Foredrag i Dansk Psykologforening

Introduktion til klinisk hypnose – om trancebegrebet, hypnoterapi og hypnosens bidrag i integrativ psykoterapi

v/ Lone Kærvang, Cand. Psych.

Privat praktiserende psykolog

Specialist & Supervisor i Psykoterapi

Europæisk Certificeret Hypnoterapeut

Interessen for hypnose

Klinisk hypnose har interesseret mennesker i over 200 år. Klinisk hypnose har været seriøst udforsket i omkring 100 år. De sidste 25-30 år har forskningen levet op til kravene om objektiv evidens.

Terapi mål

• Lindring af smerte, angst, uro, tristhed, osv.

• Fred med fortiden, fred med (konflikt)temaer, større accept frem for at kæmpe

• Forbedre fremtiden

• Mere styrke, autonomi og bedre udnyttelse af egne ressourcer

• Være i nuet. Mere glæde, mere lykke

• Er målet for behandling at reducere patologi eller at forbedre velværet?

Hvad kendetegner den hypnotiske tilstand/ trancetilstand?

Hypnosefænomener (1)

• Indskrænket opmærksomhed

• Dissociation

• Bogstavelighed og trancelogik

• Forøget hukommelse

• Aldersregression og –progression

• Amnesi

Hypnosefænomener (2)

• Forøget indlæringsevne/suggestibilitet

• (Post) hypnotiske suggestioner

• Hallucination

• Ideomotoriske bevægelser

• Farve- og lyssyn

• Katalepsi

• Ændring af tidsopfattelsen

Oplevelser i hypnotisk tilstand (1)

• Ulyst til bevægelse

• Besværlig ved at sige noget

• Ændret kropsoplevelse (følelse af tyngde, lethed, at dele af kroppen ”forsvinder” eller ændrer størrelse)

• Ændring i kropstemperatur

• Tunnelsyn

Oplevelser i hypnotisk tilstand (2)

• Følelse af på at være her og der

• Amnesi

• Ændret tidfornemmelse

• Drømmeagtige oplevelser

• Overraskende fænomener indenfor alle sanseretninger

Klinisk arbejdsdefinition

Hypnose er en tilstand af koncentreret opmærksomhed

kendetegnet ved:

• opslugthed,

• dissociation,

• suggestibilitet/modtagelighed

Hypnotisk trance er

en fokuseret tilstand, sædvanligvis faciliteret ledsagelse af terapeutens ord, hvor klienten ledes uden om bevidst forsvar, og hun kan undersøge glemte eller skjulte ressourcer, mens ydre stimuli holdes ude.

(def. inspireret fra Betty Alice Erickson, 2013)

EEG-målinger af den elektriske aktivitet i hjernen

• Beta niveau 17-30 Hz = almindelig vågen tilstand

• Alfa niveau 8-13 Hz = afslappet tilstand med lukkede øjne, trancetilstand

• Theta niveau 4-8 Hz = døsighed eller grænsen mellem vågen og søvn, dybere trance tilstand uden at falde i søvn.

• Delta niveau 0,5-4 Hz = dyb søvn.

EEG er knyttet til bevidsthedsstadier

Stroop effekten kan moduleres under hypnose

Faktorer som påvirker den hypnotiske oplevelse

• Sociale faktorer (den samarbejdende klient);

• Klientens evne og erfaring med trancetilstanden;

• Hypnoterapeutens unikke færdigheder og personlige karakteristika;

• Kvaliteten af hypnoterapeut- klient-relationen;

• Effektiviteten af induktionsproceduren;

• Graden af mening i de foreslåede idéer for klienten.

Hvad er hypnotiser-barhed? Kan alle opleve en hypnotisk tilstand?

Hypnotiserbarhed defineres

• som evnen til at respondere positivt over for foreslåede oplevelser ... Typisk direkte forslag om visuelle, kinestetiske, kropslige, sanselige oplevelser.

Tydelighed i mentale forestillinger

korrelerer med:

• Hypnotiserbarhed

• Evnen til opslugthed (Absorption)

• Evnen til ændring af perifer hudtemperatur

Creative Imagination Scale (CIS)

• Undersøgelse af personers reaktion på suggestionerne: • At armen føles tung • At armen føles let og løfter sig • At man forestiller sig og mærker, at den ene hånd og arm bliver

lokalbedøvet og følelsesløs • At man forestiller sig at drikke et glas køligt, frisk vand • At man forestiller sig duften af en appelsin • At man forestiller sig lyden af dejlig musik • At man forestiller sig, at solen varmer ens hånd • At man forestiller sig tiden går langsommere • At man oplever at være lille og gå i skole • At man forestiller sig at ligge afslappet i solen på en strand (Wilson &

Barber, 1979)

Hypnotiserbarhed

• Hypnotisk respons (f.eks. grad af opslugthed, forventninger til hypnosen) er modificerbar . Den kan forbedres gennem information og træning.

• Klinikere er mere optaget af at øge klientens respons til interventionerne i hypnotisk tilstand end at vurdere hypnotiserbarhed.

Træk vs. tilstand som kan trænes

• Milton Erickson (am. psykiater 1901-80) mente

at ”alle kan gå i trance, alle kan hypnotiseres” med non-direktive induktionsmetoder, metaforer, ect.

• Hilgaard (am. Psykolog & professor ved Stanford university, 1904-2001) mente at

hypnotiserbarhed er et personlighedstræk/ en medfødt evne (han brugte direktive induktionsmetoder).

Alle kan gå i trance

• Hypnose er en naturlig tilstand, som alle med en normalt fungerende hjerne kan opleve, hvis de altså har ønsket om det.

• Det afhænger af den enkelte hypnotisørs evner og din tillid til hypnotisøren.

Forskel i hypnotiserbarhed

• Selv med størst mulig fleksibilitet i induktionsmetoderne og den bredest mulige definition på, hvad der kendetegner hypnosetilstanden, er konklusionen:

• ikke alle personer har lige let ved at opleve trance!

Kan man bagefter huske, hvad der skete under hypnose?

• Ikke alt, der opleves under hypnose, vil blive husket på det bevidst plan bagefter (”posthypnotisk hukommelsestab”)

• Personen har responser som han/hun ikke er bevidste om (smil, mimik, følelsesløshed i kropsdel)

• Personen kan alligevel følge et forslag givet under hypnosen, som han/hun ikke er klar over at have modtaget

Hvad kan man behandle med hypnose / hypnoterapi?

Psykiske lidelser • Angsttilstande, fobier, panikanfald

• Hypnoanalyse: undersøgelse og integration af ikke-bevidste processer

• Humør/stemnings- stabilisering, depression

• Selvopfattelse, kropsopfattelse, lavt selvværd

• PTSD, seksuelle krænkelser

• Psykologiske konflikter

Adfærdsforstyrrelser

• Sengevædning • Søvnforstyrrelser • Egen omsorg og hjælp til overholdelse af diæt • Sexuelle dysfunktioner: impotens, blokering, for

tidlig sædafgang. • Rygning, vægtkontrol, spiseforstyrrelser • Stressreduktion • Stamning • Neglebidning, tommel-sutn., tics, trikotillomani,

etc.

Psykosomatiske og somatiske lidelser

• Fremskyndet healing: brændsår, operationssår, etc. • Allergi, astma • Bedøvelse (smertefrihed) ved fødsler, operationer,

tandlægearbejde. • Hjerte-kar sygdomme: for højt blodtryk, psykogene

hjerte-kar sygdomme. • Hudsygdomme: eksem, vorter, herpes, psoriasis. • Mave-tarm sygdomme: tyktarmsbetændelse, mavesår,

kvalme og opkastninger • Smerte, hovedpine • Immunrelaterede lidelser: kræft, autoimmune lidelser.

Forbedret præstation og selv-udvikling

• Koncentration i forhold til studie og indlæring

• Kreativitet, inspiration og performance

• Forbedre selvværd, selvkontrol, selvstændiggørelse, assertion

• Målsætning, indstudering af ønsket adfærd

• Meditation, spirituel opmærksomhed

• Sportspræstationer

Virker hypnoterapi?

Virker hypnose?

En række meta-analyser dokumenterer positive resultater med hypnoterapi sammenlignet med andre behandlingsformer ved behandling af smerter, angst, depression og overvægt (Alladin, 2007; Allison & Faith,1996; Astin et al., 2003; Montgomery et al., 2002; Kirsch,1996; Kirsch, Montgomery & Sapirstein,1995; Montgomery, DuHamel & Redd, 2000; Zachariae, Jorgensen, Bjerring, & Svendsen, 2000).

Kog. terapi vs. kog. hypnoterapi

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

1 4 8 12 16 42 68

Week

Mean S

core

s

BDI-II

CH

CBT

BAI

CH

CBT

BHS

CH

CBT

Hvordan arbejder hypnoterapeuten?

Hvad kan hypnose / hypnoterapi bidrage med i integrativ psykoterapi?

2 typer tankeprocesser

• Bevidste tankeprocesser:

dominante, verbale, logiske, lineære, rationelle, lettere tilgængelige

• Ikke-bevidste tankeprocesser:

Non-verbale, mentale forestillinger, parallelle, intuitive, sværere tilgængelige.

Hypnose kan arbejde på begge niveauer

• Styrke en bevidst vilje til at forandre sig selv

• Minimere ubevidst indblanding (unødvendige selv-begrænsende tanker og følelser, negativ ”selvsnak”)

• Dirigere og opsluge klientens bevidsthed, så der fremkaldes responses på det ubevidste niveau

Bedre udnyttelse af ressourcer

• Indre ressourcer (oplevelser af indre ro og styrke, mestring, fx.”indre rådgiver”)

• Erfaringer fra ressource sit., aktiviteter du kan lide

• Erfaringer fra fortiden (glemte succesoplevelser)

• Glemte ressourcepersoner

• Oversete input og muligheder i situationen

Betydningen af forventninger

• ”Hvis du tror på dine forventninger til dig selv ukritisk, bliver de til virkelighed” (Kirsch, 1990)

• ”Hvis du forandrer dine forventninger, vokser dit billede af, hvad der er muligt”.

Intuition og forestillinger

Albert Einstein: ”Alle store bedrifter inden for videnskab starter fra intuitiv viden. Jeg tror på intuition og inspiration. Nogen gange føler jeg mig sikker på at jeg har ret, selv om jeg ikke kender grunden. .. Forestillinger er vigtigere end viden… Jeg er ikke i tvivl om at vores tænkning det meste af tiden foregår via symboler, og desuden, overvejende ubevidst…”

Hypnosens bidrag i integrativ psykoterapi (1)

• Oplevelsesorienteret, flere sansemodaliteter

• Positive forventninger til behandlingen, forstærke placebo-effekter (”tro flytter bjerge”)

• Kontakt, rapport, styrker alliancen

• Individualiseret på unik måde

• Kreativ metode (sprog, narrativ, metaforer)

• Afslapningstræning, selvhypose, ”mental massage”

• Reducere indre uro, stress, rumination, osv.

• Forbedre koncentrationsevnen

• Alternativ, nuanceret tænkning dybere forankret

• Fremmer eksponering og adfærdsændringer

• Giver håb for fremtiden

Hypnosens bidrag i integrativ

psykoterapi (2)

Hypnosens bidrag i integrativ psykoterapi (3)

• Få adgang til ikke-bevidste psykologiske processer.

• Opløsning af traumer, nærme sig traumet på tryg måde (psykodynamisk inspireret, Ego State terapi)

• Arbejde indirekte, mere nænsomt med vanskeligheder

• Funktionelle (”klienten bliver hjulpet til at føle sig bedre tilpas”) så vel som strukturelle ændringer (”klienten bliver hjulpet til at få det bedre”, opnår heling/helbredelse).

Selvhypnose – formål (1)

• Træning af trancetilstand

• Meditation, åndedræt, taknemmelighed

• Skabe indre ro (stress- /angstreduktion)

• Forbedret søvn

• Gentagelse af pos. suggestioner mhp forbedret selvværd/ styrke egne ressourcer

• Forstærke terapeutisk arbejde

Selvhypnose – formål (2)

• Dissociation: genkalde sig oplevelsen af gode oplevelser (fra NSH til PSH).

• Adskille sig fra negative tanker/rumination/ bekymringstanker via metaforer

• Mental træning: forberede sig på svære situationer/ præstationer (f.eks. forud for eksamen)

• Træne selvbedøvelse (f.eks. ved tandbehandling)

• Træne smertelindring

Elementer der kan indgå i en hypnosesession

• Induktion • Parkering af forstyrrende tanker • Fordybelse af trance • Ratificering af trance, overbevisning om ”sindets kraft” • Almene sandheder, kontakt til ressourcer • Fokusering på problemstilling • Nye muligheder og forandring • Futurepacing • Forankring • Vende tilbage

Litteratur forslag

• Artikler fra hjemmeside: www.psykologhusetsdrpalae.dk .

• Harnum, Anne-Marie: Hypnose afmystificeret. Dansk Psykologisk Forlag. (2009)

• Gravesen, Jens-Jørgen:

• Hypnose og Hypnoterapi (2004).Negativ Spontanhypnose

• (2012). Hypnoterapi i praksis (2012). KLIM.

• Bruun, Grethe og Nilsson, Per: Hypnose i terapi og supervision. (2012) Dansk Psykologisk Forlag.

• Yapko, Michael: Trancework. 4. ed. 2012. Brunner-Routledge.

• Mindfullness & hypnosis (2011). Samt mange flere om depression,osv.

• Hammond, D. Corydon: Hypnotic Suggestions and Metaphors.W.W.Norton & Co. New York 1990.