9
Efteråret 2011 v.8.2 FORRETNINGSORDEN FOR ÅBENKIRKE Åbenkirke.dk Forretningsordenen er et sæt spilleregler, der skal regulere samspillet mellem forskellige ledelsesforaer i Åbenkirke. Kirke bygger på et samspil i kærlighed og tillid. Det ændrer vi ikke på. Spilleregler er et forsøg på at udtrykke, hvordan dette samspil ser ud, også når kærlighed eller tillid ikke slår til for at løse samspilsproblemer. Spilleregler skal også give klarhed over forretningsgange og dermed at hindre unødig belastning af de gode relationer pga. uklarhed og forvirring.

Forretningsorden, v.8.2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Vedtægterne administreres af menigheden ved generalforsamlingen 1 gang om året, også kaldet Årsmødet. Forretningsordenen er regelsættet omkring lederråd og tjenesteteamets (de ansatte præsters) virke og vedtages af lederrådet indenfor rammerne af vedtægterne.

Citation preview

Page 1: Forretningsorden, v.8.2

 

Efteråret 2011

v.8.2

FORRETNINGSORDEN FOR ÅBENKIRKEÅbenkirke.dk

Forretningsordenen er et sæt spilleregler, der skal regulere samspillet mellem forskellige ledelsesforaer i Åbenkirke. Kirke bygger på et samspil i kærlighed og tillid. Det ændrer vi ikke på. Spilleregler er et forsøg på at udtrykke, hvordan dette samspil ser ud, også når kærlighed eller tillid ikke slår til for at løse samspilsproblemer. Spilleregler skal også give klarhed over forretningsgange og dermed at hindre unødig belastning af de gode relationer pga. uklarhed og forvirring.

Page 2: Forretningsorden, v.8.2

2

Indhold.................................................................1. Åbenkirkes ledelsesstruktur! 3

.........................................2. Lederrådets organisering og arbejdsgang! 3

..............................................................................3. Lederrådets opgave ! 4

.....................................................................5. Funktionslederes opgave ! 6

........................................................................6. Medarbejderhåndtering! 6

.................................................................................7. Konflikthåndtering! 7

....................................................................................................8. Budget! 7

.............................................................................9. Det rådgivende team! 7

.......................................................10. Landsorganisationer og netværk! 8

Page 3: Forretningsorden, v.8.2

3

1. Åbenkirkes ledelsesstruktur 1.1. Oversigt og introduktionLederrådet udgør menighedens overordnede ledelse, medens tjenesteteamet udgør den daglige operationelle ledelse. I juridisk forstand er lederrådet menighedens bestyrelse, medens tjenesteteamet er direktionen.

Lederrådet anerkender tjenesteteamets autoritet og kaldelse til at ”udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op”, og at tjenesteteamet fungerer som kirkens visionsbærere med ansvar for kirkens kurs og udvikling.

2. Lederrådets organisering og arbejdsgang2.1 Organisering2.1.1. Lederrådet konstituerer sig iht. vedtægterne, og med den repræsentant fra præsteteamet, som ikke er ledende præst, som formand og som næstformand et af de øvrige lederrådsmedlemmer, fortrinsvis den ledende præst .

2.1.2. Formanden kan efter behov invitere andre med til lederrådsmøderne. Lederrådet fungerer som bestyrelse med fokus på de overordnede linjer med hensyn til budgetgodkendelse og revideringer, og ansættelse af den ledende præst og præsten der sidder som formand for lederrådet. I kirkens opstart har lederrådet endvidere været inde over ansættelse af de øvrige præster. Derudover har lederrådet et overordnet medansvar for trivslen hos præsterne de har været med til at ansætte, samt deres familiers trivsel. Lederrådet fungerer desuden efter behov som sparringspartner for tjenesteteamet.

2.1.3. Lederrådet består af to deltagere fra tjenesteteamet, herunder den ledende præst, og 3-5 lederrådsmedlemmer som vælges blandt lægfolk (ikke-ansatte), der tjener i menigheden, samt udefrakommende tjenester. Vi tilstræber at minimum 3 af de menige bestyrelsesmedlemmer er medlemmer i Åbenkirke.

2.1.4. Lederrådsmøderne afholdes minimum 4 gange om året.Udover at arbejde med de bestyrelsesmæssige opgaver, skal lederrådet tage tid til at arbejde med gode relationer både internt i lederrådet og i forhold til præsteteamet.

2.2. Lederrådsmøderne2.2.1. Lederrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af lederrådets medlemmer er mødt frem.

2.2.2. Formand eller næstformand udsender dagsorden og materiale senest 5 dage før lederrådsmøderne. Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende punkter:

Page 4: Forretningsorden, v.8.2

4

• Status/orientering fra den daglige ledelse§ Økonomi§ Fokusområder eller§ Tjenestenyt

• Opfølgning på beslutninger fra sidste møde• Vision og kurs• Eventuelt• Næste møde• Godkendelse af sidste mødes beslutningsreferat, som fremlægges for lederrådet af referent

eller formand.

2.2.3. Der føres et beslutningsreferat over lederrådets møder som udarbejdes af rådets formand og næstformand eller referent. 2.2.4. Det ene af lederrådets årlige møder er et møde med Åbenkirkes rådgivende team. På dette møde evalueres lederrådets arbejde og funktioner.

2.3. Lederrådet som forbilleder2.3.1. Lederrådets medlemmer skal ved deres livsførelse være et forbillede for andre, idet vi henholder os til Paulus’ anvisninger omkring ledere i menigheden, 1.Tim3,1-7; Titus 1,6-9. Desuden forudsættes at lederrådets medlemmer er aktive i menigheden ved både at vise generøsitet i engagement og økonomi. Økonomisk deltagelse som minimum i form af tiende og gaver forudsættes.

2.3.2. Derudover forventes enighed om kirkens trosgrundlag, værdier, og visionen ”kirken vi ser”, som kan findes på Åbenkirkes hjemmeside.

2.3.3. Hvis et medlem af lederrådet eller præsteteamet falder i synd eller træder udenfor ovennævnte normer, skal det rådgivende team inddrages omgående, før lederrådet og tjenesteteamet starter en proces, der tager stilling til konsekvens og evt., genopretningsprogram. Lederrådets formand eller næstformand er initiativtager.

3. Lederrådets opgave 3.1. Kirkens overordnede vision og kurs sættes af den ledende præst sammen med præsteteamet i samråd med lederrådet.

3.2.Lederrådet skal, under ledelse af den ledende præst, hjælpe med gennemførelsen af kirkens vision og kurs.

3.3. Lederrådet kan efter behov inddrages som sparringspartner for tjenesteteamet, men skal som hovedregel ikke involveres i daglig ledelse.

Page 5: Forretningsorden, v.8.2

5

3.4. Personer fra Lederrådet kan repræsentere menighedens ledelse i forskellig sammenhæng, efter aftale med den ledende præst.

4. Tjenesteteamets opgave

4.1. Tjenesteteamets ansvar i forhold til kirkens vision og drift4.1.1. Tjenesteteamet har det åndelige og ledelsesmæssige tilsyn med kirken.

4.1.2. Tjenesteteamet fungerer som visionsbærere og daglig ledelse med ansvar for menighedens udvikling og sundhed. Teamet er sammensat på baggrund af tjenestegaver og kompetencer.

4.1.3. Tjenesteteamet organiserer sig som og/eller supplerer sig med funktionsledere for menighedens forskellige funktionsområder.

4.2. Den ledende præst4.2.1. Den ledende præst er leder af tjenesteteamet og skal være ankermand for kirkens vision, værdier og strategi, således at der sikres arbejdsprocesser, der arbejder mod dette.

4.2.2. Den ledende præst sørger for godt samspil i gruppen og for at fremme samarbejdet med de øvrige ledere i kirken.

4.2.3. Den ledende præst står sammen med tjenesteteamet inde for, hvem der forkynder og underviser i kirken, således at eksterne talere/undervisere inviteres med den ledende præst godkendelse.

4.2.4. Den ledende præst udpeger nye præster og administrationens funktionsleder i samråd med tjenesteteam og lederråd. Øvrige ansættelser godkendes af den ledende præst.

4.2.5. Den ledende præst skal ved sin ansættelse oplyse om, hvem der er hans mentor. Denne mentor kan træde ind i den rådgivende gruppe jf. afsnittet om valg af rådgivere.

4.3. Valg af den ledende præst4.3.1. Den ledende præst og den præst som fungerer som lederrådets formand ansættes begge af lederrådet og med tilsyn derfra.

4.3.2. Øvrige præster ansættes med lederrådets godkendelse af den ledende præst og lederrådets formand i forening.. Afskedigelser/ændringer i ansættelsesgrad i tjenesteteamet sker efter lederrådets godkendelse.

4.3.4. Øvrige ansættelsesforhold administreres af den administrativt ansvarlige præst i samarbejde med den ledende præst

Page 6: Forretningsorden, v.8.2

6

4.3.5. De overordnede løn- og ansættelsesretningslinjer for præster er godkendt af lederrådet, jfr. et løndirektiv, medens de enkeltes lønaftaler kun er kendt af involverede parter. Øvrige løn- og ansættelsesretningslinjer fastsættes af administrationens funktionsleder i samarbejde med den ledende præst.

4.3.6. Hvis den ledende præst fratræder eller midlertidigt er forhindret i at udføre sine funktioner, indtræder lederrådets formand som midlertidig leder af tjenesteteamet.

4.3.7. Når den ledende præst fratræder i utide, skal lederrådet være udfarende og sætte en proces i gang, der sikrer at en ny ledende præst kan overtage opgaven. Lederrådets formand tager initiativet og starter en dialog mellem tjenesteteamet og lederrådet. Samtidig vil det rådgivende team fra start inddrages som vejledere og tildeles taleret i de forskellige fora, der er involveret i processen til den endelige beslutning.

4.3.8. Lederrådet vil med det rådgivende teams opbakning søge enighed med tjenesteteamet før en endelig beslutning om ny ledende præst tages i lederrådet. Denne beslutning præsenteres herefter for menigheden.

5. Funktionslederes opgave5.1. Funktionslederes ansvar i kirkens daglige driftFunktionsledere har ansvar for den daglige drift af deres definerede funktionsområde. Menighedens funktionsområder defineres af tjenesteteamet. Præster kan fungere som funktionsledere eller uddelegere dette ansvar til andre med gave og integritet til dette arbejde. Der fastsættes samme kriterier for funktionslederes integritet og normefterlevelse som for lederrådet, jfr. Pkt. 2.3.

5.1.1. Funktionsledere er ansvarlige for at arbejdsgrenenes ledere trives, udvikles og evalueres, ligesom det er funktionslederens ansvar at menighedens vision, mål og værdier omsættes i arbejdsgrenene i det daglige.

6. Medarbejderhåndtering6.1 Medarbejdere ansat i driften6.1.1. Medarbejderhåndtering hører under den daglige ledelse, der udøves af den ledende præst sammen med tjenesteteamet og funktionslederne.

6.1.2. Ansættelser/indsættelser og afskedigelser/afsættelser (såvel lønnede som ulønnede medarbejdere) foretages af den daglige ledelse.

6.1.3. Evt. løn og ansættelseskontrakt aftales mellem nærmeste leder og ansat efter retningslinjer fra administrationens funktionsleder. Den årlige lønramme fastsættes af administrationens

Page 7: Forretningsorden, v.8.2

7

funktionsleder med hensyn til pristalsregulering, almindelig lønudvikling og økonomisk formåen i fællesskab med den ledende præst.

6.1.4. Den ledende præst og præsten der sidder som formand for lederrådet forhandler løn med lederrådet en gang årligt. Lønpuljen til de øvrige ansatte fastsættes af lederrådet og fordeles mellem de ansatte ved forhandling med Den ledende præste og administrationens leder.

6.2. Medarbejdere ansat af LederrådetSe 4.3.1. og 4.3.2

7. KonflikthåndteringKonflikter håndteres iht. Åbenkirkes ”Konflikthåndteringsmanual”.

8. Budget8.1. Tjenesteteamet fremlægger den overordnede handlingsplan og det årlige budget til godkendelse i lederrådet.

8.2. Afvigelser fra handlingsplan og budget skal forelægges og godkendes af lederrådet.

9. Det rådgivende team9.1 Funktion9.1.1. Lederrådet og Tjenesteteamet supplerer sig med en rådgivende gruppe på 2 til 3 bredt anerkendte og kirkeligt forankrede tjenester.

9.1.2. Valget af rådgivere sker ved indstilling fra tjenesteteamet og med godkendelse af Lederrådet.

9.1.3. Den rådgivende gruppe skal: - Udøve supervision og tjenestemæssig vejledning til tjenesteteamet- Udfordre lederråd og tjenesteteam på vision og handling.- Bidrage med visdom og et distanceret perspektiv f.eks. i tilfælde af ledelsesmæssige kriser, jfr. Konflikthåndteringsmanualen.

9.1.4. Rådgiverne skal desuden have fuldstændig taleret ind i tjenesteteamet, jfr. Supervisionsreglerne i Apostolsk Kirke Danmarks tiltrædelseserklæring

9.1.5. Den rådgivende gruppe skal straks inddrages i tilfælde af at en præst falder i synd, ligesom gruppen inddrages ved valg af ny ledende præst og tildeles taleret ved de forskellige fora jfr. afsnittet om Lederrådet / valg af den ledende præst.

Page 8: Forretningsorden, v.8.2

8

9.1.6. Ved beslutning om væsentlige ændringer af kirkens lære, vision og værdier kan rådgivergruppen inddrages i processen efter initiativ af Lederråd eller præsteteamet.

9.1.7. Lederråd og tjenesteteam kan mødes 1-2 gange årligt med rådgivergruppen. I perioden mellem møderne sørger den ledende præst for at rådgiverne informeres om væsentlige forhold i kirkens udvikling.

9.1.8. Den rådgivende gruppe har ingen juridiske rettigheder eller ansvar, men har taleret i samtlige af menighedens fora. I afskedigelsessager i forhold til tjenesteteamet har det rådgivende team påtale- og vetoret.

9.2 Valg af rådgivere9.2.1 Som rådgiver vælges 1-3 eksterne personer med apostoliske tjenester givet til kirken og/eller personer der er anerkendte og accepterede mentorer. Rådgiverne respekterer og anerkender kirkens lære, vision og værdier.

9.2.2. En af rådgiverne skal være en af Apostolsk Kirke i Danmark godkendt supervisor.

9.2.3. Rådgiverne udpeges af den ledende præst i samråd med tjenesteteamet og efter godkendelse af lederrådet.

9.2.4. Menigheden orienteres om valgte rådgivere ved førstkommende årsmøde. Rådgiverne vælges for en 4-årig periode og kan genvælges. Hvis rådgiverne ikke længere fungerer i den apostoliske tjeneste eller i en mentorfunktion i forhold til kirken, træder de ud. Den endelige beslutning om dette træffes af tjenesteteamet, men skal godkendes ved almindelig stemmeflertal i lederrådet. 9.2.5. I forbindelse med indsættelse af en ny ledende præst fritstilles alle personer i den rådgivende gruppe.

10. Landsorganisationer og netværkI overensstemmelse med vedtægternes §2,stk.2 skal forretningsordenen definere kirkens tilhørsforhold til landsorganisationer og netværk.

10.1. Åbenkirkes medlemskab af landsorganisationÅbenkirkes lederråd har på baggrund af afstemning på årsmødet i 2008 tiltrådt landsorganisationen Apostolsk Kirke i Danmark.

10.2. Åbenkirkes deltagelse i officielle netværkÅbenkirke er efter beslutning i lederrådet desuden tiltrådt Frikirkenet og Abundant Life Church’s netværk.

Page 9: Forretningsorden, v.8.2

9

Vedtaget af lederrådet i Åbenkirke, Herning, den

Niels-Peter Hedegaard Lars Bo Olesen

Henrik Bo Olesen Gitte Pedersen, Jens Erik Asmussen