frem mod 2017 - Faaborg-Midtfyn Municipality · 2017-06-26 · 8 DGI HUSE HALLER 3. Demografien samt borgerne og danskernes idrætsvaner I afsnittet her er der først fokus på demografien

1 DGI HUSE & HALLER

DGIHUSE&HALLER

Udviklingsplan for

Ryslingehallerne frem mod 2017

2 DGI HUSE & HALLER

Projektleder Charlotte Hvid

DGI huse og haller

UdviklingschefJakob Sander

DGI huse og haller

Foreningskonsulent i DGI-Fyn Jesper Larsson

ADErik Reinert

DGI huse og haller

Indhold

1. Indledning og baggrund 42. Organisering og drift 52.1. Nuværende organisering 52.2. Nuværende drift 52.2.1. Udlejning 52.2.2. Økonomi 63. Demografien samt borgerne og danskernes idrætsvaner 84. Mission, vision, værdier, målsætninger og handlingsplaner 185. Ambitionen i 2017 236. Litteraturliste 24

3 DGI HUSE & HALLER

4 DGI HUSE & HALLER

1.Indledningogbaggrund

Ryslingehallerne er en sammenslutning af tre idrætshaller i Faaborg-Midtfyn Kommune. De tre haller er Kværndruphallen, Gislevhallen og Ryslingehallen.

I foråret 2013 tog sammenslutningen initiativ til at få udarbejdet en udviklingsplan, der frem mod 2017 skal være rettesnoren for arbejdet med udviklingen af og samspillet mellem de tre haller.

Ryslingehallernes bestyrelse har bedt DGI-huse og haller om at analysere perspektiver for den fremtidige udvikling. Bestyrelsens ønske har været, at de forskellige interessenter, i videst muligt omfang, fik mulighed for at komme med input til arbejdet med udviklingsplanen. For at imødekomme dette ønske, blev det besluttet, at der skulle afholdes et visionsseminar, hvor 15 repræsentanter fra hver af de tre haller fik mulighed for at sætte deres præg på den fremtidige udvikling.

Seminaret blev afholdt i august måned 2013, og resultatet af seminaret blev et forslag til bestyrelsen om det strategiske fundament for Ryslingehallerne frem mod 2017. Se notater fra det afholdte seminar i appendiks til rapporten, bilag 2. Efterfølgende har bestyrelsen gennemarbejdet forslaget, og det har resulteret i det strategiske fundament, der skal lede Ryslingehallerne i bestræbelserne på at opnå den ønskede udvikling.

Analysen og udviklingsplanen sigter mod at give et realistisk og ambitiøst afsæt for det videre arbejde med udviklingen.

5 DGI HUSE & HALLER

2.Organiseringogdrift

I afsnittet her beskrives først hvordan organiseringen af Ryslingehallerne er bygget op. Dernæst analyseres belægningen i Ryslingehallerne. Slutteligt kommer DGI-huse og haller, med baggrund i de seneste års regnskaber for Ryslingehallerne, med deres faglige vurdering af økonomien i Ryslingehallerne.

2.1.NuværendeorganiseringDen selvejende institution ”Ryslingehallerne” består af tre haller i Kværn-drup, Ryslinge og Gislev. Institutionens højeste myndighed er generalfor-samlingen, der er sammensat af områdets idrætsforeninger samt to re-præsentanter for Tre Ege Skolen. Bestyrelsen består af 5 medlemmer.Ryslingehallerne har ansat 1 halinspektør og, p.t. i højsæsonen, ½ halas-sistens og 1 serviceassistent med 10 ugentlige timer. Halinspektøren refe-rerer direkte til bestyrelsen. Der er p.t. ikke cafédrift i nogle af hallerne.

2.2.NuværendedriftHallen i Kværndrup blev opført i 1975 som tilbygning til det eksisterende klubhus, der blev opført ved frivillig arbejdskraft i 1966.Hallen i Ryslinge blev opført i 1980 som tilbygning til det eksisterende klubhus. Hallen i Gislev blev opført i 1989.

2.2.1.UdlejningI en uge i hallernes højsæson, hvor både skoler og fritidsaktiviteter er i gang (uge 45 i 2013), ser udlejningen i oversigtsform ud som skitseret i bilag 1 i appendiks til rapporten.Den samlede udlejning for de tre haller så i 2012 og 2013 ud som følger:

Det ses, at der har været en del nedgang i udlejede timer til primært håndbold i Gislev og Kværndrup, og i Kværndrup også til fodbold og gymnastik. Det viser vigtigheden af at få etableret bedre depotforhold i Kværndrup, så gymnastik kan være der. I Gislev er der kompenseret ved øget udlejning til andre, primært GIF Fritid.

Samlet set er der en del ledige haltimer, der kan udlejes til foreningerne eller i kommercielt øjemed. Det har indtil nu været bestyrelsens intention, at det er foreningerne der sørger for at skabe aktivitet i hallerne og at Ryslingehallernes opgave alene var at stille hallerne til rådighed for for-eningerne. I forbindelse med arbejdet med udviklingsplanen er bestyrelsen imidlertid blevet opmærksom på at der i fremtiden, i et samarbejde med foreningerne og de selvorganiserede brugere, skal sætte fokus på mere aktivitet både af idrætslig og kulturel karakter til alle livsfaser. Se målsætning 5 og 6 i afsnittet om mission, vision, værdier og handlingsplaner.

6 DGI HUSE & HALLER

2.2.2.Økonomi

7 DGI HUSE & HALLER

Påkrævedeinvesteringer• Alle 3 haller skal have renoveret/lakeret gulve indenfor de næste 2 år.

Omkostninger pr. hal er ca. 40.000 – 50.000 kr. En omkostning der skal afholdes af Ryslingehallerne.

• Taget på Ryslingehallen er i så dårlige stand, at det skal udskiftes, hvis det skal undgås, at det regner gennem taget. Kommunen har for kort tid siden bevilget penge til renovering af taget på Ryslingehallen. De afholder hele udgiften på ca. kr. 360.000,-.

• Renovering af bruserummene i Ryslingehallen med energibesparende installationer til ca. 240.000 kr. Kan eventuelt blive aktuelt i 2014. Ryslingehallerne søger om midlerne i kommunens energisparepulje.

DGI-huseoghallersfagligevurderingafhallernesøkonomi

Lønninger er de seneste to år (regnskabet 2011 til 2012) faldet fra at udgøre ca. 29 % af omsætningen til nu at udgøre ca. 27 %. Tilbage i 2009 udgjorde lønningerne ca. 62 % af omsætningen. Der har således været tale om en væsentlig personalereduktion gennem de seneste år. Det er bemærket, at ingen af lønkronerne i dag, går til igangsætning, udvikling, fastholdelse og gennemførelse af aktiviteter. I det omfang det er muligt bør bestyrelsen se på, hvordan lønkroner kan konverteres til aktivitetsud-vikling, eller hvordan der kan tilføres flere midler til området. Ansættelse af en aktivitetsmedarbejder på del- eller heltid kan være indgangen til højere egentindtjening og mere aktivitet i hallerne.

Energiforbruget er på et meget fornuftigt niveau sammenlignet med andre haller af samme alder. Især når der også tages højde for, at der er udendørs idræt / omklædning / bad i de tre anlæg.

Reparationer er på et alt for lavt niveau. Der bør hvert år afsættes 0,5 mio. kr. for at holde en rimelig standard i de 6.000 etagemetre. Trægulve med en rimelig hård belastning bør lakeres hvert 3. år.

Hallejen er på ca. 350,- kr. pr. time med en brugerbetaling for forenin-gerne på knapt 100 kr. pr. time. Hallejen er i den lave ende, men hoved-problemet er, at antallet af udlejningstimer rasler ned. For at bevare nogle af de traditionelle store idrætsgrene i de tre haller, vil det være nødvendigt at samle den enkelte aktivitet i hver sin hal. Et mindre motionscenter med stor tilgængelighed og den rette ekvipering og indretning kan øge antallet af brugere væsentligt.

Den helt store økonomiskeudfordring er at fastholde og udbygge akti-viteterne hos de primære brugere i idrætsforeningerne. Mange brugere søger ud, og derfor skal hallernes indretninger og koncepter ændres. Se næste afsnit.

8 DGI HUSE & HALLER

3.Demografiensamtborgerneogdanskernesidrætsvaner

I afsnittet her er der først fokus på demografien omkring de tre haller i sammenslutningen. Efter dette sættes der fokus på borgernes input til udviklingsarbejdet, de muligheder DGI-huse og haller derudover ser som oplagte tiltag. Slutteligt er der fokus på danskernes idræts- og motionsvaner.

3.1.DemografiDet er vigtigt, at se på den demografiske udvikling, når der tales udvik-lingsplan for de tre haller, fordi befolkningssammensætningen er afgørende for de aktiviteter, der skal tilbydes og gøres plads til i hallerne. Befolkningsprognosen for for 2013 – 2025 (Faaborg-Midtfyn Kommune 2013) er opdelt i fem overodnede områder med hver sit særpræg i forhold til for eksempel bosætning. Ryslinge, Kværndrup og Gislev er indplaceret i kategorien: Landbrugslandet: ”I midten af kommunen ligger Landbrugslandet med Ringe som centrum og Ryslinge, Kværndrup, Gislev og Espe som mindre byer samt et større antal landsbyer…….. I landbrugslandet er der mulighed for at bo ”ude på landet” til billige penge, tæt på en attraktiv handels- og serviceby som Ringe og med stor personlig frihed til at dyrke sine interesser.”

KværndrupsognsLokalråd Alder 2013 2017 Forskel

2013-2017

2025 Forskel2013-2025

0-2 år 91 73 -18 69 -223-5 år 80 83 3 76 -46-16 år 312 330 18 311 -117-25 år 256 199 -57 179 -7726-42 år 486 443 -43 394 -9243-59 år 575 586 11 559 -1660-64 år 157 161 4 158 165-79 år 295 339 44 393 9880 + år 124 125 1 148 24Total 2376 2339 -37 2287 -89

9 DGI HUSE & HALLER

LokalrådetforGislev Alder 2013 2017 Forskel

2013-2017

2025 Forskel2013-2025

0-2 år 66 63 -3 62 -43-5 år 87 67 -20 67 -206-16 år 292 296 4 273 -1917-25 år 215 183 -32 157 -5826-42 år 406 386 -20 348 -5843-59 år 557 539 -18 489 -6860-64 år 161 151 -10 150 -1165-79 år 303 361 58 383 8080 + år 130 123 -7 158 28Total 2217 2169 -48 2087 -130

LokalrådetforRyslinge Alder 2013 2017 Forskel

2013-2017

2025 Forskel2013-2025

0-2 år 55 63 8 69 143-5 år 86 63 -23 75 -116-16 år 357 331 -26 293 -6417-25 år 186 188 2 175 -1126-42 år 415 372 -43 382 -3343-59 år 616 625 9 539 -7760-64 år 175 155 -20 180 565-79 år 385 411 26 418 3380 + år 87 105 18 158 71Total 2362 2313 -49 2289 -73

Kilde:http://www.faaborgmidtfyn.dk/fileadmin/user_upload/Oekonomi/Befolkningsprognose/

FaaborgMidtfyn_prognose_2013.pdf

10 DGI HUSE & HALLER

Samlet set viser prognosen, at der i de tre lokalområder, frem mod 2025, vil være en tilbagegang i befolkningsudviklingen på 292 borgere. Tilbage-gangen ser ud til at være størst i aldersgruppen 26 – 42 årige og 43 – 59 årige. Det vil sige i livsfaserne: ”Voksne – livsfasen som forældre” samt ”Voksne – den ”frie fase”, hvor børnene flytter hjemmefra. I disse to livs-faser vil den samlede tilbagegang være på 344 borgere. Væksten i befolk-ningsudviklingen synes størst i livsfasen: ”Ældre Plus 60”. Her ser det ud til, at den samlede stigning vil være på 329 borgere. Prognosen for livsfa-serne: ”Børn i den afhængige” og unge i den ”uafhængige” livsfase” – de børn der stadig er hjemmeboende samt livsfasen: ”De unge/voksne der flytter hjemmefra”, og som endnu ikke har etableret sig som familie, viser en samlet tilbagegang på 277 borgere.

Det samlede billede for udviklingen i de tre lokalsamfund viser således, at hallerne i højere grad end i dag, skal indrettes og kunne anvendes af den ældre del af befolkningen. Flere og flere 60 + dyrker idræt og motion i dagens Danmark. Tidligere var der en tydelig sammenhæng mellem idrætsdeltagelse og alder, således at jo ældre man blev, jo mindre idræts-aktiv blev man (Laub 2011). Sådan hænger det ikke sammen i dag. I dag er gruppen af ”Ældre – Plus 60” stort set lige så aktive som de øvrige grupper i befolkningen. I Breddeidrætsudvalget rapport (Breddeidrætsud-valget 2000) beskrives udfordringerne på ældreområdet. For det første er der en udfordring i forhold til at gøre tilbudene til målgruppen synlige. For det andet er der en stor andel af ikke-idrætsaktive (32 %). Disse ser ikke sig selv som rette målgruppe for sport og motion. For det tredje skal tilbud og idræt og motion til den ældre del af befolkningen bygge på lav intensitet, som ikke udfordrer puls og kredsløb. Det handler om sociale aktiviteter, som kan føje indhold til en triviel og ensom hverdag. Endelig er den ældre del af befolkningen afhængige af lokalområdets organiserede tilbud, hvorfor der med fordel kan fokuseres på forbedrede muligheder for idræt og motion.

Tabel1:Motionsidrættererstoreblandtseniorer(60år+)Vandreture 31 % Gymnastik 23 % Styrketræning 13 % Cykel (mtb/landevej) 10 % Svømning 10 % Jogging/motionsløb 8 % Golf 7 % Spinning/kondicykel 7 % Dans (alle former) 6 % Aerobic/step/pump/zumba eller lign. på hold 5 %

De ti største idrætter blandt seniorerne (60 år+). Kilde: Fremtidens senioridræt – Mellem iron-man og stolemotion.


Plus 60’erne kan i stort omfang benytte de tre haller i dagtimerne, hvor hallerne i forvejen har kapacitet. Ofte har målgruppen ikke brug for tradi-tionelle idrætshaller, men mindre sale og lokaler der kan anvendes til idræt, motion og fælles socialt samvær.


Tre Ege Skolens afdeling i Gislev er nedlagt, og eleverne fra 0. - 6. klasse går nu på afdelingen i Ryslinge. Alle elever fra Ryslinge, Kværndrup og Gislevs overbygningsklasser går på Tingagerskolen i Ringe. Det betyder, at børn og unge bruger en del tid på transport. Det udfordrer lokalområderne, fordi transporttiden i mange tilfælde gør det umuligt, at nå hjem til de lokale tilbud om idræt og motion. Således bliver det sværere og sværere at fastholde de unge i lokalområdernes foreningsaktiviteter. DGI-huse og haller har lavet en del ungeundersøgelser. I disse er det meget tydeligt, at de unge i højere og højere grad foretrækker idræt og motion der kan dyrkes individuelt og fleksibelt. De idrætsaktive unge dyrker de traditionelle idrætsgrene som gymnastik, fodbold og håndbold fordi det er det, der tilbydes i lokalområdet. Hvis de havde valget, ville de hellere dyrke idræt, når de lige havde tid og lyst end dyrke eksempelvis håndbold på faste ugentlige timer. De ønsker tilbud som styrketræning, crossfitt, løb, cykling og boldspil på små five-a-side baner. Altså de idrætter som den voksne del af befolkningen også efterspørger i stort omfang.

En idrætshal i Danmark favner i gennemsnit 3.694 indbyggere pr. idrætshal (Lokale- og Anlægsfonden 2013). Albertslund Kommune er den kommune i Danmark med de ringeste vilkår med 13.912 indbyggere pr. idrætshal og Fanø Kommune den kommune med de bedste vilkår med 1.079 indbyggere pr. idrætshal. I Kværndrup er der 2.376 borgere pr. idrætshal, i Gislev 2.217 borgere og i Ryslinge 2.362 borgere. De tre lokalområder er, i forhold til landsgennemsnittet, godt dækket ind med hensyn til halkapacitet.


3.2.Borgerne

Der har igennem de seneste år været afholdt en del borgermøder om den fremtidige udvikling af de tre haller i sammenslutningen af Ryslingehaller-ne. En analyse af referater fra disse møder viser, at der i lokalområderne er stor opmærksomhed og meget input til den fremtidige udvikling. Borgerne er kommet med en del forslag til specifikke og konkrete aktiviteter. Se bilag 3 i appendiks til udviklingsplanen.

Af andet input til udviklingsplanen har borgere peget på følgende:

• Børn skal kunne være i nærområdet. Voksne skal være mere mobile

• Der skal laves specialiseringer eks.vis kan ”Bandeproblematikken”* løses ved specialisering

• Halfordelingerne skal koordineres bedre mellem hallerne

• Online-booking

• Sund café

• Der bør tilbydes anden aktivitet end normalt

• Mere optimal timefordeling i samarbejde mellem foreninger og hal-inspektør

• Fælles sund café for de tre haller

• Flere tilbud til den selvorganiserede idrætsudøver

• Synergieffekter med andre kulturinstitutioner

• Fokus på hjemmesiden

• Opdelelige og fleksible lokaler

• Fokus på udefaciliteterne

• Fokus på større egenindtjening

* Note: Op- og nedtagning af bander.


3.3.Mulighederformereaktivitetoghøjereindtjening

3.3.Mulighederformereaktivitetoghøjereindtjening

I Ryslingehallerne hvor der rent kapacitetsmæssigt er masser af plads til mere aktivitet, samtidig med at hallerne også har en alder, der kræver en god daglig rengøring og vedligeholdelse, er det vigtigt at kikke både på aktivitetsniveauet og den løbende rengøring og vedligeholdelse af hallerne. Aktivitetsniveauet i de danske idrætsfaciliteter afhænger i høj grad af sammensætningen af bestyrelsen og profilen på den/de ansatte. En ar-bejdsdeling mellem bestyrelse, ledelse og aktivitetsmedarbejdere kan i Ryslingehallerne se ud som følger: Ledelse og udvikling = Bestyrelsen i samarbejde med interessenter og den daglige leder

• Overordnet ledelsesansvar for personale og økonomi.

• Ansvar for ledelse af kulturforandringsproces.

• Implementering og gennemførsel af institutionens mål og strategier.

• Sikring af overensstemmelse imellem institutionens daglige virke, in-stitutionens demokratisk medleven og et virke der er baseret på fæl-lesskab, sundhed og udfordring.

Profil for daglig leder og aktivitetsmedarbejder

• Ansvar for den løbende rengøring og vedligeholdelse

• Overordnet ansvar for driften, herunder ansvar for gennem kommer-ciel virksomhed at sikre tilstrækkelige indtægter til at institutionens mål kan indfries.

• Stå for en kontinuerlig udvikling af medarbejdernes kompetencer.

• Netværksskabende og udadvendt i forhold til lokalområdets idræts-, kultur- og erhvervsliv.

• Overordnet ansvar for markedsføring, kommunikation, PR og opsø-gende salg.

• Igangsætning af nye aktiviteter med udgangspunkt i institutionens virkeområder.

• Iværksættelse og ledelse af projekter og processer der medvirker til opfyldelsen af institutionens mål.


NyskolereformDen nye skolereform giver skoler, idrætsfaciliteter og idrætsforeninger nye muligheder for samarbejde om idræt. Idrætsfaciliteten stiller rammer til rådighed og idrætsfaciliteten og/eller idrætsforeningen er behjælpelig med udvikling af aktivitetstilbud, gennemførelsen af undervisningen o.s.v. Re-formen rummer en unik chance for at give børn og unge en fysisk mere aktiv hverdag, og reformen rummer tilsvarende en unik mulighed for idrætsfacliteter og idrætsforeninger i forhold til at få kontakt med børn og unge, som ellers aldrig vil melde sig ind i en idrætsforening. DGI-huse og haller er ikke i tvivl om, at et tættere samarbejde mellem skole, idrætsfa-cilitet og foreningsliv kan være til stor fordel for alle parter, herunder bl.a. flere fysisk aktive, flere medlemmer og på sigt – flere frivillige.

SamarbejdeomsundhedstilbudRyslingehallerne kan, med udgangspunkt i at man ønsker sundere borgere i lokalsamfundet, indlede dialog med kommunen for tilbud om aktivitet til de borgere der i dag ikke er motionsvante af den ene eller den anden årsag. Sådanne tilbud kan bl.a. være: Rygtræning, genoptræning af knæskader, ”tab og vind”, vejledning om kost/motion/ernæring og fællesskabsrelaterede tilbud som eksempelvis dans, gåture, stavgang og gymnastik.


3.4.Danskernesidrætsvanerogkravtilidrætsfaciliteterne

Der er evidens for, at flere og flere danskere dyrker idræt selvorganiseret, og at flere og flere ønsker at dyrke idrætten udendørs. Idrætsfaciliteter skal udvikles i takt med de nye tendenser, og der er mange muligheder. De nyeste tal viser, at 2/3 af Danmarks befolkning regelmæssigt dyrker idræt. De fleste danskere, der i dag dyrker motion, dyrker næsten 4 aktiviteter om året, og gerne flere gange om ugen. Vi ved, at 81 % af de danskere der dyrker idræt og motion, dyrker deres aktivitet udenfor foreningsregi (Laub 2011). Dette skyldes mange forhold, bl.a. at foreningerne ikke ser sig selv som en ”serviceforening”, der servicerer hele lokalbefolkningen, men i højere grad som en aktivitetsforening, der er til for den specifikke aktivitets skyld og for de borgere i lokalområdet, der har lyst til netop den aktivitet (Ibsen 2006).Rigtig mange danskere dyrker den individuelle og fleksible idræt (cykling og løb) udendørs. Kapaciteten i forhold til udearealer er enorm, og det vil derfor være vigtigt, at Ryslingehallerne også sætter udearealerne i spil, så det gøres endnu mere attraktivt at benytte de mange dejlige udearealer, der findes i lokalsamfundet i samspil med indefaciliteterne. Det er og bliver en større og større udfordring at støtte den moderne mo-tionists behov, der gerne vil deltage i både løb, MTB, spille badminton, fodbold eller håndbold og dyrke styrketræning i samme lokalområde / idrætscenter. Derfor er det nødvendigt, at der skabes en større sammenhæng mellem de aktiviteter, der sker i og /eller uden for idrætscentret i et lokalområde. Det vil sikre, at mange flere kan dyrke deres aktivitet på samme tid, og at man kan dyrke det fleksibelt i forhold til sæson og vejr.


Som det fremgår af belægningsskemaerne, er der plads til flere brugere i de tre haller. Det skal være muligt for den enkelte borger, at booke ikke benyttede tider. Denne mulighed vil give foreningerne og faciliteterne en fantastisk mulighed for at generere egenindtjening. Udfordringen er desu-den, at foreningerne ikke generelt ser sig som en del af aktiviteterne i dagtimerne og pr. tradition langt hen ad vejen bruger de faciliteterne i weekenderne til stævner, turneringer m.v., og ikke til ugentlig almindelig foreningsaktivitet. Hvis faciliteterne i fremtiden skal udnyttes mere optimalt og effektivt, vil det kræve, at der udbydes idræt og motion hele dagen og i alle lokaler også klublokaler, mødelokaler osv. I dagens Danmark har en meget stor del af befolkningen mulighed for at dyrke idræt og motion uden for prime-time perioderne. Det er bl.a. seniorer, arbejdsledige, borgere med forskudte og fleksible arbejdstider, unge studerende osv. De mange ikke-bookede haltider og ubenyttede haltider uden for prime-time, vil oplagt kunne anvendes til at skabe aktivitet for disse målgrupper. De ledige tider skal gøres synlige for foreningerne og målgrupperne, så de har mulighed for at arrangere aktivitet. Disse tilbud kan udbydes både i regi af foreningerne, faciliteterne eller i et tæt samarbejde mellem disse. Ansættelse af en aktivitetsudvikler i sammenslutningen vil være en oplagt mulighed for at skabe mere aktivitet i dagtimer og weekender og i forhold til at skabe en større egenindtjening. Der skal åbnes op for foreningernes og faciliteternes mulighed for at gene-rere en egenindtjening på tilbud om aktivitet til ikke-organiserede brugere. DGI-huse og haller ved, og har stor erfaring for, at det har en stor syner-gieffekt. Ved at åbne faciliteterne op for selvorganiserede brugere skabes der for de selvorganiserede en stor interesse for de tilbud og det fælles-skab, foreningerne kan tilbyde. Foreningerne er uundværlige og en stærk platform i det danske demokrati. Udfordringen i dag er imidlertid, at aktivitetsudviklingen går så hurtigt, at foreningerne ind imellem har svært ved at følge med. De traditionelle idrætter ”sidder på faciliteterne”, og det er svært at starte nyt op. Derfor er det vigtigt, at de mange ledige tider i dagtimerne og weekenderne åbnes, så de store og mange målgrupper, der har mulighed for at benytte disse, gives tilbud om aktivitetstimer.Der skal tænkes på tværs af traditioner, livsfaser, elite og bredde.


4. Mission, vision, værdier, målsætninger og handlingsplaner

Med udgangspunkt i de faktiske forhold om drift og organisering, borger-nes input til udviklingen, de faktiske forhold om demografien og ikke mindst i et tæt samspil med hallernes vigtige interessenter har Ryslingehallernes bestyrelse på to visionsseminarer formuleret strategien frem mod 2017.

MissionRyslingehallerne er en sammenslutning af Gislevhallen, Kværndruphallen og Ryslingehallen. Ryslingehallerne sikrer, i samarbejde med foreningerne, brugergrupperne og andre samarbejdspartnere, at der i de tre hallers lokalområder, indenfor en rimelig radius, er attraktive og alsidige inde- og udefaciliteter til idræts-, sundheds- og kulturaktiviteter.

VisionRyslingshallerne er opsøgende. Det gør det attraktivt at være bosat i lo-kalområderne, Gislev, Kværndrup og Ryslinge. Ryslingehallerne stiller at-traktive, fleksible og alsidige rammer til rådighed for borgerne, så det er muligt for foreninger, brugere og andre samarbejdspartnere at tilbyde og udvikle fleksible og efterspurgte idræts-, sundheds- og kulturtilbud til alle livsfaser i lokalsamfundet.

Værdier• Vi arbejder for, at de tre haller betragtes som fælles haller/samlingssteder/

sund café for alle foreninger, borgere og andre samarbejdspartnere i de tre lokalsamfund.

• I samarbejde med foreninger, brugergrupper og andre samar-bejdspartnere sikrer vi, at der til enhver tid er optimal udnyttelse af alle tre haller. Lokal forankring omkring hver hal sikres i det omfang, brugerne ønsker det.

• Vi er rummelige og socialt ansvarlige, og det sikrer, at der er plads og rum til alle.

• Vi er handlekraftige og nytænkende, så det er muligt at drive og udvikle hallerne fleksibelt med bevidsheden om, at kvalitet og økonomisk bæredygtighed skal være i højsædet.

• Vi er en sammenslutning, der er forandringsparat, og det gør, at der altid kan stilles lokaler til rådighed for attraktive tilbud om idræt, sundhed og kulturelle aktiviteter for borgerne i Gislev, Kværndrup og Ryslinge.

• Sammenslutningen sætter fokus på, at voksne borgere i nogle tilfælde skal transportere sig lidt længere til idræt-, sundheds- og kulturaktiviteter. Hermed sikres det, at det samlede lokalsamfund altid kan stille attraktive rum og rammer til rådighed for foreningerne, brugerne og andre samarbejdspartnere.


MÅLSÆTNINGER

Organisation og økonomiMålsætning 1Primo 2014 er der nedsat en kompetent arbejdsgruppe, der skal arbejde for en sikring af bedre økonomi og større egenindtjening i sammenslutningen.

Handleplan1HVAD: Bestyrelsen skal definere hvilke kompetencer deltagerne i ar-bejdsgruppen skal have, og hvor stor gruppen skal være?HVORNÅR: Inden udgangen af januar 2014.

HVAD: Udarbejde kommissorium for arbejdsgruppen.HVORNÅR: Inden udgangen af januar 2014.

HVAD: Finde deltagerne.HVORNÅR: Inden udgangen af marts 2014.

HVEMeransvarlig: Hans Otto.

Målsætning 2Til repræsentantsskabsmødet i 2014 fremlægger bestyrelsen et nyt forslag til vedtægter. Vedtægterne skal lægge op til at:

• Nye målgrupper (selvorganiserede, samarbejdspartnere og den en-kelte borger) kan blive en del af foreningen.

• Foreningens navn ændres, så det er mere sigende for sigtet med sammenslutningen.

Handleplan2HVAD: Det centrale i målsætningen er ændringen af medlemsforholde-ne/deltagerforholdene/brugerne.

• Skal der være generalforsamling?• Skal der være REP?• Skal der være et REP bestående af foreningsrepræsentanter og

fritvalgte?• Hvordan vælges disse i givet fald 0(medlemsforhold – selvorganiserede

– individuelle, uorganiserede brugere)?HVORNÅR: Inden 1. februar 2014.

HVAD: Afsøge markedet for vedtægter, der synes dækkende – kontakte DGI og/eller andre.HVORNÅR: Inden 1. februar 2014.

HVAD: Udarbejde forslag til nye vedtægter.HVORNÅR: Vedtægterne skal være klar 1. april 2014.

HVAD: Analysere hvor vigtigt et navneskifte er for image i forhold til de ulemper, der vil være ved det. Arbejdsgruppen vedr. kommunikation får til opgave at analysere den kommunikative værdi af et navneskifte og rede-gøre for mulige PR-stunts i den forbindelse.HVORNÅR: Inden 1. februar 2014.HVEMeransvarlig: Bjarne.


Drift og organiseringMålsætning 3Senest ultimo 2015 skal organiseringen og driften af Ryslingehallerne i højere grad end i dag være tænkt sammen. Bestyrelsen skal i arbejdet frem mod 2015 analysere og igangsætte initiativer på følgende områder: Behovet for bemanding/personale i de tre haller, mulighederne for etable-ring og drift af hyggeligt, tilgængeligt og sundt cafémiljø, specialisering af hallerne, koordinering af aktiviteter, udarbejdelse af prispolitik, højere belægningsgrader og lettere adgang til hallerne uden for åbningstiderne.

Handleplan3Med henblik på at få analyseret den nuværende situation i hallerne skal flg. spørgsmål besvares:

• Hvilke muligheder er der for etablering/styrkelse og drift af hyggeligt, tilgængeligt og sundt cafémiljø?

• Hvordan sikres en højere belægningsgrader i hallerne? Kan specialisering af hallerne og større grad af koordinering mellem dem fremme dette? Samtidig skal behov for udarbejdelse af en prispolitik vurderes.

• I hvilke sammenhænge er der behov for lettere adgang til hallerne uden for åbningstiderne? Er behovet der i forbindelse med impulsive aktiviteter? Er behovet der i forbindelse med cafeterierne? Er behovet der i forbindelse med evt. PC-/læse-/hyggeområder?

• Hvordan er behovet for bemanding/personale i de tre haller baseret på besvarelse af ovennævnte spørgsmål? En del løsninger vil

være afhængig af personale eller skulle løses på forskellig vis, afhængig af, om der er tale om bemandede eller ubemandede haller.

HVAD: På RS-mødet i april 2014 nedsættes en arbejdsgruppe bestående af 2 personer fra hvert lokalområde, som skal analysere ovenstående punkter. Desuden deltager et bestyrelsesmedlem og Stig som ressourceperson.HVORNÅR: Analysearbejdet skal være afsluttet inden uge 42 i 2014.

HVAD: Når ovenstående analysearbejde er til ende skal samme gruppe finde på initiativer, der er nødvendige for at føre de ønskede ændringer ud i livet.HVORNÅR: Inden REP 2015 (normalt april).

HVEM: Jørn (Stig kan indkaldes til møder i arbejdsgruppen som ressour-ceperson)

Kommunikation Målsætning 4Primo 2014 er der nedsat en kompetent arbejdsgruppe, der skal arbejde med optimering af Ryslingehallernes kommunikation. Arbejdsgruppen skal arbejde for:

• At aktiviteterne og ledige tider altid er opdateret på hal bookingsystemet. • At der senest medio 2014 foreligger et forslag til, hvordan hallernes

fælles identitet og brand kan styrkes.• At Ryslingehallerne, senest primo 2015, har taget facebook, SMS og

eventuelt andre sociale medier end hjemmesiden i anvendelse for kommunikation af sammenslutningens virkeområder, tilbud om aktivitet og samvær og dialog med borgerne.

• At der medio 2014 er udformet en ”velkomstpakke” til tilflyttere.

Handleplan4HVAD: Der nedsættes en arbejdsgruppe som består af et bestyrelsesmed-lem og personer, der besidder flg. kompetencer:

• Godt kendskab til sociale medier som bruger.• Godt kendskab til sociale medier som ”nørd” (EDB-kendskab).• Erfaringer med reklame/PR.• God til at sælge budskaber.

HVORNÅR: Inden udgangen af jan 2014.

HVEM: Klaus.


Aktiviteter og tilbud i de tre hallerMålsætning 5Senest primo 2014 har halbestyrelsen taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe bestående af halbestyrelsen, foreningerne og de selvorga-niserede brugere, der skal komme med forslag til hallernes tilbud om aktivitet til nye målgrupper og samarbejdspartnere. Senest ultimo 2015 skal der være tilbud til de nye målgrupper. Arbejdsgruppen skal specielt se på:

• Tilbud til selvorganiserede (alle livsfaser og alle målgrupper).• Tilbud om andre aktiviteter, eksempelvis fællesspisninger for de travle

familier, hyggeaktiviteter, gåture, PC aktiviteter, læse- og kaffestuer, kortspil, rullende bibliotek etc.

• Tilbud om flere fællesaktiviteter og arrangementer i det samlede lokalsamfund.

• Tilbud til de mange seniorer, der har mulighed for at benytte hallerne i de ledige dagtimer.

• Mulighed for aktiviteter, som kan øge hallernes egentindtjening.

Handleplan5HVAD: Bestyrelsen udarbejder et kommissorium for arbejdsgruppen.HVORNAR: Inden udgangen af marts 2014.

HVAD: Nedsættelse af arbejdsgruppe med deltagelse af halbestyrelsen, foreningerne og de selvorganiserede brugere.HVORNÅR: REP-møde 2014, repræsentanter for selvorganiserende kan udpeges efterfølgende.

HVEM: Jane.

Målsætning 6Primo 2014 er der nedsat en samlet ungegruppe, der inden udgangen af 2014 skal komme med forslag til, hvordan gruppen af unge fastholdes i det lokale idræts- og kulturmiljø. Ungegruppen skal bestå af 2 unge fra hvert lokalområde, og aldersgruppen der arbejdes med er 13 – 17 årige. Senest primo 2015 skal en strategi på området være implementeret.

Handleplan6HVAD: De ”rigtige” deltagere i ungegruppen defineres – aktive/trendsættere/pligtopfyldende skal det være lokale/nuværende (hjælpe)trænere?. Hvad skal kriteriet være for at bede dem deltage? Skal der lægges vægt på at inddrage ikke-brugere?HVORNAR: Marts 2014.

HVAD: Fremlægges for REP.HVORNÅR: Ult. april 2014.

HVAD: Kommissoriet for ungegruppen defineres og omformuleres i et mere ungdommeligt sprog, så deltagere ikke løber skrigende væk.HVORNÅR: Uge 42 2014

HVAD:Udpege deltagere.HVORNÅR: Inden udgangen af 2014.

HVAD: Igangsætte ungegruppen.HVORNÅR: Inden REP 2015.

HVEM: Klaus.


De fysiske rammerMålsætning 7Inden udgangen af 2013 har bestyrelsen taget initiativ til at få lavet skit-setegninger på udviklingen af de fysiske rammer i alle tre haller. Skitse-tegningerne skal, indenfor en overskuelig økonomisk ramme, sikre at bor-gerne i det samlede lokalsamfund, får adgang til efterspurgte aktiviteter, café, et moderne fitness- og motionscenter og opdelelige lokaler, så flere aktiviteter kan foregå samtidigt i de eftertragtede tider.

Handleplan7HVAD: Bestyrelsen samler op på input fra arkitekterne og fra borgermødet og definerer dens ønsker til skitsetegningerne jf. ovenstående.HVORNÅR: Inden 1. dec 2013.

HVEM: Bjarne.


5.Ambitioneni2017

Med udgangspunkt i hele analyse- og udviklingsarbejdet har Ryslingehal-lerne formuleret den ambition, der hvis strategien lykkes, kan tages ud-gangspunkt i, når strategien i 2017 skal lægges frem mod 2022.

De tre haller i sammenslutningen ”Ryslingehallerne”, er i hver af de tre lokalområder, Gislev, Kværndrup og Ryslinge, de naturlige og foretrukne samlingssteder for samvær om idræt og kultur.

Det har ingen betydning for borgerne, at aktionsradius til idræts- og kul-turtilbudene, er længere end i 2013. Der er evidens for, at specialiseringen af hallerne har løftet kvaliteten af de forskellige tilbud om aktivitet. Det har fået mange flere borgere til at benytte sig af kultur- og idrætstilbudene.

Ideen med at specialisere hallerne og samkøre cafédriften i de tre haller har båret frugt. Der er et stort kundegrundlag og kunderne er vilde med det sunde udbud. Borgerne benytter sig også i høj grad af tilbuddene om take-away mad.

Der er evidens for, at Ryslingehallernes udvikling har fået mange flere børnefamilier til at bosætte sig i området end ellers forudsagt i prognoser-ne i 2013. Seniorerne stortrives i lokalområdet, fordi de har mulighed for at benytte alle de ledige sal- og haltimer de har lyst til. De unge foretræk-ker i langt højere grad end i 2013, at dyrke idrætten i lokalsamfundet. De har nemlig fået indflydelse på udviklingen af hallerne og udbuddet af akti-viteter.

Udeområderne er sat i spil, og der er stor sammenhæng og synergi mellem de tilbud der dyrkes indendørs og udendørs. Hvis ikke udeområderne var sat i spil, ville de eksisterende indendørs m2 ikke længere kunne række til de mange borgere, der nu dyrker idræt og motion som enten organiseret-, selvorganiseret-, elite- og/eller breddeidrætsudøver.


6. Litteraturliste

Faaborg-Midtfyn Kommune 2013. Befolkningsprognosen 2013-2025.

Ibsen, B. (2006). Foreningsidrætten i Danmark. København: Idrættens Analyseinstitut.

Laub, T.B. (2011). Danskernes motions- og sportsvaner 2011. København: Idrættens Analyseinstitut.

Lokale- og Anlægsfonden 2013. Facilitetsdatabase 2013. Lokaliseret via WWW den 25. oktober 2013 på: http://www.loa-fonden.dk/facilitetsdatabase

Breddeidrætsudvalget 2000. Idræt for alle – baggrund og analyse. Køben-havn: Kulturministeriet.

Documents

frem mod 2017 - Faaborg-Midtfyn Municipality · 2017-06-26 · 8 DGI HUSE HALLER 3. Demografien samt borgerne og danskernes idrætsvaner I afsnittet her er der først fokus på demografien