& HELHEDSPLAN

– og anbefalinger til arbejdet med netværksbaseret byudvikling

FORTÆLLINGER FRA ET OMRÅDELØFT

0302 Sundholmskvarterets OmrådeløftInformation

INFORMATION OM PUBLIKATIONEN

Udgivet juni 2014

Udarbejdet af:

Fotos:Marie Joensen, SocialRespons og Sundholmskvarterets Områdeløft

Illustrationer:Stine Renberg

Tryk:nofoprint.dk

SocialRespons’ publikationer kan frit citeres med angivelse af kilden. Ved gengivelse af publikationen modtages produktet gerne af SocialRespons.www.socialrespons.dk

0504 IndledningIndledning

INDLEDNINGDenne publikation er resultatet af et kvalitativt evalueringsforløb foretaget af SocialRespons for Sundholmskvarterets Områdeløft. Den henvender sig til borgerdrevne netværk, der arbejder med byudvikling, og andre, der har interesse for netværksbaseret byudvikling.

Fra 2008 til 2014 har Sundholmskvarterets Område-løft arbejdet med at skabe en øget bykvalitet i gader, parker, på stier og pladser samt på selve Sundholmen. Centralt står nu de netværk af borgere, der skal føre byudviklingen videre efter Områdeløftets afslutning. Det er disse netværk, der er særligt fokus på i denne evaluering.

I kvarterplanen har der både været fokus på konkrete fysiske forandringer og på sociale forbedringer. Med denne evaluering står det klart, at netop de sociale forbedringer har været centrale for mange af bebo-erne i området, og det er derfor et naturligt omdrej-ningspunkt i flere af deres personlige fortællinger, som bringes i denne udgivelse.

Fortællingerne synliggør den sociale værdi, der er skabt. En værdi, der omfatter bedre muligheder for at være sammen og for at bruge byrummet til at udfolde sig både fysisk og socialt.

Evalueringen har omfattet historiefortællerwork- shops, hvor en række borgere engageret i lokale netværk, samt sekretariatet i Områdeløftet har for-talt om de personlige forandringer, de har oplevet gennem deres engagement. Herefter har en gruppe af de tætte strategiske samarbejdspartnere udvalgt og diskuteret de personlige fortællinger. Derudover er flere centrale ressourcepersoner i området blevet interviewet med henblik på at fortælle om deres erfaringer med Områdeløftet, samt viderebringe deres anbefalinger til de fremtidige netværk.

I denne publikation præsenteres syv centrale temaer, der samler analytiske pointer fra historiefortællerworkshops, diskussioner og interview (se læsevejledning på side 10 -11).

I analysen er hvert tema blevet kædet sammen med én af fortællingerne for at fremhæve den personlige fortælling og den oplevede sociale værdi. Flere fortællinger fra historiefortællerworkshopsene kan læses i sidste del af udgivelsen.

God læsning.

Områdefornyelsen er et tiltag under Mini-steriet for By, Bolig og Landdistrikter, der gennemføres i problemramte byområder med henblik på at igangsætte en positiv udvikling

FORTÆLLINGER MED FOKUS PÅ NETVÆRKNetværk har været centralt i Områdeløf-tet, da det hele tiden har været en del af planen at gøre områdeløftets sekretariat overflødigt. Der er blevet nedsat en net-værksarbejdsgruppe, der går på tværs af Helhedsplanen og Områdeløftet. De har udarbejdet en netværksstrategi og har støttet netværkene, så de nu kan fortsætte arbejdet med den positive byudvikling

0706 Sundholmskvarterets områdeløftSundholmskvarterets områdeløft

Sundholmskvarterets Områdeløft startede i 2008 og sluttede i 2014 og har haft til formål at vende en negativ udvikling i kvarteret til en positiv ud-vikling af det sociale miljø, kulturlivet og livsvilkårene for beboerne. Blandt andet gennem etablering og forbedring af bynatur, byrum og kunst.

Borgerdeltagelse og lokalt engagement har været helt centralt i arbejdet med at løfte Sundholmskvarteret. I startfasen blev der gennem workshops og møder med borgerne produceret en omfattende kvarterplan, der lagde visionen og planen for de mange projekter, der sidenhen er blevet gennemført.

Mod afslutningen af projektperioden var over 200 projekter igangsat. Her kan blandt andet fremhæves fornyelsen af Skotlands Plads, igangsættelsen af Kornblomstparken og Amager Fælled Skoles bypark, mere kunst i det offentlige rum og byhaven på Sundholm. Udover de fysiske aftryk har flere af borgernetværkene etablereret sig som foreninger og er på den måde med til at videreføre visionerne og drømmene for Sundholmskvarteret.

SUNDHOLMSKVARTERETS OMRÅDELØFT

SOCIAL KAPITAL - BONDING, BRIDGING OG LINKINGI Sundholmskvarterets Områdeløft er arbejdet med at sikre netværks- baseret byudvikling sket inden for en teoretisk ramme af social kapital og begreberne: bonding, bridging, linking (Firth, Maye, & Pearson, 2011*). Det betyder, at alle projekter og tiltag, der blev igangsat, skulle øge den sociale kapital på ét eller flere af de tre områder.

Bonding omhandler kontakt i de tætte relationer, i dette tilfælde f.eks. internt i netværket eller naboerne imellem. Bridging handler om at bygge bro på tværs af netværk eller grupper af personer. For eksempel når en formand for skolebestyrelsen laver en alliance med en formand for en beboerforening. Linking sker ved at overskride de horisontale linjer og skabe kontakt mellem for eksempel netværk og politikere. * Firth, Chris, Damian Maye, og David Pearson. »Developing “community” in community gardens.« Local Environment: The International Journal of Justice and Sustainability, 2011

0908 NetværkeneUdvalgte aktører

UDVALGTE AKTØRER DU MØDER I DENNE PUBLIKATIONRessourcepersoner: Personer (private og professionelle), der har bidraget aktivt til byudviklingsarbejdet i Sundholmskvarteret. Udvalgt af Område- løftet til at deltage som respondenter i denne evaluering.

Netværksarbejdsgruppen: Nedsat af styregruppen med henblik på at støtte og styrke de borgerdrevne netværk i Sundholmskvarteret. Har stået for udarbejdelse af områdets netværksstrategi.

Styregruppen: Styregruppen for Sundholmskvarterets Områdeløft. Består af 25 medlemmer.

Sundholm: Område i Sundholmskvarteret. Tidligere arbejdsanstalt. Huser i dag forskellige tilbud til socialt udsatte borgere, som lever i hjemløshed, i afhængighed og/eller har psykiske problemer

Amager Fælled Skole: Nabo til Sundholm. Ansatte har samarbejdet tæt med områdeløftet blandt andet om realisering af Amager Fælled Skoles Bypark.

Peder Lykke Skolen: Ligger i Sundholmskvarteret. Ansatte har samar- bejdet med områdeløftet om blandt andet udviklingen af området Birketinget og Multibanen.

Fabrikken for Kunst for Design: Ligger på Sundholm og er et produktions- og videnscenter, hvor professionelle kunstnere og designere arbejder.

Kvarterhuset: Lokalt kulturhus og mødested for beboere i Holmbladsgade- kvarteret. Huser blandt andet også områdets bibliotek.

Amager Vest Lokaludvalg: Lokalpolitikere i bydelen. Borgernes link mellem bydelen og Københavns Rådhus.

Den boligsociale helhedsplan: En projektbaseret indsats, der skal skabe forebyggelse og social udvikling i udsatte almene boligområder.

Aktivgruppen Kornblomstparken: Beboere, der medvirker i realiseringen af Kornblomstparken og skaber aktiviteter i parken.

Skotlands Plads netværket: Beboere, der arbejder på at styrke udviklingen af og fællesskabet omkring pladsen.

Birketingets netværk: Borgere, der arbejder for at gøre området Birketinget til et bedre sted at bo gennem tæt samarbejde med Peder Lykke Skolen.

Samarbejdsforum Sundholm: Brugere, naboer og ansatte på Sundholm, der arbejder med at skabe aktiviteter på tværs af de mange institutioner på Sundholm.

Byhaven på Sundholm: Drives og bruges af frivillige. Et frirum, hvor meget forskellige mennesker kan mødes og være sammen om et fælles, positivt fokus.

Gadelauget: Beboere fra Norgesgade, Sverrigsgade, Hallandsgade og Kongedybet, der arbejder for at skabe et aktivt nærmiljø.

Foreningshuset Sundholmsvej 8: Fysisk og organisatorisk ramme, der skal understøtte det fortsatte arbejdet med at udvikle Sundholmskvarteret.

NETVÆRKENE I SUNDHOLMSKVARTERET

10 11LæsevejledningLæsevejledning

TEMASamler de centrale analytiske pointer fra fortællinger, diskussioner og interviews med netværksdeltagere og udvalgte ressourcepersoner

SÅDAN SKAL DU LÆSE PUBLIKATIONEN

Anbefalinger til borgerdrevne netværk, der arbejder med byudvikling

Anbefalinger til personer, der har interesse i netværksbaseret byudvikling

Personlige fortællinger fortalt og udvalgt under workshopsforløb med netværks- detagere og ressourcepersoner

1312 Stærke netværkStærke netværk

STÆRKE NETVÆRK

Da vi satte fokus på netværkene, kom der mere aktivisme i det. Det blev meget mere gruppearbejde og udveksling af ideer, og mange kom til orde – også nogen af de unge. Pludselig kom der nogle dialoger og snakke, som ellers ikke var kommet i styregruppen. – Kim, netværksarbejdsgruppen i Sundholmskvarterets Områdeløft

I Sundholmskvarteret har arbejdet med netværk været en central del af indsatsen i de sidste tre år. Efter Områdeløftets afslutning skal aktiviteterne videreføres i de lokalt forankrede netværk. Netværkenes styrke er, at de kan samle borgere på tværs af interesser, boligformer og sociale gruppe-ringer. Det kræver, at de fortsat videreudvikles og er synlige i lokalområdet, samt giver plads til forskellige former for engagement.

Jeg tror godt, man kan være lidt mere netværksbaseret og projekt- specifik. Hvis man gerne vil lægge nogen kræfter i noget i tre uger og ikke orker styregrupper, så skal det være nemmere at engagere sig. Jeg tror, byrummet ville udvikle sig endnu mere, hvis man har plads til det ad hoc betingede og netværksbaserede. – Tina, Stadsarkitekt Københavns Kommune

“

“

AT DET HAR HAFT EN EFFEKT – DET ER FANTASTISKPedram er 24 år og er flyttet til Sundholmskvarteret for 2,5 år siden. Han kom hurtigt med i Områdeløftets styregruppe. Ud over styregruppen er Pedram engageret i netværket omkring Birketinget og aktiv i netværks- arbejdsgruppen.

Da jeg flyttede hertil, kendte jeg ikke meget til Amager. Igennem mit arbejde i netværkene har jeg lært rigtig mange mennesker at ken-

de, og jeg føler mig meget hjemme.

Netværksarbejdsgruppen blev nedsat som en arbejdsgruppe, der kunne hjælpe styregruppen med at udføre det forankrings- arbejde, der er nødvendigt i kvarteret. I gruppen udarbej-dede vi en netværksstrategi med visioner for, hvordan vi kan hjælpe de lokale netværk med at blive i stand til at udføre de opgaver, de nu vil, uden at de skal hjælpes af sekretariatet. Vi har afholdt workshops for eksisterende og mulige nye netværk. Emnerne var blandt andet formulering

af formål og mål for deres arbejde, hvordan man skriver en fondsansøgning eller formulerer en mail til en borgmester.

Vi prøver altid at give de lokale netværk midlerne til at kunne gøre tingene selv, og det har givet folk et skub. Vi har prøvet at lave

rammerne og gøre det nemmere for dem, som måske ikke har så meget tid i hverdagen til at involvere sig. Efterfølgende har flere takket og fortalt, at det har hjulpet deres netværksarbejde. Det, at man har lagt energi i noget, og at det så har haft en effekt, er fantastisk. Om vi kunne have set de samme lokale netværk i dag, hvis netværks- arbejdsgruppen ikke havde eksisteret, det kan jeg ikke sige, men jeg håber da, at de er her og lever, fordi vi også har været her.

Jeg blev aktiv, fordi jeg gerne ville gøre en forskel det sted, jeg bor, og det håber jeg også, at jeg har gjort

“

14 15

Gør det muligt for borgere at engagere sig på forskellige niveauer.

Skab et sted, hvor netværkene og udefrakommende kan hente viden og inspiration.

Fasthold engagement mellem aktivi-teter – brug tovholder og/eller sociale medier.

Sundholmskvarterets Om-rådeløft har haft til huse på Sundholmsvej 8. Når

Områdeløftet ophører, er det meningen, at deres lokaler efterlades til et foreningsdrevet hus, hvor netværkene i kvarteret kan mødes. Flere respon-denter, professionelle såvel som frivillige, har fremhævet et velfungerende mødested som afgørende for netværkenes overlevelse. Der skal være en fysisk ramme, hvor det er nemt at komme ind og få overblik over, hvor man kan engagere sig, og hvad der sker i området. Særligt fordelagtigt er det, hvis det er tæt på centrale professionelle aktører i området, der kan støtte op om netværksarbejdet.

Det er ikke alle, der kan eller har interesse i at involvere sig i langsigtede arbejdsprocesser. Det at skabe plads til forskellige former for engagement i netværksarbejdet åbner op for andre typer borgere og dermed andre aktiviteter i lokalområdet. Det kan sikre en dynamisk og demokratisk byudvikling. Arbejd mod, at alle kan få lov at udfolde deres aktiviteter og dermed skabe øget opmærksomhed om jeres arbejde i kvarteret.

En professionel tovholder på netværk kan være med til at fastholde engagementet mellem møder og aktiviteter. Overvej derfor at finde en lokal institution, som kunne have interesse i at støtte jeres aktiviteter gen-nem medarbejdertimer. Vær også opmærksom på at bruge sociale medier, som for eksempel App’en Friværk, til at fastholde engagement mellem møder og til at opdatere hinanden på tværs af netværksaktiviteterne.

Arbejd målrettet med selvledende netværk fra start til slut.

Skab fysiske rammer, hvor netværkene kan møde hinanden og få støtte og sparring, som for eksempel et foreningshus.

Få fra start fat i centrale aktører i området – lav et res-sourceatlas.

I Sundholmskvarteret har der været gode erfaringer med at udarbejde en netværksstrategi. At arbejde med en

netværksstrategi fra starten kan være en måde at sikre netværkenes tilblivelse og forankring. Stærke

netværk sikrer borgerdreven udvikling gennem tydelige rammer for engagement. Netværkene skal styrkes, så de er i stand til at klare sig selv, og kan støttes løbende via kurser og fysiske rammer til at samles i. I Sundholmskvarteret har en borgerdrevet netværks- arbejdsgruppe støttet de lokale netværk via sparring og kurser. Dette arbejde har fået god feedback fra netværksdeltagerne og kan styrkes yderligere i fremtiden.

Få fra start fat i centrale aktører i området, der kan støtte op om netværks- arbejdet. Det kan for eksempel være lokalpolitikere, skole- eller institutons- ledere, biblioteket eller personer fra det lokale erhvervsliv. Mapping af ildsjæle i området og af de temaer, der allerede optager beboerne, kan fungere som udgangspunktet for at danne netværk, der fanger borgerne.

Stærke netværk Stærke netværk

16 17Partnerskaber på tværsPartnerskaber på tværs

JEG BLIVER GLAD AF AT SE 20 UNGER UDEN OPSYNOle er lærer på Peder Lykke Skolen. Han har været en af de stærke kræfter i arbejdet med at etablere Multibanen, der kan bruges af børn og unge til forskellige sportsaktiviteter.

Multibanen er blevet en platform for at mødes på tværs. Både idrætsforeningerne og de omkringliggende institutioner bruger

faciliteterne, og vi bruger det i idrætsundervisningen på skolen. Fabrikkens kunstnere har udstillet der, og en 10. klasse fra Amager Fælled Skole har lige udsmykket boldbanen. Det er fantastisk. Der foregår alt. Hvis man kan holde fast i den proces, hvor man henter noget hos hinanden, så er man nået langt.

Jeg tog udgangspunkt i det, jeg selv brændte for, og bort-set fra startvanskeligheder med bål og brand, der resulterede i et borgermøde, så er det gået godt.

Banen er helt tilbage fra min egen barndom, jeg har selv løbet rundt derovre. Den var ikke belyst og havde dårlig asfalt. Det

havde jeg lyst til at gøre noget ved. I dag er der et godt underlag, og banen er belyst, så den kan bruges fra tidlig morgen til sen aften

– også om vinteren. Man kan spille både fodbold, basketball og floorball, og der er et helt skur med legeting. Det er jo skønt at komme forbi i dag og se, at der løber 20 unger rundt uden, at der egentlig er noget opsyn. Med boldbanen har vi skabt et frit rum. I modsætning til tidligere er børne- livet i dag jo meget styret af voksne, men på boldbanen kan børnene lære, at der ikke altid skal være en voksen, når man spiller fodbold. Så på den måde bliver den også et led i en læreproces.

Det gør mig virkelig glad at se, at mange forskellige parter bruger boldbanen, og samtidig at se, hvordan resten af kvarteret også blomstrer op sideløbende.

Målet var, at for-eninger også kan bruge banen til at trække børn til deres aktiviteter“

PARTNERSKABER PÅ TVÆRS

Ved at forskellige aktører i lokalområdet bringes sammen, bliver vi opmærksomme på det store interessefællesskab, der er. Når vi er fælles om projekterne, kan vi med hver vores bidrag skabe fælles udvikling. – Yasar, skoleleder Amager Fælled Skole

At skabe en platform for partnerskaber på tværs af organisationer, institu-tioner og andre lokale aktører fremhæves af flere af respondenterne som et godt redskab til en bæredygtig udvikling af lokalområdet. Partner- skaber og samskabelse i byfornyelsesprojekter sikrer en fælles udvikling for området, hvor behov og ønsker rammes bredt. Samtidig styrkes både de enkelte lokale institutioner og organisationer og det lokale fællesskab.

Helt konkret er det også fedt, at hærværk er faldet stort set 100%. Det er fordi, skolerne har været involveret, og folk har været her. Vi har haft åbent hus, som var støttet af Områdeløftet, hvor alle kunne komme. Vi er blevet synlige, og folk ved, hvem vi er. – Camilla, kunstner på Fabrikken

Det er jo svært i kommunen at kunne koble alle parterne sammen. Når det gøres, skaber Områdeløftet resultater, som har en social konse-kvens, en fysisk konsekvens og en sundhedsmæssig konsekvens. – Tina, stadsarkitekt, Københavns Kommune

Det de har gjort her med at lægge sig op af andre, der var her i forvejen, er rigtig godt. Områdeløft skal lægge sig op af Helhedsplanen og Lokaludvalgene. Det skaber en vedvarende forandring. Et eksempel på det er foreningshuset, Sundholmsvej 8. – Tanja, Boligsocialchef i VIBO

“

“““

18 19

Gå målrettet efter at skabe projekter, der kan samle flere parter.

Hold et kontinuerligt fokus på de lokale institutioner og organisationer, og søg

at lave aktiviteter, der er givende for dem, så de kan mødes på tværs.

Anerkend at projekter, hvor flere parter skal tilgodeses kan være konfliktfyldt, lær derfor at håndtere konflikter.

Skab netværk og mødeformer, der imødekommer de profes- sionelle aktørers muligheder

og behov for deltagelse.

Lokale organisationer og institutioner i Sundholmskvarteret har oplevet store fordele ved at blive inddraget i byudviklingsarbejdet. Nogle frem-hæver strukturelle forandringer, såsom faldende hærværk, fordi folk i området gøres opmærksomme på, hvad der ligger bag murene. Andre fremhæver større engagement i deres aktiviteter, samt fælles partnerskaber med andre lokale aktører og mulighed for øget politisk bevågenhed til at komme ud med egen dagsorden.

Lokalområdet styrkes også af, at de lokale aktører samarbejder på tværs. Beboere i området bliver hermed opmærksomme på det lokale liv og på de muligheder, de har for at engagere sig i og dyrke deres lokalområde.

Lokale aktører kan bruge samarbejdet med borgerdrevne netværk til at fremme egne dagsordner. For eksempel kan en fælles aktivitet give mediedækning og politisk bevågenhed, som de kan bruge til at få fokus på egne mærkesager.

Prioritér samarbejdet mellem lokale aktører.

Hav særligt øje for projekter, der samler borgergrupper og lokale aktører - også selvom det er projekter, der måske ikke er umiddelbar interesse for.

Fokusér på projekter, der tilgodeser både stedet og menneskene, og skab plads og tid til, at de overordnede perspektiver bliver set.

I Sundholmskvarteret har det været givende, at Område-løftet har fungeret som platform for møder mellem flere forskellige lokale aktører. Både netværket

Samarbejdsforum Sundholm og styregruppemøderne fremhæves som gode platforme, der har skabt nye partnerskaber og samarbejde på tværs i lokalområdet. Ligeledes fremhæves samarbejdet med Helheds-planen og Lokaludvalget som noget, der har gjort det muligt at nå endnu bredere resultater.

Borgerinddragelse kan skabe skævvridning i lokalområdet. Borgere uden umiddelbare behov dukker muligvis ikke op til borgermøder. Deltagelse kræver overskud, og dermed risikeres det også, at svage borgere ikke gør opmærksomme på sig selv. Der skal derfor også findes løsninger, der ikke kun imødekommer de tilstedeværende borgeres behov, men løsninger, som skaber gode resultater for området som et hele. Det kan handle om at finde andre placeringer eller udformninger så for eksempel flere parter involveres.

Det påpeges desuden af flere respondenter, at det kan være en ulempe at være låst fast af planer for tidligt i processen, da det overordnede perspektiv på bydelen først opstår over tid. Derfor kan for eksempel kvarterplanen bruges til at beskrive strategi fremfor allerede i starten at lægge sig fast på byggeplanerne.

Partnerskaber på tværs Partnerskaber på tværs

20 21Øje for lokalområdetØje for lokalområdet

JEG ER BLEVET AKTIVIST I MIT LOKALOMRÅDEKim er med egne ord aktivist. Han sidder i styregruppen, er aktiv i netværksarbejdsgruppen, og så har han startet et gadelaug.

Tre ord er centrale for mig: identitet, dialog og kendskab. Jeg har altid været aktivist. Før var jeg engageret i alt muligt andre steder

i byen, men nu er jeg blevet aktivist i mit eget område.

Den største forandring for mig er kommet gennem indsatsen i netværksarbejdsgruppen. Jeg har siddet 4 år i styregruppen, som er meget bestyrelsesagtig. Da vi satte fokus på netvær-kene, kom der mere aktivisme i det. Det blev mere gruppe- arbejde og udveksling af ideer, og mange kom til orde – også nogen af de unge. Pludselig kom der dialoger og snakke, som ellers ikke var i styregruppen. Arbejdet med netværkene har gjort, at jeg nu bruger min aktivisme i mit

lokalområde.

Jeg har startet et gadelaug, hvor vi blandt andet arrangerer gadefester. Nogle steder i byen har de forsøgt at lave hilsepligt,

men for mig giver det mere mening at hilse, hvis man har lavet noget sammen. Dialog hænger sammen med, at man kender hinanden og gør noget sammen, og så bliver det automatisk et rarere sted at være. Derfor er jeg nu gået aktivt ind i at skabe dialog i mit eget område, og det er fedt.

Mit mål er ble-vet at skabe identitet i området – blandt andet gennem dialog, men også gennem musik og tovtrækkeri

“

ØJE FOR LOKALOMRÅDET Det der er vigtigt med et områdeløft er, at man får øje på sit område og får øje på, hvad man kan gøre lokalt. – Pernille, Administrerende direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

Resultaterne fra Sundholmskvarteret viser, at identitet og tilhørsforhold til området styrkes gennem fysiske forandringer i byrummet, en stærk markeds- føring og aktive netværk, hvor beboere kan gå hen med deres engage-ment. Når beboerne ser ting ske og samtidig oplever, at der er nogen, der bruger energi på deres område, skabes der overskud i byrummet og den fælles identitet vokser.

Det er blevet mit kvarter. Jeg er meget glad for Byhaven, og der er opstået et gadelaug, hvor en aktiv mand laver en masse arrangementer. Jeg har lært dejlige mennesker at kende, man behøver ikke at kunne spise middag med alle men bare lige at kunne nikke til hinanden betyder meget.– Mette, deltager i Samarbejdsforum Sundholm og byhaven

Den lokale identitet er i høj grad blevet styrket. Det kan give stolthedikke mindst for de børn og unge, der vokser op her. Tidligere har områdethaft et andet ry, men efter kvarteret er blevet forskønnet, og folk mærker,at der er nogen, der vil det, så får de også en anden tilgang.– Kirsten, Souschef Amagerbro Kultur

Jeg synes ikke, at det er vigtigt, at man får fat i alle, men hvis man får løftet området, så dem man ikke får fat i også får et bedre område, så synes jeg at man har opnået super super meget. – Pernille, Administrerende direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

“

“““

22 23Øje for lokalområdet

Skab synlighed om jeres aktiviteter ved fysiske manifestationer i lokalområdet.

Lav events ud af de ting, I laver, så det ikke bare er skrivebordsarbejde.

Kom ud med budskabet så flere får øje på lokalområdet. Brug lokalavisen,

lokal TV, sociale medier og online tiltag som ”We love Amager”.

Netværkene kan videreføre Områdeløftets gode erfaring

med aktiv markedsføring. Budskabet kan formidles

via konkrete fysiske manifestationer i byrummet, som leder tankerne hen på de ting, der sker, og hvor infobokse fortæller, hvor interesserede kan henvende sig. Events som fastelavnsfester, sommeraktiviteter og byvan-dringer er også med til at skabe opmærksomhed og kan lægge op til forskellige former for deltagelse på tværs af borgergrupper og netværk.

Netværkene kan hjælpe flere borgere til at få øje på lokalområdet og mulighederne for deltagelse. En anbefaling fra flere aktører er at gøre plads til engagement på mange forskellige niveauer. Nogle beboere bliver motivereret af langvarig deltagelse med fokus på planlægning og organisering – andre tændes af arbejdet med en konkret aktivitet i kort tid. Gør plads til flere typer og se samtidig dem, der ”bare” bruger de nye muligheder i lokalområdet, som en lige så stor del af et aktivt lokalområde.

Lav et stærkt logo og konkrete kommunikationsplatforme, som for eksempel en kvarteravis.

Brug genfortælling af områdets fortælling til at skabe tilhørsforhold og fælles målsætning.

Lav inddragelsesprocesser, der også fokuserer på områder uden umiddelbare synlige behov.

I Sundholmskvarterets Områdeløft har en central metode været en konsekvent tilbagevenden til fortællingen om Sundholms-

kvarteret. Flere netværksdeltagere har talt positivt om denne metode i forhold til at styrke den fælles historie og muliggøre, at nye kan komme med undervejs.

Sundholmskvarterets Områdeløft har udarbejdet logo og publicerer kvarteravisen. Flere respondenter fremhæver, at denne form for branding har styrket fornemmelsen af at være en del af et lokalområde. Det kan bruges i endnu højere grad, da det både kan skabe opmærksomhed hos det lokale erhvervsliv og gøre lokale beboere opmærksomme på aktiviteter og muligheder.

Der kan være potentiale i at rette aktiviteter og projekter mod områder, der ikke har et synligt behov for et løft. For eksempel områder, der rummer nogle af de mere ressourcestærke beboere. Hvis borgere som Kim får øje på deres kvarter og de muligheder, der er for at engagere sig, er de poten- tielt aktive deltagere, der fremover kan bidrage til den lokale udvikling.

Øje for lokalområdet

24 25Samspil mellem borger og politikerSamspil mellem borger og politiker

DE NYE MULIGHEDER ER BLEVET VORES TALERØRMia er afdelingsleder i aktivitetscentret Sundholm. Hun arbejder med udsatte borgere, som lever i hjemløshed. Mia har derfor sit arbejdsliv på Sundholm og er blandt andet leder af den beskæftigelsesdel, som driver

Byhaven. Mia er i netværket Samarbejdsforum Sundholm og har i kraft af sin arbejdsplads samarbejdet tæt med Områdeløftet fra starten.

Vi har, som institution, samarbejdet med Områdeløftet om at åbne området op. Det har været et tæt partnerskab, der har haft en stor afsmittende virkning på vores dagligdag. Det har for eksempel været en stor glæde, at der gennem projekterne er kommet en platform for samarbejdet mellem de meget forskellige institutioner, der er på området.

Det er dels super godt for brugerne med nye initiativer og rammer. Dels bliver det det, der gør, at vi kan invitere

politikerne ud. De kommer ikke ud og ser daglig drift på en kommunal institution. Men når vi kan gøre noget, der er mere

spektakulært. Når vi åbner området op og har interaktion med lokalbefolkningen, for eksempel juletræssalget i december, så er

det nemt at invitere dem ud. Opmærksomheden har haft den gevinst, at vi har kunnet råbe ud, hvad det er, man vil med denne her målgruppe.

De nye muligheder, som vi ikke selv kunne have stablet på benene, er blevet vores talerør. På den måde skabes der en større viden om, hvad der virker, og det er interessant for sådan nogen som os, der gerne vil præge de strategier, man laver for de her grupper. Så det er jo meget stort. Det giver rigtig meget mening og øget arbejdsglæde for mig.

Når vi åbner om-rådet op og har interak-tion med lokalbefolknin-gen, så er det nemt at invitere politikerne ud

“

SAMSPIL MELLEM BORGER OG POLITIKER

Til at begynde med var der ikke så mange af os, der havde fokus på vigtigheden i at få politikerne med. Men det var en af grundene til, at at det tog så lang tid – vi skulle finde ud af, at det var vigtigt.– Per, formand i Styregruppen for Sundholmskvarterets Områdeløft

Flere netværksdeltagere har pointeret, hvordan de gennem arbejdet med områdeløftet har fået et større kendskab til det politiske system, og at de har haft gode resultater ved at henvende sig direkte til en borgmester eller politiker. At arbejde aktivt med brobygning mellem borgere/lokale institutioner og politikere i lokal byudvikling er et godt afsæt til at styrke den demokratiske deltagelse, samt de lokale projekter og institutioner. Desuden er der også gevinster for politikerne.

Der står nogle beboere, der har et problem, og der er nogle politi-kere, der kan hjælpe dem med en løsning. Så er det da oplagt at bruge hinanden. Jeg tror, at beboerne skal gå mere aktivt efter politikerne. De er bare helt almindelige mennesker, der er engagerede i deres lokalområde, og som gerne vil lytte til konstruktive forslag.– André, næstformand i Amager Vest Lokaludvalg

Specielt arbejdet med at få politisk fokus på området er lykkedes og har skabt penge til området. Det har været spændende, og det er skægt at ringe til en borgmester og spørge, om vedkommende ikke lige vil “kigge ud” og så få positivt svar. Det har været vores politiske engagement, der har gjort, at vi har fået politikernes fokus på de ting, vi laver. Det arbejde er skægt. – Bo, styregruppemedlem i Sundholmskvarterets Områdeløft

“

“

“

26 27

Afsøg jeres netværk for personer med politiske forbindelser og for personer, der synes, det

er spændende at arbejde politisk.

Skab overblik over jeres lokalpolitikere; hvem har fokus på hvad. Invitér til dialog og hav fokus på det, I prioriterer højest.

Arbejd på at jeres netværk får en politikerven eller en kontaktperson i lokaludvalget.

Skab samarbejde og partnerska-ber på tværs, der vækker politisk interesse, for

eksempel samarbejder mellem skoler og lokale kunstnere.

Støt lokale institutioner i at skabe politisk bevågenhed på sig selv gennem fælles events og aktiviteter.

Flere eksempler fra Sundholmskvarterets Områdeløft viser, hvordan bevågenhed og midler er afgørende for at skabe stærke resultater. Derfor er det oplagt at involvere politikere med lokal interesse fra starten. Borgere og institutioner i området får gennem projekter og events mulighed for at skabe politisk bevågenhed om deres ønsker og behov. Politikerne får mulighed for at komme i tæt dialog med lokalområdet og kan dermed få kanaliseret deres dagsorden ud via konstruktive idéer og projekter. Beboere oplever både, at den politiske bevågenhed kan tilføje ressourcer, men også hvordan politiker besøg og opmærksomhed giver glæde og stolthed til kvarteret.

Etablér kurser eller lignende, der kan hjælpe de borger-drevne netværk med at skabe politisk bevågenhed.

Hav fokus på brobygningen mellem borgere og politikere i byudviklingsarbejdet, da der er gensidigt meget at hente.

Anerkend, at mange borgere som udgangspunkt føler sig fjerne fra det politiske system og kan have det svært med at tage kontakt til politikere og embedsmænd.

- og husk det kan vække stor glæde og stolthed at blive set af politikere.

Det fremskudte sekretariat som for eksempel et områdeløft har mulighed for at arbejde tæt sammen med borgere og tilegne sig et dybdegående kendskab til området. Det er en unik platform for at komme tæt på og få indsigt i de behov, der er i lokalområdet. Det er væsentligt at skabe opmærksomhed omkring dette, så lokalpolitikere kan spille aktivt sammen med områdeløft og borgerdrevne netværk.

Den politiske bevågenhed og de midler, den kan tilføre, kan være afgørende for resultater i arbejdet med lokal byudvikling. Det er ikke alle, der har nemt ved at arbejde politisk. Enkelte beskriver, hvordan de endda aktivt har valgt det fra, derfor er det væsentligt at arbejde aktivt med.

Vi har fået vækket politikerne, så selvom tingene lukker ned her, så vil de stadig have fokus på, hvad der sker. Jeg synes, den politiske vink-ling er så fantastisk vigtig, hvis man skal have et kvarter til at overleve. – Manja, næstformand styregruppen for Sundholmskvarterets Områdeløft

Da vi gik rundt med borgmester Frank Jensen, så kom der to små piger, der gerne ville forære ham et bundt persille. Det havde de selv dyrket. Det var stolthed. – Bo, styregruppemedlem i Sundholmskvarterets Områdeløft

““

Samspil mellem borger og politiker Samspil mellem borger og politiker

28 29Et sammenhængende kvarterEt sammenhængende kvarter

JEG HAR RYKKET MIG SOM MENNESKECatalina bor i Liflandsgade i andelslejlighed. De har en lille gård uden grønne arealer. Catalina blev nysgerrig, da hun så arbejdet med Nabo- haven, men blev hurtigt lokket over i Byhaven, hvor hun i dag har sin egen lille plantekasse.

Jeg har fået gode veninder gennem Byhaven. I dag mødes vi ikke kun i haven men laver også andre ting sammen. Jeg oplever at

være blevet en del af et fællesskab af aktive mennesker, der kommer med nye idéer, vi kan være fælles om.

Byhaven har samtidig gjort det muligt for mig at komme i kontakt med nogen af de hjemløse fra aktivitetscentret på Sundholm, som passer halvdelen af Byhaven. Det er men-nesker, jeg måske ellers gik udenom. Man har sine fordom-me, men jeg fik lyst til at sige, det gør jeg op med. Jeg ville gerne se, hvad det er for nogle mennesker, der er der. Jeg

er blevet venner med nogen af dem.

Jeg har aldrig vidst noget om området. Vi har gået igennem, men jeg har ikke vidst så meget om, hvad der foregår. Jeg er ikke

dansker, og jeg er ikke vant til, at der findes de muligheder. Det har jeg også fået viden om og synes, det er genialt at opleve, at folk bliver taget alvorligt, selvom de er dårligere stillet af forskellige grunde, og at de bliver set på som mennesker ligesom os andre. Det har jeg ikke erfaring med fra mit hjemland.

Alt i alt har jeg rykket mig som menneske, og jeg er faktisk blevet lykkeligere.

Mit mål var at lave noget med hæn-derne og være mere udenfor. Det startede egoistisk, men samtidig havde jeg også en stor nysgerrighed overfor det sociale aspekt

“

ET SAMMENHÆNGENDE KVARTER

Når du er i Sundholm, så kan du gå ind til haven, og så kommer du til et sted, hvor du både har børn, forældre og hjemløse i samme rum, og de arbejder måske ikke sammen, men de accepterer hinanden i samme rum og det er utrolig vigtigt. – Pedram, netværksarbejdsgruppemedlem m.m.

I diskussioner, interview og fortællinger tydeliggøres det, at Sundholms- kvarterets Områdeløft har bidraget til at forbinde flere forskellige borger-grupper i området. Det arbejde, der har været med at åbne Sundholm, som ligger centralt i området og huser flere hjemløseinstitutioner, har spil-let en særlig rolle for flere beboere. De føler sig nu mere trygge og nyder at gå igennem området. Der er et klart fokus på, at forskellighed er en styrke i arbejdet med at skabe bedre byrum for alle. Når alle befolknings-grupper, også de skæve eksistenser, inkorporeres i byudviklingen, skaber det gensidigt ansvar, nedbryder fordomme og skaber et kvarter med en stærk gensidig forståelse og sammenhængskraft.

Det handler om at skabe fællesskaber. Den der bevidsthed om, at de andre skal være der og også har lov til at være der. – Tina, Stadsarkitekt, Københavns Kommune

Mit ønske har været at åbne Sundholm op og gøre op med nogle af de fordomme, der har været, men lige så vel lade de brugere, der er her, åbne sig op for omverdenen. – Mia, afdelingsleder på Aktivitetscentret Sundholm

“

““

30 31

Hav øje for mulige projekter og aktiviteter, der går på tværs af borgergrupper.

Arbejd aktivt med at styrke og åbne de lokale institutioner, så beboere i området

får indsigt i og kendskab til deres virke og sigte.

Søg at engagere forskellige borger-grupper i jeres netværk og opsøg eventuelt institutioner, der arbejder

med udsatte grupper, og skab dialog om deres behov.

Catalinas fortælling rummer et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med at skabe et sammenhængende kvarter. Byhaven fungerer som et samarbejde mellem aktivitetscentret på Sundholm og de andre borgere, der bruger haven. Stedet som centrum gør samværet uforpligtende, og borgere får mulighed for at se hinanden an og lære at acceptere hinan-dens forskelligheder. Hermed vokser forståelsen og det gensidige ansvar.

Andre former for lignende samarbejde på tværs af borgergrupper og eventuelt konkret samarbejde med områdets sociale indsatser kan skabe samme brobygning. Der kan skabes et naturligt samarbejde omkring et område eller et sted, der har forskellige borgergruppers interesse. Det er desuden en god ting at imødekomme den nysgerrighed, som beboere kan have på større institutioner o.l., der ligger i lokalområdet. For eksem-pel ved at gøre institutionens område åbent for kvarteret. Det kan skabe tryghed, forståelse og ansvar

Inddrag udsatte grupper i planlægningsarbejdet og skab dialog om deres behov.

Skab projekter på tværs af beboergrupper.

Støt aktivt lokale socialøkonomiske tiltag.

Erfaringerne fra Sundholmskvarterets Områdeløft viser, hvordan arbejdet i områdeløft kan være med til at sikre,

at skæve eksistenser kan inkorporeres i byudviklingen. For eksempel ved at der laves samarbejde med sociale

institutioner/tiltag i lokalområdet (væresteder, bosteder mv.). Eksempelvis om byhaver eller juletræssalg.

I Sundholmskvarteret og særligt i området omkring Sundholm ser vi ek-sempler på, hvordan et område er bevaret, som et sted, hvor der både er plads til udsatte grupper, og hvor der kan rykke nye ind. Området huser også bybi, en socialøkonomisk virksomhed, der blandt andet involverer tidligere hjemløse og langtidsledige i biavl, honningproduktion, under-visning og salg af produkter. Bybi fremhæves af mange respondenter, som et eksempel på, hvordan Områdeløftet også har styrket nogle gode blivende sociale tiltag.

Et sammenhængende kvarter Et sammenhængende kvarter

32 33Motivere ildsjæleMotivere ildsjæle

JEG HAR FÅET ANDRE FARVER IND I HOVEDETFrank bor i lejelejlighed. Han er formand for sin afdeling og medlem af foreningsbestyrelsen i VIBO. Han har samarbejdet med Områdeløftet og Helhedsplanen, siden det startede. Han har blandt andet været drivkraft i gruppen omkring Kornblomstparken, der også arrangerer fastelavnsfester og året store sommerfest.

Ved at have involveret mig i alt det her er jeg blevet mere socialt bevidst, end jeg nogensinde troede, jeg var. Jeg kom fra en ejerbolig og

var overbevist om, at det kun var en overgang, at jeg skulle bo til leje. Jeg tænkte, at alle de andre kunne rende mig. Nu gider

jeg ikke flytte i hus igen, det er jo skide skægt her. Min bror kan slet ikke kende mig mere, fordi jeg er så social. For eksempel griller vi alle sammen ude på fælles- arealerne, og kan næsten ikke undvære hinanden. Når vi sidder og spiser sammen, når jeg aldrig at spise min egen mad, fordi jeg farer rundt og skal smage på alle andres, også alt det mad, der er anderledes. Det er jo det, der gør,

at man bliver lidt mere socialt bevidst.

Det startede med, at de unge lavede hærværk. Vi holdt nogle møder og vi tænkte - de skal sgu bygge noget, så vi begyndte

med plantekasser i gården. For at få alle til at være sammen. Det virkede. De beskyttede hinandens kasser og nippede og vandede. Det var starten på en stor personlig udvikling, forstået på den måde, at jeg nu har fået andre farver ind i hovedet.

Jeg er aktiv, fordi jeg gerne ville hjælpe og gøre en forskel. Der skal sgu gøres noget, der er udover vores egne næser

“

MOTIVERE ILDSJÆLE

Man kan bruge meget krudt på alle dem, der ikke har lyst og overskud, men hvis man bruger krudtet på dem, der vil – og det synes jeg faktisk de har gjort her – så giver det resultater. Ildsjæle kan give noget til mange flere. – Tanja, Boligsocialchef i VIBO

Erfaringerne fra Områdeløftet viser, at det kan betale sig at tilføre ressour-cer til dem, der gerne vil engagere sig. De har inviteret de meget aktive beboere indenfor og givet dem spillerum. Det skaber en positiv bevægelse for området og dermed et bedre byrum for alle. De meget aktive beboere har en kerne af aktivitet, som er blivende i området, og som sikrer fortsat udvikling af aktiviteter og tiltag.

De meget aktive har nu fået nogle værktøjer til, hvordan man starter ting op, og hvordan man for eksempel ringer til politikerne. De er blevet skubbet på den helt rigtige måde, så de virkelig gerne vil lave noget med deres lokalområde. – Tanja, Boligsocialchef i VIBO

Det, der kan få mennesker og steder til at gå ind i en positiv udvikling er, at der et ressourceoverskud. Det områdeløft gør er at tilføre ressourcer som penge, tid eller kompetente mennesker. Det skaber en ramme, hvor du møder noget, der er i underskud, med noget, der er i overskud, og det skaber en fælles ramme, som giver en god positiv bevægelse. – Pernille, Administrerende direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

“

““

34 35

Etabler netværk, hvor aktive borgere kan komme og få redskaber til at udvikle deres engagement.

Lav en oversigt over netværksdeltagernes personlige netværk i området for at

finde driftige personer med energi og idéer.

Invitér særligt engagerede borgere til møder med fokus på idégenerering.

Slip ideerne løs og giv plads, til at aktive personer i lokalområdet

kan gribe dem.

I Sundholmskvarterets områdeløft har en netværksstrategi og nedsættelsen af en netværksarbejdsgruppe styrket eksisterende netværk i området. Fremadrettet er det vigtigt fortsat at skabe rammer, der tiltrækker aktive borgere. Der skal både være et sted, de kan komme og få konkrete red-skaber til at udvikle deres engagement, og arrangementer, hvor de kan komme og bidrage med deres idéer.

Der skal være plads til, at aktive beboere kan udveksle idéer, som så måske får nyt liv af andre personer eller grupper i området. Flere respon-denter fremhæver, at det særlige ved byudviklingsprojekter er, at det er uvæsentligt hvem, der er ophavsmand til idéerne, da det vigtigste er at skabe fælles ejerskab over det, der sættes i gang - det skaber de bære-dygtige projekter.

Giv de meget aktive spillerum og værktøjer til at agere som ildsjæle.

Områdeløft skal være et sted, hvor aktive borgere kan gå hen med deres idéer.

Giv beboerne med idéer ressourcer til at føre dem ud i livet – ressourcer uden krav om kontrakter og afrapportering.

I Sundholmskvarteret er en gruppe af aktive beboere de bærende kræfter, i at aktiviteter og tiltag kan

fortsættes i et frivilligt foreningshus, Sundholmsvej 8. De er eksempler på, at et sats på de meget aktive beboere giver

resultater. De er i modsætning til områdeløftets sekretariat blivende kræfter i området og afgørende for bæredygtige aktiviteter.

Omvendt kan ildsjælene ikke stå alene. Her kan områdeløft med deres eksperimenterende tilgang være et sted, hvor de aktive beboere har et sted at gå hen med deres idéer, og hvor der er midler og netværk, der kan hjælpe dem til, at deres idéer bliver kvarterets idéer.

Motivere ildsjæle Motivere ildsjæle

36 37Læse områdets behovLæse områdets behov

JEG ER LYKKELIG OVER AT HAVE VÆRET MED Bo er formand i foreningsbestyrelsen i VIBO. Da områdeløftet startede, blev både Bo og hans kone medlem af styregruppen. Bo har boet på Amager hele sit liv og har så længe, han kan huske, været aktiv i for-eninger og initiativer i lokalområdet.

Jeg er lykkelig for at have været med til alt det, der sker. Ellers havde jeg været død. Det er skægt at være med til det hele og sjovt at se forandrin-

gerne. Det er også rart at se de ting, der sættes i gang, bliver brugt. Det viser, at vores idéer var rigtige. Processen har været fabelagtig

– det har været så godt at arbejde sammen om alt det her. Det væsentligste har været at være med i det hele, at være her, og

se hvad der sker.

Jeg oplever, at vores engagement og netværk vokser gennem de initiativer, vi hele tiden tager. Vi har haft nogle forrygende workshops og Øystein fra Områdeløftet har været god til at tage styregruppen med rundt for at blive inspireret. Vi har været i Amsterdam og Hamborg og holdt møder rundt omkring, hvor vi har diskuteret og udvekslet

gode ideer. Det er en spændende og givende måde at arbejde på.

Mit mål er at ska-be bedre naboskab – og når rammerne og mid-lerne var der, så måtte jeg gå ind i det

“

LÆSE OMRÅDETS BEHOV

Det kræver noget tid at finde ud af, hvad den rigtige vej er. Det kan godt være, at vi skulle gennem rigtig mange nederlag, men det er vigtigt at fastholde troen på og engagementet i, at vi vinder på den lange bane. – Øystein, projektchef Sundholmskvarterets Områdeløft

Mange har nævnt Områdeløftets evne til at lytte til stedets og menne-skernes behov som centralt i forhold til at opnå resultater. Denne tilgang kalder på den eksperimenterende form og evnen til at søge nye veje, hvis den første endte blindt. For at de borgerdrevne netværk kan fortsætte udviklingen, er det vigtig, at de fortsat søger at læse områdets behov og opsøger inspiration i arbejdet med at nå det. Det kan være en proces, hvor der går lang tid mellem de synlige resultater, og derfor er det også centralt, at der gives plads til at fejre de små milepæle undervejs.

Det handler om, at læse hvad situationen og menneskene kræver. Og når man møder folk, så mærke efter, hvor er de henne? – Sia, projektleder Sundholmskvarterets Områdeløft

Arbejdet med Kornblomstparken så i mange år ud til at være gået i stå, men det var de mange kaffemøder, som i sidste ende har ført til, at det overhovedet kunne lade sig gøre. Det er vigtigt at have forståelse for. – Sia, projektleder Sundholmskvarterets Områdeløft

“

““

38 39

Giv jer tid til at læse områdets behov.

Lad det eksperimenterende element blomstre, for eksempel ved at gøre plads

til aktivismeprægede aktiviteter, hvor borgere selv kan skabe events, torve-dage o.l.

Hav altid ja-hatten på!

Hent inspiration fra projekter udenfor kvarteret eller udenfor Danmark.

Arbejd med tydelige mål og milepæle og fejr jeres suc-cesser – både store og små.

Den eksperimenterende form kræver tid og ressourcer og kan være van-skelig at fastholde i netværksarbejdet. Derfor er det centralt at give plads til, at udefrakommende også kan byde ind på aktiviteter og projekter, som støtter op om jeres formål.

Uanset hvilken idé, der måtte dukke op, vil det skabe åbenhed og dialog, hvis I siger ja fremfor nej. Invitér eventuelt til idégenereringsmøder og gør det relevant og hyggeligt at deltage.

I netværksarbejdet er der flere langvarige arbejdsgange, og det kan være svært for den enkelte deltager at bevare overblikket over processerne. Der er derfor flere, der oplever, at deres engagement i perioder forsvinder. Det er væsentligt at arbejde aktivt med målsætninger og have tydelige milepæle, som fejres, da det er med til at sikre en fortsat motivation. Dette kan både gøres indadtil i netværket, men også udadtil i for eksempel lokalbladet, facebookgruppe, til fester eller lignende.

Prioritér den eksperimenterende form, så der både er plads og tid til at afprøve forskellige metoder.

Skab muligheder for borgerdreven innovation.

Reflekter over organiseringsform i områdeløft.

Arbejdet i Sundholmskvarterets Områdeløft viser, at det har været positivt med en tidsramme på 6 år. Der har

været tid til at arbejde med de små resultater og samtidig været en naturlig afgrænsning. I hele denne proces

har det været centralt at kunne lytte til mennesker og steders behov. Derfor påpeger flere, at det kan

være en idé at udfordre de meget fastlåste arbejds-planer tidligt i processen, såsom kvarterplanen, der

måske i højere grad kan fungere som strategibeskrivelse.

En anden central ting, der er blevet udfordret i flere diskussioner i evalue- ringen, er organiseringen af områdeløftene. For at understøtte den eksperi- menterende natur kan det være en idé at organisere mere netværkspræget fra starten af og ikke fastlåse sig i den traditionelle foreningsform med styregruppe, formandskab osv. Det kan muligvis gøre plads til andre former for engagement og til mere borgerdreven aktivisme.

Flere involverede i Sundholmkvarterets Områdeløft har lagt vægt på, at den borgerdrevne aktivisme også kan fremherskes ved en større grad af risikovillighed og tro på borgerne. For eksempel ved at lave puljer til borgerdrevne eksperimenter, som ikke kræver nøje afrapportering, hvilket kan dræbe motivationen.

Læse områdets behov Læse områdets behov

40 41Netværkskort

42 43RespondenterRespondenter

TAK TIL ALLE RESPONDENTER

44 45Øvrige fortællingerØvrige fortællinger

NU ER JEG TRYG – SÅDAN ER DET

Lis bor i lejelejlighed i VIBO. Hun har siddet i afdelingens bestyrelse i 23 år og er med i aktivitetsgruppen, netværksarbejdsgruppen og har for nylig kastet sig ind i arbejdet med at få området omkring Kornblomstvej omdannet til Kornblomstparken med bemandet legeplads, beboerhus, boldspils- og skaterbaner samt tryg belysning.

Jeg har aldrig lært at holde min kæft, fortæller Lis. Det var derfor, at jeg i sin tid blev opfordret til at gå ind i bestyrelsen. Jeg har behov for at kalde en skovl for en skovl, og nogen kan klare det, andre kan ikke. Det er surt for dem, der ikke kan, men det er nok også det, der i sin tid fik mig på dødslisten.

For 7 år siden var jeg på dødslisten med navn, telefonnummer og adresse. Mit navn var blandt andet skrevet flere steder nede i kælderen sammen med 11 andre navne. Det gjorde mig virkelig utryg. Når jeg skulle ud ad døren, så stak jeg altid hovedet ud først for at se, om der var nogen af dem, der ville mig ondt, derude. Jeg måtte tjekke, om jeg kunne gå ud uden at få skrammer. Kunne jeg ikke det, så gik jeg ind igen. I dag har en masse forskellige tiltag i området, som blandt andet skyldes det gode sam-arbejde mellem Helhedsplanen og Områdeløftet, gjort mig tryg igen. De fysiske rammer omkring os er forbedret, og der har været flere projekter med henblik på at komme af med banderne, så nu er jeg tryg ved at være der, ingen problemer, sådan er det.

JEG KAN GODT LIDE AT GØRE ANDRE GLADETina bor i en lejelejlighed i VIBO og sidder i bestyrelsen for hendes afdeling og har gjort det i 10 år. Hun er glad for de mange aktiviteter på tværs, som Sundholmskvarterets Områdeløft har været medskaber af. For hende startede det med aktivitetsgruppen, hvor de mødtes på tværs af boligforeningernes bestyrelser, og senest er hun blevet engageret i det tværgående netværksarbejde.

Efter vi har skabt Nabohaven, er det ligesom, vi kommer mere ud. Det er rart. I Nabohaven har vi en masse børn, der er med til at plante, for eksem- pel tomater og chili. De unge, især pigerne, kommer også og spørger, om de må hjælpe til med at luge eller vande græsplæne. Det gør mig glad. Det er jo fedt at se.

I Nabohaven har vi også alle indvandrerne, for eksempel de gamle mødre. De sætter sig ned og laver bål og mad og inviterer os til at spise med. Jeg har det sådan, at jeg godt kan lide at gøre andre glade, og jeg synes, det er fedt, at de også bruger de ting, vi har fået lavet. Det kunne også være fedt, at få dem revet mere med, men jeg tror, nogen af dem er lidt generte.

Nabohaven har givet os et samlingspunkt på tværs af både generationer og etnicitet, og når vi nu får vores Kornblomstpark, så bliver det endnu bedre, for så får vi også en bemandet legeplads til vores unger.

46 47

DET ER BLEVET MIT KVARTER

Mette bor i en ejerbolig med en lille have. Hun er både med i styregrup-pen, er en del af Byhaven og er aktiv i Samarbejdsforum Sundholm.

Jeg er blevet meget glad for Byhaven. Jeg kan utrolig godt lide at være dernede, og mine to børn, som bor i området, har jo hørt meget om det fra mig, og jeg tror også, at de bliver mere glade for at bo her. Og så har jeg jo fået barnebarn, som jeg også vil tage med i Byhaven. Derudover er der opstået et gadelaug. Der kan man også lave arrangementer eller tage ting op, man gerne vil arbejde sammen om, og der bliver holdt gade- fester, så der er mange ting i spil.

Jeg synes, jeg har lært nogle dejlige mennesker at kende, og man mødes og taler lige et par ord sammen og kender lidt til hinanden. Man behøver ikke at kunne spise middag med alle, men bare lige at kunne nikke til hinanden betyder meget for mit tilhørsforhold til et område.

Det er en god fornemmelse at have været med og have lært området bedre at kende. Jeg ved nu mere om, hvordan det er skruet sammen, og har fået indsigt i hvad, der er muligt, og hvad der ikke er muligt. Det er en tilfredsstillelse at have været inde i flere kroge af området. Jeg bor for eksempel i ejerbolig og kender ikke til, hvordan man arbejder i almen-nyttigt byggeri. Det synes jeg er interessant at se - hvad er egentlig deres hurdler for at komme videre. Og så giver det mig et større kendskab til sammensætningen af beboere i området.

JEG ER STOLT AF ARBEJDET I STYREGRUPPENManja er ‘amarkaner’ i tredje generation. Hun sidder i styregruppen og har været en del af formandsskabet siden Områdeløftets start.

Jeg synes, det har været en spændende proces at deltage i. Det har givet mig en stor glæde og en fantastisk følelse, at formandsskabet på trods af forskelligheder altid har kunne samarbejde. Vi har altid fremlagt forslag og resultater i enighed for styregruppen. Det har været en stor fordel i styregruppearbejdet, at vi har kunnet fremstå enige i formandsskabet. Det har generelt været en styrke, at vi har haft en styregruppe, som har kunne arbejde så flot sammen på trods af forskellige holdninger. Vi har ikke haft mange diskussioner i styregruppen. Vi har haft debatter og udvekslet syns-punkter, men vi har altid fundet frem til nogle gode løsninger sammen.

I hele forløbet har alle vist respekt overfor hinanden og givet plads til hinanden, det har været en fabelagtig god oplevelse.

Vi har været gode til at lytte og huske, at det ikke hele tiden er ens egne ideer, der skal igennem. I det hele taget synes jeg, den demokratiske proces har været fantastisk, og jeg er stolt over det procesarbejde, vi har gennemført. Det tror jeg har haft en stor betydning for den måde, det hele har kørt på, og dermed også for den udvikling, der er sket i kvarteret.

Øvrige fortællinger Øvrige fortællinger

48 49

JEG ER BLEVET STYRKET I AT SKABE FORANKRING

Lyng startede som praktikant i Sundholmskvarterets Områdeløft og er nu ansat som studentermedhjælper. Hun har for eksempel være engageret i arbejdet omkring Skotlandsplads.

Jeg er blevet styrket i troen på, at man skal arbejde ud fra den virkelighed, man møder, og ikke ud fra at skulle præstere, hvis man skal skabe forankring.

Her på sekretariatet har vi ikke haft det som et succeskriterium at skabe iøjnefaldende resultater. I stedet har der været en indforståethed om, at det handler om at skabe mening og værdi. Så er det ikke så vigtigt, om det er noget, der kan blæses op på en stor plakat, eller om at man har fået to mennesker til at tale sammen. Det har givet mig rum til at turde arbejde med de små usynlige processer. Det har været virkelig værdifuldt for vores resultater.

Vi har haft plads til at lave de lange seje træk. For eksempel helt ned i, at nogen skal lære at bruge Facebook, så de kan kommunikere med deres netværk. Det går måske langsomt, men i sidste ende fører det til, at tingene kan lade sig gøre. Det har styrket mig i at skabe bæredygtige resultater.

De små processer har givet mulighed for at gøre beboerne bevidste om deres potentiale, og hvad de kan være med til at gøre i deres nærområ-de med de midler, de nu har til rådighed. Det styrker dem i forhold til at kunne køre projekter videre, når områdeløftet forsvinder. Det har handlet om, at vi skulle have modet til at gøre os selv overflødige i de processer, der har været, og det har været en god ting at lære.

JEG VED NU, AT DET VIRKER

Eva har arbejdet som projektleder i Sundholmskvarterets Områdeløft i seks år. Hun har fulgt processen fra start til slut og har blandt andet været ansvarlig for alle kunstprojekterne.

Da vi startede, havde vi en stor teoretisk viden om emnet, men processen har givet os erfaringen, der gør os i stand til at forstå os selv i en større helhed og indsigten i, hvad der virkelig fungerer. Det har gjort en enorm forskel for min arbejdsglæde og for min oplevelse af vores resultater.

De seks år, som områdeløftet har varet, er en god tidshorisont. Det har gi-vet os mulighed for at afdække, hvad området kan, og hvad der allerede er, snarere end hvad temaet og faget kan. Det har været en proces, hvor vi har kunnet møde stedet med ydmyghed og et ønske om at forstå, hvad stedet og menneskene har behov for. Det er vigtigt, at dem, der skal drive det videre, kan se sig selv i det, og det skal ikke være vores visioner og dagsordner, som styrer det.

Vi er jo også blevet flyttet og står langt fra uforandret. Vi har hele tiden evalueret de metoder, vi har brugt, og gjort noget andet, når det, vi har gjort, ikke har set ud til at virke. Den indsigt, jeg har fået gennem min facilitering af processer sammen med borgerne, har givet mig en stærk viden om, hvad der virker, men også om, at den her måde at arbejde på – det virker. Det skaber utrolig stor værdi. Ikke bare for lokalområdet, men for hele den offentlige forvaltning.

Øvrige fortællinger Øvrige fortællinger

Nyt fra Sundholm

skvarteret

9

8

Nyt fra Sundholm

skvarteret

Juni 2014

Juni 2014

BIRKE

TING

ET

BRYDES ALL�

HØRH

USVEJ

MJØ

SENSGADE�

GULLANDSGADE

TINGG

ÅRD

EN�

BRYDES ALLÉ

LYSEFJORDSG

ADE�

AMAGERFÆLLEDVEJ

SUNDHOLMSVEJ

FINLANDSGADE

FEMKLØVERVEJ

HOLLÆ

NDERDYBET

KORNBLOMSTVEJ

SUNDHOLMSVEJ�

BYGLANDSGADE

BRIGADEGÅRDEN�

LERFOSGADE

FINLAN

DSG

ADE

SVE

RR

IGS

GA

DE

SVERRIGSGADE�

KONGEDYBET�

KONGEDYBET

NORG

ESGADE

SYVENS ALL�

HALLANDSGADE

ANDERS HENRIKSENS GADE

BRIGADEVEJ

SVERRIGSGADE

PEDER

LYKKES VEJ

TINGVEJ

DALFØRET

SOG

NEFJORDSG

ADE�

ØSTER

DALSG

ADE

SÆTER

SDALG

AD

E

GLOMMENSGADE

DOVREGADE�

TINGVEJ KURLANDSGADE

SKOTLANDSG

ADE�

SUNDHOLMSVEJ

TINGVEJ

SKOTLANDS PLADS

SKOTLAN

DS PLAD

S�

SKOTLANDS PLADS

ENGLANDSVEJ

AMAGERBROGADE

HEMSEDALSG

ADE

ENGLANDSVEJ�

LÆRDALSGADE�

SHETLANDSGADE�

TELEMARKSGADE

ØSELSGADE

ØSELSGÅRDEN

RØSÅGADE

ØLANDSGADE�

ROMSDALSGADE

LIFLANDSGADE

DAGØGADE

EBERTSGADE�

RØSÅGADE

AMAGERBROGADE

25 7

12

14

16

1

6 2A 2B

21

23

20

11

7

16

18 17 13

14

12

11 9

14

15 13

10

5

35

5 3

7

12

10

8

18

1

16

6

4 2

33 31

1 3

7

9

5

23

14

12

1 10

21 25

11 11

7 9

5

10

8

7

3

2

4

4

2 8

8

6

10

7

5

2

1 3

3

5

1

57

59

32

42

40B

40A

34

36

55

53

51

30

28B

4C

38B

38A

46

38C

18

22

14B

14A

20

16

28A

26B 26A

24B

4B

4A

27

24A

8 6

31

49

3

1

47

45

43

2

2C

2A

37

5

62

33

29

31

60

35 23

27

28 26

30

37

34 32

35

17 19

21

21 15 13

19

23

25

17

13 15

58 56

52

33

22

31

54

11 9

5 7

24

29

27

63 61 59 57

25

48

33 46

50

44 42 40

38 36

32

30

28

34

31

29

26 24

24

20

18

22

10B

10

10A

51

43

45

41 51

49

50

47

1 6

49

2

4

3 8

2

4

1B 1C

1A

3A

53 1

57

55

3

67

59

8

10

12

10

12

14

16

9

7

5B

3B

5A

5C

5D

1

5

7

9

10

12

14

7 40 38

3

5

11

36 34 32

9

7

5

39 41

43

55 53

28

51 49

21 28

47A

26

47 45

27

25

33 35

37

31 29

22A 22

4 2

27 25

20 23 21

24

23 21A

21

24

22

19

18

17

20

18

26

23

17 19

21

22

19

20

6

8

10

15 27

25 2

4

1

17

15

13

10

11 9

3

7 5

3

44 42 40 38 36

19 17 15

11

34

28

8

28A

15A

16 16A

15

16

13

13

11

12

10

11

9

6

4

24

20A

20

2

9

18

16

7

6B 6A

5

12A

3B

4

7A

10

7

8

6

5B

8

6C

6B

5A

5

2A

2B

4

6

4

3

7 5

1

30

7

6A

5

5A

3A

6

3

3

1B

4

2

36A 36

38

2A 2

1

32

34

21 64

19

62

8

17 15 13

60 18

16 14 12

17

11

11 9

10 8 6 4 7

6

2C

2D 2E 2F

2A

9

4

20 18

7 5 45

15

58

13

56

11 9 7

54 44

5

2

14

3 1

5 3B

8

42 40 38D

38C

38B

3A 1B

6 4

38A

1A

2 36

16

15 13

12 10

11 9

47

7 5

1 3

11 13

2E

15 17

2B 2C

27

13

29

15

17

2D 4A 4B

75

73 71

19

4C 4D

6A

6

11

9

11

1B

4

1A

52

54

73

2

56

2

75 1 3

3

5

7

9

2

77

5

4

7

79 32 30

10

6 6 8

69 67

51 53 55

63

57

61 59

65

6B

6C

1

3

43

41

9 11

12

13

5 3A

7

15

93 93B 95

8B

8A

33

83

85

87 30A 30

31 29

13 28

27 25 23 21

35

89B 89C

89A

27

28

25

91

23

26

24

21 19

22 20

14

34D

34C

34B

34A

32

30 28

80

1

22

111

113 16

2

107 109

4

6

8 10 12

3 5 7 9

11

13

17A 17 4

6

8

15

7

5

7

5

6B 6A 4

14 12C 12B 12A

10

8A

8D 8C

8B

8

6

4

6

8E

3

3

2

1

4

2

108

104

102 102A

106

1

2 120

116 114

118

112

44

69 3

5 7

4

6

8

9

11

14

19

15

17

13

25

27

10

9

2

4

5

7

3

31

29

33

35

58 52

50

30 28 26 10

24 22 20

3

1

18 16 14

12 10

6

8

48

46

44

54

56 12

5

9

5

6

11

9 26 24 22 20 18A 18

37

60

15

59 14 12

9

19 17 15

16

13 11

14B

14A

11D

11A

9

11C

11B

12

10

7

7 5

8 3

6

57

10 8

6

10

1A

1

64B 64A

2B

62

64

8 6

5

4

1

2 3

1B

72

1A 76

2A

68

66

2

4

12 10

1

3

5

7

7

5

3 8

3A

2B

1C

6

4 2

48

1B

1A 46

6

4 3 56A

2 54

1

50

52

42

2A

44

1A 40

56B 56C

56D

2

60

12

11

10 8

9 9A

7

6 3A

4 1 82

86A

4

2 88

84

86

96A

92

96B 96C

96G

96E 96D

94

96F

2

80

78

100

98

Sundholmsvejkvarteret

1. Sundholm

svej har

fået flere

træer,

fartdæm

pning og

bedre

overgange ved

Am

ager Fæ

lled

Skole, Kornblom

stvej og Skotlands

Plads.

2. Stikvejen

”Den

lille forbin-

delse” fra

Sundholmsvej

forbi

Am

ager Fælled Skoles skolegård

ud til Am

agerfælledvej er blevet en

forplads med æ

bletræer og bedre

plads til at lege.

3. ”Sundholm

sforbindelsen” er

blevet en

grøn gang-

og cykel-

forbindelse fra

Sundholmsvej

til

Am

agerfælledvej,

ind forbi

den

røde daginstitution

og gennem

Sundholms Byhave

4. Skotlands

Plads er

blevet en

indbydende, grøn

park m

ed

hængekøjer,

boldbane, bordten-

nisborde og griller. God plads til

markeder og byfester.

5. Skotlandsgade

er en

hygge-

lig smutvej der går fra Skotlands

Plads, forbi udendørs bordtennis

og musikscenen ved café Sundby-

vester.

6. T

idselruten består

af seks

mikropladser der tilsam

men anty-

der en oplevelsesrute der slynger

sig gennem kvarteret.

7. Krydsningen fra Brigadevej over

til Sundholms port er gjort m

ere

sikker.

DER

UD

OV

ER:

MU

LTIB

AN

EN D

et gamle asfalt-

boldbur mellem

Tingvej og Sæ

ters-

dalparken er nu omdannet til en

multibane

med

siddetribune,

aktivitetscontainer og blåt faldun-

derlag.

SUN

DH

OLM

S BA

KK

ER M

ellem-

stykket m

ellem

mellem

hhv.

Hørgårdens

og Fabrikken

for

Kunst og D

esigns P-areal er nu

omdannet til en ny forplads, udstil-

lingsrum og sam

lingspunkt for det

nye alm

enboligplud-område

på

Sundholm

AM

AG

ER

FÆLLED

SKO

LES

SKOLEG

ÅR

D, også kaldet asfalt-

ørkenen, bliver i 2014 omdannet

til en offentlig bypark med kunst,

regnbede og træer.

RA

BA

LDER

STR

ÆD

E på

Sund-

holm har fået nye byrum

smøbler

til ophold i forskelligt slags vejr.

KOR

NBLO

MST

PAR

KEN

bliver en

ny grøn bypark på Kornblom

st-

vej, med m

asser af aktivitetsmulig-

heder for børn og unge.