskemaskine Opvaskemaskine Mikrobølgeovn
Robotstøvsuger Digital videokameraDigital kamera
-afspiller DVD-afspiller uden harddisk
harddiskoptagerharddiskoptager der kan vise tidsforskudt udsendelse
BluRay-afspiller
-tv
Stationær computer
rbar computer Tablet pc, mini computer
Mobiltelefon Smartphone Fastnettelefon
MP3-afspiller o.l. DAB radio
GPS navigation GPS-ur
Spillekonsol
boglæser
Interviewede personer
Anm.: Resultaterne er beh
Priser og forbrug
Digital videokamera
afspiller uden harddisk harddiskoptager harddiskoptager der kan vise tidsforskudt udsendelse
r computer
Tablet pc, mini computer
Interviewede personer
Anm.: Resultaterne er behæftet med en usikkerhed p
Elektronik i hjemmet
harddiskoptager der kan vise tidsforskudt udsendelse
ftet med en usikkerhed på op til +/
Elektronik i hjemmet
harddiskoptager der kan vise tidsforskudt udsendelse
op til +/- 3 procentpoint.
Elektronik i hjemmet
3 procentpoint.
2011
tusinde
2 440
pct.
54 80 67 75
. . 22 79
84 78 26 20 16
4
91 53 78
9
97 33 58
48 32
52 10
40
2
antal
993
Statistisk Årbog 2013
Nye tal offentliggøres
� www.statistikbanken.dk/varforbr
Statistisk Årbog 2013
201
2 477
offentliggøres maj 201
www.statistikbanken.dk/varforbr
Statistisk Årbog 2013
2012
2 477
52 79 67 73
7 31 76
82 68 28 19 23
14
92 49 81 19
97 50 51
46 35
54 11
40
4
994
maj 2013
www.statistikbanken.dk/varforbr
Microsoft Word − Tabel241.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Statistisk Årbog 2013
Tabel 242
Forbrug af ølAfgiftsbelagt salg af pilsnerækvivalenterSkønnet grænsehandel (netto)Forbrug af vinAfgiftsbelagt salgSkønnet grænsehandel (netto)Forbrug af spiritusAfgiftsbelagt salgSkønnet grænsehandel (netto)Forbrug af alkoholsodavandAfgiftsbelagt salgSkønnet grænsehandel (netto)
Forbrug af ren alkohol pr. indbyggerForbrug af ren alkohol pr. indbygger over 14 år
Forbrug af cigaretter, cigarillos mv.Afgiftsbelagt salgSkønnet grænsehandel (netto)
Gns. forbrug af cigaretter, cigarillos mv.Pr. indbyggerPr. indbygger over 14 år
Forbrug af røgtobakAfgiftsbelagt salgSkønnet grænsehandel (netto)
Tal for forbrug og grænsehandel i 2011 beregnes først i forbindelse med næste offentliggørelse i 2013.
Statistisk Årbog 2013
Tabel 242
Forbrug af øl Afgiftsbelagt salg af pilsnerækvivalenterSkønnet grænsehandel (netto)Forbrug af vin Afgiftsbelagt salg Skønnet grænsehandel (netto)Forbrug af spiritusAfgiftsbelagt salg Skønnet grænsehandel (netto)Forbrug af alkoholsodavandAfgiftsbelagt salg Skønnet grænsehandel (netto)
Forbrug af ren alkohol pr. indbyggerForbrug af ren alkohol pr. indbygger over 14 år
Forbrug af cigaretter, cigarillos mv.Afgiftsbelagt salg Skønnet grænsehandel (netto)
Gns. forbrug af cigaretter, cigarillos mv.Pr. indbygger Pr. indbygger over 14 år
Forbrug af røgtobakAfgiftsbelagt salg Skønnet grænsehandel (netto)
Tal for forbrug og grænsehandel i 2011 beregnes først i forbindelse med næste offentliggørelse i 2013.
Statistisk Årbog 2013
Afgiftsbelagt salg af pilsnerækvivalenterSkønnet grænsehandel (netto)
Skønnet grænsehandel (netto) Forbrug af spiritus
Skønnet grænsehandel (netto) Forbrug af alkoholsodavand
Skønnet grænsehandel (netto)
Forbrug af ren alkohol pr. indbyggerForbrug af ren alkohol pr. indbygger over 14 år
Forbrug af cigaretter, cigarillos mv.
Skønnet grænsehandel (netto)
Gns. forbrug af cigaretter, cigarillos mv.
Pr. indbygger over 14 år
Forbrug af røgtobak
Skønnet grænsehandel (netto)
Tal for forbrug og grænsehandel i 2011 beregnes først i forbindelse med næste offentliggørelse i 2013.
Forbrug af drikke
Afgiftsbelagt salg af pilsnerækvivalenter
Forbrug af ren alkohol pr. indbygger Forbrug af ren alkohol pr. indbygger over 14 år
Forbrug af cigaretter, cigarillos mv.
Gns. forbrug af cigaretter, cigarillos mv.
Tal for forbrug og grænsehandel i 2011 beregnes først i forbindelse med næste offentliggørelse i 2013.
Forbrug af drikke-
Tal for forbrug og grænsehandel i 2011 beregnes først i forbindelse med næste offentliggørelse i 2013.
- og tobaksvarer
200
476406
70189175
142018
9,211,1
8 0897 939
150
1 4661 763
1 029 779 250
Tal for forbrug og grænsehandel i 2011 beregnes først i forbindelse med næste offentliggørelse i 2013.
og tobaksvarer
2009
mio. liter
476 406
70 189 175
14 20 18
2 0 0 0
gns. antal liter
9,2 11,1
8 089 7 939
150
1 466 1 763
1 029 779 250
Tal for forbrug og grænsehandel i 2011 beregnes først i forbindelse med næste offentliggørelse i 2013.
20
mio. liter
453383
189175
gns. antal liter
9,511,3
mio. stk.
7 9197 769
150
stk.
1 4281 708
tons
965 715 250
�
Priser og forbrug
2010
453 383
70 189 175
14 19 17
2 0 0 0
9,5 11,3
7 919 7 769
150
1 428 1 708
965 715 250
Nye tal offentliggøres
www.statistikbanken.dk/alko2
Priser og forbrug
249
20
6 972
1 2531 501
offentliggøres juli 201
www.statistikbanken.dk/alko2 og alko4
Priser og forbrug
249
2011
. . . 380 . . . . . . 178 . . . . . . 18
. . . . . .
0 . . .
. . .
. . .
. . . 6 972
. . .
1 253 1 501
. . . 677
. . .
juli 2013
alko4
Microsoft Word − Tabel242.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Priser og forbrug
250
Tabel 243
Priser og forbrug
250
Tabel 243
Priser og forbrug
Gennemsnitspriser på fødevarer
Rugbrød, groftFranskbrød, alm.RundstykkerWienerbrød, alm.Tørkage, alm.OksesmåkødHamburgerrygBayerske pølserLeverpostejMedisterpølseTorsk, middelstoreRødspætter, middelstoreSødmælk Piskefløde Ost, 45% Æg, str. L Smør, saltetSpiseæblerVindruer Appelsiner Bananer GulerødderLøg Tomater Agurker Hvidkål Blomkål Kartofler, danskeKaffe
Gennemsnitspriser på fødevarer
Rugbrød, groft Franskbrød, alm. Rundstykker Wienerbrød, alm. Tørkage, alm. Oksesmåkød Hamburgerryg Bayerske pølser Leverpostej Medisterpølse Torsk, middelstore Rødspætter, middelstore
Smør, saltet Spiseæbler
Gulerødder
Kartofler, danske
Gennemsnitspriser på fødevarer
Mængde
1 kg 300 g 1 stk 1 stk 1 stk 1 kg 1 kg 1 kg 1 kg 1 kg 1 kg 1 kg 1/1 l 1/2 l 1 kg
10 stk 1 kg 1 kg 1 kg 1 kg 1 kg 1 kg 1 kg 1 kg 1 kg 1 kg 1 kg 1 kg 1 kg
Gennemsnitspriser på fødevarer
1980
4,56 3,23 1,10 2,05 2,78
43,44 40,72 31,17 22,34 23,70 15,30 24,21
3,49 9,71
39,15 9,71
23,85 7,58
23,55 7,96 9,02 7,28 8,07
20,27 13,98
2,88 10,19
2,82 60,97
1990
kr. i løbende priser
7,46 5,81 2,12 4,43 6,10
77,73 70,31 53,46 31,18 35,73 38,97 57,42
6,39 12,84 65,27 14,12 41,20 12,06 33,67 11,27 13,46
8,34 8,49
25,33 18,75
4,75 12,91
4,49 51,87
Statistisk Årbog 2013
2000
kr. i løbende priser
13,63 16,947,38 2,99 6,51 8,83 11,96
98,71 123,1857,30 60,9447,89 58,9230,33 43,2738,27 47,8860,80 110,3188,76 116,37
6,19 12,84 12,5162,93 78,8218,32 22,3545,40 59,6813,13 15,4528,82 32,9711,43 12,9514,53 15,48
8,58 8,35
25,29 27,5021,27 21,46
5,14 12,51 15,16
7,11 61,25 67,30
Nye tal offentliggøres hver måned
� www.statistikbanken.dk/06
Statistisk Årbog 2013
2010 201
16,94 18,878,56 8,984,45 5,139,69 11,90
11,96 14,78123,18 124,71
60,94 62,0558,92 64,5943,27 47,3847,88 48,59
110,31 117,35116,37 119,75
7,40 7,5612,51 15,1578,82 90,5922,35 21,9859,68 75,1315,45 15,7432,97 34,2912,95 11,5615,48 14,73
7,15 7,217,75 7,33
27,50 26,4121,46 19,63
6,63 5,9315,16 13,90
8,47 8,4167,30 85,83
Nye tal offentliggøres hver måned
www.statistikbanken.dk/06
Statistisk Årbog 2013
2012
18,87 8,98 5,13
11,90 14,78
124,71 62,05 64,59 47,38 48,59
117,35 119,75
7,56 15,15 90,59 21,98 75,13 15,74 34,29 11,56 14,73
7,21 7,33
26,41 19,63
5,93 13,90
8,41 85,83
Nye tal offentliggøres hver måned
www.statistikbanken.dk/06
Microsoft Word − Tabel243.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Statistisk Årbog
Tabel 244
Enfamiliehuse
Hele landetRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland
Landsdel Landsdel Københavns OmegnLandsdel NordsjællandLandsdel BornholmLandsdel ØstsjællandLandsdel VestLandsdelLandsdel SydjyllandLandsdel ØstjyllandLandsdel VestjyllandLandsdel Nordjylland
Ejerlejligheder
Hele landetRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland
Landsdel Landsdel Københavns OmegnLandsdel NordsjællandLandsdel BornholmLandsdel ØstsjællandLandsdel VestLandsdel FynLandsdel SydjyllandLandsdel ØstjyllandLandsdel VestjyllandLandsdel Nordjylland
Andre ejendomme
Blandet beboelseRene forretningsejendommeFabriksLandbrug i altSommerhuse
Anm.:
1 For begge år
Statistisk Årbog
Tabel 244
Enfamiliehuse
Hele landet Region HovedstadenRegion Sjælland Region SyddanmarkRegion Midtjylland Region Nordjylland
Landsdel Byen KøbenhavnLandsdel Københavns OmegnLandsdel NordsjællandLandsdel BornholmLandsdel ØstsjællandLandsdel Vest- og SydsjællandLandsdel Fyn Landsdel SydjyllandLandsdel ØstjyllandLandsdel VestjyllandLandsdel Nordjylland
Ejerlejligheder
Hele landet Region HovedstadenRegion Sjælland Region SyddanmarkRegion Midtjylland Region Nordjylland
Landsdel Byen KøbenhavnLandsdel Københavns OmegnLandsdel NordsjællandLandsdel BornholmLandsdel ØstsjællandLandsdel Vest- og SydsjællandLandsdel Fyn Landsdel SydjyllandLandsdel ØstjyllandLandsdel VestjyllandLandsdel Nordjylland
Andre ejendomme
Blandet beboelse-forretningRene forretningsejendommeFabriks- og lagerejendommeLandbrug i alt Sommerhuse
Anm.: For landbrug er gennemsnitsprisen prisen pr. ha., og for andre kategorier er det prisen pr. stk.
For begge år anvendes 20
Statistisk Årbog 2013
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region Nordjylland
København Landsdel Københavns Omegn Landsdel Nordsjælland Landsdel Bornholm Landsdel Østsjælland
og Sydsjælland
Landsdel Sydjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Landsdel Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region Nordjylland
København Landsdel Københavns Omegn Landsdel Nordsjælland Landsdel Bornholm Landsdel Østsjælland
og Sydsjælland
Landsdel Sydjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Landsdel Nordjylland
Andre ejendomme
forretning Rene forretningsejendomme
og lagerejendomme
or landbrug er gennemsnitsprisen prisen pr. ha., og for andre kategorier er det prisen pr. stk.
anvendes 2010-vurderingen.
Ejendomssalg i almindelig fri handel
Antal tinglyste salg
or landbrug er gennemsnitsprisen prisen pr. ha., og for andre kategorier er det prisen pr. stk.
vurderingen.
Ejendomssalg i almindelig fri handel
Antal tinglyste salgi alt
2010
38 987 8 633 6 208 9 425 9 901 4 820
1 357 3 074 3 684
518 1 866 4 342 3 839 5 586 6 224 3 677 4 820
13 968 7 702 1 058 1 474 2 694 1 040
4 870 1 790 1 026
16 528 530 682 792
2 275 419
1 040
1 331 1 036
838 2 942 6 124
or landbrug er gennemsnitsprisen prisen pr. ha., og for andre kategorier er det prisen pr. stk.
Ejendomssalg i almindelig fri handel
Antal tinglyste salg
2011
32 200 6 949 5 032 7 887 8 064 4 268
1 034 2 470 3 019
426 1 514 3 518 3 081 4 806 5 066 2 998 4 268
11 864 6 865
774 1 230 2 182
813
4 492 1 544
815 14
349 425 500 730
1 846 336 813
1 305
968 686
2 843 4 892
or landbrug er gennemsnitsprisen prisen pr. ha., og for andre kategorier er det prisen pr. stk.
Ejendomssalg i almindelig fri handel
Gns. pris pr. ejendomtusinde kr.
2010
1 847 2 950 1 625 1 403 1 674 1 281
3 282 3 286 2 820
920 2 333 1 299 1 474 1 357 1 920 1 247 1 281
1 701 2 022 1 213 1 177 1 441 1 120
2 132 1 840 1 642
615 1 382 1 050 1 158 1 191 1 521
978 1 120
4 721
10 500 6 467
184 1 260
or landbrug er gennemsnitsprisen prisen pr. ha., og for andre kategorier er det prisen pr. stk.
Gns. pris pr. ejendom tusinde kr.
2011
1 770 2 856 1 548 1 359 1 614 1 225
3 291 3 210 2 685
826 2 256 1 215 1 407 1 329 1 855 1 191 1 225
1 679 1 999 1 170 1 101 1 385 1 085
2 122 1 781 1 608
650 1 336 1 004 1 039 1 138 1 463
946 1 085
4 590 8 055 6 499
174 1 203
Priser og forbrug
Købesum i pct. af
ejendomsvurdering
2010
113,8121,8107,7110,6110,2109,5
121,9124,2120,1109,1120,7
98,9109,3111,5111,8106,1109,5
117,9120,1106,0110,4116,9115,9
121,5117,1114,8100,8111,7
99,5109,5111,0118,5104,2115,9
108,3118,7106,9
98,5110,1
Nye tal offentliggøres
� www.statistikbanken.dk/ejen88
Priser og forbrug
251
Købesum i pct. af
ejendomsvurdering1
10 201
113,8 110,8121,8 119,8107,7 102,2110,6 106,5110,2 108,0109,5 107,9
121,9 122,8124,2 122,3120,1 117,5109,1 93,8120,7 118,0
98,9 91,6109,3 104,9111,5 107,5111,8 110,7106,1 101,2109,5 107,9
117,9 117,9120,1 121,5106,0 100,7110,4 101,7116,9 116,6115,9 114,6
121,5 123,8117,1 116,9114,8 112,6100,8 112,3111,7 109,0
99,5 91,5109,5 103,9111,0 100,6118,5 118,5104,2 102,0115,9 114,6
108,3 102,3118,7 104,0106,9 99,1
98,5 92,6110,1 104,7
offentliggøres november 201
www.statistikbanken.dk/ejen88
Priser og forbrug
251
2011
110,8 119,8 102,2 106,5 108,0 107,9
122,8 122,3 117,5
93,8 118,0
91,6 104,9 107,5 110,7 101,2 107,9
117,9 121,5 100,7 101,7 116,6 114,6
123,8 116,9 112,6 112,3 109,0
91,5 103,9 100,6 118,5 102,0 114,6
102,3 104,0
99,1 92,6
104,7
november 2013
www.statistikbanken.dk/ejen88
Microsoft Word − Tabel244.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Priser og forbrug
252
Tabel 245
Tabel 246
Priser og forbrug
252
Tabel 245
Tabel 246
Priser og forbrug
Prisindeks for ejendomssalg
Hele landet
Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland
Landsdel BLandsdel Københavns omegnLandsdel NordsjællandLandsdel BornholmLandsdel ØstsjællandLandsdel VestLandsdel FynLandsdel SydjyllandLandsdel ØstjyllandLandsdel VestjyllandLandsdel Nordjylland
Afsluttede gennemførte sager om tvangsauktioner over fast ejendom
I alt
BeboelsesejendommeEjerlejligheder til beboelseEjerlejligheder til erhvervBeboelse og erhvervsejendommeLandbrugsejendommeUbebygget grundSommerhuseUdlejningsejendommeErhvervsejendommeAndet
Prisindeks for ejendomssalg
Hele landet
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark
Midtjylland Region Nordjylland
Byen København Landsdel Københavns omegnLandsdel Nordsjælland Landsdel Bornholm Landsdel Østsjælland Landsdel Vest- og SydsjællandLandsdel Fyn Landsdel Sydjylland Landsdel Østjylland Landsdel Vestjylland Landsdel Nordjylland
Afsluttede gennemførte sager om tvangsauktioner over fast ejendom
Beboelsesejendomme Ejerlejligheder til beboelse Ejerlejligheder til erhverv Beboelse og erhvervsejendommeLandbrugsejendomme Ubebygget grund Sommerhuse Udlejningsejendomme Erhvervsejendomme
Prisindeks for ejendomssalg. 2011
Landsdel Københavns omegn
og Sydsjælland
Afsluttede gennemførte sager om tvangsauktioner over fast ejendom
Beboelse og erhvervsejendomme
. 2011
Enfamiliehuse
88,2
78,778,998,396,899,8
81,980,674,788,976,478,496,799,394,4
101,599,8
Afsluttede gennemførte sager om tvangsauktioner over fast ejendom
Enfamiliehuse Sommerhuse
2006=100
88,2
78,7 78,9 98,3 96,8 99,8
81,9 80,6 74,7 88,9 76,4 78,4 96,7 99,3 94,4
101,5 99,8
Afsluttede gennemførte sager om tvangsauktioner over fast ejendom
Statistisk Årbog 2013
Sommerhuse
2006=100
83,9
75,3 76,7
100,6 92,4 85,7
. .
. . 73,3
112,8 65,6 77,5
105,4 99,1 87,0 98,0 85,7
Nye tal offentliggøres
� www.statistikbanken.dk/ejen66
Afsluttede gennemførte sager om tvangsauktioner over fast ejendom
2011
4 775
2 762 536 222 239 209 200 240 112 229
26
Kilde: Domstolsstyrelsen
Nye tal offentliggøres juni 2014
Statistisk Årbog 2013
Ejerlejligheder
79,1
74,777,189,590,4
100,3
79,065,968,7
75,279,386,392,087,5
111,9100,3
offentliggøres november 201
www.statistikbanken.dk/ejen66
Afsluttede gennemførte sager om tvangsauktioner over fast ejendom
2012
4 683
2 830
Kilde: Domstolsstyrelsen
Nye tal offentliggøres juni 2014
Statistisk Årbog 2013
Ejerlejligheder
79,1
74,7 77,1 89,5 90,4
100,3
79,0 65,9 68,7
. . 75,2 79,3 86,3 92,0 87,5
111,9 100,3
november 2013
www.statistikbanken.dk/ejen66
2012
4 683
2 830 485
90 297 208 249 253
50 188
33
Kilde: Domstolsstyrelsen
Nye tal offentliggøres juni 2014
Microsoft Word − Tabel245.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Statistisk Årbog 2013
Tabel 247
1 Inkl. gas og el mv.
Tabel 248
I altHusholdningerneErhvervene
I altHusholdningerneErhvervene
Statistisk Årbog 2013
Tabel 247
Inkl. gas og el mv. 2
Tabel 248
I alt Husholdningerne Erhvervene
I alt Husholdningerne Erhvervene
Statistisk Årbog 2013
Totalvægt.
Nyregistrerede motork
Køretøjer i alt
Personbiler i altPersonbiler i husholdningernePersonbiler i erhverv
Benzindrevne
Dieseldrevne
Busser MotorcyklerKnallert 45
Varebiler i altUnder 2.001 kg2.001-3.000 kg3.001-3.500 kg
Lastbiler i alt3.501-6.000 kgover 6.000 kg
Sættevognstr
Nyregistrerede motork
Benzin
2010
18,3 18,7 17,7
1 035 1 033 998
1 093 1 124
Nyregistrerede motork
jer i alt
Personbiler i alt Personbiler i husholdningernePersonbiler i erhverv
Benzindrevne
Dieseldrevne1
Motorcykler Knallert 45
Varebiler i alt2
Under 2.001 kg 3.000 kg 3.500 kg
Lastbiler i alt2 6.000 kg
over 6.000 kg
ttevognstrækkere
Nyregistrerede motork
Benzin
2011 1. halv2012
18,7 20,019,1 20,417,8 18,7
1 033 985 984 943
1 124 1 103
Nyregistrerede motorkøretø
Personbiler i husholdningerne
Nyregistrerede motorkøretø
1. halvår 2012
2010
20,0 21,320,4 22,418,7 20,8
985 1 335943 1 257
1 103 1 374
øjer
øjers energieffektivitet
Diesel
2010 2011
km pr. liter
21,3 21,9 22,4 23,1 20,8 21,3
kg
1 335 1 362 1 257 1 271 1 374 1 403
2011
antal
202 907
169 79483 31386 481
87 74481 585
6611 9642 473
24 3254 161
12 8067 358
1 483 88
1 395
2 207
jers energieffektivitet
1. halvår 2012
22,7 23,9 22,1
1 338 1 257 1 381
� www.statistikbanken.dk/
Priser og forbrug
1
antal
202 907
169 794 83 313 86 481
87 744 81 585
661 1 964 2 473
24 325 4 161
12 806 7 358
1 483 88
1 395
2 207
Nye tal offentliggøres
� www.statistikbanken.dk/bil6
jers energieffektivitet
I alt
2010
19,7 19,8 19,5
1 173 1 080 1 261
Nye tal offentliggøres
www.statistikbanken.dk/
Priser og forbrug
253
201
200 961
168 857101 458
67 399
100 85267 475
1 7132 150
23 8844 200
11 8 078
1 693
1 602
2 041
offentliggøres februar 201
www.statistikbanken.dk/bil6
I alt
2011 1. halv2012
20,2 21,120,3 21,320,1 20,9
1 189 1 129 1 070 1 020 1 303 1 279
offentliggøres september 201
www.statistikbanken.dk/EE1, EE2 and
Priser og forbrug
253
2012
200 961
168 857 101 458
67 399
100 852 67 475
623 1 713 2 150
23 884 4 200
11 606 8 078
1 693 90
1 602
2 041
februar 2014
www.statistikbanken.dk/bil6
1. halvår 2012
21,1 21,3 20,9
1 129 1 020 1 279
september 2013
and EE3
Microsoft Word − Tabel247.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Priser og forbrug
254
Tabel 249
1. januar
Hele landet
Region HovedstadenRegion SjRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland
Landsdel Landsdel KLandsdel NordsjLandsdel BornholmLandsdel Landsdel VestLandsdel FynLandsdel SydjyllandLandsdel Landsdel VestjyllandLandsdel Nordjylland
Priser og forbrug
254
Tabel 249
1. januar
Hele landet
Region HovedstadenRegion Sjælland Region SyddanmarkRegion Midtjylland Region Nordjylland
Landsdel Byen KøbenhavnLandsdel Københavns omegnLandsdel NordsjællandLandsdel BornholmLandsdel ØstsjællandLandsdel Vest- og SydsjLandsdel Fyn Landsdel SydjyllandLandsdel ØstjyllandLandsdel VestjyllandLandsdel Nordjylland
Priser og forbrug
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region Nordjylland
benhavn benhavns omegn
lland Landsdel Bornholm
lland og Sydsjælland
Landsdel Sydjylland stjylland
Landsdel Vestjylland Landsdel Nordjylland
Familiernes rFamiliernes rådighed over personbiler. 201
Familier
2 867 656
929 461 410 786 601 100 632 692 293 617
428 512 264 730 214 317
21 902 112 663 298 123 248 781 352 319 426 950 205 742 293 617
dighed over personbiler. 201
Uden bil i alt
40,3
52,833,433,335,934,6
68,945,031,836,532,833,636,531,039,229,034,6
dighed over personbiler. 201
Uden bil i alt Med bil i alt
40,3
52,8 33,4 33,3 35,9 34,6
68,9 45,0 31,8 36,5 32,8 33,6 36,5 31,0 39,2 29,0 34,6
dighed over personbiler. 2012
Med bil i alt
pct. af familier
59,7
47,2 66,6 66,7 64,1 65,4
31,1 55,0 68,2 63,5 67,2 66,4 63,5 69,0 60,8 71,0 65,4
Statistisk Årbog 2013
Med 1 bil
45,1
37,3 48,7 49,8 47,7 49,5
27,5 43,5 47,7 51,4 48,0 49,0 48,3 50,8 45,1 53,1 49,5
Nye tal offentliggøres
� www.statistikbanken.dk/bil800
Statistisk Årbog 2013
Med 2 bil
14,6
17,916,916,415,8
11,520,512,119,217,415,218,215,717,915,8
offentliggøres juni 201
www.statistikbanken.dk/bil800
Statistisk Årbog 2013
biler +
14,6
9,9 17,9 16,9 16,4 15,8
3,6 11,5 20,5 12,1 19,2 17,4 15,2 18,2 15,7 17,9 15,8
juni 2013
www.statistikbanken.dk/bil800
Microsoft Word − Tabel249.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.
Statistisk Årbog
Tabel 250
Tabel 251
Statistisk Årbog
Tabel 250
Tabel 251
Statistisk Årbog 2013
Familiernes k
Hele landet i alt
Hele landet
Region HovedstadenRegion SjæRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland
Landsdel BLandsdel KLandsdel NordsjLandsdel BornholmLandsdel ØLandsdel VestLandsdel FynLandsdel SydjyllandLandsdel ØLandsdel VestjyllandLandsdel Nordjylland
Familiernes k
Hele landet
Hele landet
Region HovedstadenRegion SjæRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland
Landsdel Byen Landsdel KLandsdel NordsjLandsdel BornholmLandsdel ØLandsdel VestLandsdel FynLandsdel SydjyllandLandsdel ØLandsdel VestjyllandLandsdel Nordjylland
Familiernes køb af nye personbiler
Hele landet i alt
Hele landet
Region Hovedstaden ælland
Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland
Byen København Landsdel Københavns omegnLandsdel Nordsjælland Landsdel Bornholm
Østsjælland Landsdel Vest- og SydsjællandLandsdel Fyn Landsdel Sydjylland
Østjylland Landsdel Vestjylland Landsdel Nordjylland
Familiernes køb af nye personbiler fordelt efter regioner og landsdele
Hele landet
Hele landet
Region Hovedstaden ælland
Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland
Byen København Landsdel Københavns omegnLandsdel Nordsjælland Landsdel Bornholm
Østsjælland Landsdel Vest- og SydsjællandLandsdel Fyn Landsdel Sydjylland
Østjylland Landsdel Vestjylland Landsdel Nordjylland
b af nye personbiler
omegn
lland
b af nye personbiler fordelt efter regioner og landsdele
benhavns omegn
lland
b af nye personbiler
Familier 1. januar
2010
2 846 699
921 144 409 414 597 523 626 973 291 645
423 541 262 497 213 112
21 994 111 644 297 770 247 141 350 382 422 238 204 735 291 645
b af nye personbiler fordelt efter regioner og landsdele
Familier 1. januar
2010
2 846 699
100,0
32,4 14,4 21,0 22,0 10,2
14,9 9,2 7,5 0,8 3,9
10,5 8,7
12,3 14,8
7,2 10,2
Familier 1. januar
2011
2 867 656
929 461 410 786 601 100 632 692 293 617
428 512 264 730 214 317
21 902 112 663 298 123 248 781 352 319 426 950 205 742 293 617
b af nye personbiler fordelt efter regioner og landsdele
Familier 1. januar
2011
2 867 656
pct.
100,0
32,4 14,3 21,0 22,1 10,2
14,9 9,2 7,5 0,8 3,9
10,4 8,7
12,3 14,9
7,2 10,2
Priser og forbrug
Købt ny bil
2010
74 132
pct. af familier
2,6
2,23,02,72,82,9
1,22,63,52,53,32,92,62,82,63,02,9
Nye tal offentliggøres
� www.statistikbanken.dk/bil600
b af nye personbiler fordelt efter regioner og landsdele
Købt ny bil
2010
74 132
pct.
100,0
27,016,521,723,411,4
6,99,2
10,10,74,9
11,58,6
13,115,1
8,411,4
Nye tal offentliggøres
� www.statistikbanken.dk/bil600
Priser og forbrug
255
bt ny bil
10 201
74 132 82 614
pct. af familier
2,6
2,2 3,0 2,7 2,8 2,9
1,2 2,6 3,5 2,5 3,3 2,9 2,6 2,8 2,6 3,0 2,9
offentliggøres juni 201
www.statistikbanken.dk/bil600
b af nye personbiler fordelt efter regioner og landsdele
bt ny bil
2010 2011
74 132 82 614
100,0 100,0
27,0 26,716,5 16,121,7 21,823,4 24,211,4 11,2
6,9 9,2
10,1 0,7 4,9
11,5 11,18,6
13,1 13,215,1 15,9
8,4 11,4 11,2
offentliggøres juni 201
www.statistikbanken.dk/bil600
Priser og forbrug
255
2011
82 614
2,9
2,4 3,2 3,0 3,2 3,1
1,3 2,9 3,8 2,4 3,6 3,1 2,9 3,1 3,1 3,4 3,1
i 2013
www.statistikbanken.dk/bil600
2011
82 614
100,0
26,7 16,1 21,8 24,2 11,2
6,9 9,3 9,9 0,6 5,0
11,1 8,6
13,2 15,9
8,4 11,2
juni 2013
www.statistikbanken.dk/bil600
Microsoft Word − Tabel250.docx (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF.