Fossiler i Danmark
24. November 2014
Hvad fortæller jeg om?
Hvordan bliver man et godt fossil?
Danmark er et smørhul
Og så er der også hindringer
GEOLOGIEN
Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler
Ikke gennemgang af fossiler fra en ende til en anden
Hvor er der hjælp at hente?
Hvor meget af en tids dyreliv finder vi?
MEGET, MEGET LIDT!
Hvad skal der til for at blive til et fossil?
Forudsætning I:
Hårde bestanddele
Kemisk sammensætning
Calciumcarbonat:
a) Calcit (pighuder, brachiopoder, muslinger, bryozoer, trilobitter, koraller)
b) Aragonit: (Snegle, muslinger, blæksprutter)
Kisel (svampe)
Calciumfosfat (knogler, tænder)
Cellulose, lignin: (planter)
Forudsætning II:
Ikke knusning eller fortæring
Hurtig begravelse (i eller tæt ved vand)
Forudsætning III:
Ikke opløsning (af fossilet eller udfyldte hulrum)
’imprægnering’/forstening (mineraludfyldning af porer)
Omkrystallisering (aragonit til calcit, organiske materialer
til kul)
Erstatning (jernsulfid, kisel, calcit)
Indkapsling (rav)
Kilde: © Beth Beyerholm, Den Store Danske
’Rutediagram’ for fossilering. Får vi et fossil, eller gør vi ikke?
Former for fossilering:
Oprindeligt materiale bevaret
Forstening - Omdannelse
Aftryk – ’negativer’, spor
Stenkerner
Kulfilm
Fossiler findes i sedimenter – og
sedimenter dannes i have, søer og
floddeltaer
Her kommer det danske smørhul ind i
billedet!
Vi har masser af sedimenter. Hvordan er de
kommet? Tænk på Norge og Sverige.
To overordnede forhold med stor betydning
for Danmarks geologi:
1) Tektonikken - vi går i dybden og ser på,
hvad der har foregået i undergrunden
2) Istidernes gletscherbevægelser –
minusser og plusser
Undergrunden:
Danmark har altid været en del af Det
Baltiske Skjold.
I yderkanten, men blev kun forholdsvis lidt
påvirket af sammenstød med andre
kontinentalplader.
Kilde: Den Store Danske. Naturen i Danmark
Baltica. Kontinentet rev sig løs fra superkontinentet Gondwanaland i slutningen af prækambrisk tid og eksisterede som separat enhed indtil kollisionen med Laurentia og det lille Avalonia-kontinent i Silur.
Tektonik inden for kontinentalpladen
Stor deformationszone: Tornquistzonen. Aktiv i det
danske område fra Perm og indtil nu:
Brud, forskydninger, gravstrukturer, højderyg
Dannede overgang fra grundfjeldsskjoldet til store
sedimentbassiner.
I gravstrukturerne blev sedimenterne aflejret.
Sedimenterne danner en stabil lagserie, ’arkiv’ for mange
millioner år.
Tektonik skabte fortsat indsynkning af bassinerne.
Tilførslen af sedimenter og indsynkningen holdt trit med
hinanden. Forløber for nutidens Nordsø.
Kilde: Den Store Danske, Naturen i Danmark.
Senere hævning af Kattegat-området (Jura-Kridt og opefter).
Udstrækningen af indsynkningsbassinet mod nordøst ukendt.
Senere erosion har fjernet vidnesbyrd.
Normal forkastning Vulkanske gange
Kilde: http://www.geus.dk/DK/about-geus/facts/annual_reports/98
’Geologien der blev væk’
Illustration af indsynkningsbassinet.
Pliocæn
Miocæn
Paleogen eksl. Danien
Øvre Kridt, Danien
Ældre end Sen Kridt
Kilde: http://2dgf.dk/xpdf/gt1997-4-1-31.pdf Geologisk Tidsskrift
Illustration af indsynkningsbassinet. Baseret på seismiske målinger
Kilde: Den Store Danske. Naturen i Danmark
Isgletschere har derefter høvlet materiale af – og lagt mængder af aflejringer.
Resultat: smeltevandsler, -sand og –grus og moræner.
Kilde:http://danmarksgeologi.appspot.com/2dkort.html
Hvad istiderne efterlod. ’Jordartskortet’.
Tykkelsen af de kvartære aflejringer er mange steder betydelig.
Lag fra tidligere tider kun blottet få steder.
Kilde:http://danmarksgeologi.appspot.com/2dkort.html
Man skal helt tæt på for at se prækvartært materiale
Kilde: http://danmarksgeologi.appspot.com/2dkort.html
Men skrab al det kvartære materiale væk, og vi får dette syn.
Fx ligger kalken lige under de kvartære lag i det nordøstlige Jylland. Senere lag har været der, men er blevet skrabet væk af isen.
Kilde: http://data.geus.dk/geusmap
Bornholms prækvartære overflade – også et smukt syn!
Kilde: http://danmarksgeologi.appspot.com/2dkort.html
Men problem: Toppen af prækvartære aflejringer ligger ofte under havniveau.
Fx i Vendsyssel mellem -100 og -300 m
Kilde:
For at være tilgængelige for fossilsamlere må de
prækvartære lag være over havniveau.
Kilde: : http://danmarksgeologi.appspot.com/2dkort.html
Prækvartært højdekort – lidt tættere på
Kilde: Den Store Danske, Naturen i Danmark. © Figur: Michael Houmark-Nielsen
Endnu et problem: De kvartære aflejringer er ofte tykke.
Hvor meget skal skrabes væk, for at den prækvartære
overflade bliver tilgængelig?
Snit gennem det danske område med Prækvartæroverfladen
og de kvartære aflejringers omtrentlige tykkelser.
Snit gennem Kattegat over Nordjylland til Nordsøen.
Kilde: http://danmarksgeologi.appspot.com/2dkort.html
Eksempel: Dybde til toppen af kalklagene.
Tilgængelighed forudsætter:
Over havniveau, tyndt kvartærlag
Derudover: Et godt profil – gode flader –
gode bunker
Hvor?
Aktivitet er påkrævet:
’Levende’ skrænter, hvor naturen selv eroderer
Aktivitet er påkrævet:
Menneskers aktiviteter: råstofgrave
Adgangsmuligheder
Vanskelig natur (Øksenrade)
Kilde: http://naturstyrelsen.dk/81611
Adgangsmuligheder:
Vanskelige tilladelser (Ølst) (Her: Hinge)
Kilde: http://naturstyrelsen.dk
Altså noget at komme efter i mange spændende lag.
Men præcis hvor er det godt at lede?
Er der hjælp at få?
Kig i litteraturen
Lån eventuelt fra klublokalet eller medlemmer: Litteraturliste på www.vendsysselstenklub.dk
Kilde: Danmarks geologi fra Kridt til i dag, Arhus Universitet
Her:
Palle Gravesen: Fossiliensammeln in Südskandinavien.
Kilde: Danmarks geologi fra Kridt til i dag, Arhus Universitet
Mange bøger er lagt ud på internettet. Her: Kompendium fra Århus Universitet
Kilde: Miljøministeriet - Naturstyrelsen
Også gratis interaktive kort på internettet
fx: Miljøministeriets side i samarbejde med GEUS
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-geologiske-interesser
Indtil nu har det handlet om de
geologiske lag i Danmark, hvor vi kan
finde fossiler ’in situ’.
Nu handler det om den anden slags
fossiler, vi kan finde, nemlig:
løse fossiler, ledefossiler, fossilførende
blokke
Kilde: Den Store Danske, Naturen i Danmark. ©Efter Donner 1995, Punkan 1996, Boulton m.fl. 2001, Houmark-Nielsen & Kjær 2003, Ehlers m.fl., 2004.
De er bragt med isgletschere fra nord, nordøst, øst og
sydøst og kan findes næsten hvor som helst.
Kilde: sgu.se
Også et stort
indsynkningsbassin
øst for
Tornquistzonen og
det svenske
grundfjeld.
Kilde: Den Store Danske, Naturen i Danmark.
Kortet viser udbredelsen af tidlige palæozoiske lag
Kambrium, Ordovicium og Silur.
OBS! Bornholm og Skåne ikke del af bassin. Opsprækning.
Kilde: Den Store Danske, Naturen i Danmark.
De kambriske sandstenslag dominerer, mens lag fra Ordovicium og Silur er begrænset til enkelte områder på Sydbornholm.
Kilde: http://data.geus.dk/geusmap
Bornholm har sedimenter fra Kambrium til nederste del af
Sen Kridt, lag vi ikke finder andre steder i Danmark.
Nedre Kambrium. Fra
Skåne og Bornholm
Sporfossiler i sandsten
Diplocraterion, Låsby http://www.geolex.dk
Lagflade med Diplocraterion i Balka -sandsten Kilde: Den Store Danske
Skolithos-sandsten, ledefossil fra Kalmar-området http://www.geolex.dk
Kambrium. Fra Bornholm og Skåne
Trilobitter – ofte som hudskifterester
Brachiopoder
Agnostus pisiformis Kilde: https://snl.no/Agnostida
Paradoxides Kilde: http://367ture.dk
Ordovicium
Fra Bornholm, Skåne og især Ölands-området
Orthoceratitter
Trilobitter
Graptolitter
’Stenæbler’ Echinosphaerites
Silur. Fra (Bornholm) og især fra Gotlandsområdet
Koraller – tabulate og enkeltkoraller
Trilobitter
Graptolitter
Søliljer – Også fra Norge Her Oslofeltet.
Strømorienterede graptolitter Monograptus fra Bornholm Den Store Danske
Lag af søliljer i sort kalk. Silur fra Norge Susanne
Silur. Fra Gotlandsområdet
Koraller – mange forskellige slags, tabulate og enkeltkoraller
Brachiopoder med meget mere
Hjarnø
Devon: Ingen lag i Danmark. Området lå på land, ørkensedimenter. Erosion i Karbon og Perm. Man har fundet dybe lag langt ude i Nordsøen vest for DK.
Karbon: Ingen lag i Danmark. Området lå på land, tørt uden sumpskove, der dannede kul.
Tidlig Perm – ingen fund mulige i Danmark. Lagene ligger dybt i undergrunden.
Sen Perm: Saltdiapirer – betydning for øvre lag (og olieforekomsterne)
Men perioderne er vigtige for eftertiden – her dannedes sedimentbassinerne.
Kilde: Den Store Danske
Trias: Tykke lag dybt nede. Lille område blottet på Bornholm.
Ørkenlag fra Øvre Trias ved Risebæk. ’Ingen fossiler’, men!!
Jura. Bornholm og fra Kattegat (Jurablokkene i Hirtshals).
Enkelte fund andre steder i Danmark.
Katholmblok fundet på Mols (Sen Jura eller Tidlig Kridt) http://www.geolex.dk
Kridt – løsblokke og enkeltfossiler i flint overalt i Danmark (dog sjældent hele)
Bedre: in situ
Søpindsvin og –pigge, belemnitter, søliljestilke, kalkrørsorm, koraller, ammonitter, belemnitter, muslinger, armfødder, svampe.
Kilde:
Danien-kalken. – løsblokke og enkeltfossiler i flint overalt (dog sjældent hele) Koralkalk som istransporterede blokke.
Bedre: in situ
Søpindsvin og –pigge, søliljestilke, koraller, snegle, muslinger, armfødder, nautiler, krabber, hajtænder.
geolex.dk
geolsba.dk
Øvre Paleocæn – Lellinge grønsand (vest for Køge)
og Kerteminde-mergel (Lundsgårds Klint)
Ellers transporterede flager i moræner
Turritella-sandsten (sydlige del af landet)
Snegle, muslinger, hajtænder
Turritella-sandsten med strømorienterede snegle http://www.grusgravssamlingen.dk Finder: Peter Mortensen
Kerteminde-mergel Gundstrup Grusgrav, Fyn
Eocæn
Moleret
Velbevarede fossiler
Havdyr, men også planter og insekter
Albæk Hoved og Trelde Næs
Oligocænt glimmerler, Mogenstrup, Lyby, Lodbjerg
Krabber, snegle, muslinger, træ
Kilde: http://naturstyrelsen.dk/81611
Sen Oligocæn.
Øxenrade Sandstenen, der er en del af Vejle Fjord Formationen. Den jerncementerede sandsten indeholder mange fossiler.
Laevicardium excomatulum
www.jyskstenklub.dk
Miocæn. Gram-leret. Snegle, muslinger, bryozoer, øresten
fra fisk, hvalknogler, hajtænder
Muslinger, snegle og øresten Kilde: geolex.dk Foto: Mette Hofstedt
Bryozokoloni Mikroskopfoto: Tommy
Hvordan bestemmer jeg mine fossiler?
Type
Artsnavn (slægtsnavn)
Bøger – internettet
– og endog FaceBook
Og dine venner i Stenklubben –
det skal vi prøve efter pausen!
TAK for nu!
Recommended