29. oktober 2015

Forsøg med indsamling af blød plast i

plastkomprimeringsbeholdere i Aalborg

2

Indholdsfortegnelse

1 Indledning og formål ................................................................................................................................. 3

2 Forsøgsbeskrivelse ..................................................................................................................................... 3

2.1 Økonomi og praktik ........................................................................................................................... 5

2.2 Aktører i forsøget .............................................................................................................................. 5

3 Sorteringsresultater – mængder og kvalitet ............................................................................................. 6

3.1 Sorteringsanalyse .............................................................................................................................. 8

3.2 Kvaliteten af plastfolien i plastkomprimeringsbeholderne ............................................................. 10

3.1 Brugertilfredshed ............................................................................................................................. 11

3.2 Borgermøde ..................................................................................................................................... 15

4 Opsamling og anbefalinger ...................................................................................................................... 16

4.1 Alternativ ......................................................................................................................................... 16

4.2 Anbefaling ........................................................................................................................................ 17

Bilag A: Nyhedsbrev fra februar 2016

Bilag B: Uddelt information og brugsvejledning til plastkomprimeringsbeholder

Bilag C: Invitation til borgermøde

Bilag D: Afrapportering fra brugerundersøgelse

3

1 INDLEDNING OG FORMÅL

Mange kommunale husstandsindsamlinger af plastaffald medtager kun det hårde plastaffald, fordi blød

plast er en vanskelig fraktion at sortere på sorteringsanlæg. Aalborg Kommune begynder i oktober 2016 at

indsamle alt plastaffald, både hårdt og blødt (folie), fra husholdninger – både for at øge genanvendelsen og

fordi det forventes, at det plast, der ikke kan genanvendes i dag, kan genanvendes efterhånden, som

sorteringsteknologierne udviklet. Desuden er det nemmere at kommunikere til borgerne, at alt plastaffald

skal sorteres til genanvendelse.

Det nye sorteringsanlæg hos I/S Reno-Nord indrettes derfor til også at kunne håndtere det bløde plast, og

det vurderes, at det kan være nemmere at udsortere, hvis den bløde plast indsamles i plastposer. Derfor er

dette forsøg – støttet af Miljøstyrelsens Kommunepulje – gennemført for at afprøve, om det er muligt at få

borgerne til at samle deres bløde plastaffald ved hjælp af en plastkomprimeringsbeholder.

Beholderen, som i forsøget var den såkaldte minimizer produceret af PWC, er et stativ, hvor der kan

placeres almindelige plastposer (f.eks. 4 liter fryseposer), og hvor den bløde plast kan proppes ned i.

Når posen er fyldt bindes en knude og den lægges ud i beholderen til plastaffald. Det forudsættes, at

borgerne selv leverer de nødvendige plastposer, som kan være brugte fryseposer, brødposer e. lign.

Forsøget skal vise, om det er muligt at få borgerne til at bruge plastkomprimeringsbeholdere i så stort et

omfang, at det vil kunne forbedre den efterfølgende sortering på sorteringsanlægget, og forsøgets

succeskriterium er derfor, dels at borgerne i stort omfang opsamler og afleverer deres bløde plast i

plastposer, og dels at det indsamlede bløde plast har en tilstrækkelig renhedsgrad til, at det kan afsættes

direkte til genanvendelse efterfølgende.

Udover denne afrapportering fra forsøget udarbejdes desuden:

en kort og informativ beskrivelse af forsøgsresultatet, som kan anvendes af andre kommuner,

for at inspirere til at udvide deres plastindsamling til at omfatte den bløde plast.

Information om resultaterne, som kan anvendes til de borgere, som har deltaget i forsøget,

hvis man vælger at arbejde videre men den mulighed.

En kort casebeskrivelse med erfaringer, som kan anvendes på www.genanvend.mst.dk.

2 FORSØGSBESKRIVELSE

Projektet er gennemført fra februar til august af 2016. Der er indkøbt og uddelt

plastkomprimeringsbeholdere til de husstande, som i forvejen er omfattet af kommunens eksisterende

forsøgsindsamling af plast- og metalaffald.

Forsøgsområdet omfatter omkring 444 boliger i Kærby og 146 boliger ved Himmerland Boligforening,

Vilsundvej.

Området i Kærby er et villakvarter, der primært består af enfamilieboliger, men området indeholder også to

mindre etageboligblokke og nogle rækkehuse. Området ved Vilsundvej består af tæt-lav bebyggelse med en

4

blanding af lejligheder i forskellige størrelser og med en varieret sammensætning af beboere der kommer

fra hele verdenen. 24 af de 146 boliger er ungdomsboliger.

Aldersfordelingen i de to områder er vist i figur 1.

Figur 1: Aldersfordeling (%) af beboere i de to forsøgsområder

Forsøget blev indledt med, at der blev husstandsomdelt en plastkomprimeringsbeholder i februar 2016 -

placeret ved siden af beholderen til plastaffald sammen med en informationsfolder, som beskrev, hvordan

beholderen virker, samt hvorfor det var nødvendigt at bruge den og til hvilke plasttyper. Ved etageboliger

blev beholderne og information udleveret af ejendomsfunktionæren.

Folderen findes i bilag A. Der blev ikke derudover uddelt information eller gennemført presseaktivitet ved

indledningen af forsøget.

Følgende aktiviteter er gennemført undervejs i forsøget:

Aktivitet Tidspunkt

Husstandsomdeling af nyhedsbrev med præsentation af forsøget Januar 2016

Husstandsomdeling af plastkomprimeringsbeholder og folder Februar 2016

Brugerundersøgelse – telefoninterview August 2016

Husstandsomdeling af invitation til afsluttende borgermøde 5.-6. september

Borgermøde 29. september

Undervejs i forsøget er gennemført løbende sorteringskontrol af det indsamlede affald, der viser fordelingen af plasttyper. Desuden er gennemført en sorteringsanalyse i april, der viser, hvor meget af plastaffaldet, der er indsamlet i poserne fra plastkomprimeringsbeholderen. Endelig er gennemført en stikprøvevurdering af kvaliteten af det plast, der er indeholdt i poserne fra plastkomprimeringsbeholderne hos firmaet Aage Vestergaard Larsen samt hos I/S Reno-Nord.

0

20

40

60

80

100

120

Kærby Vildsundvej

Aldersfordeling

0+ 10+ 20+ 40+ 60+

5

Forsøget er afsluttet med udgangen af september 2016, hvor kommunen samtidig i løbet af oktober udruller en indsamlingsordning for plast- og metalaffald i hele kommunen. Forsøgets resultater skal derfor efterfølgende bruges til at vurdere, om denne ordning kan understøttes med uddeling af plastkomprimeringsbeholdere.

2.1 Økonomi og praktik

Indkøb og uddeling er en ekstra omkostning, som skal regnes med ved indsamling af plastaffald. De

anvendte plastkomprimeringsbeholdere kostede 64 kr. ex moms pr. stk. Desuden er udarbejdet og uddelt

en særlig pjece (bilag A) med brugsanvisning til plastkomprimeringsbeholderne til en intern udgift på 7,50

kr. pr husstand.

Omdeling blev gennemført af den skraldemand, der varetager indsamlingen af plastaffald i forsøget samt 2

studentermedhjælpere. Omkostningen til uddeling er derfor ikke opgjort særskilt, men skønnes at være på

ca. 10.000 kr. (15 timer skraldemand og 20 timer studentermedhjælpere).

2.2 Aktører i forsøget

De forskellige aktører, der har været involveret i forsøget er:

Aalborg Kommune har stået for selve forsøget med

uddeling af plastkomprimeringsbeholdere, indsamling og

alle informationsaktiviteter.

I/S Reno-Nord har vurderet muligheder for afsætning af

det plast, der indsamles i

plastkomprimeringsbeholderne. Desuden er leveret

resultater fra en stikprøveanalyse, som Teknologisk

Institut har gennemført i regi af et andet (MUDP)

udviklingsprojekt.

Ragnsells har opgjort mængden af det indsamlede

plastaffald igennem hele forsøgsperioden.

4BRearch har gennemført brugerundersøgelse ved

telefoninterview med 100 forsøgsdeltagere

Affaldskontoret har stået for løbende sparring i

forbindelse med gennemførelse af forsøget,

brugerundersøgelse samt evaluering og afrapportering.

Aage Vestergaard Larsen har gennemført

stikprøvekontrol af indholdet i poserne.

De øvrige nordjyske kommuner og affaldsselskaber har deltaget i en følgegruppe, som både omfatter dette

forsøg og et udviklingsforsøg finansieret via MUDP vedr. sortering af plastaffald. Det drejer sig om:

Mariagerfjord, Rebild, Jammerbugt, Brønderslev, Hjørring, Frederikshavn og Thisted Kommuner samt I/S

Reno-Nord, AVV og Frederikshavn Forsyning. Der har været afholdt et styregruppemøde før opstart 13.

januar samt præsentation og drøftelse af resultatet d. 5. dec. 2016.

6

3 SORTERINGSRESULTATER – MÆNGDER OG KVALITET

De indsamlede mængder og fordelingen mellem plasttyper er undersøgt under hele

indsamlingsforsøgsperioden – siden oktober 2013. I tabel 1 et vist de indsamlede mængder før og efter

uddeling af plastkomprimeringsbeholderne.

Antal tømninger

Før

Okt.13 – Jan 16

Efter

Jan.-aug. 16

Kg/husstand/år Kg/husstand/år

LDPE Folie 2,3 4,2

HDPE Dunke Mix 2,5 2,8

PP - Bakker og

Spande 1,4 2,3

PP- Urtepotter 0,8 0,6

PET Flasker & Bakker 0,8 1,3

PS Blomsterbakker 0,6 0,3

Blød PVC 0,1 0,1

Småt elektronik 0,1 0,0

Affald 3,9 2,4

I alt 12,4 14,1

Tabel 1: Indsamlede mængder før og efter plastkomprimeringsbeholder-forsøget

Det ses, tydeligt, at mængden af især plastfolier er steget, siden plastkomprimeringsbeholderne er delt ud

– ligesom den samlede mængde plastaffald er steget. Ligeledes er andelen af fejlsorteret affald faldet.

De samlede mængder ligger i den høje ende i forhold andre kommuner, der hustandsindsamler plastaffald

til genanvendelse. En kortlægning1 af indsamlede mængder pr husstand er vist i figur 2. Det kan bl.a.

skyldes, at der indsamles alle typer plastaffald, hvor andre kommuner alene indsamler det hårde plast.

Rødovre og Herlev er også blandt de kommuner, der indsamler både hård og plast plastaffald.

1 Teknisk notat, Plastkortlægning feb. 2016:

http://genanvend.mst.dk/media/165030/resultater_plastkortlaegning_2015_final_14-04-2016.pdf

7

Figur 2: Oversigt over indsamlede mængder af plast til genanvendelse i 2014 samt forsøgsresultat for

Aalborg

Udover uddelingen af plastkomprimeringsbeholdere kan selve udviklingen også have medført en forbedret

sortering, fordi borgerne efterhånden er blevet bedre til at sortere. Derfor er udviklingen vist i figur 3 i den

samlede mængde og mængden af restaffald i hele forsøgsperioden. Mængderne varierer meget, men der

ses en generelt faldende tendens for fejlsorteret affald og en stigning i de samlede mængder fra februar

2016, hvor plastkomprimeringsbeholderne er delt ud.

I grafen er markeret de tidspunkter, hvor der er gennemført forskellige former for aktiviteter, der kan have

skabt opmærksomhed om sorteringen. Det ses, at mængderne ofte er steget efter, at der har været

information eller andre aktiviteter over for borgerne.

Figur 3: Udvikling i indsamlet mængde af plastaffald of fejlsorteringer i hele forsøgsperioden

5,9

12

5

3,4

10

,2

5,7

12

4

17

,8

5,8

2,8

0,6

6,9

6,7

1,3

10

6,3

5,8

7,8

5

10

,4

5,1

14

,1

SAMLET MÆNGDE PLAST (KG/HUSSTAND/ÅR)

8

De markerede aktiviteter i grafen er:

Oktober 13 Borgermøde og uddelt nyhedsbrev – opstart af ordningen

November 13 Nyhedsbrev uddelt

Februar 14 Nyhedsbrev uddelt

Marts 14 Nyhedsbrev uddelt

April 14 Borgermøde

Juni 14 Nyhedsbrev uddelt

August 15 Nyhedsbrev uddelt

December 15 Nyhedsbrev uddelt

Januar 16 Nyhedsbrev om plastkomprimeringsforsøg uddelt

Februar 15 Plastkomprimeringsbeholder og brev uddelt

August 16 Borgerundersøgelse med 100 telefoninterviews

September 16 Borgermøde

3.1 Sorteringsanalyse

I forbindelse med et MUDP-projekt om teknologiudvikling på sorteringsanlægget blev i april gennemført en

sorteringsanalyse af det indsamlede plastaffald i de to områder, hvor indholdet plastkomprimerings-

beholderne desuden blev opgjort. Resultatet er vist i tabel 2.

Område Kærby Vilsundvej

Plasttype Gram/bolig Andel Gram/bolig Andel

PET 290 15,7% 19 8,5%

HDPE 171 9,3% 36 16,1%

LDPE 0 0,0% 0 0,0%

PP 143 7,8% 19 8,5%

PE/PP 6 0,3% 0 0,0%

PS 27 1,5% 3 1,3%

PVC 24 1,3% 2 0,9%

Store folier 25 1,4% 0 0,0%

Sort plast 126 6,8% 48 21,5%

Folie fra plastkomprimeringsbeholder

118 6,4% 10 4,5%

Løs folie 370 20,1% 70 31,4%

Sammensat/teknisk plast 314 17,0% 0 0,0%

Diverse plasttyper 20 1,1% 0 0,0%

Affald 204 11,1% 0 0,0%

Elskrot 5 0,3% 17 7,6%

I alt 1.844 100,0% 223 100,0%

Tabel 2: Sorteringsanalyse, 11. april 2016 omregnet til gram/bolig

Sorteringsanalysen viser, at der indsamles væsentlig mere plastaffald fra området i Kærby, end der

indsamles ved rækkehusene og etageboligerne på Vilsundvej. Det svarer til erfaringerne fra andre

kommuner, hvor der typisk indsamles meget mere i villakvarterer end i området med mange lejligheder og

9

en meget blandet beboersammensætning med en større andel af unge i forhold til familier. Til gengæld er

der mindre restaffald fra Vildsundvej, som kan skyldes, at de færre beboere, der sorterer, går mere op i det.

Billedet viser et læs plast fra indsamlingen, hvoraf en stor del af løst plastfolie.

Folie indsamlet i plastkomprimeringsbeholdere udgør en lille del af den samlede mængde, og der er

ligeledes indsamlet en væsentlig større andel af løs folie i samme stikprøve. I praksis er det derfor

begrænset, hvor stor en del af plastfolien, der indsamles i plastkomprimeringsbeholdere.

Andel af plastaffald Andel af samlet mængde Kærby

Andel af samlet mængde

Vilsundvej

Andel af samlet mængde

Gennemsnit

Andel af samlet plastfolie-mængde

Andel folie fra plastkomprimeringsbeholder 6% 4% 6% 24%

Løs folie 20% 31% 21% 76%

Tabel 3: Andel plastfolie i og uden for plastkomprimeringsbeholder ved sorteringsanalyse

10

3.2 Kvaliteten af plastfolien i plastkomprimeringsbeholderne

Plastoparbejdningsfirmaet Aage Vestergaard Larsen (AVL) har gennemført en stikprøveundersøgelse af

kvaliteten af den plastfolie, der er indsamlet i plastkomprimeringsbeholdere - her vist på billeder.

Billedet viser

aflæsset plastaffald

fra indsamlingen

11

Firmaet udtog 10 plastposer til undersøgelse, og

resultatet blev at:

Der var ca. 20 forskellige plastposer i

hver pose

ca. 2/3 var PE-LD (Polyethylen Low

Density), som dog ikke er helt rent, herunder

frostposer og brødposer – i nogle tilfælde med lidt

cornflakes, brødkrummer e.lign i.

Den sidste 1/3 var PE-LD med PET

beklædning, herunder ris- og spaghettiposer

med/uden indhold

På baggrund af undersøgelsen konkluderede firmaet,

at indholdet ikke er så rent, at det kan anvendes

direkte til genanvendelse hos AVL, da det er blandede

folietyper, samt at det er forurenet i varieret

udstrækning. AVL har ikke mulighed for maskinelt at

adskille/sortere de forskellige typer plast.

Det er derefter undersøgt, om materialet kan afsættes

direkte til sorteringsanlæg til udsortering i de forskellige

materialetyper. Det vurderes af

afsætningsvirksomheden Danbørs, at en blanding af

folieplast kan afsættes inkl. fyldte poser, men at værdien af plasten kan blive mindre, hvis det kræver

yderligere en proces hos modtageanlægget.

Den forholdsvis store andel PE-LD med PET-beklædning (risposer, spagettiposer etc.) kan ligeledes ifølge

Danbørs medføre, at en lavere afsætningspris. Hvis mængden af disse er lille, vil det formentlig ikke have

betydning for afsætningsprisen, men hvis mængden bliver for stor, kan det kan kræve en yderligere proces

hos modtageanlægget og dermed øgede sorteringsomkostninger. I begge tilfælde vil det kræve en nøjere

analyse på et sorteringsanlæg, for at vurdere, om indholdet af plastkomprimeringsbeholdere i folieplasten,

eller af PE-LD med PET-beklædning i poserne fra plastkomprimeringsbeholderen vil medføre højere

omkostninger til afsætning.

3.1 Brugertilfredshed

I august blev gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse ved firmaet 4BResearch blandt

forsøgsdeltagerne. Der blev gennemført 100 telefoninterview (80 i Kærby og 20 på Vilsundvej) med

beboere i området på baggrund af lister fra Aalborg Renovation (Bilag D). 90% af de interviewede bor i hus

og 10% bor i lejlighed, hvor gennemsnittet på landsplan er 75% enfamiliehuse og rækkehuse.

Billeder af poser fra plastkomprimerings-

beholdere, 2 eksempler på poser samt

indholdet i poserne

12

Blandt de interviewede er en overvægt af husstande uden hjemmeboende børn (77%) set i forhold til

gennemsnittet på landsplan, hvor 50% er husstande uden børn. Ligeledes er der en overvægt af

interviewede over 55 år (58%), hvor gennemsnittet på landsplan er 30%. Denne overvægt af interviewede i

enfamilieboliger uden børn og over 55 år kan medføre en overvægt af personer, der er positive for

sortering, fordi de ofte har mere tid og plads til sortering.

Omkring 85 % af de interviewede er tilfredse eller meget tilfredse med det generelle forsøg med sortering

og indsamling af plast, og de synes det er let at sortere plast generelt. Tilfredsheden er størst i villaområdet

Kærby, mens tilfredsheden er lavere på Vilsundvej (65%).

Hvor tilfreds er du alt i alt med forsøgsordningen for sortering af plast?

Et stort mindretal svarer, at de aldrig bruger plastkomprimeringsbeholderen (25% i Kærby og 50% på

Vilsundvej), og det er kun ca. halvdelen i Kærby og 20% på Vilsundvej, der bruger plastkomprimerings-

beholderen hver eller hver anden dag, hvilket må forudsættes at være tilfældet, hvis plastkomprimerings-

beholderen for alvor skal gøre en forskel. Der blev også konstateret en del plastkomprimeringsbeholdere

frasorteret som plastaffald efter uddelingen.

Hvor ofte bruger du eller andre personer i din husstand plastkomprimerings-

beholder en?

13

Til gengæld svarer knap 70% af dem, der bruger plastkomprimeringsbeholderen, at de har udsorteret mere

plast, efter at de har fået plastkomprimeringsbeholderen, mens godt 30% svarer, at de ikke udsorterer

mere plast med plastkomprimeringsbeholderen.

Af de, der bruger plastkomprimeringsbeholderen, svarer de fleste, at det er forholdsvist nemt at sortere

blød plast, ligesom de fleste mener, at de har fået tilstrækkelig information om, hvordan

plastkomprimeringsbeholderen skal bruges. Men der er dog borgere, der kan komme i tvivl om sorteringen.

Her nævnes bl.a. tvivl om, hvor rent det skal være, om der må være madaffald på, og at det kan være

besværligt at vaske af.

14

Hvor ofte er du i tvivl om, hvad der er blød plast, og hvad der ikke er?

En negativ konsekvens ved plastkomprimeringsbeholderne kan være, at borgerne bruger nye plastposer til

plastkomprimeringsbeholderen og derved faktisk generer mere affald pga. plastkomprimeringsbeholderen.

1/3 har svaret, at de kun bruger nye poser, mens endnu en 1/3 bruger både nye og kasserede poser.

Bruger du kasserede poser eller nyindkøbte poser til

plastkomprimeringsbeholderen?

15

3.2 Borgermøde

I det afsluttende borgermøde d. 26. september var der i knap 70 deltagere fra forsøgsområdet, hvoraf de

fleste kom fra Kærby – kun en deltage oplyste at komme fra Vildsundvej.

Deltagerne var generelt meget positive vedr. sortering af plast i det hele taget, og deres tilbagemeldinger

bekræftede brugerundersøgelsen, nemlig at det i det store hele er nemt at bruge plastkomprimerings-

beholderne. Spørgsmålene gik primært på renheden, herunder hvad der er til genanvendelse, og hvad der

skal i restaffaldet.

Ud over evaluering af forsøget blev der orienteret om den nye ordning for indsamling af plast og metal,

som udrulles over hele kommunen i oktober måned, hvilket har været en del af årsagen til den store

deltagelse. Containere fra forsøgsområdet blev vist frem i forbindelse med mødet.

16

4 OPSAMLING OG ANBEFALINGER

Forsøgets succeskriterium er, at borgerne i stort omfang opsamler og afleverer deres bløde plast i

plastposer – og med en tilstrækkelig renhedsgrad til at det kan afsættes direkte til genanvendelse

efterfølgende.

Forsøget har vist, at der indsamles mere plastfolie med plastkomprimeringsbeholderen, men også, at det

kun er en mindre del af det indsamlede plastfolie (24%), som er opsamlet i plastkomprimeringsbeholderen.

Det er sandsynligt, at den øgede mængde derfor ikke blot skyldes plastkomprimeringsbeholderne, men

også den ekstra opmærksomhed og information, der skyldes uddeling af plastkomprimeringsbeholderne,

herunder fokus på at også blødt plast kan genanvendes samt det faktum, at de indsamlede mængder

erfaringsmæssigt stiger med tiden, fordi flere vænner sig til at sortere.

Der er generelt tilfredshed med plastkomprimeringsbeholderne, men også en stor andel, der ikke bruger

plastkomprimeringsbeholderne. I praksis er det kun ca. halvdelen i Kærby og 20% på Vilsundvej, der bruger

plastkomprimeringsbeholderen hver dag eller hver anden dag, hvilket må forudsættes, at være nødvendigt,

hvis plastkomprimeringsbeholderne reelt skal indgå i den daglige sortering. Plastkomprimeringsbeholderne

kan derfor i højere grad anses som en motiverende faktor end et middel til at få udsorteret mere plastfolie

til genanvendelse.

Da størsteparten af plastfolien leveres løs frem for i plastkomprimeringsbeholderne, skal

sorteringsanlægget under alle omstændigheder kunne udsortere plastfolie fra de øvrige plasttyper. Det

vurderes, at hvis der er for mange poser fra plastkomprimeringsbeholderne eller for stor andel af PE-LD

med PET (risposer mm.) kan det medføre øgede afsætningsomkostninger, fordi der i så fald skal

gennemføres en ekstra sorteringsproces på det aftagende anlæg. Poserne vil dermed, hvis de benyttes i

stort omfang, sandsynligvis medføre højere omkostninger ved efterfølgende afsætning, uden at det

medfører mere genanvendelse.

Endelig viste forsøget at 1/3 af forsøgsdeltagerne anvendte nye poser til opsamling af plastfolien i

plastkomprimeringsbeholderen og endnu 1/3 anvendt en blanding af kasserede og nye poser. I praksis kan

forsøget derfor medføre, et øget forbrug af plastfolie.

Økonomisk udgør anvendelse af plastkomprimeringsbeholderne en ekstrainvestering til indsamling af

plastaffald, der – afskrevet over 5 år – giver en forøgelse af indsamlingsomkostningerne med 1,50

kr./husstand/år. Hertil er ikke medregnet eventuelle øgede omkostninger/mindre indtægt ved afsætning.

Samlet set vurderes det, at omdeling af plastkomprimeringsbeholdere til alle husstande vil medføre en

relativt stor omkostning set i forhold til den eventuelle øgede indsamlede mængde.

4.1 Alternativ

I praksis er plastkomprimeringsbeholderen først og fremmest et hjælpemiddel for borgerne til at kunne

opsamle plastfolie mere effektivt og pladsbesparende i køkkenet. Et alternativ kan derfor være at give

borgerne mulighed for at afhente eller få leveret en plastkomprimeringsbeholder til brug i køkkenet. Det

17

kan understøtte de borgerne, der ser det som en fordel i at kunne opsamle plastfolie i

plastkomprimeringsbeholder.

Hjørring har erfaringer med denne løsning ved et forsøg med indsamling af bl.a. plastaffald i Vrå. Her

indsamles som udgangspunkt kun hård plast, men borgerne fik mulighed for også at aflevere plastfolie, hvis

de samler det i en plastpose. Denne løsning blev begrundet i, at det sorteringsanlæg, der modtager plasten

fra Hjørring, i modsætning til sorteringsanlægget på I/S Reno-Nord, ikke kan håndtere løs folie. Af de godt

1.000 husstande, der deltog i forsøg, tog ca. 300 husstande imod tilbuddet.

4.2 Anbefaling

I stedet for at uddele plastkomprimeringsbeholdere til alle husstande, vil Aalborg Kommune efter en

periode med den indsamlingsordning der pt (oktober 2016) udrulles over hele kommunen, vurdere om der

er potentiale for øget indsamling af plastfolie ved hjælp af plastkomprimeringsbeholdere.

Hvis Reno-Nords sorteringsanlæg til den tid vurderer, at de kan afsætte plastfolie i poser fra

plastkomprimeringsbeholdere, vil kommunen overveje at give borgerne mulighed for at afhente/få leveret

en plastkomprimeringsbeholder – eller eventuelt blot informere om, at sådanne kan købes – f.eks. i

byggemarkeder.

Endelig skal der ved eventuel uddeling eller udlevering af plastkomprimeringsbeholdere også indgå en

juridisk vurdering af, om kommunen må udlevere sådant udstyr gratis til borgerne. Det er der pt ikke

sikkerhed for, da det kan anses for konkurrenceforvridende for virksomheder, der sælger

affaldsopsamlingsudstyr.