Forslag til skabelon for praktikstedsbeskrivelsefiles.zite3.com/data/files/244/15/0/Praktikbeskrivelse... · Web viewSamtidig er den studerende ansvarlig for at lave referat af vejledningstimen,

PRAKTIKBESKRIVELSE

Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele:A. Beskrivelse af praktikstedetB. Uddannelsesplan for første praktikperiodeC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

a) Specialiseringsmuligheder for Dagtilbudspædagogikb) Specialiseringsmuligheder for Skole- og fritidspædagogikc) Specialiseringsmuligheder for Social- og specialpædagogik

Vejledning til udfyldelse af denne praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Praktikinstitutionen udfylder de hvide felter med oplysninger om institutionen. Under de enkelte praktikperioder udfyldes de relevante perioder med beskrivelser af hvordan man arbejder i institutionen med de angivne videns-og færdighedsmål. (De specialiseringområder institutionen ikke tilbyder, kan slettes). Den yderste kolonne udfyldes af den enkelte studerende. Den studerende skriver, hvordan han/hun vil arbejde med videns- og færdighedsmålene konkret i løbet af praktikken. Dette skal ske for hver enkel studerende og dermed bliver praktikstedsbeskrivelsent også en læringsplan for den enkelte studerende i gennem hele praktikforløbet.

A. Beskrivelse af praktikstedetSkriv i de hvide felter:

Institutionens navn: Glim Refugium

Adresse: Gammelgårdsvej 1A, Nye Glim, 4000 Roskilde

Tlf.: 46 36 90 46

E-mailadresse: [email protected]

Hjemmesideadresse: www.glim-refugium.dk

Åbningstider: Hele døgnet

Institutionsleder: Psykolog Birgitte Knuth Linnet

Praktikstedsbeskrivelse UCSJ. Udarbejdet den 3.juni 2014 1

http://www.glim-refugium.dk/

mailto:[email protected]

Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: For hurtigt overblik sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der er på praktikstedet (de 3 farver går igen nede i skabelonen for de tre forskellige specialiseringer)

Dagtilbudspædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter)

Skole- og fritidspædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter)

Social- og specialpædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) XFysiske rammer, ude og inde:Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet)

Glim Refugium er et § 107 botilbud med plads til 15 unge mennesker.Beboernes lejligheder er på 53 – 54 m2, og er forbundet via en glasgang til fælleslokaler.Fællesarealerne omfatter køkken, fjernsyns- og IT rum, et stort aktivitetsrum samt et musikøvelokale.Udendørs er der et dyrehold bestående af bl.a. heste, mohairgeder, kaniner, marsvin og katte. Arbejdet med dyrene indgår sammen med køkkenarbejdet i beboernes daglige beskæftigelse på Glim Refugium. Glim Refugium har terapeutiske tilbud i form af rideterapi og musikterapi.På Glim Refugium stilles der krav om, at beboerne deltager aktivt i fællesaktiviteter indenfor og udenfor huset.

Antal børn/unge/voksne: 15 beboere + pt. 4 eksterne borgere i dagbehandling.

Aldersgruppe: Fra 18 år – de fleste af vores beboere er i midten af 20’erne.Beskrivelse af målgruppen: Målgruppen er unge mennesker over 18 år, som har et omfattende behov for hjælp i

almindelige daglige funktioner eller i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte.Det er typisk unge med en selvskadende adfærd og suicidale tanker som har en asberger-, skizofreni- eller en borderlinediagnose.Beboeren skal have et ønske om udvikling og der skal være et udviklingspotentiale.I ønsket om udvikling ligger, at målgruppen er indstillet på at

Acceptere krav om udvikling – og dermed: Indgå aftaler om samarbejde, der har som mål at afhjælpe beboerens

problemstillinger Være aktivt til stede i botilbuddets miljø og dermed:

Tage del i forskellige former for gruppeaktiviteter, madlavning mv.Indsatsområder/ aktuelle projekter: Vi har særligt fokus på selvstændiggørelse og udvikling af sociale kompetencer. Vi


arbejder ud fra handleplaner som er udarbejdet af beboerens hjemkommune iflg. § 141.

Arbejdsmetoder:Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor.

Vi arbejder med udgangspunkt i miljøterapien, kognitivt og narrativt. Vi lægger stor vægt på relationsdannelse, da vi mener at det kan hjælpe vores beboere frem mod deres mål, som oftest er udflytning til egen bolig og at komme i gang med uddannelse eller beskæftigelse.Læs mere om dette på hjemmesiden.

Tværprofessionelt samarbejde:Faggrupper som institutionen samarbejder med.

Vi samarbejder med den enkelte beboers kommunale sagsbehandler, Psykiatrien Region Sjælland (Fjorden) samt distriktspsykiatrien.

Personalegruppens sammensætning: Psykolog, pædagoger, social/sundheds-assistenter, ergoterapeut, lærer, musikpædagog, rideterapeut.

Praktikvejlederens kvalifikationer:Hvis der er flere vejledere sættes antal ud for de forskellige kvalifikationer. Hvis der er en vejleder, sættes kryds ud de forskellige kvalifikationer.

Praktikvejleder kursus(2 dages kursus) 4

Praktikvejlederuddannelse(6-8 ugers uddannelsesforløb) 2

Andet/andre uddannelser

Forbesøgets tilrettelæggelseHvorledes inddrager praktikstedet flg. i forbesøget: Den studerendes forberedelse til forbesøget Dialog om praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplan Dialog om gensidige forventninger inden praktikkens start Introduktion til praktikstedet Straffe- og børneattest, tavshedspligt, ansættelsesbrev til lønnede praktikker

m.v. Praktikstedets forventninger til den studerende Drøftelsen af kompetencemål, viden- og færdighedsmål , uddannelsesplan og

målformuleringen Den studerendes mødeplan

Vi sætter ca. 1 time af til forbesøget med den nye studerende. Vi starter oftest med en samtale af ½ times varighed – her deltager vejleder/vejledere og forstander som regel. Derefter er der en rundvisning på institutionen inde og ude.Der udleveres en introduktionsmappe til den studerende, som forventes læst inden praktikstart. Vi oplever ofte, at den studerende møder uforberedt op til forbesøget, da han/hun

ikke på forhånd har kendskab til vores institutionstype. Under samtalen inddrager vi praktikbeskrivelsen, som vi mener må danne

udgangspunkt for at den studerende har valgt at komme i praktik hos os. Vi taler om, hvad vi forventer af den studerende og hvad den studerende kan

forvente sig af os. De gensidige forventninger er beskrevet skriftligt i introduktionsmappen.

Ved forbesøget underskriver den studerende en fuldmagt til Region Sjælland til at


indhente straffeattest. Det er juristerne i Region Sjælland som ser straffeattesten, og som træffer den endelige afgørelse i forhold til praktikstart. Den studerende informeres om tavshedspligt, og en sådan erklæring underskrives.

Ansættelsesbrev udfærdiges til lønnede studerende. Vi taler om, hvad vi forventer af den studerende og hvad den studerende kan

forvente sig af os. De gensidige forventninger er beskrevet skriftligt i introduktionsmappen.

Vi taler om hvad den studerende har gjort sig af tanker i forhold til at beskrive mål for sin praktik og for hans/hendes uddannelsesplan.

Vi tilstræber at den studerende for udleveret sin mødeplan med 4 ugers varsel. Som studerende skal man forvente morgenvagter, mellemvagter og aftenvagter i både hverdage og weekender.

De første dage på praktikstedet er planlagt. Introduktion til institutionen, hverdagens og kulturens organisering.

Vi lader altid den studerende komme ind i huset i et par dage, så den studerende kan mærke og se huset. Disse dage er den studerende sammen med enten vejleder eller 1 fastansat pædagog. I løbet af den første uge sættes der tid af til en introduktions-samtale af et par timers varighed, som tager udgangspunkt i den udleverede introduktionsmappe.

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen i forbindelse med 2/3 udtalelse Afsluttende prøveUddyb hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet

Vejleder/vejledere deltager sammen med den studerende i et virtuelt 2/3 møde med underviser fra UCSJ. Vi forudsætter at den studerende har adgang til det virtuelle medie, som UCSJ vælger skal bruges, fx SKYPE.Efterfølgende skriver vejleder 2/3 udtalelse på baggrund af mødet.Vi forventer at den studerende er med til at tage ansvar for sin uddannelse ved at have styr på vigtige datoer for praktikken.Vi støtter op om den afsluttende prøve i henhold til bekendtgørelsens formuleringer.Hvis vi er bekymrede eller oplever problemer i praktikforløbet, vil vi så vidt muligt forsøge at løse/afklare disse i samarbejde med den studerende. Kan det ikke lade sig gøre, tager vi kontakt til underviser på UCSJ.

Dato for sidste revidering: 26. september 2014.


B. Uddannelsesplan for første praktikperiodeTema: Pædagogens praksis

Pædagogisk Grundfaglighed - Pædagogens praksis – 1. praktik.Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om …….

Færdighedsmål: Den studerende kan ……..

Hvordan afspejles dette i pædagogernes praksis?Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette?

Hvordan vil jeg som studerende konkret arbejde med disse videns og færdighedsmål?

praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver,

anvende viden om praktikstedets samfundsmæssigeopgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde,

Vores pædagogiske og samfundsmæssige opgave er at:

- Udvikle beboernes sociale kompetencer. Gennem kommunikation og aktiviteter arbejder vi med at udvikle beboernes sociale kompetencer. Vi ser bredt på vores beboeres forskellige kommunikationsformer, og er bevidste om hvordan de bruger deres verbale og nonverbale sprog. Et eksempel på dette kan være, at vi fx kan have en beboer som er meget negativ i sine udtalelser – dette ser vi som et forsvar, som vedkommende har udviklet for at kompensere for svage sociale


kompetencer. Ligeledes er vi bevidste om vores eget sprogbrug, både verbalt og nonverbalt.

- Udvikle kognitive færdigheder fremadrettet mod at komme ud og bo i egen bolig.

- Udvikle kognitive færdigheder fremadrettet mod at komme ud i beskæftigelse/uddannelse

I vejledningstimerne kommer vi til at tale om vores samfundsmæssige opgave. Denne viden kommer den studerende til at bruge, når han/hun får daglige praktiske opgaver sammen med en beboer og evt. fast personale.Den studerende kommer fortrinsvis til at deltage i det aktivitetsprægede (det vil sige arbejdet med vores dyrehold og arbejdet i køkkenet) arbejde sammen med fast personale og selvfølgelig beboerne. Efterhånden som den studerende får kendskab til beboerne, forventes det også at den studerende tager initiativ til den daglige tilrettelæggelse af opgaverne.Som en forudsætning for dette skal den studerende sætte sig ind i den enkelte beboers ugeskema/arbejdsgange. Den studerende kommer til at dokumentere beboerens deltagelse i aktiviteten.

målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter,

målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske

Som en naturlig del af den studerendes daglige opgaver kommer han/hun til at være med til at målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere på den pædagogiske praksis.


metoder, Til dette bruges den studerendes arbejdsportfolio, som inddrages i vejledningstimerne, og som bruges til fælles refleksion.Derudover kommer den studerende til at være med til at dokumentere indsats og effekt i vores digitale system, Bosted.

Evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer,

Dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser,

Arbejdsportfolio bruges til dette formål. Refleksion foregår alene og fælles med vejleder.

såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssigebetydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima.

anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde.

Vi har nogle helt klare holdninger og politikker til sundhed, og vores beboere deltager sammen med pædagogisk personale (herunder studerende) i at vælge menuer og tilberedelse af en sund og varieret kost til alle.Ligeledes har vi en helt klar holdning til måltidskultur, som den studerende introduceres til, og efterlever som en del af hverdagen på institutionen.Vi er underlagt Levnedsmiddelstyrelsens regler, og arbejder for at fastholde vores Elite-Smiley. Derfor introduceres den studerende til vores hygiejneregler, og den studerende efterlever disse regler.Vi har politikker for et sundt indeklima hvor man tager hensyn til hinanden. Den studerende introduceres til dette og den studerende efterlever dette.

Anbefalet litteratur: Følgende bøger forventer vi at studerende i 1. praktikperiode læser før eller under deres praktik:


Holliday, Diana: I skyggen af det normale. En aspergers selvbiografi.Gyldendals forlag.

Søndergaard, Per Straarup: Når livet gør ondt – om selvskadende adfærd blandt unge. Kroghs Forlag.

Dyhr, Karin: Bag om Borderline. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Følgende bøger anbefales som yderligere litteratur:

Hansen, Marin m.fl.: Psykiatri – sygepleje og sygdomslære. Lærebog for SSA-elever. Kan med fordel læses af andre faggrupper. Munksgaards forlag.

Culberg, Johan: Dynamisk psykiatri. En grundbog der beskriver alle de forskellige psykiatriske lidelser. God som opslagsbog. Hans Reitzels forlag.

Liv, Strand: Fra kaos til samling, mestring og helhed. Psykiatrisk sygepleje til psykotiske mennesker. En varm og indfølende sygeplejefaglig bog. Gyldendals forlag.

Berlin, Svesker: Galskabens magt. En virkelig velskrevet bog om forståelse af psykiatriske sygdomme og specielt hvad det gør ved en selv at arbejde med dem. Hans Reitzels forlag.


Gerlach, Jes m.fl.: Psykofarmaka. Behandling af psykiske lidelser med nervemedicin. Lidt tør, men præcis fagbog om medicin og dens virkning. Psykiatrifonden.

Arhne, Marianne: Æbleblomster og ruiner.

Crafoord, Clarence: Udviklende fortrolighed

Dyhr, Karin: Glaspigen

Brugere: På kanten af det normale. Center for Autisme.

Særlige informationer om 1. praktikperiodeArbejdsplan for studerende:Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene?

Som studerende skal man forvente morgenvagter (fx 7.00 – 13.00), mellemvagter (fx 8.30 – 14.30) og aftenvagter (fx 15.00 – 21.00) i både hverdage og weekender.Som udgangspunkt arbejder den studerende ikke alene, men som den studerende udvikler sig kan man få opgaver alene med en eller flere beboere i eller uden for huset. Et eksempel på dette kan være bustræning med et par beboere til Roskilde eller kørsel til lægebesøg og lign.Den studerendes placering på praktikstedetTilknytning til gruppe/stue/afdeling.

Den studerende kommer til at arbejde i hele huset, i aktiviteten i køkkenet og udendørs i aktiviteten med Dyreholdet.

Organisering af praktikvejledningHvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt?Hvordan inddrages den studerendes logbog?

Vi tilstræber praktikvejledning 1 time om ugen. Den studerende afleverer en dagsorden til vejleder senest 2 arbejdsdage før vejledningstimen, så vejleder har mulighed for at forberede sig på vejledningen.


Samtidig er den studerende ansvarlig for at lave referat af vejledningstimen, som underskrives af både den studerende og vejlederen.Den studerende er medansvarlig for at finde tider i kalenderen, hvor det kan lade sig gøre. Til vejledningstimen skal den studerende medbringe den del af sin arbejdsportfolio, som vedkommende ønsker at dele med sin vejleder - den bruges som udgangspunkt for fælles refleksion. Enkelte vejledningstimer kan være undervisningspræget, hvis der er et emne som den studerende ønsker et dybere kendskab til. Sådanne undervisningsprægede vejledningstimer kan være fælles med evt. andre pædagogstuderende eller social- og sundhedsassistentelever.I 1. praktik arbejder studerende på institutionen i 30 timer ugentligt. Derudover foregår udarbejdelse af arbejdsportfolie og prøveportfolio i den studerendes fritid. Vejleder er selvfølgelig tilgængelig i at hjælpe med portfolioerne og forberedelse til den afsluttende prøve, men selve arbejdet foregår som en ”lektie” – ligesom læsning af relevant litteratur foregår som ”lektie” i fritiden.

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiodea) Dagtilbudspædagogik

Kompetenceområde: Relation og kommunikation – 2. praktikPædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0–5-årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv.Kompetenceområdet retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation.Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer.Vidensmål: Færdighedsmål: Hvordan afspejles dette i Hvordan vil jeg som studerende


Den studerende har videnom …….

Den studerende kan …….. pædagogernes praksis?Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette?

konkret arbejde med disse videns- og færdighedsmål?

det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov,

tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation,

samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling,

skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet,

dialog og professionel kommunikation,

kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger,

leg, legeteori og legekulturer rammesætte børns leg,kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse ipædagogisk praksis

målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og

omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde.

tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse

Anbefalet relevant litteratur:

Dagtilbudspædagogik 3. praktik


Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling – 3. praktikOmrådet retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis.Vidensmål: Den studerende har viden om …….


Hvordan afspejles det i pædagogernes praksis?Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette?


samfundsmæssige og institutionelle problemstillingerforbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud,

identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udviklingog kvalitet,

leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling,

udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiskebørnemiljø,

forandringsprocesser og innovation,

bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag,

inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og

inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og


forandringsprocesser, forandringsprocesser,didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og

sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoderog udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksionover pædagogisk praksis og

førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp.

Anbefalet litteratur:

Særlige informationer om 2. og 3. praktikperiodeArbejdsplan for studerende:Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene?

Den studerendes placering på praktikstedetTilknytning til gruppe/stue/afdeling.

Organisering af praktikvejledningHvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt?Hvordan inddrages den studerendes logbog?



C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiodeb) Skole- og fritidspædagogik

Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum – 2. praktik.Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod børn og unge i 6-18 års alderen. De har i særlig grad viden om børns og unges udvikling, læring samt didaktik og dannelse. Pædagogen har kompetencer til at indgå i skolens samlede aktivitetsområde, herunder i undervisningen samt i det fritidspædagogiske område.Kompetenceområdet retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole- og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis.

Kompetencemål: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom.Vidensmål. Den studerende har viden om…


Hvordan afspejles dette i pædagogernes praksis?Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi?Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette?


professionsfaglig kommunikation, argumentation og samarbejde

kommunikere og samarbejde professionelt med forældre, kolleger, lærere og andre relevante aktører,

ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse,

motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring,

didaktik og metodik knyttet til læring,

redegøre for sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogiske


praksis,bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og udvikling,

tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn og unges perspektiv,

omsorg, sundhedsfremmendeog forebyggende arbejde

tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed, og

6-18 åriges forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlig behov.

tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børn og unges forudsætninger og udviklingsmuligheder

Anbefalet relevant litteratur:

Skole- og fritidspædagogikKompetenceområde: Samarbejde og udvikling – 3. praktik.Området retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver.Kompetencemål: Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes.Vidensmål. Den studerende har viden


Hvordan afspejles dette i pædagogernes praksis?Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette?



institutionelle og organisatoriske rammer for det skole- og fritidspædagogiske arbejde,

agere professionelt inden for de givne institutionelle og organisatoriske rammer for området,

tværprofessionelt samarbejde med lærere og andre faggrupper, herunder teamsamarbejde og kollaborative fællesskaber,

analysere, vurdere og agere på faglige udfordringer i samarbejdet med lærere og andre faggrupper,

praktikstedets organisation i forhold til tværprofessionelt samarbejde,

indgå i samt analysere og vurdere praktikstedets tværprofessionelle samarbejdspraksis,


deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag,

didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering,

sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis

førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælpAnbefalet litteratur:

Særlige informationer om 2. og 3. praktikperiodeArbejdsplan for studerende:Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene?

Den studerendes placering på praktikstedet


Tilknytning til gruppe/stue/afdeling.

Organisering af praktikvejledningHvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt?Hvordan inddrages den studerendes logb


C. Uddannelsesplan anden og tredje praktikperiodec) Social- og specialpædagogik

Kompetenceområde: Relation og kommunikation - 2. praktik

Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at indgå i social- og specialpædagogisk arbejde med mennesker i forhold til tre overordnede målgrupper:

A. Børn og unge med særlige behov.

B. Mennesker med sociale vanskeligheder.

C. Mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelserKompetenceområdet retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis.

Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag.Vidensmål: Den studerende har videnom …….


Hvordan afspejles dette i pædagogernes praksis?Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi?Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette?


kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale

kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til

Samtaler og relationsdannelse foregår for denstuderendes vedkommende i de dagligdags ak-tiviteter og gennem opgaver med beboerne.


mennesker i udsatte positioner, Individuelle samtaler i lukkede rum mellem en studerende og en beboer kommer ikke til at foregå, da dette arbejde foregår mellem bebo-ere og fastansat personale med terapeutisk indsigt.Vores kommunikationsform på institutionen erpræget af at vi er bevidste om vores rolle somrollemodel for beboeren. Den bygger på denrelation som vi hver især har opbygget med den enkelte beboer. Derfor skal en ny studerende lægge ud meden professionel kommunikationsform, som såbevidst kan udbygges i løbet af praktikken.Ofte er vores kommunikationsform præget afhumor – og vi forventer at den studerende kantolke, hvornår vi er alvorlige og hvornår vi bruger humoren bevidst. Ikke mindst forven-ter vi, at den studerende tør spørge i per-nalegruppen, hvad vi reelt mener.

professionsetik og pædagogiske værdier,

analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber,

På vores personalemøder og i hverdagen arbejder vi med en kultur i huset som afspejler en positiv tilgang til beboerne. Vi ønsker at undgå at beboeren placerer sig i miljøet iklædt deres gamle rolle som de har tilegnet sig tidligere i deres liv.Fx kan vi have en ny beboer som møder os med en negativ energi. Vi vælger bevidst ikke at følge denne negativitet, men forsøger at vise beboeren en mere positiv tilgang til livet.Vi er bevidste om vores magtposition i forholdet mellem beboer og personale. Vi tilstræber et højt niveau af ligeværd med respekt for institutionens kultur og rammer.

konflikt- og voldsforebyggelse, vurdere konflikter, forebygge Vi arbejder bevidst med konflikt- og


konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd,

og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder,

voldsforebyggelse. Konflikter kan ikke undgås, og i disse situationer arbejder vi på at være tydelige rollemodeller. Vi har en tydelig struktur som den studerende introduceres til.Som udgangspunkt skal den studerende ikke stå alene i en konfliktsituation, men som lønnet studerende indgår man i vores normering. Derfor kan man i løbet af sin praktik være i en aftenvagt sammen med 1 fastansat medarbejder, som er optaget et andet sted i huset. Så må man håndtere konflikten alene, og samle op på den med sin kollega efterfølgende.

bevægelsesmæssige, musiske,æstetiske og kreative processersbetydning i den socialpædago-giske praksis

tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv

På Glim Refugium prioriterer vi aktiviteter, som kan styrke beboernes udvikling af deres sociale kompetencer. Formiddagene er planlagt med obligatoriske aktiviteter, hvilke den studerende skal deltage på lige fod med fast personale. Eftermiddage og aftener er til fri disposition for at lave planlagte eller spontane aktiviteter for beboerne. I samarbejde med vejleder kan den studerende lave aktiviteter i disse tidsrum, helst som åbne tilbud til hele beboergruppen, eller undtagelsesvist for en mindre gruppe.Vi råder over et stort udendørsområde som kan bruges til bevægelsesmæssige aktiviteter. Vi er veludstyret med musikinstrumenter, da dette er en del af vores terapeutiske tilbud. Æstetik betyder meget for institutionen som helhed og vi har rige muligheder for kreative udfoldelser.


Den studerende kan være med i alle faser af aktiviteten. Den største udfordring vil ligge i motivationsarbejdet for at få vores beboere til at deltage i aktiviteten.Den studerende skal efterfølgende evaluere aktiviteterne sammen med vejleder.

hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv.

vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring.

Vi bruger digital dokumentation for vores arbejde med beboerne.Som studerende på Glim Refugium får du adgang til dette program, og du kommer til at bruge det dagligt til at holde dig ajour med udviklingen og til at dokumentere dit arbejde. Du vil få indblik i hvordan vi arbejder med digitale handleplaner og mål for den enkelte beboer.

Anbefalet relevant litteratur:Følgende bøger forventer vi at studerende i 1. praktikperiode læser før eller under deres praktik:



Dyhr, Karin: Bag om Borderline. Nyt Nordisk Forlag Arnold BusckPraktikstedsbeskrivelse UCSJ. Udarbejdet den 3.juni 2014 22

I forhold til vejledningstimerne vil du få til opgave at tilegne dig viden om sygdomsbaserede problematikker. Når du afslutter din praktik skal du have viden om følgende områder:

Psykoser og psykotiske symptomer Depressioner Projektiv identifikation Konfliktnedtrapning Beboerens og eget kropssprog Situationsfornemmelse Empati Sociale kompetencer og social adfærd Angst Lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien












Social- og specialpædagogik 3.praktik

Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling – 3. praktikperiode.

Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører.Vidensmål: Den studerende har viden om …….


Hvordan afspejles dette i pædagogernes praksis?Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? Hvordan understøtter vi den



studerendes læring indenfor dette?

institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser,

agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer,

Vores kultur og vores miljøterapeutiske tilgangsætter en klar ramme for vores pædagogiske og terapeutiske arbejde.Vi oplever ofte, at nye beboere ønsker at på-virke rammen og sætte en dagsorden for heleinstitutionen. Dette kan ses som et symptompå en adfærd, som de har tilegnet sig, for atopnå en status i tidligere livssituationer – det kan fx være tiltag som direkte ekskluderer andre beboere fra fællesskabet.Vi ønsker at lære beboeren at kunne ”indordne” sig under nogle rammer som fordrer en for beboeren positiv rolle – og lærebeboeren at navigere i denne rolle til gavn forfællesskabet.Beboeren skal ikke have ejerskab af bestemtepersonaler, og vi har en tydelig politik for, hvordan personale og beboere omgås hin-anden.

forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder,

foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet

På Glim Refugium arbejder vi med et højt fagligt niveau – og vores efteruddannelser dækker et bredt udvalg af social- og specialpædagogiske tilgange og metoder. Overordnet arbejder vi alle ud fra miljøterapi, og beboerne kan tilbydes narrative og kognitive terapeutiske samtaler. Derudover arbejder vi med NADA (øreakupunktur) og musikterapi og rideterapi.

tilgrænsende fagligheder og indgå i tværprofessionelt Personalegruppen er sammensat af


rammerne for tværprofessionelt samarbejde,

samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger,

forskellige professioner – udover pædagoger er vi social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut, lærer og psykolog.Det giver os en bred faglig viden, og vi er i hverdagen bevidste om hvem der er bedst til forskellige opgaver. Vi samarbejder med Distriktspsykiatrien.Som studerende vil du helt naturligt indgå i dette tværprofessionelle samarbejde, og vil lære at navigere med respekt for de forskellige faggruppers kompetencer og begrænsninger.

opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende,

redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde

Den studerende skal være bevidst om sin egen faglighed og bliver udfordret med opgaver og ansvar i forhold til vedkommendes ressourcer.


deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag,

Inden for vores rammer kan den studerende være innovativ og eksperimenterende i samarbejde med vejleder/kollegaer og ledelse.

didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og

sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis

Den studerende kommer til at være med til at formulere mål for enkelte beboere, ud fra den beskrevne opgave fra kommunen. Den studerende kommer til dagligt at dokumentere og evaluere på målene. Vores dokumentationsprogram giver os mulighed for at lave statistikker over målene, hvilket vil ligge til grund for refleksion både over den pædagogiske praksis, og over egen og kollegaers indsats og også over beboerens indsats.


førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp

Vi forudsætter at den studerende har et gyldigt førstehjælpsbevis, og at den studerende vil være i stand til at udføre førstehjælp hvis det bliver nødvendigt.Vi ser jævnligt tegn på selvskadende adfærd. Vores arbejde går ud på at motivere beboeren til at stå imod behovet for at udføre selvskadende adfærd. Når det alligevel opstår, har vi tydelige politikker i forhold til, hvordan vi håndterer dette. Den studerende vil blive klædt på til at kunne hjælpe beboeren efter at han/hun har udført den selvskadende handling.

Anbefalet litteratur:

Følgende bøger forventer vi at studerende i 1. praktikperiode læser før eller under deres praktik:



Dyhr, Karin: Bag om Borderline. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

I forhold til vejledningstimerne vil du få til opgave at tilegne dig viden om sygdomsbaserede problematikker. Når du afslutter din praktik skal du have viden om følgende områder:


Psykoser og psykotiske symptomer Depressioner Projektiv identifikation Konfliktnedtrapning Beboerens og eget kropssprog Situationsfornemmelse Empati Sociale kompetencer og social adfærd Angst Lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien












Særlige informationer om 2. og 3. praktikperiodeArbejdsplan for studerende:Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene?Som studerende skal man forvente morgenvagter (fx 7.00 – 13.00), mellemvagter (fx 8.30 – 14.30) og aftenvagter (fx 15.00 – 21.00) i både hverdage og weekender.Som udgangspunkt arbejder den studerende ikke alene, men da den lønnede studerende indgår i vores normering, vil der være tidspunkter på en vagt hvor man risikerer at skulle arbejde alene. Vi vil forinden vurdere om det er forsvarligt ud fra den studerendes erfaring og kompetencer, og ud fra den aktuelle sammensætning af beboergruppen.I takt med den studerendes udvikling kan man få opgaver alene med en eller flere beboere i eller uden for huset. Et eksempel på dette kan være bustræning med et par beboere til Roskilde eller kørsel til lægebesøg og lign.

Den studerendes placering på praktikstedetTilknytning til gruppe/stue/afdeling.Den studerende indgår i vores normering og kommer til være på hele institutionen. Den studerende skal efter introduktion kunne varetage praktiske opgaver både indendørs og pasning af vores dyrehold.


Organisering af praktikvejledningHvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt?Hvordan inddrages den studerendes portefolie/logbog?Vi tilstræber praktikvejledning 1 time om ugen. Den studerende afleverer en dagsorden til vejleder senest 2 arbejdsdage før vejledningstimen, så vejleder har mulighed for at forberede sig på vejledningen.Samtidig er den studerende ansvarlig for at lave referat af vejledningstimen, som underskrives af både den studerende og vejlederen.Den studerende er medansvarlig for at finde tider i kalenderen, hvor det kan lade sig gøre. Til vejledningstimen skal den studerende medbringe den del af sin arbejdsportfolio, som vedkommende ønsker at dele med sin vejleder - den bruges som udgangspunkt for fælles refleksion. Enkelte vejledningstimer kan være undervisningspræget, hvis der er et emne som den studerende ønsker et dybere kendskab til. Sådanne undervisningsprægede vejledningstimer kan være fælles med evt. andre pædagogstuderende eller social- og sundhedsassistentelever.I 2. og 3. praktik arbejder studerende på institutionen i 32,5 timer ugentligt. Derudover foregår udarbejdelse af arbejdsportfolie og prøveportfolio i den studerendes fritid. Vejleder er selvfølgelig tilgængelig i at hjælpe med portfolioerne og forberedelse til den afsluttende prøve, men selve arbejdet foregår som en ”lektie” – ligesom læsning af relevant litteratur foregår som ”lektie” i fritiden.


Documents

Forslag til skabelon for praktikstedsbeskrivelsefiles.zite3.com/data/files/244/15/0/Praktikbeskrivelse... · Web viewSamtidig er den studerende ansvarlig for at lave referat af vejledningstimen,